Hald Ege Kirke | Værkanalyse

HALD EGE KIRKE, VIBORG, 1967, JOHANNES & INGER EXNER

Indgang

”Det er i problemerne de største inspirationer ligger. Arbejdsmetoden til at nå frem til målet kan være meget forskellig” -Johannes Exner

Byggningen og model

Hald Ege kirke er opført i 1967 som et selvbyggeri og er tegnet af arkitektparret Johannes og Inger Exner. Kirken ligger i et smukt landskab mellem den fredede Hald Egeskov og en bronzealderhøj og ligger vinkelret ud fra to lange parallele mure som skærer igennem landskabet.

Indenfor murene ligger der en gårdhave med et klokketårn, kapelbygning, ankomstgård, birumsbygning, parkeringsplads og plads til præstbolig. Selvom murene og byggningerne har et meget strængt geometriskt formsprog som en rektangel, er de samtidlige meget respektfulde mod naturen og omgivelserne. Der ligger et samspil mellem natur og interior hvor lys og textur bryder grænsen mellem indenfor og udenfor.

Exners stilistike udtryk såvel som deres materialvalg og opbyggelse er meget enkelt. Det er praktiskt og funktionelt og en stor del af kirkebygningernes æstetik ligger i deres bare konstruktioner og samlinger, deres klare opbygging og byggningernes holdbarhed.

På grund af få ressourcer og en meget begrænset budget til byggeriet henvendte medlemmer af kirkens menigheden sig til Exner for at tegne et forslag med særlig hensyn på selvbyggeri. Det krævede at Inger og Joh. Exner blev nødt til ad udvikle løsninger med henblik på simple konstruktioner og ”low-cost” og brugte materialer. Selvom de stod over for mange begrænsninger og et lavt budget fremstår kirken i en stærk tematisk sammenhæng og som en modernisk, gennemtænkt helhed.

Ankommelse og oplevelse

Snit mod syd

2

2 km før man ankommer til Hald Ege kirke, føres man igennem en lang “tunnel” af høje egetræer som kaster smukt filtreret lys ned på vejen.

Det inviklede skyggespil der kastes ned på landevejen gentager sig da man kører langs med kirken og ind på dens parkeringsplads. På kirkens sydøstlige side ser man nu den dominerende skov som nærmest bringer liv til den ellers skyggebelagte kirke ved at kaste fascinerende filtreret lysmønstre ned over græs, grus og beton.

Overgangen fra landevej til kirke er stor. Fra lyden af biler på asfalt og ringende cykelister til mødet med en mere afdæmpet og tryg stemning med lyden af vind mod træer og pippende fugle.

På kirkens parkeringplads er der to vejer op mod kirken, en på hver side af murene. Vejen op langs skoven er lidt aflukket, mørk og leder én i en retning mod kirkebyggningen hvorimod vejen til venstre ud mod gravpladsen framstår mere åben mod hele kirkeområdet og giver et stort overblik over området. På kirkegårdsvejen bliver man langsomt mere og mere hævet over grundniveau og man får således mere luft og overblik over stedet. Uanset hvilken vej man vælger fornemmer man en

tydelig gentagende overgang i underlaget, fra larmende grus til afdæmpede græs og når man så ankommer til de to kirkehuses fælles cirkulære plads bliver larmen fjernet af betrædelse på gamle træbræder fra jernbanebrug. Disse bræder er plasseret oven på rullesten som forsætter ind i kirkerummet.

Kirkens store sydøstlige glasfascade, forære én en oplevelse af skoven som tilsvare den samme oplevelse man får når man går udenfor langs kirkemuren. Kirkerummets gulvbræder, bænke, vægplader og orgel dekoreres med et levende skyggeindfald fra de høje bare træer.

Disse levende skygger står pludselig i stor kontrast til de skygger som kirkerummets vertikale gardiner danner når solen rammer dem. Modsat skovens skygger, sniger gardinernes aflange skygger sig igennem rummet parallelt og uden forandring.

Man har en fornemmelse af stadigvæk at være udenfor når man står i kirkerummet, dels fordi de udenfor belagte grove gulvbræder skærrer sig ind i rummet og dels fordi de naturlige lyde samt skyggeindfald gentager sig i rummet. Det er ikke fordi man fryser eller bliver forstyrret af larm, tværimod bliver man mødt af en ro og en varm, nærmest mediterende stemning som gir én lyst til at blive lidt længere.

Efter man passerer kapellet føres man igennem en slangende glastunnel som møder kirketårnet. Glasset strækker sig fra top til tå og giver et overveldende lysindfald. Her oplever man den samme stemning som når man går ind af hovedindgangen med de levende skygger fra skoven, nemlig at være i et med naturen. Man får nærmest en fornemmelse af at være beskuer i et aquarium med vand og fisk på hver sin side.

