Menneskets udvikling Fra celler til fødsel
Cellen: sædcelle / ægcelle
Kromosomer/DNA
Kromosomer og DNA. Kromosomerne er opbygget af DNA, og opbevares i cellernes kerner. DNA best책r bl.a. af de fire baser adenin (A), thymin (T), guanin (G) og cytosin (C). De to strenge i DNA snor sig om hinanden og danner en helix.
Antal kromosomer Et kromosom er en struktur, der findes i alle celler, men som kun er synlig ved optakt til en celledeling. Kromosomerne er bærere af organismens gener, og de forekommer i et konstant antal hos hver art. I eukaryoter er der med enkelte undtagelser et sæt kromosomer i hver eneste celle. Den ene halvdel af sættet stammer fra moderen, og den anden fra faderen. I menneskets celler er der 23 par, i alt 46 kromosomer. To næsten ens kromosomer kaldes for homologe kromosomer. De arveegenskaber de bærer er dog ikke de samme! Kromosom betyder "farvet legeme", et navn de fik, fordi de let lader sig farve før mikroskopi. Kromosomer lettest at se i mikroskop under celledelingen. De består af DNA-strenge, som er rullet op omkring særlige proteiner kaldet histoner.
Kromosomer
Kønsceller Inden den almindelige celledeling (mitosen) er fuldendt, er hvert kromosom blevet replikeret og segregeret til to kromatider, der således ved celledelingen bliver til et selvstændigt kromosom. På denne måde overføres alle vore arveanlæg, generne, fra celle til celle. Ved kønscelledannelsen (meiosen) forholder det sig noget anderledes, idet kønscellerne kun modtager halve kromosomsæt. Menneskets ægceller og sædceller indeholder således kun 23 kromosomer. I ægcellen vil det 23. altid være et X-kromosom, mens sædceller enten har et X- eller et Ykromosom – der bestemmer barnets køn.
Mand/Kvinde
Celledeling
Gener