Vennebjerg Mølle
En del af kulturarven i Havtornens Rige Skallerup-Vennebjerg-Lønstrup
I Kulturarvsprojektet i Hjørring kommune ”Kulturen mellem kyst og land” omtales de "identitetsskabende landskaber". Landskaber, som er kendetegnende for egnen, og som er mere eller mindre kendte i resten af landet. Indadtil udgør landskaberne en lang række af de udflugtsmål og steder, der har betydning for de lokale beboere. De udgør alle et stort potentiale for yderligere formidling og sammenkædning af oplevelser og forbindelseslinjer i landskabet. Som gode eksempler fremhæves: Udsigtspunkterne: Vennebjerg Mølle, Vennebjerg Kirkebakke og Klangshøj, Rubjerg Knude, Bålhøj og Børglum Kloster Mølle. Punkter der kædes sammen med de/den: Historiske steder: Helligkilden på Klangshøj, Børglum Kloster, Bækslugten i Lønstrup, Mårup Kirke, Rubjerg gamle kirkegård Geologisk perle: Lønstrup Klint med international geologisk betydning Landskabsperlerne er med til at skabe oplevelser i landdistrikterne med udgangspunkt i Vendsyssels enestående natur og rige kulturarv. En omfattende renovering af møllen i 2011 har bidraget til at skabe fællesskab – et fællesskab, hvor flere ildsjæle, ikke kun fra nærområdet, har meldt sig som frivillige til aktiviteter i og omkring møllen. Renoveringen og de deraf afledte aktiviteter har fået mange til at besøge møllen for at få et indblik i en anden tids håndværk. Et håndværk, hvor mølleren i gamle dage, havde lige så høj status som præsten i sognet. Møllevingernes snurren, og melet der løber ned i sækkene samtidig med, at man får en snak med ”møllerfolket” om møllens funktion, er en oplevelse for alle generationer. Er med til understøtte lokalbefolkning og turisternes stigende interesse for at få historien bag de ting de ser/oplever. Noget vi blandt andet oplever, når de mange grupper af krýdstogts gæster besøger møllen hen over sommeren.
Fonden til Vennebjerg Mølles Bevarelse, som ejer Vennebjerg Mølle afsluttede i 2011 en omfattende renovering af møllen med opsætning af nye vinger mv. Dette og møllens 150 års dag blev fejret 23. oktober med deltagelse af flere hundrede besøgende - lokale og turister. Ovenstående renovering blev ikke den sidste! I forbindelse med udskiftning af det udvendige krøjeværk i slutningen af 2014 konstaterede vi, at krøjebjælkerne – de vandrette bjælker i hatten – var ret medtaget og skulle fornyes. I maj 2016 blev de udskiftet med efterfølgende reparation/udskiftning af beklædningsbrædder og tagpap. I samme omgang blev det stykke egetræ (”puden”), som vingeakslen hviler på i fronten af hatten skiftet, ligeledes med reparation af beklædning og pap. Endelig blev aksler, hjul og bremse justeret. Akslen til kværnen (på møller-sprog kaldet ”spilstok”) blev også fornyet, da der var opstået et par ret store langsgående revner i den gamle. Renoveringen maj 2016 kostede kr. 254.000 og blev finansieret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mckinney Møllers Fond, Augustinusfonden og ENV Fonden. I oktober 2016 fik vi kværnstenen bildet. Med tiden vil det være oplagt at kombinere maledage (korn til mel) med andre kulturhistoriske aktiviteter. Møllen står som et markant vartegn i landskabet. Et vartegn som fiskerne tidligere brugte til at tage pejling g af, når de skulle finde ”deres gode fiskepladser” – i dag er den et mødested, hvor der skabes stemning og miljø i et spænd mellem fortid og nutid, mellem lokalbefolkning og turister om egnens kulturhistorie. Møllens historie Den første mølle på stedet opførtes i årene 1859-61 af møllebygger og ejer Poul Nielsen sammen med broderen Anders Nielsen. Møllen blev opført i murværk og kalket hvid. Den fik navnet Dale mølle, men omdøbtes i 1888 til Vennebjerg mølle. I 1921 forliste damperen ”Belgrove” ud for Rubjerg – en svensk damper på vej til England. 15 mand druknede. Masten der drev i land blev brugt til reparation af møllen. Møllen er restaureret flere gange, bl.a. i 1929 da murværket havde slået store revner. Samtidig fik den lærred på vingerne i stedet for salpetersække.
