Årsskrift Haderslev Domsogn 2018-19 by Haderslev Domsogn

G U D S TJE NEST ER AKTIVITETER VÆ R ME D VE J VI S E R

En social arbejdsplads Alle aldre og farver Tema om dåb Kirken hjælper mennesker videre i livet. Side 23

Børn, teenagere, voksne og ældre.

Hvor sker hvad

Hvorfor vælger familier at Side 24 døbe deres børn? Side 5

Mange medarbejdere og lokaler. Find vej her! Bagsiden

Årsskrift 2018-19

HADERSLEV

DOMSOGN

GUDSTJENESTER BØRN TEENAGERE UNGE ÆLDRE TROVÆRDIGT KLART FORKYNDELSE BUDSKAB RÆKKE UD TAGE ANSVAR UDSATTE MENNESKER STØTTE KRISTNE VERDEN DIALOG ANDRE RELIGIONER BIDRAGE MARKANT SYNLIGT BYENS UDVIKLING KIRKE KULTUR HØJ KVALITET TRYGT FRODIGT MILJØ FRIVILLIGE

Prof. fodboldspiller fik sit barn døbt Hvorfor døbe sine børn, hvis man ikke kommer i kirke? SIDE 5

Spændende foredrag

En buket af mennesker fortæller om aktuelle temaer og problemstillinger. SIDE 14f

Drengekoret 10 år Rigtige drenge synger! SIDE 10f

www.hado.dk

Højt til loftet Mission Domsognets mission er, at forkynde Kristus som hele verdens frelser. Vision Domsognet ønsker at være et sogn, der med glæde og stolthed forkynder kirkens budskab klart og troværdigt og skaber et sogneliv i gudstjenesten og i en mangfoldighed af andre aktiviteter for alle i sognet.

Domgemeinde Der deutsche Teil der Gemeinde

»»s. 21

Domsognet skal række ud mod verden og tage ansvar for udsatte mennesker, støtte kristne i andre dele af verden og fastholde dialogen med mennesker med en anden religion. Domsognet skal bidrage markant og synligt til byens liv og udvikling. Vi værner om vore historiske bygninger og tilbyder en bred vifte af kirkelige og kulturelle aktiviteter, der i stort og småt holder et højt kvalitetsniveau. Domsognet skal skabe et trygt og frodigt miljø for ansatte og frivillige.

Udgivet af Haderslev Domsogn. Redaktion: sognepræst Kirsten Münster, formand Paul Erik Brodersen og Kirke- og kulturmedarbejder Henrik Engelbrekt Refshauge. Artikler og layout: Henrik Engelbrekt Refshauge.

D V A V H V G H

et er næring for vores tro.

i modtager tilgivelsen og løftet om Guds kærlighed. lle mødes på lige vilkår omkring nadverbordet.

i ser hvem Jesus er og møder Guds værdier. er åbenbarer Gud sig og taler til dig.

i mødes i et fællesskab. Det er inspirerende for andre, at du kommer. udstjeneste handler ikke om mig, men om hinanden. er er Helligåndens kraft.

Sogneklub Krummer i kirken Middag på tværs »»s.17

»»s.19

Ny koordi- Hvorfor pruster nerende præsten præst

Koncerter

»»s. 13

Hvorfor gå til gudstjeneste? Du har nok dine egne grunde, men her er et udpluk:

Årets medarbejdere

Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

»»s.18

»»s. 9

»»s.20

Plads til dig

INDHOLD ÅRSSKRIFT ÅRSPROGRAMMER

ARTIKLER

Kristendomskursus og aftener om tro 4 Leder Tanker om, hvorfor og hvordan vi er kirke.

»»s.17

Sogneaftener

Fodboldspiller fik sit barn døbt

Men hvorfor valgte professionel fodboldspiller dåb?

10 Pionerarbejde i drengekor Det fører kæmpe oplevelser med sig at være med i kormiljøet.

17 Sogneklub, aftener om tro mm. Hygge for ældre samt information om to tilbud for voksne.

18 Et kig bag kulissen »»s.14

Få hjælp her - aktiviteter alfabetisk opstillet

Mød årets tre medarbejdere.

23 Hår på brystet i arbejdsprøvning Kirkens sociale diakoniarbejde i praksis.

26 Brug for en at tale med? Alle kan få brug for en at tale med.

27 Renovering Otte års arbejde er i fuld gang. Hvor er vi? »»s.24

Bagsiden Find vej Her mødes vi. Se de mange bygninger, der er fyldt med aktiviteter. Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

Højt til loftet

Leder Når jeg holder samtaler med alle medarbejderne, mærker jeg, at der i staben er en klar indstilling til, at vi alle har medansvar og medejerskab for Haderslev Domsogns arbejde. Om det er kirketjenere, organister eller de øvrige medarbejdere er der et fælles mål og en fælles holdning til, at det er historien om Gud, der er i centrum, fortalt på en hjertevarm måde. Det er det vigtigste for os. At møde mennesker på en fin og velkommen måde. Min rolle er ikke at være leder for dem, men at være inspirator for den proces. Jeg kommer i kirke, fordi jeg der får noget, jeg ikke kan få andre steder i verden. Jeg får livshjælp til tro, håb og kærlighed. Både gennem liturgien, salmerne og forkyndelsen. Og jeg er kommet til at holde mere og mere af den samlede pakke i gudstjenesten. Liturgien er sådan et stærkt skelet. Der er ikke stukket noget under stolen. Jeg kommer for at høre og lære, hvad jeg skal gøre. Den treenige Gud er væsentlig, lovprisningen i salmerne og forkyndelsen, der slår fast, at vi har med den opstandne frelser at gøre. Han har gjort fyldest for alle vore synder. Vores forhold til Gud og hele den kristne tros indhold udtrykkes i litur-

gien. I prædikenen gør præsterne sig umage for at knytte vores hverdag sammen med evangeliet. Det er helt konkret livshjælp, og det har jeg brug for. Det får man ikke ved at læse bøger, se film eller dokumentarer. Der bliver jeg underholdt og klogere, men jeg får kun hjælp til tro, håb og kærlighed i kirken. Vi kan blive betaget og grebet af naturen, men det er kun i kirken, Guds vilje til at frelse klart bliver rakt til os. Og det vil jeg gerne være med til at dele ud til mennesker på mange forskellige måder. Når jeg møder Guds overstrømmende kærlighed og omsorg, er det meningen, at det skal strømme ud til de mennesker, der er omkring os. Jesus er her ikke mere i kød og blod og bruger derfor os som sine hænder, mund og fødder til at bære tro, håb og kærlighed ud. Vi bliver beriget i kærlighedens fællesskab med andre mennesker. Men når vi er i kærlighedens fællesskab med Gud er det helt anderledes. Det er ikke for ingenting, at det første bud af de 10 bud

er ”Du skal elske Herren din Gud”. Det er et grundmenneskeligt vilkår at være skabt i Guds billede. Det er vi alle sammen. Derfor er det kun i fællesskabet med Gud, vi bliver virkelige mennesker. At kende Ham og leve med Ham skaber os som mennesker. Kontaktperson Hanne Frøkjær-Jensen

Hanne Frøkjær-Jensen er menighedsrådets bindeled til medarbejderne.

Mød os på www.hado.dk, facebooksiden /haddom, Instagram og YouTube-kanalen.

ak e r B

ew gn

Præsteskolen Reformationskælderen

Haderslev Domsogn og Domprovsti har købt Apotekergade 11 (lige overfor Domkirken). Der bliver nu offentlig adgang til en lille bid af Haderslevs enestående reformationshistorie - Skandinaviens første lutherske Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

præsteskole i kælderen. Nu forestår arbejdet med at finde den bedste udnyttelse af matriklen. Menigheden og de ansatte er inviteret med i denne proces, og det vil være tema ved høstgudstjenestens kirkefrokost 16. september.

