REN INFORMATION OM
GØR DET SELV & KEMI ).&/2-!4)/.3#%.4%2 &/2
7 7 7 - ) , * / % / ' 3 5 . $ ( % $ $ +
NĂ…R DU GĂ˜R DET SELV Bygge om, bygge nyt, shine op og holde ved lige. Boligen trĂŚnger somme tider til en kĂŚrlig hĂĽnd. Nogle hyrer hĂĽndvĂŚrkere til opgaven. Andre vĂŚlger at gøre arbejdet – eller dele af det – selv.
Det er altid vĂŚrd at huske â—?
Men det er ikke ligegyldigt, hvilke produkter vi vÌlger, nür boligen skal bygges om eller møblerne repareres. Produkterne kan nemlig indeholde kemikalier, der belaster miljøet eller sundheden. Og det spiller ogsü en rolle, hvordan vi udfører arbejdet.
â—? â—? â—? â—? â—?
Denne folder tager dig en tur rundt i gør det selv-arbejdets typiske situationer. Du für rüd om, hvordan du begrÌnser mødet med problematisk kemi, og om hvordan du beskytter dig selv og miljøet. � � � � � � � � � � �
Nür du køber ind til arbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nür du river ned og bygger op . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nür du spartler og fuger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nür du maler og lakerer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nür du vÌlger produkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nür du bygger med trÌ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nür du køber plast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nür du arbejder med gulve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nür du limer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nür du isolerer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvis du vil vide mere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
â—? â—?
Spis, drik og ryg ikke, nür du arbejder Husk at vaske hÌnder, nür du er fÌrdig Lad ikke børn arbejde med kemiske byggeprodukter Lad andre klare gør det selv-arbejdet, hvis du er gravid LÌs brugsanvisningerne og følg dem AfskÌrm arbejdsomrüdet fra den øvrige del af boligen Brug beskyttelsesudstyr, nür det er nødvendigt Luft ud, büde under og efter arbejdet
4-5 6-7 8-9 10-11 12-13 14-15 16-17 18-19 20 21 22-23
God fornøjelse med arbejdet! November 2008 ).&/2-!4)/.3#%.4%2 &/2
7 7 7 - ) , * / % / ' 3 5 . $ ( % $ $ +
2
3
NÅR DU KØBER IND TIL ARBEJDET Det er en god idé at overveje, hvor meget du skal bruge til opgaverne, før du tager på indkøb. Man kan nemlig let komme til at købe for meget. Det er både spild af penge og belaster miljøet unødigt. Du kan gøre følgende: ●
●
Måle vægge og gulve op, så du ved hvor stort et areal du fx skal isolere, male eller lakere. Overveje om du i den nærmeste fremtid får brug for det samme produkt til en anden opgave. Mange produkter, fx maling og lim, har en begrænset holdbarhed, når først bøtten eller tuben har været åben.
De gamle husråd virker endnu Der findes mange specialmidler, men inden du køber dem, er det en god idé at undersøge, om du i stedet kan bruge gamle husråd. Dem er der som regel mindre problematisk kemi i. Her er nogle eksempler: ●
●
●
4 4
Du kan bruge brun sæbe til at fjerne alger og lignende på havemøblerne i stedet for specialmidler til afrensning af træ. Brun sæbe er en miljøvenlig fedtsyresæbe. Men undgå kontakt med huden. Lad sæben trække på møblerne eller terrassegulvet et par døgn, hvis de er slemt medtagede. Brun sæbe eller en tapetafdamper kan bruges til at fjerne gammelt tapet i stedet for specialmidler til at opløse tapet. Du kan give ubehandlede træflader en blanding af sæbespåner og vand. Det giver en lys og vandafvisende overflade.
