NORDISK CAMPBELL CENTER
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER
NR 4 2006
Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Donkoh C, Underhill K, Montgomery P: Independent living programs for improving outcomes for young people leaving the care system. www.campbellcollaboration.org
Artiklen er skrevet for SFI Campbell af ph.d. studerende Laila Dreyer Espersen, SFI .og godkendt at forskningsoversigtens forfatter. Se desuden www.nc2.net
EFTERVÆRN FOR ANBRAGTE UNGE – TRÆNING I VOKSENLIV Efterværn skal hjælpe unge, der har været anbragt uden for hjemmet, til et selvstændigt voksenliv. Indsatsen bliver brugt i Danmark med inspiration fra USA og Storbritannien. Dokumentationen for effekten af efterværn er svag, konkluderer et nyt Campbell review, som derfor også anbefaler mere og bedre forskning på området. De eksisterende studier peger imidlertid i retning af, at indsatsen har god effekt på en række områder – men med det væsentlige forbehold, at studierne anvender forholdsvist svage evalueringsmetoder. SVÆR START PÅ VOKSENLIVET FOR ANBRAGTE UNGE Unge, som har været anbragt uden for hjemmet, klarer sig som regel dårligere end deres ikkeanbragte jævnaldrende. De får sjældnere en uddannelse, har svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, er oftere på overførselsindkomst, bliver oftere hjemløse, har dårligere psykisk og fysisk helbred, og kommer oftere i kontakt med retssystemet. For at give dem bedre muligheder for at komme fra anbringelse til en selvstændig voksen tilværelse, tilbyder kommunerne dem støtte og assistance, såkaldt efterværn. Men hidtil har man vidst meget lidt om, om indsatsen virker. FORMÅLET OG METODE I DETTE CAMPBELL REVIEW Dette Campbell review har til formål at vurdere, om det har en positiv effekt at tilbyde efterværn til tidligere anbragte unge. Reviewet har set på efterværn, hvor de unge tilbydes organiserede forløb på vej ud af anbringelsessystemet. Reviewets forfattere har foretaget en omfattende og systematisk søgning efter effektstudier af efterværn. Der blev fundet i alt 18 studier, som imidlertid er behæftet med forskellige metodiske svagheder. Der er ikke fundet randomiserede kontrollerede undersøgelser af effekten af efterværn. Denne type undersøgelser er normalt en mere sikker metode til at foretage pålidelige effektmålinger. Derfor kan forfatterne ikke drage nogen endelige konklusioner om effekten af efterværn. Blandt de 18 studier er der dog en mindre gruppe på 8 undersøgelser, som har brugt kontrolgrupper i deres undersøgelsesdesign. I mangel af mere solide studier udgør de den bedst tilgængelige viden på nuværende tidspunkt. Studierne er efterfølgende blevet vurderet af reviewets forfattere uden for selve reviewets rammer. Læs mere om denne vurdering i afsnittet ’Den aktuelt bedste viden’ herunder.
INGEN 100% PÅLIDELIG DOKUMENTATION FOR EFFEKTEN AF EFTERVÆRN Reviewet konkluderer, at der ikke er tilstrækkelig god dokumentation for effekterne af efterværn. De tilgængelige studier er udført på en måde, der ikke giver mulighed for at drage sikre konklusioner om, hvorvidt efterværn virker på de områder, man i reviewet har villet undersøge: Uddannelse, jobsituation, bolig situation, sundhed samt ’Øvrige mål for de unges viden og adfærd’. DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN Som nævnt omtaler reviewets forfattere i en særskilt artikel otte studier, som ikke blev medtaget i selve reviewet. De er imidlertid alle udført som kontrolgruppe-studier, og i artiklen skriver forfatterne, at disse studier i mangel af mere solide studier, kan hjælpe både forskere og praktikere med viden om effekten af efterværn. I en gennemgang af de otte studier ser forfatterne nærmere på, hvilke områder i de unges livssituation, der påvirkes af efterværnsindsatsen: Udannelsesmæssige kvalifikationer: De fleste af de 8 undersøgelser viser, at de unge i efterværnsprogrammerne har større sandsynlighed for at afslutte grundskole og de har større sandsynlighed for at fuldføre en teknisk uddannelse Jobsituation: Flere af undersøgelserne konkluderer, at de unge i efterværnsprogrammer i højere grad end kontrolgruppen er i beskæftigelse (både fuldtids- og deltids). Ligeledes viser