Plads til dig

E-KONCEPTUDVIKLER OG FODBOLDSPILLER FIK DØBT DERES EMMA

HVORFOR DØBER VI

Det var en speciel dag i Haderslev Domkirke. En hel familie blev knyttet sammen omkring en dåb. Jeg besøger Charlotte og Emil på deres terrasse en varm sommerdag. Emil Scheel har barsel fra sit job som professionel fodboldspiller i SønderjyskE, og Charlotte Christensen har barsel fra jobbet i Århus som e-konceptudvikler i et reklamebureau. To-årige Romeo ville helst løbe rundt og sparke til de 15 forskelligfarvede fodbolde, der ligger omkring os i haven. Men selvom han er blevet storebror, skal han altså sove. Emma har allerede lukket øjnene i klapvognen bag garagen, så nu er der ro til voksensnak. Dåben forenede familien ”Vi bruger ikke kirken i hverdagen, men valgte alligevel at få begge vores børn døbt”, fortæller Charlotte. ”Det var så stærkt at give Emma dåbskjolen på. Da vi samledes om døbefonten, var det en måde at få hende ind i vores store familie på. Da vores første Romeo blev døbt, oplevede vi at hele familien blev forenet ved dåben. Det var smukt.” Og Emil supplerer: ”Vi har valgt at få børnene døbt, fordi det er en smuk tradition. I Charlottes familie er alle blevet døbt. Min mor synes, vi børn selv skulle have valget. I begyndelsen af teenageårene var jeg stadigt ikke bevidst om hvad valget betyder, men jeg blev alligevel døbt

lige op til konfirmationen. Jeg gik til konfirmationsforberedelse, og der lå ikke noget voldsomt spirituelt i det for mig. Vi tyr ikke til religion ofte, men bruger det, når vi oplever noget stort – f.eks. bryllupper, eller noget tragisk”, beretter fodboldspilleren, der begyndte karrieren i Lyngby. Men da

han gerne ville læse statskundskab i Århus, fordi det var lettere at komme ind der, rykkede han i 2010 til AGF. Efter tre år tog han med sin assisterende træner til Silkeborg, og var der i fire år. ”Silkeborg rykkede det år op i (Fortsættes på næste side)

Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

Højt til loftet

(Fortsættelse fra side 5)

brug for den. Alle ritualer er i opløsning her i verden, men der er kirken Superligaen og AGF ned”, smiler han. et fast holdepunkt, vi tyer til engang ”Men fodbolden har trukket min kan- imellem”, forklarer Emil. Han har selv didatuddannelse lidt ud.” Det sidste år oplevet, hvordan kirken har fået en har han sikret midtbanen i SønderjyskE. vigtig funktion: ”Vi har desværre været midt i meget voldsomme oplevelser. Ord på det tragiske og lykkelige Her rummer kirkens ritualer, bibelen Charlotte og Emil nyder at være flyttet og det præsten siger både de tragiske til Haderslev og det dejlige hus, de og de lykkelige situationer og hjælper har lejet. ”Her har vi tid til hinanden os med at sætte ord på det, der er så og lærer efterhånden byen at kende. svært at finde ord for”, fortæller Emil Der er ikke noget vi savner hjemme i filosofisk. Århus og København, for vi er omgivet af søde mennesker. Folk har ikke så Præsten var moderne travlt her. Når blomsterbudet eller ”Vi havde ikke tænkt over, hvilket andre kommer forbi, tager de en snak. sogn vi hører til, men det var WAUV Her er så trygt”, fortæller Charlotte. at komme ind i Domkirken. Det tiltrak Det unge par har også valgt trygheden os”, fortæller Charlotte. ”Vores familie som forældre ved at vælge dåben til har meget forskellig kirkelig baggrund. på børnenes vegne, ligesom de vælger Emils mor er lettere ateistisk, men hvilken skole de skal gå på, og hvilke hans bedsteforældre elsker kirken, og fritidsinteresser de skal prioritere. min mor er ikke døbt, fordi hun kom ”Vi har behov for at hænge os op på i pinsekirken”. noget uforklarligt. Og få sat ord på ”Da vi talte med præsten Sofie (Eriksen ting, vi ikke selv kan sætte ord på. Vi red.) inden dåben, var hun bare befrisætter to streger under videnskab, og ende naturlig og god til at forklare os det som kan forklares. Det kan religion om alt, der skulle ske i kirken. Der var ikke, og det har vi brug for,” forklarer plads til at børnene kunne løbe og Charlotte, og Emil supplerer: lege, og hun var god til at inddrage ”Selvom vi ikke dyrker kristendom- Romeo og guide os. Hun var i øjenmen til hverdag, og ikke går i kirke ud højde og havde en moderne tilgang over, hvis vi bliver inviteret, så har vi til os, og så tog vi automatisk mere til

os,” forklarer Emil, og uddyber: ”I vores tid er man google-religiøs. Når man har brug for noget, plukker vi lidt fra forskellige steder. Så da Sofie bandt sin prædiken op på Narnia-historien, fik hun fat på os i det yngre publikum.” ”Præsterne er dygtige til at formidle fortællingerne, og da hun begyndte at læse teksterne op ved dåben, var det bare SÅ stærkt,” stråler Charlotte. Først ville vi ikke Charlotte og Emil havde valgt den gestus at lade alle deres mange søskende være faddere. Så det var en dejlig stor flok omkring døbefonten ved gudstjenesten. ”Det handler også om værdier”, uddyber Emil. ”Vi vil døbe vores børn, fordi vi selv er vokset op med værdierne om, at næstekærlighed, social tillid og De 10 bud er grundlæggende for os”. ”Faktisk overvejede vi også, om vi skulle undlade at døbe børnene, så de senere kunne tage valget selv. Men vi fandt sammen ud af, at det var en dejlig tradition at holde fast i. Bagefter er jeg rigtig glad for vi gjorde det, for dåben er også en milepæl i livet. Dem skal vores børn ikke misse, og derfor har vi taget valget for dem. Jeg håber, Emma vil gå med det dagmarkors, vi gav hende. Så selvom dåben mere var tradition end tro, så er der noget vigtigt i det for os. Vi overvejer også at blive gift af en præst”, slutter Charlotte, uden at røbe nogen planer.

SYNG NYE SALMER .. Salmesangsaften onsdag 26/9 kl. 19.30 i Hertug Hans Kirke

Der var trængsel om døbefonten i Domkirken, da Emma blev døbt 3. juni 2018. Alle Charlotte og Emils søskende var nemlig faddere.

Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

En stor mængde nye salmer har set dagens lys, og vi vil afprøve et udvalg ved gudstjenesterne. Lær dem at kende sammen med sognepræst Kirsten Münster og organist Kristian Lumholdt.

Plads til dig

HVORFOR DØBE BØRN? PRÆSTEN KIM LEGARTH SVARER

”Vil du så have en udvidet børnesygdomsforsikring, i det tilfælde, at jeres barn får en livstruende sygdom?” – det er nok det mest uhyggelige spørgsmål, jeg er blevet stillet som far. Pludselig kiggede jeg på den lille med helt andre øjne: Min lille dreng kan blive livstruende syg… hvilken far ville ikke forsikre sig imod det? Jeg skulle træffe et valg… endnu et valg. Et væld af valg på ens barns vegne. Valgene er nogle gange bevidste og velovervejede. Andre gange ubevidste. Nogle gange vækker valget glæde. Andre gange gennemtrumfer vi vores valg, fordi det er det bedste for barnet. Vi holder dem kærligt fast, mens lægen giver en nødvendig indsprøjtning. Eller hvad med solcreme på en varm sommerdag? Valg og fravalg har konsekvenser for vore børn, og vi tager dem i kærligheden til vores børn. Det var med det i baghovedet, vi lod vore børn døbe. Kommer andre frem til en anden konklusion, er det også drevet af samme kærlighed til deres barn. Da vi første gang stod med et barn, blev han født for tidligt og skulle

døbes liggende i kuvøse. Midt imellem bekymrede læger og dystre udsigter gav det mig en indre fred, at han blev døbt. Det gav mig ro at vide, at nu var han et barn af Gud, at fra nu af delte jeg mit fader-ansvar med den himmelske far. Og det var samme oplevelse, da lillebror skulle døbes nogle år efter. Omstændighederne var anderledes, men resultatet det samme: En fred over at lægge det kæreste og dyrebareste i Guds hænder. ”Pas på ham. Vær du med ham hver dag indtil verdens ende – og et stykke mere”. ”Men var det ikke bedre, at drengen selv tog stilling senere? Hvorfor pådutte ham din holdning og trække dåben og kristendommen ned over hovedet på ham?” Min dreng kommer helt automatisk til at tage stilling senere i livet. Hver eneste dag resten af livet vil han komme til at tage stilling til Gud, og om han ønsker at tro på ham. Netop ved at lade ham døbe gav jeg ham muligheden for at tage stilling frit – uden at han skal efterprøve, måle og veje sig selv og sin tro. ”Hvornår er jeg klar til at tage stilling - klar til at blive døbt? Hvornår har jeg tro nok til det?” Hvis jeg selv skulle have valgt tidspunktet for min dåb, så ville det nok have været meget sent – og kun efter meget store grublerier. Det har jeg sparet mine børn for. I stedet har jeg

