Haven til Maven - naturen på din tallerken by Haver til Maver

jakob keller

Lær at så dine egne grøntsager og lave let og sjov mad som rodfritter og blomsterkage. Bliv klogere på økologi og mange andre skønne grønne ting, der gør dig glad helt ned i maven. Haven til Maven handler om de planter, vi spiser, hvor de kommer fra og hvordan vi, planterne, dyrene og hele naturen, hænger sammen i et fint samarbejde. Du bliver taget med på en fascinerende rejse forbi din mors altankasser og langt ud i en grøn verden, hvor du bliver klog på naturens helt fundamentale egenskab – at få planter til at gro. En rejse, som ender i køkkenet med opskrifter til børn på mad, de gider spise. Haven til Maven giver dig og andre børn inspiration og et spændende indblik i naturens mange sammenhænge og køkkenets krinkelkroge. Bogen er lavet med tilskud fra Fødevareministeriet.

FORLAGET olivia

Haven til maven

Spis NATUREN

jakob keller fotos columbus leth

Haven til maven . naturen pa din taller ken

Bogen er lavet med tilskud fra FĂ¸devareministeriet

Haven til Maven250909.indd 4

25/09/09 10.04

jakob keller fotos columbus leth GRAFIK mette reichstein ejlersen

Haven til maven . naturen pa din tallerken

forlaget olivia

Haven til Maven250909.indd 5

25/09/09 10.04

Haven til Maven250909.indd 6

08/10/09 13.15

kapitel 4

60 62 64 68 70

side 58

Blomsten Bien, blomsten og alle de andre ... Blomster du kan spise Dyrk dine egne spiselige blomster Lav mad med blomster

Blomsten

God læsning.

Hvis vi tager kapitlet om roden som eksempel, så starter det ud med at fortælle om rodens funktion og dernæst om, hvordan roden arbejder sammen med naturen omkring den. I midten af kapitlet kan du læse om al den mad, vi spiser, der stammer fra rødder. Til sidst i kapitlet kan du lære at dyrke dine egne rødder i en spand eller i haven og bagefter følge sjove opskrifter, hvor du kan lære at lave mad med rødder. Kapitlerne om de andre dele af planten er bygget op på den samme måde.

Denne bog er bygget op på præcis samme måde som en plante. Som du kan se på siden her, har en plante i alt 6 dele: roden, stænglen, bladet, blomsten, frugten og frøet. Hver enkelt af de 6 plantedele spiller deres egen helt bestemte rolle for planten og i samspil med naturen omkring den. I denne bog har vi givet dem hvert deres kapitel.

bogens natur

76 78 80 84 86

side 74 Frugten – transport for frøet Frugten til lands, til vands og i luften Frugter du kan spise Dyrk dine egne frugter Lav mad med frugter

FRUGTEN

kapitel 5

Frøet – et nyt liv Fra frø til plante Frø du kan spise Spir dine egne frø Lav mad med frø

92 94 96 100 102

side 90

froet

kapitel 6

Haven til Maven250909.indd 7

25/09/09 10.04

Stænglen – i lange baner Træet Stængler der styrer Stængler du kan spise Dyrk dine egne stængler Lav mad med stængler

28 30 32 36 38

Stænglen side 26

kapitel 2

44 46 48 52 54

12 14 16 20 22

side 10 Roden – plantens anker Jorden under dine fødder og negle Rødder du kan spise Dyrk dine egne rødder Lav mad med rødder

roden

kapitel 1

Bladet – plantens madfabrik Kampen om maden Blade du kan spise Dyrk dine egne blade Lav mad med blade

side 42

B ladet

kapitel 3

Haven til Maven250909.indd 8

25/09/09 10.04

TAG EN BID AF NATUREN

er, og hvordan de hænger sammen med Denne bog handler om de planter, vi spis lsesrejse, forbi din mors kedelige altannaturen. Du bliver taget med på en opdage en, vi kalder NATUREN. kasser og langt ud i den vilde og grønne verd r du graver dig gennem den sorte muld Du starter din rejse ved plantens rod, hvo du plantens grønne blade, du dufter til og op i plantens stængel. Derefter besøger ne frugt. Til sidst sår du plantens frø, så blomsterne, og du tager en bid af den mod det hele kan starte forfra igen. grøntsager, du spiser. Hvorfor er guleUndervejs bliver du klog på de frugter og erlige ud? Og hvordan spiser man en roden orange? Hvorfor ser blomkål så und t i munden? brændenælde, uden at det gør helt vildt ond rgsmål, du ikke vidste, at du havde. Du får også svar på en masse underlige spø lugter mit tis, når jeg spiser asparges? Gror der lakridser under jorden? Hvorfor en kinaradise på kinesisk? Og findes der Har en plante kønsorganer? Hvad hedder tyggegummitræer? kan gro dine helt egne økologiske frugter Flere steder i bogen lærer du, hvordan du jemme uden kunstig gødning og kemikaog grøntsager i en krukke eller spand derh du har lært om, hvordan naturen hænger lier. Det kan virke som ren magi, men når dler nemlig i høj grad om at lade naturen sammen, er det bare økologik. Økologi hanalt for meget. Så skal den nok give os klare det meste selv, uden at vi blander os noget sundt og godt at spise.

der kan spises. Så derfor byder bogen her Og det er det bedste ved naturen. Alt det, der uddeler cirkelspark og favoritter på opskrifter med sunde rodfritter, wokmade og frugt. som burger og pizza, der er fyldt med blad en til ende, bliver du kernesund og får Naturen er fuld af eventyr, og læser du bogjord i hovedet. æblekinder, blomkålsører, kartoffeltud og God appetit!

Haven til Maven250909.indd 9

25/09/09 10.04

Kapitel 1

roden Når du leger i din have eller i skoven, findes der en skjult verden, du aldrig lægger mærke til. Faktisk kan du slet ikke se den, for den gemmer sig nede i jorden under dine mudrede gummistøvler. Denne underverden er lige så stor og fyldt med liv, som den verden du kender … bare omvendt og med . nedad hovedet

Haven til Maven250909.indd 10

25/09/09 10.04

Hernede i jorden bor svampe, bakterier og underjordiske dyr, der kribler og kRAbler. Det er ogsĂĽ her, du finder planternes forgrenede rĂ¸dder, der forbinder den ene verden med den anden. Men hvad skal planterne overhovedet med rĂ¸dder? Og hvad sker der nede i den dunkle og mystiske verden, vi kalder for jord? 11

Haven til Maven250909.indd 11

25/09/09 10.04

SÅDAN FUNGERER DET

roden plantens anker Planter er nærmest umulige at trække op af jorden, når de først har slået rod. De forgrenede rødder på eksempelvis et træ fungerer som et anker, der holder træet fast til jorden, så det ikke bliver revet op af stærke efterårsvinde, forbipasserende dyr eller irriterende børn, der gynger og klatrer i dets grene.

HÅR PÅ RODEN Roden er dækket af millioner af små mikroskopiske rodhår. Selv har du kun cirka 100.000 hår på hovedet. De mange rodhår kan give rødderne på selv en lille plante en overflade på størrelse med en villahave. På den måde kan rødderne suge masser af vand til sig fra jord, der ellers ser tør ud.

ned

ØHH – H ... UND VI SK ER N LKEN V YLD EDA EJ D?

SPIS SÅ GRØNT DINE SAGE R! I jorden findes mineraler, der er som en slags vitaminpille for planten. Vandet i jorden opløser mineralerne, og roden suger dem med op i planten. Mineraler har besværlige og underlige navne som magnesium, fosfor, calcium og kalium … og ikke nok med, at de er besværlige at udtale … de er også sunde. Planterne bruger mineralerne til at lave nogle stoffer, som din krop slet ikke kan undvære. Det er derfor, din mor er efter dig, når du spiller kræsen og sidder og stikker surt til broccolien.

t? u de har te d vids e i Arizona der in d, I en m ndet en ro meter 0 u f 6 n ma t sig belt så grave b havde Næsten do etårn ned. som Rund langt er højt.

Hvorfor farer en rod ikke vild i den mørke og ufremkommelige jord? Den bliver guidet af en slags indbygget tyngdekraft og lysmåler, der sidder i rodspidsen. Derfor vil roden fra en plante altid gro nedad og væk fra lyset – ligegyldigt hvor mange gange, du vender den på hovedet.

Haven til Maven250909.indd 12

25/09/09 10.04

TO TYPER AF RØDDER

STOP TYVEN Ligesom et egern har et forrådskammer, hvor den gemmer nødder til vinteren, så gemmer planter også mad til tider, hvor de har brug for ekstra energi. Planterne spiser nu ikke nødder som egernet eller sovs og kartofler ligesom os. De gemmer deres mad i form af sukker, stivelse og andre kulhydrater. Nogle planter gemmer deres forråd i rødderne, så roden svulmer op og bliver stor som en gulerod, en pastinak eller en rødbede. Når du så spiser en gulerod eller en radise, stjæler du faktisk den mad, som planten møjsommeligt har gemt til senere brug.

Trevlerødder gror som et slags filtret kluddermortæppe tæt under jordens overflade. Græs er et eksempel på en plante med trevlerødder.

Pæleroden er en lang rod, der borer sig lodret og dybt ned i jorden. Mælkebøtten og guleroden er eksempler på planter med pælerod.

AF B

ANE N AF - HE R KO BANEN MME BAN R ANE N!!!

DEN LILLE RODHÆTTE Rødder er så stærke, at de kan gro igennem asfalt, kloakrør eller op gennem gulvet i dit hus. En rod gror fra spidsen, så det er hårdt og besværligt for den lille rodspids at grave sig gennem jorden, der kan være hård som beton, udtørret og fyldt med sten. Derfor er roden udstyret med en slags beskyttelseshjelm yderst på spidsen. Det er en rodhætte, der udskiller slim … Det lyder måske lidt ulækkert, men slimet gør det lettere for spidsen at trænge igennem jorden.

SKÅL For at overleve skal du drikke vand, og det skal planter også. Planter suger vand op fra jorden gennem deres forgrenede netværk af rødder. Mange planter kan ikke nøjes med et enkelt glas vand. Et fuldvoksent bøgetræ kan drikke lige så meget vand som en elefant – flere hundrede liter vand om dagen. Både pælerødder og trevlerødder suger vand til planten, men fordi de gror i forskellige lag i jorden, så behøver de ikke at konkurrere om at slukke tørsten.

vids En enk te du det? elt kan sam plantes rødd hundre let være fle er de kilo re meter la ng.

Haven til Maven250909.indd 13

01/10/09 14.19

SÅDAN FUNGERER DET

jorden

em g de enn n trækker vejret g

de n.

Hvad er jord egentlig? Jord er en stor mudderkage af vand, luft, sten i alle størrelser, rådnede rester fra døde planter og dyr, lort fra de levende dyr og masser af kryb og kravl, orme og bakterier. Faktisk vrimler det med liv i den beskidte jord, og der kan bo flere levende væsner i en enkelt skefuld jord, end der er mennesker på jordkloden. Ikke så underligt, at din mor synes, du har jord i hovedet, når du slæber dine møgbeskidte støvler med ind i huset.

øj ne ,o

under dine fodder og negle

e Regnorm

en ing r n ha

STENET JORD En stor del af jorden består af en masse forskellige sten i alle størrelser. Nogle er kæmpestore, mens andre er blevet knust og slidt ned i mindre og mindre størrelser gennem millioner af år. I jorden finder du:

Sten: De er gode at smide i vandet. Grus: Kender du fra grusvejene. Sand: Kender du fra sandkassen. Silt: Mindre end sand – lige så fin som mel. Ler: De mindste partikler – bliver klistrede, når de bliver tilsat vand.

JORDENS KIRKEGÅRD Det øverste lag i jorden kalder man ’humus’. Det består af døde dele af planter og dyr. Det kan være gamle væltede træer, nedfaldne grene og frugter, visnede blade, et dødt pindsvin eller andre rådne dyr og insekter. Det hele er fyldt med sunde mineraler, der er god næring for planterne, men rødderne kan ikke suge næringen til sig fra f.eks. en død gråspurv, før den er brudt helt ned i små mikroskopiske stykker. Det arbejde klarer orme, insekter, bakterier og svampe. Dem kalder vi for ‘nedbryderne’.

Haven til Maven250909.indd 14

25/09/09 10.05

REGNORMEN Regnormen er nok den vigtigste af alle nedbryderne. Regnormens favoritmad er visne blade og mindre dele fra døde dyr og planter. Efter den lange vej gennem ormens tarm kommer det hele ud som regnormelort – den bedste, naturlige gødning, der findes. Regnormen bor i lange, hjemmelavede tunneller under jorden. Tunnellerne gør, at regnvand og ilt bliver bedre fordelt rundt i jorden.

ØRENTVISTEN I gamle dage troede man, at ørentvisten kunne kravle ind i ens øre om natten og bide hul i trommehinden. Det er nu ikke ørevoks, den har på menuen. Ligesom de andre nedbrydere lever den af døde insekter og plantedele.

. pa besog hos nedbryderne

BÆNKEBIDEREN Spiser bænke …? Tja … måske, hvis det er en gammel rådden træbænk, for bænkebideren spiser og nedbryder døde dele fra planter. Bænkebideren er i familie med krabben og hummeren. Den er et krebsdyr, der af mystiske årsager ikke lever i vandet … og bænkebideren ånder faktisk stadig ved hjælp af gæller ligesom en fisk.

I LLE SKU MIN . Å S E SE G .. BAR AMLIN S SKO

TUSINDBENET er også medlem af nedbryderne. Den er lidt af en pralhals, for det tusindben i verden med flest ben har kun 750 ben.

SVAMPENE – RODENS BEDSTE VENNER Når humuslaget har været igennem tarmen på insekter og orme, går svampene i gang. Det er ikke champignoner, men helt små svampe, der gror i et filtret net, der minder lidt om candyfloss. Nogle af svampene er blevet bedste venner med rødderne og har fået lov til at slå sig ned og endda gro ind i rødderne. Roden er en god vært og giver svampene sukker. Til gengæld hjælper svampene roden med at finde vand og mineraler i jorden.

BAKTERIERNE De mindste af nedbryderne er bakterierne. De består kun af en enkelt celle, og der kan være hundrede millioner af dem i et enkelt gram. De er eksperter i at bryde jord ned i små stykker af gode mineraler, som rødderne nemt kan suge til sig. Nogle af bakterierne bor på rødderne, hvor de bliver fodret med sukker og vand, de kan leve af. 15

Haven til Maven250909.indd 15

25/09/09 10.05

Det du kan spise

r i e d rod

DU KAN SPISE De fleste rødder er trevlede, seje og helt uspiselige – prøv bare at sætte tænderne i rødderne fra et grantræ eller en stuebirk. Heldigvis har vores forfædre (dem, der boede i huler og opfandt den dybe tallerken), gennem mange tusinde år fundet frem til nogle få rødder, vi kan spise, der ikke er giftige, og som smager godt. Prøv at spise dig igennem listen af rødder på de næste sider, og se om du er enig med din tiptiptiptiptiptiptiptiptipoldefar i hans valg af spiselige rødder.

SMAGEN AF GODE NØDDER Jordskokken ligner lidt en grim og knoldet kartoffel, men den har en fin, nøddeagtig smag. Selvom jordskokkens spiselige rødder er små, så kan resten af planten blive over 3 meter høj. Planten er i samme familie som solsikken, der jo også kan blive mange meter høj.

EN SEJ NYSER Du er sej, hvis du kan lide peberrod, for roden er så stærk, at det kilder og kradser i næsen, når den ryger indenbords. Derfor er det normalt kun noget, voksne spiser oven på smørrebrød med kødpålæg. Amerikaneren Al Weider (der åbenbart ikke kunne fordrage peberrod) kom i Guinness Rekordbog for at kaste en peberrod 24,5 meter. Prøv at stikke den.

Hvis du en dag forsøger at grave ned til kineserne, så støder du måske på roden ginseng på vejen. I Kina har de nemlig brugt ginseng som medicin i over 2000 år. Kineserne syntes, at ginseng lignede en menneskekrop. Derfor måtte det jo være en guddommelig plante, som kunne kurere alverdens sygdomme. Det var kun de allerfineste i Kina, der måtte spise ginseng.

En fornem rod 16

Haven til Maven250909.indd 16

01/10/09 14.19

LAKRIDSRODSDRIK Kom en lakridsrod i en kande med 1 liter vand. Lad vandet stå i køleskabet i mindst en time, så lakridssmagen trænger ud i vandet. Tip: Hvis du bruger danskvand, så får du lakridssodavand. Hvis du bruger kogende vand, kan du lave lakrids-te. Du kan købe lakridsrod i helsekostbutikker.

DEN GIFTIGE, SORTE SLANGE Når du køber en skorzonerrod, er den altid møgbeskidt og fyldt med jord. Landmanden skyller ikke roden ren, fordi jorden beskytter roden mod ilt, der ellers ville gøre roden helt brun og kedelig. Indeni er roden nemlig helt ren og hvid. Navnet skorzoner stammer fra italiensk og betyder ”giftig, sort slange”, og måske derfor er den blevet brugt som medicin mod bid fra giftige dyr.

FRA MEDICIN TIL SLIK Noget af det bedste slik har rødder i en rod. Smagen af lakrids stammer oprindeligt fra lakridsroden, og som en bonus kan man fra lakridsroden udvinde et sødemiddel, der er 50 gange sødere end sukker. I gamle dage brugte man roden til medicin, tandpasta, hostesaft og afføringsmiddel.

MA DE I N CHI NA

Pastinak

ke n sn ak ke

PASTINAKKEN

I DANMARK HAR JEG ROD Radisen. Mere dansk bliver en grøntsag vist ikke. Med dens røde og hvide nationalfarver er den så dansk, at den er lige til at skære i skiver og lægge på en god dansk ostemad … Ikke helt! For radisen stammer oprindeligt fra Kina, hvor den har været dyrket i tusinder af år. Den har kun været dyrket i Danmark i de sidste 400 år.

