Velkommen til
Mallorca
IL OS! T G N RI 65 57 1 76
+34 97
2
STARTOUR.DK
Endelig ferie Hjertelig velkommen til Mallorca, og som gæst hos Star Tour. Vi ønsker dig nogle skønne dage fyldt med nye oplevelser! I denne brochure har vi samlet information, som vi håber, at du kan have nytte af i din ferie. Vi fortæller om vores udflugter, og giver dig tips til steder, du kan besøge på egen hånd. Du kan desuden læse om den lokale madkultur, restauranter og shopping. Bagest i brochuren finder du vigtig information, hvis noget uventet skulle opstå. Du kan også læse om vores aktive miljøarbejde og sociale ansvarlighed. Uanset hvordan du tilbringer dine ferie, skal du nemt kunne komme i kontakt med os. Vi er her for at hjælpe dig med alt fra at bestille udflugter til at give dig tips om de bedste strande. Læs mere om vores service herunder. Vi ønsker dig en rigtig god ferie.
Star Tours service Ring til os: Tlf: +34 971 76 65 57. Hvis du har spørgsmål, eller behøver hjælp med noget, er vi til din disposition i ferien. Du kan ringe til vores servicetelefon mellem kl. 8-20. Vi findes på samme nummer om natten, hvis der skulle opstå noget akut. Vær opmærksom på, at du kun kan ringe til dette nummer. Du kan ikke sende en sms til denne telefon.
Sms til os: Vi svarer på sms indenfor en time alle dage kl. 8-20. Du sms’er til det nummer, du modtager en velkomst-sms fra. Hvis du ikke har modtaget en velkomst-sms, beder vi dig ringe til ovenstående nummer.
Mail til os: Du kan fortsætte med at maile til os på samme adresse som inden afrejsen!
Mød os: I vores hotelmappe kan du se, hvornår vi besøger dit eller et nærliggende hotel. Informationen i denne brochure er indsamlet i marts 2014. Vi tager forbehold for eventuelle ændringer.
STARTOUR.DK
3
4
STARTOUR.DK
! NYHED g ten ud fl u Bestil kte på dire r.dk u Star to
Star Tours udflugter Tag med på nogle af vores udflugter i din ferie. Vi tilbyder alt fra bådudflugter til kulturoplevelser. Her kan du læse mere om udflugterne. I vores hotelmappe er der information om dage, priser og betalingsmuligheder. Hele vores udflugtsprogram finder du også på Startour.dk. Du bestiller nemt din udflugt på vores hjemmeside via ”Min rejse” eller ved at kontakte nogle af os guider. Vi beder dig betale udflugterne md Visa eller Mastercard. Udflugterne kan blive ændret i løbet af sæsonen. Velkommen til at opleve Mallorca sammen med os!
Idylliske Mallorca Oplev Mallorcas smukkeste og mest idylliske steder på en og samme dag. Bjergbyen Valldemossa, bådhavnen Puerto de Sollér og Appelsindalen. I en frodig grøn dal i bjergkæden La Sierra de Tramuntana, 400 meter over havet, ligger den pittoreske by Valldemossa. Byen er blevet kendt fordi kompositøren Frédéric Chopin og hans elskerinde George Sand var her en kold og regnfuld vinter. De boede i det gamle kartusianerkloster La Cartuja som idag er et museum. Helgenen Santa Catalina Tomas voksede op her i Valdemossa og byen præges meget af hende. Vi kommer forbi gamle olivenlunde beliggende højt over kysten og med en storslået udsigt over naturen og Middelhavet. Denne slingrende vej har nogle af Mallorcas mest berømte udsigtspunkter. Bliver der tid til det, standser vi ved Son Marroig, et vedensberømte udsigtssted med pragtfulde udsigter. Efter en frokost i fiskerbyen Puerto de Sollérs havn, besøger vi også byen Soller, der også kaldes ”Appelsindalen”.
Vi hopper derefter på det historiske tog, der har trafikeret strækningen Soller-Palma i snart et århundrede. At tøffe frem over bjergene og gennem olivenlundene er en uforglemmelig oplevelse.
Dragegrotterne og Sineu Prut om prisen på det lokale marked i Sineu og besøg de smukke Dragegrotter i løbet af denne heldagstur. Den lille, genuine by, Sineu, ligger midt på øen. Hver onsdag fyldes den af folk fra de omkringliggende byer, som kommer til byen for at handle. Markedet i Sineu er det eneste marked på øen, hvor man stadigvæk handler med levende dyr. Et andet højdepunkt er de tusind år gamle underjordiske Dragegrotter i Porto Cristo. Disse fantastiske grotter har drypstensformationer som er blevet skabt i løbet af flere tusind år. Turen går gennem sale, smalle gange og trapper. Lader man fantasien få frit løb, kan man hurtigt forestille sig en eventyrverden som i Tolkiens fortællinger. Længst nede i grotterne, i den store sal med den underjordiske sø, får du tid til at opleve et klassisk musikshow. Fortryllelsen brydes når vi går de ca. 100 trappetrin tilbage op til virkeligheden.
