29. marts 2007 06/001164/JT 06/000621/RBR
Projektbeskrivelse:
Støtte og behandling til kvinder og børn i voldsramte familier Projektet omfatter satspuljeinitiativerne: Forstærket indsats for voldsramte kvinder og børn på krisecentre samt Forsøgsprojekt om indsamling af viden om behandling af børn, der lever i voldelige familier, udvikling af behandlingstilbud til dem og behandling af dem
1.
Indledning ...................................................................................................................................3
2.
Baggrund.....................................................................................................................................4
3.
4.
5.
2.1.
Fire initiativer ................................................................................................................................... 4
2.2.
To delprojekter - ét samlet projekt ................................................................................................... 5
Delprojekt 1: Forstærket indsats for voldsramte kvinder og børn på krisecentre ..............6 3.1.
Behov for støtte ................................................................................................................................ 6
3.2.
Projektets indhold og formål ............................................................................................................ 7
Delprojekt 2: Behandling af børn i voldsramte familier ......................................................10 4.1.
Behov for opsporings- og behandlingsmodeller............................................................................. 10
4.2.
Projektets indhold og formål .......................................................................................................... 12
Projektets organisering og udmøntning .................................................................................13 5.1.
Projektorganisation......................................................................................................................... 14
5.2.
Samarbejdsaftaler ........................................................................................................................... 16
6.
Evaluering .................................................................................................................................17
7.
Formidling af projektets resultater ........................................................................................18
2
1. Indledning Hvert år berøres et stort antal børn direkte eller indirekte af vold. På kort sigt påvirker vold barnets umiddelbare trivsel og udfoldelse, og på længe sigt medfører oplevelser med vold en øget risiko for problemer af varig karakter. Målgruppen for projektet er voldsramte kvinder samt deres børn, som enten har overværet eller været udsat for vold eller trusler om vold i familien. Sekundært er målgruppen de medarbejdere i kommunerne, som skal sikre opsporing, behandling og støtte til voldsramte. Der er behov for at forbedre og sikre opsporingen af voldsramte børn, og især støtte og behandling. Via en indsats i en række projektkommuner skal nærværende projekt medvirke til at sikre og kvalificere indsatsen for børn i voldsramte familier en indsats som kommunerne i vidt omfang allerede er forpligtet til, men som der er behov for at styrke og kvalificere yderligere. Projektet skal resultere i, at flere kvinder og børn får en stabil tilværelse, der ikke er præget af vold og af følgerne af den vold, de har været udsat for. Det samlede projekt består af to delprojekter og en evaluering. I det ene delprojekt ydes økonomisk støtte, på i alt ca. 29,4 mio. kr., til en forstærket indsats overfor kvinder og børn i 10 projektkommuner ifm. udslusning fra krisecentre. Herunder er der særligt fokus på indsatsens forankring i kommunerne samt på samarbejde imellem kommuner. Best-practice formidles bredt til landets kommuner i forlængelse af projektet. I det andet delprojekt ydes faglig støtte til 8 projektkommuner, herunder undervisning, supervision og konsulentbistand. Projektkommunerne skal rustes fagligt og organisatorisk til at agere hurtigt og effektivt, når der er behov for behandling af voldsramte børn. Der udvikles mindst to behandlingsmodeller, som formidles bredt til alle landets kommuner, via informationsmateriale, seminarer mv. Herudover indeholder delprojektet en generel rådgivningsfunktion, som kan benyttes af alle landets kommuner, leverandører og borgere. Der etableres en projektorganisation, som skal koordinere og gennemføre det samlede projekt, der består af delprojekt 1 og 2 og en samlet evaluering. Den samlede projektorganisering skal sikre synergi og udnyttelse af erfaringer på tværs af delprojekterne. Projektorganisationen omfatter en central vidensenhed, en række projektkommuner, en række behandlingstilbud, en række kvindekrisecentre, lokale projektkoordinatorer i projektkommunerne, en ekstern evaluator samt en følgegruppe. Den centrale vidensenhed består af en projektleder i Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service (en tilskudsfinansieret ansættelse), et kontraktligt tilknyttet fagligt ekspertpanel samt faglig ekspertise som involveres ad hoc. Desuden samarbejdes med Kvindecenterfonden Dannerhuset, der har fået imødekommet en ansøgning ifm. satspuljeaftalen vedr. kvindekrisecentre. Projektet forløber 2007-2010 med et samlet budget på 51,8 mio. kr.