3

kirken ligger lavt i landskabet, imellem den fredede Hald Ege skov og kirkegårdshøjen hvor Kirkens kors står.

Placering Hald Ege Kirke er placeret imellem to ca. 130 meter prallelle murer som rammer kirkeanlægget meget klart ind i landskabet og både skaber en kontrast mod naturen men samtidligt frembringer dens særlighed.

Kirkeområdet er karakteriseret af et kuperet landskab hvor en bronzealderhøj møder en urolig og dominerende egeskov. Skovbrynens L-form omkranser og rammer højen ind fra syd til øst og i en sænkning mellem skovens bryn og højen har arkitekterne valgt at belig to lange parallel murer som rammer ind kirkens byggninger og parkeringsplads. Murerne skærer sig igennem landskabet og skaber en stærk kontrast mod højens bløde bakkelinier men følger skovbrynens stramme linie. Selvom murerne ligger meget geometriskt i landskabet virker de slet ikke som et voldsomt indbryd i naturen. Tværtimod giver de en balance mellem skov og høj og overgangen fra natur til byggeri er meget tilpassende.

Kirkeanlæget ligger lavt i landskabet og er meget sagtmodigt mod naturen hvor skovens, kirkens og højens identity framstår meget klart, arbejder sammen og danner en balanceret helhed.

Kirkebyggning og kirkegård

4

Selve kirken er delt opp i fire ulike deler. En kirkegård, 2 hovedbygg et tårn samt en slanget gang inn til kirketårnet. De to hovedbyggene består av selve kirkebebyggelsen og et funksjonsbygg. Funkjsonsbygget består av et prestekontor, toaletter og konfirmasjonslokaler. Konfir-

masjonslokalene har blitt lagt til i ettertid etter behov for slik en funksjon.

Før dette ble lagt til fungerte Funksjonsbygget som en passasje fra parkeringsplassen og inn til kirken. Etter at dette er blitt endret har det også endret noe av bevegelsesmønsteret på kirkeplassen. En finurlig ting er at man nå blir nødt til å gå ut portene fra parkeringsplassen og ut i veien for å komme seg fra parkeringen og inn i kirkebygget. Noe av den orginale tanken med gjennomgang er blitt ødelagt og endrer stort sett hele strømmen/flowen av kirkeplassen. Kirkeplassens linjære og strømlinjede utforming blir forstyrret av at man må ty til primitive og lite planlagte løsninger for adgang. Der det før var et rituale av ulike stadier man skulle gjennom har nå blitt redusert til en sjuskete og snarveiaktig tiltredelse.

Byggeriet legger seg mellom et stort skogholt på sør og østsiden og en forhøyning på rundt 6 m på nordsiden som er en del av gravplassen. Det går i tillegg til enkeltstående trær en buskerand som avgrenser gravplassens territorie. Dette gjør at kirken synker ned i terrenget og ligger til syne kun små deler av taket og klokketårnet når man kommer over forhøyningen og inn på kirkeplassen. Det blir nå veldig tydelig at kirkeplassen er det som skal være i fokus og man nærmest glemmer at man nettopp har passert en 130 meter lang hvit massiv betongmur. Det er som om all lyd opphører med å eksistere og man glir inn i en symbiose med grunnen du står på, de omkransende trærne og himmelen. Taket som såvidt kommer til syne er laget i en eternitt steinblanding som blender inn sammen med de 15 meter høye massive trærne på baksiden noe som igjen gjør at kirken blender inn i omgivelsene med utolig presisjon. På toppen av haugen på gravplassen står et 3 meter høyt sort trekors. Siden det er plassert på grunnens absolutt høyeste punkt er det mulig å se korset uansett hvor man befinner seg på Hald Ege grunnen. Det opprinelige korset falt ned under en storm og ble erstattet av noen konfirmanter. Selve gravplassen er delt opp i tre kvartsirkler som planlagt består av ca 80 graver. Fordi gravplassen er lagt opp som en kvartsirkel med sentrum ved kirkens bakende peker alle gravene mot kirken,

Hald ege kirke tilhører noe vi kaller demokratisk kirkearkitektur.