Vinturen Tag med på vinsmagning i Mallorcas mest kendte vindistrikt. I et lille tog kører vi på besøg på nogle af Mallorcas vingårde, hvor nogle af Spaniens bedste vine produceres. I løbet af dagen besøger vi vinbodegaer og lærer om vinenes karakterer. Her bliver også mulighed for at købe vine og tilbehør i forskellige prisklasser.
STARTOUR.DK
5
Vi smager på flere forskellige vine, og besøger de gårde, hvor vinene fremstilles. Et af dagens stop bliver på Spaniens ældste vingård, der er familieejet og har 300 år på bagen. Vi besøger også vingården Macia Batle, der er en af de større gårde på Mallorca. Her får vi en rundvisning, og smager på forskellige vine og snacks.
Palmas katedral og shopping Efter et besøg i den berømte katedral får du tid på egen hånd til at strejfe omkring og shoppe i en by med en skøn atmosfære og mange butikker. Palma de Mallorca er en af Europas ”hotteste” storbyer – fuld af liv og aktiviteter. Her kan du gå rundt i de gamle bydele, besøge paladser og kirker, slå dig ned på smarte cafeer eller tapasbarer, og nyde det store shoppingudbud. På denne udflugt indgår et besøg i Palmas pompøse katedral La Seu, inden du får god tid til at udforske Palma på egen hånd. Shoppingmulighederne er som nævnt mange, Her er krydderiboder, skobutikker, boutiquer med det nyeste indenfor mode og meget mere. Fra småbutikkerne på Sindicat og Jaume II er der ikke langt til den elegante forretningsgade Jaume III eller til Avinguda d’Alexandre Rosello og varehuset El Corte Inglés. Vi kan også anbefale et besøg i det gamle kongeslot Castello de Bellver, eller en gåtur langs Paseo Maritimo for at beundre de mange luksuriøse skibe i marinaen. Slå dig ned på en af de mange udeserveringer og nyd en ”café con leche” – kaffe med mælk.
Robinson katamarantur Katamaranen bringer dig ud på det azurblå hav, og foran dig venter en dag fyldt med afslapning, sol, badning og god mad. Tag med på en skøn dag på havet. Om formiddagen sejler katamaranen os ud på det azurblå hav, og efter nogle timers sol og afslapning på båden, kaster vi anker. Du får nu mulighed for at bade i det krystalklare vand, og bagefter kan du slå dig ned og nyde den gode frokost, der serveres om bord på båden.
6
STARTOUR.DK
Magic Catamaran Es Trenc Tag med på en herlig tur til havs, og oplev de fine strande på Mallorcas sydøstkyst. Vi sejler ud fra kajen i Colonia de Sant Jordi mod stranden Es Trenc. Stranden, der er en af Mallorcas mest populære, byder på turkist vand og to kilometer finkornet lyst sand. Her stopper vi og bader fra båden. Vi sejler videre mod stranden Es Caragol, der er lidt mindre men meget fin med klart vand. Der bliver tid til sol, badning og snorkling, hvis du har lyst. Inden vi sejler tilbage, serveres en enkel BBQ ombord.
Glasbundsbåd og marked Tag med på en herlig bådtur med glasbundsbåd langs Mallorcas kyst. Dagen byder på både badning og markedsbesøg. Vi sejler med glasbundsbåd mod markedet i Cala Ratjada. Det gode ved en glasbundsbåd er, at du kan opleve livet under havoverfladen uden at blive våd. Fremme i Cala Ratjada har du tid på egen hånd til at gå rundt på markedet, inden vi begiver os ud på havet igen. I løbet af turen stopper vi også for at bade, så husk badetøj.
Marineland – Entrébillet Vi hilser på søløver, delfiner og andre spændende dyr i Marineland. Marineland er en tilpas stor dyrepark for hele familien. Pingviner, forskellige fuglearter og fisk gør det til en perfekt udflugt for dig, der rejser med lidt yngre børn. Papegøjeshowet er en sjov oplevelse men du bør heller ikke gå glip af delfinerne og de søde, søløver, der byder på mange grin i forbindelse med deres show.
Western Water Park – Entrébillet Gå ikke glip af et vådt og underholdende besøg i Western Water Park – en garanteres succés for hele familien. Temaparken Western Water Park i Palmanova/ Magaluf udvider hvert år, og byder på et gedigent dagsprogram fyldt med aktiviteter for hele familien. Her er alt fra et heftigt vandshow og ponyridning til besøg i et Wild Vest-fængsel. Her er også et show med søløver. Parkens hovedattraktion er dog alle vandrutsjebanerne og de store pools. STARTOUR.DK
7
Palma Aquarium – Entrébillet Tag en pause fra sol og badning og tag familien med til Palma Aquarium, hvor I kan opleve alt fra havskildpadder til hajer! Velkommen til en ny dimension på Mallorca. I Palma Aquariums transparente tunnel får du mulighed for at se havskildpadder, pirayaer, rokker, levende koraller, hajer og mange flere arter, på kun nogle meters afstand. Forbered dig på en uforglemmelig oplevelse blandt Middelhavets og oceanernes flora og fauna med 8.000 arter, 700 forskellige dyr og planter, samt 5 millioner liter havvand.
