G U D S TJE NEST ER AKTIVITETER VÆ R ME D VE J VI S E R
Konfirmanderne
Alle aldersgrupper Familien i kirke
Mange hold teenagere fylder hvert år kirken. Side 8
Børn, teenagere, voksne og ældre.
Hvor sker hvad
Nogle familier vælger at Mange medarbejdere og Side16 gå i kirke. Hvorfor? Side 5 lokaler. Find vej her! Bagsiden
Årsskrift 2017-18
HADERSLEV
DOMSOGN
GUDSTJENESTER BØRN TEENAGERE UNGE ÆLDRE TROVÆRDIGT KLART FORKYNDELSE BUDSKAB RÆKKE UD TAGE ANSVAR UDSATTE MENNESKER STØTTE KRISTNE VERDEN DIALOG ANDRE RELIGIONER BIDRAGE MARKANT SYNLIGT BYENS UDVIKLING KIRKE KULTUR HØJ KVALITET TRYGT FRODIGT MILJØ FRIVILLIGE
Hvor går vi hen? Domprovsten analyserer kirkens situation. SIDE 10
Bag kulissen
Spændende foredrag
En buket af mennesker fortæller om aktuelle temaer og problemstillinger. SIDE 13 ff.
Fokus på medarbejdere... SIDE 11
www.hado.dk
2
Højt til loftet Mission Domsognets mission er, at forkynde Kristus som hele verdens frelser. Vision Domsognet ønsker at være et sogn, der med glæde og stolthed forkynder kirkens budskab klart og troværdigt og skaber et sogneliv i gudstjenesten og i en mangfoldighed af andre aktiviteter for alle i sognet.
»»s. 7
At være korpige Konfirmander
Domsognet skal række ud mod verden og tage ansvar for udsatte mennesker, støtte kristne i andre dele af verden og fastholde dialogen med mennesker med en anden religion. Domsognet skal bidrage markant og synligt til byens liv og udvikling. Vi værner om vore historiske bygninger og tilbyder en bred vifte af kirkelige og kulturelle aktiviteter, der i stort og småt holder et højt kvalitetsniveau. Domsognet skal skabe et trygt og frodigt miljø for ansatte og frivillige.
Hvorfor gå til gudstjeneste? Du har nok dine egne grunde, men her er et udpluk:
D V A V H V G H
et er næring for vores tro.
i modtager tilgivelsen og løftet om Guds kærlighed. lle mødes på lige vilkår omkring nadverbordet.
i ser hvem Jesus er og møder Guds værdier. er åbenbarer Gud sig og taler til dig.
i mødes i et fællesskab. Det er inspirerende for andre, at du kommer. udstjeneste handler ikke om mig, men om hinanden. er er Helligåndens kraft.
Hvor går vi hen?
Årsskriftet er udgivet af Haderslev Domsogn. Redaktion: PR-udvalget. Artikler: Kirke- og kulturmedarbejder Henrik Engelbrekt Refshauge.
Socialt, diakonalt arbejde »»s. 8
Årsskrift Haderslev Domsogn | 2017-18
»»s.12
»»s.10
Plads til dig
3
INDHOLD ÅRSSKRIFT ÅRSPROGRAMMER Sogneeftermiddage
ARTIKLER 4 Leder 5 Hvorfor kommer familien i kirke? Hvorfor prioriterer en familie at sidde på kirkebænken med tre mindre børn?
7 At være korpige
»»s.13
Det fører kæmpe oplevelser med sig, at være med i kormiljøet.
Sogneaftener
8 Konfirmand Ti konfirmandhold sætter deres præg på Domsognets dagligliv.
10 Hvor går vi hen? En domprovst tanker om nutid og fremtid.
11 Et kig bag kulissen »»s.14
Få hjælp her - aktiviteter alfabetisk opstillet.
Mød årets tre medarbejdere.
12 Her har omsorgen for den svageste højeste prioritet Kirkens sociale diakoniarbejde i praksis.
18 Hvad sker der i et menighedsråd? Hvem bestemmer og hvad laver man?
19 Renovering Otte års arbejde er i fuld gang. Hvor er vi? »»s.16
Bagsiden Find vej Her mødes vi. Se de mange bygninger, der er fyldt med aktiviteter. Årsskrift Haderslev Domsogn | 2017-18
4
Højt til loftet
Leder Haderslev Domkirke er en kirke for alle og tilbyder året rundt aktiviteter, som alle har mulighed for at blive en del af. På menighedsrådets vegne er jeg glad og stolt over, at vi igen i år har lavet et spændende og så alsidigt program til alle jer i Haderslev Domsogn. Det program, du sidder med i hånden, kombinerer på en fin måde det kirkelige med det folkelige, og henvender sig derfor bredt til sognets beboere. Her er der tilgodeset mange segmenter, så der er noget for enhver smag. Selvfølgelig må vi fremhæve kirkemusikken, hvor der også det kommende år er mulighed for at høre masser af dejlig musik. Reformationsjubilæet går mod enden, men der er stadig arrangementer der tager sit afsæt her. Vi er alle blevet klogere på Reformationen i de år som er gået, takket være den store fokusering, der har været på dette emne. Vi har både store og små fællesskaber, og jeg har lyst til at rose en af de helt små grupper: mandeklubben. Opstarten var sej, men nu har en gruppe mænd etableret sig og mødes hver anden torsdag. Har andre idéer og lyst til at danne grupper med et diakonalt/socialt sigte, så mærk her min opfordring til at gå i gang. Måske kan vi hjælpe med ressourcer. Menighedsrådsformand Paul Erik Brodersen Mød os på www.hado.dk, facebooksiden /haddom, Instagram og YouTube-kanalen.