Pastinakken har en nakke. Den sidder helt oppe ved toppen og buler ud. På den måde kan du kende den fra alle de andre rødder. 17

Haven til Maven250909.indd 17

28/09/09 8.10

det du kan spise

I LL E R O D PERS

KNOLDSELLERI Denne grimme, beskidte bold hedder knoldselleri og kan blive næsten lige så stor som en håndbold. Knoldselleri bliver ofte brugt i supper, men du kan også lave selleribøffer af den. Skær den i skiver, vend den i æg og rasp og steg den på en pande.

r i e d d ro ISE DU

. OGSa

KAN SP

Det røde farvestof i rødbeden er så stærkt, at du tisser rødt, hvis du har spist mange rødbeder. Farvestoffet bliver også brugt til at farve mange andre fødevarer røde. Det kan være alt fra tomatsovs til syltetøj. Du kan finde det som E-162 på etiketten. Det er dog ikke tilladt at bruge farvestoffer i økologiske fødevarer.

ROELYGTE Vi kender alle de uhyggelige lygtemænd, som man skærer ud af græskar til halloween. Men vidste du, at de oprindeligt blev lavet af majroer? Det skete, når det irske folk fejrede samhain, en fest der betød, at sommeren og høsten var slut. Samhain-festen udviklede sig senere til halloween. 18

Haven til Maven250909.indd 18

28/09/09 8.10

Kinaradisen er lige så populær i Asien, som kartoflen er det i Danmark. Hvis du engang kommer til Asien og bliver lækkersulten efter en kinaradise, kan du altid spørge efter en:

Daikon i Japan, Mooli i Indien, Moolah i Nepal, Moollangi på Sri Lanka, Mu i Korea, Loh Bak i Kina, Labanos på Fillipinerne og Phakkat-hua i Vietnam.

DIS AN

Kong Gulerod

S U K K ER

FLO RM EL

LIDT TIL DEN SØDE (OG HULLEDE) TAND BRUN FA R

NA ERK LD K K

Alle disse sødemidler er lavet af den samme rod: sukkerroen. I Danmark er vi glade for sukker. Vi dyrker sukkerroer nok til, at du kan drysse cirka 550.000.000 kilo sukker oven på dine havegryn. Hver dansker spiser i gennemsnit cirka 38 kilo sukker om året, så sukkerroen har mange huller i tænderne på samvittigheden.

Denne ’gule’-rod findes faktisk i mange forskellige farver, både hvid, rød, lilla og næsten sort. Guleroden kommer oprindeligt fra Afghanistan, hvor den var lilla. Nogle mener, at den orange gulerod, vi kender i dag, stammer fra Holland i 1500-tallet. Hollands nationalfarve er orange. Derfor fremdyrkede bønderne en orange gulerod for at hylde deres konge, Vilhelm af r Orange. Jeg va d rre ro en væknægt som

Haven til Maven250909.indd 19

01/10/09 13.23

DYRK DINE EGNE RØDDER Husk at

van de j

l vn

igt

i R E L GU odder

Gulerødder af den orange slags – de smager godt og styrer max. Hvis du ikke har en have, så kan du sagtens så gulerødderne i en gammel spand, balje eller krukke. Jorden, solen og vandet klarer det meste og det vigtigste. De får frøet til at gro, og det kan der komme nogle ret rå rødder ud af.

DU SKAL BRUGE En stor og dyb spand, balje eller krukke Jord med gødning eller kompostjord

PLANTES: APRIL-MAJ HØSTES: JUNI-AUGUST FRA FRØ TIL PLANTE: 10-12 UGER HVOR: UDENDØRS

Gulerodsfrø En vandkande

Kom jorden i din beholder. Lav en 1-2 cm dyb rille i jorden. Vand jorden, så den bliver fugtig, så får frøene lettere ved at spire.

Efte er k r 14-18 l Bru ar til a uger gd t bl – gu e rod frit m evt ive hø lerødd ter . (se i rodw stet og erne side o s 22- k eller pist. 25) t il .

Kom frøene ned i rillen og dæk dem til med et tyndt lag jord.

Efter tet v 3-4 uger æ næri k, så de – lug uk ru ng fr t a din ikke ta dTynd ger e u d g ulerø i gul der e er dd r hver cirka 2 ødderne er. , så cm m gule rod. ellem

Efter cir ka 1 ug e stikker den førs te lille pla nte sit hoved fr em.

1 2 3

SÅDAN GØR DU

Haven til Maven250909.indd 20

28/09/09 8.11

tipdu ikke kat naf. oko s m mpo , so n

Sådan ser de altså ud – rødbedefrø.

r o e age en k e i hav ønts u lave r n g t u k n d b ø De r n r o a elt g n st e, k spis dem i e amm en. g e e r d tid or m Smi fyld me hele egn å r p g g o o ld affa kterier . a ldet , og b a f , f r a e t r en k e g di d Inse spis et u kral d s r t e n d i e k d De s ver råd uld. li m så b til god

Riodbeder

Før de bliver kogt, syltet, kommer på glas og senere lander på din leverpostejmad, gror rødbeder under jorden. De kan også bruges til en hel masse andet – i en wok eller som rødbedefritter (se side 22-25). Det er nemt at lave dine egne rødbeder.

Vrææ

Efter 8-10 dage stikker den første lille plante frem.

DU SKAL BRUGE En stor og dyb spand, balje eller krukke Jord med gødning eller kompostjord Rødbedefrø En vandkande

1 2 3

SÅDAN GØR DU Kom jorden i din beholder. Lav en 2-3 cm dyb rille i jorden. Vand jorden, så den bliver fugtig, så får frøene lettere ved at spire.

er Eft 3 uger – lug ukrudtet væk, så det ikke tager næring fra dine rødbeder. Du skal løbende luge ukrudt væk, indtil rødderne er klar til at blive spist.

Læg frøene i rillen med 5 cm’s afstand. Dæk dem til med et tyndt lag jord.

Efter 16-20 uger – rødbederne er klar

til at blive høstet og spist.

PLANTES: APRIL-MAJ HØSTES: SEPTEMBER FRA FRØ TIL PLANTE: 16-20 UGER HVOR: UDENDØRS 21

Haven til Maven250909.indd 21

25/09/09 10.25

LAV MAD MED RØDDER

rodwok

- på kinesisk, og hemmeligheden bag En wok hedder -- ”guo” sådan en guo er, at den kan trylle kedelige danske rødder om til sprængfarlig kinamad. Mad, der uddeler cirkelspark til dine forældres slatne og udkogte gulerødder. KAPOW! Med en wok kan du bade grøntsagerne i soja, kaste dem rundt i luften og gribe dem igen på vej ned, hvis du er en rigtig kinamand med det sorte bælte i mad-karate.

Det skal du bruge

Det skal der i

Gryde med låg Sigte/si Kartoffelskræller Grøntsagskniv Skærebræt

120 gram nudler (eller ris)

Wok

500 gram forskellige rødder, f.eks. gulerødder, knoldselleri, rødbeder eller persillerødder

1 rød peberfrugt

Grydeske 5 spiseskefulde soja

2 spiseskefulde olie

1 DET TAGER: CIRKA 10 MIN. MAD TIL: 4 PERSONER

Kog

Find en gryde og kog nudlerne (eller risene) efter opskriften på pakken. Dryp dem af i en sigte eller si.

½ bundt persille

5 spiseskefulde sesamfrø

Rødder voks så du sk er i jord, huske a al altid skrælle t vaske og eller dem gru skrubbe ndigt.

Vask, skræl og skær

Vask og skræl rødderne. Fjern peberfrugtens kerner. Skær peberfrugt og rødder i 5 cm lange, tynde stave. Skyl og hak persillebladene.

Haven til Maven250909.indd 22

25/09/09 10.25

tiiper: som s g ma dder gør

r y e kr gefæ og tisk g og in k a r i s A idlø gtig stæ ld chili i i i, hv r l i m n h n e c rett ug e r eller wok nde. Br fæ e r ne g e in erie nd spæ er 2 cm . Kr ydd du d r ell gsfe tes, nå e. t idlø n 2 hv al tilsæ tsager n ø sk r er g steg

Du dryskan ogs baco se lidt å ni ris

tet

Bland

Bland de kogte nudler eller ris med grøntsagerne i wokken. Drys med sesamfrø. Smag til med soja.

Steg

Varm en wok op, til den er så varm, at du ikke har lyst til at holde hånden over den i mere end få sekunder. Kom olie i og tilsæt grøntsagsstavene. Skru ned for varmen og steg dem i 2-3 minutter. Rør i wokken med en grydeske hele tiden. 23

Haven til Maven250909.indd 23

25/09/09 10.27

LAV MERE MAD MED RØDDER

rodfritter Du har sikkert hørt mange voksne sige, at pomfritter er usunde, at du får bumser af dem og at fastfood er vejen til alverdens dårligdomme. Men du synes alligevel, at de smager godt. Her får du en god løsning: Du kan lave dine egne fritter, der er sunde, og som smager godt uden at smage sundt! Smart ikke? Så snyder du både dig selv og de voksne og kan spise pomfritter – hver dag. I opskriften er der nævnt flere forskellige rødder, men du kan sagtens holde dig til en enkelt slags.

Det skal du bruge

Det skal der i

Bageplade Bagepapir Kartoffelskræller Skærebræt Kniv Skål

800 gram rødder, f.eks. gulerødder, persillerødder, pastinakker, knoldselleri eller rødbeder

Tænd

Start med at tænde ovnen på 225 grader.

3 spiseskefulde olie

Skur eller skræl

Skur rrødderne Skur Sk øødddeern ne med meed en e børste bør ørrst ste ste st eller skræl dem. el lleer sk kræ ræll de em. m

DET TAGER: CIRKA 20 MIN. MAD TIL: 4 PERSONER 24

Haven til Maven250909.indd 24

25/09/09 10.29

Tørret eller frisk timian

Du kan rodfri spise samme tterne bladbun med (se sid rgeren e 54).

Salt og peber

Bag

Læg bagepapir på en bageplade. Fordel rødderne i ét lag på bagepladen. Drys med timian. Bag dem i ca. 20 minutter, til de er gyldne og møre.

Skær

Skær rødderne i stænger som pomfritter. Kom dem i en skål med olivenolie, salt og peber. Vend det hele rundt med hænderne. 25

Haven til Maven250909.indd 25

25/09/09 10.31

KAPITEL 2

Haven til Maven250909.indd 26

25/09/09 10.32

Haven til Maven250909.indd 27

Nogle stængler er hule som en mælkebøttes, andre er helt faste og hårde som mahognit ræ, som m an laver gu lve og møbl er af. Selvom stængler er så forskellige, har d e stort set den samme opgave. Det kan du læse om på de næste sider og også om stænglernes konge ... træet.

og 10 meter bred som Redwood-træet i Californien.

har strå, vin

druer har ranker, og salat kan gå i stok. En stængel kort som et græsstrå eller 100 meter kan være lille og l ang

En plantes stængel har mange forskellige navne. ET Træ har en stamme, en blomst har en stilk, græs

Stænglen

Blomsten

25/09/09 10.32

SÅDAN FUNGERER DET

Stænglen – i lange baner Planter er vilde med sol. Det er livsnødvendigt for dem, at deres blade får masser af sollys, men en plante kan ikke bare pakke en kuffert og tage på charterferie til et mere solrigt sted. Den bliver nødt til at konkurrere med de andre planter om en plads i solen, der hvor den gror. Og det bruger den stænglen til. Nogle stængler vælger at vokse lodret mod himlen, andre slynger sig op ad andre planter, andre igen bliver ved jorden og sniger sig frem til en lysning med sol.

PLANTENS RYGRAD Stænglen på en plante skal holde til en hel del. 100 kilo fuldmodne æbler, som hænger tungt på et træ, eller stormen der river i et kornstrå. En doven orangutang, der hænger i en gren i træets top, eller en spætte, der hakker ivrigt i træets bark. Alt dette skal de mange typer af stængler stå model til. Stænglen er plantens rygrad. Den skal være stærk, og den skal kunne bære og støtte plantens blade, blomster og frugter.

PLANTENS RØRSYSTEM Inde i stænglerne findes et rørsystem, der skaber forbindelse mellem de forskellige dele af planten. Det er fine rør eller kar, der kan sammenlignes med blodårerne i din krop. I stedet for blod transporterer de vand, mineraler og plantens mad rundt i planten. Rørsystemet skal være så smart opbygget, at alle dele af en plante får netop den mængde af vand, mineraler og mad, der er nødvendig. Der findes to forskellige typer rør i en plante: vedkar og sikar.

Haven til Maven250909.indd 28

25/09/09 10.32

? du Det Vidste el g n gste stæ Den læn øtten blev eb fra mælk 11-årige f t e fund a fra Norge. e n g a M Bjørn 1 meter Den var lang. og 8 cm

I dette tværsnit af en solsikkes stængel kan man se rørsystemet: De store hvide rør er vedkarrene, og lige til højre finder du sikarrene.

SPRED DINE BLADE UD Stænglen spreder de sol-sultne blade ud i forskellige mønstre, der gør, at bladene skygger mindst muligt for hinanden, samtidigt med at hvert enkelt blad får mest muligt sollys. Prøv at tænke på, hvor mange blade for eksempel et stort bøgetræ har at holde styr på.

SIKAR VEDKAR Er rør opbygget af døde planteceller. Vandet og næringsstofferne fra rødderne bliver suget op gennem vedkarrene og op til bladene, hvor det skal bruges til fotosyntesen (se kapitlet om Bladet, side 42). Vandet og næringsstofferne bliver suget op af det undertryk, der opstår, når overskydende vand bliver svedt ud af bladene.

Er rør dannet af levende planteceller. Al den mad (sukkervand), som bladene laver, siver ned gennem sikarrene ud til resten af planten. Her bliver den enten oplagret eller brugt, så planten kan vokse sig større.

PAPIR Af stammen fra et enkelt træ kan man lave papir til over 1000 ’Haven til maven’bøger. 29

Haven til Maven250909.indd 29

01/10/09 14.20

SÅDAN FUNGERER DET

træet Stængler der styrer Træet er kongen i planteverdenen, og en del af træernes succes skyldes, at de formår at udnytte deres stængler (stammen og grenene) bedst muligt. De fleste planter har mange og forholdsvis bløde stængler. Træet derimod har som regel en enkelt og meget hård stængel, og derfor kan det vokse højt op over de andre planter, folde sin krone ud og stjæle sollyset fra dem. HÅRD HUD Bark er træets hud. Bark kan være papirtynd eller mange centimeter tyk. Det yderste lag af barken består af døde celler, lidt ligesom den hårde hud, du kan få under fødderne. Barken beskytter træet mod skadedyr og svampe, udtørring, frost og endda skovbrande. Bark fra træer har været brugt til et hav af formål som medicin, krydderier, papir og byggematerialer til huse.

GROR FRA SPIDSERNE Et træ gror fra spidserne af. Det vil sige fra toppen af træet, spidsen af grenene og spidsen af rødderne. Prøv at skære et hjerte med dine og din kærestes forbogstaver i et ungt træ i skoven … vend tilbage til træet om 15 år, og så vil du opdage, at hjertet stadig sidder i samme højde, selvom træet er blevet 10 meter højere.

Haven til Maven250909.indd 30

25/09/09 10.32

Vids te Der ka du det? n hundr bo flere ede a rter af ins i et e ekter nkelt træ.

? du det Vidste kove kan ske s I de dan er er træer, d e du find øje og meter h ds. over 40 r i omkre 14 mete tota stene l ren

TYK SOM ET TRÆ

TRÆETS GULD

Et træ bliver også tykkere, jo ældre det bliver. Træet gror i tykkelsen fra et lag, der ligger lige inde bag barken. Dette vækstlag starter med at vokse, når det bliver forår, og slutter igen i efteråret. Hvis du skærer et træ midt over, kan du se, at stammen består af en masse ringe, der ligger uden på hinanden. Hver af disse ringe har været et år om at gro, og på den måde kan du bestemme alderen på et træ.

Rav er de gyldne ‘sten’, du kan finde på stranden eller rundt om halsen på ældre kvinder. Rav er harpiks fra nåletræer, der for over 30 millioner år siden endte i vandet, hvor det langsomt er blevet forstenet. I noget rav er insekter blevet fanget, så man kan se forsteninger af for eksempel myrer, der er 30 millioner år gamle.

HOV … HVOR ER ALLE TRÆERNE? Danmark var engang dækket af store og ældgamle skove … indtil vi begyndte at lave landbrug. Så skulle skoven fældes, så vi kunne få jord og dyrke vores afgrøder. Senere skulle vi også lave vores huse og skibe af træ, og så fældede vi stort set resten af skoven. I år 1800 var der kun cirka 2 procent skov tilbage i Danmark. Ups … det var vist ikke så smart … Derfor begyndte man at plante nye træer i skovene igen, og i dag er cirka 11 procent af Danmark dækket af skov.

Haven til Maven250909.indd 31

25/09/09 14.00

TIS EN ASPARGES De fleste synes, at asparges er en yderst fornem og velsmagende delikatesse, men nogle mennesker får sig lidt af en fæl overraskelse, når de har spist asparges. Så kommer deres tis nemlig til at lugte ubehageligt af rådne æg eller kål. Videnskabsfolk har fundet ud af, at det heldigvis kun er cirka halvdelen af os, der er født med denne ’evne’.

