Øjeblikke

Øjeblikke 1

BØRN OG KVINDER I FAMILIER MED VOLD

ØJEBLIKKE

Nr. 1 | November 2009 | 1. årgang

www.bkfv.dk

Vold i familien har mange følger Velkommen!

Velkommen til 1. udgaven af vores lille avis, som vi udgiver i anledning af første året for projektet.

Avisen er en anderledes præsentation af det vi har gang i indenfor det store projekt, som skal forbedre vilkårene for børn og kvinder der har været udsat for vold i hjemmet.

Avisen har bidrag fra børn og kvinder, der har været udsat for vold og fra de mange professionelle der arbejder sammen med dem. Ønsket er at give et alsidigt indtryk af vores felt, og får du lyst til at vide mere om hvad det vil sige at leve med vold eller at vide mere om de konkrete projekter, der er i gang rundt om i landet, så kan du gå ind på projektets hjemmeside www.bkfv.dk.

Det er vigtigt at understrege, at fagfolkenes indlæg udelukkende beskriver en lille flig af det projekt, de arbejder med.

Næste år kommer 2. udgaven.

Her regner vi med at kunne præsentere nogle resultater af vores arbejde.

Avisen er ikke en oplysningspjece eller en årsrapport, men den første del af fortællingen om et stort levende projekt.

Susanne Dal Gravesen, projektleder i Servicestyrelsen

Mange berøres, når der er vold i familien. Projektet Børn og Kvinder i Familier med Vold har til opgave at styrke både kommuner og børn og mødre, som er voldsramte.

Af projektleder Susanne Dal Gravesen, Servicestyrelsen Hvert år berøres et stort antal børn direkte eller indirekte af vold i familien. Følgerne af at leve med vold som et opvækstvilkår er på kort sigt, den latente angst for ny vold, som tapper barnet for kræfter og energi og påvirker dets evne til at koncentrere og udfolde sig. På lang sigt medfører oplevelser med vold en øget risiko for problemer af varig karakter. Der er derfor gode grunde til at styrke såvel den forebyggende, som den behandlende og støttende indsats for disse børn og deres mødre.

28.000 kvinder bliver hvert år udsat for vold fra deres partner eller ekspartner.

Dette projekt har til formål at styrke kommunernes og krisecentrenes støtte og behandling til børn og mødre i voldsramte familier. Der er to grene i projektet.

Den ene gren styrker indsatsen til kvinder og børn på krisecentre både før og efter de forlader krisecentret. Der lægges stor

•

Kolding og Århus Kolding Kommune og Krisecentret arbejder på højtryk efter forsinkelser, med at skrue det helt rigtige projekt sammen.

vægt på samarbejde på tværs. Vi ønsker at bryde den negative voldsspiral.

Den anden gren udvikler behandlingsmetoder til børnene og styrker opsporing af vold mod børn så underretningspraksis forbedres.

•

Projektet løber fra 2008-2011 og 14 lokale projekter deltager.

Mindst 22.000 børn i Danmark er voldsramte.

Det samlede projekt styres af projektleder Susanne Dal Gravesen i Servicestyrelsen.

Hvad enten en kommune er aktivt involveret i ét af de to delprojekter eller i begge, betragtes kommunen som deltager i ét samlet projekt.

I 1967 blev det forbudt i Danmark at afstraffe børn i skolen.

Ekstern evaluering er sat i gang ved projektstart og evalueres sammen med Danner Krisecenters børneprojekt, så vi får mest muligt ud af at følge det tiltagene medfører for kvinderne og børnene.

I 1997 afskaffedes i Danmark forældres revselsesret over for deres børn.

Voldsdefinition “Vold er en handling eller trussel, der – uanset formål – er egnet til, eller krænker en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen – uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider endvidere samfundets love og normer.”

Kilde: Voldsnetværket i Servicestyrelsen.

Frederikshavn Kommune Nye lokaler og nye medarbejdere. Der er sket meget for Frederikshavn Krisecenter i projektets første år og engagerede medarbejdere nu klar til at tage imod kvinder og børn.