3
2. Baggrund Hvert år berøres et stort antal børn direkte af vold. Således behandles ca. 1.400 børn for vold på landets skadestuer, og Justitsministeriets offerstatistik viste, at der i 2004 var 4.499 anmeldelser for vold mod børn. De sociale myndigheder registrerer årligt mellem 600-1.000 tilfælde af fysisk vold mod børn. Men ifølge SFI er det kun toppen af isbjerget, for mange tilfælde af vold mod børn kommer aldrig til de sociale myndigheders kendskab. Et ukendt antal børn lever således med vold som en trussel i deres dagligdag, og hvert år mister otte danske børn livet på grund af mishandling eller vanrøgt. Herudover berøres et stort antal børn indirekte af vold, idet de oplever vold i hjemmet typisk rettet imod deres mor. Et almindeligt brugt skøn er, at omkring 29.000 børn lever i en familie med vold. Såvel oplevelsen af direkte som indirekte vold har en skadelig effekt på børns trivsel her og nu og på længere sigt. Således viser undersøgelser, at oplevelsen af vold udgør en alvorlig risikofaktor for barnets udvikling. Det er bl.a. påvist i en amerikansk undersøgelse, at 63 % af de børn, der lever i familier med vold mellem forældrene, udviser målbare tegn på skadelige følgevirkninger, psykologisk, socialt, adfærdsmæssigt og indlæringsmæssigt. Også i dansk sammenhæng er betydningen af oplevet vold som en væsentlig risikofaktor belyst. Af en undersøgelse fra SFI (2006) fremgår, at børn fra brudte familier, hvor moderen er blevet mishandlet, hører til den gruppe af børn, der har særlig risiko for at føre vanskeligheder med sig videre i livet. Følgerne af at leve med volden som et opvækstvilkår er på kort sigt, at barnet lever i latent angst for ny vold, og at angsten tapper barnet for kræfter og energi og påvirker dets evne til koncentration og udfoldelse. På lang sigt medfører oplevelser med vold en øget risiko for problemer af varig karakter. Der er med andre ord rigtig gode grunde til at styrke såvel den tidligt forebyggende som den behandlende og støttende indsats for disse børn og deres familier. Nærværende projekt skal udvikle og styrke kommunernes opsporing af, samt støtte og behandling til, børn og mødre, der har været udsat for vold.
2.1. Tre initiativer Projektet er sammensat af to hovedinitiativer og inkorporerer desuden midler fra et initiativ forankret i Ligestillingsafdelingen: Initiativ vedr. forstærket indsats for voldsramte kvinder og børn på krisecentre Initiativ vedr. behandling af børn i voldsramte familier Udmøntning af uforbrugte midler fra Ligestillingsafdelingen vedr. forbedret støtte til voldsofre. Initiativ vedr. forstærket indsats for voldsramte kvinder og børn på krisecentre Målet med projektet er at sikre, at der ydes støtte til børn og mødre, både før og efter de forlader et krisecenter. Der igangsættes et centralt initiativ, som skal støtte udviklingen af metoder og modeller, der imødekommer dette mål, og som konkret yder økonomisk støtte til en forstærket indsats i en række projektkommuner og krisecentre. Der er bl.a. fokus på samarbejde mellem kommuner og mellem kommune og krisecentre. Projekterne skal forankres i kommunerne.
4
Projektet løber fra 2007-2010. Der er afsat 40 mio. kr. En del af dette initiativ udgøres af, at en ansøgning fra Kvindecenterfonden Dannerhuset ifølge satspuljeaftalen imødekommes med 9 mio. kr. Der etableres et samarbejde mellem Dannerhuset og nærværende projekt om erfaringsudveksling og metodeudvikling. Herudover vil der i særlig grad blive samarbejdet med Dannerhuset vedrørende evaluerings- og forskningsmæssige aktiviteter, idet Dannerhuset har ønsket at bidrage med 1 mio. kr. af deres bevilling til en evaluering, der dækker såvel deres som nærværende projekt. Initiativ vedr. behandling af børn i voldsramte familier Målet i projektet er at opbygge en kapacitet i flere kommuner, så disse er i stand til at varetage opgaverne vedr. tidlig opsporing og behandling på forsvarlig vis. Desuden skal der indsamles viden om behandlingsmetoder. Organisatorisk skal projektet bygges op med et ekspertpanel af eksperter, der dækker de faglige problemstillinger, som der arbejdes med i de enkelte projektkommuner. Projektet er oprindeligt fastsat til at forløbe fra 2006-2009, men er forsinket pga. omstruktureringer i Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service. Projektperioden forrykkes derfor til 2007-2010. Der er afsat 8 mio. kr. Udmøntning af midler fra Ligestillingsafdelingen vedr. forbedret støtte til voldsofre Ligestillingsafdelingen har valgt at bidrage til nærværende projekt via en bevilling, som ifølge anmærkningerne til Finansloven bl.a. skal anvendes til Støtte til ofrene at forbedre den landsdækkende støtte til voldsofre, fx ved psykologhjælp . Midlerne kommer fra returbetaling på projektet Netværk for voldsramte kvinder . Der er afsat 3,8 mio. kr. til denne del af projektet.
