DANMARK I TAL
2015
Velkommen til
Danmark i tal 2015 Her kan du få et kort, men præcist, overblik over det danske samfund og dets udvikling i de senere år. Vores statistikker er ikke bare samlinger af tal og fakta, men er produceret for at give et billede af danskernes levevilkår og relationer. De danske tal er for en stor del suppleret med internationale sammenligninger, som gør det muligt at sætte Danmark og danskerne i perspektiv i forhold til omverdenen. Denne udgave af Danmarks i tal indeholder to nyheder. Midt i bogen præsenterer vi et snapshot af de 15-årige i dagens Danmark – og bagerst finder du en helt ny oversigt med internationale nøgletal. God fornøjelse med læsningen.
Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov
Indhold Sådan ligger landet
2
Forbrug 20
Valg
3
Biler 21
Befolkning 4
Velstand i regionerne
22
Familier 5
Danmarks økonomi
23
Liv og død
Rigets penge
24
6
Bolig 7 Udenrigshandel 25 Sundhed 8
Betalingsbalance 26
Velfærdsydelser 9 Formue og gæld Kriminalitet 10
27
Firmaer 28
Uddannelse 11 Industri 29 Forskning og udvikling
12
Transport 30
Internettet og sociale medier
13
Turisme 31
Kultur 14
Landbrug 32
Arbejdsmarked 15
Klima og miljø
33
Indkomst og løn
Udlandet og os
34
Priser 17
Om Danmarks Statistik
36
Julie og Mathias
Vil du vide mere...
37
16
18
Microsoft Word − Tekst − Sådan ligger landet.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Sådan ligger landet Kongeriget Danmark omfatter foruden Danmark de selvstyrende områder Grønland og Færøerne. Den iisfri del af Grønland er næsten ti gange større end Danmark, mens Danmark er 30 gange større end F Færøerne.
Befolkningstæthed Befolkningstæthed. 2015 Inndbyggere pr. km² 060 60 90 90 - 150 1 150 - 1.0000 1.000 - 12.0000
Danmark er et lille land i forhold til sine nærmeste naboer. Sverige og Tyskland er h henholds oldsvis ti og otte gange større end Danmark. Til gengæld er den da danske kystlinje usædvanlig for landets størrelse. Da Danmark strækker sig over mere en 7.300 km. kyst, hvi hvilket er længere end den kinesiske mur. Det svarer til knap halvanden meter kyst pr. indbygger. I Danmark bor der 131 personer pr. km2. Befol Befolkningstætheden er relativt høj sammenlignet med de andre lande i Europa. Men der er alligevel lavt i fo forhold til de mest befolkede lande, som fx Nederland Nederlandene, hvor der bor 497 personer pr. km2. I Norge, Fi Finland og Sverige er befolkningstætheden helt nede på 20 personer pr. km2.
© Geodatastyrelsen G
Geografi København benhavn blev Danmarks hovedstad i 1400 1400--tallet
Danmark har i årtusinder været et landbrugsland, og det har i høj grad sat præg på det danske landskab. Således består to tredjedele af landskabet af lan landbrugsarealer. Skove er dog også synlige i landskabet i form af bl.a. løvskov og nåleskov. Af de mange skove er Rold Skov og Gribskov de største.
2
Befolkning (1. januar 201 2015) Befolkningstæthed Samlet areal Kystlinje Øer Højeste naturlige punkt Største sø Længste å Arealanvendelse Landbrug Skov og hede By, vej og anlæg Sø, eng og mose Geografiske yderpunkter Nord Syd Øst Vest
Enhed antal indbyggere pr. km² km² km antal meter km² km
5 659 715 130,5 42 916 7 314 391 170,86 (Møllehøj) 39, (Arresø) 39,7 176 (Gudenå)
Fakta
pct. -
66 16 10 7
-
Skagen Gedser Christiansø Blåvandshuk
Microsoft Word − Tekst − Valg.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Valg alg Efter folketingsvalget 15. september 2011 tiltrådte en regering sammensat af partierne Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF. SF er siden trådt ud af regeringen. Næste folketingsvalg skal senest afholdes 15. september ber 2015.
Kvindelige parlamentsmedlemmer parlamentsmedlemmer.. 2014 Pct.
Socialdemokra Socialdemokraten ten Helle Thorning-Schmidt Thor Schmidt blev landets statsminister statsminister.. Det er første gang en kvinde bestrider denne post i Danmark. Efter valget i 2011 var 39 pct. af Folketingets medlemmer kvinder.
45 40 35 30
FOLKETINGSVALG Folketinget vælges for fire år. Ud af de 179 medlemmer af Fol Folketinget vælges de 175 i Danmark, Danmark, to i Grønland og to på FærøFær erne erne.
25 20 15 10 5 0 Sverige
Finland
Norge
Danmark
Tyskland
Europaparlamentet
Kilde: http://www.ipu.org/wmn http://www.ipu.org/wmn-e/classif.htm e/classif.htm
Folketingsvalg Socialdemokratiet Radikale Venstre Det Konservative Folkeparti Centrum Centrum-Demokraterne Demokraterne SF - Socialistisk Folkeparti Liberal Alliance Kristendemokraterne Demokratisk Fornyelse Minoritetspartiet Dansk Folkeparti Venstre Fremskridtspartiet Enhedslisten Uden for partierne
Enhed pct. -
2005 25,8 9,2 10,3 1,0 6,0 ● 1,7 ● 0,3 13,3 29,0 ● 3,4 0,0
2007 25,5 5,1 10,4 ● 13,0 2,8 0,9 ● ● 13,9 26,3 ● 2,2 0,0
2011 24,8 9,5 4,9 ● 9,2 5,0 0,8 ● ● 12,3 26,7 ● 6,7 0,1
I år er det 100 år siden at kvinderne fik stemmeret. Da Danmark fik sit første folkevalgte parlament i 1849, var det utænkeligt, at kvinder overhovedet skulle have stemmeret. Men kvinderne fik kommunal valgret i 1908 og siden hen stemmeret til den daværende rigsdag i 1915. Ved førstkommende rigsdagsvalg efter grundlovsgrundlovs ændringen i 1918 var 41 ud af 402 opstillede kvinder. Fire ire kvinder blev valgt ind i Folketinget, Folketinget og fem kvinder til Landstinget. Kommunalvalget i Danmarks afholdes hvert hver fjerde år om medlemmer af Danmarks kommunalbestyrelser. Samtidigt holdes også valg til regionsrådene. Det sene seneste ste kommunalvalg fandt sted 19. november 2013.
Stemmeprocenten var 87,7 pct. ved folketingsvalget i 2011
Kilde: www.dst.dk/valg
3
Microsoft Word − Tekst − Befolkning.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Befolkning Den danske befolkning bestod 1. januar 201 2015 af 5.659.715 715 personer. Be Befolkningstallet folkningstallet har været sti stigende i de senere år, hvilket både skyldes, at der ffødes flere re end der dør, og at indvandringen er større end udvan udvandringen. dringen. Fertiliteten kan give et indtryk af en befolkning befolkning, der enten stiger eller falder i antal. Hvis fertiliteten er 2,1 vil befolkningen forblive på samme størrelse. Den danske fertilitet er nede på 1,7, men de danske kvi kvinder føder et relativt højt antal børn sammenlignet med de øvrige europæiske lande, hvor gennemsnittet er 1,6 pr. kvinde.
Emma og William er de mest populære navne til nyfødte
Trods den lave fertilitet er der fortsat et fødselsove fødselsoverskud i Danmark. Der bliver altså født flere end der dør. De positive fødselsoverskud har kunnet opre opretholdes på grund af store fald i dødeligheden i løbet af de seneste 20 år. En anden tendens er, at der bliver fler fleree og flere ældre i Danmark. Knap hver fjerde dansker har nu passeret de 60 år, mens dette kun gjorde sig gældende for hver femte i år 2000. Indvandrere og deres efterkommere udg udgør 11,1 pct. af befolknin befolkningen, gen, svarende til 600.674 perso personer. ner. I 201 2014 indvandr indvandrede ede flest udenlandske stats statsborgere gere fra Syrien, Rumænien, Polen og USA USA. De sene seneste år har både indvandring og udvandring været stigende. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE En indvandrer er født i udlandet. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. En efterkommer er født i Danmark, og ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark.
4
Befolkningens udvikling Tusinde personer 100 90 80 70 Døde 60 50 Indv andrede 40 30 20 1989 1984
Fødte
Udv andrede 1994
1999
2004
2009
2014
www.statistikbanken.dk/hisb3
Den danske befolkning Folketal 1. januar 0-19 årige 20-59 årige 60 år + Indvandrere og efterkommere EU Europa udenfor EU Afrika Nordamerika Syd- og Mellemamerika Asien Heraf: Afghanistan Irak Iran Libanon Pakistan www.statistikbanken.dk/folk2
Enhed mio. pct. -
1980 5,12 28,7 51,9 19,3 3,0 1,5 0,8 0,1 0,1 0,1 0,4 0,0
1990 5,14 24,3 55,3 20,4 4,2 1,5 1,2 0,2 0,1 0,1 1,1 0,0
2000 5,33 23,7 56,6 19,7 7,1 1,8 2,2 0,7 0,2 0,1 2,2 0,1
2015
0,0 0,0 0,0 0,2
0,0 0,2 0,2 0,2
0,3 0,2 0,4 0,3
0,6 0,3 0,5 0,4
5,66 23,2 52,2 24,5 11,1 3,4 2,8 1,0 0,2 0,2 3,9 0,3
Microsoft Word − Tekst − Familier.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Familier
Vi er i dag ældre, når vi gifter os. os. Mænd er i gennemge msnit 35 år og kvinder 32 år, når de bliver viet fø første ste gang. Selv om danskerne gifter gifter sig i en mere moden m den alder, er ægteskaberne ikke mere holdbare. SkilsmisSkilsmi serekorden blev sat i 2013 med 18.858 1 skilte par. I 2012 var der 15.709 skilsmisser. Det høje tal i 2013 skyldes også, at de det nu er muligt at blive skilt uden en forudgående separationsperiode.
Vielser og skilsmisser Pr. 1.000 indby ggere 120
Den for foretrukne trukne samlivsform samlivsform er dog fortsat ægteskabet. Lidt mere end 1 mio. par har papir på hinanden, me mens ns ca. 300.000 300.000 par er samlevende eller samboende.
100 Vielser
80 60 40
Skilsmisser
46 pct. af alle alle ægteskaber ender i skilsmisse
20
Ægteska Ægteskabets bets fjerde år er det farligste
0 1903
13
23
33
43
53
63
73
83
93
03
13
SAMBOENDE PAR Par Par, der bor på samme adresse uden at være gift med hinanden og uden at have fællesbørn.
www.statistikbanken.dk/hisb3
Familietyper Enhed Enlige mænd Enlige kvinder Ægtep..-forskelligt forskelligt køn Ægtep..-samme samme køn Reg. partnerskaber Samlevende par Samboende par
antal -
www.statistikbanken.dk/fam44n
Alle 1990 2014 565 046 728 901 718 831 831 305 1 021 984 1 019 239 818 296 3 623 76 642 115 215 177 554 201 636
Ingen børn 1990 2014 542 989 696 018 603 937 682 360 498 575 564 193 582 281 2 689 2 554 11 902 151 129 171 097
Mindst 1 barn 1990 2014 22 057 32 883 114 894 148 945 523 409 455 046 236 15 934 74 088 103 313 26 425 30 539
SAMLEVENDE PAR Par Par, der bor på samme adresse uden at være gift med hinanden og har fælles børn. Den måde måde, vi lever sammen på som familie, familie er også under stadig forandring. Tendensen går i retning af, af at flere og flere vælger at leve alene eller i et papirløst forhold forhold.. Og tilsvarende vælger relativt færre at gifte sig.. Dette afspejler sig også i familiemønstrene. Lidt mere end d halvdelen (57 pct.) af de 17-årige 17 årige bor sammen med både deres mor og far. Omkring 30 pct. bor hos deres mor og 7 pct. hos far. Resten af de 17-årige 17 har forladt reden.