Årsskrift Haderslev Domsogn | 2017-18
Menighedsrådsformand Paul Erik Brodersen
Plads til dig
5
HVORFOR KOMMER FAMILIEN I KIRKE?
ORV, DET’R FOR BØRN
Familien Ebsen prioriterer at sidde på kirkebænken med deres tre mindre børn, men hvorfor? Er kirken for børn? Tror de også på Gud i hverdagen?
Familien synes godt det kan fungere at have børn med, selvom det kan være lige længe ”Vi synes det er vigtigt at give de nok for dem at kristne værdier videre til vores børn,” sidde stille ved fortæller Merete. ”Og så holder vi af de almindelige kirkens rum og musik,” supplerer Leif. gudstjenester. Er kirken overhovedet for børn? ”Ja det synes vi. Til almindelige gudstjenester forstår børnene ikke teksterne og indholdet, men det gør de til de alternative gudstjenester som Krummer i kirken, og familiegudstjenester, der er specielt rettet mod børn. Derfor kommer vi oftest til dem”.
Tror I også på Gud i hverdagen? ”Ja. De værdier som kristendommen har, er en del af vores hverdag på forskellige måder. F.eks. arbejder vi frivilligt i KFUM og KFUK. Næste år afholder de en børnefestival for ca.1200 børn i Haderslev. Her er vi begge med i planlægningsudvalget,” fortæller Leif. ”I dagligdagen er vi en aktiv del af KFUM og KFUK - både i børneklub og familiemylder.”
Hvorfor vælger I den opdragelse som forældre? ”Det er vigtigt at lære vores børn at tale ordentligt til hinanden, at vise at alle har værdi, at vi alle har ansvar for hinanden. Vi er begge ansat i virksomheder, hvor det kristne livs- og menneskesyn er en del af hverdagen og derfor smitter det af i den måde vi lever på og opdrager på”, fortæller Merete. ”Desuden har vi et stort netværk igennem vores foreningsarbejde, hvilket også giver vores børn mange kammerater, fællesskaber og oplevelser”. Nogle gange følges familien Ebsen også med andre kristne familier i kirke.
Årsskrift Haderslev Domsogn | 2017-18
Højt til loftet
KONCERTER
PROGRAM
6
MUSIKANDAGT
S Ø N D A G S Ø N D A G 1. OKTOBER 10. DECEMBER KL. 16.30 KL. 16.30 . . Ulla Munch, mezzosopran &
De Ni Læsninger
Henrik Skærbæk Jespersen, orgel.
S Ø N D A G O N S D A G KONCERTER 5. NOVEMBER 13. DECEMBER KL. 16.30 KL. 19.30 . . S chütz:
M usikalischen
Julemusik for alle pengene
FREDAG 12. OKTO-
SISEBYKONCERT
FREDAG
BER KL. 20.00
F R E D A G E
20. OKTOBER
KL. 16.30
Juliane Ilgner
FREDAG
FREDAG
FREDAG
2 7.
3.
22. DECEMBER .
Exequien
Vo r Frue Cantori, Dir. Juliane Ilgner. Organist Christian Præstholm
O K TO B E R
FORÅRET 2018
NOVEMBER
Thomas Berg-Juul
Kristian Lumholdt
F R E D A G 18. MAJ KL. 20.00 .
SOMMERKONCERTER
Haderslev
Drengekor
Hver fredag i juli og august
Sønderjyllands
måned er der orgelkoncert
og
Symfoniorkester opfører Mozarts Kroningsmesse.
Årsskrift Haderslev Domsogn | 2017-18
kl. 16.30 i Domkirken.
AT VÆRE KORPIGE
Plads til dig
7
INTERVIEW Det fører kæmpe oplevelser med sig at være med i Haderslev Domsogns kormiljø.
Julie står her til venstre og synger for dronningen og de mange fremmødte ved den store reformations-gudstjeneste i pinsen ‘17.
Julie Rahbek Hougaard er 14 år, kommer fra Sommersted og synger i Haderslev Domkirkes Pigekor på 3. år. ”Jeg har sunget hele mit liv, men i Domsognet er det mere ambitiøst. Sangene og måden vi synger dem på er meget svære, så jeg har virkelig udviklet min stemme i koret”, fortæller Julie, der i sin fritid hjælper på en dyreklinik, spiller klaver og går i klub. ”Først turde jeg nærmest ikke give los, men nu kan jeg mærke, at jeg synger meget kraftigere. Det har også hjulpet, at vi går til solosang en gang om ugen, som afsluttes med cafékoncert, hvor vi viser, hvad vi har øvet som solister.” Pigekoret øver hver onsdag i Sangstationen. Indimellem er der ekstra prøver op til en koncert og i starten af året. Og så solosang hver uge.
