Skumringstid i Norden 14. november 2005
Velkommen til en aften i stearinlysets skær kl. 19.00 - 21.30 på Hirtshals Kro Oplæsning ved Kirsten Thøgersen: ”Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige” Lokale digteres tekster på vendelbomål Bastholm Nørgaard - Arne Espegaard - Klet Peter Kielgasterne spiller lokale melodier Fællessang med lokale sange Entre inkl. kaffe kr. 25
”Kystens digtere, malere og komponister - de kendte og ukendte - amatører og professionelle” Lokalhistorisk Forening for Lønstrup og Omegn Projektet støttes af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje
Hirtshals Bibliotek og Foreningen Norden i samarbejde med arkiverne i Hirtshals, Tornby-Vidstrup, Sindal og Tversted-Uggerby
Kristian Bastholm Nørgaard Født 24. december 1925. Bastholm Nørgaard kaldte sig ”Bonde og Digter”, begge titler skrevet med stort, da han satte dem lige højt. Som bonde drev han i mange år landbrug i Tornby, en overgang også maskinstation. Som digter var han meget alsidig og skrev fortællinger og digte på vendelbomål. Han er nok mest kendt for bogen ”Mæ og Moses”, en gendigtning af første Mosebog på vendelbomål. Et værk han fik stor anerkendelse for. Han fik udgivet en del bøger. Bastholm Nørgaard døde i 2000, 74 år gl.
Prikken øwwer i ´e Da Worherre i hans himmel haj ha skabt dæj gåjske juer. følt haj sæ lidt træt å swimmel. da haj sat sæ we hans buer. Haj tøt, at der mångelt noe, siel om ålts war såre godt, å, skønt haj ku ints forstoe, mat haj ærgre sæ så småt? Plusli ku haj sits probleme: Danmark det so tossi uk! Haj ka klokke i systeme, tints Worherre, mæe suk. Så ga haj sæ atter tie, I kan trow haj brugt hans wæ. Lawwe prikken øwwer i ´e, Werdens ållerdejligst stæ! Herren siel war himmelfalden, å haj gluwwe – hielt fortabt, da haj so, hvor pænt å sjalden Wendsyssel war bløwwen skabt!
I røwwen å di røe Da a war ung, da brugt wi hæ´st, nær wi sku uk å pløe, a hår gon månne mil i røwwen å di røe. Frå syv te tøl, frå jet te seks, mat wi go der å pløe, å dræm om øén å melmastits i røwwen å di røe. Hwa hjalp det åes, at lærken sang, Mens wi sku go å pløe, mens tarmen skreg sin ijjen sang i røwwen å di røe. Så mæ pløe, hvis wa i røe.
derfor erre nostalgi charmen we å kaffe, muelpues ints mæ røwwen å di
Peter Engelund Født 1. september 1900 i V. Hjermitslev, landmand, lokalredaktør Vendsyssel Tidende Løkken, hotelejer. Fra midten af 1950erne og indtil 1970 var han lokalredaktør på Vendsyssel Tidende i Hirtshals. Skrev på vendelbomål i Vendsyssel Tidende om Klet-Peter. Har udgivet nogle bøger, bl.a. Klet Peter 1969. Peter Engelund døde 3. november 1980.