5
Microsoft Word − Tekst − Liv og død.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Liv og død
Vi får vores børn i en senere alder end tidligere tidligere. Kvinder er i gennemsnit 29 år, når de føder deres første barn. Det er fem og et halvt år ældre end i 1970. Kvinders fertilitet har betydning for befolkningens udvikling. Hver kvinde i den fødedygtige alder skal føde 2,1 børn i gennemsnit gennemsnit,, for at befolkningen skal bevare sin størrelse – forudsat at ind ind- og udvandring opvejer hinanden.
ertilitet Fertilitet Samlet fertilitet pr. kv inde 2,2 2,0 Sv erige
70 til 20 2014 4 har fertiliteten i Danmark ligget Fra 1970 mellem 1,7 og 2,0. I 2013 var fertilitetsraten 1,7 1,7, hvilket er lidt over EU EU-gennem gennemsnittet tet på 1,6 barn pr. kvinde.
1,8
SAMLET FERTILITET Det antal børn, kvinder i gennemsnit sætter i verden i løbet af de fødedygtige aldre mellem 15 og 49 år.
1,2
Danmark
Nederlandene
1,6
EU-28
1,4 Italien
1,0 1983
1988
1993
1998
2003
2008
2013
Kilde: Eurostat
anskerne lever i gennemsnit mere end seks år læn lænDanskerne gere end i 1970. I dag er den gennemsnitlige le levetid 81,9 år for kvinder og 778,0 8,0 år for mænd. Ved begyn begyndelsen af 1900 1900-tallet tallet var middellevetiden 53 år for mænd og 56 år for kvinder.
Mere end 1.000 danskere har rundet de 100 år
Nøgletal om den danske befolkning - Rettelse Middellevetid Mænd Kvinder Samlet fertilitet Førstegangsfødende
I Danmark er de mest udbredte fornavne til mænd Peter og Jens, mens Anne og Kirsten er de mest almindelige til kvinder. Blandt nyfødte var de mest populære fornavne til drenge William, Lucas og Victor, mens Sofia, Ida og Freja hittede hos pigerne i 2013.
6
Vielser Skilsmisser Mest populære navn navne Piger Drenge
Enhed
1970
1980
1990
2000
2013
år -
70,8 75,7
71,2 77,3
72,0 72, 77, 77,7
74,33 79,00
78,0 81,9
pr. kvinde
2,0
1,5
1,7
1,8
1,7
alder
23,7
24,6
26,4
28,1
29,1
pr. tusind indbygger
7,4 1,9
5,2 2,7
6,1 2,7
7,2 2,7
4,9 3,4
Mette Camilla Julie Martin Christian Mathias
Sofia William
fornavn Marianne nyfødte Henrik
www.statistikbanken.dk/hisb7 www.statistikbanken.dk/hisb7, hisb3, fod3, fod33 og fod11
Microsoft Word − Tekst − Bolig.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Bolig De danske boligpriser er steget stabilt i 1990’erne, og tog ekstra til i 00’erne indtil finanskrisen satte ind i 2008. Efterfølgende faldt boligpriserne kraftigt og især priserne på ejerlejligheder tog et dyk. De senere år har priserne stabiliseret sig og er nu så småt på vej opad igen.
Prisudviklingen for ejendomssalg 110
Indeks 2006 = 100
Mere eend nd halvdelen (eller eller 59 pct.) pct. af den samlede bebe folkning bor i en ejer ejerbolig, bolig, men andelen varierer med alderen. De største andele findes bland blandt personer mellem 50 og 770 år, hvor næsten 70 pct. bor i ejerboejerbo liger. Blandt de 20-32 32-årige årige og for personer på 80 år og derover bor or flere i lejeboliger end i ejerboliger.
100 90 80
Ejerlejligheder
70 60
Enfamiliehuse
Sommerhuse
50 40
663 pct. af de danske boliger oopvarmes med fjernvarme
30 20 1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
www.statistikbanken.dk/ejen6
Boliger Boliger i alt Heraf: Enfamiliehuse Etageboliger Række Række-,, kædehuse mv. Kollegier Beboede boliger i alt 0-49 m2 50-99 99 m2 100-149 149 m2 Over 150 m2 Gns. boligareal pr. bolig Gns. boligareal pr. person Gns. personer pr. bolig
Enhed tusinde
1981 2 180
1990 2 372
2000 2 519
2010 2 749
201 2014 2 775
-
1 060 902 166 25
1 116 923 266 29
1 152 967 314 34
1 213 1 055 388 38
1 213 1 078 404 38
tusinde pct. -
2 041 7,6 43,8 33,1 15,4
2 246 6,8 44,5 32,5 16,1
2 415 6,6 44,7 31,2 17,5
2 559 5,7 43,4 30,7 19,9
2 612 5,7 43,1 30,4 20,6
m2 antal
106,0 42,9 2,5
106,9 47,1 2,3
107,9 49,3 2,2
110,9 51,6 2,1
111,6 52,1 2,1
Der bliver mere og mere plads i de danske boliger. Siden 1980 er det gennemsnitlige gennemsnitlige boligareal pr. perper son i beboede boliger steget fra 43 m² til 52 m² i 201 2014. En vigtig årsag er, at flere bor alene. Det gengen nemsnitlige antal personer i en bolig er reduceret fra 2,7 i 1970 til 2,1 i 2014 4. En anden årsag er, at de dandan ske boliger er blevet større. Det gennemsnitlige gennemsnitlige areal pr. bolig er steget fra 106 m² i 1980 til 11 112 2 m² i 2014 4. BOLIG En bolig har en selvstændig adresse, og er beregnet til eller bl bliver benyttet til beboelse. Danmark, de øvrige nordiske lande og Nederlandene skiller sig kraftigt ud mht. andelen af boliger, som er belånt. I Sverige var andelen 70 pct., Nederlandene 60 pct. og Danmark 52 pct. Gennemsnittet for EU samlet set er 27 pct. I Danmark bor 63 pct. i en ejereje bolig, hvilket er lidt under EUEU-gennemsnittet gennemsnittet på 70 pct.
www.statistikbanken.dk/bol103 og bol201
7
Microsoft Word − Tekst − Sundhed.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Sundhed
Danskernes livsstil m med ed hensyn til rygning, al alkohol, kost og motion har forandret sig de sidste år årtier. tier. Vi lever generelt sundere. I 1980 var halvdelen af da danskerne rygere, mens det nu er mindre end hver fe femte.. Generelt er danskernes kost blevet levet mindre fed, og vi drikker en smule mindre al alkohol.
Danskernes livsstil. 2013 60
I 2013 var der 58,1 mio. kontakter til alment prakti praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysiotera fysioterapeuter o.l. Hver modtager af lægehjælp mv. havde dermed i gennemsnit 11,2 kontakter.
Pct.
Ry gning
25
50
I gennemsnit begå begårr to danskere selvmord hver dag
Der er sket et markant fald i dødeligheden af hjerte hjertekar-sygdomme sygdomme i de senere år. Fx er antallet af død dødsfald forårsaget af forsnævrede kranspulsårer faldet markant fra 15.600 i 1990 til 4.370 i 2012. Indsa Indsatsen overfor hjerte hjerte-kar kar-sygdomme sygdomme har da også været iintensiveret gennem de senere år, både i forhold til fforebyggelse og behandling.
15 10
20
5
0 1980
25
Pct.
1990
2000
0
2013
Ingen motion
2003
50
20
40
15
30
10
20
5
10
2005
2013
Fedtindtag
Pct.
0
0 1994
2005
1985
2013
1995
2011-13
Anm. 1: Alkohol lkohol viser den procentdel af befolkningen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisiko anbefalinger. Anm. 2: Eksperter anbefaler, at højst 30 pct. af det samlede energiindtag stammer fra fedt.
Udviklingen i udvalgte dødsårsager Døde i alt Forsnævrede kranspulsårer Ondartet svulst i luftveje Bronkitis og astma Karsygdomme i hjerne Mentale lidelser, fx aalzheimers lzheimers Lungebetændelse Sukkersyge Ondartet svulst i blærehalsen Ondartet svulst i bryst Sygdomme i kredsløbet Sygdomme i lever og galde Blodtryksforhøjelse Ondartet svulst i mund og spiserør www.statistikbanken.dk/dod1
8
Kvinder
30
1987
Tre ud af fire er mænd
Mænd
20
40
10
Hver ottende dansker må en tur på hospitalet hvert år. Jo ældre man er, jo flere sengedage har man på hospitalet. Mens 5 5-14-årige årige i gennemsnit er indlagt tre dage ge om året, er 65 65-årige årige og derover gennemsni gennemsnitligt indlagt mere end ti dage.
Alkohol
Pct.
Enhed antal -
1990 60 926 15 597 3 419 2 715 5 567 1 356
2000 57 998 9 112 3 556 3 669 4 994 1 752
2012 52 325 4 370 3 822 3 454 3 346 3 108
1 461 813 951 1 291 2 146 860 365 518
1 153 1 433 1 084 1 339 1 643 1 035 501 720
1 778 1 314 1 153 1 132 989 980 852 761
Microsoft Word − Tekst − Velfærdsydelser.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Velfærdsydelser Velfærdsydelser
De offentlige udgifter på socialocial og sundhedsområsundhedsomr det består af udgifter til fx hospitaler, daginstitutiodaginstituti ner og plejehjem samt af indkomstoverførsler til fo folkepension, arbejdsløshedsdagpenge arbejdsløs dagpenge og boligstøtte mv. I 2013 udgjorde udgifterne udgifterne på social og sundsun hedsområdet 604 mia. kr.
Udgifter til social social- og sundhed sundhedsområdet sområdet.. 201 2013 Sygdom, 123 mia. kr.
Stort set alle danskerne modtager før eller siden en soci social ydelse. e. Familier med børn modtager fx ydelser i form af daginstitutionstilbud daginstitution og børnetilskud. Syge danskere modta modtager ydelser i form af sygehusophold og sy syge- og lægebesøg lægebesøg..
Invaliditet og revalidering, 78 mia. kr. Alderdom, 262 mia. kr. Familier, 71 mia. kr. Arbejdsløshed og beskæftigelse, 35 mia. kr. Bolig, 13 mia. kr. Andre sociale ydels er, 22 mia. kr. www.statistikbanken.dk/udg11
Personer med begrænsning i arbejdsevnen modtager ger ydel ydelser ser i form af førtidspension førtidspension,, revalideringsydelser og evt. hjælp i hjemmet. Ældre medborgere medborgere modtager ger en største andel af sociale ydelser. ydelser. Det sker sker gennem offentlige pensioner, plejehjem, plejehjem, hjemmehjælp hjemmehjælp og ana det.