Rancho Bucaroo På Rancho Bucaroo kan alle cowboys og cowgirls sadle op til et Vilde Vesten-eventyr. En herlig halvdagsudflugt om formiddagen, der byder på en række sjove aktiviteter på børnenes Rancho Bucaroo, der ligger på Ranch Grande. Børnene besøger et lille zoo, hvor de kan møde øens forskellige dyr som for eksempel æsler, strudse og marsvin. Andre aktiviteter børnene kan prøve er en hoppeborg og ponyridning samt masser af andre sjove lege. Perfekt, hvis I har små cowboys eller cowgirls i familien. Inden vi kører hjem er der et Wild West-show for hele familien.
Rancho Grande – ridning. Tag med på vores eftermiddagsudflugt til hestefarmen Rancho Grande, hvor vi tager ud på en herlig ridetur og afslutter med grillmiddag. Rancho Grande-udflugten er et hit blandt familier. Her kan du nyde en dejlig eftermiddag ude i det mallorcinske landskab på hestefarmen Rancho Grande. Vi tager på en skøn ridetur over åbne sletter og gennem pinjelunde. Hesten du ridder på er tilpasset efter dine ridekundskaber. Tilbage på farmen afsluttes aftenen med sangria og et herligt grillmåltid.
8
STARTOUR.DK
Piratshow med middag Gå ikke glip af Middelhavområdets mest akrobatiske pirater, der byder både store og små på et tempofyldt show. På scenen kan I opleve rivaliserende grupper af pirater kæmpe om hvem der skal vinde sørøverskatten. Forestillingen byder på latter, dramatik, overraskelser og ikke mindst akrobatik i høj klasse. Mens kampen er igang serveres en enkelt middag, bestående af kyllingelår med tilbehør. I bedste sørøverstil er det tilladt at spise med fingrene. Der serveres sangria og alkoholfrie alternativer under middagen.
Son Amar Gold Tag med til et musikalsk middagsshow med dans og musik fra alle verdenshjørner. I løbet af aftenen oplevelser du traditionel flamenco, spansk ballet, kendte musicalnumre og meget, meget mere. Denne aften foregår på en gammel herregård lige udenfor Palma. Aftenen indledes med middag til tonerne af Son Amars orkester ”Sounds of Soul”. Efter middagen starter en danseforestilling i højt tempo, akrobatik blandes med musik og dans. Showet byder på scener fra Afrika, Indien og Irland, blandet med musicalscener fra Broadway og Paris. Aftenens højdepunkt er numret med klassisk spank ballet og flamenco, skabt af den verdensberømte koreograf Carlos Vilán. De yngre gæster plejer at være vilde med det farverige show med Løvekongen og hans venner. Treretters middag med vin eller alkoholfri drikkevarer indgår. Skal det være ekstra luksuriøst, kan du bestille en Platinum-billet. Så får du bedre pladser i salonen, bedre vine og endnu højere standard på måltiderne. Obs! denne præsentation gælder Son Amar Gold.
STARTOUR.DK
9
10
STARTOUR.DK
NS E D I U G TIPS!
Oplevelser på egen hånd Vil du opleve mere af rejsemålet i din ferie? Her får du tips til forskellige aktiviteter og udflugtsmål, som du kan besøge på egen hånd. Kontakt os, hvis du vil vide mere om åbningstider, udlejningbil, vejbeskrivelser eller noget andet. Vi ønsker dig nogle skønne oplevelser.
Aqualand i Arenal – Mallorcas største vandpark! Her er masser af vandrutsjebaner, pools, bassiner med bølgemaskine, aktiviteter for børn, grønne områder og snackbarer. Parken ligger i en pinjeskov, hvor man kan søge skygge, hvis solen bliver for stærk. Passer til familier med små børn. Der er også babypools. Beliggende et stykke fra Arenal. Vejbeskrivelse: Motorvejen forbi lufthavnen. Ved afkørsel 13 er der skilte mod parken. Åbent 10.00–17.00. Juli og august 10.00–18.00.
Costa Nord – kulturcentrum Her kan du opleve Mallorcas natur og historie i ord og billeder, fortalt af Michael Douglas, samt tage en visuel rejse om bord på ærkehertug Ludvig Salvadors båd Nixe. I restauranten kan du spise en god frokost. Tag også en promenade i de smukke omgivelser. Ligger i gåafstand fra Valldemossa. Parkeringsplads ved indkørslen til byen. Åbent: tir–søn 09.00–17.00. Man 10.00–15.00. Restauranten har lukket mandage.
Els Calderers Et stort hus med aner fra 1700-tallet, som nu er et museum. Her kan du se hvordan man boede og arbejdede på en herregård på landet før i tiden.
En tur gennem de smukke møblerede værelser, en opdækket spisesal, bodegaen og et gårdkapel giver en detaljeret beskrivelse fra en svunden epoke. Vejbeskrivelse: Vejen mod Manacor. Mellem Montuiri og Villafranca kører du fra mod San Juan. Åbent: Apr–okt 10.00–18.00. Nov–mar 10.00–17.00
Es Baluard – Det moderne museum i Palma! Et fantastiskt museum integreret i dele af Palmas gamle ringmur. Her finder alle noget af interesse. Fra ringmuren er der en skøn udsigt over havnen og dele af Palma. Hyggelig bar med stor terrasse og gourmetrestaurant. Hvorfor ikke slå dig ned på terrassen og tage en drink, mens du nyder solnedgangen. Åbent tirsdag–søndag 10.00–20.00. Om sommeren tirsdag–søndag 10.00–24.00.