Demokratisk kirkearkitektur er noe Johannes og Inger Exner er førende på i Danmark. Et prinsipp innenfor denne demokratiske kirkearkitekturen som har vært sentral for Exner er det såkalte circumstansesprincip hvor kirkegjengerne samles som en kreds sammen med presten fremfor at presten skal ses på som en autoritet. Dette vil si at alteret og prestens prekestol ikke skal heves betydelig over menneskene som går i kirken. Circumstanses betyr næmlig omkringstående og forklarer hvorfor exner har valgt å utforme et kvadratisk kirkerom som passer bedre til en demokratisk kirketype enn et avlangt. Noe vi også kan se eksempler på demokratisk kirkebyggeri i Hald Ege kirke er ved at den ikke er bygget som et monument eller som særlig monumental arkitektur. Kirken stikker seg ikke ut fra nabolaget som en prydgjenstand eller skulptur noe vi kan se eksempler på i nærheten ved søndermark kirke knappe 3km unna. Denne kirken er i motsetning til Hald Ege plassert midt i et veikryss og av særlig skulpturell karakter. Det er tydelig at dette kirkebyggeriet er utformet for å være et akitektonisk landemerke og

Kross

Center punkt Tårn

Kirke

Kirkegården danner en kvartcircle som drejer sig rundt om en punkt øvest på højen hvor Kirkens Kors, Kirken og kirketårnet ligger. Alle gravepladser peger imod den punkt.

5

midtpunkt ved at det innfører et helt nytt formspråk av runde former i en ellers firkantet bydel.

Modernisme og natur ”A thought-provoking experience can result if, when looking out of the window, we see not ”objekt”, in other words the landscape, but nature as part of a greater space in which we exist and also participate…….Through the parception of the observer, landscape becomes a part of interior space” - Mies van der Rohe

Både i Exners og Mies van der Rohe’s byggninger ligger et simpelt formsprog.

Vinkelrette vægger skærer landskabet og ”rammer” ind rum.

Ovenfor: Mies van der Rohe’s plan for ´Brick Country House Nedenfor: Inger og Joh. Exners plan for Hald Ege kirke

Jernbanesveller er belagt igennem hele byggningsforløbet, fra parkeringsplads ud mod gårdhave bag kirken

I et interview med Johannes Exner søgte vi at dykke ned i hans holdning til modernismen og om han har været inspirered derfra til udformning i hans arbejde med kirker, heriblandt Hald Ege kirke. Under hans studietid havde han en stor interesse for Bauhaus og forventede at det stramme og funktionelle ville være hans kommende stil. Han prøvede at få job hos Arne Jacobsen som jo b.la stod for denne modernistiske holdning, men da dette ikke lykkkedes tilbød Mogens Koch ham et job.

Hos M. Koch blev han presenterede for restaurering og kirkearkitektur som havde en stor indflydelse på hans senere arbejde.

Siden da har Exner skabt adskillige byggerier og restaureringer, deribland hovedsageligt kirker. Vi finder at mange af Inger og Johannes kirker, specielt Hald Ege kirke, har kendetegn som kunne pege på modernismen, især Mies Van der Rohe’s arbejde. Exner anerkende at Mies van der Rohe har haft en stor inflydelse på hans arkitektur og i Hald Ege kirke fremstår det især i de retvinklede murer og hvordan naturen møder bygningen. Selvom Hald Ege er mere lukket en mange af Mies van der Rohe’s byggninger, bygger den stedig på det samme formsprog og har et stærkt forhold mellem det indre og naturen. Materialer og skygger flyder ind i kirken og fremstår som en oplevelse i kirken og påvirker rummet. Rullestener og plankeværk er belagt fra parkeringsplads, igennem birumsbyggningen, ankomsthaven, kirken og ud til gårdhaven bag kirken. Vinduer ligger fra grundplan og op til tagkonstruktion og gangvejen fra kirke til have står open for omgivelserne. Det gør til at overgangen mellem byggninger og haver er nedbrydet ned og overgangen er meget flydende.

Byggeri og samlinger Kirken blev tegnet med intentionen om at kunne bygges billigt og af ufaglærte. Med en samlet pris på knap 500.000kr. (1967), blev det til et meget vellykket byggeri trods en meget begrænset budget. Let tilgængelige materialer samt lokale faglærte og ufaglærte arbejder gjorde dette muligt.

6

Hald Ege kirke er enkel i såvel stil som i materialevalg. Den er opbygget af selvstøbte beton elementer, jernbanesveller, fyr, eternit og militærklæder, altsammen materialer man umiddelbart bruger i sparsomme sammenhænge som ikke i udgangspunkt har nogen særlig

æstetisk værdi.

I første etape af byggeriet blev de 130m lange mure og kirketårnet bygget, altsammen i selvstøbte betonklodser som blev hvidmalede.

I anden etape blev kapellet bygget og i tredje og sidste etape kom birumsbygningen. Kirkeanlægget blev bygget vinterene 1964-67

I et interview med Johannes Exner fortalte han os om hans holdning om hvordan konstruktioner skal stå frem: hertil brugte han Diamanten som et skrækscenarie og forklarede at han ikke brød sig om at en faktisk flot konstruktion i Diamanten skulle pakkes ind i facader og beklædninger. For Exner betyder det meget at vise konstruktionen, at vise at den kan holde: “.. jeg beundrer at kirker kan stå i 800 år og ældes smukt..” “..forhåbentlig står Hald Ege om 800 år og viser at den stadig kan holde.”

