Hvad er lederens opgaver? • Som leder har du ansvar for behandling af mistanken, herunder ansvar for at sende en underretning til Børnesocialrådgivningen. • Hvis mistanken retter sig mod forældrene, en person i et forældrelignende forhold eller anden person tæt på familien, må du ikke tale med disse. • Hvis mistanken retter sig mod en ukendt, skal barnets forældre orienteres om underretningen sideløbende med, at den fremsendes. • Vurder oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne umiddelbart giver anledning til at underrette Børnesocialrådgivningen. • Hvis du er i tvivl, kan du kontakte Børnesocialrådgivningens modtagelse og i anonymiseret form bede om hjælp til en nærmere vurdering af oplysningerne. • Orienter din medarbejder om, hvorvidt oplysningerne har ført til underretning. Hvis dette ikke er tilfældet, rådgiv da medarbejderen om, at vedkommende fortsat vil kunne anvende sin personlige underretningspligt. • Støt din medarbejder i at kunne rumme den tid, der går, mens den nærmere udredning foregår i Børnesocialrådgivningen. • Tal ikke om din mistanke med nogen, som ikke er involveret i sagen.
Viden og mistanke om børn, der begår overgreb mod børn Børn kan også begå vold og seksuelle overgreb mod andre børn. Disse forhold er ikke strafbare, så længe begge børn er under 14 år; men det kan have samme alvorlige karakter og konsekvenser for det barn, der udsættes herfor. Samtidig er der også grund til at antage, at det barn, der udfører denne handling, er et barn i problemer. Begge børn kan have brug for særlig støtte. Hvad er medarbejderens opgaver? • Har du overrasket børnene i situationen, spørg dem da på en neutral måde om, hvad det er, de laver/leger, og hvor de kender denne leg fra? Lyt til børnene og undgå at »afhøre« dem. • Drøft og afklar evt. din viden eller mistanke med en kollega, som også kender barnet eller begge børn. • Gå til din nærmeste leder og orienter om, hvad du har set, hørt og gjort i den konkrete situation. • Nedskriv hvilke tegn, signaler eller hændelser, der ligger til grund for din viden eller mistanke – undlad tolkninger. • Hvis du har fået din viden eller mistanke af en pårørende eller anden person, nedskriv da vedkommendes beskrivelse så konkret som muligt og undlad tolkninger. • Vis i den efterfølgende periode interesse og omsorg for begge børn, og tal ikke om din mistanke med nogen, der ikke er involveret i sagen.
Se mere udførlige handlevejledninger på intranettet http://intranettet/bogu og hjemmesiden www.skanderborg.dk.
Hvad er lederens opgaver? • Vurder oplysningerne fra medarbejderen, herunder om det mere er eksperimenterende leg end overgreb. • Hvis du er i tvivl om ovenstående, kan du kontakte Børnesocialrådgivningens modtagelse og i anonymiseret form bede om hjælp til en nærmere vurdering af oplysningerne. • Hvis det er afklaret, at det drejer sig om en voldelig eller seksuel handling, skal du, eventuelt sammen med medarbejderen, allerede samme dag indkalde og/eller orientere begge børns forældre om hændelsen. • Ved samtalen med forældrene skal du orientere om, at der skal indsendes en underretning til Børnesocialrådgivningen på hvert af børnene, så de begge kan få en relevant hjælp og støtte. • Støt din medarbejder i at kunne rumme den tid, der går, mens den nærmere udredning foregår i Børnesocialrådgivningen.
6
7
• Hvis der opstår mistanke om, at et af børnene er udsat for overgreb begået af forældre eller andre i nær relation til barnet, fremsendes en særskilt underretning, uden at forældrene orienteres. Herefter anvendes proceduren »mistanke rettet mod forældre, person i et forældrelignende forhold eller anden person nær på familien.«
Viden eller mistanke om seksuelt overgreb begået af en ansat
Pjece vedrørende Skanderborg kommunes beredskab og handlevejledninger
Ved viden om seksuelt overgreb begået af en ansat i en institution, en skole eller et anbringelsessted skal dennes leder dels foretage en øjeblikkelig orientering til nærmeste relevante leder i Fagsekretariatet Børn og Unge, dels politianmelde og dels fremsende en underretning om barnet/børnene til Børnesocialrådgivningen. Herefter håndteres sagen af en nedsat koordineringsgruppe.