Århus Kommune udvikler behandlingsmodel og styrker opsporingen af børn, der har været udsat for vold – se www.bkvf.dk.

Af Nina Zacho, leder af Frederikshavn Krisecenter og Lene Jelsbak Mortensen, projektleder

På trods af modvind i projektets opstartsfase med udskiftning af ledere i både kommune og Frederikshavn Krisecenter, samt kraftig skimmelsvamp i krisecentrets bygninger og efterfølgende indflytning i nye lokaler, er vi stadigvæk fulde af fortrøstning i forhold til projektet.

Alle involverede fagpersoner er engagerede i opgaven og har viljen til at projektet skal lykkes. Vi er nu mere end klar til at tage fat på det egentlige arbejde. Pt. er der ankommet to børn til krisecentret. De bliver med al sandsynlighed de første der tager imod tilbuddet om deltagelse. Alle involverede kan se, at vi med projektet i den grad kan kvalitetsløfte det arbejde, der sker på krisecentret, til gavn og glæde for de voldsramte kvinder og børn.

2 Øjeblikke

Skanderborg Kommune Det er barnet, som er i centrum i Skanderborg Kommune. Det sker med introduktionen af en helt ny krisebehandlingsmodel, som er udviklet i Sverige, samt et styrket samarbejde med det lokale politi i Skanderborg.

Af Bente Rye Damkjær, projektleder, Skanderborg Kommune I Skanderborg Kommune har projekt ”Børn og Kvinder i familier med vold” rettet fokus mod børnene. De bliver nemlig ofte glemt, når familien skal have hjælp til at slippe af med volden.

Børn, der er vidne til, eller udsat for vold i deres familie, får nu mulighed for særskilt terapiforløb. De få metoder, der bruges til at hjælpe familier med vold i dag, koncentrerer sig mest om forældrene og deres voldelige adfærd. Imens mor og far får hjælp i form af forskellige terapiforløb til at løse deres problemer, bliver børnene ofte overset.

man giver et barn, der har oplevet vold i familien, et frirum hvor den første krisebearbejdning kan finde sted. Et sted hvor barnet kan få viden om almindelige reaktioner på en ikke-almindelig oplevelse så som vold.

Politiets fokus på børnene Som led i projektet har Skanderborg Kommune også afholdt en temadag for politiet i Skanderborg, hvor børnenes perspektiv var i centrum. En af deltagerne var Jan Juul, som er vicepolitikommissær.

else af kvindens og børnenes adfærd når de har været udsat for eller blevet truet med vold. Derudover har vi fået udvidet vores fokus til også at inkludere gerningsmanden.

På den måde kan vi sikre os, at vi ikke lukker ham ud på gaden igen uden rådgivning og vejledning, efter vi har afhørt ham. Derfor mener jeg bestemt, det er en temadag, man bør udbrede til alle politikredse. Vi har været rigtig glade for samarbejdet med Skanderborg Kommune og har også indtryk af, at de har været glade for at samarbejde med os. Vi håber ikke, det er sidste gang”.

”Vi har altid været opmærksomme på børnene i forhold til servicelovgivningen, men efter temadagen har vi fået en bedre forstå-

Vicepolitikommissær Jan Juul

I Skanderborg Kommune har projektgruppen som de første i Danmark introduceret en svensk udviklet krisebehandlingsmodel kaldet ”Trappen”. Her er det barnet og dets oplevelse, der er i centrum. Her får barnet sit eget frirum, hvor der kan tales om oplevelsen.

For ti år siden udviklede Ami Arnell og Inger Ekbom ”Trappan” i Sverige. I Skanderborg Kommune har man sat sig ind i teorien bag modellen og afprøvet den i praksis med to piger, som kom til et krisecenter med deres mor. Inger Ekbom besøgte Skanderborg i august 2009 for at undervise den samlede projektgruppe og andre fra kommunens Børn og Unge-afdeling.

På trods af dansk-svenske sprogbarrierer, forklarede den ene af de to svenske pionerer inden for metoden over to dage, hvordan

Projekt BKFV i Odense Kommune Projekt familieliv uden vold: Effektmåling med hjerte.