Hidro Park – sjov for hele familien i Alcúdia Ønsker du et alternativ til stranden? Så tag til Hidro Park, den eneste vandpark på Mallorcas nordlige del. Hidro Park byder på meget mere en sjove vandrutsjebaner og store bassiner. Mod ekstra betaling kan du blandt andet prøve paintball, spille på en 54-hullers minigolfbane, gå på vandet i kæmpestore flydende bolde, besøge hoppeborgen, sejle i små både eller bare slappe af og nyde solen. Med andre ord, her er noget for alle aldersgrupper. Hvad venter du på? Af hygiejniske årsager er det ikke tilladt at medbringe mad og drikkevarer udefra.
STARTOUR.DK
11
I parken er der områder, hvor du gratis kan hente frisk vand. Desuden er der et stort udbud af mad og drikkevarer til rimelige priser i Hidro Parks egne barer og restauranter. Adresse: Avenida Tucán s/n, Pto. de Alcúdia. Tlf. 971 89 16 72 (www.hidropark.com).
La Cartuja – Valldemossa Klostret i Valdemossa, hvor Frederic Chopin boede nogle vintermåneder 1838–39. Her findes en smuk kirke, et gammelt apotek, klosterceller med gamle bøger, små gårdhaver samt pianoet og meget mere som minder om Chopins tid på Mallorca. Åbent: man–fre: Nov–jan 09.30–16.00. Feb 09.30– 16.30. Mar–maj 09.30–17.30. Jun–okt 09.30–18.30.
Western Water Park – det vilde vesten i en blød udgav Temaparken Western Water Park udenfor Palma Nova vokser hvert år og tilbyder et gedigent dagsprogram fuld af aktiviteter for alle i familien. Alt fra actionfyldte vandshows og ponyridning til besøg i et fængsel i Det Vilde Vesten. Her er også show med søløver, som viser kunstner. Parkens hovedattraktion er dog alle vandrutsjebanerne og de store pools, som indbyder til en dejlig dukkert i sommerheden. Alt er lavet, så de besøgende i alle aldre har det sjovt. Du kan købe billet af guiderne, der også viser dig den nemmeste måde at komme til parken.
Katmandu – en spændende oplevelse I temaparken Katmandu kan du lade dig indfange i en drøm om en fantastisk verden i en forbudt by på Himalayas skråninger! I huset Katmandu kan du opleve eventyreren Kilgore Goodes, som søger efter den legendariske røde juvel. En gammel historie med en gammel munk, en mystisk sherpa, en smuk prinsesse og den frygtede jetin med de store fodaftryk. Du kan købe billet via Guide Online eller af guiderne, som også kan fortælle dig, hvordan du lettest kommer ud til parken.
12
STARTOUR.DK
SOL OG BADNING Cala Llombards Lille, fin strand i en beskyttet vig, med springvenlige klipper på begge sider. Populær blandt mallorcinerne, men stadig flere turister søger hertil. Vandet er lavvandet og turkisblåt, klipperne danner en naturlig mole og indrammmer stranden, så der ikke er så mange bølger. Stranden ligger på sydøstkysten, cirka fem kilometer fra byen Santanyí. Der er skilt fra den lille by ovenfor stranden. Nede ved vandet er der en stor parkeringsplads.
Cala Mesquida Cala Mesquida ligger på det nordøstlige Mallorca, det er en fin strand omgivet af sandklitter. En lang og stejl bakke fører fra selve byen ned til stranden. Stranden er hvid og vandet turkist og ganske lavvandet. Solparasoller og strandaktiviteter medfører, at stranden passer til både livlige børnefamilier og dem, der ønsker fred og ro.
Es Trenc Es Trenc er den mest berømte strand på Mallorca. Den ligger ca 50 km øst for Palma og er over to kilometer lang med finkornet hvidt sand og klart, rent vand. Området ved Es Trenc er et naturreservat, hvilket forhindrer bebyggelse i at ødelægge de bløde sandklitter, der omkranser stranden. Stranden er børnevenlig med lavt vand. Du tager motorvejen østpå, passerer Llucmajor og Campos. Fra Campos er der skilte til Es Trenc eller Platja des Trencs på vejen mod Santanyí. Parkering koster ca seks euro pr. dag.
Illetas Illetas ligger ca 8 kilometer sydvest for Palma, mellem Potals Nous og Cala Major. Den lille, fine strand byder på en pragtfuld ro og en sober atmosfære. Her er flere restauranter, butikker, brusere og toiletter, samt et lille sted, hvor man kan få massage. Her er også et dykkercenter til dem, der vil se nærmere på fiskene. Ikke egnet til klapvogne – den lille strand kan kun nås via en stejl bakke og trapper.