”Man skal ikke være specielt kristen, for at synge med i koret. Vi taler om, hvad sangene betyder, og der er en præst med på turene, som holder en andagt og snakker med os”, siger hun. Julie mener fællesskabet er det bedste ved at synge i kor. ”På skolen kan der være skænderier, men i pigekoret tager alle sig rigtig godt af hinanden, og de store taler ikke ned til de mindre. Vi er jo bare helt almindelige piger”, smiler hun, og fortæller om hvordan korlederen Thomas Berg-Juul også kommer med en god stemning. ”Det værste er, at det tager meget tid. Der er mange øvelser, solosang og koncerter. Men når man gerne vil det, gør det ikke så meget, for vi oplever også mange ting. Sidste år (2016) var
“Jeg har fået så meget ud af det – gode veninder, jeg ellers ikke ville have mødt.” vi i Israel. Det var en meget stor oplevelse. I år var vi i Sverige, og det gør noget rigtig godt for korets sammenhold”, fortæller Julie. ”Til optagelsesprøven skulle jeg synge en salme og forklare, hvad den betød, for man skal forstå hvad man synger. Så var der lidt rytmeklap og hørelære. Og så var der samtale med forældrene om hvad jeg er for en pige”, smiler Julie igen. Og hun er glad for at være kommet ind: ”Jeg har fået så mange gode veninder, jeg ellers ikke ville have mødt”.
Årsskrift Haderslev Domsogn | 2017-18
8
Højt til loftet BUNKER AF TEENAGERE
KONFIRMAND GUD SIGER JA TIL DIG En stor del af året genlyder bygningerne af teenagelatter og liv. 10 konfirmandhold sætter sine spor i Haderslev Domsogns kalender og dagligliv. DET MED GUD ER NOK MEST LÆRDOM, MEN DET VAR SJOVT. Frederik Grodt Biel blev konfirmeret Store Bededag og fik en masse gaver. Det første han nævner er en tur til Liverpool for at se sidste kamp i sæsonen. De vandt 3-0 over Middlesbrough. “Det har været sjovt og underhol-
Hvor mange I 2016 blev der i folkekirken konfirmeret 45.372 unge. Det er 67.8 % af alle på ungdomsårgangen.
dende at gå til præst”, fortæller han. “Nogle gange skulle man også bare sidde og læse op, og det er lidt kedeligt. Men det bedste var, når vi var ude og besøge f.eks. Café Parasollen og hørte om næstekærlighed op til besøget, og da vi hørte om døden og var på kapellet. Det var rigtig spændende,” fortæller Frederik. Til præst lærer man om kristendom og taler med præsten og vennerne om livets store spørgsmål. Undervisningen giver ikke mange færdige svar. Den handler mere om at være sammen om menneskers spørgsmål til livet, hinanden og til Gud. “Jeg ville gerne konfirmeres, fordi mine kammerater også blev det. Det er lidt mærkeligt, hvis man ikke bliver. For så føler man sig lidt udenfor, når vi fortæller om det vi oplever sammen til konfirmandforberedelse med vennerne. Det er en god fællesoplevelse, som jeg også vil se tilbage på, når jeg bliver ældre,” nikker konfirmanden. “Det med Gud er nok mest oppe i hovedet som lærdom. Jeg ved ikke lige, hvad jeg kan bruge det til”, fortæller Frederik ærligt. “Det var rigtig hyggeligt at gå i kirke med mine venner en søndag mor-
Årsskrift Haderslev Domsogn | 2017-18
Frederik Grodt Biel (herover) blev konfirmeret 12. maj 2017 i Haderslev Domkirke. Her er han til konfirmandundervisning i Den Gamle Latinskole sammen med klassen.
gen, hvis man ikke vidste, hvad man skulle lave. Vi var tvunget til at komme 10 gange, men det var okay, selvom man skulle op så tidligt. Men så fik man noget ud af dagen”. Frederik var også børnekonfirmand i 3. klasse og fortæller: “Der var det endnu hyggeligere, for der sang vi og havde det sjovt. Jeg kan tydeligt huske oplevelsen og fællesskabet. Det skete lige inden min morfar døde, og han var stolt af, at jeg gik til det”, siger han eftertænksomt og slutter med, hvad der var bedst ved at blive konfirmeret: “Det var festen, maden og hyggen med de gode venner og familien. Det var også sjovt at høre på talerne, hvad de havde at sige til mig. Jeg lyver selvfølgelig, hvis jeg ikke også blev glad for gaverne, slutter han med et stort smil.
FRA FOLKEKIRKEN.DK
Plads til dig
Hvad er konfirmation? Konfirmationen er det ritual i kirken, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom. Konfirmation betyder, at Gud bekræfter det løfte om at være med dig, som han gav dig, da du blev døbt. Som konfirmand gentager du dåbens ja til den kristne tro og bliver velsignet. Som døbt får du lov til på vejen mod at blive voksen selv at tage stilling til din dåb. Ved konfirmation bekræfter Gud sit ja til dig og siger, at han holder, hvad han lovede til din dåb. Skal - skal ikke konfirmeres? Skal man være helt sikker og tro på en bestemt måde, før man kan sige “ja” til at blive konfirmeret? Nej, når det gælder tro, kan vi aldrig være helt sikre. Det handler om at turde tro og håbe og elske.
