introbrev_udskoling

Page 1

Tlf: 28 43 62 00 – merete@sproggren.dk – www.sproggren.dk

INTROBREV - UDSKOLING Kære dansklærer! Tak, fordi du har benyttet dig af denne mulighed for at lære Sprog i Bevægelse (måske endnu bedre) at kende! Bevægelse kan foregå på adskillige måder og gavner mange områder i vores liv, så hvorfor ikke også få den ind i fagene, så vi kan slå flere fluer med ét smæk? Det er bl.a. det, Sproggren arbejder ihærdigt for, og nu kan du hoppe med på vognen.

Vedhæftet følger aktiviteten ’IN- eller IND-?’, som træner elevernes opmærksomhed på forstavelserne IN- og IND-. De lærer at skelne mellem de to, så de hurtigere kan spotte fremmedordene og dermed stave begge slags rigtigt.

Instruktionsark, kort, skilte og regler er lavet i hver deres dokument, da nogen måske ønsker at printe i forskellige farver. Print helst på karton og laminer gerne det hele, så det holder bedre. Hvis du ønsker at lave flere hold, så klassen er delt op i mindre bidder, kan du blot lave et eller flere ekstra sæt kort og skilte. Sprog i Bevægelse er skabt ud fra det oprigtige ønske, at alle elever – store og små – skal gives en chance for at lære dansk stavning og grammatik på deres måde. De elever, som har brug for at røre ved noget eller bevæge sig, har det ofte svært ved at sidde ved stol og bord med de skriftlige øvelser. Derfor er aktiviteterne med Sprog i Bevægelse et godt alternativ, når undervisningen skal varieres i det daglige. Jeg håber således, I vil få stor glæde af denne måde at arbejde med sproget på og ønsker jer både rigtig god fornøjelse og arbejdslyst!

For glade børn og læring, der virkelig rykker!

Merete Løvgreen Sproggren

Illustrationer af Mikael Nielsen fra www.saxoart.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.