Rundt om bolden
Dansk Boldspil-Union Fodboldens Hus DBU Allé 1 2605 Brøndby www.dbu.dk Download af materiale: www.u21em.dk Udarbejdet af: Lene B Terp Det nationale Videncenter KOSMOS/ Videncenter for Sundhedsfremme University College Syddanmark Lembckesvej 7 6100 Haderslev www.ucsyd.dk Lay-out: OddFischlein Tryk: Formegon Foto: www.fodboldbilleder.dk
5
U21 / Links
EM slutrunden i fodbold i Danmark i 2011 / U21
LINKS… • Dansk Boldspil Union, www.dbu.dk Her findes masser af eksempler på øvelser og lege i ”øvelsesbanken”, landsholdsdatabase over alle spillere, information om alle DBU's landshold, samt træner-, dommer- og lederuddannelser • Alt om U21 slutrunden 2011 i Danmark, www.u21em.dk • UEFA, alt om fodbold i Europa, www.uefa.com • www.facebook.com/u21em • Fodboldens legestue, www.legestue.net • EMU, www.emu.dk • Undervisningsministeriet, www.uvm.dk • Skoletube, www.skoletube.dk • Youtube, www.youtube.com • Facebook, www.facebook.com • University College Syddanmark, www.ucsyd.dk • KOSMOS, videncenter for Børn, Sundhed, Kost og Motion, www.vicekosmos.dk
66
indhold Indledning U21 slutrunden 2011 i Danmark På stadion Skitsen tegnes i matematik - Arbejdsark 1 - Arbejdsark 2 - Arbejdsark 3 - Arbejdsark 4 Tegn, mal eller byg en model af stadion i billedkunst Design af spilletøj i håndarbejde Skriv og syng en slagsang i musik Brug bolden i fysik og idræt Planlæg og spil en fodboldturnering i idræt og matematik Matematik i fodboldturneringer Den europæiske dimension - geografi og engelsk Den gode historie dansk og billedkunst Den gode historie i dansk En historie i bevægelse i billedkunst Fodbold (- og sundhed) i idræt Et fodboldrollespil - Bilag 1 - Bilag 2 - Bilag 3 - Bilag 4 Links
5 7 11 13 14-17 18-21 22-25 26-29 31 33 35 37 41 49 50 53 55 57 59 60 62 63 64 65 66
3
Et fodboldrollespil / U21
BILAG 4 / Kortet kopieres i minimum tre eksemplarer. Et til læreren og et til evt. observatører, et til den valgte træner, så vedkommende kender spillernes roller, og et eksemplar som klippes ud til rollekort til den enkelte spiller. BLÅT HOLD
LAND: _______________________________________
Målmand: __________________________
Central midtbane: _________________________
Def.: 1 Forsøger at forhindre scoringer… 2. Fungerer som ekstra sweeper
Def.: 1. Stopper gennembrud på midten af banen.
Off.: 1. Bolden spilles ud i fødderne til nærmeste frie medspiller
Sweeper: ____________________________ Def.: 1. Forhindrer modstanderen i at score og afslutte på mål
Off.: 1. Bliver centralt på banen i alle spillets faser 2. Er støttespiller og hele tiden spilbar 3. Spiller angriberne lige på eller i dybden
Angriber: _______________________________ __ Def.: 1. Arbejder sjældent defensivt…
Off.: 1. Dribler med bolden fremad hvis muligt 2. Altid spilbar og støttespiller for midtbanespillerne 3. Spiller korte bolde til midtbane eller backs
Off.: 1. Scorer mål! 2. Udfordrer og finter konstant den direkte modstander 3. Spiller korte afleveringer til den anden angriber, den centrale midtbane eller ud til fremadløbende backs
Venstre back: _________________________
Angriber: _______________________________ __
Def.: 1. Lukker for gennembrud på kanten 2. Hjælper sweeperen i forsvarsspillet
Def.: 1. Hjælper tit midtbanen med at forsvare
Off.: 1. Udfordrer den direkte modstander på kanten 2. Spiller bolden til central midtbane eller til angriberne 3. Går med i angrebene så ofte som muligt
Off.: 1. Scorer mål! 2. Udfordrer og finter konstant den direkte modstander 3. Spiller korte afleveringer til den anden angriber, den centrale midt eller ud til fremadløbende backs
Højre back: __________________________ Def.: 1. Lukker for gennembrud på kanten 2. Hjælper sweeperen i forsvarsspillet Off.: 1. Udfordrer den direkte modstander på kanten 2. Spiller bolden til central midtbane eller til angriberne 3. Går med i angrebet så ofte som muligt
4
65
U21 / Et fodboldrollespil
Indledning / U21
BILAG 3 / Kortet kopieres og udleveres til BLÅT holds træner.
BLÅT HOLD LAND: _______________________________________
Oversigt over spillesystem, spillestil og løbebaner: MÅLMAND - 1-2-1-2 Spillestil: Bolden spilles op ad banen med korte afleveringer til nærmeste medspiller – helst langs jorden. Spillerne udfordrer konstant den direkte modstander. Holdet vil hellere score en masse mål og spille 3-3 end vinde 1-0. Holdet – og alle spillerne – tænker hele tiden på at score mål og lave nogle finurlige finter.
Indledning Dette materiale er udarbejdet af Det Nationale Videncenter, KOSMOS og Dansk Boldspil-Union i forbindelse med U21-EM slutrunden i fodbold, der spilles i Danmark i juni måned 2011. Målet med materialet er, at give gode eksempler på hvorledes man kan inddrage aspekter af fodbold i den daglige undervisning i skolen. Eksemplerne i materialet tager sit udgangspunkt i de forhold, der omgiver en international slutrunde i fodbold. På turen rundt i fodboldens verden stiftes der således bekendtskab med arbejdsopgaver for både arkitekter, designere, billedkunstnere, musikere, fysikere, matematikere, journalister, fotografer, tv-producere og fodboldtrænere – og for eleven i matematik, billedkunst, håndarbejde, fysik, dansk, historie, geografi, musik, engelsk, idræt... Eksemplerne retter sig primært mod undervisningsforløb og Trin- og Slutmål i skolens mellemtrin og overbygning. Eksemplerne kan anvendes som inspiration til temauger, tværfaglige forløb eller alene i et enkelt fag, ligesom der også er lagt op til, at forløbene kan variere fra få lektioner til flere uger. Vi håber, du vil finde inspiration og gode ideer til undervisningen. Rigtig god fornøjelse!
64
5
Et fodboldrollespil / U21
BILAG 2 / Kortet kopieres i minimum tre eksemplarer. Et til læreren og et til evt. observatører, et til den valgte træner, så vedkommende kender spillernes roller, og et eksemplar som klippes ud til rollekort til den enkelte spiller. RØDT HOLD LAND: _______________________________________
Målmand: __________________________
Højre kantspiller: _____________________
Def.: 1. Forhindrer bolden i at gå i mål…
Def.: 1. Stop gennembrud på kanten
Off.: 1. Sparker 10 ud af 10 gange langt op til angriberen. 2. Alternativt trilles bolden ud til forsvarspiller – som så sparker langt!
Off.: 1. Hold bredden i spillet 2. Løb til baglinien og spil bolden ind mod mål 3. Løb ind mod mål til afslutning, når modsatte kant har bolden
Venstre forsvarer: _____________________
Venstre kantspiller:____________________
Def.: 1. Dækker modstanderens angriber op i egen forsvarszone. 2. Laver opbakning på anden forsvarsspiller.
Def.: 1. Stop gennembrud på kanten
Off.: 1. Sparker bolden langt frem mod angriberen 2. Sparker bolden langt frem til kantspillerne
Off.: 1. Hold bredden i spillet 2. Løb til baglinien og spil bolden ind mod mål 3. Løb ind mod mål til afslutning, når modsatte kant har bolden
Højre forsvarer: _______________________
Angriber:____________________________
Def.: 1. Dækker modstanderens angriber op i egen forsvarszone 2. Bakker anden forsvarsspiller op.
Def.: 1. Læg hårdt pres på modstanderens forsvarsspillere
Off.: 1. Sparker bolden langt frem mod angriberen 2. Sparker bolden langt frem til kantspillerne
Off.: 1. Scor mål – helst med hovedet! 2. Spil bolden videre til kanterne og løb ind i feltet. 3. Spil bolden tilbage til den defensive midtbane og løb ind mod mål
Defensiv midtbane: ____________________ Def.: 1. Stopper gennembrud på midten af banen Off.: 1. Spiller bolden frem til angriber eller kantspillere 2. Er støttespiller for angriber og kantspillere. 3. Ligger uden for målfeltet ved indlæg
6
63
U21 / Et fodboldrollespil
U21 slutrunden 2011 i Danmark 2011 / U21
BILAG 1 / Kortet kopieres og udleveres til RØDT holds træner.
RØDT HOLD LAND: _______________________________________
U21 slutrunden 2011 i danmark
Oversigt over spillesystem, spillestil og løbebaner: MÅLMAND-2-3-1 Spillestil: Der spilles ud fra en stærk defensiv organisation. Holdet vil hellere vinde 1-0 end spille uafgjort 3-3. Der er størst chance for at score mål, når bolden er i modstanderens målfelt, så derfor skal bolden sparkes/spilles derop så ofte og så hurtigt som muligt. Bolden spilles/sparkes hurtigst muligt op på modstanderens banehalvdel efter bolderobring. Her forsøger spillerne at komme til at afslutte på mål. Hvis modstanderne får fat i bolden, forsøger holdet hurtigt at generobre den.
Fra den 11. til 25. juni 2011 vil otte nationer dyste om at blive Europas bedste U21-landshold. Det kommer til at ske i Danmark. To år tidligere fulgte 163.196 tilskuere den lignende slutrunde i Sverige. 750 journalister skrev over 10.900 artikler og sendte 1.322 timers tv til knap 100 millioner tv-seere i 45 lande. I Danmark 2011 vil det blive endnu større. Så stort, at det uden tvivl bliver den største fodboldbegivenhed nogensinde på dansk grund. Som værtsnation er Danmark allerede sikret en plads i slutrunden, mens de resterende syv nationer (Spanien, Island, Hviderusland, England, Ukraine, Tjekkiet og Schweiz) har været gennem en kvalifikationsturnering og to play off-kampe, inden de havde sikret sig billet til selve slutrunden. Udover at kæmpe om EM-medaljer vil de tre bedste nationer også kvalificere sig til OL-slutrunden i London i 2012. Slutrunden går helt tilbage til 1967, men først fra 1976 blev det ændret, så der var tale om en turnering med en aldersgrænse på 21 år. Siden da har ni nationer fordelt 18 titler imellem sig. Store fodboldspillere har trådt deres tidlige karriereskridt i turneringen, og mange internationale superstjerner er udklækket undervejs. På hjemmesiden www.u21em.dk kan du læse mere om slutrundekampene og turneringens historie. Spillerne Spillerne fra de otte nationer spiller til dagligt i fodboldklubber spredt ud over hele Europa, og det er kun i forbindelse med landskampe og slutrunder, at de otte landstrænere har en reel mulighed for at træne med spillerne. Landsholdet samles typisk seks til otte gange om året, hvor de spiller 10-12 landskampe. Spillerne er alle fuldtidsprofessionelle og lever udelukkende af at spille fodbold. Dog er der enkelte, der vælger at tage en uddannelse sideløbende med fodboldkarrieren. De fleste er startet med at spille fodbold i en alder af 5-7 år, og bag udtagelsen til U21-landsholdet ligger udover et åbenlyst talent også en kæmpe træningsindsats og planlægning; udholdenhed; stædighed og konkurrencelyst.