Projekt familieliv uden vold er en del af den landsdækkende indsats BKFV, hvor målet bl.a. er at udvikle ”best practice” i behandlingen til voldsramte børn og deres familier. Projektet er 3- årigt og forankret i Dag & Døgn funktionen under Børn & Familieafdelingen i Odense Kommune.

Effektmåling på flere måder

Af projektkoordinator Laila Madsen, Lolland Kommune Lolland Kommune og Nakskov Krisecenter tilbyder en forbedret indsats overfor voldsramte kvinder og deres børn med ophold på Nakskov Krisecentret.

Projektet har haft en god opstart set fra Krisecentrets synspunkt. Efter at vi har iværksat den forstærkede indsats fuldt ud fra 1. april 2009, har personalet set en øget selvstændighed hos kvinderne, samt et øget mod og ønske om at skulle få en ny tilværelse uden vold og dominans.

Rigtigt mange er flyttet i egen ny bolig – og de kvinder der har været i gruppebehandling – har skabt sig et tættere netværk gennem gruppen, end ved selve opholdet på Krisecentret. Kvinderne i gruppen har jævnligt kontakt til hinanden, efter at de er flyttet fra krisecentret.

Trappan i Danmark

Af Mette Mørk Nielsen, Projektleder Odense Kommune

Projekt fra Lolland Kommune og Nakskov Krisecenter

måling en vigtig del af projektindsatsen.

Men projektgruppen har også fokus på ”de bløde værdiers” betydning i behandlingen.

Videnskabelige undersøgelser på området tyder nemlig på, at behandlerens relationskompetencer vejer tungere end valget af metode i den vellykkede behandling.

Når Peter siger, ”...og så er Lotte så rar og rolig”, er det relationskompetencerne han taler om. Her kommer den almindeligt brugte effektmåling nemt til kort. Projektgruppen forsøger derfor at supplere Rambølls målinger med en kvalitativ evalueringsmetode udviklet af Tom Andersen. På den måde får hjertet og relationen også en stemme i evalueringen.

Med mindmapping, tegninger og den narrative metode får de voldsramte børn deres helt egen stemme i behandlingen.

Det giver glans i øjnene, når både behandler og forældre opdager de store og ofte smertefulde anstrengelser børnene gør sig for, at det skal gå godt i deres familier. Eller når mor ser, at jeg faktisk er en omsorgsfuld dreng og ikke bare en ballademager.

Om mindmapping siger 12-årige Peter bl.a.: ”Man kan bedre huske, og det giver flere ting at sige, når vi bruger kortet. Hvis det var min lærer, der havde spurgt, ville der nok ikke komme så meget frem, og så er Lotte så rar og rolig”

Evidensbaseret metodeudvikling og effekt-

Projektet har konsulentbistand fra SISO – www.siso-boern.dk SISO yder konsulentbistand til alle interesserede kommuner til at implementere beredskaber og rådgiver i sager med vold eller sexuelle overgreb.

Kontakt Inger Kjeldsen, ikj@servicestyrelsen.dk, tlf. 41 15 27 97.

I projektet er det ikke kun kvinderne, der har mærket en forbedret indsats. Der har været arrangeret kurser og temadage for at give alle personaler i projektet et fagligt løft og et godt fælles udgangspunkt for at kunne udvikle den faglige indsats. Personalet har taget projektet som en positiv udviklingsmulighed, og har arbejdet meget engageret for at udvikle det bedst mulige tilbud til kvinderne og deres børn.

Fælles temadage styrker den tværsektorielle dialog Projekt Familieliv uden vold forsøger at styrke det tværsektorielle samarbejde med Statsforvaltningen Syddanmark og Odense Politi via en række fælles temadage om familievold i regi af Servicestyrelsens indsats på området. ” Vi kan allerede mærke, at det er nemmere at snakke sammen og finde frem til fælles løsninger, når vi ringer eller er med til møder”, fortæller to af projektgruppens medarbejdere. ”Det glider lidt nemmere, og vi behøver ikke de her meget lange forklaringer til hinanden, før vi forstår, hvad det handler om.”