Modtagere af midlertidige og varige offentlige ydelser I alt Midlertidige ydelser i alt Nettoledige Vejledning og opkvalificering Støttet beskæftigelse Sygedagpenge Barselsdagpenge Kontanthjælp Revalidering Revalideringsydelse sydelse Ledighedsydelse Fleksjob og skånejob Varige ydelser i alt Folkepension Førtidspension Efterløn
Enhed tusinde personer -
2011 1 749 459 108 48 98 72 57 76 3 13 55 1 290 937 239 114
2012 1 778 466 119 43 95 68 54 84 2 13 55 1 312 971 237 104
2013 1 803 467 117 41 94 63 52 89 2 14 57 1 336 1 006 233 98
Mødre tog 271 dages barselsorlov barsel i 2012 FFædrene ædrene tog 30 dage
I 2013 modtog 1,8 mio. danskere en ydelse fra det o offentlige. Syv ud af ti af disse modtog varige ydelser som folkepension og efterløn, mens tre ud af ti mod modtog en midlertidig ydelse som fx kontanthjælp, ba barselsdagpenge i forbindelse med fødsel og lignende. lig
www.statistikbanken.dk www.statistikbanken.dk/auh01
9
Microsoft Word − Tekst − Kriminalitet.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Kriminalitet
Der blev anmeldt 4 406.200 00 straffelovsforbrydelser i 2014.. Det er et fald på 23.100 00 i forhold til året før, og en stor del skyldes færre anmeldelser af ejendoms ejendomsforbrydelser. Antallet af voldsforbrydelser og seksua seksualforbrydelser steg - med henholdsvis 2 pct. og 4 pct.
Anmeldte straffelovs straffelovsforbrydelser forbrydelser pr. 1.000 indbyggere 15 år+.. 2014 201 Omfanget af straffelovs straffelovsforbrydelser forbrydelser er forskelligt alt efter, hvor du bor i landet landet.. Hovedstads Hovedstadsområdet området og større byområder har mange lovovertrædelser pr. indbygger, mens øer som Ærø og Langeland har det laveste. I 2014 toppede kommunerne Middelfart, K København og Tårnby i anmeldte straffelovsforbryde straffelovsforbrydelser pr. indbygger.
100 og over 80 - 99 60 - 79 50 - 59 Under 50 5
Der blev i 2014 anmeldt 16 166 cykeltyverier om dagen
© Geodatastyrelsen G
www.statistikbanken.dk/straf22 og folk1
Kvinder er hyppigere udsat for personfarlig krimin kriminalitet end mænd – 47 pct. flere kvinder end mænd i 2014.. Dette skyldes blandt andet at kvinder langt hyppigere bliver udsat for ejendomsforbrydelser og for seksualforbrydelser.
ANMELDTE STRAFFELOVS STRAFFELOVSFORBRYDELSER FORBRYDELSER Forbrydelser Forbrydelser,, der anmeldes til eller på anden måde kom kommer til politiets kendskab. 21 pct. af alle anmeldelser resulterede i en sigtelse i 201 2014.
Ofre for personfarlig kriminalitet. 2014 Ofre i alt Heraf: Seksualforbrydelser Voldtægt Blufærdighedskrænkelse Voldsforbrydelser Manddrab Simpel vold Alvorlig vold Trusler Ejendomsforbrydelser Røveri www.statistikbanken.dk/straf5
10
Enhed antal
Mænd 27 048
-
269 8 174 9 727 41 5 095 1 221 1 792 16 729 1 284
Kvinder Uoplyst køn 39 697 2 135 1 994 370 1 283 6 274 31 3 171 359 1 450 30 672 424
5 0 4 1 365 0 11 23 43 720 39
I alt 68 880 2 268 378 1 461 17 366 72 8 277 1 603 3 285 48 121 1 747
Microsoft Word − Tekst − Uddannelse.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Uddannelse
PISA er en forkortelse for Programme for InternatioInternatio nal Student Assessment, og undersøgelsen gennemgennem føres hvert tredje år af OECD. Undersøgelsen tester elevernes kompetencer inden for bl.a. læsning og mama tematik tematik. I forhold til OECD-gennem OECD gennemsnittet snittet klarer Danmark sig dårligere i matematik, men ligger på gennemsnittet, hvad angår læsning.
PISA PISA-undersøgelsernes undersøgelsernes resultater 515
Point Matematik (OECD)
510
E Et barn bruger i gennemsnit 17 år med uddannelse uddannelse, før det endelige eksamensbevis overrækkes
505 Matematik (Danmark)
500
Læsning (OECD) 495 Læsning (Danmark) 490 2000
2003
2006
2009
2012
Kilde: ilde: U Undervisningsministeriet. ndervisningsministeriet.
Højeste fuldførte uddannelse i pct. af 25--64-årige I alt Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse Forskeruddannelse Uoplyst uddannelse www.statistikbanken.dk/hfu1 og krhfu1
1981 100 41 3 30 3 9 0 3 ... 12
2000 100 30 6 38 5 13 1 6 ... 2
2014 100 20 6 36 5 16 2 9 1 5
Befolkningens uddannelsesniveau er ssteget teget markant de seneste 30 år. I perioden har en større andel af beb folkningen fået en videregående uddannelse. Mens 114 pct. af de 25 25-64-årige årige havde en videregående udud dan dannelse nelse bag sig i 1981, var andelen steget til 33 3 pct. i 201 2014. Og mens ens 41 pct. af de 2525-64-årige årige i 1981 havde grundskolen rundskolen som den højeste fuldførte uddan uddannelse, nelse, gjaldt det kun for 20 0 pct. af befolkningen i 2014. På de lange videre videregående gående uddannelser var der i 2000 for første ste gang flere kvinder end mænd. mænd. Samtidig er kvinderne klart i overtal på de mellemlange mellemlange videregå videregående uddannelser, mens mændene stadig er flest på de er erhvervsfaglige hvervsfaglige uddannelser. Der er nogenlunde lige mange mænd og kvinder, som har en videregåvideregå ende uddannelse på nuværende tidspunkt. tidspunkt
VIDEREGÅENDE UDDANNELSE En mellemlang videregående uddannelse kvalificerer til jobs som fx folkeskolelærer, pædagog eller sygeplejerske. En lang vider videregående uddannelse kvalificerer til jobs som fx arkitekt, læge, præst eller jurist. De erhvervsfaglige uddannelser giver adgang til jobs som fx tømrer, kok eller eller kontorassistent.
11
Microsoft Word − Tekst − Forskning og udvikling.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Forskning og udvikling
I 2013 bidrog erhvervslivet med 37,3 mia. kr. eller 1,98 pct. af BNP til forskning og udvikling. D Den offentlige sektor bidrog med 20,9 mia. kr., svarende til 1,11 pct. af BNP. Danmarks udgifter til forskning ligger i den pæne ende, når der sammenlignes med de andre europæ europæiske lande. Kun Schweiz (3,1 pct.), Sverige (3,3 pct.) og Finland (3,3 pct.) overgår Danmark. FOU FoU omfatter skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden – og udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Fælles for al FoU-aktivitet aktivitet er, at den skal indeholde et nyhedselement.
Der blev optaget 1.000 patenter og registreret 4.000 varemærker i 2013
Udgifter til forskning i den offentlige sektor sektor.. 2013 201 mio. kr. Forebyggelse og sundhedsfremme Tværvidenskabelig forskning Kræftforskning Bioteknologisk forskning Energiforskning It forskning Miljøforskning Nanoteknologisk forskning Velfærdsforskning Klimaforskning Fødevareforskning
0
500
1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500
www.statistikbanken.dk/fouoff05
De senere års stigning i de samlede FoU FoU-udgifters udgifters andel af BNP skal hovedsageligt tilskrives en fre fremgang i den offentlige sektors bidrag, mens erhvervsl erhvervslivets andel er uændret. I den offentlige sektor stod u universiteterne niversiteterne for or 74 pct. af forskning og udvikling med omkostninger på 15,4 mia. kr. I den offentlige sektor er aanvendt nvendt forskning og grundforskning stort set lige stor storee med hhv. 46 og 41 pct. af det samlede forbrug af årsvæ årsværk.
Udgifter til forskning og udvikling FoU-udgifter udgifter Den offentlige sektor Den private sektor
Enhed mio. kr. i 2013 2013priser
2011 56 599 18 834 37 765
2012 57 367 19 750 37 617
2013 58 195 20 935 37 260
FoU-udgifter udgifter Den offentlige sektor Den private sektor
pct. af BNP -
2,97 0,99 1,98
3,03 1,04 1,98
3,08 1,11 1,98
www.dst.dk/fui
12
Microsoft Word − Tekst − Internettet og de sociale medier.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Internettet og sociale medier
Formål med internetbrug på mobil mobilen.. 201 2014 2012 2014 Sende/modtage e-mail
Internettet har i den grad vundet indpas i danskernes hverdag – og mob mobilen len anvendes i stigende grad til dette formål. Syv ud af ti benytter nu mobilen, mobilen, når de skal på internettet. Andelen er faldende med alderen og mens det er 83 pct. af de 1616-34 34 årige, som dagligt bruger mobilen til netadgang, er det 40 pct. af de 6565 74 årige årige. På trods af at en stigende andel mobilbrugere bruger bruge mobiltelefonen til internetadgang, ternetadgang, er det fortsat til stort set de samme formål. Dog er der sket en stigsti ning i andelen af mobilbrugere, som tjekker mail, går på sociale ne netværkstjenester værkstjenester eller læser nyheder på mobilen. I 2014 er det 84 pct. af mobilbrugerne brugerne melme lem 16 16-89 89 år, som sender eller læser mails på mobilmobi telef telefonen. I 2012 lå andelen på 72 pct.
Bruge sociale netværkstjenester Læse eller downloade onlinenyheder Spille eller downloade spil, billeder, video eller musik Læse eller downloade bøger eller e-bøger Bruge podcast 0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Pct. af mobilbrugere 16 16-89 89 år Kilde: It--anvendelsen anvendelsen I befolkningen 2014.
Når danskerne bruger internettet til køb af varer og tjenester er det mest billetter til kulturelle begivenbegive heder eller rejser. Tøjindkøb på nettet er o også gså popupop lært især blandt kvinderne. 61 pct. af kvinderne købte tøj på nettet i 2014.
Befolkningens køb af vvarer arer eller tjeneste tjenesterr via internettet – top 5. 2014 Billetter til teater, koncerter, biograf Billetter til fly, tog eller færge Tøj, sports sports- og fritidsudstyr Overnatning i forbindelse med ferie Film eller musik
Enhed pct. -
Mænd 62 60 53 55 40
Kvinder 67 61 61 56 35
Virksomheders brug af sociale medier Brug af sociale medier i alt Sociale netværk Tjenester til deling af multimedia Egen blog Wiki-sider sider Anm.: Tallene vedrører virksomheder med mere end 10 ansatte.
Enhed pct. -
2014 49 46 15 9 6
2,8 mio. danskere (16 (16-89 89 år) er tilknyttet en social netværkstjeneste
49 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte bruger sociale medier, dvs. hjemmesider, hvor indholdet kan deles med andre brugere. Der er tale om ”aktiv brug”, hvor virksomheden har en brugerprofil, konto eller lignende på et socialt medie. Der er kun mindr mindre e forskelle på små og store virkvir somheder mht. formål med sociale medier. I enkelte tilfælde, fx samarbejde med forretningsforbindelser, forretningsfo bindelser, ligger ger de mindre virksomheder en anelse foran de stør største.