Den hvide mølle
Den nuværende mølle blev oprindelig opført i Bindslev 1842 og senere flyttet til Tversted inden den i 1934 opførtes i Vennebjerg af tømrer Karl Jensen og broderen Lauritz og her erstattede den murede hvide mølle. At være møller er ikke et ufarligt job, hvilket bl.a. kan læses ud af denne avisartikel: Vendsyssel Tidende 21. juni 1882: ”Et sørgeligt ulykkestilfælde passerede i morges kl. 8 i Vennebjerg Mølle. Ejeren, Poul Nielsen, en praktisk møllebygger, var tillige med sin søn beskæftiget med at reparere kværnen, og i den anledning havde han fået møllestenen taget op og sat på kant; men ved at borttage nogle kiler under den fik den overbalance og væltede ned over ham, hvorved hovedet blev knust og han døde på stedet. Den døde efterlader sig hustru og to ukonfirmerede børn”. Et par dage efter nemlig ved Skt. Hans mødet i klitterne ved Rubjerg synges en sang forfattet af rigsdagsmand og pastor Peter Chr. Zahle, her nævnes Dale Mølle. Poul Nielsens enke Else Margrete Klausdatter døde i 1908, og møllen overtages af sønnerne Niels Chr. og Peder Poulsen. I 1917 bliver Niels Chr. Poulsen (1874-1963) eneejer af møllen, hvilket han er indtil den sidste ”rigtige møller” Henry Christiansen i 1941 overtager møllen.
Kunstmaleren Johs. Hofmeister købte i 1962 møllen og møllehuset, hor han indrettede atelier. (boede her 1966-90) Utallige malerier med udsigten fra møllen har set dagens lys i dette atelier. De næste årtier forsøgte kunstneren at vedligeholde møllen, men det var en kostbar affære. Han besluttede derfor i 1987 at forære møllen til ”Fonden til Vennebjerg Mølles bevarelse”. Møllen fik eget matrikelnummer og egen indkørsel. Adressen er i dag Skallerupvej 812. Henry Christiansen
Der blev hurtigt oprettet en støtteforening ”Vennebjerg Mølles Venner”. En støtteforening, som indsamlede 250.000 kr., og fik møllen sat i stand - blandt andet ved hjælp af en række entusiastiske frivillige og ledige fra Hjørring Kommune. 13000 arbejdstimer. I 1993 kunne møllen genindvies - og igen kunne der males mel, en aktivitet som jævnligt foregik indtil den ene vinge blev angrebet af råd. I 2007 knækkede noget af vingen og i 2009, oktober brækkede vingen. Støtteforeningen var opløst, så gode råd var dyre. På et møde i maj 2010 i Landsbyrådet Havtornens Rige: Skallerup-Vennebjerg-Lønstrup var en lille gruppe, der udtrykte ønske om at arbejde for at få møllevingerne til at snurre igen. Juni holdtes det første byggemøde. September gav Fødevareerhverv/LAG Vendsyssel tilsagn om kr. 100.000 ”Attraktive levevilkår i landdistrikterne”. 31. oktober 2010 indtrådte arbejdsgruppen i fondsbestyrelsen: Svenning Christensen (formand), Birgitte L. Nielsen, Jørgen Jørgensen, Hans Larsen og Tove Marquardsen, (sekretær og fondsansøger og rep. for Lokalhistorisk Forening for Lønstrup og Omegn) og 15. marts 2011 udvidedes fondsbestyrelsen med Jørgen Christensen (kasserer). Hjørring Kommunes Matchningsmidler kr. 205.000, Sparekassen Vendsyssel kr. 50.000, Forsikringsselskabet Vendsyssel kr. 15.000, Inge og Asker Larsen Fond kr. 204.875, ENV Fonden kr. 110.000. Samt velvillig hjælp fra: Vennebjerg Maskinstation & Entreprenør, Vennebjerg VVS, Sejlstrup Entreprenørforretning, Kontor & Papir, Scanvogn, The Corner (Vennebjerg), Lønstrup Murerforretning, EUC Nord, Aurion, Krone Vinduer, Super Spar, Lønstrup.