Øjeblikke 3

Herning Kommune Der tænkes i flerfagligt og på tværs af organisationen når Herning Kommune hjælper voldsramte kvinder og børn.

Af Ole Elbæk, udviklingskonsulent, Herning Kommune

I vores projekt er det helheden, der er i fokus. Det betyder blandt andet inddragelse af personer med forskellige organisatorisk tilhørsforhold og dermed forskellige handlemuligheder.

Haderslev Kommune Psykologer og sundhedsplejersker er de primære nøglepersoner i gennemførelsen af projektet i Haderslev.

Vi satser også på flerfaglighed. Det er med til at øge kreativiteten i forhold til løsning af de udfordringer, der er i forhold til den enkelte kvinde og barn. Bl.a. håndtering af § 50 undersøgelser, der kræver voldsudøverens samtykke, samarbejde om indsats og finansiering mellem flere kommuner.

Vores erfaring er, at flerfaglighed og det tværorganisatoriske i projektet giver gode muligheder i arbejdet med voldsramte kvinder og børn, modsat før hvor hjælpen ofte var mere fragmenteret og uden koordinering og sammenhæng. Eksempelvis kan en voldsramt kvinde have fået hjælp til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, muligvis kombineret med et tilbud om råd og vejledning, men uden et særligt fokus på volden.

Det nye er, at kvinden ikke skal legitimere, at tingene kører skævt for hende og børnene pga. voldsproblematikker. Volden og voldens konsekvenser er på forhånd dagsordenfastsat, som den centrale problemstilling for kvinden i projektet. Samtidig er der en flerhed af indsatser og støttemuligheder for familien ud fra deres behov og ressourcer. Det er essensen af en helhedsog ressourcefokuseret indsats.

En selvkritisk refleksion kunne være om ovenstående postulerede sammenhæng og helhedsorientering er reel og virkelig.

Et mere reelt spørgsmål er måske i virkeligheden, om vi kan iagttage, at kvinderne og børnene nyder gavn af vores hjælp og kan se den tilstræbte helhedsorientering?

Vi har valgt at udpege alle PPR-psykologer og alle sundhedsplejersker samt konsulenter, som varetager rådgivning på skole og institutionsområdet, som nøglepersoner i projektet. Det er grupper, som er synlige og tilgængelige for frontpersonalet hos alle børn og unge i kommunen.

En ulempe kan være at disse fagpersoner ikke har det daglige møde med barnet, og derfor ikke i samme grad kan være opmærksom på signaler, barnet sender på samme måde som barnets pædagog eller lærer.

Modsat kan en fordel ved denne udvælgelse være, at det bliver lettere at fastholde viden og nøglepersonfunktion også efter projektets afslutning. Hele faggrupper er ikke så sårbare ved udskiftning som enkeltpersoner vil være.

Som inspiration til arbejdet omkring nøglepersoner, har vi valgt at invitere en lokal projektleder, som har erfaring med netop dette fra et alkoholprojekt. Vi håber her at kunne lære lidt om, hvordan man nurser nøglepersoner og fastholder viden og funktion.

Projektets videre forløb vil vise, om vi har ret i vores formodning.

Randers Kommune Af Dorte Salling-Poulsen, cand. mag. i musikterapi, Randers Kommune Randers Krisecenter er blevet fyldt med toner og rytmer ved indførelsen af musikterapi som et tilbud til de familier, der har ophold på krisecenteret.

Tilbuddet varetages af cand. mag. i musikterapi, Dorte Salling-Poulsen, der har været ansat på projektet siden oktober 2008.

jeg gav hende gennem musikken. Rolleforholdet havde ændret sig: Jeg var voksen og Maria, hun tillod sig at være barn.

Gennem forløbet brugte Maria således rummet på mange forskellige måder; bl.a. som legeplads, øvelsesbane og refugium. I disse scenarier og de medfølgende udfoldelsesmuligheder kunne Maria udtrykke mange forskellige sider af sig selv og afprøve forskellige strategier i aktiviteten og i interaktionen med mig”.