13
Microsoft Word − Tekst − Kultur.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Kultur
Danskernes kulturelle vaner er ikke nogen konstant størrelse. Både inden for teater, museer og film ski skifter danskernes interesser. Mens biograferne havde et stort salg af billetter i starten af firserne, så betød vvideoens indtog i de danske hjem, at færre besøgte de bløde sæder i biograferne. Men siden har biograferne fået en renæssance. Fra et gennemsnitligt billetsalg på 10 mio. billet billetter ter årligt i 1990’erne, er der det seneste årti solgt 13 mio. bio biografbilletter i gennemsnit. Den mest sete film i 2013 var Kvinden i buret med næsten 700.000 solgte bi billetter.
Mest sete biograffilm. 2013 Kvinden i buret Jagten Hobitten: Dragen Smaugs ødemark Alle for to Min søsters børn i Afrika The Hunger Games: Catching fire Spies & Glistrup De urørlige Iron man 3 Frost
TTre re danske film har i tidens løb solgt over en million biografbilletter – og det var alle Olsen Olsen-banden banden-film
0
100
200
300
400
500
600
700
Tusinde solgte billetter
Besøg ved kulturinstitutioner Tilskuertallet til de statsstøttede teatre er faldet med omkring 20 pct. siden starten af 1990’erne. I peri perioden er skuespil faldet i popularitet, mens opera har haft en stigende tendens. Dog har interessen for op opera varieret noget. Nationalmuseet var for dans danskernes kernes foretrukne mus museum med 728.000 .000 besøgende i 2013. Det var markant flere i forhold til året før og kan forklares med særu særudstillingen VIKING, der tiltrak mange gæster. I de ssenere år har zoologiske og bot botaniske aniske haver overhalet kunstmuseerne i samlet besøgstal. Her er de mest populære Københavns Zoo med 1,4 mio. og Den Blå Planet med 1,1 mio. besøgende. På hjemmefronten har vi også ændret vaner med årene. Tidligere havde folk kun mulighed for at se de samme programmer, men efterhånden er antallet af kanaler steget. Vi er også begyndt at se flere film på nettet (streaming), så det kan tilpasses vores tid tidsplan. Mere end hver femte voksne dansker benytter sig af denne mulighed.
14
Biografer Solgte billetter Entréindtægter Foreviste film i alt Heraf: Danske film Statsstøttede teatre Tilskuere i alt Heraf: Skuespil Opera Muséer Besøgende i alt Kulturhistoriske museer1 Kunstmuseer Naturhistoriske museer Andre museer1 Zoo og botaniske haver
Enhed
1990 1990-94
1995-99 99
2000-04 04
2005-09
2010-13
mio. pr. år mio. kr. pr. år antal film pr. år -
10 285 692 164
10 379 569 112
12 553 635 123
13 707 659 126
13 802 585 96
tusinde i gns. pr. sæson
2 508 1 097 182
2 434 930 239
2 250 929 216
2 262 934 265
2 036 1 065 198
10 202 7 116 2 512 366 208 1 916
10 438 7 049 2 658 320 410 2 361
9 781 6 754 2 617 286 123 3 160
10 489 6 960 2 775 311 442 3 766
12 981 6 734 3 306 301 2 640 4 654
-
tusinde i årligt gns. -
1 Fra og med 2010 er museer med afdelinger af forskellige kategorier (fx kulturhistoriske museer og kunstmuseer) flyttet fra deres ooprindelige rindelige kategori til kategorien ”Andre museer”. www.statistikbanken.dk/mus www.statistikbanken.dk/mus,, teat3, teat8 og bio2
Microsoft Word − Tekst − Arbejdsmarked.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Arbejdsmarked
I de sidste 30 år har kvindernes ledighed generelt været højere end mændenes. mændenes. Under finanskrisen steg ste mænd mændss ledighed betydeligt mere end kvinders kvinders og var en overgang noget højere end en kvindernes ledighed. I 2014 lå mænds ledighedsprocent på 6,6 og kvinders på 7,0 pct.
Ungdomsledighed i EU (15 (15-24 24 årige). 2013 Pct.
Erhvervsfrekvensen i Danmark er blandt de højeste i Eurropa. pa. Det skyldes især, at danske kvinder oftere er en del af arbejdsstyrken. Kun i Sverige og NederlanNederla dene er kvinderne mere ude på arbejdsmarkedet.
Grækenland Spanien Kroatien Italien Cypern Portugal Slovakiet Bulgarien Polen Ungarn Irland Frankrig Belgien Rumænien EU-28 Sverige Letland Litauen Slovenien Storbritannien Finland Tjekkiet Estland Luxembourg Danmark Malta Nederelandene Østrig Tyskland
60 50 40 30 20 10 0
Selvom ungdomsarbejdsløsheden (15 (15-24 24-årige) årige) er steget som følge af fi finanskrisen nanskrisen er den lav sammennanskrisen, samme lignet med de øvrige europæiske lande. Med 13,1 pct. i 20 2013 13 havde Danmark den femte laveste ungdomsungdom arbejds arbejdsløshed løshed i EU. Værst så det ud i Grækenland (58,3 pct.), Spanien (55,5 pct.) pct.) og Kroatien (50,0 pct.), hvor mere end halvdelen af de unge står uden arbe bejde.
Kilde: E Eurostat
Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet arbejdsmarkedet.. 15 15-64 år Hele befolkningen Mænd Kvinder I arbejdsstyrken Mænd Kvinder Beskæftigede Mænd Kvinder Ledige Mænd Kvinder Ledighedsprocent Erhvervsfrekvens Mænd Kvinder
Enhed tusinde pct. -
2000 3 518 1 780 1 740 2 831 1 508 1 324 2 700 1 446 1 254 131 62 70 4,6 80,5 84,7 76,1
2010 3 621 1 826 1 795 2 874 1 509 1 365 2 656 1 380 1 276 218 129 89 7,6 79,4 82,6 76,0
201 2014 3 627 1 829 1 800 2 832 1 484 1 350 2 641 1 386 1 256 191 98 94 6,7 78,1 81,1 75,0
55 55-64 64 årige har den laveste ledighed med 4,8 pct. i 2014
ERHVERVSFREKVENS Arbejdsstyrken i pct. af befolkningen befolkningen (15-64 (15 år). LEDIGE Personer, der ikke er beskæftigede, men er aktivt jobsøgende og kan starte på et job inden for to uger.
Omkring hver femte person eller 800.000 i den ere hvervsaktive alder (15 (15--64 år) er uden for arbejdsstyrarbejdssty ken. Af disse er 36 pct. i gang med studierne, 22 pct. førtids førtidspensionister pensionister og 16 pct. er på efterløn.
www.statistikbanken.dk/aku101 Anm:: Baseret på tal fra arbejdskraftundersøgelsen, AKU
15
Microsoft Word − Tekst − Indkomst og løn.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Indkomst ndkomst og løn øn
Der er forskelle på indkomstniveauet rundt om i Danmark. Generelt er indkomsterne højest hove hovedstadsområdet og i de større byer. På lands landsplan plan havde danske familier en gennemsnitlig ækvivaleret disponibel indkomst på 23 230.000 .000 kr. i 2013. De højeste ffamilieindkomster findes lige nord for København. R Rudersdal fører an med en gennemsnitlig indkomst på 386.000 kr. I den modsatte ende af skalaen ligger Langeland med 199 199.000 .000 kr.
Ækvivaleret ddisponibel isponibel familie familieindkomst indkomst.. 2013 201 Tusinde kr. 250 - 400 230 - 250 220 - 230 200 - 220 100 - 200
ÆKVIALERET DISPONIBEL FAMILIE FAMILIEINDKOMST INDKOMST For at kunne sammenligne den disponible indkomst i familier af forskellig størrelse er indkomsten dkomsten korrigeret for familiens større størrelse. Risiko for fattigdom måles på ækvivaleret disponibel in indkomst. Her som andelen af personer med under 50 pct. af den nationale median indkomst. Ifølge Eurostat befandt 7,1 pct. af Danmarks befol befolkning i 2013 sig i risiko for fattigdom året før. Det var 5. lavest blandt EU EU-landende. landende. I Norge og Sverige gjaldt det henholdsvis 5,5 pct. og 8,2 pct. af befol befolkningen. For EU som helhed var 10,2 pct. af befol befolkningen i risiko for fattigdom. Tjekkiet havde den llaveste te andel med 4,3 pct., mens den var højest i Gr Grækenland med 16,6 pct.
12 pct. bor i en husstand, hvor det er svært at få pengene til at slå til
Størrelsen på ens månedsløn afhænger bl.a. af hvi hvilken arbejdsfunktion, man varetager. Den højeste gennemsnitlige månedsløn går til mandlige le ledere, mens den laveste løn går til kvinder, der udfører aandet manuelt arbejde. arbejde. Inden for de enkelte arbejd arbejdsfunktionsgrupper er der forskel på de arbejdsopga arbejdsopgaver, som mænd og kvinder varetager, hvilket er en af årsagerne til, at mænd har højere gennemsnitlig timeløn end kvinder.
16
© Geodatastyrelsen G
www.statistikbanken.dk/indkf111
Månedsløn efter arbejdsfunktio arbejdsfunktion1. 2013 Alle Militært arbejde Ledelsesarbejde Arbejde på højeste niveau Arbejde på mellemniveau Kontor- og kundearbejd kundearbejde Service- og salgsarbejde Landbrug, skovbrug og fiskeriarbejde Håndværkspræget arbejde Operatør-, montering montering- og transportarbejde arbejde Andet manuelt arbejde 1 Løn inkl. pension og eventuelle bonusbetalinger og personalegoder. www.statistikbanken.dk/slon20
Enhed kr. -
Mænd 41 400 36 673 71 214 50 186 45 061 34 272 29 959 29 042 33 035 32 310 29 351
Kvinder 35 368 33 404 55 435 40 674 37 044 33 072 27 545 28 295 29 249 29 480 25 393
Microsoft Word − Tekst − Priser.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Priser
Med et prisniveau på 39 pct. over EU EU-gennemsnittet gennemsnittet har Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU. Kun EFTA EFTA-landene landene Norge og Schweiz har endnu høh jere priser. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU fi findes i Sverige og Finland, der ligger mellem 32 og 23 pct. over EU EU-gennemsnittet. gennemsnittet. Vores naboland n boland TyskTys land ligger på niveau med EU-gennemsnittet. EU gennemsnittet. OpgøOpg relsen er baseret på Eurostats undersøgelse, undersøgelse, der er genne gennemført ført i 2011 2011-2013 2013 i samarbejde sama bejde med de deltadelt gende la lande. de.