givet mine børn dåben som en gave. En gave de kan tage imod og leve med i takt med at tro, erfaring og erkendelse bliver mere bevidst. En gave, som de også kan afvise at tage imod, men som hele tiden vil være med dem, som et sikkerhedsnet, når de alligevel en gang har brug for det. Så jeg trækker ikke kristendommen ned over hovedet på dem – men jeg breder det ud foran dem som en mulig måde at leve på. Vi blander hurtigt hovedet med i vores trosliv for at forstå. Troen har ikke noget med hovedet og forstanden at gøre, men med hjerte, følelse, liv og ubegrundelige grundholdninger. Den gennemreflekterede voksne er lige så kvalificeret til at tage imod dåben som det lille spædbarn. Ja, måske er spædbarnet faktisk mere kvalificeret. Dåben kræver kun en ting: At man tager imod i tillid. Og dér er barnet på hjemmebane. Det er den fantastiske ting ved dåben i Folkekirken: Den er hævet op over, at vi skal tage stilling. Vi kan vokse i dåben, som vores forældre har valgt for os. Dåben er både Guds og vore egne forældres kærlighedserklæring til os. Forældrene vil det bedste for os, men ved også at de er mennesker og ikke magter alt. De har begrænsninger, og lagde os derfor over til ham, der er uden begrænsninger og som kan være med os alle dage, også de dage hvor vores forældre selv må give slip.

Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

Højt til loftet

Arrangør: Gl. Haderslev sogn & Haderslev Domsogn

Parkursus i kommunikation

Giv kærligheden gode betingelser i en travl hverdag. Forelskelsen kom af sig selv. Kærligheden skal holdes ved lige. •• Fordi I kan lære at kommunikere bedre sammen •• Fordi kærlighed er en foranderlig størrelse, der vokser og trives, når I arbejder med den i fællesskab

Info og tilmelding:

hado.dk/parkursus

•• Fordi børn har stor glæde af, at I som forældre afsætter tid til at pleje og udvikle jeres parforhold. 6 mandage (22. og 29. oktober, 5., 12., 19. november og 3. december) kl. 19.30 til 22.00 i Hertug Hans kirke Pris: 1500 kr pr. par

Få redskaber til god kommunikation og nye perspektiver på samlivet. Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

Plads til dig

K O O R D I NERENDE SO GN EPRÆS T HVAD ER DET FOR EN STØRRELSE? ”Domsognet er en stor arbejdsplads, hvor 15-20 mennesker har deres daglige gang ud over kirkegårdens personale. Kommunikation er vigtigt. Jeg bidrager Man er ikke i tvivl til, at alle ved hvad om, at Kirsten der foregår og får Münster brænder overblik over kalenfor at fortælle deren og dermed evangeliet. Her til også medejerskab. Krummer i kirken. På den måde får vi størst arbejdsglæde For 23 år siden blev Kirsten Münster og kan fokusere på vores opgaver, til ansat i sit første præsteembede – gavn for kirken i vores by”. nemlig Haderslev Domsogn. Hun Kirsten står for logistik, kalenderer den præst, der har været længst møde hver uge og vagtplaner for i Haderslev. begravelser og gudstjenester. Hun er f.eks. opmærksom på at informere kirDa Henning Wehner gik på pension, ketjenerne om, hvilke lokaler der er blev Kirsten udnævnt til koordiner- beslaglagt hvornår til undervisning af ende sognepræst for det store sogn. sognets 12 konfirmandhold. Men hvad betyder det? ”Mine nye opgaver befinder sig i ”Jeg har sådan lidt OCD og kan godt kirkens maskinrum. Det er vigtigt at lide orden og overblik. Der skal være have en arbejdsplads hvor medarbe- styr på det”, smiler Kirsten Münster. jderne trives, uden kalenderkoks og Hjemme har hun holdt styr på tre sure miner, men hvor planlægningen drenge, hvor de ældste er fløjet fra fungerer. Den trivsel på de indre linjer reden. Hun slapper af med sin kæreste skal jeg fremme”, fortæller den nye og holder af at læse og strikke. koordinerende sognepræst. Som sognepræst er man engageret i mange grene af sognet, og Kirsten

Münster har også haft fingre i meget af Domsognets muld. ”Selvom jeg godt kan lide at være generalist på den brede palet, fylder mission og religionsmøde en del af mit arbejdsliv både i byen, stiftet og på landsplan. Det er vigtigt, at kirken er på mærkerne i mødet med nydanskere og er beredt både ift. gæstfrihed og omsorg, dialog og tilbud om dåb og medlemskab. Hun sidder også i bysognenes fælles diakoniudvalg, hvor kirkerne kommer rundt i krogene til mennesker, der på forskellige måder har det svært. ”Det fantastiske ved at være præst er at møde så mange forskellige mennesker i alle mulige livssituationer: i glæde og sorg, unge og gamle, rige og knap så rige, og dele evangeliets gode fortællinger. Det er smadder privilegeret”, fastslår Kirsten Münster. ”Jeg siger ikke ’Jesus’ i hver anden sætning, men jeg har en tillid til, at Gud er hos os og bærer vores liv. Det er en stor tryghed i mit eget liv, og den bærer jeg med mig til andre. Jeg håber, mennesker mærker det i mødet med præsten”, slutter den koordinerende sognepræst.

Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

Højt til loftet BOYS IN TOWN

PIONERARBEJDE I DRENGEKOR HADERSLEV DRENGEKOR FYLDER 10 DET VAR TABU AT SYNGE I KOR SOM DRENG. NU GÅR DE SMÅ DRENGE OG BLÆRER SIG MED DET. ”Jeg havde ikke forestillet mig, da vi startede, at vi er, hvor vi er nu. Jeg er flere gange stoppet op undervejs og blevet imponeret”. Det fortæller korlederen af Haderslev Drengekor, Henrik Skærbæk Jespersen. Han har lige stillet cyklen: 42 drenge cyklede 138.000 kr. ind til korets udlandsturné. ”Det fortæller lidt om

vores store bagland, og hvor mange der gerne vil støtte op om det, fordi det har en betydning”, fortæller den 38-årige domorganist. For 10 år siden listede han koret i gang, og i dag præger det familier i hele Haderslev. ”Den største gave for mig er at få lov til at møde alle de drenge og se den udvikling, de gennemgår helt personligt. Fra jeg ude på skolen kan fornemme, at der er et materiale, vi kan arbejde med. Så er det det fedeste at opleve, hvordan de udvikler sig og bliver dedikerede. Det præger hele familien. Det får en stor betydning for dren-

Henrik Skærbæk Jespersen: ”Jeg havde ikke forestillet mig, da vi startede, at vi ville være, hvor vi er nu. Jeg er stoppet op flere gange undervejs, og blevet imponeret”.

Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

Jeg ville bare spille computer, hvis jeg ikke var startet i drengekoret!

gene. Der er skabt noget, der giver mening i mange folks liv,” fortæller organisten, der også har læst til lærer et år, men musikken vandt. I dag har han en stor berøringsflade med børn og unge gennem musik med et budskab bagved. Skolechefen hjalp koret i gang Da Henrik startede i Domsognet i 2007, var han fascineret af drengekortraditionen. Han overtog ungdomskoret (der senere blev til pigekoret), hvor der var én dreng. ”Alle kor leder efter tenorer og basser. Men stille og roligt kom der flere med. Da der var 10 drenge startede jeg”, beretter domorganisten. Målestokken var drengekortraditionen f.eks. i Kings College, hvor Henrik har været et par gange. Skolechefen Karl Erik Olesen lagde det frem på et skoleledermøde, så var der politisk opbakning, og de største døre var sparket ind. Henrik har siden lavet prøver med 3. klasses drengene på langt de fleste skoler. De dygtigste får tilbud om at starte i forskolen, og fra 4. klasse glider de ind i Drengekoret. ”Drenge kommer kun, hvis de har fået et skulderklap. Nogle gange ved forældrene slet ikke, at deres drenge synger godt. De stærkeste

Plads til dig

sangeres forældre måbende.

står

stadigt

Ikke i kortøj hele tiden ”Når en dreng optages, åbner der sig en ny verden fuld af oplevelser for dem. Der er mange fordomme. Vi sidder f.eks. ikke i kortøj hele tiden og knokler med stemmerne. Jo, vi bruger lang tid i øvelokalet for at blive bedre og forbedre lyden, lære noder og stemmer. Men koncerterne er sjove, for der får vi respons for arbejdet i den direkte kontakt med publikum”. Koret tager på en årlig ø-tur og udlandstur, og det giver en masse læring. ”Drengene lærer Danmark at kende – både geografi og historie. Vi har også været i alle domkirkerne. Dem ved de hvor ligger. Det er fantastisk at have den kultur i ryggen senere i livet. Og så har vi ved flere lejligheder sunget for den kongelige familie, Kirkeministeren og ved TV-transmission”, fortæller den stolte korleder.

Fra 9 til 64 år Omkring 2010 begyndte Henrik at optage en herregruppe, fordi drengene var blevet så gode, at han turde sætte flere stemmer sammen. ”Der er et enormt stærkt sammenhold i koret. Det er unikt, fordi alle er en stor familie. Det er vores styrke, men også den største udfordring. Gymnasiedrengene passer på de 10-årige. Alle kan spejle sig i nogen, fordi vi har så mange drengetyper. Ingen kan putte sig Ret tidligt fik vi tilknyttet sanglærere, som underviser drengene individuelt. Det har udviklet koret helt enormt, fordi man lærer sig selv og sin egen stemme at kende. Alle drengene kommer meget mere på banen, og vi kan tage hånd om hver enkelts udfordringer, solistpotentiale mv. ”Det bedste er, at vi kan bygge ovenpå, fordi drengene holder fast. De næste år vil flere og flere få en 10-årsnål, fordi de bliver hængende. Selvfølgelig går nogle også ud, og det er ok, for der skal være plads til nye. Vi skal 64 afsted til New York/ Washington sommeren ’18. Typisk stopper et par håndfulde i løbet af

året, men i år er INGEN stoppet. Sådan fejrer man et kor Jubilæet er fejret hele sæsonen med nytårskoncerter med Michala Petri, Kroningsmessen med symfoniorkesteret og tur til New York. Men 6. oktober er den officielle fødselsdag. “Vi laver en workshop for alle de gamle sangere med reception og gratis koncert i Domkirken for alle. Kirkens kor Vi medvirker også ved gudstjenester, og på korturene til udlandet har vi altid en præst med, der har en kort afslutning. Og så har vi uskrevne spilleregler, fordi vi er en kirkes kor. Vi prædiker ikke for dem, men på relevante tidspunkter fortæller jeg lidt om teksterne. Der kommer så mange salmetekster og liturgier, trosbekendelsen og fadervor ind i sang. Det følger dem hele livet. Jeg møder drenge fra koret, som har en salme som deres bedste hit. For mig går det hånd i hånd. Kirke, kristendomsformidling gennem arbejde med børn og unge og med musik”, slutter domorganisten.

Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

Højt til loftet

MALTHE SKRIVER GODNATSANGE

(Fortsættelse fra side 9)

NÅR DRENGEKORET ER PÅ TUR ”Om aftenen sætter vi unge os sammen og digter tre-fire vers på den samme melodi hver gang, og fortæller om, hvad der er sket i løbet af dagen. Ja, der er mange traditioner”, fortæller 10 års jubilaren Malthe Hartz, der nu er 19 år, men har været med helt fra starten i september 2008. ”Det at skulle synge og bruge stemmen var meget nyt. Det var også tabu at synge i kor som dreng. Jeg skulle ikke prale med noget, for det var pinligt. Nu blærer de små drenge sig med det. Det er blevet prestige at synge i drengekor. Folk hører om alle vores oplevelser og ture”, beretter en meget høflig jubilar. Det hele eksploderede ”Det sjoveste var, da vi første gang hørte om, at vi skulle synge til en royal barnedåb. Hvor vildt er det lige!!! Det var lige efter vores første udlandstur, hvor vi også fik herrestemmer på. Det hele eksploderede bare det år. Vi øvede meget mere koncen-

treret og fokuseret. Det var så sejt og gav en meget positiv udvikling i koret”, fortæller Malthe. Siden har han mærket, det er kommet igen ved andre store arrangementer eller cdindspilninger. ”Det kan være lidt blandede bolcher at få nye stemmer ind. Vi skal selvfølgelig have nye drenge, der kan synge i det høje leje. Det kan være svært for dem, fordi de pludselig er omgivet af en helt anden harmonik end i for-

RADIO KOL Radio KOL er en vigtig del af at få tiden til at gå under drengekorets busture. Kol står for de oprindelige radioværter Kristoffer, Oliver og Lasse. Nu har andre taget over. Undervejs i bussen laver de interview (det største var med Michala Petri), taler om de kirker, koret skal synge i, har praktiske oplysninger – hvem skal slæbe podier etc.

FRA BANKRÅDGIVER TIL KORMUTTER Birthe Erlang sidder til dagligt i Jyske Bank, men har passioneret fulgt drengekoret i 10 år. ”Det er fantastisk at være med de unge. De store påtager sig opgaven som opdragere af de små drenge. Det er sindssygt spændende at opleve, hvordan de selv vokser i den rolle. De er SÅ gode ved hinanden”. Birthe startede med en plads i forældrerådet, fordi hendes yngste dreng var med. ”Vi hjalp med praktiske opgaver f.eks. ved afslutninger og arrangementer og tog med ud til koncerter. Vi hjælper også med tøjet og viser

Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

Malthe Hartz og domorganisten skolen. Men vi ved jo, at de nok skal lære det. Allerede omkring jul er de blevet rigtig skarpe”, siger sangeren, der også har siddet i korrådet et par år og hjulpet med at tage initiativer, der styrker fællesskabet i koret. Han filosoferer over, at han har sunget mere i kor nu i sit liv, end han ikke har sunget i kor! ”Drengekoret har været et skridt videre ind i musikkens verden. Det fik mig til at tage musiklinjen på gymnasiet, og det er også drengekorets skyld, at jeg kom ind på MGK på klassisk sang. Måske vil jeg bruge det professionelt senere, men vil helt sikkert have noget med musik at gøre. Sådan er der mange af os unge, der har det.

de små hen til toilettet”, fortæller kormutter Birthe. Det lille hyggelige drengekor er blevet megastort. Det kræver meget mere struktur, men det giver også andre muligheder. ”I dag har vi en officiel forening, der søger midler til ture. Henrik kommer hele tiden med nye idéer. Han er så passioneret og sender mange balloner op i luften, hvor vi så griber de praktiske ting”, fortæller hun. Hendes søn er for længst stoppet i koret, men kormiljøet ville gerne at hun fortsatte, så det gjorde hun. ”De unge bliver taget alvorligt og finder ud af, det er vigtigt, hvad de gør. De lærer at stå frem foran mange mennesker, og det kan de bruge mange andre steder. Henrik er god til at opmuntre dem, og siger tit: ”Du kan godt”.

KONCERTER

PROGRAM

Plads til dig

S O M M E R KONCERTER

SØNDAG 23. SEPTEMBER 1000

Hver fredag i juli og august måned er der orgelkoncert kl. 1630 på Domkirkens store Vestorgel.

Reformationsgudstjeneste Marianne Christiansen og Vor Frue Cantori. Prædikant: Holger Lissner.

T O R S D A G 27. SEPTEMBER KL. 1930

L Ø R D A G 6. OKTOBER KL. 1530

Northern Light. Musik fra de baltiske lande. Vor Frue Cantori

10 års jubilæumskoncert Haderslev Drengekor og Henrik Skærbæk Jespersen

F R E D A G 1 2 . O K TO B E R KL. 1630

F R E D A G 3. NOVEMBER KL. 1630

F R E D A G 16. NOVEMBER KL. 1630.