62
Spillerne ved sommerens slutrunde skal være født 1. januar 1988 eller senere, således at spillere, der er 21 år eller yngre i kvalifikationsrunderne, er aldersberettiget til at følge deres landshold hele vejen til slutrunden. Derfor kan man under slutrunden opleve spillere på op til 23 år. Der er ingen restriktioner for spillere, som har optrådt på det nationale A-landshold, derfor kan både Simon Kjær og Christian Eriksen trods deres debut på A-landsholdet stadig komme i betragtning til U21-truppen, da de opfylder UEFA’s krav om alder og nationalitet. Trænerne Trænerne har forskellige baggrunde, men fælles for mange er, at de selv har spillet på højeste internationale niveau, hvilket er tilfældet for blandt andre danske Keld Bordinggaard, der opnåede fire landskampe, samt engelske Stuart Pearce, der i perioden 1987-1999 opnåede 75 landskamp for England. Udover Keld Bordinggaard og Stuart Pearce er de seks øvrige trænere: Jakub Dovalil, Tjekkiet, Pavlo Yakovenko, Ukraine, Luis Milla, Spanien, Pierluigi Tami, Schweiz, Eyjólfur Sverrisson, Island samt Georgi Kondratyev, Hviderusland. Dommerne Internationalt set opererer man med fem dommerniveauer. Dommerne bliver registreret som FIFA-dommere, selvom ordningen i Europa administreres af det europæiske fodboldforbund, UEFA. Der er som bekendt ingen regler uden udtagelser, men til en U21-slutrunde vil man typisk udpege dommere fra kategori 2 og 3, som, man vurderer, har et potentiale til at rykke op i rækkerne og dermed blive blandt de kommende topdommere i Europa. I Sverige udpegede man seks dommere, der alle kom fra lande, der ikke havde kvalificeret sig til turneringen, heriblandt danske Peter Rasmussen. Herudover blev der udpeget otte linjedommere, og så fik Sverige mulighed for at udpege to fjerdedommere. Dommerne var typisk i midten af 30erne. Som FIFA-dommer dømmer man i højeste række i det land, man kommer fra, og blandt de største fodbold-
7
U21 / U21 slutrunden 2011 i Danmark 2011
Et fodboldrollespil / U21
alle spillere vil uanset niveau få færre boldberøringer og være mindre involveret i spillet. Hver elev får tildelt en taktisk rolle i forhold til en spilposition på et fodboldhold. Rollekortene tager udgangspunkt i to forskellige spillestile. På det ene hold forsøger spillerne konstant at drible og finte modstanderne, mens det på det andet hold spilles mere direkte mod mål og med længere afleveringer.
nationer, såsom Spanien, Tyskland og England, er det faktisk noget, som kan gøres fuldtids, mens man i Danmark som oftest har dommergerningen som en hobby ved siden af et ”normalt” arbejde i dagtimerne. UEFA Det europæiske fodboldforbund, UEFA, blev grundlagt i Basel, Schweiz, den 15. juni 1954. Blandt stifterne var Danmark, der som belønning fik valgt DBUs formand Ebbe Schwartz som UEFAs første præsident. En post, han besad til 1962. UEFA er en af FIFAs seks kontinentale fodboldforbund i verdenen. Siden grundlæggelsen har det europæiske fodboldforbund arrangeret slutrunder for landshold og klubturneringer med europamesterskabet for Alandshold og Champions League for klubhold som de to fyrtårne. Herudover arrangerer UEFA slutrunder for de øvrige landshold samt sikrer udvikling inden for træner- og dommeruddannelse, græsrodsfodbold, futsal og meget mere. UEFA bruger også betragtelige ressourcer på at udvikle de administrative færdigheder i de 53 europæiske fodboldforbund for på den måde også at sikre den optimale udvikling på alle niveauer inden for fodboldverdenen. Da UEFA blev grundlagt skete det med blot tre fuldtidsansatte og 25 medlemsnationer. Med murens fald i Berlin i 1989 og succesen med implementeringen af Champions League er begge tal steget dramatisk. I dag tæller UEFA hele 53 medlemsnationer, som bliver styret af mere end 500 ansatte, der primært befinder sig i de to bygninger ved Genevesøen i Nyon, Schweiz. DBU Dansk Boldspil-Union blev dannet i 1889 for at fremme boldsport i Danmark, hvilket primært var møntet på tennis og kricket, men unionen rummede også den spirende sport, fodbold. Der skulle dog gå godt 20 år, før den første landskamp blev spillet i 1908 i forbin-
8
delse med den olympiske slutrunde i London. Her vandt Danmark 9-0 over Frankrig B, og tre dage senere slog Danmark Frankrigs A-landshold med 17-1 blandt andet på 10 mål af Sophus ”Krølben” Nielsen, hvilket stadig er rekord. Fra starten var DBU et af Europas pionerlande, og var med til at stifte både FIFA i 1904 og UEFA i 1954. DBUs formål er beskrevet i DBUs love således: ”DBUs formål er som dansk fodbolds enhedsorganisation at repræsentere dansk fodbold officielt udadtil samt at fremme og udvikle dansk fodbold både nationalt og internationalt.” Dette formål søges blandt andet nået ved at udskrive nationale turneringer, at arrangere landskampe, at varetage uddannelsen af spillere, ledere og trænere, at føre tilsyn med uddannelsen af dommere, og at udgive love for fodbold og give bindende fortolkninger af disse. I praksis betyder det, at man, som det er tilfældet i UEFA, arrangerer lokale, regionale og nationale turneringer. Sørger for at tilbyde uddannelse til træner, ledere og dommere og som et centralt element at forestå talentudvikling af de allerbedste danske fodboldspillere ved hjælp af programmer såsom A+ samt i praksis i form af diverse landshold på herre- og kvindesiden. Siden DBU blev grundlagt i 1889 har mere end 3000 spillere deltaget i over 3200 landskampe med højdepunktet en junidag i 1992, hvor herrelandsholdet kronede en eventyragtig turnering med at løfte EMtrofæet højt mod den svenske aftenhimmel. Til dato er Katrine S. Pedersen den spiller, der har trukket i den røde/hvide trøje flest gange, hvilket hun har gjort i 189 tilfælde, hvoraf de 170 var A-landskampe. På herresiden er det Martin Jørgensen, der har rekorden, med 154 kampe, hvoraf de 100 var for A-landsholdet. Udover landshold og turneringer går en stor del af DBUs arbejde på at påvirke omverdenen eksempelvis via holdningskampagner til fairplay og forældreopførsel; udarbejdelse af it-systemer, der gør klubbernes hverdag nemmere, samt at udfordre etablerede hold-
Holdene er her beskrevet som to farver, rød og blå, men eleverne kan evt. vælge at være forskellige lande og derefter navngive rollekortene med spillere fra de respektive lande. Organisering af rollespillet: Materialer: To fodboldmål (7-mands eller 11-mands) og hvad størrelsesmæssigt svarer til ca. en halv fodboldbane, 60-70 meter x 45-50 meter. En bold og overtræksveste eller bånd til det ene hold. Bilagene 1-4 kopieres, så de kan udleveres til de to hold. Rollekortene trykkes evt. på farvet papir (rødt og blåt), klippes ud og lamineres. Klassen deles i hold af 7-10 elever. Er der flere end 20 aktive elever, laves et tredje hold. Hvert hold vælger en træner, som er ansvarlig for opvarmningen og for at taktikken overholdes. De to hold trækker lod om at blive enten Rødt eller Blåt hold. De to hold vælger et land og eleverne giver rollekortene navne på spillere fra de pågældende lande, og som matcher de beskrevne roller og opgaver. Rollekortene lægges med beskrivelserne nedad, og hver spiller fra de respektive hold trækker et kort. I 1. halvleg skal hver spiller forsøge at udfylde den på kortet beskrevne rolle. Alle spillere skal benyttes. Ved udskiftning overtager den indskiftede spiller kortet/rollen fra den udskiftede. I 2. halvleg skal træneren – i samarbejde med spillerne – forsøge at fordele rollerne hensigtsmæssig i forhold til den enkelte spillers færdigheder i relation til taktikken, rollekortene og holdet. Der spilles to halvlege af 10 – 30 min alt afhængigt af samlet tid. Lav evt. en revanche-kamp, hvor der i perioden mellem de to kampe arrangeres træning af eleverne selv. Andre roller/opgaver: Det sker, at elever ikke kan være fysisk aktive i idrætsundervisningen, så her er beskrevet nogle roller til dem.
Tag dog kun de inaktive roller i brug, hvis det bliver absolut nødvendigt • ”Ekspertanalyse” efter kampen: - Hvorledes løser holdene de taktiske opgaver? - Er der synlige forskelle i de to holds spillestile og spillesystemer? - Reportage fra kampen til skolebladet • ”Samaritter”, ambulance-folk og cheerleaders • Dommer og linjedommere Differentiering Lad de øvede fodboldspillere være eksperterne, men gør dem klart, at det er en holdopgave, som skal løses. De vil blive udfordret på den måde, at de skal sætte ord på deres fodboldviden, de skal udvise stor grad af samarbejde og lederevne. Måske vil de finde ud af på holdet, at den bedste leder ikke nødvendigvis er den bedste fodboldspiller og omvendt. De uøvede skal forsøge at udfylde nogle roller, som vil være nødvendige, for at spillet kan lykkes. Måske oplever de, at de kan mere eller noget andet, end de tidligere har været klar over eller prøvet. Forsøg at dele holdene op, så der er både øvede og uøvede på begge hold. Er to klasser slået sammen, kan det evt. være en ide at lade to øvede hold spille mod hinanden og to uøvede mod hinanden. Der skal helst ikke være flere end 8-9 aktive på begge hold, hvis der spilles 7 mod 7, da for mange udskiftere minimere den aktive spilletid. Er der målvogtere i klassen så spil på 11-mandsmål. Benyt ellers 7-mandsmål. Evaluering Samtale om roller, taktik, fairplay, fodbold- og idrætskultur, intensitet, fodbold som motion. Kunne de to hold følge den fastlagte taktik og roller, og kunne deltagerne udfylde de opstillede roller, og hvad skete der, hvis de ikke kunne? Hvorledes greb de øvede boldspillere spillet an? Hvad gik godt, og hvad gik ikke så godt? Hvorfor – og hvornår – var det ikke muligt at følge taktikken? Hvorledes gik det, da holdene selv skulle fordele roller efter kompetencer? Se evt. efterfølgende eller før fodboldforløbet en fodboldkamp på det lokale stadion, hvor eleverne analyserer kampen og spillernes roller på banen eller se en landskamp. Snak med eleverne om roller, relationer og samarbejde. Hvordan var intensiteten i spillet, og var der fysisk forskel på at spille de forskellige pladser og roller?
61
U21 slutrunden 2011 i Danmark 2011 / U21
ninger til, hvordan man ønsker træning af børn i form af projektet ”Holdninger og handling”.