Prisniveauindeks for husholdningernes forbrug. 2013 Indeks, EU = 100
Danmark Sverige Finland Luxembourg Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Frankrig Østrig Italien Tyskland Spanien Grækenland Portugal Cypern Slovenien Malta Estland Letland Slovakiet Tjekkiet Kroatien Litauen Ungarn Polen Rumænien Bulgarien Tyrkiet Norge Schweiz Island
150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40
www.statistikbanken.dk/ppp
Forbrug Forbrugerpriser, erpriser, varefordelt Forbrugerpriser i alt Fødevarer og ikke-alkoholiske ikke alkoholiske drikkevarer Alkoholiske drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Bolig Boligudstyr og husholdningstjenester Sundhed Transport Kommunikation Fritid og kultur Uddannelse Restauranter og hoteller Andre varer og tjenester
Enhed årsstigning I pct. -
2012 2,4 4,3 7,6 1,6 2,6 0,9 0,1 1,9 -4,3 -0,2 3,5 3,8 4,1
2013 0,8 0,4 2,6 0,4 2,0 -0,3 0,3 0,9 -0,8 0,8 -2,5 2,5 0,1 3,2 2,3 -0,1 0,1
2014 0,6 --0,9 1,0 0,1 1,5 --0,9 2,2 --0,8 --1,6 --0,5 2,8 1,4 2,4
Fra 2013 til 2014 steg det gennemsnitlige forbrugerforbruge prisindeks i Danmark 0,6 pct. Dermed ligger den gennemsnitlige årlige prisstigning på det lav laveste ste nin veau siden 1953, hvor priserne priserne faldt 0,5 pct. på årsår basis. Tilbage i 1970’erne og 1980’erne var der en betydelig inflation med pri prisstigninger stigninger oppe omkring 10 pct. Det betyder fx, at varer, som i 1970 kost kostede de 100 kr. tilsva tilsvarende rende i 2014 koster 732 kr. Men siden 1990 har prisudvi prisudviklinge lingen n været betydeligt mere afdæmpet med stigninger i forbrugerpriserne mellem 1 pct. og 3 pct. FORBRUGERPRISINDEKS Forbrugerprisindekset viser den økonomiske inflation i samfu samfundet. Forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af de faktiske priser, forbrugerene betaler for varer og tjenesteydelser.
Prisen for et besøg hos tandlægen er steget næsten 30 pct. på 10 år
www.statistikbanken.dk/pris6
Forbrugerpriser 100 kr. i 1970 svarer til
Enhed kr.
1970 100,00
1980 255,71
1990 453,68
2000 560,62
201 2014 732 32,12
www.dst.dk/prisberegner
17
15-ÅRIGE
SKOLEGANG
MØD JULIE OG MATHIAS De to mest populære navne til dem, der blev født i år 2000, er Julie og Mathias. Her på siden kan du møde de to gennemsnitlige 15-årige i dagens Danmark.
11%
16%
EFTERSKOLE
PRIVATSKOLE
Læs om skole, familie, fritid og meget andet primært baseret på tal for årgang 2000.
72%
FOLKESKOLE
Årgang 2000 består af 69.000 piger og drenge – med en lille overvægt af drenge.
HERKOMST
89%
DANSK OPRINDELSE
19% BOR SAMMEN MED 0 SØSKENDE
INDVANDRERE
BOLIG 2% BOR SAMMEN MED 4 SØSKENDE ELLER DEROVER
EFTERKOMMERE
6% BOR SAMMEN MED 3 SØSKENDE
8%
25% BOR SAMMEN MED 2 SØSKENDE
49% BOR SAMMEN MED 1 SØSKENDE
3%
SØSKENDE
67% BOR I PARCELHUS 20% BOR I LEJLIGHED 12% BOR I RÆKKEHUS
72% BOR HOS BÅDE MOR OG FAR
34.000
35.000
JULIE BLIVER
MATHIAS BLIVER
83 ÅR
79 ÅR
960 FIK NAVNET JULIE I 2000
61
59%
SPILLER COMPUTERSPIL DAGLIGT
1.101 FIK NAVNET MATHIAS I 2000
64
FIK NAVNET JULIA
FRITID
FIK NAVNENE MATIAS / MATTHIAS
23%
DYRKER SPORT DAGLIGT
9%
DYRKER ALDRIG SPORT
FÆRDSELSUHELD DRÆBTE 2 PIGER // 1 DRENG
10
ER MEDLEM AF FOLKEKIRKEN
STREAMER MUSIK
BLIVER MOR SOM 15-ÅRIG
26%
ALVORLIGT TILSKADEKOMNE 6 PIGER // 12 DRENGE
80%
70%
SPILLER SELV MUSIK
VOLD § DOM TIL FRIHEDSSTRAF FOR ALVORLIG VOLD 0 PIGER // 7 DRENGE § OFRE FOR ALVORLIG VOLD 2 PIGER // 21 DRENGE
SÅ MANGE DØR 6
PIGER
8
DRENGE
Microsoft Word − Tekst − Forbrug.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Forbrug Vi bruger en stadig mindre andel af vores indkomst på føde-,, drikke drikke- og tobak tobaksvarer svarer og en større andel på forbrug af stort set alt andet. Siden 1975 er forbruget af føde- og drikkevarer samt tobak faldet fra 2 25 pct. af det sam samlede lede forbrug til at udgøre 15 pct. i 201 2014. I samme periode er vores forbrug til boligen, heru herunder leje og opvarmning, vokset fra 21 pct. til 30 pct. En af årsagerne er, at velstanden er øget, og den eenkelte husstand derfor bl.a. har valgt at anvende de denne velstandsstigning til en dyrere bolig.
Forbrugsposter i pct. aff hele forbruget Pct.
1975
1985
1995
2005
2014
35 30 25 20
FORBRUG Opgørelsen af forbruget er vigtigt til bely belysning sning af den økonomi økonomiske udvikling. Forbrugsundersøgelsen og nationalregnskabet in indeholder tal for danskernes forbrug. Der findes ligeledes stati statistik, der belyser forbrugernes forventninger samt omfanget af varige forbrugsgoder.
15 10 5 0 Føde-, drikkevarer og tobak
Boligbe nyttelse, opva Boligbenyttelse, opvarmning rmning og el
www.statistikbanken.dk/nahc21 og nrhc21
Andelen ndelen af tablets i de danske hjem er på tre år steget fra 9 pct. i 2011 til 45 pct. i 201 2014
Forbruget er forskelligt alt efter, hvem der bor i hu husstanden. Enlige bruger generelt en relativ relativt større del af indkomsten på boligen end husstande med to voksne. To voksne bruger generelt mere på transport og andet forbrug som fx boligudstyr og hushol husholdningstjenester.
Husstandsøkonomi og forbrug forbrug. 2010 10-2012 (gennemsnit) Husstandsøkonomi Samlet indkomst Indkomstskatter mv. Private renteudgifter Kontingenter, gaver mv. Nettoopsparing Forbrug Forbrugsandele Føde-,, drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Bolig Transport Fritid, underholdning mv. Andet forbrug www.statistikbanken.dk/fu5 og fu6
20
Enhed
Alle
Enlige u. børn m. børn
To voksne u. børn m. børn
tusinde kr. pr. husstand -
576,1 163,3 31,5 4,5 66,9 309,9
312,2 86,8 13,6 3,1 16,8 192,0
399,7 90,3 20,9 4,7 10,0 273,8
641,3 178,3 33,3 1,8 78,8 349,2
908,0 268,8 60,3 9,7 124,7 444,5
pct. af forbrug -
13,9 4,5 31,1 17,4 10,8 22,3
13,1 4,0 37,5 13,9 11,0 20,6
15,0 5,3 33,4 15,3 11,7 19,3
13,5 3,7 31,4 18,1 11,2 22,1
14,6 5,4 26,7 18,8 9,9 24,7
Microsoft Word − Tekst − Biler.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Biler
Der blev i 2014 registreret 188.400 nye personbiler, og det er det højeste antal nogensinde. Tilgangen til de private husholdninger var 117.100 biler i form af 104.400 købte og 12.700 leasede.
Familier med to eller flere biler pr. 1.000 familier. Primo 2014
De m mest est populære fabrikater er Volkswagen, PeuPe geot, Ford, Skoda og Toyota, når danskerne skal have ny bil.
0 - 120 120 - 180 180 - 200 200 - 220 220 - +
21,9 km – så langt kørte en ny personbil i gennemsnit på literen i 2014 D Det et er 5,7 km længere end i 2007
59 pct. af alle familier råder over bil. 1,7 mio. familier har rådighed over en eller flere biler i 201 2014.. Det svasv rer til 59 pct. af alle familier. I 2009 havde 60 pct. af familierne bil. I København, Aarhus og på FrederiksFrederiks berg har kun mellem tre og fem ud af ti familier bil.
© Geoodatastyrelsen
www.statistikbanken.dk/bil800
Bilmærker. 201 2014 Placering Nyregistreringer i alt Volkswagen Peugeot Ford Skoda Toyota Citroën Renault Kia Hyundai Nissan
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Antal 188 417 22 961 18 224 14 917 13 260 13 137 12 795 11 326 9 743 9 210 7 746
Andel i pct. 100,00 12,19 9,67 7,92 7,04 6,97 6,79 6,01 5,17 4,89 4,11
Placering i 201 2013 1 4 2 5 3 6 7 8 9 12
Tilskadekomne i færdselsuheld Personskade i alt Dræbte Alvorligt tilskadekomne
Enhed antal -
2000 9 590 498 4 259
2010 4 408 255 2 063
2013 3 585 191 1 891
Esbjerg er den kommune hvor flest familier har mere end to biler. Her råder mere end hver fjerde familie over mere end to biler eller mere præcist 277 familier pr. 1.000 familier.
BILRÅDIGHED En familie har bilrådighed, når et eller flere familiemedlemmer er ejer af en ell eller er flere personbiler eller varebiler til privat godsgods transport eller har firmabil til rådighed. rådighed Færre danskere kommer galt af sted i trafikken end tidligere. Siden 1971, som satte en trist rekord med 1.213 trafikdræbte, er antallet af dræbte faldet. Det hidtil laveste antal blev nået i 2013, hvor 191 blev dræbt. På Påbud bud om sikkerhedssele fra først i 1970’erne, hastighedsbegrænsninger og sikrere biler har været medvirkende hertil.
www.statistikbanken.dk/uheldk1
21
Microsoft Word − Tekst − Velstand i regionerne.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Velstand i regionerne
Et lands eller en regions velstandsniveau i forhold til andre lande eller regioner kan måles enten som BNP pr. indbygger eller som indkomst pr. indbygger. Der er en forskel på hvordan BNP og indkomster er aafgrænset. Mens BNP måler, hvor meget, der produc produceres på arbejdspladserne, måler indkomsterne, hvor meget indbyggerne tjener.
BNP og indkomst pr. indbygger. 2013 BNP
Indeks (hele landet=100)
Primær bruttoindkomst
Disponibel bruttoindkomst
140 120
Siden 2007 er Region Hovedstadens BNP årligt vokset med 0,4 pct. i gennemsnit. For hele landet faldt BNP med 0,7 pct. årligt i samme periode
100 80 60 40
Der er store regionale forskelle i BNP pr. indbygger. I Hovedstaden lå BNP pr. indbygger i 2013 25 pct. over landsgennemsnittet, mens Sjællands BNP pr. in indbygger lå 30 pct. under landsgennemsnittet.
20 0 Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjy lland
Nordjylland
www.statistikbanken.dk/bi www.statistikbanken.dk/bil800 l800
Forskellene i BNP pr. indbygger kan i høj grad fo forklares af pendling mellem regioner. Når en arbejd arbejdstager pendler til en anden region for at arbejde b bidrager han ikke til produktionen i bopælsregionen. Andre årsager til regionale forskelle i BNP pr. in indbygger er bl.a. regionale forskelle i erhvervsstruktur, demografi og uddannelsesniveau. Der er mindre regional variation i velstandsniveauet, hvis man se serr på de disponible indkomster. I 2013 var der kun 10.000 kr. i forskel mellem de højeste in indkomster i Hovedstaden og de laveste i Syddanmark. Der er større regional variation i de primære in indkomster end i de disponible indkomster. Forskellen mellem primær primæree og disponible indkomster kan fo forklares ved, at der sker en omfordeling via skatter og sociale overførsler.