Spørg efter mere information Hvis du vil vide mere om et produkt, kan du bede om at se sikkerhedsdatabladet, også kaldet leverandør-brugsanvisningen. Det fortæller mere om indholdsstoffer og giver tips til, hvordan du beskytter dig selv, når du bruger produktet. Butikkerne er dog ikke forpligtede til at have dem liggende, men de kan ofte hjælpe med at finde sikkerhedsdatabladene på leverandørernes og producenternes hjemmesider. Du kan også spørge leverandørerne eller producenterne direkte. De er som regel effektive til at svare på spørgsmål sendt via e-mail. Husk beskyttelsesmidlerne Når du udfører arbejdet, er det ofte en god idé at beskytte hud, luftveje, øjne og ører. Du kan bruge en støvmaske, når du sliber maling af træ, og handsker, når du maler. Du bør også overveje at bruge åndedrætsværn med gasfilter, hvis du arbejder med farlige eller stærkt lugtende stoffer. Og beskyttelsesbriller, hvis det er produkter, der kan komme i øjnene. Husk også høreværn, hvis du bruger maskiner, der støjer. Skriv beskyttelsesmidler på indkøbslisten, når du besøger byggemarkedet. Men køb de rigtige. Latexhandsker beskytter eksempelvis ikke godt nok mod organiske opløsningsmidler som fx benzin. Her kan du i stedet bruge handsker af nitril- og neoprengummi. Sikkerhedsbladet giver også råd om handsker. 5
NÅR DU RIVER NED OG BYGGER OP Skal du bygge om, udvide, eller rive ned, så husk, at det ikke er alle opgaver, du selv må eller bør tage dig af. Du må fx ikke selv rive materialer ned, der indeholder asbest. Og firmaet, du bruger til opgaven, skal være godkendt til at arbejde med asbest. Derfor er det altid en god idé at tjekke reglerne, før du går i gang. Gummiagtige fuger fra før 1977 kan indeholde det farlige stof PCB, og der kan være bly i fx gamle vinduer eller bag kakkelovne. I mange situationer kræves professionel hjælp til at afgøre, hvilke materialer, det er. Få mere at vide på disse hjemmesider: ●
●
●
●
●
6 6
Sikkerhedsstyrelsen: www.sik.dk Få overblik over, hvad du skal overlade til en autoriseret el- eller vvsinstallatør. Asbestforeningen: www.asbest.dk Find kvalificerede firmaer til at løse problemer med asbestholdige byggevarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen: www.ebst.dk Regler om byggetilladelse, byggeriets indretning, konstruktion, isolering, brandsikring mv. Boligejernes videncenter: www.bolius.dk Masser af information til boligejerne. Tjek også din kommunes hjemmeside.
På med handsken og masken Når der skal rives ned, er det svært at undgå støv. Du kan beskytte dine luftveje ved at bruge en støvmaske. Hvis du skal fjerne gammel isolering, er det en god idé at iføre sig en heldragt og handsker. Isoleringsmaterialet kan nemlig irritere huden. Noget må væk Der kommer ofte en del affald, når du bygger om eller opfører nyt. Hos kommunen kan du få at vide, hvordan du sorterer affaldet, og hvor du skal aflevere det. Vær især opmærksom på at disse typer skal afleveres på genbrugsstationen: ● ● ● ● ● ●
Trykimprægneret træ Kabler, tagrender, vinylgulve, plastfolie mv. af PVC Alt metal – fx gamle vandhaner, rør mv. Vinduesglas Isoleringsmateriale Gammel fugemasse der kan indeholde PCB (i huse fra 1955-1977)
Brænd aldrig trykimprægneret træ eller træ med maling eller lak – heller ikke i brændeovnen. De kan afgive miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
7
NÅR DU SPARTLER OG FUGER Spartel- og fugemasser hører sig til, når revner i væggen og kanten langs brusenichen skal tætnes. Men nogle produkter indeholder stoffer, der belaster indeklimaet og miljøet. De kan også indeholde konserveringsmidler, som kan give allergi.
Se også efter testene Emballagen viser ikke alt, hvad produktet indeholder. Producenten behøver nemlig ikke at oplyse om indholdsstoffer, der kun forekommer i små mængder, fx ftalater.
Hold børnene væk Spartel- og fugemasser er bløde og elastiske og kan godt appellere til børn. Men netop fordi nogle af dem indeholder stoffer, der kan være problematiske, er det en dårlig idé at lade børn lege med brugt fugemasse eller stykker, der er tilovers.
En test fra Informationscenter for Miljø & Sundhed viste, at flere fugemasser med laveste MAL-kode faktisk er blødgjort med ftalater, der mistænkes for at være hormonforstyrrende. Det er derfor ikke altid tilstrækkeligt at gå efter en lav MAL-kode, når du vælger en fugemasse.