DÅ SE

Ud af mange millioner forskellige stængler findes der nogle ganske få, der er spiselige. Stængler og stammer skal jo være stærke og hårdføre, så derfor er de er oftest for hårde, seje eller trevlede til at spise. For eksempel er det ligegyldigt, hvor lang tid du koger, steger eller bager stammen fra et bøgetræ … den kommer aldrig til at smage godt. Men det gør stænglerne på de næste sider til gengæld.

Bambusskud kan du købe på dåse i de fleste butikker. Bambus AD er den hurtigst voksende plante i PANDAM hele verden. Nogle bambusser kan vokse over en halv meter om dagen og blive over 40 meter høje. Bambusskud er pandabjørnens livret. En panda kan spise, hvad der svarer til over 30 dåser bambus-skud om dagen – friske fra bambussen naturligvis.

StængleR du kan spise

det du kan spise

GODT TIL RISENGRØD OG MUMIER Har du nogensinde spist barken fra et træ? Mon ikke – for kanel er barken fra et kaneltræ. Kanel var mere værd end guld for de gamle egyptere (dem med pyramiderne, du ved). De dryssede det dog ikke på deres risengrød, men brugte det i stedet som medicin, til at krydre deres stærke drikke og til at balsamere deres faroer (konger) med, så de blev til fine mumier.

Haven til Maven250909.indd 32

25/09/09 14.01

Bladselleri burde måske hedde stængelselleri, da det oftest er stænglen, vi spiser. Bladene kan da også sagtens spises.

RAR BARBAR Rabarber betyder noget i retning af ”Barbarernes plante fra bredderne af floden Rha”. En barbar rabarber – prøv at sige det 20 gange i træk, uden at falde over din egen tunge.

BLADS EL L ER

Saet taenderne

I PORREN

for den saetter taenderne i DIG!

Haveejeren Fred Charlton dyrkede en af verdens største porrer. Hvad var hans hemmelige gødning …? Tørret blod! Denne blodtørstige vampyrporre blev hele 1,2 meter høj og 8 kilo tung. Tørret pulverblod er rigtig god gødning, fordi det er sprængfyldt med næring, der let optages af planter. Bare rolig … Det er ikke menneskeblod, men blod fra dyr, der alligevel bliver slagtet.

INDIANERSIRUP UGH!

Ahornsirup er sukkersød og lavet af saften fra et ahorntræ. Det var indianerne i Amerika, der fandt ud af, at de kunne drikke træets saft ved at bore et hul i stammen og lade saften løbe ud. Saften indeholder sukker, og man laver ahornsiruppen ved at koge saften ind. I Danmark kan man tappe saften fra birketræet, og hvis man koger den ind, kan man faktisk lave både birkesirup og birkesukker. 33

Haven til Maven250909.indd 33

25/09/09 14.01

Det du kan spise

å s g o StængleR du kan spise

Må vi få lørdagsslik nu - pleeease? Saften fra akacietræets stamme bliver kaldt arabisk gummi. Det bruges som et ‘fortykningsmiddel’ og hjælper blandt andet med til, at vingummi og lakrids ikke bliver helt flydende i posen eller i din bukselomme, men i stedet får den helt rigtige faste og gummiagtige konsistens.

UNDERJORDISK STÆNGEL Ingefær vokser under jorden, men er i virkeligheden en opsvulmet stængel. Ingefær har en meget stærk og markant smag, og den bliver ofte brugt i indisk og kinesisk madlavning. Du kan også lave øl, småkager, slik og te af ingefær.

KRIGENS KNOLD

Det er kålrabiens kuglerunde, opsvulmede stængel, vi spiser. Under Første Verdenskrig overlevede millionvis af fattige i Europa på kålrabi. De lavede kaffe af ristet kålrabi, kålrabimarmelade, kålrabibøffer og margarine af kålrabi. Da krigen var slut, havde befolkningen fået nok af kålrabi, og den har aldrig rigtig været populær siden. Man siger også, at: “Der er vundet krige med kålrabi”, fordi den kunne holde sulten for døren og mætte en hel hær. 34

Haven til Maven250909.indd 34

25/09/09 14.02

SLAVER AF SUKKER Rørsukker kommer ikke overraskende fra sukkerrør. Sukkerrør er en form for græs. En MEGET MEGET stor form for græs. Et sukkerrør bliver nemlig fra 2 til 6 meter højt. Derfor er det meget besværligt at høste. I mange hundrede år kidnappede man millioner af afrikanere, der skulle arbejde som slaver i sukkerrørsplantager, så folk i Europa og Amerika kunne få stillet deres sukkertrang. Slaveriet blev forbudt for ca. 160 år siden.

TYGGEGUMMISTÆNGEL Amerikaneren Thomas Adams forsøgte at fremstille gummistøvler og dæk til cykler og biler af saften fra et sapotil-gummitræ. Efter mange mislykkede forsøg fik han den geniale idé at lave det til tyggegummi i stedet for. Før det tyggede man på tyggegummi lavet af harpiks fra grantræer eller bivoks. I dag er det meste af det tyggegummi, vi gumler på, kunstigt fremstillet.

STOLT STÆNGEL Kartoflen er en misforstået knold. De fleste mennesker tror, at den er en rod. I virkeligheden er den en stolt stængel. Kartofler er store knolde, der bliver dannet på de underjordiske stængler, som planten bruger til at lagre dens mad i. Når det bliver vinter, visner den del af planten, der er over jorden, mens kartoflerne overvintrer i jorden. Når det igen bliver forår, vokser nye skud op fra kartoflen. Skuddene bruger den lagrede mad i kartoffelknolden til at vokse til en ny kartoffelplante. 35

Haven til Maven250909.indd 35

25/09/09 14.02

DYRK DINE EGNE staengler

PLANTES: APRIL HØSTES: FRA JUNI FRA KNOLD TIL PLANTE: 10 UGER HVOR: UDENDØRS

DU SKAL BRUGE En stor 10-12 liters spand eller en køkkenhave

okothiapve klarer

k f kologis e del a I en ø størst n ne e r d e n plant nature d at få ge e u r m b t e bare arbejd tilu skal , D k . o æ r v udtet til at g r k ine u d e , lug e med jorden snakk g o . d t e van et and sætte r – int r e t plante n la ep Giv din ed ksomh r æ m op e. d kser – så vo

Kartofler Der er to rigtig gode grunde til at dyrke kartofler. 1… Du kan lave kartoffelmos, og 2… Du kan lave pomfritter. Det er to ting, du aldrig bliver træt af. Har du måske nogensinde hørt din mor sige – ” Du skal spise dine pomfritter, før du må få dessert ”? – Nej vel.

Jord med gødning eller kompostjord 1-2 gamle kartofler En vandkande

1 2 3 4

SÅDAN GØR DU Bor 8-10 huller i bunden af din spand, så overflødigt vand kan slippe ud. Læg et 3-6 cm tykt lag af småsten i bunden af spanden. Fyld spanden med jord. Læg 1-2 kartofler 10-15 cm nede i spanden. Hvis du lægger 2, skal der være ca. 20 cm mellem hver kartoffel. Også ved kartofler skal du luge ukrudtet væk og huske at vande ofte. Kartoflerne kan du finde i bunden af køleskabet eller fra en gammel pose kartofler, bare de ikke er rådne. Det er bedst, hvis de er lidt indtørrede og måske endda spirer lidt.

I løbet af forsommeren begynder kartoffelplanterne at blomstre, og så er det tid til at høste årets første kartofler. Vend spanden på hovedet og lav den lækre kartoffel-porre-suppe på side 38-39.

Når planten er 5 cm høj, så skub lidt jord op omkring den. Det hedder at hyppe sine kartofler og sørger for, at der kommer flere kartofler på planten.

Efter cirka 1 uge stikker den første lille plante frem.

En god kartoffelplante giver ca. 10 spisekartofler.

Haven til Maven250909.indd 36

25/09/09 14.02

Husk at

l vn

igt .

PORRER

van de j

PLANTES: MAJ HØSTES: SEPTEMBER-MARTS FRA STRÅ TIL PLANTE: 20-24 UGER HVOR: UDENDØRS I JORDEN

De porrer, man køber til at plante ud, er meget små og ligner bare græsstrå. Porrer er dog meget grådige og kræver masser af mad for at blive store. Så inden du planter, skal du vælge et stykke jord, der har masser af næring, som planten kan leve af. Du kan enten købe økologisk gødning i et havecenter, eller du kan blande jorden med noget god kompost.

DU SKAL BRUGE Et stykke jord i haven Jord med gødning eller kompostjord 1 bakke porrer En vandkande

Vand jorden, så den bliver fugtig. Plant en enkelt porre i hvert hul. Skub jord ned i hullet, så der er helt lukket ned til rødderne.

Du k an h øst skal være e dine p or frost fri, e rer helt fra s llers e kan du ik ptember ke h og t ive p il ma orrer r ne o ts. Husk , p af jorde at jorde n n.

Lav et hul i jorden med din finger, der er 10 cm dybt.

Husk a måne t luge u kr den, spec udtet væ ielt i k somm et par g a erpe riode nge om n.

1 2 3

SÅDAN GØR DU

Haven til Maven250909.indd 37

01/10/09 14.20

LAV MAD MED staengler

Stængelsuppe ed kartofler og porrer m

Hvis du tager nogle ellers ret kedelige porrer og kartofler – kommer dem i en gryde, koger og blender dem – så opstår der magi i suppegryden! Med et ALA KAZAM og lidt ristede brødterninger bliver selv de mest kræsne børn fortryllede.

Det skal du bruge

Det skal der i

Kartoffelskræller Kniv Skærebræt Stor gryde Grydeske Blender eller stavblender Brødkniv Stegepande 800 gram kartofler

2 liter vand

Skræl og skær

Skræl kartoflerne og skær dem i terninger. Skær den mørkegrønne top af porrerne og smid den væk. Skyl porrerne godt for jord. Skær dem i ringe.

2 porrer

2 spiseskefulde olie

1½ deciliter cremefraiche

SSalt l og peber b

Steg

Kom olie i gryden, sæt den på kogepladen og steg kartofler og porrer i 4-5 minutter, uden de bliver brune. Rør i gryden.

TILBEREDNING: CIRKA 25 MIN. MAD TIL: 4 PERSONER 38

Haven til Maven250909.indd 38

25/09/09 14.05

Tilbehør: Ristede brødcroutoner

Skær 2 skiver hvidt brød i terninger. Rist dem sprøde og gyldne på en stegepande i lidt olie. Krydr med salt.

: ge tip u g a sm n du br r

lle s ka dry acon e m o s ede et b rist ntsnitt pe. i p f eto porr

Kog

Tilsæt 2 liter koldt vand. Lad suppen småkoge i cirka 20 minutter, til kartoflerne er møre og helt udkogte.

Blend og server

Tag gryden af kogepladen. Hæld lidt af vandet fra og stil det til side. Blend suppen med en stavblender (eller i en blender), til den er helt fin og cremet. Hvis suppen er for tyk, tilsættes lidt af det vand, du hældte fra. Smag suppen til med salt og peber. Server suppen med cremefraiche og brødcroutoner. 39

Haven til Maven250909.indd 39

25/09/09 14.07

LAV mere MAD MED sta engler

Stængeldessert ed rabarber og makroner m

Rabarber er fyldt med syre, og sætter du tænderne i en rå rabarber, får du med sikkerhed en lille stram mund, der siger ”ni er nure”(de er sure). Derfor skal den røde stængel spises med noget, der er sødt (som sukker og makroner), og med noget som også har en fed smag (yoghurt). Desserten er ret nem at lave, og hvis du har spist alle dine grøntsager, kan du med god samvittighed skifte yoghurten ud med en kugle vaniljeis.

Det skal du bruge

Det skal der i

Skærebræt Kniv Vægt Ovnfast fad Skål 500 gram rabarberstængler

4 glas eller skåle

5 spiseskefulde rørsukker

makroner 12 m ak ak

Tænd, skyl og skær

Start med at tænde ovnen på 200 grader. Skyl rabarberne. Skær rabarberne i små stykker. Kom dem i et ovnfast fad. Drys sukkeret over. Del kanelstangen i to-tre stykker. Bland det hele godt sammen.

1 kanelstang

4 deciliter yoghurt naturel

Bag og køl

Bag rabarberne i den varme ovn i ca. 15 minutter, indtil de er møre. Hæld rabarberne og saften i en skål ogg lad det køle af. Det tager ca. 15 minutter. ttter. er. er Hvis du stiller skålen i køleskabet, går ddet et lidt hurtigere.

TILBEREDNING: CIRKA 25 MIN. MAD TIL: 4 PERSONER 40

Haven til Maven250909.indd 40

25/09/09 14.08

ko vt

as pl

e– øtt

n du tage des så ka sert en

me dp ås

. ur

SSmag mag ttil il

Fjern kanelstykkerne. Gem til pynt. Rør i rabarberne. Smag til med sukker, hvis de stadig er lidt sure.

Br ug

Knus og server er

Knus makronerne med hænderne, deerrne ne,, såå de bliver til store stykker. Fordel orrde ord del dee del knuste makroner og yoghurtt i fire re glas eller skåle. Kom rabarberkompot ovenpå, å, å, pynt med kanelstang og spiss som so om dessert. 41

Haven til Maven250909.indd 41

25/09/09 14.31

kapitel 3

e Uden mad vill

du visne helt og blive tynd som en pind. Det samme

st e e ene

vi lle

t De

ne den

a som , d ma

adet r, bl e s n edie ingr

nde leve e r and

ver er le n s væ

gælder

plante r, der

også skal ha

ve n oge t at

spis e. M en

hva ds

pis er e

mineraler, CO2 og masser a r, er vand, lidt f solskin, behøve som de t trylle r om

lan te?

til ma

r. Alt liv på jorden er altså r, der spiser plante v eller dy l e s e n r plante enten r e s i i sp af. V

s Læ

d me

. rift på mad ige opsk l e m m he enes blad å f og

Haven til Maven250909.indd 42

25/09/09 14.32

B ladet

Pla nte n

ha rs ne d

Plan ter e r

igt

ind ret tet bla det fakti som sk d en m e en este adfab , der rik. kan l av e m ad ud af s o

afhængig af

disse små ma

dfabrikker, som

llys.

vi kalder for blade.

Mød også nogle af de dyr, der kæmper om maden i din

have.

Haven til Maven250909.indd 43

25/09/09 14.33

SÅDAN FUNGERER DET

bladet plantens madfabrik Alle levende væsner spiser enten planter eller dyr, der spiser planter. Det er i planternes blade, at al den mad, vi alle lever af, bliver lavet. Inde i denne madfabrik arbejder tusinder af små grønne kokke, der hedder klorofyl. Klorofyl er grønne molekyler, der bruger energien fra solens stråler til at lave mad. At lave mad af sollys kalder man ’fotosyntese’. Foto = lys Syntese = at sætte ting sammen Klorofylet sætter altså ting sammen med lys. Hvilke ingredienser er det, klorofylet sætter sammen, når det laver mad? Læs opskriften midt på bladet, følg numrene og se, om du kan aflure den grønne mesterkoks opskrift på mad.

Klorofyl

AFFALD TIL GENBRUG BLADETS LÆBER

Efter fotosyntesen har bladet lidt rester tilovers, som det ikke kan bruge til noget. Dette affald skiller bladet sig af med gennem huller i overfladen. Tusind tak til bladet for det! For dette affald er ilt (02), og det er ilt, der gør, at du trækker vejret, og at du og din familie og dine klassekammerater og alle dyrene i Hakkebakkeskoven er i live. Alt den ilt kommer nemlig kun ét sted fra: fotosyntesen i planterne. På den måde genbruger menneskene og planterne hinandens affald.

Hullerne på bladet er dannet af en læbecelle. Cellen kan åbne og lukke, når bladet skal trække vejret, ligesom du kan åbne og lukke munden med dine læber. Bladet har en lidt længere vejrtrækning. Om dagen er læbecellerne åbne, og om natten er de lukkede.

)

0 ILT ( 2

ID DIOX

) (C0 2

KUL

SUPER ÅNDE

Hvor kommer al den kuldioxid eller CO2 fra, som planten bruger til fotosyntesen? Den kommer blandt andet fra dig selv. Hver gang du trækker vejret, puster du et stof ud, som er affald for dig – nemlig kuldioxid eller C02, og det ånder bladet ind gennem de små huller i dets overflade, da det er en vigtig ingrediens i fotosyntesen. Der bliver også udskilt kuldioxid, når andre dyr trækker vejret, fra vulkaner og fra al den olie og benzin, vi brænder af. 44

Haven til Maven250909.indd 44

25/09/09 14.33

FABRIKKENS SOLFANGER Til fotosyntesen skal madfabrikken bruge alt det sollys, den kan få. Derfor er selve bladet udformet som en solfanger. Det er oftest fladt og bredt, så det får den størst mulige overflade til at optage sollys, og det er tyndt, så sollyset kan trænge ind til klorofylet i alle afkroge af bladet.

GODT MED SUG Det vand, som bladet bruger til fotosyntesen, suger det op fra rødderne. Det sker, fordi bladet hele tiden sveder for at komme af med varme. Bladet sveder vandet ud gennem de samme huller, som den ånder igennem, og når vandet fordamper, skaber det et undertryk, der suger nyt vand op fra rødderne.