Gud siger ja til konfirmanden Konfirmander spørger tit, om de nu tror nok eller tror rigtigt. Vi tror hver især på vores måde. Det bliver vi ved med, også når vi er konfirmeret. Men konfirmationen handler først og fremmest om, at Gud bekræfter det, han lovede ved dåben. Konfirmation er et tegn på, at Gud også er med, når ungdomslivet begynder.
9
Tvivl og tro hænger sammen Tro kan ikke måles eller vejes, og derfor kan man heller ikke sige, at nogle er meget eller lidt kristne. I dåben får vi at vide, at vi har Guds kærlighed altid. Konfirmationen er et ja til dåben og ja tak til at have Gud med i sit liv.
Sognepræst Kirsten Münster får en afsluttende snak om Henning Wehners sidste konfirmandhold på vej ud efter veloverstået konfirmation i Haderslev Domkirke.
Årsskrift Haderslev Domsogn | 2017-18
10
Højt til loftet
HVOR GÅR VI HEN?
EN DOMPROVSTS TANKER
“Det er vigtigt at vore fællesskaber er så fleksible og foranderlige, dynamiske og levende, at vi alle synes vi kan høre til,” fortæller domprovst Torben Hjul Andersen i en samtale, hvor vi stikker fingeren i jorden og undersøger folkekirkens aktuelle udfordringer.
Torben Hjul Andersen, og understreger, at derfor skal arbejdet gøres godt. “Vi skal være 100% ærlige og formidle så godt vi overhovedet magter. Det med kristentro kan give liv til alle mennesker uanset deres hverdag. Kirkens budskab har også et samfundsmæssigt perspektiv, for jorden og alt på den er Guds – ikke vores ejendom. Vi skal passe på jorden og hinanden. »Vi skal have et stort rodnet, for at vores eget liv og fællesskab kan folde sig ud«, sagde Lars Løkke Rasmussen i Haderslev Domkirke pinsedag. Det er et fælles anliggende for os. Vi har brug for mennesker, der engagerer sig og brænder for vores forpligtelse som borgere, samfund og kirke til at støtte og kritisere, korrigere og understøtte”.
“Kirken skal både have plads til børnefamilierne, de unge, ham der har brug for at sætte sig i stilhed, og den ensomme der har brug for at blive set af et andet menneske. Evangeliet retter sig mod alle. Kirkens store fare er at blive irrelevant – ligegyldig. Men jeg er aldrig blevet spurgt om kirken er relevant ved en begravelsessamtale, eller når den revnende stolte far kom med fødselsanmeldelsen efter at have fået et barn, eller når jeg har siddet i de sjælesørgeriske samtaler. Der er kirken relevant, for hvor skal vi rette takken og frustrationen hen? Selvfølgelig til Gud. Kirken kan rumme de største glæder og den største sorg”, mener
Ikke brug for kvalifikationer “Mange mennesker spørger, om de er gode nok. Vi hungrer efter accept og kærlighed. Her må kirken være på vej ud. Ud med et budskab om, at du er elsket på forhånd. Du er et Guds barn. I det kan vi vide os værdifulde blot i det at vi er, uden vi når at tænke over, hvad vi gør. Det er så vigtigt i vores samfund, hvor vi skal kvalificere os til alt. Det handler ikke om at være attraktiv og have nytteværdi. Vi HAR en værdi ved at være et menneske, et Guds barn”, siger domprovsten. “Med Kristus er der retning, mening og en ny begyndelse. Hele kirkens opgave er at dele. Vores struktur, husbyggerier,
Årsskrift Haderslev Domsogn | 2017-18
lønkroner osv. er til for at fremme, at vi kan dele det budskab. Derfor samler vi os i de relevante fællesskaber, som hele tiden må tilpasse sig, for tingene ændrer sig livet igennem, fra dag til dag”, udtrykker han. Og så glæder Torben Hjul Andersen sig over grænseområdets dynamik: “Sønderjylland rummer en nærværende historie, som gør både menneskeog samfundslivet mere nuanceret. Mindretallet i grænseegnen giver dynamik og rigdom. Udblikket er større og selvtilstrækkeligheden har vanskeligere vilkår”. Vi har for få fiaskoer ”Kirkens budskab er alt for vigtigt, til at vi bare skal lade tingene være ligesom de altid har været. Vi har for få fiaskoer, fordi vi ikke prøver nok aktiviteter af, selvom de ikke slår an. Vi skal ikke være bange for at lære af vore fejl, så vi kan nå længere ud til mennesker på en anden måde”, slutter domprovsten.
Plads til dig
ET KIG BAG KULISSEN
11
ÅRETS MEDARBEJDERE KIRKEGÅRDSLEDER TAGE F. ROOD Kirkegårdenes personale vedligeholder de mange gravsteder og smukke parkområder, samt får tingene til at glide ved bisættelser og begravelser i samarbejde med bedemænd, præster og organister.