Et fodboldrollespil
12
I skoleidrætten er der elever med stor spilforståelse og tekniske fodboldfærdigheder, og så er der elever, som aldrig har spillet fodbold – altså bortset fra de gange, hvor de er blevet benyttet som ”venstre back”, fordi man ellers ikke kunne spille elleve mod elleve… Dette rollespil er en hjælp til de elever, som aldrig har forstået begreberne og rollerne i fodboldspillet, og samtidig sætter det krav til de rutinerede fodboldspillere om samarbejde, vejledning og ansvar. Formålet med ”Fodboldrollespillet” er at få viden om taktiske forhold
12
i fodbold, egne færdigheder i forhold til tildelte roller, fairplay og udnyttelse af den enkelte elevs ressourcer til gavn for både den enkelte elev og holdet som helhed. Fodboldrollespillet er i udgangspunktet et 7-mandsspil, men I kan evt. også spille 6 mod 6 eller op til 9 mod 9. Der kan selvfølgelig også spilles 11 mod 11, men jo flere med- og modspillere, jo mere kompleks bliver spillet, og jo sværere er det at være uøvet, og
Kampprogrammet er fastsat således: Dato
Tid
Kamp
Spillested
UEFA U21-EM 2011 slutrunden Slutrunden i Danmark er bygget op omkring to grupper bestående af fire hold. De fire hold møder hinanden, hvor en sejr giver tre point, mens der er et point for uafgjort. De to bedste placerede hold i hver gruppe går videre til de to semifinaler, hvor de to vindere mødes i finalen på Aarhus Stadion den 25. juni klokken 20.45. Gruppe A består af Danmark, Schweiz, Hviderusland og Island. Gruppe B består af Tjekkiet, Ukraine, Spanien og England.
Lør 11/6
18:00
Hviderusland - Island
Aarhus Stadion
Lør 11/6
20:45
Danmark - Schweiz
Aalborg Stadion
Søn 12/6
18:00
Tjekkiet - Ukraine
Viborg Stadion
Søn 12/6
20:45
Spanien - England
Herning Stadium
Tir 14/6
18:00
Schweiz - Island
Aalborg Stadion
Tir 14/6
20:45
Danmark - Hviderusland
Aarhus Stadion
Ons 15/6
18:00
Tjekkiet - Spanien
Viborg Stadion
Ons 15/6
20:45
Ukraine - England
Herning Stadium
Lør 18/6
20:45
Island - Danmark
Aalborg Stadion
Lør 18/6
20:45
Schweiz - Hviderusland
Aarhus Stadion
Spillesteder Slutrundekampene til UEFA U21-EM 2011 bliver afviklet på de fire jyske stadions i Aarhus, Aalborg, Herning og Viborg. Du kan læse mere om faciliteterne og historien bag de fire flotte stadions her: www.u21em.dk
Søn 19/6
20:45
England - Tjekkiet
Viborg Stadion
Søn 19/6
20:45
Ukraine - Spanien
Herning Stadium
Ons 22/6
18:00
Semifinale 1
Viborg Stadion
Ons 22/6
21:00
Semifinale 2
Herning Stadium
20:45
Vinder SF1 - Vinder SF2
Aarhus Stadion
Billetter til kampene Billetsalget, som forventes at starte i starten af februar 2011, vil blive administreret af BILLETnet, som også står for billetsalget til DBUs landskampe og pokalfinaler. Til de 12 gruppekampe, to semifinaler og finale vil der være i omegnen af 185.000 billetter. Langt hovedparten af disse billetter vil blive sat til salg, men der vil også blive reserveret billetter til de otte deltagerlande, pressen, sponsorer, de fire værtsbyer, UEFA og DBU. Billetpriserne vil blive inddelt i tre kategorier, og der vil være masser af muligheder for at se kampene sammen med familie, venner, klassen og fodboldholdet til en overkommelig pris. Enten ved køb af enkeltbilletter eller som en del af den lange række af specielle tilbud, som man kan benytte sig af fra februar måned.
Semifinale
Finale Lør 25/6
Læs meget mere på www.u21em.dk!
Fodboldrollespillet er beskrevet første gang i ”Inspirationsmateriale, Aktiv Rundt i Danmark, 2005” og igen i 2010 i artikler af Lene B Terp
60
9
Fodbold (- og sundhed) i idræt / U21
Fodbold (- og sundhed) i idræt Det er oplagt at arbejde med fodbold i idræt. Fodbold og idræt kan trækkes ind tværfagligt i forhold til de øvrige eksempler på forløb, men det kan også stå alene, og så kan der arbejdes med tekniske og taktiske færdigheder, grundlæggende bevægelser, sammenspil, småspil og fairplay, men fodbold har også vist sig at være sundt! Forskere fra Institut for Idræt i København har gennemført flere studier som omhandler sammenhængen mellem fodboldtræning og forskellige sundhedsparametre, og studierne viste i høj grad en positiv sammenhæng mellem fodbold og sundhed.11
af skader og belastning af kroppen generelt, men kigger man på spillernes kondition, blodtryk, fedtmasse, risiko for type 2 diabetes og lignende parametre, som ofte forbindes med en positiv sundhedsprofil, så er selv fodbold på det niveau forbundet med en positiv sundhedsprofil. Det gode er så, at fodbold i nævnte forskning har vist akkurat de samme positive effekter på uøvede boldspillere, og selv uden nogen form for forudgående kendskab og fodbolderfaring oplevede deltagerne en fysiologisk, mental og social forbedring. Og sammenlignet med aktiviteter som styrketræning og løb var der klart større forbedringer i fodboldgrupperne.
Dårlig fysisk forfatning, som følge af en øget tendens til en inaktiv livsstil, er en ikke uvæsentlig årsag til en øget forekomst af hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, muskel-skelet besvær og skader og stofskifte relaterede risikofaktorer, og når den inaktive livsstil skal udskiftes med en langt mere aktiv, sker det oftest ved at starte med løb, forskellige former for fitness og styrketræning, men det kan også opnås i fodbold.
I mange af studierne var forsøgspersonerne voksne mænd og kvinder, og det kan selvfølgelig ikke ukritisk overføres til børn og unge, ligesom man også må overveje de anvendte træningsmetoder og miljø i studierne og den motivation, der har været hos forsøgspersonerne til at deltage aktivt i spillet. Alt andet lige kan man ikke forvente, at der er en positiv sammenhæng mellem det at stå passivt i et hjørne af fodboldbanen og de målte sundhedsparametre, og det vil således højst sandsynlig ikke være nok at dele eleverne i to hold og så spille en fodboldkamp – medmindre alle deltagere er aktive og involveret i spillet. Det skal måske gribes lidt anderledes an.
Fodbold indeholder mange forskellige intense former for bevægelse: Accelerationer, sprint, retningsskift, spark, spring, løb og gang forlæns, sidelæns og baglæns, tacklinger og nærkampe, hvilket effektivt stimulerer muskler, knogler, sener, led og konditionen. Udover de fysiologiske parametre er der også tekniske, taktiske og sociale aspekter involveret i fodboldspillet. På TV eller stadion ser vi oftest fodboldspillet udført af 22 fuldtidsprofessionelle idrætsudøvere, som har utallige boldberøringer og træningstimer bag sig. Det er kampe som indeholder konkurrence, regelbrud, spil om point, egoisme men også unikt udførte tekniske detaljer og samspil, som ser legende let ud. Disse detaljer er ikke mulige at udføre uden træning, og de mest spektakulære kan kun udføres, efter at spilleren i timevis har eksperimenteret og leget med bolden. I spillet skal handlingen udføres med med- og modspillere omkring sig, og mens man er i løb. Endvidere er det også vigtigt, at medspilleren er klar til at modtage afleveringen. Mange faktorer skal altså falde i hak for at fodboldspillet går op i en højere enhed. Det er fodbold på et niveau, hvor spillet ikke nødvendigvis længere har en sundhedseffekt, når man ser på antallet og graden
10
Men hvad kan vi gøre, for at eleverne er aktive og involverede i en fodboldkamp? En af metoderne er at ændre på holdstørrelserne. Jo færre på et hold, jo flere boldberøringer og involvering i spillet – og større mulighed for succes. Eksempler på organisering af småspil kan se i afsnittet, ”Fodboldturnering i matematik og idræt”. Jo bedre tekniske, taktiske og fysiske forudsætninger eleven har, jo større involvering kan man også forvente – ikke mindst hvis med- og modspillere er på samme niveau. Elementer af spillet kan øves i småspil, overtalsspil og fx sparke og skudøvelser. En anden mulighed er, at øge elevernes kendskab og forståelse for fodboldspillets roller og færdigheder. Den sidste mulighed gives der et eksempel på her. Eksemplet kan evt. kombineres med fysiske målinger, pulsmålinger mm. i relation til sundhed og træningsfysiologi.
59
U21 / EM slutrunden i fodbold i Danmark i 2011
På stadion / U21
På stadion Stadion skal bygges, græsset skal gro (eller rulles ud), banen skal måles op, spillere og dommere skal klædes på til begivenheden, og publikum skal have slagsangen parat! Det er alt sammen med til at skabe en festlig ramme for en fodboldkamp, og i dette kapitel prøves nogle af opgaverne af i matematik, billedkunst og håndarbejde. I matematik arbejdes der med den geometriske dimension, hvor grundplan af stadion tegnes – enten ved opmåling af virkeligheden eller ud fra skitser og mål angivet her i materialet. Derefter kan der arbejdes videre i billedkunst, hvor skitserne bliver til tegninger eller små modeller af virkeligheden. Det kan også være, at billedkunstforløbet alene indeholder en tur til stadion, der ender i et abstrakt maleri af mennesker i bevægelse. En oplevelse på stadion er allermest festlig, når tribunerne er fyldte med fans klædt i favoritholdets farver, og når slagsangene bølger frem og tilbage og bliver holdets ”tolvte mand”. I håndarbejde arbejdes der med at designe det nye spilletøj, og i musik øves nationalsangen og nye slagsange komponeres.
Fra
Fæll es M ål Un i id der ræ vi tile t… gne sning en t si i st g ku skal and l n e til a d dsk t abe e frem • m r og mo est fær d dig , at el hol re tek hed e n d ik f idræ • pl er, d verne anl tter ra så h er s æ v e gge ætt ar l in og div er d • an holdid taktis idu em ke o elle ræ ve plæ idræ akt nde di tter g i g t v t i it it er s • fo fors om rst et, fys ale m kell ige les å bety iolog ulighe i d i ræt • er result dning og an der i slig fo ken at en e sp af e atomi rbind psy de og il else gen k b i s e • ke ind me ke h e sat d fy rsk nde s e sisk i fo til i egn livs rho d e re • vu stil og rætte ld t akt il d n rde i l s o e vev ner et f bet • re re f , bå ilk ælydn o fl de ing • m ektere rskelli år fys f g o est iske r liv re r over e e mot • vu skv og egl ion tik rde alit e et, hæ re idr r fra s og mo sform sun er nge ætt åve ral dhe i l e , he d, run ns bet indivi idræts du der a y sto dning elle s ktivite re i o dræ i inter m ho ter n ldid tsb egi ation ræt a ven hed le sam ter er ( 9. k menl.)