D EN PÅ MA OPSKRIFT tesen) (fotosyn dele tager 6 rofylet o l K t de får 1 O), som vand (H 2 erne. fra rødd 6 det med blander n , e ) D O C 2 dioxid ( 2 d dele kul t in e d n å r e der bliv r på må hulle gennem s bladet. nogle ilsætter ydderi 3 Den t r som kr minerale redialle ing og rører . n dt samme enser go er den idst bag lens 4 Til s e d un r so det hele et d indtil stråler, t og r o t t et s har skab ukker stykke s lækkert (C H O 6). 6

sukkeret erverer s n e D anten. 5 en af pl for rest

3 Mineralerne, som bladet bruger i fotosyntesen, kommer fra jorden. De bliver suget op med vandet gennem rødderne.

RALE

VAND

MINE ) OG

(H 2O

ER SUKK

O 6) (C 6H 12

SÅ ER DER SERVERET S Al den lækre mad, der bliver skabt i fotosyntesen, kan ikke bare hobe ho sig op, så i stedet bliver den transporteret ud i planten, der hvor der er brug for energi. Transporten sker ved hjælp af Tr sikarrene i bladet og stænglen. si På den måde vokser planten sig sstor og flot, og en del af den ender måske en dag på din tallerken.

Velbekom

? du det Vidste t r o t s alt Et norm k o n r le kil træ uds holde t ilt til a ersoner p to-fire i live. 45

Haven til Maven250909.indd 45

25/09/09 14.33

SÅDAN FUNGERER DET

kampen om maden

Nyttedyr

Alle levende væsner her på kloden vil i bund og grund det samme … have noget godt at spise. Planterne laver al maden, så vi andre må pænt lære at deles om den. Men uartige fugle spiser vores bær, frække larver spiser vores salat, og dræbersneglene spiser hele haven. Heldigvis findes der også mere velopdragne og lovlydige dyr, der kæmper på vores side. Hvilken side står du på i kampen mellem skadedyrene og nyttedyrene?

Coccinellidae Hvis der er noget, der gør en mariehøne evigglad, så er det et godt måltid bladlus. Både den voksne mariehøne og dens larver spiser bladlus. De er så grådige, at man kan bruge mariehøns i stedet for sprøjtegift for at forhindre bladlus! En enkelt mariehøne kan spise 70 bladlus på en dag. Og når den har spist sig godt mæt, flyver den op til Vorherre og be’r om godt vejr.

En lille og snu fætter. Med dens sylespidse kanyle (brod) lægger den sine æg inde i kålormen. På den måde har de nye hvepselarver en gratis og færdigsmurt madpakke klar, til de udklækkes. De spiser simpelthen kålormen op indefra og drager derefter ud for at finde andre kålorme at lægge æg i. Der kan være flere hundrede snyltehvepselarver i en enkelt kålorm.

Dansk navn: Mariehøne Størrelse: 10 mm Våben: Rød rustning og voldsom appetit

Apanteles glomeratus Dansk navn: Snyltehveps Størrelse: 0,02-1,5 mm Våben: Sylespids kanyle

Mennesker kan finde på at gøre mange skøre ting – men intet overgår, når de skal forsvare sig mod dræbersnegle. Siden dræbersneglenes indtog i Danmark har de prøvet alt fra at strø salt i haven, sætte ølfælder op (snegle kan åbenbart godt lide øl), sætte sneglehegn op med strøm i og drysse havregryn, grannåle, knuste blåmuslingeskaller og knuste æggeskaller ud i haven. Kampen raser stadig, og det er endnu uvist, hvordan den ender.

Homo sapiens Dansk navn: Menneske Størrelse: Som regel lidt for mange kilo Våben: Overudviklet hjerne

Haven til Maven250909.indd 46

25/09/09 14.34

Nogle myrer holder bladlus som en slags husdyr for at malke dem for deres sukkerholdige afføring, der er en yndet delikatesse. Derfor beskytter myrerne også bladlusene mod dyr, der prøver at spise dem.

Dansk navn: Bladlus Størrelse: 2 mm Våben: Saftsugende dracula-tænder

Dansk navn: Kålorm Størrelse: 3 cm Våben: Skarpe, planteskærende kæber

Dansk navn: Dræbersnegl Størrelse: 7-10 cm Våben: Gult slim – angriber i flok

Bladlus suger saft ud af planten, ligesom almindelige hovedlus suger blod fra din hovedbund. Det gør, at planten får svært ved at gro. Planten bliver også helt klistret ind i honningdug. Det lyder lækkert … det ligner dug og er sødt som honning, men det kan ikke anbefales at smage på det, da det er lusenes klistrede og sukkerfyldte lort.

Kålormen har ingen knogler, men flere tusinde muskler i sin krop – vi mennesker har til sammenligning kun 629. Disse ellers nuttede insekter får kål til at ryste i bladene af skræk. Du ved hvorfor, når du har set det sølle og afpillede skelet, der står tilbage, når kål har været angrebet af larver. Dens skarpe kæber kan lynhurtigt tygge sig igennem et kålhoved. Når den har spist sig mæt nok, skifter den kostume og forsvinder som en smuk, hvid kålsommerfugl.

Dræbersneglen har fået det fængende navn, fordi den spiser andre døde dræbersnegle. Dræbersneglen har en enorm sult og spiser alt grønt, den kan komme i nærheden af. De kan angribe i flokke af tusinde på en gang og efterlade et slimet gult spor på havestien. En have, der er angrebet, kan blive næsten helt udslettet. Sneglen hører ikke naturligt hjemme i Danmark, så den ikke har mange naturlige fjender – kun mennesket.

Haven til Maven250909.indd 47

25/09/09 14.35

Det kan du spise

EN MILLIARD KOPPER TE Te er næst efter vand den væske, der bliver drukket mest af i verden. Det skyldes nok, at der er 1 milliard kinesere. Kineserne er så vilde med te, at de opfandt den. Du laver både sort, grøn og hvid te ved at hælde kogende vand over de tørrede blade fra te-planten Camellia sinensis.

blade du kan

spise

Elefanter, giraffer, gorillaer, pandabjørne og flere andre af de største dyr på jorden får en stor del af deres føde fra blade. Blade fra træerne kan være svære at fordøje og kræver en god, stor mave. Det er derfor, vi ikke bare kan gå en tur i skoven og spise os mætte i blade fra træerne. Heldigvis har vi fundet ud af at dyrke nogle blade, vores maver kan lide. Synes d

u jeg lækkeerr ?

SIDSTE NYT

TRÅDT I SPINATEN Giv Skipper Skræk en dåse spinat, og der bliver uddelt ørefigner. Dengang man lavede tegnefilmene med den superstærke Skipper Skræk, troede man, at spinat indeholdt 10 gange mere af det sunde mineral jern end andre spiselige grønne blade. Det viste sig senere, at det var en videnskabsmand, der havde regnet forkert. Spinat er nu stadig supersundt, men hvis du vil være lige så stærk som Skipper Skræk, er det kun armbøjninger, der hjælper.

Rosenkål er de fleste børns livret. Kun pandekager med is er mere populære. Det har længe været et mysterium for voksne og videnskabsfolk, men nye undersøgelser viser, at det er den dejlige smag af bitter kål og den lettere skidne duft, som børn er helt vilde med. Forældre landet over kaster nu håndklædet i ringen og lover at servere rosenkål for deres børn mindst en gang om ugen.

SUR KÅL :( Rødkål indeholder et farvestof, der skifter farve efter, hvor sur jorden er. Farven kan ændre sig fra orange, rød, blå og violet til gul-grønlig. Så det er et held, at jorden er lige tilpas der, hvor vi får vores rødkål fra. Det ville da være ret kedeligt at få gul-grønkål til flæskestegen juleaften.

Haven til Maven250909.indd 48

25/09/09 14.35

SALAT MED LØVETÆNDER I Danmark er vi stolte over vores velholdte grønne græsplæner. Derfor kalder vi mælkebøtten for ukrudt og ”fandens mælkebøtte”. Måske skulle vi dyrke mælkebøtten i grøntsagsbedet i stedet for. De nyudsprungne blade er nemlig en lækkerbisken, der kan bruges i salater. Mælkebøtten ville måske også blive endnu mere populær, hvis vi begyndte at kalde den ved dens gamle navn ”løvetand”, som den har fået efter plantens takkede blade.

SMAGEN AF

INGENTING

Iceberg er grøntsagernes svar på at stikke tungen ud ad vinduet. Måske derfor bliver den brugt som fyld i mange former for mad. Der er icebergsalat i burgeren hos McDonald og i shawarmaen fra din lokale grill. Selvom iceberg lyder lidt som isbjerg, kan den ikke tåle at blive frosset ned.

derKrytd r r ur eskeen de i r f for d. rikkevan

Citronmelisse

id n og lækre v din ege em og la fr ig d g Forsø drik. yndlings nte, stilke my r s. et pa k ni e ri f. a m m s o K eller ro e s s li e m t vand. citron med kold bet e d n a k en ska en i køle Sæt kand ldt. o k is t e og drik d

Rosmarin

Purløg

Basilikum

Dild

Timian

KRYDDERURTER

Myntete

Krydderurter adskiller sig fra de andre spiselige planter, fordi vi ofte kun bruger dem i små mængder og til at give maden smag. Hvor almindelige krydderier kan komme fra alle dele af planten, så bruger vi mest bladene og ofte de friske blade fra krydderurterne. Hvor mange af krydderurterne ovenover kender du smagen af?

Kom 2 stilke mynte i et glas. Hæld kogende vand over. Lad teen stå i 3-4 minutter. Tip: Kom evt. lidt honning, en chili eller en citronbåd i teen.

Haven til Maven250909.indd 49

25/09/09 14.35

nat. Syn tåregasgra vningen, Løg er en t i madla flæbe mid at t d fe det er råd: tre gode som du så er her rillerne, yttelsesb k es b ig 1. Ifør d saften. fra nytår e skal har gemt , inden d ne i vand ge lø yp D 2. skæres. de til at å søsken af dine sm ig. d 3. Få en r i stedet fo skære dem

FRA STÆRK TIL SØD Det er de opsvulmede og saftfulde bladbaser på løgplanten, vi spiser. Det er her, planten gemmer mad til hårde tider. Løg er en af de mest populære madplanter i verden. Ret underligt i betragtning af, hvor stærke de er i smagen, og at de kan få selv den mest hårdføre til at bryde ud i gråd. Men når løg bliver tilberedt, så mister de deres stærke smag og bliver søde, bare tænk på en hotdog med ristede løg eller en bøf med løg.

ogsa

blade du kan

spise

Det kan du spise

STOP iet tudefjæs f læber , at es du ikke

Haven til Maven250909.indd 50

od nok

Den er g

vidløg

h - det ER

is redv hund ter. i a s l e find lige sa luk: p l Der rske ille ud o f af et l r e roHer rg, cebe nch, i , ine lla rcru Roma , lo utte s, b rillice rølu l o k f m via, dsalat, rød bata fel lat, a , s a e s , t t r a e ros l j eesa t, h sala d, fris aat, uk la egeb aves, d adin. al le baby ia og s or t c i v

RUCOLA Kom først til Danmark for 10 år siden. I starten syntes danskerne, at denne nye salat med det underlige navn var for alt for stærk og bitter, men siden da har rucolaen sejret og næsten udkonkurreret mange af de andre salater.

HVIDLØG Alle ved, at hvidløg kan skræmme selv den mest blodhungrende vampyr tilbage til Transsylvanien. Men hvordan er denne myte opstået? Hvidløg blev i gamle dage brugt mod insekter, der bidder og stikker … Og hvis det virker mod blodsugende myg, så må det jo også virke mod vampyrer. Logisk!

25/09/09 14.36

FAMILIEN KÅL Alle kål er i familie med hinanden. De stammer faktisk alle sammen fra den helt samme type plante – en vild kål. Grunden til, at de alle har forskellige former, farver og smag i dag, er, at vi mennesker har avlet og dyrket dem frem i mange forskellige varianter.

Grandonkel Hvidkål

Fætter Grønkål

Kusine Kinakål

Tante og Onkel Rosenkål

Søster Savoykål

Oldemor Rødkål

SPISELIGT AFFALD Vi kan også spise bladene fra mange spiselige rødder, stængler og blomster, men fordi vi bedre kan lide de andre dele af planten, skærer vi bladene fra og smider dem ud. Du kan blandt andet spise bladene fra broccoli, bladselleri, blomkål og rødbeder.

AV FOR #¤%”!

Pas på nallerne, når du plukker nælderne. De små nye blade på brændenælden kan du bruge i f.eks. supper, brød, pandekager og endda brændenældesuppe, og når du koger dem, kan de spises helt uden, at de stikker eller ’brænder’.

Haven til Maven250909.indd 51

25/09/09 10.49

Mynte – god til desserter eller kom kviste i en kande vand og lad det trække i køleskabet et par timer til en frisk drik.

Purløg – ingen ægge- eller kartoffelmad uden dette grønne drys. Lad noget af det stå, så kommer der flotte blomster i løbet af sommeren.

Timian – god til bøf og kødsovs og kan høstes hele vinteren.

Basilikum – er god at bruge til pastaretter, og du kan lave pesto af den.

DYRK DINE EGNE blade

Der er mange andre krydderurter, du også kan dyrke i vindueskarmen, f.eks. oregano, citronmelisse, salvie og estragon.

KRYDDERURTEr i vindueskarmen Du kan lave din egen lille krydderurtehave i vindueskarmen. Køb krydderurterne på en planteskole og plant dem ud i en større potte, så de får plads til at vokse sig store. Fælles for dem alle er, at de elsker varme, så stil dem på et solrigt sted i vindueskarmen, på altanen eller terrassen og husk at vande med jævne mellemrum. Når du skal bruge krydderurterne, skal du kun plukke nogle få blade hver gang. Planten gror videre, og der kommer hele tiden nye skud, så du kan høste over en lang periode.

Haven til Maven250909.indd 52

08/10/09 13.15

Husk at

van de j

l vn

. igt

PLANTES: MAJ-JUNI HØSTES: JUNI-AUGUST FRA FRØ TIL PLANTE: 6 UGER HVOR: UDENDØRS

salatbar

Salatfr

Her er opskriften på din egen økologiske salatbar med et væld af forskellige salater. Du kan vælge mellem røde og grønne salater, lyse og mørke, krøllede og glatte blade. Du har frit valg på alle hylder. Du skal bare blande frøene, inden du sår dem – så kommer salaten op i et blandet og farverigt mønster. Når så salatbaren åbner, vil de første naturlige gæster være larver og snegle – så husk at spise din salat, før naturen gør det.

Pilfi

nge r

DU SKAL BRUGE En altankasse, krukke eller måske bare en køkkenhave Jord med gødning eller kompostjord

Salatblad

Forskellige salatfrø En vandkande

1 2 3 4

SÅDAN GØR DU Fyld jord i altankassen eller krukken.

Lav en 1-2 cm dyb rille i jorden.

Vand jorden, så den er fugtig.

Bland de forskellige frø, inden du sår dem. Drys dem i rillen. Dæk til med jord og vand igen. Salat gror meget hurtigt, og hvis det er varmt i vejret, er de første spirer oppe efter 4-5 dage. Allerede efter tre uger kan du høste de største af bladene, og du har en lækker salatbar, som du kan bruge til salater i lang tid fremover. Hvis du hver gang kun brækker de største blade af, gror salaten bare videre, og du kan høste over en lang periode.

af tip oko i kommer, som

s” log øko oiko t “ e som d d r Or gi”, eo o k l s “ g græ m. s, o det , r hu en o r e d æ ntlig l er ege bety d r y e t be etyd r at gi b o l o lære k Så ø at man s. e hu hold

Haven til Maven250909.indd 53

25/09/09 10.50

LAV MAD MED blade

Byg en

bladburger med coleslaw I USA findes der en helt klassisk ret, der er fyldt med blade. Det er salaten coleslaw, som er lavet af kål, gulerod og dressing. Den serveres ofte til en anden klassisk amerikansk ret, og det er burgeren. Gemt inde i burgeren finder du også blade i form af salat og løg, som for det meste ligger og bader i en hel masse skøn ketchup. Her på siden kan du lære at bygge en sund burger fyldt med blade og bøf.

Det skal du bruge

Det skal der i

Skål Kniv Skærebræt

500 hakket oksekød 50 5 00 g ha h akket kkett o kk kseek ks kød ød

2 spiseskefulde olie

SSalt lltt og peber b

Sigte/si Stegepande Rivejern Palet 4 burgerboller

Brødrister

Forskellige salatblade

Form

Form kødet til 4 flade bøffer. Hak dem på kryds og tværs på begge sider med en kniv. Krydr med salt og peber.

2 tomater 1 agurk

1 løg

Skyl, snit og skær

Skyl og snit salatbladene. Skær tomater, agurker og løg i skiver og ringe.

TILBEREDNING: CIRKA 10 MIN. MAD TIL: 4 PERSONER 54

Haven til Maven250909.indd 54

25/09/09 10.50

Tilbehør:

Coleslaw

½ hvidkål 3 gulerødder 3 dl yoghurt naturel 1-2 spiseskefulde sennep Salt og peber Citronsaft 1 knivspids sukker 2 knivspids spidskommen Snit Snit kålen i meget tynde strimler. Skrub eller skræl gulerødderne og riv dem på et råkostjern. Bland og smag til Rør yoghurt med sennep, salt og peber. Smag til med citronsaft, en knivspids sukker, salt, peber og spidskommen. Kom hvidkål og gulerødder i dressingen og rør det sammen.

tip: s g ma med

ver up, Ser etch ise, k , r ritte ayonna r rodf ,m r ke agu slaw e cole syltede et mer eg m ost, , t ege r din og m rit efte asi. f nt n fa ege

Smag til og server Smag til igen og server coleslawen som salat eller kom en skefuld i en burger.

Steg

Varm 2 spiseskefulde olie på en stegepande, kom bøfferne på og steg dem i 3 minutter på hver side.

Server og byg

Smør din burgerbolle med ketchup og kom fyldet og bøffen i. Server evt. med rodfritter, coleslaw, mayonnaise, ost, syltede agurker og meget, meget mere frit efter din egen fantasi.