SOGNEPRÆST KIRSTEN MÜNSTER Arbejdet er så mangesidigt og forskelligt fra præst til præst. Præsten står for forkyndelse og sjælesorg (samtaler) i forbindelse med kirkelige handlinger som gudstjenester (almindelige og specielle som f.eks. familiegudstjenester og andagter), dåb, vielser og begravelser og alt det ind imellem. Desuden konfirmationsundervisning, studiekredse, foredrag, kontakt til samarbejdspartnere, klummeskriveri og meget mere.
DOMORGANIST HENRIK SKÆRBÆK JESPERSEN Der er mange kirkelige handlinger som gudstjenester, dåb, vielser og begravelser i så stort et sogn som Domsognet. Her spiller organisterne til. Desuden har de en omfattende kor- og koncertvirksomhed i ind- og udland.
Kirken har en stor betydning for mig. Jeg er sikker på at bønner hjalp mig over min alvorlige sygdom i 2011. Domsognet er en fantastisk arbejdsplads, så jeg har været her i 48 år!
Efter nogle år med deltid i kirkeskoletjeneste, bliver jeg igen fuldtids sognepræst. At dele livets tanker og glæder og sorger med mennesker her i byen, og at lade Guds fortælling lyse på os - det blir jeg aldrig træt af.
Det er meget værdifuldt for mig at have et arbejde, hvor jeg møder mennesker i forskellige livssituationer og aldre og mærker hvordan musikken forener og rører dem.
Årsskrift Haderslev Domsogn | 2017-18
12
Højt til loftet
HER HAR OMSORGEN FOR DEN SVAGESTE HØJESTE PRIORITET I Café Parasollen er der plads til dem, der savner et sted at høre til, for kirken er ikke kun ord, men også handling. Vi kalder det “diakoni”. “Vi prøver at gøre det i praksis, som kirken forkynder om søndagen”, fortæller Parasollens leder Lene Margård Pedersen. “Derfor er det ufatteligt vigtigt, når præsterne hver onsdag kommer uden at skulle noget specielt. Præsten bliver en kendt person - en del af vores hverdag. På den måde værdsætter vi også de mennesker, der kommer hos os”, fortæller hun. En tryg hverdag For 25 år siden havde to bibelkredse øje for at man ikke bare skal snakke men også handle. Siden opstarten i Storegade er der sket meget, men mennesker har stadigt de samme behov. “Vi møder mennesker, der føler sig lidt alene og har brug for at høre til et sted. Vi skaber et trygt rum, så mange kommer igen. Parasollen bliver en del af deres dagligdag. Man føler sig vist hjemme, når man annoncerer, at »jeg kommer ikke i morgen«, fortæller Lene Margård Pedersen med et smil. “Gæsterne kommer fra en meget bred gruppe. Men fælles for alle, er at man er lidt ensom i livet og finder fællesskab her. Nogle har psykiske udfordringer,
nogle prøver at holde sig væk fra misbrugsmiljøet. De forsøger at leve et så ordentligt live som muligt. Her er rart, varmt og trygt. Her sker ikke noget frygteligt”. Meningsfyldt Lene havde lovet sig selv kun at blive 5 år i jobbet, men efter 12 år fortæller hun: “Jeg ved ikke hvad jeg ellers skulle lave, for det er et utroligt spændende sted at være. Vi møder hele tiden mennesker, der har brug for at dele deres liv, historier og hverdag på enten kort eller lang bane. De har en tillid til, at her er et menneske, jeg kan fortælle det til. Det er så meningsfyldt, og jeg får indblik i liv, der er meget anderledes end mit. Men deres måde er lige så god at leve på som min, selvom vi har forskellige vilkår,” fortæller hun. Fra hug over nakken til vækst Parasollen er tilknyttet KFUMs Sociale Arbejde og har 4 ansatte, en del i aktivering og samfundstjeneste og en mængde frivillige. “Det er så stort at se hvordan de
Folkekirken er både ord og hænder. Årsskrift Haderslev Domsogn | 2017-18
GRUNDHOLDNING Det kristne menneskesyn siger, at hvert enkelt menneske er skabt i Guds billede og elsket af ham og derfor ubetinget værdifuldt. Alle har ret til et værdigt liv og krav på en menneskeværdig behandling. frivillige vokser og gør hinanden stærkere, fordi vi tør tro på, de godt kan, og fordi de spejler sig i hinanden. For ellers ville vi ikke være anderledes end andre steder. Ærligheden giver tryghed i stedet for hug over nakken. Det øver vi os i hele tiden”. På Fode Igen og butik SMIG Parasollen tilbyder også økonomisk og juridisk hjælp ved frivillige gældsrådgivere fra bankverdenen. Og så arbejder 25 i SMIG på værksted og i butik i en socialøkonomisk virksomhed. Der er ingen god økonomi, men giver mange en meningsfyldt tilværelse”, slutter Lene Margård Pedersen fra Café Parasollen.
Lene Margård Pedersen er leder af Café Parasollen og SMIG.
Plads til dig
LUTHERS LIEDER UND LUTHERS BIBEL
SOGNE EFTERMIDDAGE Afholdes i Hertug Hans Kirkehus på Sønderbro. Først kaffe kl. 14.30. Derefter foredrag og samtale. Vi slutter med en kort andagt. Kaffen koster 25 kr.