STARTOUR.DK
13
14
STARTOUR.DK
Mallorcinsk madkultur
Det spanske og mallorcinske køkken er i århundreder blevet præget af mange forskellige kulturer. Romerne dyrkede oliven og grøntsager og araberne indførte auberginen og figentræet. De gamle traditionelle opskrifter er blevet bevaret, og på restauranter i byerne kan man nyde et ægte mallorcinsk måltid. I takt med den stigende turisme har de fleste restauranter i turistområderne fået et mere internationalt præg. Gør som spanierne, når du går på restaurant; giv dig god tid og nyd maden og drikkevarerne i godt selskab. Start eventuelt måltidet med nogle små stykker jamon serrano – lufttørret skinke og all-ioli – hvidløgsmayonaise.
Drikkevarer Vinproduktionen på Mallorca nåede sin kulmination i slutningen af 1800-tallet, men i 1891 blev samtlige vinstokke ødelagt af vinlus. I dag ligger de største vinmarker i området omkring Santa Maria, Binissalem og Porreras. De mest kendte producenter er Macià Batle, José L. Ferrer, Santa Catarina, Miquel Oliver og Jaume Mesquida. Spanien er i øvrigt en stor vinproducent, og de meste kendte vine kommer fra Rioja og Ribera del Duero. De fleste restauranter serverer også deres egen vino de la casa - husets vin, der ofte er rigtig god. Du kan også bestille en kande Sangria, en noget sødere drik med vin, likør, sukkerlage og frugtstykker. Af ølsorter kan nævnes San Miguel, Estrella og Mahou. Efter maden er det dejligt med en lille kop stærk kaffe – café solo eller cortado (med mælk). Til kaffen drikker man ofte Hierbas, en likør der
fremstilles af mere end 25 forskellige urter og som efter sigende er god for fordøjelsen. Den findes i tre varianter, sød – dulce, tør – seco og blandet – mezclado.
Tapas Gambas al ajillo – Rejer i hvidløgsmayonaise Croquetas – Kroketter, kan være kylling, skinke eller torsk Tortilla Española – Spansk kartoffelomelet Revuelto con gambas y ajo – Røræg med rejer og hvidløg Jamon Serrano – Lufttørret skinke Datiles con bacon – Stegte, baconsvøbte dadler Chipirones fritos – Små, helstegte blæksprutter Boquerones al vinagre – Ansjoser i vineddike Caracoles – Snegle Frito Marinero – Stegte småstykker af fisk, skaldyr og friske krydderier Pa amb oli – Landbrød med hvidløg, tomat, olivenolie og lufttørret skinke eller ost Sobrasada – Mallorcinsk, stærkt krydret pølse Pimientos de Padrón – Stegte, små, stærke, grønne pebre med groft salt
Forretter Arroz Brut – Suppe med ris, grøntsager og kød Arroz Marinera – Suppe med ris, fisk og skaldyr Sopas Mallorquinas – Kogte grøntsager på en bund af tynde skiver landbrød Gazpacho – Kold suppe af tomater, agurk, peberfrugt og løg Pimientos de piquillo – Små røde peberfrugter fyldt med fisk eller skaldyr
STARTOUR.DK
15
Mejillones Marinera – Vindampede muslinger Frito Mallorquin – Stegte stykker af lever, nyre, kartofler og friske krydderier Trempó – Salat med tomater, peberfrugter og løg Tumbet – Stegte grøntsager med auberginer som hovedingrediens Gambas a la parilla con ajo – Stegte rejer med hvidløg og persille
Hovedretter Paella mixta – Paella med kød og rejer Paella de pescado y marisco – Paella med fisk og skaldyr Berenjenas rellenas – Fyldte auberginer Escaldums de pollo – Kyllingegryde med gulerødder og kartofler Cochinillo asado – Ovnstegt pattegris Cordero al horno – Ovnstegt lam Costillitas de cordero lechal a la plancha – Stegte lammekotelletter Lomo con col – Ovnstegt kød indsvøbt i kål Conejo con cebolla – Kaninstykker med stegte løg Caldereta de langosta – Hummersuppe med hele stykker hummer Pescado a la sal – Saltindbagt fisk Pescado a la Mallorquina – Ovnbagt fisk med kartofler, pinjenødder og korinter Calamares Romana – Friturestegte blæksprutteringe Calamares a la plancha – Helstegt blæksprutte
Desserter Gató de almendra – Blød mandelkage Tarta de requeson – Ostetærte Ensaimada – Mallorcinsk bagværk af mel, æg, sukker, gær, mælk og olivenolie Flan – Karamelbudding Pijama – Konserveret frugt med is, fløde og budding
16
STARTOUR.DK
Restauranter God mad og nye restaurantoplevelser er en del af ferien. Her kan du læse mere om restauranter på rejsemålet. Velbekommen!
Alcúdia 1. Bodega D’es Port Friske råvarer og personlig service er restaurantens motto. Her nyder du en perfekt kombination af hjemmelavet og professionel kogekunst. Mallorcinske specialiteter som paella, tapas, BBQ og frisk fisk. Adresse: Teodoro Canet 8 (i havnen). Tlf 971 54 96 33.