Flæk og rist

Flæk burgerbollerne og rist dem lidt på begge sider i en 200 grader varm ovn eller på brødristeren. 55

Haven til Maven250909.indd 55

25/09/09 10.52

LAV mere MAD MED blade

Salat med Masser af blade - og tun og æg

For at spise denne salat er det vigtigt, at man kan tale flydende fransk. Salaten er nemlig en Salat Nicoise og kommer fra Frankrig, nærmere bestemt den sydfranske by Nice. Her er de helt vilde med salat. Det er de også i Italien, hvor du kan få italiensk salat.

Det skal du bruge

Det skal der i SALAT

Urtekniv Sigte/si Viskestykke Lille gryde

3-4 håndfulde forskellige salatblade

4 æg

1 dåse tun i vand

Skærebræt Skål 3 ttomater i bå båd både d

Rivejern

1 løg skåret i ringe

Piskeris

DRESSING Fad 1 teskefuld sennep

Revet skal og saft af 1 økologisk citron

TILBEREDNING: CIRKA 20 MIN. MAD TIL: 4 PERSONER

Salt og peber

1 teskefuld honning

2 Skyl

3 spiseskefulde olivenolie

Kog, pil og skær

Kom æggene i en gryde, dæk med vand og kog dem i 8 minutter. Afkøl æggene i koldt vand, pil dem og skær dem i kvarter.

Skyl og afdryp salatbladene i en sigte eller si. Læg dem på et rent viskestykke.

Haven til Maven250909.indd 56

25/09/09 10.53

tipa:nge s g ma me m i

om lade an k salatb blad, k u D ge . ige inat ia, e kell fors : batav eller sp ten ola se sala , r uc å dr ys e sso s o g r o risk an ra f lola k f u e D en r. blad ur te med r ydder k

Pisk

Riv skallen af ½ citron ned i en skål, pres saften over og rør det sammen med et nip salt, sennep og honning. Pisk olivenolien i og smag til med salt og peber.

Server

Læg salaten på et stort fad. Hæld væsken fra tundåsen og fordel tun, tomatbåde og løgringe over salaten. Dryp dressingen på salaten og pynt med de kogte æg. Server med det samme. 57

Haven til Maven250909.indd 57

25/09/09 10.54

…

og det s

ke rt al sik

jo du

r bø

lomsten fra ex? B

ve have sex, hvis de skal ha

vade over i den ande

og d yr

bare

erne have børn. sner g

m So

ed, skal mennesker

n jo ikke

e væ end lev re nd ev ed r e l

ås

all e

et æ b letr æk a

vil l ige so m

lo m dviklet b sterne. Men hvo ne u ter rda n a nh pl ar blo

te ms

Plante r

kal pla il det formål nter faktisk også! T ha r

kapitel 4

en de

Haven til Maven250909.indd 58

25/09/09 10.55

un der ligt – men blomsterne får hjælp af vinden, vande t

et på. D

, bien og

alle de andre bestøv

set sig varm

blomsten

h ar

d på de næste sider og lær om

? Læs me

bleblomst, de

, ikke

and en æ

i sk ant rom

af h ave nt il e n

lyder måske lidt

er, myrer, mennesker , b i ll og a gle ndr u f r ek ryb me .

t ge Me

, bie r, s o

m o st l e n B

ere.

Haven til Maven250909.indd 59

25/09/09 10.55

sådan fungerer det

Blomsten

Blomsten er en plantes kønsorganer, og de fleste blomster har både de mandlige og kvindelige dele siddende i samme blomst. Så kalder man det for en fuldkommen blomst. Det vil sige, at det er blomsten, som planten bruger til at formere sig med. Hele idéen med at formere sig eller at have sex er at skabe et nyt liv. Ligesom hos både dyr og mennesker opstår liv i blomster, når en sædcelle møder en ægcelle, og to på magisk vis bliver til én. Dette nye liv er et frø, der kan spire og blive til en ny generation af planter.

Støvfang

Støvknap

Griflen

BLOMSTENS MANDLIGE DELE

vtrå

Der er som regel flere støvtråde på en blomst, der sidder i en cirkel rundt om den kvindelige del af blomsterne.

Stø

STØVTRÅDEN

Rundt om den kvindelige del af blomsten sidder de mandlige dele. De består af:

STØVKNAPPEN På spidsen af støvtråden sidder en lille støvknap. Den producerer noget fint blomsterstøv, der bliver kaldt pollen.

POLLEN Pollen består af nogle bittesmå korn. Inden i pollenkornene findes plantens sædceller. Pollenkornenes mission i livet er at finde den lange vej fra støvknappen på en blomst til støvfanget på en anden blomst og derved bestøve blomsten.

Frugtknuden

Haven til Maven250909.indd 60

25/09/09 10.55

BLOMSTENS KVINDELIGE DELE Inde i midten sidder blomstens kvindelige dele. De består af:

STØVFANGET For enden af griflen sidder et klæbrigt støvfang, der, som navnet afslører, skal prøve at fange pollenstøvet fra en anden blomst af samme art. Hvis det lykkes, så er blomsten blevet bestøvet.

POLLEN PÅ REJSE

Når blomsten er blevet bestøvet, så graver sædcellen, der har ligget inde i pollenkornet, sig den lange vej fra støvfanget gennem griflen for at komme ned til ægcellerne i frugtknuden.

FRUGTKNUDEN Nederst på blomstens kvindelige del sidder en frugtknude, der indeholder de kvindelige ægceller. Den hedder frugtknuden, fordi det er denne knude, der udvikler sig til frugten. Det sker, når sædcellen og ægcellen efter lang tids venten kan kigge hinanden dybt i øjnene og smelte sammen til én. Nu er blomsten ikke kun bestøvet, men også blevet befrugtet, man kan måske endda sige, at den er blevet gravid.

PROSIT Op mod 1 million mennesker i Danmark er allergiske over for pollen, der bliver spredt gennem luften. Det klør, øjnene bliver røde og løber i vand, og man kan få nyseanfald. Derfor fortæller man i vejrudsigten på tv om dagens pollental, altså hvor meget pollen der i luften. Dagens pollental er:

TJ H UU

Hvordan finder de små og skrøbelige pollenkorn vej gennem skoven, engen eller haven? De har ikke noget kort eller en GPS, som din far har i bilen, og de har hverken øjne, ører eller ben at gå på. De får hjælp fra de mest uventede kanter. Vinden, vandet, flagermus, fugle, sommerfugle, bier, hvepse, natsværmere, myrer osv. hjælper alle pollenkornene og dermed sædcellerne på vej til deres udkårne ægceller.

GRIFLEN

l8 og e 347, bynke 17, hasse 2 k r 4 i l 4, græs 57, elm B

–

VINDEN Nogle planter bruger vinden til at sprede deres pollen. At bestøve ved hjælp af vinden er en noget upræcis affære. Derfor bliver planten nødt til at sende millionvis af mikroskopiske og lette pollenkorn af sted og så krydse fingre (eller grene) for, at nogle af pollenkornene med lidt held og vindens hjælp lander på blomsterne på et andet træ af samme art. 61

Haven til Maven250909.indd 61

25/09/09 11.07

sådan fungerer det

H I ST O R IE N O M B IE N,

blomsten

og alle de andre bestovere

Der er én ting, børn har tilfælles med rigtigt mange insekter … de er vilde med sukkervand. Insekternes svar på Coca Cola hedder nektar, og det betyder ’gudernes drik’. Det er blomsterne, der serverer denne sukkersøde drik. Når et insekt drikker fra en blomst, må det finde sig i at blive dækket med pollen fra støvdragerne. Når insektet bagefter drikker nektar fra en ny blomst, opfanger støvfanget pollenkornene, og blomsten er blevet bestøvet. Derfor kalder vi insekter, der drikker blomsternektar, for bestøvere.

Hv ﬂotte ad så f du smayr- skal g varer e på ne?

SOMMERFUGLEN Den flotteste af bestøverne må være sommerfuglen. Sommerfugle har en god lugtesans og bliver tiltrukket af blomster, der udsender parfumerede dufte. Sommerfuglen har en lang snabel, som den bruger til at suge nektar med. I Danmark har vi omkring 70 arter af sommerfugle. Sommerfugle kan smage deres mad med fødderne, når de lander på en blomst eller et blad – lad os håbe for dem, at de ikke har sure tæer.

BZZZZZZZZZZ Lække r - denn nektar e vej

Den lodne humlebi er en rolig og munter fætter i forhold til den stressede honningbi. Den producerer kun lige nok honning til sine egne unger, så derfor kan du ikke købe honning fra humlebien i supermarkedet.

TAAAR NEEEsKte udkald id - S den jeg in isner v

Haven til Maven250909.indd 62

25/09/09 11.07

LEN D - POL KIG IN FARVER!! I ALLE

SE MIG!!

SE MIG!!!

Der er findes milliarder af insekter … og milliarder af blomster, og derfor må en blomst gøre noget ekstra ud af sig selv for at få et insekts opmærksomhed. For at skille sig mest muligt ud fra resten af naturen, der jo for det meste er grøn, udsmykker den sig med kronblade i alverdens røde, gule, orange, hvide, blå og violette farver. Blomsten er som et farverigt reklameskilt, der forsøger at lokke bestøvere hen til dens bod med lækker nektar.

Ligesom lysene på en landingsbane viser et fly, hvor det skal lande, så har nogle blomster mærkelige mønstre af pletter eller streger, der viser vejen hen til nektaren.

DUFTEVAND Nogle blomster udsender parfumerede dufte, der er uimodståelige for bestøverne. Vi kan udvinde olier fra blomsterne, så vi kan bruge deres dufte i parfumer. I stedet for at tiltrække insekter bliver duftene brugt af både mænd og kvinder til at tiltrække hinanden.

Der er llenkorn 3.000 po yyver ty n e r fo her

VILD MED DANS Honningbier er stjerner på et dansegulv! Når en honningbi har fundet et sted med masser af god nektar, fortæller den de andre bier i bistadet præcis, hvor de skal flyve hen … ved hjælp af dans. Bien danser ikke hiphop eller latin. Den danser svansedans. Den løber rundt i ottetaller samtidigt med, at den vrikker med hele kroppen og svirrer med vingerne. Prøv det næste gang, der er nogen, der spørger dig om vej!

Haven til Maven250909.indd 63

25/09/09 11.08

det du kan spise

HONNING MED BI-SMAG Bier laver honning af nektar fra blomster. Honning smager forskelligt alt efter hvilke blomster, bierne har samlet nektar fra. Du kan blandt andet få lyng-, skov-, raps- og kløverhonning. For at lave ca. 1 kilo honning skal bierne have besøgt op mod 4 millioner blomster og sammenlagt have fløjet, hvad der svarer til fem-seks gange rundt om jorden. Når en bi kommer hjem til bistadet med en fyldt honningmave, så gylper den maveindholdet op – hvorefter andre bier spiser det … men kun for at gylpe det op endnu engang. Efter lidt mere gylperi er nektaren omdannet til den lækreste honning. Mmmmm …

DET kalder je mad!!! g

HUMLE Humleplanten har både han- og hunblomster. Hunblomsterne vokser som en slags kogle, som man kalder humlekoppen. Denne ‘kogle’ er fyldt med 300 forskellige duftog smagsstoffer og er blevet brugt til at krydre drikke med helt tilbage i middelalderen – blandt andet mjød. I dag bliver humlen brugt til at give smag til øl.

NU ER DET JUL IGEN … Ikke helt, men vi kender nok bedst smagen og duften af nelliker fra julen. Det er det krydderi, din mor putter i brunkager og pebernødder. Tror du, at hun ved, at nelliker er den umodne blomsterknop fra et tropisk træ, der stammer helt fra Indonesien?

Haven til Maven250909.indd 64

25/09/09 11.08

Hyldens mange blomster gror i store runde og flade skærme. De store blomsterskærme er som skabt til at dyppe i pandekagedej og derefter blive stegt gyldne på panden. På den måde får du hyldeblomstpandekager, eller det man i gamle dage kaldte hyldekærester. Du kan også lave blandt andet saft, te, is eller vin af hyldeblomsten.

hæ ldt ko gende

s er ov d n va

ig.

PANDEKAGER MED BLOMSTER

de får

ma gs

sem r ek o f l i t nytte n vi ud

De fleste blomster er små, tynde og indeholder ikke særlig meget næring. Derfor bliver de spiselige blomster oftest brugt som dekoration i salater, på kager eller som krydderier.

e o ld eh nd

r de

mange duftog s

ka Dem . r ffe sto

Blomster

du kan spise

l at give

da te, l i gt sma

ff to as m aro

b ei ern

ne ter s lom

ivet, n frig ver i l b

år

åi

rd i

blomster s

ka l

tilt r æ k k e bestøv ere, s

TE AF BLOMSTER Du kan blandt andet lave te af kamille, rose, jasmin, hyldeblomst og krysantemum.

Safran Dette er verdens mest fornemme og dyre krydderi. Safran er lavet af de små støvdragere fra blomsten safrankrokus. Hver blomst har kun tre støvdragere, og til 1 kilo safran skal man bruge støvdragerne fra mellem 75.000 og 100.000 blomster – der alle bliver plukket med hånden. 65

Haven til Maven250909.indd 65

01/10/09 14.21

det du kan spise

Jeg er unik!

BROCCOLI

MAD FRA BLOMSTERBEDET Mange af de blomster, som vi dyrker, fordi de er pæne, kan vi også spise. Der er ikke meget næring i blomsterne, og mange af dem smager heller ikke af så meget. Men de er flotte og gode til at pynte mad og salater med. Følg bien rundt til de spiselige blomster. Start her

Er broccoli en blomst? Ja, i hvert fald er de yderste spidser på broccolien blomsterknopper, der ikke er sprunget ud endnu. En stor del af broccolien består af dens stængel. Det er det samme med broccoliens fætre blomkålen og romanescokålen.

Morgenfrue

Artiskokken er i samme familie som ukrudtet tidslen. Den blomstrer med en flot blå blomst. Men vi spiser dens store, kugleformede blomsterknop, inden den får lov til at blomstre.

SURE BLOMSTERKNOPPER Hvoru er d n! umode

Jeg HADER sild!!

Stedmoderblomst

De små, sure kapers er de umodne blomsterknopper fra kapersbusken. Fra busken får man også kapersfrugter. Kapers smager ikke af særligt meget, før de bliver syltet i sur eddike. Børn er mest til det søde, så det er mest sure, gamle mænd, der spiser sure kapers på deres syrlige sildemadder.

Ø hvor Ve altid s r I ure

ADVARSEL: DER ER MANGE BLOMSTER, SOM SMAGER DÅRLIGT ELLER ER GIFTIGE. DERFOR MÅ DU ALDRIG SPISE BLOMSTER, SOM DU IKKE MED SIKKERHED VED ER SPISELIGE. 66

Haven til Maven250909.indd 66

25/09/09 11.09

KÅL FRA DET YDRE RUM Romanescokålens knoprede ydre består ligesom hos blomkålen og broccolien af umodne blomsterknopper. Det specielle ved denne kål er, at hver enkelt lille del af planten næsten er en tro kopi af hele planten. Det ville svare til, at din ene finger lignede dig på en prik. Romanescokålen må være en af de flotteste grøntsager, der findes, eller måske er det en ufo fra det ydre rum?

l! Spej n du a det k være selv Tallerkensmækker

ABER!

EFTER

endnu flere

blomster

du kan spise Mælkebøtte

Du kan spise kronbladene på de udsprungne mælkebøtteblomster. Drys dem evt. på en god forårssalat.

BLEGKÅL

Blomkålens knoprede ydre består af umodne blomsterknopper. Blomkål er i familie med andre kålarter som broccoli og grønkål. Hvorfor er et blomkål hvidt, når de andre er grønne? Det er, fordi de ydre blade dækker for blomkålshovedet og derfor holder lyset ude. Når blomkålshovedet ikke får lys, så kan det ikke danne det grønne molekyle klorofyl, og derfor er det hvidt. 67

Haven til Maven250909.indd 67

25/09/09 11.09

DYRK DINE EGNE spiselige blomster

Blomsterbuffet for 2

Så din egen lille ’Spis alt hvad du kan’-blomsterbuffet, som både du og naturens bestøvere kan spise af. Du skal nu ikke regne med at spise dig mæt. Derfor er det nok bedre at bruge blomsterne som et farvestrålende indslag til at pynte og krydre maden med. Det er ikke så svært at dyrke dem, og de kræver ikke meget plads. DU SKAL BRUGE En beholder: altankasse, potte eller spand

være okostteip r skal

re lom af and lige b Spise n br ug e og d d u n d, va t helt nd jor dyr ke k e r is g le lo emid m øko hjælp elt h yr k de D u . d g går lugnin så und et ave – sprøjt r e i din h e d t a , å er enkelt r, og s ikalie m . e e k med t spis e til a de lig

Økologiske frø: morgenfrue, tallerkensmækker og kamille En vandkande

1 2 3 4 Tallerkensmækkerfrø

SÅDAN GØR DU Kom jord i din beholder og vand den, så den er godt fugtig. Drys frøene ud på jorden med ca. 1 cm mellem hvert frø.

Dæk frøene med et 1 cm tyndt lag jord.

Vand igen med vandkanden.

Frøene spirer hurtig, og i løbet af sommeren får du de flotteste blomster. Blomsterbuffeten tiltrækker insekterne, og du vil få besøg af bier, sommerfugle, humlebier og andre bestøvere på jagt efter nektar. Du skal selvfølgelig ikke sprøjte dine blomster, da både du og bestøverne skal spise af dem.

Morgenfrue

Morgenfruefrø

Kamille Kamillefrø 68

Haven til Maven250909.indd 68

25/09/09 11.09

TALLERKENSMÆKKERE De er meget nemme at dyrke og kan komme op overalt. De kulørte blomster kan man kandisere og spise til desserter. De store runde blade smager af karse, og de er skønne i salater.