●
●
●
8 8
Vælg en spartel- og fugemasse med laveste MAL-kode og uden faremærker (se side 12-13). Spørg efter Svanemærket spartel og fugemasse – også selvom de ikke er på markedet endnu. Øget efterspørgsel hjælper. Brug fugepistol og glittepind så du undgår at røre ved massen.
Du kan finde test af gør det selv-produkter på www.taenk.dk og www.miljoeogsundhed.dk.
9
NÅR DU MALER OG LAKERER Maling kan indeholde problematiske stoffer. De mest miljø- og sundhedsvenlige malinger og lakker bruger vand som fortyndingsmiddel. Vælg derfor altid en vandbaseret maling. Godt udført malerarbejde holder længere. Og så bliver belastningen på miljø og sundhed mindre i det lange løb. Hvis du følger leverandørens anvisninger, opnår du det bedste resultat. En god tommelfingerregel er at bruge en maling, der er beregnet til det, du maler. Du må fx ikke bruge maling, der er beregnet til udendørs brug, indendørs. Vent også med at male til det er nødvendigt. Både af hensyn til miljøet – og til indeklimaet hvis du maler indenfor. Det kan du gøre ● Se efter Blomsten og Svanen, når du køber ind. Miljømærkerne er din garanti for, at produkterne opfylder skrappe miljøkrav, at der er taget hensyn til sundheden, og at kvaliteten er god. ● Vælg maling og lak med laveste MAL-kode (se side 12-13). ● Brug brun sæbe til at fjerne gammel oliemaling. Smør et lag ufortyndet brun sæbe på og dæk med plastfilm/plastfolie. Lad det trække i minimum 24 timer. Derefter kan malingen skrabes af. Gentag eventuelt behandlingen, hvis der er mange lag maling. Undgå dog, at brun sæbe kommer i kontakt med huden. ● Undgå sprayprodukter. De spreder nemlig indholdsstofferne i luften, så du risikerer at indånde dem. ● Beskyt huden med handsker, maske og evt. beskyttelsesdragt. ● I de fleste tilfælde er det en god idé at bruge grundrens, så holder malingen bedre. Men overvej altid, om du kan nøjes med rent lunkent vand, når du vasker vægge ned. ● Tapet kan fjernes med vand eller brun sæbe.
10
Når du har malet, kan du ● Lægge pensler og rulle i en plastikpose, hvis de skal bruges igen næste dag til samme kulør. ● Rense pensler og malergrej i vand blandet med brun sæbe. Miljøstyrelsen fraråder, at man bruger terpentin, rensebenzin eller lignende til at rense pensler og malerruller. Husk under alle omstændigheder at aflevere den brugte terpentin som farligt affald, fx på genbrugsstationen. ● Smøre penslen ind i brun sæbe og lukke det hele til med en plastikpose. Et par dage senere vil penslen være nem at skylle ren. ● Lukke bøtten grundigt, hvis der er maling eller lak tilovers. Husk at vandbaseret maling ikke kan tåle frost. ● Aflevere malingsrester på den lokale genbrugsstation eller til den kommunale kemikalieindsamling. Rester af maling og lak må ikke hældes i kloakken.
11
NÅR DU VÆLGER PRODUKTER Hylderne i byggemarkedet er ofte fyldt med mange forskellige produktnavne indenfor den samme kategori. Det kan være svært at vide, hvad du skal vælge. Og det bliver ikke nemmere af, at indholdsdeklarationen sjældent har det hele med. En god tommelfingerregel er at se efter mærkerne her på siden, når du køber ind.
Svanen er det officielle nordiske miljømærke. Det sikrer skrappe krav til miljø, hensyn til sundhed og god kvalitet. En lang række produkter kan få mærket. Inden for gør det selv er det bl.a.: ● ● ● ● ● ●
Grundrens Grundere Maling Lak Gulvplejemidler Lim
● ● ● ● ●
Spartelmasse Fugemasse Byggeplader Gulve Bilplejemidler
Indeklimamærket stiller krav til, hvilke stoffer produkterne må afgive, når arbejdet er færdigt. Det stiller ikke krav til indeklimaet under selve arbejdet. Mærket findes bl.a. på byggeplader, døre, vinduer, maling og gulve.