ved
Ved mistanke om overgreb har den/de medarbejdere, der har kendskab til mistanken, ansvaret for at orientere deres leder. Lederen har ansvar for at kontakte Fagsekretariatet Børn og Unge. Herefter overdrages det videre forløb til nævnte koordineringsgruppe, som foretager de videre skridt.
viden eller mistanke om overgreb mod børn
Læs mere uddybende om beredskabets handlevejledninger mv. på http://intranettet/bogu eller www.skanderborg.dk. Underretninger sendes til Fagsekretariatet Børn og Unge Modtagelsen Adelgade 44 8660 Skanderborg eller e-mail: modtagelsen@skanderborg.dk
Denne pjece henvender sig til de professionelle, som er i direkte kontakt med børn under 18 år
Børnesocialrådgivningens modtagelse har tlf. 8794 7345 Efter kl. 15:00 og i weekender kontaktes Sydøstjyllands Politi, tlf. 114 eller 7628 1448 e-mail: sojyl@politi.dk
8
Sats: Kreativt Center, Skanderborg Kommune • Tryk: EJ Graphic, Beder
• Tal ikke om din mistanke med nogen, der ikke er involveret i sagen. • Hvis du/I undervejs i processen oplever, at barnets situation yderligere forværres, skal der fremsendes en ny underretning. • Fasthold en så normal hverdag for barnet som muligt. Tryghed og forudsigelighed er vigtig i en utryg og kaotisk situation. • Vær til rådighed for barnet ved at lytte og give omsorg.
Husk! Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du har formodning om, at et barn har behov for særlig støtte. At underrette herom er udtryk for omsorg Se mere udførlige handlevejledninger på: http://intranettet/bogu eller www.skanderborg.dk
Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette beredskab som fysisk, psykisk eller seksuel vold mod børn under 18 år. Vold er en ødelæggende adfærd, som et barn udsættes for af forældre, andre omsorgsgivere eller ukendte personer, herunder andre børn og unge. Vold er udtryk for, at barnet ikke frivilligt indgår i den handling, der begås mod barnet. Fysisk vold er at blive udsat for kropslig smerte ved slag, spark, brændemærkning, skoldning, kvælertag eller anden form for straf, hvor barnet rammes direkte på kroppen. Det kan også være voldsom rystelse af spædbørn, som kan medføre hjerneskader. Omskæring af børn er også fysisk vold. Psykisk vold kan være følelsesmæssig afvisning, trusler om at blive forladt, trusler om straf og indespærring. Det er også psykisk vold at bevidne vold over for sine nære omsorgspersoner, som f.eks. at far slår mor. Psykisk vold kan også være omfattende omsorgssvigt, hvor barnets grundlæggende behov ikke tilgodeses. Seksuelt overgreb og vold er seksuelle aktiviteter, som barnet inddrages i, og som det ikke kan forstå rækkevidden af og udviklingsmæssigt ikke er parat til. Det er en handling, som krænker barnets integritet, og hvor den krænkende part udnytter barnets afhængighed eller egen magtposition. Seksuelle overgreb involverer ofte både fysisk og psykisk vold. Ovennævnte handlinger overskrider samfundets love og normer. Det kan bl.a. ses i forældreansvarslovens § 2 stk. 2, hvori der står: »Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden nedværdigende behandling«.
Tegn og signaler på vold og seksuelle overgreb
Handlepligt og handlemuligheder
Vær opmærksom på, at ikke al vold kan ses. Fysisk og seksuel vold kan efterlade synlige mærker; men ofte er mærkerne skjult under tøjet. Psykisk vold efterlader ikke mærker, men den psykiske vold kan være meget skadelig for barnets psykiske og mentale udvikling.
Alle borgere, der får kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette myndighederne.