2. Göta Kanal Skandinavisk restaurant med levende musik til skandinavisk orkester. Dagens ret serveres mellem kl 17.00-19.30, her serveres også à la carte. Børnemenu, fra 2,50 euro. Flamencodans om søndagen. Adresse: Calle Zoo 3 (nær Dollargaden). Tlf 971 89 05 44.
5. La Traviata Specialiteter er peberbøf, lam og søtunge Walewska. Tilbyder også grillet kød af høj kvalitet, frisk fisk og hummer, tapas, paella og pizza. Stor vinkælder med årgangsvine. Børnemenuer. Adresse: Avda. Mexico (nær Dollargaden). Tlf 971 89 06 01 / 971 89 09 16.
STARTOUR.DK
17
7. Miramar Alcúdias ældste og mest kendte fiskerestaurant med skaldyr, frisk fisk og paella som de absolutte specialiteter. Et rendevouz med det traditionelle køkken, hvor du får prøver på kokkens kulinariske færdigheder. Børnemenuer. Adresse: Paseo Maritimo 2 (i havnen). Tlf 971 54 52 93.
8. Piero Rossi Byder på en familiær atmosfære og personlig service. Et bredt udvalg af hjemmelavet pasta og ovnbagte pizzaer. Børnemenu. I sommerperioden er terrassen ud mod havet åben. Adresse: Alcudiamar i havnen. Tlf 971 54 86 11.
9. Roma En kro med 30 års restauranterfaring. Plankebøf og søtunge Walewska er Romas specialiteter. Grillet kød, tapas og hjemmelavet stenovnsbagt pizza serveres også. Adresse: Pedro Mas y Reus 4 (midt på turiststrøget i begyndelsen af Dollargaden). Tlf 971 89 22 27.
10. S’Albufera Alcúdias bedste steak house! Serverer argentinsk og galicisk kød grillet på naturgrill, frisk fisk, skaldyr og hummer til rimelige priser. De betaler taxi tur/retur (husk kvittering) for gæster på Estrella de Mar og Coral de Mar. Adresse: Avda. Albufera 55. Tlf 971 89 03 49.
11. Sa Taverna des Port Fisk og kød fra grillen, eller Tapas. Ligger lige ved havet. Adresse: Alcudiamar i havnen. Tlf. 971 89 79 39
12. Topio Gigio Godt middelhavskøkken. Kød fra Galicien tilberedes på grillen, stor kalvekotelet serveres på stenplade, og du kan også prøve oksefilet chateaubriand eller pizza? Stort udvalg af vine. Specialmenu og stort legehjørne til børn. Familiær og venlig atmosfære. Adresse: Avda. Albufera 37 (nær Viva Blue). Tlf 971 54 96 33.
13. Sa Plaça Hyggelig familierestaurant med stort udvalg af mallorcinske- og middelhavsretter. Kendt for at have byens absolut bedste nytilberedte paella. Børnemenu, gode fiske- og kødretter samt tapas. Nyd en aften i centrum af det gamle Alcudia. Adresse: Plaça Constitució, 1. Tlf 971 54 62 78.
14. Satyricón Nyd god mad til rimelige priser i en enestående atmosfære, der skal opleves. Børnemenuer. Adresse: Plaça Constitució, 4. Tlf 971 54 49 97.
18
STARTOUR.DK
Palma Nova, Magaluf og Magaluf 1. Casablanca Magalufs mest velbesøgte forlystelsespalads og et meget populært mødested for skandinaver. Ligger i hjertet af Magaluf, på bakken ved de to lysende tårne. Har blandt andet udendørs restaurant, partyterrasse med natklub og skandinaviske DJ’s, topartister. Åbent fra 20.00 til sent... Adresse: Calle Pineda 10, Magaluf.
4. Ciro’s Restaurante Finere restaurant med lys og moderne indretning, beliggende på strandpromenaden Palmanova. Specialiserede i hummer, paella og fiskeretter. Perfekt hbis du har noget specielt at fejre. Adresse: Calle Paseo del Mar 3. Bordsreservation, tlf 971 68 10 52.
2. E4 Velkommen til E4’eren. Ligger centralt på den ”skandinaviske” gade i Magaluf. Hver dag mellem kl. 12.00–22.00 serveres dagens ret. På à la carte-menuen findes blandt andet en meget populær plankebøf. Om aftenen er der kostumeparty og der er gang i den frem til kl. 03.00. Garanteret en morsom aften! Adresse: Calle Pinada 5.
3. La Bodega Prøv husets specialitet, fajitas, og smag også nogle af husets populære, mallorcinske vine. Her kan du nyde en middag i ægte spansk miljø og atmosfære! Åbent hver aften fra kl. 18.30. Her kan du tilbringe en uforglemmelig aften! Adresse: Calle Pinada 4. Tlf 971 68 05 23.
5. Mesón la Rueda Charmerende chilensk/argentinsk steakhouse i Genova udenfor Palma. Her bestiller man store grilltallerkener med grøntsager, som man dels om. Restauranten har også en skøn udeterrasse, god vinliste og venlig service. Adresse: Calle del Rector Vives 5-11. Bordsreservation, tlf 971 40 34 60.