Et dødningehoved, en hånd der bliver ætset, et bål eller en fisk, et træ og et sort kryds på en orange baggrund. Faremærkerne viser, at produktet indeholder stoffer, der fx kan irritere huden, er sundhedsskadelige, brandfarlige eller miljøskadelige.
MAL-koden er indført af hensyn til malernes arbejdsmiljø, men kan også være en god vejledning for gør det selv-folk. Den fortæller, hvordan du skal beskytte dig mod sundhedsrisikoen ved at arbejde med et produkt. Det første tal angiver sundhedsrisikoen ved at indånde dampe fra produktet. Det andet tal udtrykker risikoen ved at være i kontakt med produktet. Gå om muligt altid efter den laveste kode, dvs. 00-1. Koden skal ikke stå på emballagen, men forhandleren kan som regel finde den frem.
FSC- og PEFC-mærkerne viser, at træet er produceret miljøvenligt. Blomsten er EU’s miljømærke. Inden for gør det selv, findes det p.t. kun på maling. Ligesom Svanen sikrer Blomsten skrappe krav til miljø, hensyn til sundhed og god kvalitet.
12
13
NÅR DU BYGGER MED TRÆ NTR-mærking af trykimprægneret træ Der er træ mange steder både i haven og i boligen. Udendørs kan det være sandkassen, legehuset, carporten eller vindskeden på huset. Indendørs fx loft, vinduer, karme og gulve. Trykimprægneret træ kan afgive stoffer, der er problematiske for miljø og sundhed. Alligevel bliver der brugt trykimprægneret træ mange steder – og ofte på steder, hvor det er helt unødvendigt.
NTR-A anvendes til træ, der står i jorden i ferskvand fx stolper og pæle. NTR-B bruges til vinduer og døre samt fabriksproducerede snedkerprodukter. NTR-M anvendes til træ, der skal kunne tåle havvand, fx badebroer og kajanlæg. NTR-AB avendes til træ uden kontakt med jorden, fx beklædningsbrædder.
Udendørs ● Når det er nødvendigt, kan du vælge trykimprægneret træ med det såkaldte NTR-mærke. Det er den bedste garanti for, at træet er af god kvalitet og indeholder få problematiske stoffer. ● Gå efter det NTR-mærke der passer til formålet (se boks side 15). ● Husk at trykimprægneret træ skal afleveres særskilt på genbrugsstationen, hvis du får noget tilovers eller river gammelt ned. ● Brug midler, der er godkendt til bekæmpelse af råd og svamp, når du beskytter samlinger og gennemboringer. ● Du kan helt undgå trykimprægneret træ. Olieholdige træsorter fx lærk har næsten samme kvaliteter som trykimprægneret træ. Spørg dig for. ● Vælg bæredygtigt træ mærket med FSC eller PEFC. Indendørs ● Brug aldrig trykimprægneret træ og træbeskyttelsesmidler indendørs. ● Vælg byggeplader mærket med Svanen eller Indeklima-mærket.
14
15
NÅR DU KØBER PLAST Gør det selv-folket bruger mange produkter, der er lavet af plast. Det kan der være gode grund til, for plast er både et fleksibelt og slidstærkt materiale. I forhold til miljø og sundhed er det en god idé at undgå blød PVC (polyvinylklorid). Det indeholder nemlig problematiske stoffer, de såkaldte blødgørere (ftalater), som langsomt frigives til indeklimaet. De mistænkes for at kunne nedsætte evnen til at få børn og skade miljøet. Både hårdt og blødt PVC forurener kraftigt, hvis det havner som affald i et forbrændingsanlæg. Derfor skal PVC altid afleveres særskilt på genbrugsstationen eller til en anden indsamlingsordning. PVC bruges eksempelvis i el-artikler (fx i ledninger), VVS-afløb, selvklæbende fugebånd, tape, nedløbsrør, tagrender, gulve, tætningslister, badeforhæng, badebassiner, haveslanger, kabelisolering og meget mere.
16 16
Sådan kan du se, om der er PVC i Se efter plastpilen. Nummeret 03 er koden for PVC. Men det er langt fra alt plast, der bliver mærket med plastpilen. ● Spørg forhandleren, om produktet indeholder PVC eller vinyl. ● Spørg producenten, hvis forhandleren ikke ved det. Skriv fx en mail via producentens hjemmeside. ● Spørg om et elkabel er halogenfrit, da det så også vil være PVC-frit. ●
Når PVC’en skal væk Husk at PVC, både stort og småt, ikke må komme i skraldespanden. I Danmark indsamles PVC via genbrugsstationerne eller andre ordninger for storskrald. Spørg din kommune, hvordan det foregår dér. Visse typer hård PVC kan genanvendes, andet bliver deponeret.