KLET-PETER 1969
Om haewbrueg i kletti De æ no mærkele no mæ wi mesker. Mæn nær de saaent bjøjjer aa blyew foroer i loften, saa foer wi da en undele traang te aa krat i joren. Saaent haaer wi også heruew i kletti. Maren hon æ dæej wæest aa wi toew. Dær ska intj wær ræt varmt, én hon bjøjjer i wor haew. Hwes de hælsen ka kalles i haew. Dæej ær jo intj anlaa mæ stuer græjsplæn hæller maane træjjer aa busk. Klimae heruew æ faa haat te saaent no e. De jennest træjjer wi haaer æ e par høeltræjjer we østeræej aa huwst. Dær ka de sto saa noelunne i læ faa wæstenwejjen. Di er møej faablæst. Mæn hwes intj dær kommer i flok stærer aa taar bærren, saa haaer wi da som rægel nok baade te hølbærpons aa høelte om wintjre, nær wi haar faaet kul. Dær er engen pænt stakit hæller ligusterhæk om wor haew. Næej dær ær bare e deej, som wi haaer lawwe aa no tørre, grawwe paa di laew steer hæer i kletti. Saaent e deej de faagoer aaller. Mæn de kaskese de sku ha wat no e kon høwwer. Faa næjtjes ka e intj, te saajjen ær sleem te aa røeg øwre, nær de blæser saa hemmel aa joer heruew kommer te aa sto i jit. Wor haew ær derfor næsten aaeltijjer ful aa saaej om foroere. Mæn de foer intj loew te aa blyew legge dær. Maren ær en knag te aa knokkel mæ e, aa fo e paa dæej naen siej aa dejje. Nær saajjen ær deruew, saa ska dær sættes patetter, soes gullerøer aa ater. De ær intj saa nær hwæt oer, te wi foer noe uk aa noen di diel. Dær kommer jo i gaaeng imæel saaent en orntle wæsten, aa saa ka pattetern vær laantj op, hwes di intj taar skaa e. Ae de saem ær jo tefelle mæ gullerøer aa ater. Mæn Maren hon maser ufortrøen paa oer etter oer. No e aa de wi som regel er mjæst heldi mæ ær grønkolen. Mæn di haaer også djæer ijen hjøn i hawwi. Aa hær ær e bette deej om én faa de rætji deej. Aa saa ska de hæller intj wær skjywlt, te hwes a fejjer no græen aa no e, som kan bruges te læ, saa foer a aaeltijjer føst sat op we kolen. Saa foer de ajjer sager kom bagætter. Faa det war da intj te aa teenk paa, hwes wi sku aa tjyeb koel te wor grønlaaengkoel. De ær da hæller intj øwergo wos mier æn e par gaaeng, mæns wi haa bowwe heruew i
kletti. Aa da tøt Maren da hæller intj te wor koel war næsaa gue, som de hæls haaer wat. Mæn no fo wi sitj hwant de goer i joer. I ywweblekke sier got uk. Fowlen synger aa swol dæej skenner. - Ja, aa ku dær saa koem e bette kon ræen te nætten, seer Maren, faa de ska dær helst kom hwæer næt, hwes no ska groew i kletti.
Arne Espegaard Født 1910 i Børglum. Landmandssøn, handelsskolelærer Aalborg. Lektor ved Esbjerg Statsskole 1949-1974. Fra 1974 har han drevet en gård Midtjylland. Folkemindesamler, forfatter. Har interesseret sig for sprog- og kulturforskning og fået udgivet Vendsysselske Ordbøger I-IV i 1972-74. Har fået udgivet ca. 20 bøger, heriblandt en del fortællinger på Vendelbomål.
Hyrdepigerne Hej bette Piger! Kom herhen mæ jer Fo´r å jer Fæ. Her er Ly, her er Læ, Her er Græjs te jer Knæ. Her er Buur, her er Bænk, her er Guuhjæ å skæænk. Her er gammel Tjællinger. Der ser å koger Mjælgrø, Hvitjen suur heller søe, Hvitjen hoor eller bløe. Hva ska vi ha te vor Dovver? Mjælgrø med Skovver. Hvad ska vi ha te vor Øjjen? Grø te øl å Tøjjen. Hva ska vi ha te vor Natter? Suur sel å Skratter.
(Mygdal) Mjælgrø–melgrød, hvitjen-hverken, skovverskorper der er brændt på i gryden eller panden(lækkerbisken), skratter-tørrede ristede rødspætter
I mærrkele krydsning I maj å hans kuun i Twæærstæ sitjer, at i badegæst hår sånt i mærrkele huj, å maj gor hen å spør, hons det er for en rasi. Badegæsten swåår: ”Det er en krydsning mellem en puddelhund og en gordonsætter”. Maj gor tebaeg te kwåån, men er intj møj for å fortææl, hons haj ha fåt å wæ. ” Jow, jow, kom no mæ-e!” ser kwåån. ”Ja det lyjjer så sæt, men haj såe wetle, at det er i krydsning imeel i puelhuj og en goormajsdætter”. (Tversted).