HERTUG HANS KIRKEHUS
15
november. Andreas Nielsen og Peder Kristiansen. Caminoen. Hvordan idéen blev fostret og dens indvielse 18. juni. Ni kirker er fikspunkter på ruten bl.a. Hertug Hans kirke.
Luthers Lieder Am Donnerstag, dem 5. Oktober wird um 19.30 Uhr zu einem Abend über Luthers Lieder in die Deutche Büchereieingeladen! In Zusammenarbeit zwischen der NG und der Stadtgemeinde werden einige Persönlichkeiten ihre favorisierten Luther Lieder vorstellen und beim gemeinsamen Singen werden wir die Lieder kennenlernen.
25
oktober. Jens Christian Gjesing. Reformationen.
Luthers Bibel An vier Abenden laden wir zum Studienkreis, jeweils in Hadersleben und Wilstrup. Dabei wird es um die neue Übersetzung der Bibel aus Anlass des Jahres 2017 gehen. Aber auch die Entstehungsgeschichte und Entwicklung des Buches der Bücher wird thematisiert. 2.11. und 22.2. 2018 Wilstrup, Gemeindehaus an der Kirche. 11.1. und 15.3. 2018 Kaminzimmer im Herzog Hans Kirchenhaus.
13
21
februar. Sognepræst Annette Wiuf Christensen. Kaj Munk - 120-året. Annette har skrevet speciale om Kaj Munk og i år er det 120 året for hans fødsel. “ Hvad var det dog der skete”? Et spændende foredrag krydret med sang.
07
marts. Biskop Marianne Christiansen Foredrag.
Årsskrift Haderslev Domsogn | 2017-18
14
Højt til loftet
AFTENER I DOMSOGNET
DEN GAMLE LATINSKOLE ONSDAGE KL. 19.30
13
september. Idehistoriker, forfatter og forstander i 30 år for Testrup højskole Jørgen Carlsen: Mit liv som fumlegænger. Ved høstfesten deler han sit livs frugter fra opvæksten i Sønderborg, studier. i Århus og sidst draget af højskolen. Medredaktør på højskolesangbogen.
04
oktober. Politiker og debatør Naser Khader: Reformation af islam. Som muslim efterlyser han en reformation af islam. En religion, der er fasttømret i forældede forestillinger og firkantede regler bremser enhver tænkelig åndelig udvikling. Det er hvad Khader mener er sket med islam. Han ønsker, at muslimer løfter blikket og lærer, at det faktisk er muligt at lade en religion udvikle sig. I Danmark kom reformationen ikke bare til at redefinere forholdet mellem individet og Gud, men den blev også starten på det at være dansk. Islam venter stadig på en reformation, men samtidig må muslimer anerkende andre landes
udvikling. Kommer man som fremmed til Danmark, er det vigtigt, at man sætter sig ind i, hvad det vil sige at være dansk.
Årsskrift Haderslev Domsogn | 2017-18
08
november. Sognepræst Lone Vesterdal: Når sorgen rammer os. Lone Vesterdal har skrevet flere bøger om sorg. Hun siger: Når vi rammes af tab er det ofte som om livet går i sort. Sorgen tårner sig op foran os, og det er mere end svært at øjne en vej videre frem. Men ser vi sorg og tab gennem troens briller, viser det sig, at sorgen er et landskab, og at der i dét landskab er solidarisk følgeskab, perspektiv og nye indsigter. Sorgens landskab er ikke kun sort, men har også udsigt til håb og nye muligheder.
Plads til dig
15
For
skellige talere bidrager med inspiration, provokation og debat om livets og troens mangfoldighed - og omkring kaffebordet skabes fællesskab blandt deltagerne. Aftenerne foregår i Den Gamle Latinskole, Domkirkepladsen 3. Der er lift for gangbesværede og kørestolsbrugere. Vi serverer kaffe/te og kage for 30 kr.
10
januar. Tidl. sognepræst Gunda Jørgensen: Ud og hjem igen. Fortælling om patriarken Jakob. Bibelen fortæller om Jakob og hans slægt gennem 25 kapitler i 1. Mosebog. Denne fortælling har digtere digtet videre over, blandt dem jøden Elie Wiesel. Jakobs historie og senere fortolkninger er tema for denne sogneaften. Gunda Jørgensen er kendt som en af de allerbedste fortællere af bibelhistorie.
07
06
d e c e m b e r . Sognepræst Kirsten Münster. Adventsfest med julefortællinger og musikalsk indslag. Vi synger adventssalmer og spiser æbleskiver.