22
BNP og indkomst pr. indbygger fordelt efter regioner. 2013 Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
Enhed åårets priser tusinde kr. -
BNP 336 419 234 301 306 289
Primær indkomst Disponibel indkomst 209 158 235 164 200 158 192 154 202 155 194 157
Microsoft Word − Tekst − Danmarks økonomi.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Danmarks økonomi
Nationalregnskabet er Danmarks samlede husholdhushol ningsregnskab. Det viser, viser, hvor meget vi producerer, forbruger, investerer, og hvor meget vi handler med udlandet. Væksten i bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for hele økonomiens udvikling og et af nat nationalregnskabets mest brugte tal.
BNP i udvalgte lande Indeks 2000=100 130
Siden 2000 har udviklingen i dansk økonomi været en smule afdæmpet sammenlignet med EU og USA. I denne enne periode er dansk økonomi vokset med 8 pct., mens USA har haft en vækst på 24 pct. i samme periper ode. Væksten i EU har været 16 pct.
USA 125 120 EU EU-28 115 Japan 110
Danmark
105
BRUTTONATIONALPRODUKTET (BNP) BNP udtrykker værdien af alle de varer og tjenester, som er bl blevet produceret, fratrukket de varer og tjenester, som er blevet anvendt i denne produktion. Det er identisk med summen af det samlede forbrug, investeringer og nettoeksporten.
100 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: Eurostat
Nationalregnskabets hovedtal Enhed BNP Tilgang: BNP Import af varer og tjenester Anvendelse: Eksport af varer og tjenester Husholdningers forbrugsudgift NPISH forbrugsudgift Offentlig forbrugsudgift Faste bruttoinvesteringer mv. Lagerændringer BNP realvækst BNP pr. indbygger
2012 1 867
2013 1 886
201 2014 1 915
mia. kr. (faste priser) -
1 808 848
1 799 861
1 817 895
-
961 838 29 488 332 7
968 838 29 485 335 4
997 842 28 492 345 8
pct.
-0,7
-0,5
1,0
tusinde kr.
323
320
322
mia. kr. (løbende priser)
BNP steg med 1,0 pct. i 2014 201 målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Den positive udvikling kommer efter 2 år hvor væksten varr negativ. Stigningen i BNP dæk dækker ker over, at efterspørgslen efterspørgslen steg i 2014 4.. Der var en stigning i det offentlige forbrug og en svag fremgang i forbrug forbruget hos husholdningerne. Der var fremgang i investerin investeringer. ger. Import og eksport steg. For både imimport og eksport var der fremgang i tjenestehandelen tjenestehandelen og for vare varehande handelen len var der stigning i importen mens eksporten var uændret LØBENDE PRISER: Er det prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i det aktuelle år. Kaldes Kaldes også årets priser. FASTE PRISER PRISER:: Er de løbende priser renset for inflation. Den økonomiske vækst måles som den procentvise udvikling i BNP i faste priser.
I 201 2013 var BNP 16.768 mia. dollars i USA, 99.181 mia. dollars i Kina, 2.097 2.0 mia. dollars i Rusland og 336 mia. dollars i Danmark
www.statistikbanken.dk/nan1
23
Microsoft Word − Tekst − Rigets penge.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Rigets penge
Siden den 2009 har der været underskud på de offentlige finanser. I 201 2013 udgjorde underskuddet 30 mia. kr. svarende til 1,6 pct. af BNP BNP. Underskuddet på de o offentlige fi finanser nanser skyldes bl.a. faldende skatteind skatteindtægter og øgede offentlige udgifter i forlængelse af den økono økonomiske miske krise. I europæisk sammenhæng er Danmark et af de lande, som har det laveste underskud på de offentlige fina finanser. Estland med et underskud på 0,5 pct. samt Tys Tyskland og Luxembourg, der som de eneste lande har overskud. OFFENTLIG FORVALTNING OG SERVICE Offentlig forvaltning og service producerer ikke ikke-markedsmæs markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter. Tjene Tjenesterne stilles således helt eller delvist gratis til rådighed for hus husholdningerne og virksomhederne (fx daginstitutioner, uddan uddannelse og sygehuse). Den største offentlige udgiftspost er udgifter til social beskyttelse med en andel på omkring 40 pct. af de samlede offentlige udgifter. I denne post ligger udgi udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, folkepen folkepension, sion, efte efterløn, m.m. Siden 2004 er udgifterne til ef efterløn terløn faldet, som resultat af reformer af ordningen. I de senere år er udgifterne ti till sundheds sundhedsvæsenet væsenet steget og disse udgjorde 15 pct. i 201 2013.
21 pct. af alle skatteydere betalte topskat i 2008 2008. I 20133 var andelen faldet til 11 pct.
Antallet af offentligt ansatte voksede hastigt op gen gennem 1970’erne. Siden er der sket en stabilisering i udviklingen. Lige siden starten af 1980’erne har lidt under en tredjedel af alle beskæftigede været of offentligt ansatte ansatte.
24
Offentligt overskud
Ansatte i off. off forvaltning og service
Pct. af BNP 8 6 4 2 0 -2 -4 -6 -8 -10 -12 1975 80 85 90 95 00 05 10 15
Tusinde 900 850 800 750 700 650 600 550 500 1975 80 85 90 95 00 05 10 15
www.statistikbanken.dk/off3 www.statistikbanken.dk/off3,, nan2 og nabb19
Offentlig økonomi Udgifter i off off. forvalt. og service Generelle offentlige tjenester Forsvar Offentlig orden og sikkerhed Økonomiske anliggender Miljøbeskyttelse Boliger og offentlige faciliteter Sundhedsvæsen Fritid, kultur og religion Undervisning Social beskyttelse Ansatte i off. forvalt. og service Af alle beskæftigede www.statistikbanken.dk/ www.statistikbanken.dk/off25 off25 og nabb19
Enhed mia. kr. pct. tusinde pct.
2000 699,1 16,2 2,7 1,7 7,0 1,0 1,4 12,7 3,0 11,9 42,4 800,3 29,3
2010 1 026,3 13,8 2,4 1,8 5,9 0,7 0,5 15,1 3,1 12,6 44,0 846,0 30,7
2013 1 076,7 13,6 2,3 1,8 6,3 0,7 0,5 15,3 3,2 12,3 43,9 820,3 29,8
Microsoft Word − Tekst − Udenrigshandel.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Udenrigshandel Udenrigshandel
Danmarks samlede eksport har siden 1987 været høh jere end den samlede import, og dermed har der vværet overskud på vare vare-- og tjenestebalancen over for udlandet i hele perioden.
Udenrigshandel Udenrigshandel. Varer og tjenester. 20144 Mia. kr.
Balance i mia. kr.
1.100 1.000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0
Eksport Import Balance (højre akse)
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
275 250 225 200 175 150 125 100 75 50 25 0
2014
www.statistikbanken.dk/bb2
De fem største samhandelspartnere. 201 2014 Eksport af varer og tjenester mia. kr. andel i pct. Tyskland 150 14,6 Sverige 113 10,9 USA 95 9,3 74 7,2 Norge Storbritannien 73 7,1 www.statistikbanken.dk/bb2
Tyskland Sverige Storbritannien USA Nederlandene
Import af varer og tjenester mia.. kr. andel i pct. 1522 16,4 104 11, 11,2 62 6,7 60 6,5 58 6,2
Udviklingen i importen og eksporten har i perioden efter 2008 resulteret i en rekordhøj balance overfor udlandet i 2010. I 20 2011 11 og 2012 faldt overskuddet. overskuddet I 2013 steg overskuddet igen til 108,3 mia. kr. hvore hvorefter det i 2014 faldt til 102,4 10 mia. kr.
77,3 pct. af Danmarks eksport går til BRIK-landene BRIK landene – Brasilien, Rusland, Indien og Kina
For vareeksporten er olie, lægemidler, minkskind, minkskind, vindmølledele og fødevarer blandt de største var varegrupper og for vareimporten er det lægemidler, olie, biler og elektronik. Handlen med tjenester har fået en stadig større be betydning gennem de seneste årtier. I 1990 udgjorde eks eksporten ten af tjenester 24 pct. af den samlede eksport af varer og tjenester, mens andelen i 201 2014 var steget til 39 pct. Søtransport udgør over halvdelen af Da Danmarks tjenesteeksport.
25 2
Microsoft Word − Tekst − Betalingsbalance.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Betalingsbalance
Danmarks overskud på betalingsbalancen (løbende poster) udgjorde 120 mia. kr. i 2014. Det er en anelse mindre end det rekordhøje overskud i 2013. I 2014 udgjorde overskuddet 6,2 pct. af BNP I en international sammenligning hører betalingsbabetalingsba lanceoverskuddet overskuddet til i den høje ende. I 2013 udgjorde det danske overskud 7,2 ,2 pct. af BNP kun overgået af Sverige med 7,3 pct. pct.,, Tyskland med 7,4 og Nederlan Nederlandene med 10,3 pct. Danmark har siden 1990 – bortset fra 1998 – haft overskud skud p på betalingsbalancen betalingsbalancen.. Overskuddet har bi bidraget til, at tidligere tiders udlandsg udlandsgæ æld ld er ændret til et gradvist stigende tilgodehavende over for udlan udlandet, og Dan Danmark har nu en positiv nettoformue. De senere års overskud på betalingsbalancen skyldes dels overskud på h handlen med varer og tjene tjenester ster, og dels overskud på formueindkomsten, dvs. at afkastet af danske investe investeringer ringer i udlandet har været større end afkastet af udenlandske investeringer i Dan Danmark. Det hænger dels sammen med den stadigt voksende nettoformue og dels med at afkastet af de danske ak aktiver er større end afkastet af passiverne NETTOFORMUEN OVER FOR UDLANDET Nettoformue kaldes også nett nettoaktiver oaktiver og er defineret som Da Danmarks tilgodehavender i udlandet (aktiver) fratrukket Danmarks gæld til udlandet (passiver). Danmarks akti aktiver ver og passiver opg opgøres af Danmarks Nationalbank.
Efter mange år med vedvarende underskud på betalingsbalancen har den siden 1990 været i plus. Bortset fra et mindre underskud i 1998
26
Betalingsbalancens løbende poster og nettoformuen Pct. af BNP 10 8 6 Ov erskud på løbende poster 4 (v enstre akse) 2 0 Nettoformue -2 (højre akse) -4 -6 -8 -10 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014
50 40 30 20 10 0 -10 -20 -30 -40 -50
www.statistikbanken.dk/nahl2 www.statistikbanken.dk/nahl2, bb3 og dnkapk
Udvalgte poster fra betalingsbalancen Enhed
1990
2000
2014
mia. kr. -
227 196
406 351
625 570
Eksport af tjenester Import af tjenester
-
73 62
194 170
406 358
Formueindkomst, indtægter Formueindkomst, udgifter
-
36 70
91 124
161 100
Løbende poster, netto www.statistikbanken.dk/bet6 og bb3
-
3
18
120
Eksport af varer Import af varer
Microsoft Word − Tekst − Formuer og gæld.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Formue Formue og gæld æld
Husholdningernes nettofomue Finansiel formue i alt
Formue i fast ejendom
Gæld i alt
Samlet nettoformue
7.000
Danskernes samlede nettoformue udgør 6.265 mia. kr. i 2013, hvilket svarer til 1.113.000 kr. per person. Dette er for første gang på højde med før før-krise krise nin veauet i 2007. På trods af den negative udvikling i værdien af boligerne fra krisen og frem til 2012 vendven te den negative udvikling i den samlede nettoformue nettoformu i 2009. 009. Dette skyldes den rekordhøje finansielle forfo mue, hvor den væsentligste faktor er danskernes vokvo sende pensionsopsparing.