Følgende er tegn på mistrivsel og kan være tegn på fysisk, psykisk og seksuel vold. Det er ikke en afkrydsningsliste, da barnet kan udvise alt – fra ingen til mange symptomer. • • • • • • • • • • • • • • • • • •
Påfaldende seksualiseret eller voldelig adfærd Pludselig ændret adfærd Påfaldende påklædning og kropsattitude Påfaldende angstsymptomer og utryghed Pludselig eller påfaldende modvilje mod at være sammen med en bestemt person Fysiske tegn, f.eks. blå mærker og brændemærker samt rifter, sår, udflåd, blødninger og klamydia Søvnforstyrrelser Spiseforstyrrelser Ufrivillig vandladning og/eller afføring Psykosomatiske klager Enten udadreagerende adfærd med aggressivitet eller indadvendt adfærd med tilbagetrækning Koncentrationsbesvær Lavt selvværd Angst, opgivenhed, depression Selvdestruktiv adfærd/cutting Regredierende adfærd Vedholdende tavshed Overtilpassethed
Vold og seksuelle overgreb kan forekomme i alle familier og samfundslag; men følgende særlige faktorer øger risikoen for overgreb: • Opvækst under ustabile familieforhold og manglende omsorg • Forældre med misbrugsproblemer og psykisk sygdom • Vold i hjemmet • Mange skoleskift • Belastende oplevelser i familien (sygdom/død) • Børn med handicap • Børn i risiko for anbringelse
Skærpet underretningspligt Som fagperson har du en såkaldt »skærpet underretningspligt«, som går forud for tavshedspligten. Den skærpede underretningspligt betyder, at du har pligt til at underrette, hvis du får kendskab til eller grund til at antage, 1. at et barn under 18 år kan have behov for særlig støtte, 2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, eller 3. at et barn under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Underretningspligten gælder, selv om der allerede er et samarbejde i gang omkring barnet. Vold og seksuelle overgreb kan som hovedregel ikke afhjælpes i eget regi. Forskellige handlemuligheder Viden om vold og seksuelle overgreb mod børn kan inddeles i følgende tre niveauer. Bekymring er en diffus oplevelse af, at der er tegn og signaler på mistrivsel hos et barn eller i barnets familie. Bekymringen bør i første omgang føre til skærpet observation af barnet. Hvis der under observationen opstår mistanke om fysisk, psykisk eller seksuel vold, behandles sagen efter de to følgende niveauer. Mistanke kan opstå på baggrund af nærmere observation af barnet, barnets egne udsagn om hændelser, der har fundet sted, udsagn fra andre eller oplysninger fremkommet på anden måde. Konkret viden handler om de situationer, hvor der er viden om, at et barn har været udsat for et overgreb. Denne viden kan komme i form af udsagn fra barnet selv, udsagn fra vidner eller tilståelse fra krænker selv. Vigtigt! Enhver bekymring, mistanke eller viden om, at et barn mistrives eller udsættes for overgreb, skal altid tages alvorligt. Dette skal der handles på!
2
3
4
Handlevejledninger ved overgreb begået mod børn af enten forældre, personer i det nære netværk eller ukendte voksne Viden om overgreb Ved viden om overgreb begået mod et barn skal du som medarbejder omgående orientere din leder. Lederen skal foretage en akut underretning til Børnesocialrådgivningens modtagelse. Hvis der er viden om, at overgrebet er begået af en eller begge forældre, må disse ikke orienteres om underretningen. Det samme gælder også, hvis forældrenes relation til den mistænkte er så nær, at denne viden kan skade barnet eller påvirke efterforskningen. Lederen skal da kontakte Børnesocialrådgivningens modtagelse for at afklare, hvornår, hvordan og af hvem forældrene skal orienteres. Hvis overgrebet er begået af andre end forældrene og de ovennævnte personer, skal lederen orientere forældrene/forældremyndighedsindehaverne om underretningen.
Mistanke om overgreb Hvad er medarbejderens opgaver? • Hvis mistanken retter sig mod forældre, person i et forældrelignende forhold eller anden person nær på familien, må du ikke tale med disse. • Drøft og afklar eventuel din mistanke med en kollega, som også kender barnet. • Gå til din nærmeste leder og orienter om mistanken. • Nedskriv hvilke tegn, signaler eller hændelser, der ligger til grund for mistanken. Undgå at tolke på beskrivelserne. • Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke og undlad også her at tolke på disse oplysninger. • Lyt til barnet og spørg åbent og nysgerrigt uden at lægge barnet ord i munden. Undgå at udspørge eller afhøre barnet. • Vis omsorg for barnet, som normalt ikke må modtage krisehjælp, før en eventuel videoafhøring er afsluttet. Krisehjælp koordineres mellem Børnesocialrådgivningen og Politiet. 5
Vend