14
marts. Tidl. overlæge Ole Hartling: Aktiv dødshjælp – Kan vi mere end vi kan magte? Som tidligere formand for Etisk Råd deler Ole Hartling sine overvejelser med os om en højaktuel etisk udfordring. “Aktiv dødshjælp er et etisk spørgsmål, som tilbagevendende diskuteres. Det
februar. Sognepræst Morten Skovsted: 100 salmer. Folkekirken har fået et salmebogstillæg, ”100 salmer”. Det samler de bedste nye salmer fra de sidste årtier. Sognepræst Morten Skovsted, Hjortshøj, har været formand for redaktionsgruppen, der har udvalgt de med 100 eksemplarer af tillægget og 100 salmer. Han har kommer rundt for at præsentere nogle nu pakket en kuffert af de mange nye, spændende salmer. begrundes med at den ubærlige lidelse skal afhjælpes, ikke ved at fjerne lidelsen, men ved at fjerne den, som lider. Et andet hovedargument er, at selvbestemmelsesretten skal respekteres. Men kan selvbestemmelse i dette spørgsmål være en illusion?” Årsskrift Haderslev Domsogn | 2017-18
Højt til loftet
FÅ HJÆLP HER 16
ALFABETISK LISTE OVER EN RÆKKE AKTIVITETER
B
B
B
F
F
H
H
J
abysalmesang. F orældre esøgstjeneste. Mange ørnekonfirmand - opmed børn i alderen 2-10 sidder hjemme og dagelsesrejse i 3. klasse. måneder. Læs mere side 17 og på har brug for et besøg. Bliv Spændende oplevelser, utrolige hado.dk/babysalmesang besøgsven eller besøgsvært. historier og lækker forfriskning hado.dk/besøgstjeneste hado.dk/børnekonfirmand
amilieNYT. F å info om farivillig i Domsognet. aderslev Kirkedag. milieaktiviteter og en håndsGør som 120 andre - find S øndag 12. november. rækning med idéer til et familieliv din arbejdsgren i fællesskabet. Fællesskab på tværs af kirkeretmed kristendom som ingrediens. www.hado.dk/frivillig ninger. I år over reformationen. www.hado.dk/familienyt www.hado.dk/kirkedag
jortebrougen - børuniorklub 12/7. Børn fra neuge i sommerferien. 7 til 12 år mødes i Café Alle børn fra 5 til 12 år er inviteret. Laden på Domkirkepladsen www.hado.dk/hjortebrougen til sjov, leg og opbyggelse. www.hado.dk/juniorklub Årsskrift Haderslev Domsogn | 2017-18
K
irkefrokost for alle. 3. september - tysk. 17. september. 1. oktober - præsteindsættelse. 26. november. 30 kr.
Plads til dig
17
S
ogneklub. Vi mødes i Hertug Hans Kirke onsdage kl. 9.45 til morgensang, kaffe og frivilligt arbejde for familier i verdens fattigste lande. www.hado.dk/sogneklub
K
M
andeklub for yngre irken på tværs. Grupper mænd, der er blevet mødes på tværs af etnicitet. F.eks. Multicafé, Middag ældre. Læs meget mere på side på tværs, Kvindearbejde mm. 22. www.hado.dk/mandeklub www.hado.dk/tværs
K
oncerter. Vore dygtige kor og besøgende organister/ orkestre giver mange koncerter. Følg med her: www.hado.dk/ koncert og få nyhedsbrevet.
K
rummer i kirken. F a m i l i e a n d a g t s i d s t e tirsdag i måneden kl. 17 i Domkirken. Bagefter mad www.hado.dk/krummer
L
P
arkursus. For ægtepar og kærestepar, der ønsker at arbejde målrettet med de udfordringer, parforholdet giver. www.hado.dk/parkursus
S
tafet for livet - kirke for livet. H aderslev Dampark 9.-10. september. Vær med til et stærkt døgn - sammen med dine nabokirker! ”Folkekirken i Haderslev Domprovsti”. www.stafetforlivet.dk/stafet/ haderslev
S
ynnejysk gujstjennest i æ Hertug Hans kirk 2 4/9 kl. 14.
T
ysk menighed. S ognepræst Christa Hansen. Læs mere www.hado.dk/domgemeinde
S S
almeleg for 1-5-årige. I foråret. hado.dk/salmeleg
egestue mandag og torsamtale med en præst. dag formiddag. For alle Et berigende rum at hjemmegående med småbørn. finde ind i - at fortælle, www.hado.dk/legestuen mens et menneske lytter. www.hado.dk/samtale
V
ielse, dåb, begravelse og attester. Kontakt kirkekontoret: tlf. 7452 3633. Man-fr. kl. 9-13 - torsdag også kl. 15-17. www.hado.dk/kordegne
Årsskrift Haderslev Domsogn | 2017-18
18
Højt til loftet
HVAD SKER DER I ET MENIGHEDSRÅD? KIRKEN ER DEMOKRATI
Hvem bestemmer i Folkekirken? En stor del af arbejdet udspringer af og godkendes i menighedsrådet. Et menighedsråd udgør den lokale forvaltning af det kirkelige arbejde i et sogn i den danske folkekirke. “Folkekirken har en stor betydning også i mit eget liv. Derfor har jeg siddet godt 20 år i Domsognets menighedsråd, 8 år som formand og er nu næstformand”, fortæller Ingrid Vilslev (sidder til venstre på billedet ovenfor). Menighedsrådet består af sognets præster og et antal medlemmer, som menigheden vælger hvert fjerde år.