Marias historie Af Inga Najbjerg Christensen, projektleder og handicapkonsulent og Helene Knudsen Wright, projektkoordinator og socialrådgiver

Kvinderne i projektet påpeger, at de føler sig taget alvorligt og at der bliver taget ”hånd” om dem i forhold til den mangfoldighed af problemer, de står med. Omvendt er det selvfølgeligt også ”nemt” at spørge kvinderne, om de finder indsatsen relevant.

De er jo ofte desperate og taknemmelige for den hjælp, de kan få, når de står i en uoverskuelig og kaotisk situation.

Maria på 6 år er et af de børn, der har modtaget musikterapi i forbindelse med et ophold på Randers krisecenter. Forløbet strakte sig over seks måneder med 18 afviklede sessioner.

Når musikterapeuten formår at gribe barnets initiativer og sætte dem ind i en meningsfuld ramme, vil barnet opleve sine udspil som værende vigtige og meningsfulde.

Barnets oplevelse af at være et handlekraftigt individ styrkes.

Denne oplevelse af handlekraft og meningsfuldhed, kan barnet bære med sig ud af musikterapirummet og grundlaget for at udvide sine handlemuligheder udenfor terapirummet er vakt. Dette kræver dog, at barnet omgives af mennesker, der vil møde det åbent i dets forsøg på at udvide sine strategier.

Derfor ligger der også en vigtig opgave for musikterapeuten i at ”følge barnet ud af terapirummet” og støtte det i at omsætte de musikalske erfaringer til hverdagsværen og -handlen.

”I forløbets start forholdt Maria sig afventende og spillede forsigtigt på instrumenter, hun kendte i forvejen. Mine små-skøre indfald, fx. måden jeg sang ”goddag” på i goddagsangen, blev mødt af et ”det kan man bare ikke”-teenage-agtigt blik, mens pigen sad stiv som en pind med armene over kors. Jeg blev klar over at mine skøre indfald var en tand for udfordrende for Marias kontrolbehov. Derfor skruede jeg ned for det skøre og skæve og op for det pæne og mere kontrollerede i musikken.

Fra fjerde session fralagde Maria sig nu ”det kan man bare ikke”-attituden. Vi gik ind i en periode fyldt med skøre indfald og fantastiske musikalske oplevelser. Maria udfoldede sig kreativt og udforskede alle instrumenter med stor iver. Sessionerne var dog også kendetegnet ved en høj grad af overfladiskhed og Marias skørhed oplevede jeg til tider som en afvæbningsmanøvre for ikke at blive overvældet af det følelsesmæssige kaos, som lå og lurede under overfladen.

Fra 11. session begyndte Maria at forholde sig mere afdæmpet, samtidig med at hun bibeholdt den kreative tilgang til musikken.

Sommetider trådte Maria ind i et privat rum og brugte min musik som en lydkulisse. Andre gange oplevede jeg, at Maria forholdt sig meget lyttende til mig og modtog det, Modelfoto

Læs denne artikel i sin fulde længde på: www.bkfv.dk

4 Øjeblikke

En psykologs betragtninger

Tegnet og kommenteret af børn der har været udsat for vold

Projektkommunerne udviser stort engagement i arbejdet på at ændre det faktum, at mange børn oplever vold i hverdagen.

Af psykolog Janne Østergaard

I foråret 2009 har jeg været rundt til de fem projektkommuner, som er deltager i delprojekt 2. Jeg har i hver kommune holdt en temadag om børn og familier, som lever med vold. På undervisningsdagen deltog projektmedarbejdere og fagpersoner fra kommuner, der til dagligt arbejder med børn, der har været udsat for eller overværet vold.

Som afslutning på hver undervisningsdag havde jeg medbragt nogle anonymiserede cases fra mit arbejdsliv. Der var tale om sager, hvor jeg havde været i tvivl, om der var tale om vold, og om hvorvidt jeg skulle underrette de sociale myndigheder om den viden, jeg havde.