22
11 Referencer: • ”Recreational football as a health promoting activity: a topical review”, Krustrup, Aagaard, Nybo, Petersen, Mohr & Bangsbo. In Scand J Med Sci Sports 2010: 20 (suppl. 1): 1-13 • ”Football to tackle overweight in children”, Faude, Kerper, Multhaupt, Beziel, Junge & Meyer. In Scand J Med Sci Sports 2010: 20 (suppl. 1): 103-110 • “The development of social capital through football and running: studying an intervention program for inactive women”, Ottesen, Jeppesen & Krustrup. In Scand J Med Sci Sports 2010: 20 (suppl. 1): 118-131 • “Activity profile and physiological respone to football training for untrained males and females, elderly and youngsters: influence of the number of players”, Randers, Nybo, Petersen, Nielsen, Christiansen, Bendiksen, Brito, Bangsbo & Krustrup. In Scand J Med Sci Sports 2010: 20 (suppl. 1): 14-23
11
En historie i bevægelse i billedkunst / U21
En historie i bevægelse I billedkunst I billedkunst sættes der fokus på den praktiske billedfremstilling, kundskab om billeder og visuel kommunikation. Eleverne får mulighed for at arbejde med at udvikle deres billedsprog, og omdrejningspunktet for arbejdet med billeder i denne sammenhæng kunne være mennesker i bevægelse. Eksempel på forløb • Eleverne undersøger og henter inspiration fra andre steder hvor mennesker i bevægelse er fremstillet. Aviser, tv-billeder, malerier, tegninger.. • Eleverne fotograferer, tegner, maler billeder af mennesker i bevægelser • Eleverne samarbejder med journalister og redaktører om at lave beskrivende og kommunikerende billeder til nyhedsindslag, reportager, avisartikler, fortællinger mm.
Fra Fælles Mål i Billedkunst – fra slutm
ål i valgfag
Undervisningen skal lede frem mod, at elevern e har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at • udtrykke sig i plant, rumligt og digitalt billeda rbejde • iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billede r • analysere og reflektere forskellige fagområders brug af visuelle fremstillinger • analysere og reflektere mediernes brug af visuell e fremstillinger til belysning af forskellige sagforhold • kommunikere betydninger, meninger og holdni nger i visuelle udtryk • udvikle elevernes visuelle og kommunikative kompetencer inden for det multimediale område
12
57
Skitsen tegnes i matematik / U21
Skitsen tegnes i matematik Når en skitse af stadion skal tegnes, arbejdes der med den geometriske dimension af matematikken, og i eksemplet her er der lagt op til, at eleverne skal gengive og tegne grundplan af stadion - evt. i en tredimensionel form. Alt efter forudsætninger og klassetrin kan der justeres på opgaver og krav. Eksempel på forløb Forløbet med at tegne en skitse af stadion kan tage sin begyndelse på tre forskellige måder. 1. Eleverne tager en tur til det lokale EM-stadion, hvor bane, tribuner mm. måles. Husk at sikre, at I kan få adgang til stadion! Opmålingerne kan evt. støttes med informationerne i dette materiale 2. Billeder og skitser af de fire EM-stadions i dette materiale er alene udgangspunktet for skitserne, og eleverne kan evt. arbejde med forskellige stadions 3. Har I ikke mulighed for at besøge et af de fire EMstadions, kan I besøge byens lokale stadion eller skolens fodboldbane og foretage målinger og beregninger af disse Derefter laves der en model af stadion i det rette målestoksforhold. Alt efter klassetrin og niveau kan der differentieres i forhold til opgaven. Hvor detaljeret skal tegningen være, skal stadion tegnes i ét plan, eller skal det tegnes tredimensionelt? I forbindelse med udarbejdelsen af en skitse af stadion, kan der arbejdes med flere typer af opgaver. Opmåling, målestoksforhold og indbyrdes placering af forskellige elementer, og hvor lang og bred er banen? Hvor stort er målfeltet? Hvor mange siddepladser er der? Hvor høj, lang og bred er tribunen? Hvor langt er der fra banen og ud til tribunen? Hvor høje er lysmasterne? Hvor er spillerboksene placeret? Loungen? Indgange mm? Derudover kan der arbejdes med udregning af arealer, omkreds og rumfang på forskellige geometriske figurer. Hvad er radius af midtercirklen? Hvad er rumfanget af Herning Stadion? Hvad er arealet af en fodboldbane – og hvor mange gange kan dit værelse ligge på en fodboldbane? Hvor mange forskellige typer geometriske figurer er der på en fodboldbane? Hvordan kan man udregne højden af en lysmast, når man ikke kan nå toppen med et målebånd?
56
En fodboldbane Fodbold spilles på en bane, der ifølge reglerne må være mellem 91 og 120 meter lang og mellem 45 og 91 meter bred, dog ikke kvadratisk! Rammerne for fodboldkampen kan således være meget forskellige alt afhængig af hvor kampen spilles, så i 2008 blev det vedtaget, at en international standardbane skal være 105 meter lang og 68 meter bred. Derudover skal der være linjer, der markerer midten af banen, midtercirklen, straffesparksfeltet og målfeltet, og I hver ende af banen står der et mål.
Fra Fælles Mål i mat ematik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigh eder, der sætter dem i stand til.. I arbejdet med geome tri at • Benytte geometriske begreber og metoder til beskrivelse af objekter og fænomene r i dagligdagen (6.kl) • Undersøge og konstru ere enkle figurer i plan en (6. kl.) • Kende grundlæggend e geometriske begreber som linjer, vinkler, polygoner og cirk ler (6. kl.) • Arbejde med tredime nsionelle modeller og enk le tegninger af disse (6. kl.) • Arbejde med enkle eks empler på målestoksforh old og ligedannethed i forbindelse med tegning (6. kl.) • Undersøge metoder til beregning af omkreds, areal og rumfang i konkrete situatio ner (6. kl.) • Kende og anvende fors kellige geometriske figu rers egenskaber (9.kl.) • Fremstille skitser og teg ninger efter givne foru dsætninger (9.kl.) • Benytte grundlæggend e geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linje rs indbyrdes beliggenhe d (9.kl.) • Undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning (model) og teg net objekt (9.kl.) • Kende og anvende må lestoksforhold, ligedan nethed og kongruens (9.kl.) • Kende og anvende må lingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade og rum (9.kl.) • Bruge it til tegning, und ersøgelse, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer (9.kl.)
13
U21 / EM slutrunden i fodbold i Danmark i 2011
Aalborg Stadion Arbejdsark 1
Den gode historie i dansk / U21
Den gode historie i dansk
Se mere om stadion og turneringen på www.u21em.dk Eksempel på forløb Først og fremmest skal redaktionen etableres. Hvilke opgaver og ansvarsområder skal fordeles? Overvej om rollerne skal være for hele forløbet, eller om der skal skiftes ud undervejs, alt afhængigt af hvor lang tid I benytter til forløbet. Forløbet kan også organiseres, så klassen deles i mindre grupper, der alle har en opgave med at fremstille artikler til net-avisen samt indslag til web-tv. Eksempler på funktioner og arbejdsopgaver: Redaktør/web-master: • Indsamle og opsætte materiale fra journalister og fotografer • Have det overordnede overblik over de forskellige gruppers arbejde • Være i stand til at opsætte deadlines Journalister: • Samarbejde med fotograferne og redaktørerne • Lave en uddybende artikel og en fængende billedtekst • Opsøge og indsamle viden til artikler og indslag på videokanal Fotografer • Tage billeder og videofilme • Samarbejde med journalister omkring de billeder, der skal tages TV-producer • Samarbejde med redaktørerne • Sammensætte videoklip fra reportager med speak og studiebilleder
Eksempler på indhold i net-avis og web-tv • Baggrundsartikler og historisk viden om fodbold og U21-EM slutrunden • Nyhedsindslag • Reportage fra kampe, fan-grupper, stadion, hjælpere (og evt. spillere og trænere hvis adgang) • Stadion før og efter kampe • .. I forløbet arbejdes med mindmapping og powerpoint i forbindelse med brainstorm. Der arbejdes med journalistiske genrer såsom research, artikel, deadline, billedtekst, videobilleder. Der arbejdes med digitalt kamera og arbejdes med billedtekst hertil. Der arbejdes med video og videoredigering. Der oprettes forum for net-avisen og net-tv på enten en åben eller en lukket kanal på internettet. Fora kan oprettes på enten skolens intranet eller gratis fora, som facebook.com, youtube.com, skoletube.dk. Disse tillader også flere forskellige fil-typer til upload, og det er muligt både at lave åbne og lukkede grupper/kanaler. IT-Praksis… Lydoptagelser: De fleste mobiltelefoner indeholder en diktafon, ellers kan en bærbar computer benyttes, samt et gratis lydprogram. 10 Billeder- og videooptagelser: Der skal bruges et eller flere digitale kameraer og videokamera, men igen kan elevernes mobiltelefoner være et glimrende alternativ og supplement. Ligesom web-cam også kan benyttes. Videooptagelser kan redigeres i fx ”Moviemaker”.
Tv-oplæsere • Samarbejde med journalister, fotografer og tv-producere • Udvælge og oplæse baggrundsviden og kæde indslag sammen
Eksempel: Audacity http://audacity.sourceforge.net/. I kan finde en vejledning til programmet under ”Lærer i grundskolen, Musik” på www.emu.dk
10
28
55
Skitsen tegnes i matematik / U21
Arbejdsark 1 Aalborg Stadion Mål Længde af tribunebygning på længdesiden af banen: 112 meter Højde på tribunen på langsiden af banen: 15 meter Længde af endetribunen på breddesiden af banen: 113 meter Højde på endetribuner: 11 meter På sydsiden er der 15.m. og på nordsiden er der 8 m. til tribunebanden. Højde på lysmaster: 36 meter Antal siddepladser under U21-EM: 10.500 Målestoksforhold på tegning kan beregnes ud fra måling af midterlinjen på fodboldbanen, der er 68 meter.