vore kirker til glæde og trøst for den enkelte i livets forskellige situationer. Det er også nødvendigt at være ansvarlig for at vedligeholde kirkerne og sognets andre bygninger, så der kan eksistere værdige og nødvendige rammer omkring arbejdet. En yderst vigtig opgave er også at få ansat gode medarbejdere,” fortæller hun. Udover at forestå sognets økonomi, administrerer menighedsrådet også kirkegårde og deltager i valg af provstiudvalg, og er frivillige i sognet. “Der er sager, der gør et særlig stort indtryk på en. Jeg husker begejstringen, da kommunen ringede for at fortælle, at vi havde givet det bedste tilbud på Den Gamle Brandstation (nuværende Sangstation), så bygningen kunne renoveres til Domsognets korarbejde. Vi havde så hårdt brug for bygningen til vores imponerende korarbejde”, smiler Ingrid Vilslev. “Det giver nogle spændende
De største oplevelser “Som rådsmedlem underskriver man en erklæring, hvor man forpligtende tilkendegiver at ville arbejde for gode vilkår for folkekirkens liv og vækst. Det er også en god mulighed for aktivt at tage et ansvar for, at evangeliet stadigvæk kan blive forkyndt i Årsskrift Haderslev Domsogn | 2017-18
oplevelser at være i et menighedsråd i et domsogn. F.eks. turene til vores venskabsmenighed i Wittenberg og de 2 bispevielser,” slutter næstformanden. Da det startede De første menighedsråd i folkekirken blev oprettet i 1856. Men det gik trægt med oprettelsen, og i mange tilfælde gik arbejdet i stå efter få år. Årsagen til det var især en udbredt mistro i befolkningen. I 1629 havde Christian IV udstedt en forordning om præstens medhjælpere. Ifølge den skulle to mænd i hvert sogn hjælpe præsten med at overvåge menigheden. De skulle sladre om folk der bandede, drak eller forsømte gudstjenesten. Mange frygtede nu, at menighedsrådene ville få lignende opgaver. Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd. Nu skulle der være et råd i alle sogne.
Plads til dig
RENOVERING Den sidste tid har stilladserne fundet vej op af nordsiden på Haderslev Domkirke. Det er den største udvendige forandring og renovering af kirken i 300 år. Det 1300 m2 store tag har været utæt på den ottehundrede år gamle domkirke. Gennem flere år har domkirketjenere løbet op og ned af de 100 smalle vindeltrappetrin til loftet for at flytte spande rundt alle de steder hvor det regner ind. Og de har haft travlt med at rydde op udvendigt, når tagstenene røg af den høje bygning i blæsevejr.
Stilladser på Domkirken
Vandet, der siver ind, har også gjort kalken i kirkerummet mørk. ”Nu er vi godt i gang med 2. etape og er færdige med at tage alle de gamle teglsten ned på nordsiden”, forklarer kirkeværge Anders Ravn fra Haderslev Domsogn. ”Teglstenene har indeholdt lidt bly og er derfor kørt væk til miljødeponi, og murerne er gået i gang med at reparere murværket, fordi der selvfølgelig har været en hel del frostsprængninger i årenes løb, der skal fuges. Men der er ikke mere, end vi har forventet”, fortæller han lettet. ”Det er også heldigt at de teglsten, har vi har fjernet, ikke har været monteret ind i kirken. Så vi har sparet et stort udhugningsarbejde. Der er heller ikke noget af tømmeret under taget, der skal skiftes. Selvfølgelig bliver der lagt nye planker på tværs
19
Arbejdet udføres i 4 etaper fra nordvest og gående mod uret, og man regner med at alt skal stå klart, så kirken kan stråle til sin 100 års fødselsdag som domkirke i 2023.
til at bære, men ikke de store bærende spær”, smiler han glad. Det har været en udfordring at sikre en tæt tagafdækning på den kæmpe bygning. Desværre er der kommet vand ind enkelte steder. Domsognet er økonomisk ansvarlig for projektet, og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål har givet 14 millioner til taget. Men da økonomien ikke er helt på plads for den indvendige kalkning og rensning af de 39 epitafier og malerier (foruden kalkmalerier), afventer man igangsættelsen af dette arbejde. ”Det vigtigste er at taget er tæt og alt i kirken bliver knastørt, før vi går i gang indenfor. Vi satser stadigt på, at alt er færdigt ved 100-års jubilæet i 2023. Så der er nogle års arbejde foran os endnu”, slutter kirkeværge Anders Ravn.
Årsskrift Haderslev Domsogn | 2017-18
FIND VEJ Haderslev Domsogn har flere bygninger, for at have plads til de mange aktiviteter. Se dem her. Læs mere om vore mange aktiviteter på hjemmesiden www.hado.dk, facebooksiden /haddom, Instagram og YouTubekanalen med skøn kormusik mm.
i
Den Gamle Latinskole finder du både kirkekontoret, to præstekontorer, menigheds/konfirmandlokaler. Bagved ligger Sangstationen, hvor korene slår deres folder. Domkirkepladsen 3 og 5.
i
Kirkeladen i den gule bygning ved siden af Domkirken er Legestuen på 1. sal. I stueetagen er Klub 12/7 i Café Laden (KFUM og KFUKs lokaler). Domkirkepladsen 1.
i
Hertug Hans Kirke er der to konfirmandstuer, pejsestue, hvor sogneeftermiddagene og sogne- og mandeklubben mødes, og børnekonfirmanderne holder til. Her har kirke- og kulturmedarbejderen også kontor. Sønderbro 3.