Orgelkoncert på Domkirkens vestorgel. Domorganist Henrik Skærbæk Jespersen

Faurés Requiem med Haderslev Drengekor og Henrik Skærbæk Jespersen

Orgelkoncert på Domkirkens vestorgel med organist Kristian Lumholdt

S Ø N D A G 9. D E C E M B E R KL. 1630

F R E D A G 21. DECEMBER KL. 1630

T O R S D A G 13. DECEMBER 1930

De 9 læsninger

Orgelkoncert på Domkirkens vestorgel med organist Thomas Berg-Juul

Julemusik for alle pengene Haderslev Domkirkes Pigekor, Haderslev Drengekor og Vor Frue Cantori

MANDAG 15. APRIL KL. 1930 .. Pergolesi: Stabat Mater Haderslev Domkirkes Pigekor

Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

Højt til loftet

AFTENER I DOMSOGNET

DEN GAMLE LATINSKOLE ONSDAGE KL. 19.30

september. Høstfest med Karen Klint: Min rejse fra ikke særlig kirkevant til formand for Folketingets Kirkeudvalg. Med insiderviden og humor fortæller hun om godt tyve års kirkepolitisk arbejde, hvor både befolkningssammensætning og den politiske debatform har ændret sig væsentligt.

oktober. Benny Grey Schuster: Moderne kirkekunst. Folkekirken fejrer gudstjenester i bygninger, der strækker sig langt bag om re-formationens indførelse. De gamle, traditionstunge kirker er bevaret, og udsmykningen har vi brugt til at lade tidens gang og modernes skiftende stil sætte sit præg på rummene, så gammelt og nyt kan mødes og vidne om tradition og liv. Men er ”moderne kirkekunst” det samme som ”moderne kunst i kirken”? Hvis vi tillader os at tage kalkmalerierne til indtægt for at kunne sige noget om troen og kristendommen i middelalderen, hvad vil den samtidige kunst i kirkerummene så monstro kunne sige om vores egen tid? Cand. theol. og lektor Benny Grey Schuster har overblik over de ca. 3000 kunstværker, der gennem de seneste godt 60 år har fået plads i de danske kirker. Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

november. Jørn Buch: Sønderjyder i første verdenskrig ”Intet nyt fra Vestfronten” er titlen på en berømt bog om det meningsløse myrderi i Flandern, Nordfrankrig og Verdun under 1.verdenskrig. Alle unge mænd i Sønderjylland kom til at udøve tysk krigstjeneste ”for en sag der ikke var deres”. Det er 100 år siden den frygtelige krig sluttede.

Plads til dig

For

skellige talere bidrager med inspiration, provokation og debat om livets og troens mangfoldighed - og omkring kaffebordet skabes fællesskab blandt deltagerne. Aftenerne foregår i Den Gamle Latinskole, Domkirkepladsen 3. Der er lift for gangbesværede og kørestolsbrugere. Vi serverer kaffe/te og kage for 30 kr.

januar. Annette og Jørgen Due Madsen: Hvad gør godt – når livet gør ondt? Om livets sårbarhed, de vigtige relationer og troen og håbet. Livet kan være så smukt og stærkt, og samtidig kan det være så uendelig sårbart. Annette Due Madsen er stifter af Center for Familieudvikling, psykolog og familieterapeut, og Jørgen Due Madsen er overlæge og speciallæge i psykiatri.

februar. Holger Lissner: Sangaften.

december. Kim Legarth. Adventsfest

Julefortællinger og musikalsk indslag. Vi synger adventssalmer og spiser æbleskiver.

marts. Niels Christian Hvidt: Kan tro flytte bjerge? Og flytter bjerge troen? Om forholdet mellem tro og helbred. Niels Christian Hvidt, dr.theol., professor i eksistentiel og åndelig omsorg ved Syddansk Universitet i Odense, udforsker krydsfeltet mellem tro og

At skrive salmer er stadig at være på vej, fra spørgsmål til svar, fra tomhed til fylde. De mest spændende salmer er dem, jeg er ved at skrive, til hver en tid. Det er ligesom at bygge hule. Det er det at bygge hulen, der er det sjove, ikke det at lege i den. At skrive salmer

er at finde ord for det lille hjørne af troen, som netop den tekst berører. Hvad kan vi synge om det? Hvad kan vi sige til Gud?

videnskab. Hvad ved vi om sammenhængen mellem tro og helbred? Hvordan kan vi blive bedre til at inddrage patienternes eksistentielle behov? Kan dette fokus øge patienternes symptomoplevelse, livskvalitet og tilfredshed med behandlingen? Kan det øge arbejdsglæden og livskvaliteten hos behandlere? OBS: Aftenen foregår på Haderslev Katedralskole! Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

Højt til loftet

BESØGSTJENESTE Bliv ugens HØJDEpunkt Bryd

Gør en forskel, der kan mærkes Bliv besøgsven

ensomheden

Besøgsvennen  er en frivillig, ulønnet medarbejder.  er medlem af folkekirken.  aftaler regelmæssige besøg og kommer, fordi der er tid, lyst og overskud til det.  har tavshedspligt og må ikke videregive personlige oplysninger fra samtalerne.  udfører ikke praktisk arbejde, som hører under hjemmehjælpen.  mødes årligt med de andre besøgsvenner.  er stabil, da du gør en forskel for et andet menneske, og det vil ingen gå glip af. Hvad kan vi lave - drikke en kop kaffe - snakke sammen

- læse op fra en bog eller avis - spille et spil - gå en tur mm

Har du lyst og tid til at være besøgsven, eller behov for at få besøg? Kontakt besøgskoordinator Lissie Klena Tlf.: 2229 0118 eller @: besoeg@hado.dk. www.hado.dk/besøgstjeneste Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

ti ld ti l m ig f ig ra m fr Det ig a er at fan d gør tas ig ee tisk bar n e -

for ved ske at vær l em ig

selv .

Plads til dig

SOGNEKLUB

ÆLDRE MØDES TIL FÆLLESSKAB

Der bliver snakket, strikket og hygget hver onsdag i Hertug Hans Kirkehus. Hanne Thygesen fandt ind i fællesskabet gennem en folder i Domkirken for 5 år siden. ”Det var en god måde at træffe nye mennesker på, da min mand og jeg flyttede fra Aalborg. Sogneklubben er et hyggeligt sted at mødes, og jeg blev taget godt imod”, fortæller Hanne, der er formand for Sogneklubben og også engageret i Sct. Georgs gilderne. Det vigtigste er hyggen om snakken, men der kan også være besøg af nogen, der fortæller lidt. Dagen begynder med morgensang i Hertug Hans Kirke kl. 9.45. ”Vi synger en salme, læser teksten til næste søndag, beder fadervor og

slutter med en salme mere. Og så går vi i Kirkehuset, hvor vi får kaffe”, fortæller formanden. Man betaler 10 kr. for kaffen og kan lægge mere til de to formål klubben samler ind til. ”Vi har valgt to missionsprojekter i den

KRISTENDOMSKURSUS Selv om tro for mange er en privatsag, så fylder den alligevel rigtig meget i det offentlige rum. Men hvad er nu lige grundtankerne i kristendommen? Det er noget med kærlighed og tilgivelse… men hvad mere? Det er lidt siden du har haft konfirmandundervisning – så din viden er måske lidt rusten lige på det felt. Kunne du

TRE AFTENER OM TRO Troen er en privat sag. Sådan siger vi, men samtidig holder vi i kirken fast i, at vi i menigheden står i et fællesskab med alle kristne netop på grund af vores fælles tro. ”Hvordan tror du Gud er?” ”Hvad fylder troen for dig?” ”Tror du?” er spørgsmål vi sjældent hører over kaffen og vi mærker måske allerede ved tanken om det, at det

3. verden, og så strikker og hækler vi trøjer, klude til tæpper og halstørklæder til børn i den 3. verden. Formålet er ikke at være en strikkeklub, men en sogneklub hvor vi mødes og har et hyggeligt fællesskab.

godt tænke dig at få lidt mere styr på hvad kristendommen er og hvad Jesus lærte os og hvem han er? Så er vores grundkursus i kristendom lige noget for dig – vi kalder det for Alfa-kursus og holder det i samarbejde med Gammel Haderslev Sogn. Kurset holdes i Gl. Haderslev Sognehus i Storegade 93. Efterår ’18 er om formiddagen og til foråret ’19 er kurset om aftenen. Der er tilmelding på FOFs hjemmeside (www.fof.dk), hvor man også kan læse mere om kurset. er vi ikke vant til at tale om. Men det kan være godt og givende at reflektere over troens væsen – og måske prøve sit eget tros-sprog af. Domsognet indbyder til tre aftener hvor vi vil prøve at nærme os troens væsen fra forskellige vinkler; Hvad siger Biblen om tro? Hvordan bliver tro til? Hvad er kristen hverdagspraksis? Sæt kryds i kalenderen 23/1, 6/2 og 27/2 kl. 1930. Se hjemmesiden hado.dk for mere information i efteråret.

Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

Højt til loftet

ET KIG BAG KULISSEN

ÅRETS MEDARBEJDERE KIRKETJENER INGE VOGNSEN Kirketjenerne er en slags pedeller, der sørger for, at kirker, bygninger og områderne omkring kirkerne er vedligeholdt, rengjort og opryddet. Derudover laver de rundvisninger og sørger for de praktiske ting ifbm. kirkelige handlinger. Kirketjenerne administrerer desuden Domsognets hjemmeside. SOGNEPRÆST SOFIE ERIKSEN Arbejdet er mangesidigt og forskelligt fra præst til præst. Præsten står for forkyndelse og sjælesorg (samtaler) i forbindelse med kirkelige handlinger som gudstjenester (almindelige og specielle som f.eks. familiegudstjenester og andagter), dåb, vielser og begravelser og alt det ind imellem. Desuden konfirmationsundervisning, studiekredse, foredrag, kontakt til samarbejdspartnere, klummeskriveri og meget mere.

KIRKEGÅRDSASSISTENT BENT HØST Kirkegårdenes personale vedligeholder de mange gravsteder og smukke parkområder, og får tingene til at glide ved bisættelser og begravelser i samarbejde med bedemænd, præster og organister.

Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

Det at være kirketjener er en blækspruttefunktion, og den rolle befinder jeg mig glimrende i. At det er historiske kirker gør, at man mærker historiens vingesus dagligt, og at man på sidelinjen kan følge livet fra vugge til grav. Arbejdsugen der kommer er altid anderledes end den, der gik. Den ene uge kan det være fordybelsen i begravelses- eller vielsestaler, der fylder. Den næste kan det være konfirmandundervisning, langtidsplanlægning og ”Krummer i kirken”. Det bliver aldrig kedeligt. Særligt sætter jeg pris på den personlige kontakt..

Det er rart at være på kirkegården. Jeg har nogle gode arbejdskollegaer, og jeg kan godt lide kombinationen af at møde mennesker og at bruge hænderne til at gøre haven smuk.

HADO.DK/KRUMMER HADO.DK/TVÆRS

Plads til dig

Perfekt for børnefamilier: Andagt i børnehøjde i Domkirken og godt fællesskab med spisning.

Krummer i kirken

Sidste tirsdag i måneden kl. 1700: 28. august – sommergrillfest 25. september 30. oktober

27. november 29. januar 26. februar 26. marts

30. april 28. maj

Voksne 30 Voksne 30kr. kr.Børn Børngratis gratis

Middag på tværs Fællesskab mellem gamle og nydanskere. Vi mødes i Sognehuset ved Gl. Haderslev Kirke, Storegade 93. Dog foregår arrangementer i efteråret i Ansgar, Højgade 1. Tidspunktet er kl. 17 – 20, hvor intet andet er nævnt. Pris: 10 kr. pr. person, maximum 30 kr. pr. familie. Lørdag 25. august kl. 15-20 Grilltur til Nørskovgaard. Fælles afgang fra Gl. Haderslev sognehus kl. 15.00.

Lørdag 27. oktober (Ansgar) Besøg af congolesisk gruppe Lørdag 1. december (Ansgar) Juleværksted

Lørdag 29. september (Ansgar) Inger Margrethe Jørgensen Lørdag 19. januar: Nytårsbingo fortæller om Abdel Mahmoud. ”Når vi mødes på tværs og bliver Lørdag 23. februar Fastelavnsfest venner”. Lørdag 23. marts Forårsværksted

Lørdag 27. april Nesa Hagi fortæller om sin vej til integration Lørdag 25. maj Jakob Duedahl fortæller om sine rejser. ”Jorden rundt på 365 dage” Lørdag 15. juni Udflugt til Hjemsted Oldtidspark ved Skærbæk og Rømø

FIN – Fælleskirkeligt Integrations Netværk - www.finhaderslev.dk Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

Højt til loftet

PLEJEHJEMSGUDSTJENESTE

EN VARM DAG I KJOLEN

Temperaturen udenfor nærmer sig 27 grader, imens sognepræst Kim Legarth er ved at gøre sig klar til gudstjeneste på Humletoftens Plejecenter. Hvor andre er ved at gå til af varme, selv om de går med T-shirts og korte bukser, tager Kim sin tunge og varme præstekjole på. Sveden løber allerede ned ad kinderne – men han er en glad mand, for han skal ind til noget af det en præst glæder sig mest til: En gudstjeneste.

af navnene på dem, der er begravet siden sidste gudstjeneste. I dag er det 3 navne. Efter kort tids stilhed fortæller præsten om temaet for gudstjenesten. I dag er det penge og vort forhold til penge – at vi skal have tillid til Gud, for hos ham er vi tryg. Så derfor begynder vi med at synge salmen ”Ingen er så tryg i fare”. Der er hverken kirkesanger eller organist med, så Kim synger det bedste han har lært. ”Selv om jeg er tenor kommer jeg nogle gange til at sætte den for lavt, så må jeg stoppe midt i en salme og sætte den lidt op. Men så griner vi lidt ad det og synger videre”, fortæller Kim. Og der er plads til en masse smil undervejs – og tilråb til præsten, hvis man lige har et eller andet at bidrage med. Efter læsning fra Bibelen og trosbekendelsen skal vi synge høstsalmen ”Du gav mig, o Herre”. ”Den kender jeg ikke” – er der en, der siger. ”Jamen

”Herude på Humletoften er folk så hjertelige og flinke, og de ansatte er så hjælpsomme. Det er jo en ren fornøjelse” fortæller sognepræsten, inden han går rundt og hilser på dem, der er kommet til gudstjeneste. Det er både beboere på centeret og folk, der kommer udefra. Gudstjenesten begynder med oplæsning Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

så har du noget at glæde dig til, for det er er fantastisk god salme”, siger præsten, og så går de i gang – og ved andet vers er alle med. Der blev nikket: Det var en god tekst og en god melodi. Så er der prædiken, og under bønnen bagefter bliver navnene på de døde fra begyndelsen af tjenesten nævnt igen, og der blev bedt for deres familier. Gudstjenesten slutter med en salme, velsignelsen og fadervor, og så springer en af de ansatte op for at hente et rullebord med lækker rabarberkage med flødeskum – ”og det er endda rigtig flødeskum og ikke fra dåse”, lyder det glad fra en af beboerne. Kim smider præstekjolen og afslører, at han også har korte bukser og kortærmet skjorte indenunder den tunge embedsdragt. Og så går snakken ellers rundt om bordene – om alt muligt. Om en klumme i avisen, som nogle var

Gudstjeneste på plejecentret Humletoften.

Plads til dig

Det er mere let og nede på jorden.

lidt forarget over – ”det kan jeg altså ikke blive forarget over” lød det fra en anden, og så går snakken videre. Om den nye dambåd, der nok aldrig kommer ud at sejle – og om den gamle, der brændte. ”Jeg vil aldrig glemme den dag – vi havde gæster fra København, heldigvis blev vi hjemme i haven”. ”Vi er gamle naboer fra Naffet” – siger en af de ældre og tager omkring armen på den ansatte, der svarer: ”Ja, det er mange år siden”. Da sognepræsten ville vide hvad Naffet egentlig betød, så måtte alle give op – det vidste de ikke. Ikke en gang den pensionerede bibliotekar kunne finde frem til noget på sin telefon. Da der er ved at være opbrudsstemning, rejser præsten sig og går en runde for at tage afsked med alle. ”Tak at du har taget dig tid til at komme ud for at være sammen med os, hr. pastor. Og tak for det, du delte med os” sagde en ældre herre med en stemme, så man vidste at han mente hvert et ord. Kim henter sin kuffert og på vej igennem kirkesalen, som igen er opholdsrum, råber ”Mojn” – og får et mojn tilbage.

