Projektkoordinator juli 2013

Page 1

21-06-2013

Reklamebureauet Freeminds søger en Projektkoordinator (studiejob) Er du i begyndelsen af dit studie, idérig, nysgerrig og har du et drive ud over det sædvanlige? At arbejde i reklame- og mediebranchen kræver drive og ansvar, vi lægger derfor stor vægt på at du er entusiastisk og har sans for kvalitet og service. Stillingen er ca. 20 timer pr. uge og det er en fordel hvis du er 1. eller 2. års studerende fra Copenhagen Business School.

Freeminds tilbyder: - Et spændende og udfordrende job i hjertet af København (på Strøget) - Muligheder for videreudvikling og ansvar - En fremtid i en spændende branche og et voksende firma

Dine arbejdsopgaver vil bestå i at: - Indhente materiale og udforme annoncer i samarbejde med grafiker samt kunde - Assistere med udviklingen af organisationens web-aktiviteter - Udarbejde og udsende nyhedsbreve - Administrative opgaver (fakturering, bogføring mm.) - Opdatere hjemmesider (du behøver intet forudgående kendskab vi lærer dig op) - Forbedre nuværende produkter og ydelser - Skrive mindre artikler, produktnyheder mm. - Løbende kontakt med vores kunder og samarbejdspartnere i frisørbranchen (ikke telefonsalg) - Udarbejdelse af onlinebanners i samarbejde med grafiker og kunde - Jobbet vil være ca. 20 timer pr. uge og vi tager hensyn til dit studie

Din profil: - Du er studerende og ønsker et udfordrende og relevant studiejob - Du har kendskab til og interesse for Internettet og mediebranchen - Du er ivrig efter at arbejde og fokuseret på service og kvalitet - Du er velfunderet i skrift og tale (dansk og engelsk) - Du kan arbejde selvstændigt og struktureret og har gode relations- og samarbejdsevner - Du er venlig og giver en ekstra hånd hvis der er brug for det - Du er et ordensmenneske og hurtig til at sætte dig ind i nye problemstillinger - Du har et grundigt kendskab til Office-pakken, herunder Outlook - Du er frisk, glad, energisk og kan smile i telefonen - Du skal kunne indgå i et lille team, der arbejder tæt sammen - Du skal være i stand til at håndtere, at du i stor grad selv strukturerer din arbejdstid og arbejdsopgaver Freeminds er et reklamebureau der primært arbejder indenfor frisørbranchen i Danmark, Sverige og Norge. Vi har kontor midt i København på Strøget. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø med en udstrakt grad af selvstændigt ansvar. Se mere om freeminds på www.freeminds.dk. Tiltrædelse: Snarest muligt Startløn: 100 kr. pr. time Såfremt ovenstående har vakt din interesse, skal du sende en motiveret ansøgning, CV, foreløbige eksamensresultater og evt. tidligere udtalelser til Adam Kayser pr. e-mail ak@freeminds.dk (ved spørgsmål kontakt Adam Kayser på telefon 20 62 50 34).


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.