Bastholm Nørgaard Bøn, fowl å blomster A ma ijrøm, at deswærre twiller a en bette småel ij imæel på ham Vorherre, men det sker wal for os åel? Mæ sku godt nok skam sæ wie, nær ma sir hans skaberits men i twiwler kan ints sie, siel ints det i blij ka sits Nær a sir på wintergækker, å en bette krokus gro´w, imens snejjen juren dækker, fijjer a ijan min tro´w. Mens di bette fowl di synger, midt i ræn og westenwij, å di boltrer sæ i klynger, blywer det foror i mit sij. Nær min børnebøn di snakker. å se´r Bedstefar å Hej! folder a min hæjjer å takker
mens min twiwl dæj gor sij wej!
Dejligst Jywl A hår høt i tjøbenhawner slet ints spiser koel å flæsk, å haj liegfram slet ints sawner wor grønlångkoel å en bjæsk, men at haj ilywl holder en slaws jywl? Hwis såfremt, ifald det passer, at di ints ka li wor bjæsk, kalder dæj en hybenkradser, sku di næsten ha no tæsk, siel om di ilywl holder en slaws jywl. Men læ dem kun wær perverse, båre wi ma få wor koel, flæsk å pøls å så diverse, te en bjæsk i dobbelt moel, for det er ilywl Danmarks dejligst jywl!
Peter Engelund KLET-PETER 1970
Tijjeren haar forajre sæ De ka intj næjtjes ætteroere ær øwwer wos. De bjøentj aa fryes let i di sist daew aa september. Mæn hæels haar wi da intj mat klaew øwwer weere. Mæn dær ær sælføli aaeltijjer noen dær utefræs. Allænjs ka de wal aaller blyew. Men dær haaer wat maanne pæen daew mæ høew suel, som de hjæer. Jeæn aa di ættermæjjaer, da dær war saaent e weer, jik mæ aa Pyt-Niels en laaeng tuwwer søjjer paa i kletti. Niels mentj de ku wæer skønt nok aa sitj, hwant de hiele so uk, nær no aael di fremme war ræest. Di opføer sæ jo intj lieg pæent aaelsammen, saa Niels. Aa de mat a faktisk ji haem ræt i. Mæn de war lieggot som om dæej hæer renlæhjæsagitasjon, dær haaer wat i gaaeng, haaer hjolpen e bette kon. Sælføli so wi sager, som intj høer hjæem i kletti. We noen af huwsen haae di øwwerfultj skrallespaej, een di ræst wæk. Mæn de ka ske, te di haaer toew lowning paa jæej te aa kom ætter spaej. Saaent no ka mæ aaller wæ. Mæn næer wi teenker paa wor drengedaww, saa Niels. Saa erre faaskrækkele dæej faajring de hiel haar taae. Dæej gaaeng warre mæ aa faa saa møej uk aa joren heruew som mowle. De war intj aaeltijjer da bløew te su møej. Næej saamæej, swaaer a. Mæn wi ha aaeltijjer foren aa fal tebaeg paa. Djæt ul ku aaeltijjer ji en bette skjelling. Aa e par lam i saaeltjkaarre sammen mæ grijsi te jywel, saa ku dær da aaeltijjer blyew e bette kon te patættern.
Wi ær ætterhaajjen kommen op paa jæij aa di høwwest bakker aa stoer hær aa sitjjer eej øwwer lantj. Huwsen legger tæt paa tjare næen for kletten. – Ja, seer Niels. No legger huwsen tæt hæer, hwæen folk dæej gaaeng mat sli haat for aa faa te de dawle brøej. No betaaler di møej mier for saaent i plæt saaej æn en hiel kletejendom ku kost, da wi war dræeng. Ja, tijjeren haer forajre sæ, Niels, aa de ær jo intj jenne paa de omroe. Do behøwwer bare aa tjik uk øwwer hawwe. De wi i wor dræengedaew kaltj e stuer skib, de ær i da næsten kon aa liegn we i pram. Aa saa erre jæen teeng a ær baaeng for, Niels. Dæej gaaeng warre, som om folk, di war møej mier tefræs. Da war di glaae bare di ha e te de dawlw brøej. No høer dær møej mier te, aa saa tøs e ligeggot, te folk ær saa utaknemle. De ka dær nok wær no e om. Mæn a tøs wi toew intj skal læ wos smit aa de. No taaer wi tuwren én om kletti hjæem, aa a ær sekker paa te wi blywwer wal motaae. Wi foer sekkert kaffe aa kaskisæ også, en bette jæn te.