2.2. To delprojekter - ét samlet projekt Det er anført i satspuljeaftalen vedrørende en Forstærket indsats for voldsramte kvinder og børn på krisecentre , at projektet skal koordineres med Forsøgsprojekt om indsamling af viden om behandling af børn, der lever i voldelige familier, udvikling af behandlingstilbud til dem og behandling af dem . Sidstnævnte projekt er en del af strategien til bekæmpelse af negativ social arv. Ovenstående tre initiativer har en række berøringsflader: En forstærket indsats for voldsramte kvinder og børn på krisecentre skal styrke støtten til børn og mødre fra voldsramte familier, under og efter ophold på et kvindekrisecenter, og indsatsen skal evalueres. Initiativet vedrørende behandling af børn i voldsramte familier skal styrke behandlingen af børn fra voldsramte familier, og indsatsen skal evalueres. Ligestillingsafdelingens midler til forbedret støtte til voldsofre skal forbedre psykologhjælpen til voldsofre. Der vurderes at være så store berøringsflader imellem initiativerne, at de med fordel kan samles i ét projekt, bestående af to delprojekter og en samlet evaluering. En forstærket indsats på kvindekrisecentre udgør ét delprojekt, hvori Ligestillingsafdelingens midler indgår. Det andet delprojekt omhandler behandling af børn i voldsramte familier. Der gennemføres en samlet
5
evaluering af delprojekterne, hvori også indgår evaluering af Dannerhusets del af satspuljebevillingen. Det samlede projekt skal sikre synergi og udnyttelse af erfaringer på tværs af initiativerne i en fælles projektledelse, en fælles vidensenhed og rådgivningsindsats samt fælles evaluering. Hvad enten en kommune er aktivt involveret i ét af de to delprojekter eller i begge, betragtes kommunen derfor som deltager i ét samlet projekt. I det følgende afsnit uddybes baggrund, indhold og formål i hvert af de to delprojekter, der indgår i det samlede projekt. Efterfølgende beskrives organiseringen af projektet.
3. Delprojekt 1: Forstærket indsats for voldsramte kvinder og børn på krisecentre 3.1. Behov for støtte I 2005 blev der registreret 5.162 henvendelser fra kvinder om ophold på kvindekrisecentre, heraf var der plads til 2.721. Af LOKK's (Landsorganisation af kvindekrisecentres) børnestatistik fremgår, at knap 2.000 børn opholdt sig på krisecentre i 2005. Hovedparten af børnene på krisecentre er små børn 60 % er i aldersgruppen 0-6 år, 29 % er 7-12 år og 11 % er 13-17-årige. Der er en lille overvægt af drenge blandt børnene - særligt blandt de yngste, mens der er en overvægt af piger blandt de ældste. Omkring halvdelen af de børn, der kommer på krisecentre, har anden etnisk baggrund end dansk. De fleste ophold på krisecentre er relativt kortvarige. 18 % af børnene opholder sig på et krisecenter imellem 0 og 2 dage, mens godt halvdelen har et ophold på 14 dage eller derunder. 20 % af børnene har et længerevarende ophold på 1-3 måneder, mens omkring 10 % har et ophold udover 3 måneder. Mange af børnene stopper i daginstitution eller skole i forbindelse med opholdet på krisecentret 60 % stopper i det hidtidige dagtilbud, mens omkring halvdelen stopper i skole. Mødrene kommer på krisecenter pga. vold fra ægtefælle eller samlever, og også en del af børnene udsættes for vold. Lidt over halvdelen af børnene har selv været udsat for vold i hjemmet, og det er alle aldersgrupper, der rammes dog med en lille overvægt blandt større børn. Det er den biologiske far, der hovedsageligt udøver volden. Der er også grund til at have fokus på børnene, selvom de ikke direkte har været udsat for vold. Som tidligere nævnt viser undersøgelser, at det er lige så belastende for børn at være vidne til fysisk vold mellem forældrene, som selv at være udsat for vold. Af de børn, der var på krisecenter i 2005, havde ¾ overværet eller overhørt vold mod deres mor. Samvær udgør en særlig problematik i relation til ophold på krisecentre. Som udgangspunkt har den forælder, der ikke har barnet boende, ret til samvær. Dette kan være belastende for børn og mødre. LOKK s undersøgelse viser, at i 2005 havde 22 % af børnene på et krisecenter samvær med en far, som havde udøvet vold imod dem selv eller imod deres mor med barnet som vidne.
6
LOKK har undersøgt pædagogers vurdering af børnenes belastningsgrad. Overordnet vurderes omkring 1/5 som børn med almindelige behov og 1/3 som børn med særlige behov . Omkring halvdelen af børnene vurderes dermed at være belastede i et omfang, der endnu ikke er så omfattende, og hvor der ikke skal meget indgribende foranstaltninger til for at hjælpe barnet. Til gengæld vurderes 19 % af børnene som truede , med omfattende trivsels- og tilpasningsproblemer og med behov for særlig støtte for at ændre udviklingen. 3% vurderes som problembørn med behov for en egentlig behandlingsmæssig indsats. Krisecentrene foretager en underretning til de sociale myndigheder for 52 % af børnene, og 14 % af børnene får støtte fra myndighederne under opholdet på krisecentret. Det er de mest belastede børn, der modtager støtte, men den ydes kun til ¼ af de børn, som af krisecentrene vurderes at have behov for støtte. Dermed får ¾ af de mest belastede børn ingen støtte. Lidt flere af børnene, 17 %, får støtte efter udflytning, og her støttes særligt de mest udsatte børn. Imidlertid er det over 70 % af de børn, krisecentrene vurderer som truede , og halvdelen af problembørnene , der ikke får nogen former for støtte efter udflytning. 11 % af de børn, der flytter tilbage til voldsudøveren, modtager støtte. Dermed er mødre og børn, der forlader et krisecenter, ofte overladt til sig selv, når de flytter hjem eller i ny bolig. Erfaringerne viser dog, at mange mødre og børn har behov for støtte, hvad enten de flytter tilbage til den voldelige mand eller flytter alene i ny eller tidligere bolig. Ovenstående karakteristik af børn og mødres ophold på krisecentre, baggrunden herfor samt kommunernes støtte, medfører, at det i projektet er centralt at: Sikre kommunernes tilsyn, støtte, psykologbehandling mv. i forbindelse med børn og mødres ophold på, og udslusning fra, kvindekrisecentre. Have fokus på forskellige støttebehov i relation til børnenes alder, køn og etnicitet. Sikre børnenes skolegang eller deltagelse i dagtilbud ved længerevarende ophold. Sætte fokus på støtte i relation til samværsproblematikker.