en enkelt undersøgelse også, at de unge i efterværn hurtigere end kontrolgruppen opnår fuldtidsbeskæftigelse. Boligsituation: Alle 8 undersøgelser rapporterer om bedre resultater for unge i efterværn, hvad angår boligforhold. De har højere sandsynlighed for at bo alene, de er i højere grad selvforsørgende, de har mere stabile boligforhold og der er færre hjemløse blandt efterværnsmodtagerne. Sundhed: Her er der set på forekomsten af teenageforældreskaber, omfanget af forskellige typer misbrug og de unges psykiske helbred. De otte studier giver imidlertid ingen klare konklusioner om, hvorvidt efterværn har en effekt på dette succesmål. Øvrige mål for de unges viden og adfærd: Her er de unges færdigheder i at administrere deres penge målt, samt deres viden om de muligheder og ressourcer, der findes i det offentlige system. Desuden bliver deres afhængighed af offentlige ydelser målt, og deres kriminelle adfærd. Heller ikke her kan de otte studier give et fingerpeg om eventuelle effekter af efterværn. Hvilke unge er der fokus på? Campbell reviewet har valgt at se på studier med unge, der forlader anbringelse ved den lovbefalede alder i det pågældende land. Reviewet har ikke medtaget studier, der evaluerer efterværn rettet specifikt til unge med særlige problemer som eksempelvis unge med fysiske eller psykiske handicap, teenageforældre, unge i psykiatriske institutioner eller kriminelle unge. Det skyldes, at effekten af efterværn muligvis vil variere forholdsvist meget på tværs af forskellige typer af unge. EFTERVÆRN I DANMARK – INDEPENDENT LIVING PROGRAMMES I USA OG UK Campbell reviewet bygger på amerikanske og britiske effektstudier. Der blev ikke, på trods af en omfattende litteratursøgning, fundet effektstudier fra andre lande. De 18 studier beskæftiger sig med de såkaldte ’Independent Living Programmes’, hvilket i vid udstrækning svarer til det danske begreb ’efterværn’ .
INDEPENDENT LIVING PROGRAMMES – TRÆNING I VOKSENLIV Independent Living Programmes er en samlebetegnelse for organiserede forløb med en bred vifte af tiltag, der styrker de unges personlige udvikling og deres sociale færdigheder. Det kan eksempelvis være træning i kommunikation, konfliktløsning og ’anger management’. Programmerne kan også hjælpe de unge med at afklare ønsker til uddannelse, at søge job, få viden om de ressourcer, der er tilgængelige i det offentlige system, administrere deres husholdningsøkonomi og lære at lave mad, gøre rent osv. EFTERVÆRN I EN DANSK SAMMENHÆNG Siden 2001 har unge, der har været anbragt uden for hjemmet, kunne opnå særlig støtte under §62a i loven om social service. Det er tale om den såkaldte Efterværnsparagraf, der giver mulighed for at hjælpe tidligere anbragte unge i alderen 18 til 23 år på følgende måder: For det første kan kommunen vælge at opretholde anbringelsen. For det andet kan kommunen vælge at udpege en personlig rådgiver til den unge. En person, hvis opgave er at rådgive og vejlede den unge om forskellige praktiske forhold (fx uddannelse, arbejde og fritidsliv), som kan have en betydning for den unges livsvilkår. For det tredje kan der udpeges en fast kontaktperson til den unge, der skal etablere en tæt voksenkontakt til den unge. Formålet er også at give den unge støtte på det nære personlige plan. Kontaktpersonen arbejder dermed både med praktiske, personlige og følelsesmæssige aspekter af den unges liv. Som det fjerde kan kommunen vælge at etablere en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted. Efterværnsindsatsen kan derudover omfatte en bredere vifte af forskellige typer af sociale ydelser og sagsbehandling.
FAKTA OM DANSK KONTEKST EFTERVÆRN I DANMARK I 2004 forlod 2.174 unge i alderen 18-22 år anbringelsessystemet. De godt 2.500 unge, der samme år modtog én af fire efterværns-indsatser, fordelte sig omtrentligt således (jf. Danmarks Statistik): 60 pct. fortsatte i anbringelse 20 pct. fik en fast kontaktperson 10 pct. fik en personlig rådgiver 10 pct. fik en udslusnings-ordning på deres tidligere anbringelsessted Note: Der er ikke taget højde for, at den samme person kan modtage flere indsatser. Læs mere om efterværn på www.social.dk www.ufc-bu.dk www.kabuprojekt.dk www.teoriogmetode.dk