6.000 5.000 4.000
Danskernes gæld udgør ca. 30 pct. af deres samlede formue
3.000 2.000 1.000 2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Anm. Formue i fast ejendom Inkluderer markedsværdien af ejerboliger, biler, både og fly. Markedsværdien af aandelsboliger er indeholdt i de finansielle aktiver.
Husholdningernes finansielle netto nettoformue formue i de nordiske lande. 2013 Finansielle formue i alt Indskud Gældsbeviser Aktier mv. Pension mv. Øvrige aktiver Gæld i alt Lån Øvrig gæld Finansiel nettoformue
Enhed DKK pr. indbygger -
Danmark 920 169 163 300 13 904 277 814 459 160 5 991 462 232 445 757 16 475 457 937
Norge 668 858 186 508 1 602 168 815 216 008 95 925 517 094 488 448 28 647 151 764
Sverige 828 049 126 391 9 648 352 736 328 673 10 602 291 163 276 201 14 963 536 885
Finland 344 301 116 310 10 331 145 126 64 007 8 527 185 817 173 501 12 316 158 484
NETTOFORMUE Den samlede nettoformue består af summen af husholdningerhusholdninge nes formue i fast ejendom og finansielle formue (finansielle aktiakt ver) fratrukket husholdningernes samlede gæld (finansielle paspa siver).
BOLIGFORMUEN Markedsværdien af ejerboliger er estimeret på baggrund af fakt faktiske salg af ejerboliger af samme type indenfor de mest nærlignærli gende områder, både geografisk og prismæssigt. I en sammenligning mellem de nordiske lande aadskilller ler de danske husholdninger sig ved at have den største finansielle formue per person. Svenskerne ligger imidlertid ikke langt fra danskerne når det gælder høje pensionsopsparinger og store beholdninbeholdni ger af værdipapirer. Svenskernes relativt lave gæld gør at de opnår den største finansielle nettoformue per person i Norden. Omvendt er Norges og Finlands betydeligt lavere. Forskelle i pensionssystemerne i Norden vanskeliggør dog en direkte sammenligning af tallene.
27
Microsoft Word − Tekst − Firmaer.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Firmaer
En stærk iværksætterkultur er en vigtig kilde til fornyelse i samfundet, så der kan ska skabes bes nye forre forretningsmuligheder og nye arbejdspladser. Der kom 30.696 nye firmaer til i 2012 2.. Heraf blev 2 24 pct. etableret inden for erhvervsservice og 5 pct. inden nden for iindustri, råstof og forsyning. Der var i alt 301.481 481 firmaer i D Danmark anmark i 201 2012.
Halvdelen alvdelen af alle nystartede virksomheder overlever de første fem år
Der blev etableret næsten 31.000 nye firmaer i 2012, mens tallet i 2011 lå på knap 34.000. Heraf startede 24 pct. inden for Erhvervsservice, mens kun 4 pct. af de nye firmaer startede op inden for Finansiering og forsikring. FIRMA I erhvervsstatistikken er en juridisk enhed, der udøver èn eller flere lokale virksomheder. I 2012 var 20 pct. af lønmodtagerne i den private se sektor ansat i et udenlandsk ejet firma. Det er den sa samme andel som i 2011. De lidt mere end 3.800 ude udenlandsk ejede firmaer i Danmark udgjorde 1 pct. af det samlede antal firmaer. Omsætningen var på 827 mia. kr., svarende til 24 pct. af den samlede omsætning i den private sektor.
Nye firmaer firmaer. 20122 Tusinde firmaer Erhvervsservice Handel og transport mv. Bygge og anlæg Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Ejendomshandel og udlejning Off. administration, undervisning og sundhed Industri, råstof og forsyningsvirksomhed Finansiering og forsikring 0
2
3
4
5
6
7
8
www.statistikbanken.dk/demo4
Udenlandsk ejede firmaer i Danmark. 201 2012 Udenlandske i alt I alt Sverige USA Tyskland Norge Storbritannien Nederlandene Øvrige www.statistikbanken.dk/ifatsf2
28
1
Enhed pct. -
Antal firmaer Omsætning i mia. kr. 3 849 100 26 13 11 9 8 5 27
827 100 19 14 14 14 13 3 22
Antal ansatte 267 522 100 28 15 13 7 10 4 24
Microsoft Word − Tekst − Industri.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Industri
I perioden fra 2000 til 201 2014 er beskæftigelsen i induind strien reduceret med næsten 30 pct. Beskæftigelse eskæftigelseseskæftigelse udviklin udviklingen gen i landbrug, fiskeri og skovbrug er også faldende og er i samme periode reduceret med 20 pct. Men hvor be beskæftigelsen skæftigelsen i de primære erhverv har været stort set konstant faldende, oplevede ind industrien trien frem fremgang gang i årene 20062006-2008 2008 fulgt af et forfo holds holdsvis vis dramatisk fald fra 2008 til 2010. Et tilsvatilsv rende dramatisk fald oplevede bygge og anlægsbrananlægsbra chen i samme periode, som dog var i kølvandet på en længere og kraftigere opgangsperiode.
eskæftigede i Danmark Beskæftigede Indeks 2000 = 100 140 Erhv ervsservice
130 120 110
Handel og transport mv .
100
Industri
By gge og anlæg
90 80
Landbrug, skovbrug og fiskeri
INDUSTRI Fremstillingsvirksomheder, som beskæftiger sig med mekanisk, fysisk eller kemisk omdannelse af materialer materialer eller stoffer til nye produkter.
70 60 2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
Industriens ndustriens ti største virksomheder tegner sig tilsammen for 333 pct. af industriens omsætning
www.statistikbanken.dk/nabb10
Industriens omsætning Råstofindvinding og industri Råstofindvinding Industri Føde-,, drikke drikke- og tobaksvareindustri Maskinindustri Kemisk industri og olieraffinaderier mv. Medicinalindustri Møbel og anden industri mv. www.statistikbanken.dk/oms6
Enhed mio. kr. -
2000 475 988 2 417 473 571 112 557 64 767 44 185 25 892 33 628
2010 641 273 54 310 586 963 146 815 102 268 63 670 56 669 41 716
2013 733 985 52 842 681 143 165 169 133 997 86 255 70 381 51 725
På trods af at beskæftigelsen i industrien er reduceret med omkring 30 pct. siden 2000 har man ikke set samme udvikling i industriens afsætning af varer. Omsætningen i industrien ekskl. råstofindvinding steg nemlig med 44 pct. i samme periode. Den mest b bemærkelsesværdige emærkelsesværdige udvikling har været den markante fremgang inden for medicinalindustr medicinalindustrien,, som næsten har tredoblet omsætningen siden 2000. Omvendt er det gået inden for tekstilindustritekstilindustr en, hvor omsætningen er halveret.
29
Microsoft Word − Tekst − Transport.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Transport
Transport er en del af hverdagen for de allerfleste mennesker mennesker,, og til det formål er b bilen ilen klart danske danskernes foretrukne transportmiddel. En gennemsnitlig dansker transporterer sig 113.900 km om året. 77 pct. af distan distancen cen tilbagelægges i pe person- og varebiler, mens bus og tog er de an anden den- og tredjemest al almindelige mindelige transportformer. 4 pct. af transporten porten tilbagelægges gelægges på cy cykel kel eller knallert, mens motorcykel står for 1 pct.
Persontransport Persontransport.. 201 2013 mio. personkm
Bil Tog Bus
PERSONTRANSPORT TRANSPORT Persontransport omfatter transport af passagerer med køretøjer på veje og skinner, samt med skibe og luftfartøjer.
Cykel/knallert
Danskerne er vilde med at køre med metro. I 200 2003 blev der tilbagelagt 67 mio. personkm personkm, og det tal er steget til 284 mio. personkm i 2013 2013. En udvikling udvikling, der kommer til at fortsætte, når de nye metrostræ metrostrækninger bliver taget i brug i løbet af de kommende år.
Fly
Motorcykel
Skib www.statistikbanken.dk/pkm1
Top og bund 5 benyttede E Europaveje veje Hver dansker transporterer sig 338 km om dagen – i gennemsnit
Transport af gods inden for Danmarks grænser sker stort set udelukkende med lastbil med 94 pct. af den samlede godsmængde. Når der transporteres mellem Danmark og udlandet udlandet, er skibstransport dominere dominerende med en andel på 67 pct. af godstransporten. Trafikbelastningen elastningen på de danske motorveje har været tiltagende i mange år, men fordeler sig meget ujævnt på de enkelte vejstrækninger. Det er særligt motorv motorvejene omkring København, hvor belastningen er stor, mens den er væsentlig mindre i Jylland.
30
Køge Bugt Motorvejen, ved Hundige Køge Bugt Motorvejen, ved Ølby Motorring 3, ved Husum Motorring 3, ml. <19> og MX Gladsaxe Amagermotorvejen, ved Kalveboderne Øst for Åkirkeby Nykøbing F. - Gedser Vest for Stokkemarke Ved Fåborg (8) Ved Kværndrup www.statistikbanken.dk/vej22
Enhed motorkøretøjer pr. døgn -
2012 106 732 97 944 97 602 92 140 91 663 2 878 2 872 2 837 2 779 2 692
Microsoft Word − Tekst − Turisme.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Turisme urisme
Spanien er fortsat det suverænt mest populære udenuden landske ferie feriemål, mål, når danskerne tager på rejser med mindst fire overnatninger. I 2013 201 gik 14 pct. af disse lange ferierejser til Spanien. Det næstmest foretrukforetru ne ferieland er Italien, lien, hvor 10 pct. af de lange ferieferi rejser gik til..
Ferierejsemål Ferierejsemål. 2013 Spanien Italien Tyskland Tyrkiet Frankrig Sverige Østrig Storbritannien USA Norge Grækenland Polen Thailand Portugal
D Danskerne stod selv for 57 5 pct. af alle overnatninger på danske hoteller og feriecentre i 2014 201
0
2
4
6
8
10
12
14
16 Pct.
www.statistikbanken.dk/ff1
vernatninger i Danmark fordelt efter udvalgte nationaliteter Overnatninger Overnatninger i alt Lejede feriehuse Heraf: Tyskere Danskere Nordmænd Svenskere Hoteller og feriecentre Heraf: Danskere Nordmænd Svenskere Tyskere Campingpladser Heraf: Danskere Tyskere Nordmænd Svenskere Vandrerhjem, havne m.fl.
Enhed tusinde pct. tusinde pct. tusinde pct. tusinde
2012 44 468
2013 44 603
2014 47 036
15 458 66 24 4 1 16 245
15 061 65 25 5 2 16 582
16 426 64 25 5 2 17 408
58 8 8 4 10 678 77 14 2 2 2 088
58 8 8 4 10 796 77 14 3 2 2 165
57 8 8 4 11 180 76 14 3 2 2 023
Fly var med 61 pct. af alle lange ferierejser det forefore trukne transportmiddel, når danskerne danskerne skulle til udud landet i 2013 2013.. Blev den lange ferierejse holdt i DanDa mark, var bilen med 82 pct. den klart mest populære transportform. I 2014 overnattede feriegæster tilsammen 47 4 mio. gange på de danske hoteller, feriehuse, campingpladcampingpla ser ser,, vandrerhjem, lystbådehavne, mv. Tyskere lejede leje sig især ind i feriehuse, feriehuse og stod od for 64 pct. af ferieferi hus husovernatningerne overnatningerne.. Danskerne boede derimod tyt pisk på hoteller, feriecentre og campingpladser, campingpladser, når de overnatte overnattede de ude eller holdt hold ferie i deres eget land i 2014 2014.
www.statistikbanken.dk/turist
31
Microsoft Word − Tekst − Landbrug.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Landbrug
Landbrug udgør en fortsat faldende del af samfund samfundsøkonomien. Beskæftigelsen er også faldet, men mens produktionen en er steget i både omfang og værdi. Landbrugseksporten udgør fortsat en ganske stor andel af den danske eksport med svinekød som det vigtigste produkt.