3.2. Projektets indhold og formål Målgruppen er voldsramte kvinder samt deres børn, som enten har overværet eller været udsat for vold eller trusler om vold i familien, og som har ophold på et kvindekrisecenter. Projektet har hovedfokus på børn, som har været udsat for eller overværet vold, fordi de er særligt sårbare og ofte behøver hjælp til at bearbejde de voldsomme oplevelser. Som en del heraf har projektet et naturligt fokus på børnenes mødre. Formålet med projektet er at sikre, at der i højere grad ydes støtte til børn og mødre, både før og efter de forlader et krisecenter. Projektet skal sikre, at der fra kommunal side bliver taget hånd om mødre og børn, der forlader et krisecenter, således at de modtager helheds-, ressource- og løsningsfokuseret støtte. En helheds-, ressource- og løsningsfokuseret støtte indebærer, at kommunen skal medtænke beskæftigelses-, uddannelsesmæssige og økonomiske forhold, praktiske forhold omkring barnets
7
dagligdag, sundhedsmæssige forhold, ligesom kommunen skal inddrage netværk og familie i det omfang, det lader sig gøre. Støtten i udslusningsprojektet skal dermed forbedre situationen for målgruppen, så flere kvinder og børn får en stabil tilværelse, der ikke er præget af vold og af følgerne af den vold, de har været udsat for. Kvinderne og børnene skal under opholdet på krisecentret og i en udslusningsperiode rustes til at bryde med familiens negative historie. Projektet skal resultere i følgende operationelle målsætninger: At andelen af børn, der modtager støtte, før og efter de forlader et krisecenter, øges. At andelen af mødre, der modtager støtte, før og efter de forlader et krisecenter, øges. At der er sket et fald i andelen af børn, der har været på et krisecenter 2-3 gange. At antallet af kvinder, der hjælpes til et liv uden vold, forøges med mindst 30 procent At der kan konstateres en målbar forandring i børnenes psykiske tilstand, efter de har deltaget i netværksgrupper, modtaget psykologhjælp/familiebehandling eller anden støtte. Økonomisk støtte I forbindelse med projektet ydes økonomiske støtte til kommuner, som i samarbejde med krisecentre støtter børn og mødre, efter at de har forladt krisecentret. Ved projektets iværksættelse tages kontakt til samtlige de kommuner, hvori et af Danmarks (ca. 45) kvindekrisecentre er beliggende. Blandt de kommuner og krisecentre, der herefter ansøger om deltagelse i projektet, udvælges 10 projektkommuner. Det er centralt i projektet, at de konkrete aktiviteter forankres i de deltagende kommuner, således at kommunernes ansvar for børnene styrkes, både i projektperioden og på længere sigt. Derfor ydes den økonomiske støtte til kommuner frem for fx direkte til krisecentrene og det er kommunerne, som skal være de primære ansøgere til at deltage i projektet (dog med krisecentrene som medansøgere). For at bidrage til aktiviteternes forankring i kommunerne på længere sigt vil den økonomiske støtte til kommunerne endvidere blive nedtrappet i løbet af projektperioden, således at det økonomiske ansvar for at løfte opgaverne i tiltagende grad overtages af de deltagende kommuner. Projektkommunerne kan få midler til at: Aflønne koordinatorer ift. kvindekrisecentre I et vist omfang opkvalificere koordinatorer til at tænke løsningsfokuseret og helhedsorienteret (hvis det er påkrævet udover den opkvalificering, der generelt tilbydes som en del af projektet) Yde psykologhjælp, familiebehandling, netværksmøder, rådgivning til styrkelse af mødrenes forældrerolle, samtale- og netværksgrupper for både mødre og børn samt anden relevant støtte til kvinder og børn Sikre opfølgning på handleplan i forbindelse med udslusningsprojektet. Støtte til børn og mødre De økonomiske bidrag til kommuner gives med henblik på, at disse i samarbejde med krisecentre støtter børn og mødre i en udslusningsfase. Støtten kan ydes både under og efter opholdet på krisecenter og kan bestå i: Generel støtte til børn og mødre ift. at komme videre i deres liv