54
15
Den gode historie dansk og billedkunst / U21
Den gode historie Dansk og billedkunst Journalist for en dag? Eller for en slutrunde? Sportsnyhederne har sine faste sider i stort set en hvilken som helst avis. Ja, der udgives sågar aviser kun med fodbold som tema. Der er tv-kanaler, der kun sender sport, og hvilket andet område kan prale af at have sine helt egne 10-60 minutter af daglige nyheder i den bedste sendetid (hvis vi ser bort fra Vejret..)? Sporten fylder en del i medierne. Og nu kommer også et eksempel på, hvorledes sporten – og fodbold – får en plads i undervisningen… I forløbet hvor EM-slutrunden kobles med danskundervisningen kan der arbejdes med journalistiske teknikker og relevante opgaver, der fremmer elevernes forståelse for, hvordan det at skrive kan sætte spor. Elevernes nygerrighed og evne til at kunne tænke problemorienteret er centralt i denne proces. Når projektet går i gang, er der desuden mulighed for differentiering, da forskellige opgaver skal varetages for at få nyhederne og historierne ud. Et andet ben i dette eksempel er at inddrage IT i undervisningen. Eksemplet lægger op til, at eleverne skriver net-avis og laver web-tv (og/eller måske radio?). 9
Fra Fæ
lles M
ål i Da nsk… • kunne lede mø der og s • udvik tyre dis le et nu kussion anceret • fremlæ er ord- og gge og begreb fo rmidle sforråd situatio stof me nen, og d indsig hvilke h • udtry t i, hvilk jælpem kke fan en form tasi, føle idler de , der pa samme r bedst ls e r, sse tanker, nhæng støtter e e rfaringe nde og • læse te hensigte r til dispone r og vid kster fly n en i en ret form dende o • lytte a p med ty ktivt og delig art forhold mundtl e sig åb ikulatio ige frem ent, an n og fo stilling • bruge alytisk rtolken kropssp og vurd de beto rog og s erende ning kommu til andre temme nikatio som ud s nssitua • læse s tryksm ti 9 o ig n iddel afp til viden Husk at sikre, at I har tilladelse til at vise billeder og video inden forløbet asset e • foreta i fagbø fter gen ger, avis ge målr starter og afgør om, elevernes net-avis og web-tv skal lægges ud til re og ettet og er, opsla og i dig g k sv ri ti æ s it rk k ale med offentlig adgang, eller om det skal være på skolens Intranet eller søgning er og på • behers ier til e a in f te s k rn ø g n ke skrift et en læsn - og fag på en lukket kanal i et andet forum (Facebook.com, youtube.com, sproget ing og o litteratu • indsa i forske pgavelø r på bib mle sto skoletube.dk eller lignende). llige ge sning f og dis liotek kommu n ponere rer nikatio indhold nen • skrive et, så d et frem struktu mer he reret og og kom nsigten med be munika med vidste v tionssit • forho a lg i en fo uation lde sig rm, der ti l k o rrekt sta passer egne og til genre vning o andres g forme tekster • layou l sprogli te tekste g korre r, så de vidner k thed i t fremm om æste er kom tisk bev • skrive munika idsthed på com tion og p uter me og brug d hensig e comp tsmæss uteren • kunne ig skriv som red anvend eteknik skab e in formati referen onstekn ce til be ologi kri nyttede tisk me kilder d
53
Mød spille rne på www.face book.com /u21em
52
Den europæiske dimension - geografi og engelsk / U21
aarhus Stadion
Eksempler på opgaver i geografi og/eller engelsk Disse eksempler kan alle bruges i engelskundervisningen – produkterne skal så bare være på engelsk. Opgaveløsningerne kan også anvendes som baggrund for artikler til netavisen og/eller webtv beskrevet i ”Den gode historie”. - Undersøge alt om landet og skriv artikler om det, eller fremlæg det ved præsentation - Undersøge fodboldkulturen og fodboldens vilkår i det valgte land - Læse om de deltagende nationer på UEFA’s hjemmeside (www.uefa.com) - Planlægge oplæg om landets hovedstad og udvalgte regioner/områder af landet - Undersøge og beskrive historiske træk - Undersøge og beskrive landets internationale politik fx medlemskab af EU og Nato - Interviewe spillere (hvis det er muligt..)
Arbejdsark 2
Se mere om stadion og turneringen på www.u21em.dk
- Følge og beskrive landets træning og resultater under EM-slutrunden - Skrive nyhedsartikler om landets kampe og træning og evt. møde med spillere - Følge det valgte lands træning, evt. skrive logbog over træningen (husk at sikre, at I har adgang) - Interviewe tilskuere, pressefolk eller andre om det valgte lands spillere - Læse det officielle U21-EM program - Tilegne sig ordforråd ud fra givne materialer - Indhente oplysninger om det valgte land på nettet - Kommentere en fodboldkamp på engelsk Klassen/grupper vælger i geografi et land, de vil følge og undersøge, eller de vælger hvilket område og opgave, som de vil undersøge og arbejde med. Elevernes produkter kan samles i en helhed i en powerpoint præsentation og/eller netavisen og webkanalen (se ”Den gode historie”).
ber kundska Fra F net sig ælle har tileg s Må e rn e v le l i En e t a , d o gelsk m m e fr Unde e t … a d l le ti l a d rvisn an n sk st e s i g re m e in in e d n d is g g r o b rv e e r e e tt n d te r n sæ te skal le og fæ U r li e a k d r, lo e e d rdigh de fre dsk ighe eder, udenlan og færd der sæ m mod, at ed nske og • fors ikling m e tter d tlige da v n d u se e æ k t v å hov is em i s leverne ha å edind økonom navne p r tileg tand emne hold ssige og • kende til at net s æ ) l. r k sm . f rv o r ig kun a dag g spe ve g (8 • udt cifik in ligda kl.) ners erh dskaplacerin . io r (8 g y r k re re g k e u se e ld f lt n o o n u o s h k r ti ig n ( e a m • e 7 d ik stille e spont . kl.) ation n u m m m ) e l. • samm m k fr o . l spørg k ant m a ti (8 g f o e ld r n t o a re re rh lt å sm tu undtli enge t i fo centr (8. kl.) levevilk frastruk lsk om gt ale em ål og udve kultur se ejdskraft (8. kl.) andel, in • udt ksle in , redegøre til egen centr ner o er og arb i verden global h r ls g r e e ale o • kende y f g d d f l o e y k o a e s r st k n r ituatio st matio e e sig inform io e e g ig n d ll e re n e l tj k la ti f rs a skrift af bre m ner o g n fo e a r ll in e e t e sl r g io k m • kende in e li r ( v ner ( n g syn e 7. kl.) ve, his gt i e d g tjd u u ra e t sl d n rb m se e a 7 spun t sa • kom m t græn kter in . kl.) former er samm munik orier, digt forståeligt miske sa ikter om , herund den f e, bes g økono o ere m til konfl unde or tløsning krivels g samme ilitære o ik u fl m n • kende , n r o e d v k sk is tligt o nhæn ed nings • udn til politi (8. kl.) e kilder g skrif er og med delse m g N t sk F in e il fi g rb n r y o ra e fo • kende d t g n i t te no o delels e spro tligt g nke lp af ge gle af telagte fo res rolle e g i fo enne uden , tekster, rdensba rløb samt de de m r ved hjæ rm m dig r (7. kl.) ATO, Ve lm, kort for sk (7. kl. uligh regione leder, fi it e m EU, N • il o ig a b so a le ll r le r, e ) e n e k e n g g vend rs medie der, d in ( fo nin ll 7 i æ r . å rt + k e fo er er 9. kl. vil r e r, e g e le v i o ls e le k e k n e v fi in t f v a ) le kle, or at ronis form • beskri som op ke me klima, tr anven ation r (8. kl.) • fors emidler nedbør, dier t ssøgn de en tistikke tå skr il kom og hjælp geologi, r og sta gelsk in ie m d g e so im ( e ld n 7 o vne t u munik . kl.) iske emne ekste ske forh g, komm ation elektron l.) r af p r inde geografi psamlin alt (8. k og erson • udt n for enligne g, datao og glob in ) lt l. n a li k g r n . ø g y f • samm io (8 orske kke s ss , kult g i) n re o m , lti e e lt a k a /k k ig u ll rs k rm lo ig r si fo fo e m r is fy e in v l å a g l k e u o o v g il ti f i n v i g p le enrer g dtligt asset ve samf nolog ed biolo om e lse af le unds udva de it-tek • udt n ræk ælles m ære og mæs lgte g med rimeli l forståe • anven rykke idling (f sig re ke ud , sekund enrer onomi ti g rm re k ø n fo æ p a g g r m s o o levan m æ ri ig valgt u p rv og sit c H e e s v is g k rn o g rh io kation e r ) e e s (9. k b e if P n, let nde s m re N t u o g li (B e a n g t b t e k t e io u id l.) d h med d prog n ner ( e ev e ro d k d lp n t a e o m n v r g o n a 9.kl.) sa imeli ti fpass u s n a • a e n p d o rd o t tt e r n v g y et u tanite kke præc er i erne bru ision t lige sted og vid personlige dvalgte ge , begreb og i e der og nrer o erhverv en in erfarin t sam I) (9.kl.) kstområ D æ v (H d i tertiære g x e • e e situa menh ger, s n for ls d komm e In ig t n ft n e e æ t a ud m m io æ m unike r besk mellem Develop re mu valgte gen t anvende ner, herun nheder fo medie relle og der ndtlig rer (9 inform til mulig r (9. k gions terkultu ) re in l. .k s n t .k e e l. d • kende a r o (9 n e l. ) r t g • ll la ) ioner e anven skrift område dvalgte t lands ligt g de en udkants gen af e gen af u enne gelsk midd m dig betydnin betydnin riteter, l t o s ti o m in e e m sa d sm r l n it (9.kl.) et int ne ale • ke ning (9.kl.) ernat e relatio årsag , befolk ristmål ionalt n være neskelig ragning g som tu urcer ka rænsed o k g o ss n m udviklin a re rd re munik , hvo og and ation • forstå til vand stningers adgang menslu r (9.kl.) m te ) ik sa l. fl le .k n (9 na t o e ti til ko d a n rn fu te m in a ss re n e e rd • vurd g for Ve betydnin
es Fra Fæll
…
eografi
Mål i G
51
Skitsen tegnes i matematik / U21
Arbejdsark 2 Aarhus Stadion Antal siddepladser under U21-EM: 19.366 Højde på lysmaster: 38,5 meter Mål af grundplan kan ses på tegningen.