DOMGEMEINDE

DER DEUTSCHE TEIL DER GEMEINDE

pieleNachmittage für Jung und Alt. Alle können mitspielen! Piet Schwarzenberger stellt ausgewählte Spiele aus seiner Sammlung vor und lädt zum Mitspielen ein. Es können aber auch eigene Spiele mitgebracht werden. Herzog Hans Kirchenhaus am 11. Oktober von 15.00 bis 17.00 Uhr Gemeindehaus Wilstrup am 7. Februar 2019 von 15.00 bis 17.00 Uhr.

emeinsame Abende mit Vortrag und Gespräch Eine Zusammenarbeit zwischen der Domgemeinde/ Alt Hadersleben und der Nordschleswigschen Gemeinde.

November 19.30 Uhr im Saal Ost der Alten Lateinschule: Martin Witte erläutert das ‚Weltethos‘ Programm.

. März 2019 19.30 Uhr im Gemeindehaus in Wilstrup: Christa Hansen spricht über Thema ‚Nordschleswig ab 1920‘.

Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

Højt til loftet

Light to kids Søndagsskoler i Armenien

Sogne i Haderslev Domprovsti støtter missionsprojekt 2017-19 i samarbejde med Dansk Armeniermission. Kirken i Armenien har ikke har tradition for at arbejde med børn. Det vil de gerne lave om på. Nu henter de inspiration i den danske tradition med søndagsskoler. Gennem Light to Kids bliver børn oplært i den kristne tro. Teologiske studenter er frivillige medarbejdere, og

Projektleder Nane Khachatryan fortæller: Når den armenske kirke gennem søndagsskolearbejde rækker en hånd ud til børnene, når den samtidig forældrenes hjerter. Mange af børnene bliver døbt, fordi de nu har lært Jesus at kende og gerne vil være kristne. Forældrene kommer lige så stille med, og menigheden styrkes.

Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

præstekoner er kreative medarbejdere. Hanne Frøkjær-Jensen fra Haderslev Domsogn og Ingrid Bjerre fra Gl. Haderslev Kirke rejser jævnligt til Armenien, for at hjælpe dem i arbejdet. Det er en kollosal opmuntring at høre, hvad der sker. Du kan også støtte: Bankoverførsler - Reg.nr: 0994 og kontonummer: 9007415. Mobilepay: 72105. Skriv: “Light to kids”.

Plads til dig

HÅR PÅ BRYSTET I ARBEJDSPRØVNING FOLKEKIRKEN SOM SOCIAL ARBEJDSPLADS Hver uge sender Haderslev Kommunes jobcenter en håndfuld mennesker op på Kirkekontoret i Haderslev Domsogn for at få afprøvet, hvor meget og hvad de kan holde til i et arbejdsliv. ”Mange har dårlige oplevelser i erhvervslivet i baghovedet og skal genopdage det gode arbejdsliv,” fortæller kordegn Agnethe Sommer Poulsen. Hun er lige kommet ud fra endnu et evalueringsmøde med en sagsbehandler/jobkonsulent fra jobcentret. ”Vi mødes hver 5. uge for at høre, om folk trives og kan håndtere de opgaver de får. Jeg har ingen bagtanke med at vurdere dem, ud over at hjælpe dem bedst muligt. Jeg kan gennemskue, hvis de har det skidt i kroppen, fordi jeg selv har været der,” fortæller hun. Ny tro på sig selv ”Jeg valgte Domsognet, fordi en bekendt havde været her. Her er flere muligheder ift. min krop. F.eks. får jeg afprøvet at gå, bruge hænder, stå, sidde osv.” fortæller Susi Stolberg. Hun er 41 år og har været i arbejdsprøvning i Domsognet i godt 3 måneder for at se hvad hun kan holde til med sine skavanker i kroppen. ”Jeg har arbejdet som social

og sundhedshjælper men måtte opgive arbejdet i 2009 efter en hånd- og flere fodoperationer, der gav nervesmerter,” beretter Susi. Hun gik sygemeldt fra 2013 og kom til Domsognet foråret ‘18. ”Det var godt at komme i gang og finde ud af, hvad jeg kan i fremtiden, så jeg har lidt at rive i og ikke er afhængig af kommunen. Alle er søde her, og jeg har mødt en forståelse for de ting, jeg er udfordret af. Der bliver ikke set ned på mig, også fordi flere på kontoret selv har fysiske udfordringer og kan sætte sig i mit sted. Vi snakker også godt sammen”, siger hun. Susi har fået forlænget med tre måneder mere, for at undersøge, hvor langt hun kan gå op i tid. En øjenåbner ”Det er vigtigt for os at give dem

fornyet tro på sig selv, så de ikke tror de er en fiasko,” fortæller Agnete Sommer Poulsen. ”Det er sjovt og givende at være mentor, for jeg kommer tæt på dem og får lov til at flytte dem lidt i deres grundvold. Når vi giver mennesker respekt og positiv tilgang, ser de gode ting fremfor dårlige”. “Vi arbejder med deres kompetencer i den korte tid, de er her. I starten er de her én time, og efterhånden øges tiden,” beretter hun. Menighedsrådet gav Agnete nogle uddybende kurser om kommunikation og mestring af anerkendende tilrettevisning. ”Mange har nogle fordomme om kirken. Så bliver de overraskede over den afslappede og gode kommunikation her er, for ‘hvem er egentlig præsten og kirketjeneren ved kaffehyggen’. De bliver ikke overrendt af mission, men af positivt nærvær. Og deri er der også en mission. Flere der har været i arbejdsprøvning, er blevet kirkegængere, liker Domsognets facebook-opslag og kommer til arrangementerne, fordi de er blevet trygge og ikke kan undvære os. De har fået en positiv tilgang til livet”, slutter Agnete Sommer Poulsen. Gennem mange år har Domsognet haft folk sendt fra jobcentret i jobaktivering. Efter kordegn Agnete Sommer Poulsen (nederst th) blev årets mentor, blev sognet et virksomhedscenter med kontrakt i 2014.

Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

Højt til loftet

FÅ HJÆLP HER 24

ALFABETISK LISTE OVER EN RÆKKE AKTIVITETER

abysalmesang. Forældre esøgstjeneste. Mange inikonfirmand - opmed børn i alderen sidder hjemme og dagelsesrejse i 3. 2-10 måneder. Læs mere på har brug for et besøg. Bliv klasse. S pændende oplevhado.dk/babysalmesang besøgsven eller besøgsvært. elser, og utrolige historier. hado.dk/besøgstjeneste hado.dk/børnekonfirmand

amilieNYT. F å info om farivillig i Domsognet. aderslev Kirkedag. milieaktiviteter og en håndsGør som 120 andre - find S øndag 18. november. rækning med idéer til et familieliv din arbejdsgren i fællesskabet. Fællesskab på tværs af kirkeretmed kristendom som ingrediens. www.hado.dk/frivillig ninger. I år om fred og frihed. www.hado.dk/familienyt www.hado.dk/kirkedag

jortebrougen - børuniorklub 12/7. Børn fra neuge i sommerferien. 7 til 12 år mødes i Café Alle børn fra 5 til 12 år er inviteret. Laden på Domkirkepladsen www.hado.dk/hjortebrougen til sjov, leg og historier. www.hado.dk/juniorklub Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

irkefrokost for alle. 30 kr 2. september - tysk. 16. september. 25. november.