8
Psykologisk behandling til både børn og mødre Familiebehandling Rådgivning til mødre, der styrker deres forældrerolle Samtale- og netværksgrupper for både mødre og børn Krav til støtten til kvinder og børn er, at den: Skal være helheds-, ressource- og løsningsfokuseret Bl.a. skal omfatte netværksmøder, jf. også nedenfor om tværfagligt samarbejde Kan finde sted i en efterværnsperiode på op til ½ år efter ophold på krisecenter (efterværnsperioden forlænges på ny med op til ½ år ved et eventuelt nyt ophold på krisecenter) Henimod afslutningen af ophold på krisecentre forpligtes projektkommunerne til at udarbejde en handleplan for det videre forløb. I nogle tilfælde vil kvinder og børn imidlertid opholde sig så kortvarigt på et krisecenter, at handleplanen i praksis skal udarbejdes efterfølgende. Der vil i denne forbindelse principielt skulle udarbejdes en § 50 undersøgelse for alle de børn, der indgår i projektet, således at det afdækkes, hvor der er behov for en indsats. Der skal følges op på den udarbejdede handleplan efter tre måneder, hvor kommunen vurderer, om der er behov for yderligere støtte til mødre og/eller børn. Skal bygge på erfaringer Nogle krisecentre og kommuner har allerede erfaringer med at yde støtte under og efter ophold på krisecentre. Projektet skal bygge videre på erfaringer fra tidligere udslusningsprojekter o.lign., således at disse videreudvikles og udbredes til flere krisecentre og kommuner i form af modeller for, hvordan kvinder og børn bedst støttes. Der skal i særlig grad trækkes på erfaringer fra København Kommunes satspuljeprojekt Med familien i centrum . Tværfagligt samarbejde i kommunen samt samarbejde mellem kommuner Der vil i forbindelse med udslusningsprojektet blive etableret forsøg med samarbejdsprojekter, inspireret af de tværfaglige grupper, som er et lovkrav i de enkelte kommuner. Der vil ligeledes blive etableret forsøg i forhold til tværkommunalt samarbejde. Tværfagligt og tværkommunalt samarbejde skal være med til at sikre, at børnene får den rette hjælp både under og efter opholdet på et krisecenter, selvom børnene kan bevæge sig både imellem forskellige forvaltningsområder og tilbud i kommunen (dagtilbud, skole, støtteforanstaltninger mv.) og imellem kommuner (imellem hjemkommune og krisecenterkommune og/eller tilflytning til ny kommune). I forhold til kvinder og børns færden på tværs af kommunegrænser sikres via samarbejdsaftaler med projektkommunerne en form for pengene-følger-kvinder-og-børn-princip , således at den økonomiske støtte fra projektet udmøntes i konkret støtte til kvinder og børn i udslusningsperioden, uanset om de kommer fra en anden kommune, end krisecenterkommunen, og uanset hvilken kommune kvinder og børn flytter til efterfølgende. I samarbejdsaftalen med projektkommunerne forpligtes disse således til at samarbejde med andre kommuner, herunder at bidrage med personale-ressourcer til støtten og/eller økonomiske ressourcer. Desuden forpligtes projektkommunerne til at tage initiativ til samt deltage i netværksgrupper og
9
møder på tværs af kommunegrænser, når det er relevant i forhold til de konkrete kvinder og børn, der skal sikres støtte, uanset hvilken kommune de opholder sig i. Der er således for projektkommunerne er forpligtelse til at forestå og indgå i et tværkommunalt samarbejde. Forpligtelsen til tværkommunalt samarbejde påligger ikke de kommuner, der skal samarbejdes med, på samme vis, og samarbejdets realisering i forbindelse med konkrete sager er derfor afhængigt af, at kommunerne udenfor projektet ønsker at indgå i et samarbejde.