17
NÅR DU ARBEJDER MED GULVE Hvad enten gulvet skal skiftes, repareres eller vedligeholdes, er det let at komme i kontakt med kemikalier. Nogle af dem kan være miljø- og sundhedsskadelige. Gulve kan være træ, linoleum, vinyl (PVC), klinker, fliser, natursten eller kork. Og de kan være beklædt med gulvtæpper eller et slidlag af laminat. Alt efter hvad du vælger, er der nogle gode råd, du kan følge. Når du vælger gulv ● Vælg trægulv efter hvor hårdt slid, du forventer, det skal kunne tåle. ● Der findes miljøvenlige alternativer til vinyl – fx linoleum til tørre rum og klinker til vådrum. ● Du kan sikre dig, at vinylgulve er overfladebehandlet, så der ikke afgives så stor mængde ftalater. ● Undgå korkgulve med PVC-belægning. De er mere miljøbelastende end fx lakerede korkgulve. ● Spørg efter de sundheds- eller miljømærkede gulve: ❍ Svanen (linoleum, træ og laminat) ❍ Blomsten (klinker, fliser og natursten) ❍ Indeklimamærket (træ, laminat og gulvtæpper) ❍ FSC- eller PEFC-mærket (træ) Når du vasker og vedligeholder gulvet, kan du ● Vaske linoleum med sæbespåner eller miljømærket gulvplejemiddel. ● Holde vinylgulve rene, da ftalater afdamper og findes i støvet. ● Rengøre hårde belægninger med sæbespåner. Vask dog glaserede klinker og fliser med et universalrengøringsmiddel. ● Vaske det lakerede korkgulv med et universalrengøringsmiddel. ● Vælge gulvplejemidler med miljømærkerne Svanen eller Blomsten, der passer til gulvtypen.
18 18
19
NÅR DU LIMER
NÅR DU ISOLERER
Hvis der går revner eller noget smadrer, kræver reparationen sommetider lim. Eller måske skal der bruges lim til den nye gulvbelægning eller til at sætte spejlet op.
Sørg for at isolere din bolig godt. Så sparer du både penge på varmeregningen og skåner klimaet for CO2.
Den klæbende masse kan imidlertid indeholde stoffer, der belaster miljøet eller sundheden. Det drejer sig fx om: ● Konserveringsmidlet formaldehyd, som kan give kræft og fremkalde allergi. ● Opløsningsmidlet cyklohexan, som kan belaste sundhed og miljø. Det kan du gøre ● Brug en lim, der er beregnet til det, du skal lime. ● Efterspørg Svanemærket lim, selvom der kun findes få på markedet. ● Vælg om muligt en lim uden faremærker og med lav MAL-kode (se side 12-13). ● Sørg for god udluftning, imens og efter du limer. ● Beskyt huden – brug handsker. ● Opbevar limen uden for børns rækkevidde, også når du er færdig. ● Aflever eventuelle rester på den kommunale genbrugsstation.
Mineraluld er langt det mest anvendte isoleringsmateriale. En undersøgelse peger da også på, at det ud fra en helhedsbetragtning er mindst ligeså godt eller bedre end alternative isoleringsmaterialer, som fx halm, hør, papiruld eller træfibre. Men hvis de rette omstændigheder er tilstede, kan de alternative isoleringsmaterialer også være et godt valg. Det kræver nemlig mindre energi at fremstille dem, og desuden kan nogle af dem komposteres, når de efter brug bliver til affald. Ingen af de alternative materialer opfylder dog myndighedernes brandkrav. De skal derfor beskyttes mod brand, fx med to lag gips under et loft, der er isoleret. De alternative materialer er heller ikke helt så sikre mod fugt som mineraluld. Tjek kemien For yderligere at sikre mod brand og fugt, bliver der ofte tilsat forskellige kemiske stoffer til de alternative isoleringsmaterialer. Fx kan papiruld indeholde bor-salte, der er mistænkt for at være hormonforstyrende. Hold på varmen ● Planlæg arbejdet og sæt dig ind i bygningsreglementet. ● Overvej om du kan bruge alternative isoleringsmaterialer, men vær opmærksom på fugt, brandfare og tilsætning af kemiske stoffer. ● Brug støvmaske og handsker. ● Aflevér gamle isoleringsmaterialer på genbrugsstationen.