Plads til dig

ogneklub. V i mødes i Hertug Hans Kirke onsdage kl. 9.45 til morgensang, kaffe og frivilligt arbejde for familier i verdens fattigste lande. www.hado.dk/sogneklub

andeklub for yngre irken på tværs. Grupper mænd, der er mødes på tværs af etniL æs mere på citet. F.eks. Multicafé, Middag blevet ældre. på tværs, Kvindearbejde mm. www.hado.dk/mandeklub www.hado.dk/tværs

oncerter. Vore dygtige kor og besøgende organister/ orkestre giver mange koncerter. Følg med her: www.hado.dk/ koncert og få nyhedsbrevet.

rummer i kirken. F a m i l i e a n d a g t s i d s t e tirsdag i måneden kl. 17 i Domkirken. Bagefter mad www.hado.dk/krummer

arkursus. F or ægtepar og kærestepar, der ønsker at arbejde målrettet med de udfordringer, parforholdet giver. www.hado.dk/parkursus

tafet for livet - kirke for livet. Haderslev Dampark 8.-9. september. Vær med til et stærkt døgn - sammen med dine nabokirker! ”Folkekirken i Haderslev Domprovsti”. www.stafetforlivet.dk/stafet/ haderslev

ynnejysk gujstjennest i æ Hertug Hans kirk 26/8 kl. 10.

ysk menighed. Sognepræst Christa Hansen. Side 21 og www.hado.dk/domgemeinde

S S

almeleg for 1-5-årige. I foråret. hado.dk/salmeleg

egestue mandag og torsamtale med en præst. dag formiddag. For alle Et berigende rum at finde hjemmegående med småbørn. ind i. Læs mere side 26 og på www.hado.dk/legestuen www.hado.dk/samtale

ielse, dåb, begravelse og attester. Kontakt kirkekontoret: tlf. 7452 3633. Man-fr. kl. 9-13 - torsdag også kl. 15-17. www.hado.dk/kordegne

Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

Højt til loftet

BRUG FOR EN AT TALE MED?

SØRG FOR DIN SJÆL - WWW.SJAELESORG.NU

Alle kan få brug for en at tale med. Sognepræsten har stor erfaring med at tale med mennesker i sorg og krise. I en svær tid kan samtale være et berigende rum, at finde ind i - at fortælle mens et menneske lytter. Men samtale kan være meget andet; behov for at snakke om noget, spørge ind til noget og muligheden for at blive bedt for. Det, der kommer frem i samtalen med en præst, vil aldrig blive fortalt videre, hvilket kan være en stor hjælp og trøst. Præster er ikke uddannede psykologer eller terapeuter og kan ikke hjælpe personen med et behandlingsforløb af professionel karakter. Til gengæld går de med dig helt ud over sidste revle, fordi de er vant til at arbejde med det uforklarlige.

Sjælesorg på Nettet Fornylig startede www.sjaelesorg. nu. Det er en online livline når livet er svært Man kan også chatte med en præst, når livet er svært. Er du syg, har du mistet, er du i sorg, eller har du af andre årsager brug for en at tale med, kan vejen til en sjælesorgssamtale hos den lokale præst for nogle virke lang og fremmed. Men det er der råd for. Som supplement til den klassiske sjælesorgssamtale kan du chatte med en præst direkte fra din smartphone eller computer gennem ”Sjælesorg på Nettet”. Målgruppen begrænser sig ikke til mennesker i dyb krise. ”Sjælesorg på Nettet” er for alle med behov for samtale. Online nærvær Men kan man mon opnå den grad af nærvær online, der er nødvendigt i en sjælesorgssamtale? Digital trendanalytiker ved Elektronista Media og ekspert inden for ny teknologi, digital livsstil og forholdet mellem teknologi og mennesker, Christiane Vejlø, ser ikke det digitale rør som en hindring: “Jeg tror bestemt, at man kan opnå samme dybde i en digital samtale som ved en traditionel sjælesorgssamtale. Nogle gange kan man komme lidt længere, fordi vejen pludselig er

Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

meget kortere. Derfor er der også potentiale for at nå flere unge på denne måde, når det digitale netop gør det nemmere og mere overskueligt”, fortæller hun til folkekirken.dk. Gratis omsorg for sjælen Ordet “sjælesorg” dækker over en gratis fortrolig samtale med en præst om stort og småt. Det er en mulighed for at tale med et andet menneske om lige præcis det, man går og tumler med. Sjælesorg tilbyder omsorg for sjælen, og der er derfor ikke tale om et behandlingstilbud. Præsten er til gengæld en erfaren samtalepartner. Man kan også bede en bøn sammen med præsten, men det religiøse behøver ikke at være en del af samtalen. “En præst kan ikke løse problemerne når livet rusker i os f.eks. efter en skilsmisse, en alvorlig diagnose eller når en de elsker dør”, fortæller hospicepræst Ole Raakjær, der er med i projektgruppen bag ”Sjælesorg på Nettet”. “Det er ikke alt, vi mennesker kan klare alene. Vi har brug for en at tale med, og her kan præsten være en vigtig samtalepartner for at bære byrden”. Find en præst Find præsternes kontaktoplysninger på www.hado.dk/præster

Plads til dig

RENOVERING ”Vi er godt i gang med tredje fase i omlægningen af taget. Teglstenene er taget ned. Der er blevet støvsuget og fjernet dueslag. Håndværkerne har tjekket spærene. Blændingerne pudses op. Mørnet murværk bliver repareret. Når det er afsluttet, går blytækkeren i gang”, fortæller kirkeværge Anders Ravn. ”Sidste år havde vi en minimalistisk afdækning, men da det plaskede ned sidste sommer, har vi valgt at sætte totalinddækning over taget. Glemmer man paraplyen, regner det. Siden vi satte totalinddækning

Tømrer og murere på taget.

op, har der været sol og sommer i Danmark. Selv om vi har med tro og ikke overtro at gøre, er det lidt betænkeligt, at det skal være sådan”, mener han. Stilladset uden for kirken kommer til at stå helt frem til efteråret. Vejret styrer hvor lang tid det tager, men kirkeværgens generelle mavefornemmelser er god. ”Vi er godt i gang også med det indvendige arbejde, som begyndte i nordre sideskib. Elektrikere har taget lysekronerne ned, og tømrerne har bygget store kasser til dem, så de bliver opbevaret forsvarligt. Konservatorerne tager epitafier ned (de mange billeder og mindetavler i træ og sten). Sisebyorglet er pakket ind i støvtæt pladeafdækning med masonit. Stolestaderne er også dækket af med støvtæt materiale, og der er lagt malerfilt på stoleryggene”, så det er meget omstændeligt, for at det kan være klart til det store kalkearbejde. ”Murerne skyller kalken af og renser muren. Vi starter i den nordlige side. Den er færdig før jul, så vi kan bruge hele kirken juleaften”, drømmer Anders Ravn. Hoved-(høj)skibsetapen kommer først efter konfirmationer 2019. ”Vi har valgt at tage hensyn til det enestående øjeblik i konfirmationerne, hvorimod juleaften godt kan

Arbejdet udføres i 4 etaper. Man håber kirken kan stråle til sin 100 års fødselsdag som domkirke i 2022.

Stilladserne fylder i Haderslev Domkirke, medens der bliver kalket.

fejres andre steder. Det er så omfattende, at det formentligt tager et års tid,” mener kirkeværgen og slutter: ”Selvfølgelig vil det give nogle gener, men som kirkegænger og besøgende må man glæde sig over, at vi bevarer den smukkeste bygning i området, og lade det opveje de gener det giver i byen. Vi kan allerede nu fejre det smukke blytag på nordsiden. Ligeså med den smukke vestgavl, der er lys og uden skjolder og fugt”. Lige nu bruges mindekapellet for faldne som ”præsteværelse” under gudstjenesterne. Det er dog en del mere primitivt. Turisthjørnet er flyttet over bag Bøggilds heste-skulptur og lysgloben står ved siden af døren til Magdalenesalen, hvor kirketjenernes kontor er flyttet ind.

Årsskrift Haderslev Domsogn | 2018-19

FIND VEJ Haderslev Domsogn har flere bygninger, for at have plads til de mange aktiviteter. Se dem her. Læs mere om vore mange aktiviteter på hjemmesiden www.hado.dk, facebooksiden /haddom, Instagram og YouTubekanalen med skøn kormusik mm.

Den Gamle Latinskole finder du både kirkekontoret, to præstekontorer, menigheds/konfirmandlokaler. Bagved ligger Sangstationen, hvor korene slår deres folder. Domkirkepladsen 3 og 5.

Kirkeladen i den gule bygning ved siden af Domkirken er Legestuen på 1. sal. I stueetagen er Klub 12/7 i Café Laden (KFUM og KFUKs lokaler). Domkirkepladsen 1.

Hertug Hans Kirke er der to konfirmandstuer, pejsestue, hvor sogneeftermiddagene og sogne- og mandeklubben mødes, og børnekonfirmanderne holder til. Her har kirke- og kulturmedarbejderen også kontor. Sønderbro 3.