I arbejdet med de forskellige cases mærker man tydeligt, at vi i Danmark har en lov om, at voksne ikke må slå deres børn. Der var ikke én i nogen af de besøgte kommuner, der satte spørgsmålstegn ved, om det er i orden at slå sine børn. Jeg ved fra litteraturen, at i de lande, hvor man ikke har en sådan lov, er det meget mere vanskeligt for fagpersoner at vurdere, hvornår noget er vold, og hvornår der er tale om opdragelse.

børn eller forældre tør tale om det, der sker bag hjemmets fire vægge, fordi de ved, det er ulovligt.

Vi ved fra forskningen, at det at slå er udbredt i familier. Det skyldes at hjemmet er det sted, hvor mennesker har allerflest følelser på spil, samtidig med at de slapper mest af. Denne cocktail betyder, at det også er der, både børn og voksnes bruger deres mest primitive mestringsstrategier herunder vold.

Det er vigtigt at finde en balancegang, hvor der åbnes op for at sætte ord på de ting, der sker i familien, samtidig med at vi fastholder at vi i Danmark har en lov, der klart viser, hvad der er rigtigt og forkert.

”Nogen gange ved jeg ikke, hvad der er værst: omsorgssvigt eller vold, for omsorgssvigtet følger også én hele livet”.

”Jeg har mistet troen på mig selv og alle andre”.

Ud over at undervise i projektkommunerne har en del af mit arbejde i forhold til projektet været at svare på henvendelser fra projektkommunerne. Det kan være om stort og småt. Eksempelvis behandlingsmæssige dilemmaer, eller hvordan man bedst håndterer en mistanke i en børnehave. Der har her i opstarten mest været henvendelser fra projektkoordinatorerne. Jeg håber, at den næste fase, hvor der vil være fokus på opsporingen, betyder, at der vil komme endnu flere henvendelser.

”Da jeg var lille, var jeg sød og artig, men indeni var det rigtig svært”.

Det er positivt, men bagsiden af medaljen kan være, at der er ting vi ikke får at vide i behandlingen eller i omgangen med familierne, netop fordi vold i familien er et tabu. Risikoen er, at hverken

Roskilde Kommune Af Lis Vahlun, Forstander, Roskilde Kommune

Nedenstående digt skrev Hanne (anonymiseret) til os her i Roskilde KKC efter 89 dages ophold. Hanne ankom den 3. februar 2009 og havde et tvillingepar med på 11 år – en dreng diagnosticeret med DAMP og hans søster.

Hanne var og er stadig Roskilde borger og blev overført fra et andet KKC på Sjælland, hvor hun havde søgt ophold ved juletid 2008 efter 8 års samliv med en voldelig ægtefælle. Hun overførtes til Roskilde KKC med henblik på, at få børnene i skole, komme tilbage til sit job etc.

”Da jeg var lille, havde jeg rigtig mange hemmeligheder, men der var ingen, der vidste noget”.

Hannes takkedigt til huset En vintergæk i frostvejr Den står og blomstrer Så kommer frosten Og den bukker hovedet Tænk dig om I stedet for at stå ret Hele tiden At tænke At kunne samle kræfter Så kan du måske få tingene til at virke Der er så mange ting der skal løses Det er svært at følge med Det handler om at få den varme energi Der skal til For at få vintergækken til at blomstre At rejse hovedet igen Et godt sted at være Det er dejligt med mennesker omkring mig Der har prøvet det samme Et sted i Roskilde Med den støtte, den hjælp og den varme

Vi har brug for Netop nu Selvom det er svært Med alle de mennesker Ind og ud af døren Der er alligevel ro Du kan gå ind på dit værelse Helbrede dig selv Det er ikke kun dig der har det svært En gødnings sprayer Giver liv til at blomstre Næring Varme Tryghed Gødning i huset Det river op i rødderne Så man kan få lidt energi Det er et helt fantastisk sted Et sted der giver næring til os andre, for at få os op og stå

Psykolog Janne Østergaard Hagelquist giver rådgivning til professionelle i projektet.

Ring mandage mellem 9.00 og 13.00 på 21 72 85 83 eller skriv til kontakt@psykolog-janne.dk

Redaktion Ansvarhavende redaktør Susanne Dal Gravesen Oplag 2.000 stk.

Udgivet af Kommunikation, Servicestyrelsen Produceret af Kreativ Grafisk