MORGENFRUER

KAMILLE Denne krydderurt kender du måske fra, når du har ligget syg med forkølelse. Blomsten kamille er hovedingrediensen i kamillete og serveres tit med et helt andet blomsterprodukt, nemlig honning.

De kan sås overalt og kræver ingen særlig pleje. Du kan få dem i orange og gul, men også i mørke og ferskenfarvede nuancer. Det er kun kronbladene, som man spiser friske, tørrede eller kandiserede. Du kan bruge den let krydrede smag og deres flotte farver i både desserter, kager og salater.

Tallerkensmækker

SÅNING: APRIL-MAJ HØSTES: JUNI-SEPTEMBER FRA FRØ TIL BLOMST: 8-10 UGER HVOR: UDENDØRS 69

Haven til Maven250909.indd 69

25/09/09 11.10

LAV MAD MED blomster

K restekage med

spiselige blomster Denne kage er god at servere til en, du gerne vil være kæreste med. Det er nemlig en fin måde at give blomster på – og så kan I jo spise dem sammen bagefter. Du kan selvfølgelig også vælge at give din udkårne en buket af broccoli, artiskok og blomkål – men kagen her har helt sikkert større succes i jagten på den eneste ene.

Det skal du bruge

Det skal der i

Lille gryde 3 skåle Vægt Elpisker Rivejern

250 gram smør

250 gram sukker

1 knivspids salt

6 æggeblommer 6 æggehvider

Citronpresser Dejskraber 1 teskefuld bagepulver Springform Strikkepind 150 gram mel

Revet skal og saft af 2 citroner

Tænd og smelt

Tænd ovnen på 175 grader. Smelt smørret i en lille gryde og stil til side, så det kan køle lidt af.

DET TAGER: CIRKA 45 MIN. KAGE TIL: 12 PERSONER

1 sp spiseskefuld spis ises is eske es kefu fu smør til fu at smøre formen med

Del og pisk

Del æggene i blommer og hvider og kom dem i hver sin helt rene skål. Pisk æggeblommer med sukker, til det er lysegult, og sukkeret er opløst. Pisk æggehviderne stive med en knivspids salt i en anden skål.

Haven til Maven250909.indd 70

25/09/09 11.10

Tilbehør:

Kandiserede tallerkensmækkere 10-20 tallerkensmækkere (eller andre spiselige dessertblomster) 2 pasteuriserede æggehvider 4 spiseskefulde flormelis Pisk Pisk æggehviderne stive. Dyp Dyp hver blomst i æggehviderne. Hold den med fingrene og vift den let, det meste drypper af igen. Dyp herefter forsigtigt blomsten i flormelis og ryst den let.

: stviepnde g a sm gså

Tør Læg blomsterne til tørre i to-tre timer.

an o e fra Du k bladen lidt n o ri kr e frue gen g dr yss r o m o s eli . flor m dem på

Pynt Pynt kagen med flotte mønstre af kandiserede blomster. De kandiserede blomster kan gemmes i en dåse i højst et par dage.

når du trækker den op, er der sidder ubagt dej på pinden, Hvis ind. kep strik en med en kag TIP: Stik i midten af

Riv, skær og pres

Riv skallen af 2 citroner ned i en stor skål, hvor alle ingredienserne til kagen kan være. Skær derefter citronerne over på midten og pres saften af dem. Kom saften i skålen med citronskal. tron tr ron onsk skkal skal al.

kagen ikke færdig.

Vend

Kom så blandingen af æggeblommer og sukker i skålen. Hæld forsigtigt mel og bagepulver i, imens du vender dejen i med en dejskraber. Vend det smeltede smør og til allersidst de stive æggehvider i.

Bag og afkøl

Kom dejen i en smurt springform. Bag kagen i den varme ovn i ca. 25 minutter. Afkøl kagen, tag den ud af formen og pynt den med en masse kandiserede blomster. Du kan også pynte den med kronblade fra spiselige blomster, hvis du synes, det er for besværligt med de kandiserede.

Haven til Maven250909.indd 71

25/09/09 11.25

LAV MERE MAD MED blomster

Ristede

blomster(broccoli)

lling pA spyd

med peanutbutter-sovs og ky

Peanutbutter er normalt noget, man spiser på franskbrød – og i USA spises det med marmelade, hvilket lyder som det sødeste af det sødeste morgenmåltid. I Asien bruger de peanutbutter i søde sovser, der serveres sammen med stærkt krydret mad, fordi det søde går godt sammen med det stærke. Prøv selv!

Det skal du bruge

Det skal der i

Skål Citronpresser Skærebræt Kniv Stegepande Fad

8-12 små stykker kylling fra bryst eller inderfilet

1 broccoli

2 spiseskefulde sesamfrø

Grillpinde til at stikke kylling på

1 deciliter peanutbutter

2 sp sspiseskefulde ises is eske es kefu ke efu f ld de soja

Rør

Vand

Salt

C tr Ci tron onsa on sa sa Citronsaft

Rør peanutbutter med soja, citron og vand til en jævn sovs.

2 DET TAGER: CIRKA 15 MIN. MAD TIL: 4 PERSONER

Skær

Skyl broccolien. Del den i så små stykker, at de kan spises i en lille mundfuld. Skræl og skær stokken i stave på størrelse med en pomfrit.

Haven til Maven250909.indd 72

25/09/09 11.27

: stsiåp g a sm an og e ig Du k n færd e d ts se anu dr ys d pe e m ret

Steg

Kom olie på panden og steg kyllingepindene i ca. 5 minutter på hver side, til de er gennemstegte.Tag kyllingepindene af panden. Kom lidt olie på samme pande og steg broccolistænglerne et par minutter. Kom broccolibuketterne på og steg endnu 1 minut eller 2.

Krydr og stik

Gør først pindene våde, så de ikke brænder i ovnen. Krydr kyllingestykkerne med salt og peber og stik dem på pindene.

Drys og server

Drys salt og sesamfrø over broccolien, vend rundt i den på panden og hæld den over i et fad. Dryp broccolien og kyllingen med lidt peanutbutter-sovs og server resten af sovsen til som dip. 73

Haven til Maven250909.indd 73

25/09/09 11.29

kapitel 5

Haven til Maven250909.indd 74

25/09/09 11.30

I sidste kapitel fulgte du med på rejsen, hvor plantens sædcelle møder dens udkårne … ægcellen. Deres romantiske møde fandt sted inde i frugtknuden, hvor de smeltede sammen til én. Dette magiske øjeblik kalder man, at blomsten er blevet befrugtet. Befrugtningen er starten på et nyt frø, og frøet er starten på et nyt liv. Sagt lidt anderledes så er planten gået hen og blevet gravid. Ligesom en gravid kvindes mave vokser, når hun er blevet befrugtet, så vokser frugtknuden også i takt med, at frøet bliver større og til sidst ender som en moden frugt. Men hvad skal frugten bruges til?

FRUGTEN Læs med og lær om de lækre spiselige og de fuldstændigt uspiselige frugter.

Haven til Maven250909.indd 75

25/09/09 11.30

SÅDAN FUNGERER DET

FRUGTEN

transport for froet En frugt udvikler sig fra den befrugtede blomst, og derefter har planten ikke længere brug for blomsten, der visner væk. Nu skal planten bruge al sin energi på at udvikle frøene og frugten. Formålet med frugten er at være et transportmiddel for frøet. Den skal sørge for, at frøet får en sikker rejse ud i verden, indtil det begynder at spire til en ny plante. Bare tænk på æblet, hvor de små frø sidder godt beskyttet inde i kernehuset.

fra blomst til frugt

Inden i frugtknuden ligger frøanlægget, og det er herfra, frøet eller frøene udvikler sig. Frugtknuden vokser sig stor ligesom en gravid mave og ender til sidst som den modne frugt.

Stænglen på eksempelvis et æble er den samme stængel, som blomsten i sin tid sad på.

JEG E FOR LÆ R KK SPIS M ER! I FØRST G !!!

USPISELIGE FRUGTER SPISELIGE FRUGTER Nogle planter udvikler frugter med sødmefyldt frugtkød. Det gør de for at lokke dyr (eller mennesker) til at spise dem. Når frugten er moden og klar til at blive spist, så skifter den til flotte farver og udsender lækre dufte, der nærmest skriger – KOM OG SPIS MIG.

Er det ikke meningen, at alle frugter skal kunne spises? Nej … Der er mange frugter, som vi ikke kan lide. Der er også nogle, som er direkte giftige for os, men som andre dyr synes er en lækker delikatesse. F.eks. er nogle bær giftige for pattedyr, mens fuglene elsker dem – på den måde kan planterne udvælge, hvilke dyr de gerne vil spredes af.

Haven til Maven250909.indd 76

25/09/09 11.30

ET? E DU D VIDST gter har et fru som Nogle ø i midten o. d r f a c lt o enke e eller av ar blomm e frugter h Andr e frø som mang nen. melo

Meget af det, vi kalder grøntsager, er også frugter … Husk, hvis det stammer fra en blomst og indeholder frø, så er det en frugt … ligesom tomaten.

Nødder er faktisk også frugter. Dem kalder man for hårde frugter. Den hårde nøddeskal er frugten, og den spiselige nød indeni er plantens frø.

Hvor er frøene? Mange af de frugter, vi kan købe i supermarkeder, såsom bananer, citrusfrugter og vindruer, er blevet fremavlet, så de ikke har nogen frø.

Man kan som regel se på frugterne, hvor blomsten har siddet. De visnede bæger- og kronblade danner en form for ar, der sidder i bunden af frugten.

FRØET FLYTTER HJEMMEFRA Når frugten er modnet, er det tegn på, at frøene er blevet store nok til at flytte hjemmefra. De skal nu klare sig på egen hånd i den store natur og finde deres helt eget sted at gro. Det skal helst ikke være i skyggen af deres moderplante, for så ender det med, at de kommer til at konkurrere om sollys, vand og næring. Det gælder altså for planten om at sprede frøene langt ud i verden, og derfor har planten udviklet frugten.

FRØETS TRANSPORT For de lækkersultne dyr er frugten et himmelsk måltid, men planten bruger dyrene som transportmiddel som en bus eller et tog, der skal fragte frøene ud i den store verden. Når f.eks. solsorten spiser jordbær, så ryger frøene med ned i maven og ud igen i en fugleklat. Det er rigtig smart (og også rigtig ulækkert), for fugleklatten er blevet lagt langt fra moderplanten, og den er god gødning for frøet, der kan begynde at spire.

ADV NÆST R!! E GAN G TA’R J EG AL BUSSE TSÅ N!

Haven til Maven250909.indd 77

25/09/09 11.30

SÅDAN FUNGERER DET

FRUGTEN

til lands til vands og

rin gb

als

Man spiser da frugter? Faktisk er de fleste frugter i naturen slet ikke skabt til at blive spist af hverken dyr eller mennesker. Frugternes formål er at hjælpe frøet med en sikker transport fra moderplanten og ud i verden. Planter kan være ret opfindsomme, når de skal finde måder at få transporteret deres frø på. Der findes frugter med skarpe modhager eller pigge, frugter, der eksploderer, frugter, der flyver som svævefly eller helikoptere, og frugter, der flyder med strømmene i vandet.

BOOM – 100 meter … Så langt ryger frøene fra træet Hura crepitans, når dets frugt eksploderer med et ordentligt brag. Måske er det derfor, at det bliver kaldt dynamittræet. I Danmark har vi også frugter, der eksploderer, men de er knap så voldsomme. Du kender måske springbalsamin fra skoven? På latin hedder den mere passende Impatiens noli-tangere, der betyder ’utålmodig’. Nix pille! Men heldigvis for planten kan børn ikke holde deres pilfingre væk. De synes, det er sjovt at trykke på den lille frugt og få et rap over fingrene.

SPREDT FOR ALLE VINDE Opfindsomme planter, som eksempelvis mælkebøtten, udviklede faldskærmen mange millioner år før mennesket. Denne faldskærm er mælkebøttens frugt og er skabt til at sende frøet med vinden. Prøv at give en afblomstret mælkebøtte et pust, og du sender en hel hær af faldskærme af sted på en længere lufttur. Samtidig kan du jo lige tjekke, hvor mange kærester du får. 78

Haven til Maven250909.indd 78

08/10/09 13.15

HELIKOPTERFRUGT Frø fra ahorntræet kan også godt lide at få luft under vingerne. Her danner to frugter et makkerpar. De har sat sig sammen med hver deres vinge og danner en slags minihelikopter, der snurrer rundt, når den falder fra træet. Det lyder som en lidt sjovere måde at blive spredt på end at blive skidt ud af en solsort.

FRØ I SKINDPELSEN Hvis du en dag keder dig, så prøv at tage et par lange uldne underbukser på og løb en rask tur gennem en afblomstret græsmark. Så finder du hurtigt ud af, hvor irriterende det må være at være et får. Dine bukser er dækket med frugter, der har specialiseret sig i at rejse som blind passager på dyr med pels. De smarte frugter har kroge, pigge eller klæbrig lim, der sætter sig fast i pelsen på dyr.

FØRT MED STRØMMEN Kokosnødden, som vi kender den, med dens hårde skal, sidder i virkeligheden inde i en kæmpe frugt. Selve frugten er ikke spiselig, men indeholder en masse stærke og trevlede fibre, som vi bruger til at lave reb eller kokostæpper af. De er meget lette og gør, at frugten kan flyde. Når en kokosnød falder ned på stranden og bliver skyllet ud i havet af tidevandet, kan den flyde rundt med havstrømmene i månedsvis. Kokosnødden kan rejse tusinder af kilometer, inden den bliver skyllet i land på en hvid sandstrand på en fremmed tropeø.

GLEMT UNDER JORDEN Egernet er en travl lille fætter, der vimser rundt i træerne for at finde nødder (husk, at nødder er hårde frugter), som den kan gemme i sine mange underjordiske forrådskamre. Den har måske lidt for travlt, for det er ikke altid, at den kan huske, hvor den har begravet nødderne. Det er godt for nødderne, der trygt kan ligge der, indtil det er på tide at spire.

Haven til Maven250909.indd 79

25/09/09 11.30

Haven til Maven250909.indd 80

GN E i Mange frugter spiser vi tørrede. Tørret frugt holder sig længere.

KIWI

Tørrede bananer er gode i mysli.

Mange frugter indeholder kun et enkelt frø, men kiwien indeholder 600-1000 bittesmå sorte frø. Du kan spise både frøene og den behårede skal.

læg

npå fige

20 kilo tomater bliver til 1 kilo soltørrede tomater.

ges

ru Rb

TØRRET FRUGT

Citronens saft er så syrlig og stærk, at den kan bruges som rengøringsmiddel og til at afblege hår. Alligevel er den en af de mest udbredte og populære frugter, og bliver brugt som ingrediens i madlavningen over hele verden.

SYRET FRUGT

Appelsin Blodappelsin Mandarin Klementin Lime Grapefrugt Pomerans Citron Kumquat

Hvor mange citrusfrugter har du smagt?

CITRUSFRUGTER

Græskar er verdens største frugt. Rekorden er et græskar, der vejede 513 kilo.

GRÆSKAR

det du kan spise

25/09/09 11.31

Haven til Maven250909.indd 81

25/09/09 11.46

Ordet ananas eller ”naná” stammer fra de sydamerikanske indianere og betyder ”uovertruffen frugt”. En ananas er ikke en enkelt frugt, men er sammensat af mange frugter. Plantens over 100 blomster gror i et tæt, spiralformet mønster. Når alle blomsterne får frugt, bliver de presset sammen og ender som én stor frugt. Hvert af de små ”felter” på ananassen er én enkelt frugt og kommer fra én blomst.

UOVERTRUFFEN FRUGT

for eksempel solbær, hindbær, blåbær. Der er så mange spiselige frugter i verden, at vi kunne lave bogen dobbelt så tyk, hvis vi skulle igennem dem alle. Så for at spare lidt på papiret, har vi valgt nogle spændende og sjove ud.

R E T G U R F du kan spise

Frugter er ikke bare æbler og pærer. En frugt er alt, der indeholder frø og er udviklet fra frugtknuden på en blomst. Meget af det, vi kalder grøntsager, er i virkeligheden frugter. Det gælder tomater, agurker, græskar, squash osv. Bær er også frugter som

Æblet er højst sandsynligt den mest spiste frugt i verden. Du har sikker hørt om arterne golden delicious, ingridmarie eller gråsten. Men der findes over 7000 andre arter i verden. Hvis du spiser en art æble om dagen, vil det tage dig næsten 20 år, før du har smagt dem alle. Velbekomme!

ET ÆBLE OM DAGEN…

g å lan ter. S ngste, e m 52 s læ de erden var v enhængen ev l samm æl. Den b hy r at k s K æble 16-årige 976. f 1 a i t lave Madison en r kke d Wofle u kan sti md d. Se, o rekor

det du kan spise

co Ol mo á! es tá ?

VANILJE n

sk Luk ræ lle

FRA VILD TIL TAM Den ”vilde” banan, der vokser ude i naturen, er næsten uspiselig og har mange og hårde frø. Fra denne vilde banan har mennesker fremavlet over 500 forskellige og nye sorter af banan. De kan være gule, grønne, lilla, røde og sorte. Der er bananer, der skal koges, før man kan spise dem, og andre man kan spises med skrællen på.

Vanilje er frugten fra en orkidé. Den eneste art af bien, der kan bestøve vaniljeorkidéen, kommer fra Mexico. Derfor må landmænd på vaniljeplantager i resten af verden selv bestøve blomsten ved håndkraft. Det er besværligt arbejde, for når blomsten først er sprunget ud, har de kun 12 timer til at bestøve den i, før det er for sent. Vanilje bliver brugt i vaniljekranse, risalamande og is.

kla Du e se r v ba ns h ist na år n de

KNASTØR VANDMELON Vandmelonen stammer fra den knastørre Kalahari-ørken i det sydlige Afrika. Lidt underligt for en melon, der består af over 90 procent er vand. Faktisk kan man spise hele melonen, og i andre kulturer sylter de skallen og rister kernerne. I Japan har de fundet ud af at dyrke en firkantet vandmelon, så er den jo nemmere at stable på hylderne i supermarkedet.