Arne Espegaard Om Luws å Låpper Min Bædstemur såe, at hon hæller wil ha titj Luws på sæ, æn jæ´n Lå´p, for dæ´j blyywwer we må å hop å bi, men en Luws blywwer snå´t mæt å sætter sæ te Ro´w. Ja dæ´j Gång war de entj så sjallen di fa´j så´nt en Tråk Høøn i di hæ´r Wæmmels Klæer. Frå Jyw´l te Nytj-o´r ma Luws å Låpper entj nøwnes
(Rubjerg/Ulsted).
En tråk høøn-en fjols af en høne
Kråw´wersnak I gromme lång Ma´j foltjes mæ i møj bette Ma´j frå Kråw´were i Twæærste. Di war swijri. ”Hwant er We´re dærop we din Ni´s ?” spor dæj bette Ma ´j. “Hwant er We´re nir we min Rø´w” swår dæ lå ´ng.
I gammel Ma´j sa´ på Kråw´were å filosofijr. ”A hå´r æ gåt” såe haj. ”Wel a go´en Tuw´r, ka a de; wel a blyw ej, ka a de, å wel a slo´I Skitj, så ka a åsse det!” (Tversted)
Løw´nt Sager I Ma´j skul go´ te Fræderikshawn. På Wæ´j bløw haj ejhentj å je´j, der war tjyri. ”Wet do entj ha agi?” Spur haj. ”Næ`j”, såe dæj hæ´r goi Ma´j, ”a hår løw´nt Støwlen”. ”Nå”, se´r Ma´j på Won, ”a hår løw´nt både Ø´g og Wuw´n”. Ja men så wel a sæt mæ op bagi å læ Fæ´n slææb” (Ugilt). Løw´nt-lånte. tjyri-kørende. Fæ´n, fødderne
Skumringstid ”Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige” af Selma Lagerlöf er den tekst, der i år skal samle omkring en kvart million mennesker i hele Norden. ”Skumringstid” er Nordens største højtlæsningsbegivenhed og finder i år sted den 14. november 2005. På denne dag klokken 19 tændes stearinlys på 1200 forskellige biblioteker og kulturhuse i hele Norden, og der læses højt af kapitlet ”To Byer” fra Selma Lagerlöfs populære bog. Arrangementet kaldes Skumringstid efter det forhold, som folk i Norden har tilfælles: De korte mørke vinterdage, som i tidligere tider blev brugt til højtlæsning. I år er det 9. gang i træk, at PR-foreningen for nordiske biblioteker og Foreningerne Norden arrangerer den fælles nordiske højtlæsning af samme tekst på samme tidspunkt. Årets tekst er som nævnt fra ”Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige”, der udkom i 1907. Bogen blev skrevet på opfordring af den svenske lærerforening, og med den ville Selma Lagerlöf give et nyt og frisk billede af Sverige. Den handler om den uartige Niels, der af gårdnissen bliver forvandlet til en lillebitte fyr. Ved en fejl kravler han op på ryggen af en vildgås, og det bliver starten på en lang rejse gennem hele Sverige, hvor han undervejs lærer om landets natur og dyreliv. I kapitlet ”To byer” er Niels Holgersen og vildgæssene nået frem til Gotland. En gang hvert hundrede år ved Gotlands kyst dukker den smukke og rige by, Vineta, op fra havets bund, og netop den nat kommer Niels Holgersen forbi … Årets plakat og postkort for Nordisk Biblioteksuge, er tegnet af den estisk fødte illustrator Ilon Wikland, som er kendt og elsket for sine fortolkninger af Astrid Lindgrens univers - ”Karlsson på taget” og ”Brødrene Løvehjerte”. Ilon Wiklands plakat forestiller dobbeltbyen Visby-Vineta, en gammel Hansestad med galvvendte huse og en høj vold, der omkranser byen. Skumringstid har til formål at vise den fællesnordiske fortælletradition og kulturarv, og er del af den nordiske biblioteksuge, der i år finder sted fra den 14.-20. november 2005 med støtte af Nordbok. Med valget af ”Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige”, som tekst for højtlæsningsbegivenheden, bliver dét at rejse i Norden, ugens omdrejningspunkt.
Tilbud fra Foreningen NORDEN
2005 er üret, hvor Danmark har formandskabet for det nordiske samarbejde. Det fejres med et kampagnetilbud for nye medlemmer. Prøv et medlemskab af Foreningen NORDEN i 2005 for kun 100 kr.