Den europæiske dimension - geografi og engelsk Otte lande er repræsenteret ved U21-EM slutrunden. Heriblandt Hviderusland, Ukraine og Tjekkiet, tre forholdsvis nye nationer. Hvordan opstår nye nationer og grænsedragning? Hvilke Europæiske lande er medlemmer af Nato, FN, EU – hvilke af EM-deltagerne er medlemmer? Dette er blot et eksempel på, hvorledes EM-slutrunden kan inddrages i geografiundervisningen. Et EM er en international begivenhed, hvor også sproget er i fokus. Kan et studie af det svejtsiske landshold bruges i tysk undervisningen – eller i fransk? Kan et studie af det engelske landshold bruges i engelsk? Kan EM-slutrunden bruges generelt i forbindelse med undervisningen i engelsk? I dette afsnit er der givet nogle eksempler på, hvorledes man kan inddrage EM-slutrunden i geografi og engelsk, men den internationale dimension i fodbold kan inddrages i mange af skolens fag. Kun fantasien (og politik…) sætter grænser…
50
19
Matematik i fodboldturneringer / U21
Matematik i fodboldturneringer I forlængelse af fodboldturneringen kan der arbejdes med udregninger, tabeller og statistik i matematik. - Resultater og placeringer illustreres i tabeller - Hvor mange mål blev der scoret i gennemsnit per kamp? - Hvor mange point blev der i gennemsnit givet per kamp? - Hvor mange uafgjorte kampe var der? Og hvad var sandsynligheden for, at en kamp endte uafgjort? - Hvis der nu var givet et andet pointantal for en sejr og en uafgjort, var der så den samme vinder i gruppespillet? Eksempel på udregninger af pointsystemer Hvilken betydning har pointsystemer for, hvem der vinder en turnering? Tag udgangspunkt i den gennemførte turnering med eleverne og sæt nogle andre kriterier for pointgivning, end det der blev spillet efter i turneringen. Hvis point for en sejr ændres fra 3 til 2 point var det så det samme hold, der vandt? Eller hvad hvis målene ikke talte med i det samlede resultat i den individuelle turnering i eksempel 3? Udregning på pointsystemer kan også fortages på de kvalifikationspuljer, der var op til EM-slutrunden 8. Hvis der blev givet to point for en sejr i stedet for tre point, var det så de samme hold, der var gået i play-off-kampe? I forbindelse med dette projekt, kan I også diskutere, hvad der ligger til grund for pointgivning i forskellige idrætsgrene, og hvilken indflydelse et pointsystem kan have på spillestil, og hvem der vinder? Sammenlign også turneringer, hvor vinderen findes i en turnering som den danske Superliga for mænd eller 3F-ligaen for kvinder, hvor vinderen findes efter et slutspil. Eller i håndbold hvor mesterskabet afgøres med semifinaler og finalekampe. 8
http://www.uefa.com/under21/standings/round=2000006/index.html
Eksempel på statistik af den ”relative” alderseffekt Flere studier i bl.a. fodbold og ishockey har vist, at hovedparten af de spillere, der når helt til tops i den nationale og internationale elite, hovedsageligt er født i første kvartal af et udvælgelsesår. I sportsgrene, hvor konkurrencen er stor og fysisk styrke og udholdenhed har stor betydning, har børn med fødselsdag først på året således væsentlig bedre chancer for at blive udtaget til klubbens bedste hold eller diverse regionsog landshold. Hvorfor nu det? Er børn født i december måned mindre talentfulde end børn fra januar eller februar måned? Højst sandsynlig ikke, men for børn betyder 5-12 måneders aldersforskel rigtig meget i forhold til den fysiologiske udvikling og modning. De ældste børn af en årgang vil således i ungdomsårene have fysiske fordele frem for deres holdkammerater, der er født senere på året. De ældre spillere afgør kampe. De vinder dueller og løber stærkere end de andre. Altså vælges de til klubbens førstehold, udpeges til ekstra talenttræninger. De spiller alle kampene. Og efter nogle år på den måde, har de lige pludselig modtaget mere målrettet træning og flere træningstimer. Og så ER de blevet bedre… I nogle perioder og i nogle idrætsgrene har skæringsdatoen ligget den 1. august. Første kvartalsspillere vil så være de spillere, der er født august – oktober. Prøv nu at undersøge om det også gør sig gældende for spillerne på det danske U21 landshold og på de øvrige landshold (www.u21em.dk eller www.uefa.com). Der kan hentes yderligere statistisk materiale i DBUs landsholdsdatabase, www.dbu.dk. Og hvem vandt i jeres turnering – eller endte i top 5 i den individuelle turnering? Var det også de ældste spillere? Eleverne kan fortsætte undersøgelsen på andre hold og i andre idrætsgrene. Eksempelvis for områdets bedste fodboldhold, håndboldhold, svømmehold.
49
48
Planlæg og spil en fodboldturnering i idræt og matematik / U21
herning Stadion
Spillerliste Spiller Fornavn
Arbejdsark 3
Kamp 1
Efternavn
Bane
Se mere om stadion og turneringen på www.u21em.dk
Point
Kamp 2 Bane
Kamp 3
Point
Bane
Kamp 4
Point
Bane
Point
Kamp 5 Bane
Kamp 6
Point
Bane
A
B
C
D
E
F
B
C
D
E
F
A
C
D
E
F
A
B
D
E
F
A
B
C
E
F
A
B
C
D
F
A
B
C
D
E
A
C
E
B
D
F
C
E
B
D
F
A
E
B
D
F
A
C
B
D
F
A
C
E
D
F
A
C
E
B
F
A
C
E
B
D
A
A
C
C
E
E
B
B
D
D
F
F
C
C
E
E
A
A
D
D
F
F
B
B
E
E
A
A
C
C
F
F
B
B
D
D
F
E
D
C
B
A
E
D
C
B
A
F
D
C
B
A
F
E
C
B
A
F
E
D
B
A
F
E
D
C
A
F
E
D
C
B
Total
Point
Point
Nr
47
U21 / Planlæg og spil en fodboldturnering i idræt og matematik
EM slutrunden i fodbold i Danmark i 2011 / U21
Arbejdsark 3 Herning Stadion
Resultattavle
Kamp Nr.
Hold
1 1
Point
Point
A:B
A
B
C:D
C
D
1
E:F
E
F
Kamp Nr.
Hold
Point
Point
2
A:B
A
B
2
C:D
C
D
2
E:F
E
F
Kamp Nr.
Hold
Point
Point
3
A:B
A
B
3
C:D
C
D
3
E:F
E
F
Kamp Nr.
Hold
Point
Point
4
A:B
A
B
4
C:D
C
D
4
E:F
E
F
Kamp Nr.
Hold
Point
Point
5
A:B
A
B
5
C:D
C
D
5
E:F
E
F
Kamp Nr.
Hold
Point
Point
6
A:B
A
B
6
C:D
C
D
6
E:F
E
F
Kamp Nr.
Hold
Point
Point
7
A:B
A
B
7
C:D
C
D
7
E:F
E
F
Kamp Nr.
Hold
Point
Point
8
A:B
A
B
8
C:D
C
D
8
E:F
E
F
46
Resultat
Resultat
Resultat
Resultat
Resultat
Resultat
Resultat
Resultat
Antal siddepladser under U21-EM: 9600 Højde på lysmaster: 39 meter Målestoksforhold på tegning af grundplan kan udregnes udfra længden af fodboldbanens midterlinje, der er 68 meter.
23
Planlæg og spil en fodboldturnering i idræt og matematik / U21
Eksempel på antal baner og antal spillere på hvert hold:
Spillere
Baner
Spillerfordeling på banerne
8
1
4:4
9
1
4:4 + Dommer
10
2
3:3, 2:2
11
2
3:3, 2:2 + Dommer
12
2
3:3, 3:3
13
2
3:3, 4:3
14
2
3:3, 4:4
15
2
3:3, 5:4
16
2
4:4, 4:4
17
2
4:4, 4:5
18
3
3:3, 3:3, 3:3
19
3
3:3, 3:3, 4:3
20
3
3:3, 3:3, 4:4
21
3
3:3, 3:4, 4:4
22
4
3:3, 3:3, 3:3, 2:2
23
4
3:3, 3:3, 3:3, 2:3
24
4
3:3, 3:3, 3:3, 3:3
25
4
3:3, 3:3, 3:3, 4:3
26
4
3:3, 3:3, 3:3, 4:4
27
4
3:3, 3:3, 3:4, 4:4
28
4
3:3, 3:3, 4:4, 4:4
45
U21 / Planlæg og spil en fodboldturnering i idræt og matematik
Eksempel på tilrettelæggelse af fodboldturnering 3 I denne turneringsform får spillerne individuelle point og skifter hold og modstandere i hver kamp 7. • Spillerne dømmer selv • Hvert hold hedder et bogstav og forsvarer et mål med samme bogstav • Fire eller tre spillere på hvert hold • Mål kan markeres med kegler • Sejr giver 20 point, uafgjort giver 10 point. Hver scoring tæller et point • Overtrækstrøjer/bånd ligger ved hvert mål Eleverne starter med at udfylde Spillerlisten. Når navnene på alle deltagere er skrevet ind, kan de se hvilke hold, de skal spille på i de enkelte kampe. Spiller nr. 1 skal således spille for hold A i første kamp, for hold B i anden kamp osv. På listen er der lavet op til 6 kampe, men det
7
Turneringsformen kendes også som ”Snickers Cup” fra DBU’s fodboldskoler
Eksempel på baneorganisation
44
kan justeres alt efter hvor meget tid, der er afsat til hver kamp, og hvor lang tid turneringen skal vare. Husk, at jo flere spillere og hold, jo længere tid tager det ofte om at komme fra en kamp til en anden kamp. Når spillerne er ført på deltagerlisten, skrives deres kamprækkefølge på hånden med en tusch. Kampene startes og stoppes centralt, enten ved en tydelig fløjte eller over en højtaler. Efter hver kamp indberetter en spiller fra hver bane resultatet, som føres ind i resultattavlen. Når sidste kamp er spillet, tælles point sammen, og en samlet vinder kåres.
Planlæg og spil en fodboldturnering i idræt og matematik / U21
viborg Stadion Arbejdsark 4
Se mere om stadion og turneringen på www.u21em.dk
Eksempel på tilrettelæggelse af fodboldturnering 2 Der laves to grupper. Det kan være en gruppe med rene pigehold og en gruppe med rene drengehold. Det kan også være, at opdelingskriterierne har været et andet, men der spilles to separate turneringer efter cup-systemet, hvor både vindere og tabere af en kamp går videre – bare hver sin vej. I dette tilfælde med otte hold i en gruppe får hvert hold tre kampe, og der skal spilles på fire baner. I kamp 1 mødes hold A og hold B. Vinderen af den kamp går mod højre i figuren, og taberen går mod venstre. Og så møder de henholdsvis vinderen og taberen af kamp 2. Fordelen ved denne turneringsform er, at holdene hele tiden spiller mod et hold, der må formodes at have nogenlunde samme styrke.
Turnering A
Kamp 1 Hold A - Hold B Kamp 7 Tabere 1 og 2
Kamp 5 Vindere 1 og 2 Kamp 2 Hold C - Hold D
Kamp 12 Vindere 7 og 8
Kamp 11 Tabere 7 og 8
Kamp 9 Tabere 5 og 6
Kamp 10 Vindere 5 og 6
Kamp 3 Hold E - Hold F Kamp 8 Tabere 3 og 4
Kamp 6 Vindere 3 og 4 Kamp 4 Hold G - Hold H
43
U21 / Planlæg og spil en fodboldturnering i idræt og matematik
Skitsen tegnes i matematik / U21
Arbejdsark 4 Viborg Stadion Eksempel på tilrettelæggelse af fodboldturnering 1 Eksempel med 50 børn fra to klasser. Holdene er blandet piger og drenge. Der laves 10 hold med 5 spillere på hvert hold. De 10 hold placeres i to grupper. I dette eksempel vil der i hver runde i gruppespillet være et hold, der sidder over. De spillere kan dømme/tælle mål i de øvrige kampe. Hvis I vil undgå, at et hold sidder over, skal I sørge for, at der er et lige antal hold i hver gruppe. Justér evt. ved holdstørrelserne for at få enten færre eller flere hold.
Antal siddepladser: 9796 Banestørrelse: 68 x 105 meter Målestoksforhold på tegning af grundplan kan udregnes ud fra fodboldbanens midterlinje, der er 68 meter. Målestoksforhold på maste-tegning kan udregnes ud fra afstanden fra jord til top af lysmasterne, der er ca. 40 meter.
Gruppe 1 Hold
Gruppe 2
Antal kampe
Antal mål for
Antal mål mod
Point
Hold
A
F
B
G
C
H
D
I
E
J
Turneringsplan - Gruppe A Kampe
A
B
Antal kampe
Antal mål for
Antal mål mod
Point
Turneringsplan - Gruppe B C
D
E
Kampe
A
A
B
B
C
C
D
D
E
E
A
B
C
D
E
Turneringsplan - Slutspil Kampe
Resultat
Nr. 1 Gruppe A – Nr. 1 Gruppe B Nr. 2 Gruppe A – Nr. 2 Gruppe B Nr. 3 Gruppe A – Nr. 3 Gruppe B Nr. 4 Gruppe A – Nr. 4 Gruppe B Nr. 5 Gruppe A – Nr. 5 Gruppe B
42
27
Planlæg og spil en fodboldturnering i idræt og matematik / U21
Planlæg og spil en fodboldturnering i idræt og matematik I dette forløb arbejder eleverne med at planlægge og gennemføre en fodboldturnering – både på og udenfor banen. Eleverne skal overveje holdstørrelser og regler for spillet, turneringsformen, pointgivning, holdinddeling, forestå og udføre dommerfunktionen (hvis de vælger, at der skal dommer på), notere point og målscorer i regneark og efterfølgende lave statistiske beregninger. Forløbet vil, hvis alle elementer inddrages, således lægge op til et tværfagligt forløb mellem matematik og idræt, men emnet ”fodboldturnering” kan også alene være temaet i matematiktimerne eller i idrætstimerne.