20
21
HVIS DU VIL VIDE MERE
SE OGSÅ
Denne folder giver informationer og råd om nogle af de typiske gør det selv-opgaver, du står overfor derhjemme.
●
Hvis du har brug for flere råd og fakta om emnet, er der heldigvis meget mere at hente på nettet. Tjek fx Informationscenter for Miljø & Sundheds hjemmeside: www.miljoeogsundhed.dk
●
●
Under vores gør det selv-tema kan du finde masser af information om, hvordan du begrænser mødet med problematisk kemi, når du shiner boligen op eller bygger nyt. Eller brug den alfabetiske liste Klik grønt med bl.a. råd og fakta om: ● ● Batterier Gulve PVC ● ● ● Brændeovne Lak Reparation ● ● ● Dæk Lim Træ (indendørs) ● ● ● El-pærer Linolie Træ (udendørs) ● ● ● Fugemasse Maling Træbeskyttelse ●
●
●
●
●
●
Tekst: Informationscenter for Miljø & Sundhed Udarbejdelsen er fulgt og kommenteret af: Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Mogens Kragh Hansen, Arbejdsmiljøhuset, seniorforsker Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, direktør Bjarne Lund Johansen, Træinformation og projektleder Heidi Bugge, Miljømærkning Danmark.
22
●
●
●
(Se flere links på side 6.)
Miljøstyrelsen www.mst.dk Her kan du bl.a. se forskellige undersøgelser af kemiske stoffer i gør det selv-produkter og læse om kemikalielovgivningen. Miljømærkning Danmark www.ecolabel.dk Administrerer de officielle miljømærker Svanen og Blomsten. Du kan bl.a. se lister over miljømærkede produkter. Arbejdstilsynet www.at.dk Administrerer reglerne for de professionelles brug af bl.a. kemiske byggeprodukter. Du kan også læse om reglerne for asbest. Dansk Indeklima Mærkning www.teknologisk.dk Administrerer indeklimamærket. Her kan du læse om kravene og se hvilke produkter, der har opnået mærket. Videncenter for Allergi www.videncenterforallergi.dk Beskæftiger sig med forskning i kontaktallergi. Du kan bl.a. finde informationer om allergi overfor latex i fx handsker. Statens Byggeforskningsinstitut www.sbi.dk Her kan du finde informationer om bl.a. indeklima, miljø og byggeri samt nye undersøgelser om fx formaldehyd i boligen. Det Økologiske Råd www.ecocouncil.dk Beskæftiger sig med forskellige miljøspørgsmål. Du kan bl.a. bestille forskellige foldere om byggeri og miljø. Center for Bygningsbevaring i Raadvad www.bygningsbevaring.dk Center for Bygningsbevaring tilbyder kurser og uvildig, teknisk rådgivning om vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger. Træ er Miljø www.træ.dk Hjemmeside med gode råd om træ fra træbranchen. Træinformation www.traeinfo.dk Giver dig viden om træ. www.miljoevejledninger.dk Henvender sig mest til professionelle, men giver også relevante oplysninger til private. 23
Gør det selv-arbejde er blevet populært. Men mange af produkterne i byggemarkedet indeholder kemikalier, der kan skade miljø og sundhed. I denne folder får du gode råd om, hvordan du begrænser mødet med problematiske kemiske stoffer. Og om hvordan du beskytter dig selv og miljøet.
Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) er uafhængig og finansieret af offentlige midler. Telefonrådgivningen er åben: Man-fre 9-12 samt 13-15. Tlf.: 33 13 66 88.
FIOLSTRÆDE 17B, ST. TH. · 1171 KØBENHAVN K · TLF: 33 13 66 88 · FAX: 33 13 66 87 INFO@MILJOEOGSUNDHED.DK · WWW.MILJOEOGSUNDHED.DK
Eks-Skolens Trykkeri
).&/2-!4)/.3#%.4%2 &/2