4. Delprojekt 2: Behandling af børn i voldsramte familier 4.1. Behov for opsporings- og behandlingsmodeller I de senere år er der kommet et større fokus på børnenes behov, når der er vold i familien. Og selvom de fleste initiativer i dag retter sig imod mødrene og fædrene, er der rundt om i landet forskellige behandlingstilbud, som målrettet tilbyder børn i voldsramte familier støtte og behandling. Det sker f.eks. i Mødrehjælpen og i kvindekrisecentre under LOKK. LOKK er ved at få kortlagt de metoder, der benyttes i arbejdet med børn på kvindekrisecentrene. Men ellers er der ikke foretaget videns- og erfaringsopsamlinger på området. Ligeledes er der ikke arbejdet med dokumentationen af de forskellige indsatsers effekt for børnenes trivsel, og der er derfor heller ikke foretaget nogen vidensbaseret udvikling af behandlingsmetoderne for at forbedre og kvalitetssikre indsatsen på området. I bestræbelserne på at udvikle behandlingsmetoder på et vidensbaseret grundlag er der en række problemstillinger, som det er relevant at inddrage i projektet. Der vil primært blive fokuseret på problemstillinger vedrørende den tidlige opsporing af vold mod børn og udvikling af behandlingsmetoder. Tidlig opsporing I forhold til den tidlige opsporing rettet mod børn, der oplever vold i hjemmet, skal projektet navnlig udvikle underretningspraksis. Underretning om vold mod børn I rapporten Vold mod børn (SFI 2004) konstateres det, at sundhedsplejersker ikke underretter myndighederne i det omfang, de har mistanke om vold i familien og mod børnene. Der er ligeledes generelt et misforhold mellem de sociale myndigheders registrering af antallet af tilfælde af fysisk vold i forhold til antallet af voldstilfælde på skadestuer og politianmeldelser for vold mod børn. Omfanget kendes ikke, men mange tilfælde af vold mod børn kommer aldrig til de sociale myndigheders kendskab, bl.a. fordi der ikke foretages de nødvendige underretninger. Årsagerne til den mangelfulde underretningspraksis kan ligge på flere planer. På temadagen Stop vold mod børn , som Børnerådet og UNICEF afholdt i oktober 2006, blev bl.a. påpeget: At fagfolk mangler faglig viden om vold mod børn. At der ofte mangler klare retningslinjer og beredskabsplaner fra den kommunale ledelse ved vold mod børn (jf. også de nye krav i anbringelsesreformen og SISO s arbejde med beredskaber vedr. seksuelle overgreb mod børn). At fagmedarbejderen ofte mangler en kontaktmulighed uden for den kommunale organisation f.eks. i form af en telefonrådgivning.
10
Der er med andre ord både faglige og organisatoriske årsager involveret i forklaringen på, at mange fagmedarbejdere finder det svært at handle på en mistanke om vold mod barnet eller i familien. I nærværende delprojekt skal der afprøves og udvikles tiltag, som bevirker, at de involverede kommuner klædes bedre på til at agere hurtigt og konsekvent, når der opstår mistanke om vold mod børn eller i familien. Til det formål skal der udarbejdes redskaber. Det kan f.eks. være i form af manual, tjekliste (om hvad man skal være opmærksom på), DVD eller pjece. Redskabsudviklingen koordineres med SISO, så der bliver en sammenhæng mellem redskaber udviklet til at forebygge seksuelt misbrug af og vold mod børn. Behandling I forhold til udvikling af egentlige behandlingstilbud til børn, der oplever vold i hjemmet, skal projektet bidrage med en afdækning af eksisterende metodepraksis i Danmark. Afdækningen indgår i udvælgelse og udvikling af de behandlingsmodeller, som skal anvendes i projektet. Eksisterende metodepraksis Som tidligere nævnt er der ikke foretaget videns- og erfaringsopsamlinger i Danmark om behandling af børn, der har oplevet vold. Der synes ikke at være nogen klare mønstre for de arbejdsmetoder, der anvendes af forskellige aktører på området. Hos Mødrehjælpen angives f.eks. et fælles teoretisk og praktisk udgangspunkt for den behandling, man tilbyder børnene i de forskellige centre. Men det konstateres også, at der ikke er faglig koordinering af metoderne med andre aktører i Danmark. Der er netop udkommet en rapport, som afdækker behandlingsmønstre i Sverige i forhold til børn, der har oplevet vold i familien.1 Heri fremgår det, at der i vid udstrækning mangler dokumentation for det arbejde, der foregår for at støtte børn, som oplever vold. Ikke desto mindre kan det konstateres, at der er to interventionsmodeller, som har stor indflydelse på indsatserne i landet. Det drejer sig Trappan, der er en model for individuel krise- og traumebearbejdende samtale, og Children Are People Too (CAP), der er et pædagogisk gruppeprogram for børn af misbrugende forældre. I Danmark synes der ikke at være samme overskuelighed i de metoder, der ligger til grund for behandlingen af børnene. Vidensopsamlingen skal kortlægge den tilsyneladende eklektiske metodebrug. I første omgang skal vidensindsamlingen være retningsgivende for udvælgelsen af de indsatser, der skal støttes i projektperioden. Således afsættes der to måneder til vidensindsamling, inden udvælgelsen af indsatser foretages. Herefter skal der i projektperioden foregå en kontinuerlig vidensindsamling, som foregår parallelt med, at der sættes konkrete behandlingsprojekter i gang. Den kontinuerlige vidensindsamling skal foretages af den centralt oprettede vidensenhed (projektleder og ekspertpanel, jf. afsnittet om organisering nedenfor), og den skal medvirke til en løbende opkvalificering af de igangsatte projekter. På den baggrund skal der udvikles og implementeres behandlingstilbud i en række kommuner, og behandlingstilbudene skal forankres i disse kommuner, så de opnår egen kapacitet til at tilbyde behandlingen til børn, som har oplevet vold i familien.
1
Maria Eriksson, Helene Biller & Dag Balkman: "Mäns våld barns upplevelser. En kartläggning av interventioner, kunskap och utvecklingsbehov", Stockholm, 2006.