Sejlmager og møllersvende sætter nye sejl
Bente – datter af den sidste møller – pakker mel
Vennebjerg Mølles Venner og Fonden til Vennebjerg Mølles Bevarelse Møllefóndens styrelse var klar over, at møllen betød meget for lokalbefolkning og andre, der gæstede stedet, og besluttede derfor at stifte en ny støtteforening med samme navn, som i 1987 En forening med bestyrelse, vedtægter m.v. . Vennebjerg Mølles Venner stiftedes 23. maj 2011 med det formål: at støtte arbejdet for at Vennebjerg Mølle bevares på det sted, hvor den blev opført i 1861. at støtte bestræbelserne på at bevare omgivelserne intakte, at udbrede kendskabet til de kulturelle og historiske værdier, der knytter sig til stedet. Bestyrelse: Formand Gunnar Møller Sørensen, Højvangen 10A, 9800 Hjørring. Tlf. 4218 1996 (gunnarsoerensen@has.dk) Næstformand Hans Kristensen, Havblikvej 15 B, Lønstrup 9800 Hjørring. Tlf. 2052 0880 (Kristensen1@mail.dk) Sekretær Bente Andersen, Konvalvej 4, 9800 Hjørring. Tlf. 4037 1181 (2Xandersen@has.dk) Kasserer Lis Ahrenkiel, Skallerupvej 422, Sønderlev, 9800 Hjørring. Tlf. 3049 8324 (ahrenkiel@has.dk) Peter Andreasen, Ishavsvej 4, Lønstrup, 9800 Hjørring. Tlf. 2011 6794 (JPA80@sol.dk) Tove Marquardsen, M. Kabels Vej 62, Lønstrup, 9800 Hjørring. Tlf. 2171 9220 (tove@havtornensrige.dk) Birgitte L. Nielsen, Klangshøjvej 2, Vennebjerg, 9800 Hjørring. Tlf. 2485 0958 (Birgitte.lundsted@nielsen.mail.dk) Planlagte aktivitetsdage 2017: Vi holder møllen åben og maler mel, hvis vinden vil på følgende dage: Skærtorsdag d. 13/4. kl. 13-16 Søndag d. 18/6. Dansk Mølledag kl. 13-16 10 onsdage i løbet af sommeren: fra 28/6. til og med 30/8. Alle dage kl.13-16. Søndag d. 17/9 kl. 12-17 høstmarked Onsdag d. 18/10 kl.13-16 Salg af mel og andre møllerelaterede souvenirs. Gratis adgang Grupper, der ønsker at se og høre om møllen uden for åbningstider kan kontakte bestyrelsens medlemmer Hold øje med opslag på vores hjemmeside www.vennebjergmoelle.dk Facebook fb.me/vennebjergmoelle samt landsbyrådets www.havtornensrige.dk Fotos: Lokalhistorisk Forening for Lønstrup og Omegn (www.havkystfolk.dk)
Selv om vi gennem fonde m.v. har skaffet mange midler til de omfattende restaureringer, vil møllens fremtid også afhænge af den lokale opbakning til projektet både økonomisk, praktisk, moralsk og sidst men ikke mindst med ideer til projekter i og omkring møllen. Fonden til Vennebjerg Mølles Bevarelse og Vennebjerg Mølles Venner håber at mange fra nær og fjern vil støtte arbejdet for at bevare møllen intakt * ved at tegne sig som medlem af foreningen min. kr. 100/person – husk at angive navn og adresse. * eller indbetale et beløb stort som lille i Sparekassen Vendsyssel på kt. nr. 9070 162-29-59425