Oldgammel pære Et pæretræ kan blive over 250 år gammelt.

Så det kan være, den næste pære, du spiser, stammer fra et træ, der er plantet i år 1759. 82

Haven til Maven250909.indd 82

25/09/09 11.47

SUPERMAD TIL SUPERMAND Blåbær er en af de fødevarer, som nogle kalder supermad eller ”superfood”. Supermad indeholder ekstra mange sunde mineraler, vitaminer og andre stoffer, der er gode for din krop. Kakao, broccoli, laks, og spinat er også supermad.

PEBER Peber kender du måske bedst som det sorte og stærke pulver, man drysser på maden. Pulveret stammer fra små tørrede peberkorn, der er de umodne frugter eller bær fra pebertræet.

AHUACATL Avocadoen stammer oprindeligt fra Centralamerika, hvor den har været dyrket i tusinder af år. Navnet avocado stammer fra ordet “ahuacatl”, der betyder testikel på aztekisk. Det hedder den på grund af formen, og fordi de som regel hænger sammen to og to. Den mest kendte ret er nok guacamole, der bliver brugt til at dyppe tortillachips i.

e fl

Haven til Maven250909.indd 83

R E e T s i G

sp U n FRka

25/09/09 11.47

dyrk dine egne frugter

oko

PLANTES: MAJ-JUNI HØSTES: JULI-OKTOBER FRA FRØ TIL PLANTE: 10-12 UGER HVOR: INDENDØRS – I DRIVHUS – UDENDØRS

Efterhånden som planten vokser, skal den bindes op til f.eks. en bambuspind. Ellers knækker den sammen under vægten af tomaterne.

tip Peberfr u gter og tomater bedst i e gror t drivhu s, for he der var m r er t. Plante r ne kan angrebe blive t af blad lus, som bladene klistrer til med honning Drop ins dug. ektgifte n og fan mariehø g nogle ns. Sæt dem ind planter n til e, så sp iser de bladluse ne.

PEBERFRUGTER Peberfrugt kan du købe på en planteskole. Planten er varmekrævende, og det bedste sted at have den er i et drivhus. Mindre kan også gøre det. Prøv at lade den stå i et solrigt vindue eller lav dit eget mini-drivhus af f.eks. et gammelt vindue og nogle brædder. Planten kan give fem-seks frugter i løbet af en sæson. Du høster en peberfrugt ad gangen – så den næste får tid til at blive høstklar. DU SKAL BRUGE En stor urtepotte, balje eller spand (diameter mindst 25 cm) Jord med gødning eller kompostjord Peberfrugt-plante En vandkande

1 2 3

SÅDAN GØR DU Fyld din urtepotte tre fjerdedele op med jord. Sæt planten i potten og fyld resten af jorden i. Tryk forsigtig jorden fast omkring planten, så den står stabilt. Vand det hele igennem, så jorden føles fugtig.

er det tegn på, at den har det for koldt eller får for lidt sol. Hvis nattemperaturen kommer under 8 grader, skal du dække planten med f.eks. en omvendt stor spand eller lægge nogle avissider over den. Det skal du huske at fjerne igen om morgenen.

Husk at vande regelmæssigt gennem hele sæsonen – bliver bladene gule,

Haven til Maven250909.indd 84

25/09/09 11.48

TOMATER Tomater elsker varme og tåler ikke kulde. Plant dem derfor ude i et drivhus eller indenfor i et vindue, hvor solen skinner. Der, hvor du køber tomatplanten, kan du få at vide, hvilken sort du skal plante, alt efter om den skal gro udenfor eller indenfor. Der findes et utal af forskellige tomatplanter. Nogle giver gule, lilla eller grønne tomater, nogle får lækre minitomater og andre giver tomater så store som grapefrugter. DU SKAL BRUGE

En stor beholder: potte, balje eller spand Jord med gødning eller kompostjord

Tomatplante – købes på planteskole eller sommetider i supermarkedet En vandkande

SÅDAN GØR DU Kom jorden i din beholder. Lav et hul, som passer til den rodklump, som tomatplanten allerede har. Husk at tage planten ud af dens lille potte, inden du planter den.

3 4

Vand det hele igennem. Vand regelmæssigt, så gror tomatplanten hurtigt.

Tryk jorden forsigtig fast omkring planten.

JA.

YD !

De n

fru

gt e

r fo rs

tor

til

den

pla nte

...

PLANTES: MAJ HØSTES: JULI-SEPTEMBER FRA FRØ TIL PLANTE: 8-10 UGER HVOR: DRIVHUS ELLER INDENDØRS

Haven til Maven250909.indd 85

25/09/09 11.48

LAV MAD MED FRUGTER

DRerEKAGE ULæbl Med Sm Æblesmuldrekage er en dejlig nem og sjov kage at lave. Du får fingrene begravet i maden, og de æbler, du normalt spiser rå og usødede – bliver her dejligt varme og søde. Det smarte ved opskriften er, at du kan skifte æblerne ud med alle mulige andre frugter som f.eks. blommer, pærer, bær, ferskner eller abrikoser. Hvad med at blande flere frugter sammen, så du ender med at lave BlommeÆblePæreFerskenSmuldreKage? Det lyder godt og smager skønt.

Det skal du bruge

Det skal der i

Skål Vægt Skærebræt 5 æbler, gerne syrlige og faste

125 gram blødt smør

125 25 gram grram rørsukker rør ørsu s k su

Kniv Ovnfast fad 2 gram hasselnødder 25

50 gram h havregryn

75 gram hvedemel h d

½ liter cremefraiche eller vaniljeis

Tænd og ælt

Tænd ovnen på 170 grader. Ælt smørret med sukker, havregryn og mel til en smuldrende dej.

DET TAGER: CIRKA 20 MIN. MAD TIL: 4 PERSONER

Skær, smuldr og drys

Del hvert æble i 4 både og fjern kernehuset. Læg æblerne i et ovnfast fad, smuldr dejen over og drys med hakkede nødder.

Haven til Maven250909.indd 86

25/09/09 11.48

Bag

Bag kagen i den varme ovn i 15-20 minutter, til den er gylden og sprĂ¸d.

Server

Server kagen med cremefraiche eller vaniljeis til. 87

Haven til Maven250909.indd 87

25/09/09 11.50

LAV mere MAD MED FRUGTER

2xFRUGTPIZZA fra Hawaii Det kan være svært at tro, men for 25 år siden var pizza noget meget eksotisk. Det var mad, som man kun fik, når man tog på ferie i Italien. I dag kan du få pizza alle steder og med alt muligt underligt ovenpå. For eksempel pizza med bearnaisesovs eller en shawarmapizza med salat og dressing … Her kommer en pizza fra Hawaii med frugterne tomat, peberfrugt og ananas på.

Det skal du bruge

Det skal der i DEJ

Grydeske 1 teskefuld salt

Viskestykke Kniv

500 g hvedemel

20 gram gær

Skål Skærebræt

3 deciliter lunkent vand

2 spiseskefulde olivenolie

FYLD LLD D

Kagerulle Bageplade + bagepapir 1 dåse hakkede tomater

Salt og peber

2 tomater oma m te ter ter

DET TAGER: CIRKA 20 MIN. MAD TIL: 4 PERSONER Hævetid til dejen ca. 30 min. Til: 2 pizzaer

Tyvstart

Kom det lunkne vand i en skål og rør gæren ud i det. Kom olie, salt og mel i og ælt dejen sammen. Dæk skålen med et fugtigt viskestykke og lad dejen hæve et lunt sted i mindst 1 time.

100 10 0 g re reve v t os ve o st revet ost

100 g ananas, i små stykker

50 g skinke, i strimler

Tænd

Tænd ovnen på 250 grader. Bages pizzaerne ved varmluft, så kan du bage dem sammen. Hvis du bager ved normal varme, så skal du bage dem en ad gangen.

2 peberfrugter, rød, grøn og/eller gul

1 teskefuld t k f ld oregano + 1 fed hvidløg

Pres, smag til og skær

Pres hvidløget og kom det i de hakkede tomater. Smag til med salt og peber. Skær tomater og peberfrugter i skiver.

Haven til Maven250909.indd 88

25/09/09 11.51

Ælt og rul

Kom mel på bordet. Hæld dejen ud af skålen og ælt den lidt. Del den i to boller. Rul dejen fra den ene af bollerne meget tyndt ud med en kagerulle og læg den på en bageplade med bagepapir på.

Fyld på og bag

Kom et tyndt lag hakkede tomater på og drys osten over. Læg skiver af tomat og peberfrugt over. Slut af med skinke og ananasstykker. Lav den anden pizza på samme måde. Bag pizzaerne i ovnen i ca. 15 minutter, til osten er gylden, og bunden er sprød. Slut af med at drysse tørret oregano på. 89

Haven til Maven250909.indd 89

25/09/09 11.52

KAPITEL 6

Haven til Maven250909.indd 90

25/09/09 11.56

froet Inden i et plantefrø ligger spiren til en helt ny plante. Frøene er lige så forskellige, som planterne er. De findes i mange forskellige farver, former og størrelser. De kan være så små, at du næsten ikke kan se dem, som nogle orkidéfrø, hvor der kan være tusindvis i enkelt blomst. Eller de kan være så store som frøet fra Coco de Mer-palmen, der vejer over 20 kilo. Men det er ikke størrelsen, der tæller. Et lille frø på størrelse med et knappenålshoved kan vokse sig til det allerstørste træ i skoven. På de næste sider kan du lære, hvad er der inden i et frø. Og hvordan et lille frø vokser og bliver en stor plante.

Haven til Maven250909.indd 91

25/09/09 12.27

SÅDAN FUNGERER DET

t e o r f

et nyt liv

Selvom et frø ikke ser specielt imponerende ud … så er det fyldt med magi. Magi, der kan trylle noget frem, der ikke var der før. Tænk på alle de nye planter, der pludselig springer frem om foråret. Hvor kommer de fra? Eller på bondemanden, der spreder frø på en tom mark for derefter at høste tonsvis af korn. Vi har åbnet skallen for at se, om vi kan løfte sløret for noget af magien.

På trods af at frø ser så forskellige ud, så har de nogenlunde den samme opbygning. Et frø består af:

FRØSKALLEN Skallen beskytter frøet mod insekter og sygdomme. Det er også skallens opgave at holde vand ude af frøet, så det ikke spirer for tidligt. Man kan sammenligne den med skallen på et æg.

FRØHVIDEN Frøet indeholder en færdigsmurt madpakke, så det kan overleve, indtil det spirer. En rejse, der for nogle frø kan vare flere år og tage dem på en mange tusinde kilometer lang rejse! Denne lille nødforsyning kalder man for ‘frøhviden’. Det har faktisk samme funktion som æggehviden i et æg. Det er af denne mad, frøet skal overleve, til det selv har rødder og blade og kan lave sin egen mad. Når du f.eks. spiser kokos eller mandler, så er det frøhviden, du spiser.

KIMEN I bunden af det hele ligger kimen til en ny plante. Ordet ’kim’ betyder starten på noget nyt. Man kan sige, at den nye plante ligger i en slags fostertilstand inde i frøet. Denne lille kim indeholder alt det, der skal til, for at den kan blive en stor plante.

Haven til Maven250909.indd 92

25/09/09 12.27

Frøhviden er sprængfyldt med energi, vitaminer og mineraler og det er ikke kun frøet, der nyder godt af det. En stor del af den mad, du spiser, kommer fra frøhviden. Mel er et godt eksempel på ren frøhvide. Du kan lave mel af hvede, rug, byg, ris, spelt, majs og mange andre kornsorter.

Bønne

Stort set alle frø har den samme opbygning. Kan du genkende skallen, hviden og kimen på disse frø?

Mandel

Hasselnød

Kindeybønne

Kikært

Græskarkerne

Haven til Maven250909.indd 93

25/09/09 12.27

SÅDAN FUNGERER DET

t e o r f

fra fro til plante

Når frøet endelig efter en lang og dramatisk rejse ligger der i en lysning i skoven i en fuglelort, så falder det i en slags tornerosesøvn. Og der ligger det og venter … og venter … og venter … GAB … og venter på, at solen, temperaturen, ilten og mængden af vand er optimal til, at den kan begynde at spire.

UD I DET BLÅ

KIMRODEN

Når forholdene er blevet helt rigtige, lukker frøskallen vand og ilt ind til frøet. Det gør, at frøet svulmer op, og frøskallen flækker, så kimen endelig efter den lange ventetid kan vokse sig fri.

Den første lille plantedel, der vågner op og stikker snuden frem fra frøet, er kimroden. Den begynder lige så stille at gro med tyngdekraften nedad i jorden. Nede i mørket forankrer den frøet til jorden og begynder at suge vand og mineraler op.

Kartoffel

Jordbærskud 94

Haven til Maven250909.indd 94

25/09/09 12.27

vidst e du d Nogle fr et? ø er me Et 2000 get tålm år gam odige. melt fr i et ga ø blev mmelt fundet fo rt i des vid Israel. enskab Det lyk sfolk a kespire. D t få frø e døbte et til a træet ” t efter d Metusa en æld lem” ste ma nd i Bib elen.

PÅ VEJ MOD OVERFLADEN Når næring og vand strømmer op fra kimroden, begynder kimstænglen at vokse i den modsatte retning mod tyngdekraften. Den vil gerne opad mod lyset og jordens overflade. Når kimstænglen bryder jordens overflade, folder kimbladene sig ud. Nu er den nye plante klar til at vokse sig stor.

SNYD OG HUMBUG Mange planter kan faktisk lave nye planter uden frø. De laver bare en kopi af sig selv. Hverken kartofler eller løg er frø, men hvis du planter dem, så gror der en ny plante op, der er fuldstændig magen til den plante, den kom fra. Selv en lille del af en kartoffel kan gro til en ny kartoffelplante. Jordbær sender lange stængler ud langs jorden, der søger efter et nyt sted at slå rod og lave en ny plante.

Hvidløg

Haven til Maven250909.indd 95

25/09/09 12.27

OLIE FRA FRØ Frøets frøhvide er meget rig på olier, og mange af de spiseolier, vi bruger, er udvundet fra planters frø. Man kan udvinde olie fra blandt andet vindruekerner, hørfrø, raps, majs, sesam, jordnødder, tidsler og mandler. Olier fra frø bliver også brugt i mange andre sammenhænge såsom i maling, i biler i stedet for benzin og til parfumer og cremer.

VILDE NØDDER Hasselnødder vokser vildt i Danmark, og du kan plukke dem om efteråret. De hasselnødder, vi køber i supermarkeder, er tørrede. Du kan gøre dem friske igen, hvis du lægger dem i et glas med vand og stiller dem i køleskabet i mindst otte timer. Så smager de som friske nødder igen.

Spelt

Rug

Ris Ris er nok den mest udbredte fødevare i verden. Halvdelen af jordens befolkning spiser en kost, der er baseret på ris. Det er nok også den fødevare, der findes i flest varianter … cirka 15.000 forskellige slags ris. Hvor mange af dem, har du prøvet at spise?

UNDERJORDISKE NØDDER En peanut bliver også kaldt en jordnød … for den vokser under jorden. Efter at blomsten på peanutplanten er blevet bestøvet, visner den væk, og blomsterstilken bøjer sig rundt og vokser lodret nedad mod jorden. Her graver stænglen sig ned i jorden, hvor den udvikler sine frugter. Det er inde i frugten, at frøet eller jordnødderne sidder.

OG JESUS SAGDE: ”Hvad ligner Guds rige? Hvad skal jeg sammenligne det med? Det ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin have, og det voksede op og blev et helt træ, og himlens fugle byggede rede i dets grene.” Lukasevangeliet 13:18-19 – Derudover kan sennepsfrøet også bruges til at lave sennep, der er god til en kradser nede ved pølsevognen.

Har du fået glosuppe med kikærter til middag? Nå ikke ... så har du måske fået hummus? Det er nemlig lavet af kikærter – det er vældig populært i Indien og Mellemøsten.

KIKÆRTER

Haven til Maven250909.indd 96

25/09/09 12.27

Græskarkerner

SOLENS KERNER Solsikkekerner kommer selvfølgelig fra solsikken, men vidste du, at solsikkeblomsten i virkeligheden er 1000-2000 individuelle blomster, som sidder tæt sammen? Efter at de er blevet bestøvet, udvikler hver enkel af disse blomster en solsikkekerne.

fro

du kan spis

Størstedelen af den m , vi spiser på jordkloden, stammer fra frøene, hvad ilk et m da det er den mindste del af åske er lidt underligt, holder tit en masser kulhydraplanten. Men frø indeaf den mad, som mennesker t, som er en stor del spiste frø i verden er hvede, spiser. Blandt de mest og USA i brød og pasta. Ris som vi bruger i Europa Og majs og bønner udgør støspises mest i Asien. rstedelen af maden i Sydamerika.

EN PÅ SKALLEN Valnødden er en hård nød at knække. Derfor er skallen næsten mere efterspurgt end nødden. De fint knuste skaller bliver brugt til kattegrus, i vinterdæk til biler, i makeup-fjerner, til at sandblæse flyjetmotorer med og som fyld i dynamit.