11
4.2. Projektets indhold og formål Formålet med forsøgsprojektet er at opsamle viden om behandling til børn i voldsramte familier samt udvikle og yde behandlingsmæssig støtte og hjælp til børn, som lever med vold i familien. Projektet skal bidrage til at skabe grundlag for en tidlig opsporing og for lokal kompetence i kommunerne, så det undgås, at volden medfører langvarige påvirkninger af barnet såsom reduceret livskvalitet og/eller voldelig adfærd i voksenlivet. Den primære målgruppe i forsøgsprojektet er 0-12 årige børn, der direkte eller indirekte har oplevet vold i hjemmet. Den sekundære målgruppe er de professionelle personer, som er i kontakt med den primære målgruppe. Det drejer sig om: a) de medarbejdere, som skal opspore og underrette, herunder sundhedsplejersker, pædagoger, skolelærere b) de medarbejdere, som skal sikre og udføre behandling, herunder psykologer, børnepsykiatere, familieterapeuter, sagsbehandlere, ansatte i familiecentre og evt. ansatte på krisecentre. Projektets indhold kan opdeles i følgende punkter: Vidensindsamling om behandlingsindsatsen i Danmark til børn, som lever med vold i familien Denne vidensindsamling skal afdække: o Hvilken eksisterende metodepraksis der er for tidlig opsporing og behandling af børn, som lever med vold i familien. Herunder kvaliteten i forskellige behandlingstilgange og hvilke faggrupper der er i behandlingsfeltet. Udvikling og afprøvning af behandlingsmodeller o Der skal udvikles behandlingsmodeller og metoder til målgruppen af børn i et antal kommuner. o Vidensindsamlingen skal være retningsgivende for, hvilke kommuner og indsatser, der udvælges til deltagelse i projektet. o Der skal opbygges en kapacitet i de deltagende kommuner, så disse, på baggrund af de udviklede modeller, er i stand til at varetage opgaverne om tidlig opsporing og behandling på forsvarlig vis. o For at understøtte udviklingen af behandlingsmodeller og opbygningen af behandlingskapacitet i de deltagende kommuner, skal der oprettes et centralt center, bestående af en projektleder, et fagligt ekspertpanel og en faglig ad hoc ekspertise (se uddybning i 5.2 Projektorganisering). De operationelle mål for projektet er: At der er indsamlet viden og data fra Danmark samt de nordiske og engelsk talende lande, og at der på baggrund af disse indsamlede data er opstillet anbefalinger, som er benyttet aktivt i forhold til afprøvning og implementering af behandlingsmetoder af børn, der har oplevet vold i familien. At der er etableret en central vidensenhed, som har etableret og forankret samarbejde med professionelle i kommunerne og på krisecentrene i form af vejledning, rådgivning og videreuddannelse.
12
At der er opbygget en ny kapacitet i flere kommuner (og evt. på krisecentre), så disse er i stand til at varetage tidlig opsporing af og behandling af børn, der har oplevet vold i familien. At der foreligger mindst 2 nye afprøvede behandlingsmodeller ved projektafslutning. At den effekt, som de iværksatte tiltag har haft på de involverede børn, er veldokumenteret. At der er udarbejdet formidlingsmateriale og gennemført formidlingsstrategi rettet mod alle landets kommuner og andre relevante aktører ved projektafslutning. Støtte til kommuner Der ydes ikke økonomisk støtte til kommunerne vedrørende det delprojekt, som omhandler behandling af børn, der har været udsat for indirekte eller direkte vold i familien. Her gives støtten i form af: Undervisningsforløb Supervision Konsulentbistand Støtten gives til nøglepersoner i den kommunale indsats for børn, der oplever vold i familien. Støtten gives med henblik på: At udvikle og kvalificere de enkelte tilbud, så de får karakter af velbeskrevne behandlingsmodeller med dokumenteret positiv effekt for børnene. At opbygge en kapacitet i den kommune, hvor deltagende behandlingstilbud ligger, så kommunen opkvalificerer sin evne til at varetage opgaverne om tidlig opsporing og behandling af børn, som oplever vold i hjemmet. Støtten gives via en central vidensenhed, som opbygges i forbindelse med projektet. Projektkommuner På baggrund af ovennævnte vidensindsamling vil der blive udvalgt 8 kommuner. Disse kommuner vil blive kontaktet med henblik på deltagelse i projektet, hvorefter der indgås samarbejdsaftaler med interesserede kommuner. Der vil i alt blive indgået aftaler med 8 kommuner. Ved udvælgelsen af projektkommuner vil der blive lagt vægt på at sikre variation i forhold til: Kommunestørrelse Eksisterende behandlingstiltags formalisering, udformning og indhold Det er centralt i projektet, at de konkrete aktiviteter forankres i de deltagende kommuner, således at kommunernes ansvar for børnene styrkes, både i projektperioden og på længere sigt. Derfor ydes støtten til kommuner - frem for f.eks. direkte til behandlingstilbud. Generel rådgivning Udover støtten til de involverede projektkommuner vil delprojektet også indeholde en generel rådgivningsfunktion, som alle landets kommunale myndigheder, leverandører og borgere kan benytte sig af.