Tilrettelæggelse af en fodboldturnering Eleverne kan selv vælger hvilken form, fodboldturneringen skal have, men alt andet lige så giver en kamp 5 mod 5 eller 3 mod 3 langt flere boldberøringer og muligheder for den enkelte til at være aktivt involveret i spillet, end hvis der spilles 11 mod 11, så læg op til at turneringen skal være med hold af 3 til 5 spillere. Der gives her et par eksempler på, hvorledes en fodboldturnering kan arrangeres, og hvilke forhold der kan være hensigtsmæssige at tage højde for.6 Første overvejelse (for læreren) er, om eleverne, der arrangerer turneringen, selv deltager, eller om de arrangerer turneringen for andre klasser. Hvis arrangørklassen selv spiller, kan der laves en tavle, hvor spillerne efter en kamp noterer resultater, og så bearbejdes det hele først efterfølgende. Udgangspunktet for turneringen er antallet af spillere. Hvor mange elever (klasser) deltager i turneringen? Derefter skal eleverne overveje, om de skal spille kønsadskilt eller kønsintegreret. Hvis turneringen planlægges for flere klasser og årgange, skal de endvidere, overveje om turneringen skal være årgangsopdelt eller måske være opdelt efter noget andet, fx højde, fødselsdag på året. Hvis disse aspekter inddrages, er det oplagt at arbejde med emner som pubertet, fysiologisk udvikling og fysiske forskelle mellem drenge og piger.
Når eleverne har et overblik over antallet af deltagere og fundet frem til, hvordan de skal matches, så planlægges turneringsformen. I kan lade eleverne selv udforme turneringsformen eller bruge et af eksemplerne på de næste sider. Når turneringsformen er på plads, skal der trækkes lod om holdenes placering i grupperne, og i cup-turneringen skal der trækkes lod om første kamp. Derefter skal den endelige turneringsplan udarbejdes i regneark og i udskrift, så holdene kan se hvor og hvornår, de skal spille. Regler skal aftales, så ingen deltagere er i tvivl om, hvad de må og ikke må. Hvor lang tid varer kampene? Hvor store skal målene være og banen? Hvor meget tæller et mål, en sejr og en uafgjort kamp? Her er der masser af muligheder for at arbejde med forhandling, spiludvikling og samarbejde… Så skal der sættes baner op og måske dømmes kampe, hvis ikke det er besluttet, at spillerne selv dømmer, mens de spiller. Undervejs skal resultater noteres og stillinger løbende opdateres. Efter sidste kamp skal det endelige regnskab gøres op. Hvem vandt? Og hvorfor?
På http://jyske3bold.dk kan findes regler mm. til 3 mod 3 kampe. Eller læs på DBU’s hjemmeside, hvordan man kan arrangere fairplay stævner 3 mod 3 til 7 mod 7, www.dbu.dk
6
41
T… FRA FÆLLES MÅL I IDRÆ har tilegnet sig frem mod, at eleverne Undervisningen skal lede d til at stan i dem ter sæt eder, der kl.) kundskaber og færdigh og små- og minispil (5. ter ræt did hol de sere • deltage i regelba hed i forhold til som ærk opm ial soc og e • udvise samarbejdsevn kl.) idrætslige aktiviteter (5. rence (5. kl.) indereaktioner i konkur • forholde sig til tabe-/v digheder (5. kl.) fær res and og e egn eder i • acceptere forskelligh fairplay (5. kl.) • forstå betydningen af e lege, spil og føre forskellige idrætslig • organisere og gennem aktiviteter (7. kl.) var i regelbasetil egen rolle og eget ans • forstå og forholde sig kl.) (7. rede idrætsaktiviteter ner i konkureptere tabe-/vindereaktio • forholde sig til og acc rence (7. kl.) et (7. kl.) else med fairplaybegreb • handle i overensstemm ATIK… FRA FÆLLES MÅL I MATEM har tilegnet sig frem mod, at eleverne Undervisningen skal lede stand til i dem ter sæt der r, ede kundskaber og færdigh og sandsynlighed at i arbejdet med statistik eller og diaformidle data, bl.a. i tab og le and beh , mle dsa • in grammer (6. kl.) kl.) istiske undersøgelser (6. • gennemføre enkle stat er i tabeller og tion rma info og a e dat • læse, beskrive og tolk diagrammer (6. kl.) reber til beskrivelse, • anvende statistiske beg ing af data, tilretolkn fort og analyse nemføre enkle stagen telægge og (9. kl.) tistiske undersøgelser
40
Brug bolden i fysik og idræt / U21
Boldeksperiment nr. 4 Vi vil nu have en fodbold til at svæve længere i luften, samt få den til at skrue.5 Når vi sparker til bolden, tilfører vi den en kraft. Bolden vil begynde at bevæge sig. Når bolden er i luften, vil farten dæmpes af vindmodstand, og tyngdekraften vil trække den mod jorden. Sparkes bolden langs græsset vil farten dæmpes af den friktion og modstand, der er i græsset. Derfor er græsset fx klippet helt kort, og nogle gange bliver det også vandet, når der spilles internationale kampe, så bolden kan trille så hurtigt som muligt. Hvis vi rammer bolden på siden, vil vi tilføre den et skru - og så træder Magnus effekten til. Magnus effekten virker altid i en ret vinkel til hastighedens vektor og aksen, som bolden skrues om. Så for en bold, der skruer 100% om den horisontale akse – backspin – vil kraften være vertikal. Bolden vil løfte sig. Det er det princip, der er anvendt i konstruktionen af et golfjern. Hvis aksen for skruet flyttes, får bolden også en anden bane i luften. Hvis bolden rammes på højre side, vil bolden dreje om en vertikal akse og skrue mod venstre. Det handler altså om at kunne kontrollere, hvor man rammer bolden.
Bolden rammes nu på højre side, bolden accelererer og bevæger sig mod venstre. Der sker nu det, at luftstrømmen omkring bolden også ændrer sig og skruet bliver forstærket af ændringen af luftstrømmen omkring bolden. Resultatet bliver, at bolden skruer mere og mere: Boldens nøjagtige bane vil dog også afhængig af boldens momentum, vind, vejr, boldens størrelse, vægt, overflade mm., hvilket vi ved ud fra de diskussioner, der har været omkring konstruktionen af nye fodbolde. Eksperimenter nu med at skrue forskellige typer bolde – vægt, størrelse og overflade – og eksperimenter også med forskellige sparkeformer. Anvend evt. også tennisketsjer eller bordtennisbat, så eleverne kan lave ”overspin”, og se at bolden ”dykker” hurtigere. Sæt en ”mur” op til et frispark og forsøg at skrue bolden udenom.
Se flere eksempler på www.youtube.com. Sørg på "Bernoulli's princip". Se et fremragende eksempel på www.youtube.com. Skriv: "Roberto Carlos: Bernoulli's princip"
4
5
30
39
U21 / Brug bolden i fysik og idræt
Tegn, mal eller byg en model af stadion i billedkunst / U21
TEGN, MAL ELLER BYG EN MODEL AF STADION I BILLEDKUNST I forbindelse med forløbet i matematik kan der arbejdes videre med design, arkitektur, tegninger eller modellering i billedkunst (eller fremstille en model i sløjd). Forløbet i billedkunst kan også stå alene. Boldeksperiment nr. 2 I et spark vil foden kolliderer med bolden, og benets momentum overføres til bolden, og bolden vil bevæge sig, da benet (oftest) besidder større momentum end bolden. Enten via større hastighed eller større masse. Hvis en bold skal sættes i bevægelse (accelerere), er der altså en kraft udefra, der skal ramme den – eksempelvis en fod. Newton’s lov om acceleration siger følgende: Acceleration = kraft (Newton) / massen (kg). Så jo større kraft der rammer bolden, eller jo lettere bolden er, jo mere accelerer bolden. Samles de to principper, momentum og acceleration, så gælder det, at momentum i bolden er afhængig af kraften der overføres fra fod til bold, og tiden hvor der er kontakt mellem fod og bold. Faktisk gælder det, at kraften i bolden er lig med ændring i bevægelsesmængden delt med den tid, det har taget at ændre bevægelsen af bolden. Hvis bolden er i bevægelse i forvejen, skal boldens momentum enten trækkes fra eller lægges til den kraft, der tilføres. Dette kan vises ved at tilføre forskellige typer af bolde samme kraft, og man vil se, at jo tungere bold, jo mindre acceleration. Der kan også arbejdes med teknikken i sparket og eksperimentere med at forlænge kontakttiden mellem fod og bold, så mere kraft fra benet overføres i bolden. F.eks. ved at sparke til en bold, der triller mod sparkeren.
Boldeksperiment nr. 3 Nu skal vi have bolden til at skrue, og forstå hvordan vi får bolde og frisbees til at svæve. Det hjælper Magnus effekten 2 og Bernoulli’s princip 3 os med at forstå. Bernoulli’s princip siger, at trykket er lavere, når luften er i bevægelse, og et givent legeme i luften vil dermed bevæge sig fra et højt tryk mod det lavere tryk. For en flyvemaskine betyder det, at der skal skabes et lavere tryk over vingerne end under vingerne. Luften skal altså sættes mere i bevægelse over vingerne end under vingerne. En frisbee og en flyvinge er derfor konstrueret, så overfladen er længere på oversiden end på undersiden. Luften har således en længere vej at tilbagelægge over end under, og luften bevæger sig dermed hurtigere, hvilket skaber et lavere tryk. Ergo, frisbeen og flymaskinen vil svæve.4 Mål overfladen og underfladen på en frisbee. Prøv at kaste den. Tag et stykke papir, ca. A5 størrelse. Hold på det i hver hjørne på den korte led. Pust på oversiden af papiret. Hermed er der større hastighed af luften på oversiden, hvilket skaber lavere tryk. Papiret står lige ud i luften! Lig på ryggen. Pust under en bordtennis med et sugerør eller hold en tændt føntørrer under en bordtennisbold. Luftstrømmen er med til at bevæge bolden. Stil to tomme sodavandsdåser på en glat overflade. Pust med et sugerør (eller en føntørrer) mellem de to dåser – de to dåser skulle gerne ende med at rykke ind mod hinanden.