STARTOUR.DK
19
Shopping
I hovedstaden Palma de Mallorca findes der alle slags butikker. Elegante boutiquer med det nyeste i mode, sko, smykker og bijouterier, antikviteter, boligindretning, lædervarer (til rimelige priser) og meget mere. Det meste ligger indenfor gåafstand fra Plaza Joan Carles I. her følger nogle forslag:
Plaça Major Det store torv med flere fortovscafeer og underholdning af gademusikanter. Lige i nærheden ligger: Benetton: Mode. Most & Most: Mode for damer og herrer. Pimkie: Tøj til unge piger. Billige priser. Coolway: Sko og accessories til de unge.
Avinguda Jaume III Palma de Mallorcas mest elegante shoppinggade, med blandt andet følgende butikker: Casting, Jaime Mascaró, Kogo, Lotusse og Passy (sko og tasker). Cortefiel: Mode, til rimelige priser, for damer og herrer. El Corte Inglés: Varehus, der holder åbent hele dagen. Intimissimi: Lingeri. Jayton: Elegant mode for herrer. Loewe: Eksklusiv mode og accessories for damer og herrer. Mango: Boutique for de unge og modebevidste.
Pl Joan Carles I og Passeig des Born Born 16: Glas, porcelæn og dekoration. H&M: Mode. Massimo Dutti: Ung mode for damer og herrer. Tin Tin: Det nyeste i parfume og kosmetik. Tous: Smykker og accessories i moderne design. Zara: Moderne og billigt tøj. Populær blandt de unge.
Sant Miquel Gågade med flere smarte butikker: Etam: Lingeri. Sfera: Modetøj for alle aldersgrupper. The Disney Store: Tøj og andre artikler fra Disneys verden.
Sindicat Gågade med cafeer og diverse butikker som Desigual, Foot Locker og Body Shop.
Markeder De fleste steder og byer på Mallorca har deres egne markeder, hvor der sælges alt mellem himmel og jord. Åbningstider ca. 8.00-14.00. Her følger et udvalg: Mandag: Caimari, Calvià, Manacor, Montuiri Tirsdag: Alcudia, Artà, Porreres, Porto Colom Onsdag: Andratx, Puerto Pollensa, Sineu Torsdag: Campos, Consell, El Arenal, Inca Fredag: Alaró, Algaida, Binissalem, Llucmajor Lørdag: Bunyola, Cala Ratjada, Palma, Sóller Søndag: Alcudia, Felanitx, Pollensa, Santa María
STARTOUR.DK
21
TOUR STAR ER. P HJÆL lpe?
jæ og s å h r. Vil du re herunde e m s æ L
Bæredygtig turisme: At rejse miljøvenligt Star Tour introducerede begrebet ”bæredygtig turisme” for mere end 10 år siden. Med det mener vi en turisme, hvor rejsende og rejsearrangører fælles tager et langsigtet ansvar for klima, kultur, mennesker og dyr. Det er vores ansvar, at vores virksomhed har de mindst mulige negative effekter på de miljøer, hvortil vi arrangerer rejser – på både kort og lang sigt.
af. Skulle du mistænke, at et barn udnyttes seksuelt, skal du foretage dig følgende: – Reager direkte. Konfronter. (Vis, at du er opmærksom på, hvad der sker.) – Anmeld din mistanke til det lokale politi. Du finder telefonnumret i denne folder. – Kontakt Star Tours personale, som hjælper dig med at kontakte nordisk politi, hvis en skandinav mistænkes for at være indblandet.
Vores sociale ansvar
Miljøvenligere ferie
Star Tour følger de beslutninger, som folkevalgte politikere, myndigheder og Udenrigsministeriet skaber. Samtidig er det den rejsendes ansvar, at tage stilling til, hvor og hvordan man vil rejse. Star Tour støtter den internationale konvention om menneskerettigheder, FNs børnekonvention, ILOs kernekonventioner, RIO-deklarationen for miljø og udvikling samt FNs konvention mod korruption. Det ønsker vi også, at vores hoteller skal gøre. Derfor skal alle vores hoteller tegne en bæredygtighedskontrakt. Vi benytter først og fremmest lokalt ejede hoteller, og er opsatte på at tilbyde vores kunder forskellige indkvarteringsformer – fra egen husholdning til All Inclusive. Men samtidig er det svært at kontrollere hotellernes daglige virke. Vi forsøger selv at følge op på hotellernes arbejde, og samarbejder med organisationen Travelife. Har du eventuel en mistanke om misforhold inden for vores virksomhed, bedes du kontakte os, så vi kan udrede sagen. Star Tour var de første i verden til at underskrive ECPATs opførselskodeks for rejsevirksomheder mod seksuel udnyttelse af børn. Det er vi stolte
Rejser forårsager udslip, forbruger energi og genererer affald. Men det kan mindskes gennem vores og dit engagement. Star Tours charterflyselskab TUIfly Nordic og alle vores Blue Villagehoteller i Europa og Tyrkiet er miljøgodkendte ifølge ISO 14001.
22
Klimakompenser rejsen Du kan klimakompensere din flyrejse. På vores hjemmeside kan du se, hvordan du gør.