Denne modernistiske holdning, som også har været Exner’s tidlige inspiration bla. gennem Mies Van Der Rohe, viser sig tydeligt i Hald Ege’s konstruktion og hvordan de er meget optaget af at give liv til simple og enkle konstruktioner og materialer ved hjælp af materialet selv, stofligheden, farven og lyset.

Når man træder ind i kirken fornemmer man straks hvor simpelt et byggeri det er, kirken står nærmest som splittet ad og giver klar indsigt i opbygningen og konstruktionen. Men virker på ingen måde “billig”.

Kappellets indre består af fire forskellige, gennemgående flade elementer der sammen giver et udtryk af lethed og dybde af overgangene i kirken og disse har alle det fælles karakteristiske træk. Men disse overgange finder også sted i flader dækket af samme element, her er der arbejdet med overgangen/mellemrummet og funktionen mellem hver enkelt element.

Kappellets gavlvægge er den 130m lange mur selv og de to sidste vægge står vinkelret på den lange mur og er bygget på samme måde med selvstøbte betonklodser. Murene her er indvendig beklædt med store hvidmalede letbetonelementer som alle er placeret med 1 cm mellemrum. Mellerummet har en dybde der svarer til letbetonelementernes tykkelse, men dybdens ende ses ikke da den ligger i skygge.

Mellemrummet bliver fremhævet kraftig af kontrasten mellem de belyste hvide flader på elementerne og skyggen,

Fugerne i gulvet på de store sveller opføre sig på samme måde men med rald i mellem svellerne. Ralden ligger let og løst i fugerne der nærmest løfter svellerne lidt op og giver de ellers store tunge sveller en lethed.

De 18 bænke i tykt fyrtræsvæver hen over kirkegulvet på tynde stålben. Træspærene spænder fra væg til væg og samlet af tynde planker med klodser imellem. Spærene bliver oplevet som spinkle konstruktioner da de er “luftige”, selv i samlingerne er der afstand mellem stykkerne, og den sorte farve nedtoner spærene i som eller ville tage for meget fokus i kirkerummet.

Med alle disse små detaljer i samlingerne og mellemrummene mellem materialerne opnår Exner en fantastisk dybde og lethed i rum7

met. Ved hjælp af lyset og forskellige materialiteter formår de at splitte materialer fra hinanden og give dem et helt andet udtryk end de ellers gør. De store massive letbetonelementer på væggene bliver til let hængende elementer på væggene, udellukkende ved at udnytte skyggerne.

Svellerne og bænkene bruger materiale forskelle i mellemrummene for at frigøre sig for sit tunge massive udtryk. Tagspærene er byggede som lette konstruktioner, men det lette og svævende udtryk træder først i kræft når solen skinner ned igennem konstruktionen og lyser mellemrummene op.

Konklusion Kirkens smukke beligenhed i det fredede område i Hald Ege er en stor del af hvor vellykket byggeriet er. Samtidligt harmonerer Exner’s forskellige brug af materialer og samlinger virkelige godt sammen og danner en stærk og generøs helhed. I vores første indtryk af kirken lagde vi mærk til disse emnre vi havde lyst til ad tilbringe det til vores modelarbejde. Derfor har vi lagt meget vægt på at få denne harmoni til at fremstå i modellen. I udsnittet henter vi lidt af bronzealderhøjen nord for kirkeanlægget og skovbrynen som ligger langs med kirken i syd.

Byggningen selv ligger så midt i det kuperede landskab og på grund af dens lave beligenhed smelter den ind i omgivelserne. Vi har også været meget nøjagtige i vores detaljeringsgrad og prøvet at komme ind på tekstur, materialiteter og samlinger. Det har givet os et godt indblik af hvordan kirken er bygget op, hvorden overgang fra rum til rum flyder og især hvordan materialerne påvirker hinande og oplevelser i rummet.

Forfattere: Anders Blindheim Nottveit stud4703 Carl Theodor Sachs stud4684 Emre Usudur stud4610 Hafsteinn Ævar Jóhannsson stud4748 Afd. 2

Litteratur: Arkitektur DK, nr. 5 (1968) ”Hald Ege Kapel og Kirkegård”, s.228-237 Arkitektur DK nr. 1 (1994) ”Interview: rodfæstet arkitektur”, s.1-12 Exner, Johan & Finsen, Helge. Kirken i Landskabet: København, 1961 Exner, Johan. Kirken i Landskabet: København, 1968 Woonhuis Mart van Schijndel. West meets east: Basel, 1994

8