HVEDE Brød, kiks, kager, hvedeøl, pasta, nudler, pizza, pandekager og vafler. Hvede er nok den plante, vi bruger i flest forskellige fødevarer. Også fødevarer, som man umiddelbart ikke ville tro indeholdt hvede såsom leverpostej, pølser, mange færdigretter, paté, pålæg, chips, ristede løg, lakridser, vingummier og karameller. 97

Haven til Maven250909.indd 97

25/09/09 12.28

De i tv k k e m ar ig! var Det ller he mig! ikke

DEN SOM FISEN LUGTE KAN Han har sikkert spist bønner. Bønner indeholder et sukkerstof, som vi ikke selv kan nedbryde. Bakterierne, der lever i din tarm, er vilde med dem, så de holder en kæmpe bønnefest og udvikler masser af gas.

KOKOSNØD På mange sydhavsøer er kokosnødden den vigtigste kilde til mad, og cirka en tredjedel af jordens befolkning bruger den jævnligt i madlavning.

vil ’ Jeg re ha le f hel en bø

Kaffebønner

PLANTEMÆLK OG OST Af sojabønnen kan du lave madvarer, der minder om kød, mælk og ost. Du kan få sojamælk, sojaost og tofu. Tofu har en hård konsistens og bliver ofte brugt som erstatning for kød. Derfor er sojabønnen rigtig populær blandt vegetarer.

BITTER BØNNE Chokoladeis, kakaomælk, M&M’s, chokoladekage og chokoladekarameller skylder alle en lille brun bønne æren for deres succes. Kakaobønnen er super sund, men meget bitter og næsten uspiselig. Vi tilsætter enorme mængder sukker for at fjerne den bitre smag, hvilket desværre gør de fleste kakaoprodukter meget usunde. Ordet chokolade stammer fra aztekerne, der var de første til at dyrke kakaobønnen. De kaldte det ”xocolatl”. ”Xococ” betyder bitter, og ”atl” betyder vand. 98

Haven til Maven250909.indd 98

25/09/09 12.28

ler Hel mig! ikke

SESAM, SESAM LUK DIG OP Sesamfrø er et af de allerførste krydderier, som mennesket har brugt. I dag bliver det brugt i næsten alle landes køkkener – fra japansk sushi til amerikanske burgerboller.

endnu fl ere

fro

e s i p s n a k u d

Majs

MANDELGRIS Jep … Selv marcipangrisen er lavet af planter. Marcipan er lavet af mandler og sukker. Marcipangrise hører til julen, og det gør risalamande også, hvilket betyder ’ris med mandler’. Hvis du er heldig, får du mandelgaven, som muligvis kunne være en marcipangris.

KAN MAN BLIVE AFHÆNGIG AF RUNDSTYKKER? De små sorte frø fra birkes, som du kan finde i kager og på birkesrundstykker fra bageren, ser ret uskyldige ud. Men de kommer fra den samme plante, som man laver de forbudte stoffer opium og heroin af: opiumsvalmuen. Begge stoffer kan man blive afhængig af, så de kan gøre én til stofmisbruger. Faktisk indeholder birkesfrøene også små mængder opium, dog ikke nok til, at du kan blive påvirket eller afhængig. 99

Haven til Maven250909.indd 99

25/09/09 12.28

spir dine egne frø

fro Skabene og skufferne i dit køkken er fulde af liv. Det er bare alt sammen faldet i søvn. Stort set alle de frø, vi bruger i madlavningen, kan du bringe til at spire. Sesamfrø, solsikkekerner, græskarkerner, bønner, linser, boghvede, hvedekorn osv… Alle frøene ligger bare på lur og venter på, at omstændighederne er helt rigtige til, at de kan vokse til en ny plante. Tænk engang, at hver enkel solsikkekerne kan vokse og blive til en flere meter høj solsikke. Det vil sige, at du i en enkelt pose med solsikker har nok kerner til at dyrke en hel solsikkemark. Hvis du er lidt ferm på fingrene, kan du lege gal videnskabsmand og bringe det hele til live. DU SKAL BRUGE Køkkenrulle Kikært Tallerken Plasticfolie eller plasticpose Forskellige frø fra køkkenet Linse

Boghvede

Hvedekorn

1 2 3 4 5 6

SÅDAN GØR DU Tag et stykke køkkenrulle og fold det på midten et par gange. Hæld vand over, så det er vådt. Spred frøene på den ene halvdel. Fold papiret på midten igen – så det dækker frøene. Læg det på tallerkenen og dæk med en gennemsigtig plasticpose eller plasticfolie. Lad det stå i vindueskarmen et par dage.

Solsikkekerne 100

Haven til Maven250909.indd 100

25/09/09 12.28

spir din egen salat

Salat Hvis du laver spirer fra spiselige frø, kan du også spise spirerne og bruge dem i salater. Mungbønner er rigtig gode og nemme at spire. Og dem kan du spire mange af … nok til, at du kan lave din egen spiresalat. Her er, hvad du skal gøre:

DU SKAL BRUGE Syltetøjsglas

1 2 3 4 5

Mungbønner (du kan også bruge de fleste andre spiselige frø)

Fyld glasset cirka kvart op med mungbønner - hæld vand over og lad det stå natten over.

SÅDAN GØR DU

TIL DEN SERIØST GALE VIDENSKABSMAND

Find et syltetøjsglas. Lav en masse huller i låget, så der kan løbe vand ud.

Der er ingen grænser for, hvilke frø du kan prøve at dyrke. Hvad med de frø, der er inden i frugterne? Når du har spist en frugt – så prøv at så frøet. Det kunne være æblekerner, tomatfrø, frø fra meloner og squash. Få fat i en masse små urtepotter, læg frøene i urtepotterne og dæk med jord. Lav et lille skilt ved hver urtepotte med navnet på det frø, du har sået, og hvilken dato du har gjort det.

Fyld glasset cirka kvart op med mungbønner. Fyld det med vand og lad bønnerne stå natten over. Hæld vandet fra og vend glasset på hovedet – og lad det stå i vindueskarmen i dit køkken Skyl bønnerne 2 gange om dagen. Hæld vandet fra og vend glasset på hovedet, så overskydende vand kan løbe fra.

Efter en lille 1 uge er glasset fyldt med friske bønner. Sæt glasset i køleskabet. Nu kan du nyde superfriske bønnespirer.

Vand frøene, så jorden altid er fugtig – og vent. Nogle vil spire hurtig, andre vil måske slet ikke spire. De frø, som spirer godt op, kan du prøve at søge efter på nettet, så du kan få at vide, hvordan du får en stor plante ud af dem.

bøllefrø

101

Haven til Maven250909.indd 101

25/09/09 12.34

LAV MAD MED frø

mysli i

ingristede fro Med honn Du hører sikkert tit, at du skal huske at spise din morgenmad.

Selvom du måske har mest lyst til chokopops, frostflakes eller guldkorn, så kan du her lære at lave din egen mysli, der smager lige så godt. Den er sød og knasende sprød, men kan stadig godkendes som ordentlig morgenmad af dine forældre. Det er Greeaaaaat.

Det skal du bruge

D Det skal der i

Kniv Skærebræt Lille gryde 600 gram havregryn Rivejern

50 gram mandler eller hasselnødder

50 gram græskarkerner + 50 gram solsikkekerner

Grydeske Bageplade+ bagepapir 2 spiseskefulde smør

5 spiseskefulde honning

100 gram tørrede bær eller rosiner

Revet skal af 1 appelsin

Tænd og hak

Tænd ovnen på 180 grader. Hak mandlerne.

DET TAGER: CIRKA 35 MIN. MAD TIL: 5 PERSONER

Bland

Bland havregryn, mandler og frø sammen og kom det i en bradepande med bagepapir.

102

Haven til Maven250909.indd 102

01/10/09 14.21

Smelt

Kom smør, honning og revet appelsinskal i en lille gryde og lun det, til honningen er smeltet. Hæld det over myslien og rør det godt sammen.

Bag

Afkøl og spis

Tag myslien ud af ovnen og afkøl den. Vend de tørrede bær i. Spis myslien med mælk eller på yoghurt. Kom resten i en lufttæt dåse.

Spred myslien på bagepapiret. Sæt bradepanden i ovnen og bag myslien gylden i ca. 20 minutter, rør i den hver 5. minut. 103

Haven til Maven250909.indd 103

25/09/09 12.36

LAV mere MAD MED frø

chili

og carne

con frø

Chili con carne stammer helt tilbage fra det gamle vilde vesten. Her var det hverdagskost for cowboys. Den er fyldt med bønner, som giver luft i maven. Du kan slå nogle rigtig højlydte prutter, der skræmmer selv de værste indianere væk.

Det skal du bruge

Det skal der i

Skål Urtekniv Rivejern Lille gryde Skærebræt

150 15 50 g tø tørre ørr rree so sorte, ort rte, ee,, h hvide vide vi de og/eller kidneybønner (eller 1 dåse)

2 løg

3 gulerødder

3 fed f dh hvidløg iid d

Grydeske Hvidløgspresser 400 40 4 00 gram hakket oksekød

½-2 friske milde chilier

½ knoldselleri

DET TAGER: CIRKA 25 MIN. MAD TIL: 4 PERSONER

2 då d dåser åser seer hakkede tomater

2 spiseskefulde olie

Salt

Iblødsætning 12 timer og kogning af bønner 30 minutter (bruger du bønner fra dåse, skal de ikke sættes i blød)

104

Haven til Maven250909.indd 104

25/09/09 12.36

Blødgør

Kom bønnerne i en skål og hæld dobbelt så meget vand over. Sæt skålen i køleskabet til næste dag. Hæld vandet fra bønnerne og kom dem i en gryde. Dæk dem med frisk vand, tilsæt 2 fed hvidløg, 1 teskefuld salt og 1 gulerod og kog bønnerne møre i ca. 30 minutter.

Hak og steg

Pil løgene. Skur eller skræl gulerødder og selleri. Skær grøntsagerne i små terninger. Sæt en gryde på komfuret, kom 2 spiseskefulde olie i og steg grøntsagerne i 3 minutter. Husk at røre i gryden. Kom det hakkede kød i gryden og brun det sammen med grøntsagerne.

Chili = ch ili Con = me d Ca rne = kød

Kog og smag til

Kom 1 presset fed hvidløg og tomater i gryden og kog retten ved svag varme i 20 minutter, til grøntsagerne er møre. Flæk chilien på langs og fjern kernerne og frøstokken – de er meget stærke. Hak chilien fint og kom lidt i gryden. Vask hænderne med det samme. Kom bønnerne i gryden og kog igennem.

Server

Smag til med salt og chili. Server chili con carne med cremefraiche, revet ost og evt. groft brød. Du kan også spise ris og sprød salat til. 105

Haven til Maven250909.indd 105

25/09/09 12.38

Abrikos 80 Agurk 54, 83 Ahornsirup 33 Ananas 81, 88 Appelsin 102 Arabisk gummi 34 Artiskok 66 Asparges 32 Avocado 83

B Bakterier 15 Bambusskud 32 Banan 82 Bark 30 Basilikum 49, 52 Befrugtning 76 Bestøvning 60, 61 Birkes 99 Bladburger med coleslaw 54 Bladlus 47, 84 Bladselleri 33 Blomkål 67 Blomster, spiselige 66, 67, 68, 69 Blomsterbuffet for 2 69 Blåbær 83 Boghvede 100 Broccoli 66, 72 Brændenælde 51 Brødcroutoner, ristede 39 Bænkebider 15 Bønne 96

Chili 23, 104 Chili con frø og carne 104 Citron 56, 70, 72 Citronmelisse 49 Citrusfrugt 80 CO2 42, 44, 45 Coleslaw 55

Dadel 80 Dild 49 Dræbersnegl 47

Energi 13, 44, 45, 76, 93

Farvestof 18 Figen 80 Formering 60 Fotosyntese 29, 44, 45 Frugter, uspiselige 76 Frugtknude 60, 76 Frugtpizza fra Hawaii 88 Frøanlæg 76 Frøhvide 92, 93 Frøsalat 100 Frøskal 92

Ginseng 16 Griflen 60 Græskar 18, 80 Græskarkerne 93, 102 Grønkål 51 Gulerod 19, 20, 22, 24, 55, 104

Hasselnød 93, 96, 102 Honning 64 Honningbi 63 Humle 64 Humlebi 62 Hummus 14 Hvede 97 Hvedekorn 100 Hvidkål 51, 55 Hvidløg 23, 50, 88, 104 Hyld 65

Ilt 15, 44 Ingefær 23, 34 Insekter 62, 63

Jord 12, 14 Jordbær 83, 95 Jordskok 16

K Kakaobønne 98 Kamille 69 Kandiserede tallerkensmækkere 71 Kanel 32, 40 Kapers 66 Kartoffel 35, 36, 38 Kidneybønne 93, 104 Kikært 93, 100 Kim 92 Kimrod 94 Kimstængel 95 Kinakål 51 Kinaradise 19 Kirsebær 80 Kiwi 80 Klorofyl 44, 45 Knoldselleri 18, 22, 24, 104 Kokosnød 98 Kompost 21 Kornsorter 93, 96 Krydderurter 49, 52 Kuldioxid 44, 45 Kylling på spyd 72 Kærestekage med spiselige blomster 70 Kønsorganer, planternes 60 Kålorm 47 Kålrabi 34

L Lakridsrod 17 Lakridsrodsdrik 17 Linse 100 Liv 60 Læbecelle 44 Løg 50, 54, 56, 104

Madfabrik 43, 44, 45 Majroe 18 Mandel 93, 99, 102 Mariehøne 46 Menneske 46 Mineraler 12, 14, 45 Morgenfrue 66, 69, 71 Mungbønne 101 Mynte 52 Myntete 49 Myre 47 Mysli med honningristede frø 102 Mælkebøtte 49, 78

106

Haven til Maven250909.indd 106

25/09/09 12.40

Nedbryder 14, 15 Nektar 62, 63 Nellike 64 Nyttedyr 46 Nødder 79, 86, 93, 96, 97

O O2 44 Olie 96 Opskrift på mad 45 Oregano 88

P Papaya 83 Passionsfrugt 80 Pastinak 17 Peanut 96 Peanutbutter-sovs 72 Peber 83 Peberfrugt 22, 84, 85, 88 Persille 22 Persillerod 18, 22, 24 Pizza fra Hawaii, frugt- 88 Plantefrø 77, 78, 79, 91 Pollen 60, 61, 62 Pollenkorn 61, 62, 63 Porre 33, 37, 38 Purløg 49, 52 Pælerod 13 Pære 82

Rabarber 33, 40 Radise 17 Rav 31 Regnorm 14, 15, 21 Ris 96 Ristede brødcroutoner 39 Ristede blomster (broccoli) med peanutbutter-sovs og kylling på spyd 72 Rodfritter 24 Rodhår 12 Rodwok 22 Romanescokål 67 Rosenkål 48, 51 Rosin 80, 102 Rosmarin 49

Rucola 50 Rug 96 Rødbede 21, 22, 24 Rødkål 48, 51 Rørsukker 35, 40 Rørsystem, planternes 28, 29

Træ 30, 31 Tusindben 15 Tyggegummi 25 Tørret frugt 80

Uspiselige frugter 76

Safran 65 Salat 49, 50, 54, 56, 57 Salat med masser af blade – og tun og æg 46 Salatbar 53 Savoykål 51 Sesamfrø 22, 72, 99 Sikar 28, 29, 45 Skadedyr 47 Skorzonerrod 17 Skov 31 Smuldrekage med æbler 86 Snyltehveps 46 Sojabønne 98 Sollys 28, 29, 42, 45, 77 Solsikkekerne 97, 100, 102 Sommerfugl 62 Spelt 96 Spinat 48 Spirer 100, 101 Spiselige frugter 76 Springbalsamin 78 Stedmoderblomst 66 Stok 27 Stængeldessert med rabarber og makroner 40 Stængelsuppe med kartofler og porrer 38 Støvdrager 65 Støvfang 60 Støvknap 60 Støvtråd 60 Sukker 19, 45 Superfood 83 Supermad 83 Svampe 15 Sædcelle, plantens 75

U V

Valnød 97 Vand 13, 42, 45 Vandmelon 82 Vanilje 82 Vedkar 28, 29

Æble 81, 86 Ægcelle, plantens 75

Økologi 36, 53, 68 Ørentvist 15

Ånde 44

Tallerkensmækker 69, 71 Te 48, 65 Timian 25, 49, 52 Tomat 54, 56, 84, 85, 88 Trevlerod 13

107

Haven til Maven250909.indd 107

25/09/09 12.40

Tak til Lone Hvid Jensen, Thomas Nielsen, Peter Laxdal, Rita Due og børnene i Haver til Maver.

HAVEN .TIL MAVEN

Naturen pa din tallerken Af Jakob Keller

Forlaget Olivia © JP/Politikens Forlagshus A/S 2009 Foto: Columbus Leth Supplerende fotos: © iStockphoto.com Illustrationer: Marie Bysgaard Christiansen Projektleder: Jacob Hasseriis Dietz Konsulenter: lektor Søren Husted, skolelærer Pia Weng Christensen, kok Susanne Holden Vennelov og Jesper Leegaard Grafisk tilrettelægning: Mette Reichstein Ejlersen Forlagsredaktion: Ulla Mervild Bogen er lavet med tilskud fra Fødevareministeriet for Foreningen Haver til Maver Bogen er trykt hos: BookPrint Printed in Denmark 2009 ISBN 978-87-567-9336-0

Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlaget Olivia JP/Politikens Forlagshus A/S Vestergade 26 1456 København K Tlf: 33 47 07 07 Fax: 33 47 07 08 www.politikensforlag.dk

108

Haven til Maven250909.indd 108

01/10/09 14.22

109

Haven til Maven250909.indd 109

25/09/09 12.40

jakob keller

FORLAGET olivia

Haven til maven

Spis NATUREN

jakob keller fotos columbus leth

Haven til maven . naturen pa din taller ken