Nogle enkle tips til en mere miljøbevidst rejse 1. Kultur og miljø er ofte det mest værdifulde lokalbefolkningen kan dele med dig. Vær opmærksom på, at handel med udrydningstruede dyr og planter samt antikviteter er forbudt i store dele af verden. Forbuddet gælder sælgere og købere, og omfatter produkter af f.eks. koraller, slangeskind, krokodille, skildpadde samt vilde orkideer og kaktusser. 2. Vis hensyn til de lokale sædvaner. Vær nysgerrig.
STARTOUR.DK
Betragt det ikke som en selvfølge, at du kan opføre dig ”som hjemme”. Vær ydmyg og vis respekt ved blandt andet at klæde dig korrekt. Benyt gerne en lokal guide. 3. Giv dig god tid. Høflighed og tålmodighed åbner ofte døre til positive oplevelser og venskaber. I mange kulturer opfattes travlhed som et udtryk for dårlig opførsel. 4. Vis respekt. Spørg inden du fotograferer. Undgå vredesudbrud - at miste selvbeherskelsen betyder i mange kulturer, at man taber ansigt. 5. Ved en vellykket handel er begge parter tilfredse. Benyt humor og hav tålmodighed. Udnyt ikke modpartens fattigdom. 6. Giv ikke penge til børn, der tigger. Giv hellere til forældre, lærere eller lokale humanitære organisationer. Børn der tjener på tiggeri, forsømmer ofte deres skolegang. 7. Køb lokalproduceret. På den måde stimulerer du den lokale økonomi. Samtidig holdes lokale traditioner og håndarbejde i live. 8. Støt miljøbevidste udflugter. Hvis turen koster lidt mere, går de ekstra kroner ofte til at bevare miljø- og kulturarven 9. Spar på naturressourcer. Tag et hurtigt brusebad i stedet for et karbad, benyt AC så lidt som muligt, affaldssorter hvis muligt, køb varer med returemballage, følg de nedtrampede stier og veje, og besøg gerne lokale naturparker. 10. Rejs gerne i lavsæsonen! Det er ikke bare billigere – det er også nemmere at komme i kontakt med lokalbefolkningen, der har mere tid. Samtidigt bidrager du til ikke at overbelaste rejsemålets miljø- og kulturgrænser. Tipsene er skabt af UNESCO for Star Tour.
STARTOUR.DK
23
Vigtig information
Læger Vi samarbejder oftest med private læger på rejsemålet. Vær opmærksom på, at forsikringsselskabernes sygedækning kun gælder på offentlige sygehuse og sundhedscentre. Juaneda Urgencias Médicas: Tlf 900 72 22 22. Døgnvagt. Hospital general de muro. Tlf 971 89 19 00. Døgnvagt. Hvis du får brug for en læge, ring til Star Tours guider, eller kontakt hotelreceptionen for mere information.
Politi Nødtelefon: Tlf. 091 og092. Guardia Civil: Tlf. 062. SOS nødtelefon: tlf: 112
Ved sygdom eller ulykkestilfælde inden for EU/ EØS kan du med fordel kontakte SOS International på telefonnummer: +45 7010 5050, inden du kontakter Europæiske alarmcentral, da SOS administrerer den offentlige rejsesygesikring (det gule sundhedskort). Husk i øvrigt at gemme kvitteringer på alle udgifter, du har haft i forbindelse med skaden – og gem også din lægeerklæring, i tilfælde af, at du skal søge erstatning for ødelagte feriedage. Skadeanmeldelsen kan foretages både under og efter rejsen på www.europaeiske.dk. Ved akut behov for kompensation for udlæg som f.eks. lægebesøg under rejsen, kontakt da Star Tours personale på rejsemålet.
Timeshare/Andelslejlighed/Ferieklub Pas på useriøse sælgere af timesharelejligheder, andelslejligheder, længerevarende ferieprodukter, pointklubber eller ferieklubber, som du kan opleve på forskellige rejsemål. Skriv ikke under på nogle aftaler, og betal aldrig nogle rater. Brug din sunde fornuft. Information om blandt andet fortrydelsesret kan du finde på www.forbrugereuropa.dk.
Det danske konsulat Union 2, 2 sal, dør 19, Palma. Tlf. og fax 971 72 78 57. Åbent: Man–fre 10.00–13.00.
Rejseforsikring Star Tour samarbejder med Europæiske Rejseforsikring. Hvis du har tegnet en rejseforsikring gennem Star Tour, og får behov for hjælp ved f.eks. akut sygdom eller i forbindelse med et ulykkestilfælde, sørger vi for, at du kommer til det rigtige sygehus/klinik på rejsemålet. Ved alvorlig sygdom, ulykkestilfælde, eller hvis du må rejse hjem før tid, skal du kontakte Europæiske alarmcentral hurtigst muligt på telefonnummer: +45 7010 9030 for at få den bedst mulige hjælp. 24
STARTOUR.DK
STARTOUR.DK
25
Aflever gerne brochuren til en af vores guider, hvis du ikke vil have den med hjem!
D TILBU E E R TA XF MRE JSEN E TIL HJ eller
ordic ev are r UIfly N med T stille t ax fre . Du u d r m be Fly ve an du du rejser hje å p gian, k n Nor we 5 dage inde og bek vemt t il t m e k m n e .d fr re d e t y s hop kan g ø w.tuiholida ww