Eksempel på forløb Med baggrund i skitsen af stadion, som eleverne lavede i matematik, bygger eleverne små modeller eller laver tegninger af stadions. Forløbet kan også tage sit udgangspunkt i billederne og målene opgivet på arbejdsarkene 1-4. Eleverne kan arbejde med at gengive virkeligheden så tro som muligt, eller der kan arbejdes mere eksperimenterende med forskellige typer af materialer, udtryk, stemninger og teknikker. Er eleverne arkitekter, der skal ”sælge” projektet til investorer og byggeansvarlige med vellignende modeller og tegninger, eller er de kunstnere, der skal udtrykke en stemning, holdninger og følelser? Forløbet kan også indeholde en tur til stadion, hvor eleverne tegner/maler stadion ud fra direkte iagttagelser. Eksempelvis ud fra temaet, mennesker i bevægelse. Eleverne kan deles i grupper, der arbejder med hver deres stadionprojekt, forskellige teknikker, opgaver eller materialer, eller de kan arbejde med samme udgangspunkt men med forskellige udtryk og stemninger. Der er således mange differentieringsmuligheder i forløbet, og der er muligheder for at tilpasse forløbet til forskellige dele af Fælles Mål både i forhold til trinmål efter 5. klassetrin og i billedkunst som valgfag.
Fra Fæ lles M ål i bill slutm ål eft edkun er 8./ 9. klass st – etrin Under … visnin gen sk tilegn al lede et sig fr k e undsk m mo stand aber o d, at e til at levern g færd e har ighede r, der s ætter • anve dem i nde pra ktiske forms erfarin progli ger og ge ele tion i b teoret mente illedar isk vid r som bejde • eksp en om form, erime farve o n tere m g kom tioner ed bille posiaf visu dudtry elle fo • unde k og b rmer i rsøge enytte d o e g n arbejd kombin billeds funktio e med kaben an inde relatio de pro • analy n for a nen m ces rkitekt sere o ellem g refle ur og d visuell fo ktere fo rm og e e frem rskellig sign stilling • unde e fago er rsøge m rå o ders b g refle betydn rug af ktere o ing for ver ark • kom bæred itektu munik y g r og de tig ud ere be vikling signs visuell tydnin e udtr ger, m yk • præs eninge entere r og ho egne v ldning udstilli isuelle er i nger i projek det off • vælg ter mu entlig e og a n d t e n li vende rum gt og v • bidra forske ed ge me llige b d visu illedfo for sko elle ud r len m tryk i k er i for ulturp midlin rojekt gen er i ell er ude n
Forløbet kan afsluttes med en udstilling.
² Efter den tyske fysiker, Heinrich Magnus, der studerede luft omkring roterende cylindere ³ Bernoullis princip er opkaldt efter den schweiziske videnskabsmand Daniel Bernoulli. Han fastslog, at hvis den samlede energi i en given luftmasse i følge loven om energiens bevarelse skal være konstant, så vil luftmassen udøve et lavere tryk på omgivelserne, hvis den er i bevægelse, end hvis den står stille. Bernoullis princip er den primære årsag til at vinger på flyvemaskiner samt fugle og andre dyr der praktiserer svæveflyvning, kan løfte deres ”ejer” til vejrs – og altså også årsagen til, at bolde og frisbees kan svæve i luften.
38
31
Brug bolden i fysik og idræt / U21
BRUG BOLDEN I FYSIK OG IDRÆT Der er dømt frispark lige uden for straffesparksfeltet. Spilleren tager tilløb til bolden, sparker og skruer bolden uden om modstandere og målmand, og bolden ender helt oppe i målhjørnet. Fantastisk mål, men hvordan kan det lade sig gøre? Naturfaget fysik kan være med til at forklare forskellige fysiske faktorer i fodboldspillet. Det er i dette fag vi får svarene på: - Hvordan man skal sparke til bolden, for at den kommer op i luften og for at ramme den med størst mulig kraft - Hvordan man kan få bolden til at skrue - Og hvorfor bolden altid ender med at lande igen. Og i faget idræt kan teorien afprøves i praksis. Boldeksperiment nr. 1 En bold i bevægelse besidder en vis bevægelsesmængde (også kaldet momentum), der er lig massen af bolden (kg) gange hastigheden (m/sek) af bolden. Dette kan illustreres med to bolde. En basketball og en tennisbold. Boldene slippes fra omkring brysthøjde på samme tid.1 Idet boldene falder mod jorden opbygger de momentum. Når basketballen rammer jorden, rebounder den og kolliderer med tennisbolden. Lige inden boldene kolliderer, bevæger de sig med samme hastighed, men basketballen har en større masse og derfor større momentum. Der sker nu det, at basketballen overfører det meste af sit momentum over i den lettere tennisbold, og resultatet er, at tennisbolden springer meget højt og basketballen næsten ikke springer fra jorden. Forsøget kan også laves med tre bolde, hvor der udover en basketball og en tennisbold benyttes en bordtennisbold.
/kemi…
Fra Fælles Mål i fysik
verne har tilegnet l lede frem mod, at ele Undervisningen ska dem i stand til at r tte sæ der er, hed dig sig kundskaber og fær er til at beskrive eller kemiske begreb • anvende enkle fysiske e, korrosion tism gne ma er und r, her hverdagens fænomene og tyngdekraft (8.kl.) æt…
Fra Fælles Mål i idr
verne har tilegnet l lede frem mod, at ele Undervisningen ska dem i stand til at r tte sæ digheder, der sig kundskaber og fær per med såvel med forskellige boldty • udføre handlinger kl.) (5. ber som slagredska hænder som fødder, ægelser og bev ige psl kro af gen • mestre koordinerin (7. kl.) bevægelsesmønstre smønstre (7. kl.) ægelser og bevægelse • vurdere kropslige bev e spil (7. kl.) llig ske for i er hed dig • anvende tekniske fær elsesmønstre (9.kl.) bevægelser og bevæg • analysere kropslige r som tte el individuelle idræ • mestre teknik fra såv holdidrætter (9.kl.)
¹ Forsøget kan også ses på youtube.com og her: http://www.ap.smu.ca/demonstrations/index.php?option=com_content&view=article&id=78&Itemid=85
32
37
Design af spilletøj i håndarbejde / U21
DESIGN AF SPILLETØJ I HÅNDARBEJDE Danmarks spilledragt er rød og hvid – som Dannebrog – men gennem tiderne har designet ændret sig en del, både med hensyn til farvenuancer, mønster, snit og længde af shorts og t-shirts. Hvordan skal den næste spilledragt se ud? Og hvordan skal den se ud, hvis man kommer fra Island eller England? I forløbet i håndarbejde arbejdes der først og fremmest med den kreative designproces, men også med den æstetiske, funktionelle og kommunikative synsvinkel. Hvad skal spilletøjet signalere? Hvordan skal det se ud, og i hvilket materiale skal det laves, hvis det også skal leve op til nogle funktionelle krav? Eller skal designet være mere futuristisk og kunstnerisk? Eksempel på forløb Eleverne starter med at undersøge, hvordan det nuværende spilletøj ser ud i de enkelte lande, hvordan tøjet og designet har udviklet sig historisk, samt i hvilket materiale det er fremstillet. Eleverne kan deles i grupper, der alle beskæftiger sig med Danmark, eller hver gruppe vælger hvert sit land. Eleverne overvejer: - Hvad spilletøjet skal signalere og kommunikere - Hvad der er vigtig for funktionen - Farver og mønstre - Materiale - Hvordan det skal fremstilles Når design og materiale er valgt, starter arbejdet med at fremstille spilletøjet. Forløbet kan afsluttes med en udstilling, hvor eleverne beskriver tankerne bag designet, med en cat-walk eller måske bæres tøjet, når eleverne skal på stadion for at se fodbold?
36
Mål i Fra Fælles
håndarbej
…
de, slutmål
t har tilegne at eleverne frem mod, d til at de an le st i al sk m n de ge tter Undervisnin heder, der sæ er og færdig sig kundskab år inspiraori der indg processer, hv gn ring si ue de al e ev tiv udførelse og • forstå krea æssigt anlægning, pl sm r, rk ee væ id nd tion og skabende hå sig gennem • udtrykke r i egne idee arbejde gangspunkt ter med ud uk od pr e ill • fremst ligt præg med person nskilde • formgive og m inspiratio so en en r, farver, form rd ve om e te ler, knikke • brug ed materia m re te en • eksperim isk, fra en æstet funktion produkt ud e ig rd fæ t g til de nkel • forholde si ikativ synsvi og kommun funktionel n se oces på designpr ter • sætte ord tile produk sr og arbejd emstille teks fr og ve gi ler, teknikke ia er • form at m e ig ss æ m ts ig • vælge hens elære redskaber tion og farv ters betyded komposi ssige produk æ sm • arbejde m rk væ nd hå på er pl • give eksem det nsmiddel mmunikatio samspil med produkter i ning som ko ne eg le id e og form • præsenter samfund omgivende
33
Skriv og syng en slagsang i musik / U21
Skriv og syng en SLAGSANG I MUSIK I forbindelse med fodboldkampe kan der være en del musik og sang involveret. En landskamp starter med, at de to landes nationalmelodier spilles, og når kampen går i gang, så har publikum og fans ofte en eller flere slagsange på repertoiret – ”… og vi sejler opad åen – vi sejler nedad igen…”. Derudover er der også en tradition for, at der op til slutrunder, som Europa- og Verdensmesterskaber laves en slagsang. Vi kender vist alle i en eller anden udstrækning sange som ”Vi er røde, vi er hvide..”, ”En, én for alle, alle for en..”? Så hvad er mere oplagt end at trække lidt fodboldstemning ind i musikundervisningen – eller musikundervisningen ud på fodboldstadion? Eksempel på forløb: Musik og fodbold kan kombineres på flere måder, men først og fremmest er det en oplagt mulighed for at samtale om musikkens funktion og virkning som samlende, stemningsskabende, opildnende og manipulerende, men der kan også arbejdes med andre aspekter og i Musik som valgfag, er der muligheder for at arbejde mere i dybden med koblingen mellem fodbold og musik. Eksempelvis: - Nationalsange fra de forskellige lande - Danse- og musikkultur fra de forskellige lande - Eleverne kan arbejde med samspil og sang omkring kendte danske (og udenlandske) fodboldslagsange - Anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder, herunder computer, i skabende musikalsk arbejde med at fremstille slagsange o.lign. til Danmark – eller et andet land
34
trin…
. klasse
es Mål
i musik
–
l for 6 slutmå
r verne ha i d, at ele tter dem frem mo e sæ d r e le l d a r, e sk d n e e h g ig in rd n g fæ Undervis skaber o sig kund tilegnet l at usikalsk stand ti i fælles m abende sk d e m de og e og e lytten • deltag ske sang st ldre dan e ls e ld fremme ye og æ n g udfo f o a t e rs ir o , fø et repert re sprog d e n g a n å sy p • e kstmt sang nsk tydelig te salmer sa k og sve ng samt rs la o k n , g k o ls on enge n intonati mikrofo med god m uden • synge so lturer d e m l re ellige ku ve k så rs le fo ta a r og and fr ud se n a m sd ru ente e i fælle usikinst usikalsk m m , e e d m n • deltag e m b a ste de krop, puter, i sk • anven der com er, herun hjælp d il k g n ker ved kla usikstyk m å e sm ller arbejd elodier e enkle m elser • skabe og drøft r menter te rskelri u e p sp m k k co e si u i fo a af lse til m sik ud fr e u tå m rs re fo e ed • arrang mt og m pmærkso er • lytte o rt a il st g kulturer rer o fra andre lige gen ing som til musik b og virkn a n sk o d ti n k n og fu s n e n • vise ke k e dn de usik nde, opil le om m gsskabe • samta in n m e e, st samlend lerende manipu
Fra Fæll
35