Mælkeydelse pr. ko Kg mælk
Svinekødsproduktionen er den økonomisk mest b betydende produktionsgren i landbruget. Produktionen er blevet meget specialiseret. En gennems gennemsnitlig nitlig b besætning udgjorde i 1980 omkring 150 svin, men er nu helt oppe på 2.900 svin.. Danmark er en af verdens største eksportører af svinekød.
10 000
Mælkeproduktionen er d den en økonomisk næststørste produktionsgren produktionsgren. Bestanden af malkekøer er reduc reduceret med over en tredjedel siden midten af 1980’erne, men en markant stigning i den gennemsnitlige mæ mælkeydelse pr. malkeko betyder betyder, at den samme produ produktion på omkring 5 mia. kg. opretholdes. I de senere år har økologisk mælk udgjort 10 pct. af den samlede indvejede mælk på mejerierne.
8 000
ØKOLOGISK LANDBRUG Et landbrug jordbrugsproduktion kan først godkendes som øk økologisk og dermed få Ø Ø-mærket, mærket, hvis en række forhold er opfyldt.
6 pct. af alle bedrifter er økologiske
9 500 9 000 8 500
7 500 7 000 93
95
32
99
01
03
05
07
09
11
13
www.statistikbanken.dk/jord3
Landbrugets husdyrhold Heste Kvæg Svin Får Høns Kalkuner Ænder Gæs www.statistikbanken.dk/hdyr1
Strukturen i d dansk ansk landbrug har været under fora forandring i mange år. Der bliver færre af de små lan landbrug, mens de store landbrug bliver større. Siden 1970 er antallet af bedrifter under 50 hektar reduc reduceret fra 140.000 til 2 26.000, .000, mens antallet af bedrifter over 50 hektar er vok vokset set fra 9.000 til 13.000.
97
Enhed antal -
1990 38 215 2 239 097 9 497 219 158 563 15 498 332 212 975 494 711 42 800
2000 39 737 1 867 937 11 921 573 145 492 20 981 657 545 751 296 039 6 826
2013 57 249 1 614 644 12 075 750 151 300 18 980 852 249 761 101 238 8 495
Microsoft Word − Tekst − Klima og miljø.docx
(X:100.0%, Y:100.0%)
Created by Grafikhuset Publi PDF.
Klima og miljø
Set over et år svinger den gennemsnitlige døgn døgntem temperatur peratur fra -1 °C C i februar til 17 °C C i juli. Det sker, at der er store variationer i forhold til gennemsnittet. gennemsnittet. Den koldeste dag i over hundrede år var en januardag i 1982 med temperaturer på -31 - °C. C. Den varmeste dag var en augustdag i 1975, hvor temperaturen kom op på 36 °C. C.
mperaturer er i Danmark Temperatur °C C 40 30 20 10 0 -10 -20 -30 -40
Højeste temperatur
Det regner eller sner hver anden dag Et år har i gennemsnit 171 dage med nedbør
2014
Laveste temperatur Feb.
Mar.
Apr.
Maj
Juni
Juli
Aug.
Sept.
Okt.
Nov.
Dec.
2005 1990 1982 1942
Jan.
1990 1888
1993 1922
1892 1900
1947 1936
1941 1975 1903 1885
1906 1886
2011 1968 1880 1973
1953 1981
Danmarks CO2 CO2-udled udledning har været faldende siden 2006 og udgjorde 93.274 tusinde tons i 2012. Faldet skyldes mange faktorer, eksempelvis den lavere økoøk nomisk nomiske aktivitet aktivitet, som følge af finanskrisen, finanskrisen og at flefl re og flere bliver mere bevidste om at spare på ene energien, ien, fx når vi køber en ny bil.
Kilde: DMI
Forbruget af vedvarende energi er firedoblet siden 1990, og der er sket en stigning inden for alle vedvavedv rende energikilder.
Top 5 af fforbrug orbrug af vedvarende energi i Danmark Bruttoenergiforbrug i alt Vedvarende energi Vindkraft Træpiller Halm Brænde Affald, bionedbrydeligt
Enhed tusinde gj -
1990 1 819 693 45 705 2 197 1 575 12 481 8 757 8 524
2000 2 892 250 82 613 15 268 5 254 15 893 12 432 16 715
2012 2 771 743 198 928 36 972 36 356 26 626 23 801 20 622
Bruttoenergiforbrug Et udtryk for den mængde primær energi, der indgår i det danda ske energisystem før raffinering, konvertering og distribution.
www.statistikbanken.dk/ene2ha
33 3
UDLANDET OG OS 1,7
1,6
1,8
1,5
1,4
1,6
1,8
2,0
2,0 1,4
1,3
1,5
1,4
1,6
1,6
1,4
FERTILITET
2012
% 0,4
0,1
0,2
4,1
2,2
0,9
0,2 -0,3
-1,4
ØKONOMISK VÆKST
2013
2013
-1,9
2,1
2,9
-0,9
-3,9
-5,4
27,5
Jobs
ARBEJDSLØSHED
3,3
7,0
10,8
8,4
13,0
15,9 8,6
8,2
13,1
10,3
17,3 12,2
11,9
11,8 5,9
6,4
% 0,6 % -0,7 af BNP
-3,2
-2,9
-0,5
-1,2 -4,9
-2,4
-4,1
DEN OFFENTLIGE SALDO
-5,7
-0,9 -5,2
-2,6
-2,7
MALTA
LUXEMBOURG
LITAUEN
LETLAND
KROATIEN
ITALIEN
IRLAND
FRANKRIG
FINLAND
ESTLAND
CYPERN
BULGARIEN
BELGIEN
EU28
DANMARK
GRÆKENLAND
-12,2
2013
34
-2,8
Kilde: Eurostat & OECD
1,7 1,3
1,3
1,5
1,3
1,6
1,9
1,9
1,9 1,5
1,3
1,4
1,3
1,4
1,4
FERTILITET
2012 3,5 1,6 -0,8
1,7
0,9 -1,1
-1,4
1,6
0,4
1,1
2,2 0,3
1,6
%
-0,9
-1,2
ØKONOMISK VÆKST
2013 26,1 16,4 6,7
10,3
14,2 7,1
10,1
Jobs Jobs
7,6
8,0
7,0
5,2
10,2 4,9
7,4
0,1 -2,3
-4,0
-4,9
-2,2
-1,3
-2,6 -6,8
-1,3
-2,4
-1,5 -5,5
-5,8
4,0
%
ARBEJDSLØSHED
2013
% af BNP -8,5* DEN OFFENT-
JAPAN
USA
ØSTRIG
UNGARN
TYSKLAND
TJEKKIET
SVERIGE
*2012
STORBRITTANIEN
2013
SPANIEN
-14,6
SLOVENIEN
SLOVAKIET
RUMÆNIEN
PORTUGAL
POLEN
NEDERLANDENE
LIGE SALDO
35
Om Danmarks Statistik I Danmarks Statistik udarbejder vi tal for stort set alle områder af samfundslivet. Statistikken bliver til, så borgere, virksomheder, offentlige institutioner og politikere kan følge med i samfundsudviklingen og herved bidrage til bl.a. debat og beslutninger. Vi sætter en ære i at udarbejde statistik, som er til at stole på. Vi opgør tallene uafhængigt af økonomiske og politiske særinteresser. Statistikkerne skal på gaden så hurtigt som muligt. Derfor arbejder vi målrettet på at nedbringe tiden, fra vi modtager data, til de endelige tal bliver offentliggjort.
For at statistikkerne kan sammenlignes på tværs af landene, samarbejder vi internationalt om, hvordan de skal opgøres og formidles. Statistikkerne bygger på data fra flere forskellige kilder. Offentlige myndigheders administrative registre (fx CPR) er en væsentlig kilde. Derudover danner indberetninger fra danske virksomheder og interview med borgere også grundlag for statistikkerne.
Vi har altid brugerne i tankerne, når vi formidler tallene. Tallene skal være lige til at få fat i, nemme at forstå og lette at bruge. Vi annoncerer, hvornår vores statistikker udkommer et år frem i tiden. Vores tal og publikationer bliver offentliggjort på vores hjemmeside dagligt kl. 9.00. På samme tidspunkt udkommer også det elektroniske nyhedsbrev Nyt fra Danmarks Statistik med de overordnede tal og tendenser.
Danmarks Statistik blev grundlagt i 1850 – samme år som folkestyret blev indført med grundloven af 1849. Institutionens formål var dengang som nu at producere statistik, der kunne danne et objektivt fundament for demokratisk debat og beslutninger.
36
Langt hovedparten af den officielle statistik skal laves ifølge EU’s lovgivning. Danmarks Statistik er en statslig institution i Økonomi- og Indenrigsministeriet med ca. 550 medarbejdere. For os er drivkraften at beskrive samfundsudviklingen og levere materialet til den demokratiske debat. Læs mere om Danmarks Statistik på www.dst.dk/profil eller følg os på Twitter
@DSTdk
Vil du vide mere... Hvert år udgiver Danmarks Statistik en række temabøger. Bøgerne stiller og besvarer en række spørgsmål om samfundet:
STATISTISK
ÅRBOG Den store fortælling om Danmark og danskerne i tekst, tabeller og figurer. Fra kultur til økonomi, fra transport til forbrug, fra skole til erhverv. Årbogen giver et omfattende, aktuelt og samfundsrelevant tidsportræt. Udkommer hvert år i juni. Se årbogen på www.dst.dk/aarbog
STATISTISK TIÅRSOVERSIGT Tiårsoversigten giver et overblik over de seneste ti års udvikling af det danske samfund. For alle der ønsker at beskæftige sig med samfundsudviklingen. Tiårsoversigten udkommer hvert år i august og er velegnet til undervisning. Se mere på www.dst.dk/tiaar
65 år i tal
– hvordan har det danske samfund udviklet sig siden 2. verdenskrig? Publikationen beskriver, hvordan Danmark er vokset i både velstand, indbyggertal og globalt udsyn de seneste 65 år.
Befolkningens udvikling
– belyser bl.a. udviklingen i antallet af fødsler, dødsfald, ægteskaber, registrede partnerskaber, flytninger og aborter.fokus på måling af fattigdom.
Danmarks Statistik udgiver en lang række publikationer hvert år. Årbøger og temapublikationer beskriver og analyserer samfundet og kan bruges af alle – fra studerende til politikere.
It-anvendelse i befolkningen
– belyser danskernes brug af it og internet i bred forstand. 2014 udgaven har fokus på borgernes kontakt med offentlige myndigheder.
37
Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
Udgivet: Marts 2015 Oplag: 7.000 Pris: 10 kr.
Tlf. 39 17 39 17 dst@dst.dk www.dst.dk
Tryk: Rosendahls-Schultz Fotos: Scanpix, Colourbox, Signelements og Image select
ISBN 978-87-501-2167-1 Tryk ISBN 978-87-501-2168-8 Web ISSN 0107-7139 Tryk ISSN 1601-1023 Web Redaktion: Ulla Agerskov Margrethe Pihl Bisgaard