5. Projektets organisering og udmøntning
13
5.1. Projektorganisation Der etableres en projektorganisation, som skal koordinere det samlede projekt, der består af delprojekt 1 og 2 samt evalueringen af de to delprojekter. Den samlede projektorganisering skal sikre synergi og udnyttelse af erfaringer på tværs af delprojekterne. Hvad enten en kommune er aktivt involveret i ét af de to delprojekter eller i begge, betragtes kommunen derfor som deltager i ét samlet projekt. Projektorganisationen omfatter en central vidensenhed, en række projektkommuner, en række behandlingstilbud, en række kvindekrisecentre, lokale projektkoordinatorer i projektkommunerne, en ekstern evaluator samt en følgegruppe. Den centrale vidensenhed, som oprettes i forbindelse med projektet består af: En projektleder Et fagligt ekspertpanel med længerevarende kontraktlig tilknytning til projektet faglig ekspertise som involveres ad hoc i projektet Der ansættes en projektleder i Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, i form af en tilskudsfinansieret ansættelse. Projektlederen udgør en fuldtidsstilling. Projektlederen varetager den overordnede styring af projektet, herunder koordination af indsatsen mellem alle projektets aktører. Projektlederen bidrager herudover i vidt omfang aktivt til udviklingsprocesserne, erfaringsopsamlingen og kompetenceudviklingen i kommunerne, med den primære kontakt til kommunernes udpegede koordinatorer og de kommunale medarbejdere, der yder behandling til børnene, men også med direkte kontakt til fx sagsbehandlere og medarbejdere ved kvindekrisecentrene. Projektlederen skal desuden sørge for, at de enkelte projekter tilbydes og har adgang til ekspertpanelets ydelser og viden samt ad hoc bistand, jf. nedenfor, samt til erfaringer fra tidligere udslusningsprojekter mv. Projektlederen skal bl.a.: Varetage al koordinering og styring i relation til projektet og dets aktører Bidrage som proceskonsulent i et vist omfang, med henblik på at sikre fremdrift og løbende udvikling i de lokale projekter Bidrage til faglig kompetenceudvikling blandt de lokale deltagere, primært koordinatorer Tilvejebringe nødvendig ad hoc bistand til støtte for lokale implementeringsprocesser eller kompetencebehov Indgå kontrakter om længerevarende faglig bistand i form af et ekspertpanel Varetage opgaverne vedr. opsamling af viden fra tidligere udslusningsprojekter o.lign. og sikre, at denne viden formidles til de lokale projekter, således at støtten og behandlingen bygger videre på eksisterende erfaringer. Projektlederen skal have stor faglig viden om vold mod kvinder og børn samt støtte og behandling i forbindelse hermed. Desuden skal projektledelsen besidde generelle færdigheder ift. projektstyring. Projektlederen har ansvaret for at indgå længerevarende kontrakter med faglige eksperter inden for emnet vold i familien. De faglige eksperter på længerevarende kontrakter udgør således det faglige ekspertpanel, som nævnes i projektbeskrivelsen vedr. behandling af børn i voldsramte familier.
14
Det faglige ekspertpanel varetager primært opgaver med relation til delprojekt 2, men vil også kunne inddrages i forbindelse med delprojekt 1. Konstruktionen af det faglige ekspertpanel er inspireret af konstruktionen omkring Center for Specialrådgivning (VISO), som har indgået rammekontrakter om bl.a. rådgivningsbistand med førende kompetencepersoner og institutioner på området. Nærværende projekt opretter således et ekspertpanel bestående af udvalgte kompetencepersoner, som kontraktligt forpligtes til at bidrage til projektet på deltidsbasis. Ekspertpanelet løser opgaver vedrørende undervisning, supervision og konsulentbistand til udvalgte fagpersoner, der yder behandling til børn. Det er ligeledes personer fra ekspertpanelet, der varetager opsamling af eksisterende viden om metoder samt viden om de metoder, der bruges i delprojekt 2. Målet er, at den behandlingsmæssige indsats i delprojekt 2 skal kvalificeres og føre til udvikling af egentlige, nye modeller for behandling af børn, der indirekte eller direkte har været udsat for vold i familien. Projektlederen er også ansvarlig for ad hoc baseret inddragelse af ekspertbistand. Der kan inddrages ekspertbistanden ifm. kurser for koordinatorer eller psykologer eller ifm. anden kompetence- eller procesmæssig udvikling, der viser sig nødvendig for at opfylde projektets målsætninger. Ad hoc ekspertbistanden er indbygget i projektet for at sikre den fornødne støtte til de lokale implementeringsprocesser samt den fornødne kompetenceudvikling blandt aktører i projektkommunerne. Den faglige ad hoc ekspertise vil primært blive benyttet i forbindelse med delprojekt 1, men kan også inddrages i forbindelse med delprojekt 2. Som nævnt nedenfor indgås samarbejdsaftaler med en række projektkommuner, behandlingstilbud og krisecentre, og der udpeges i hver projektkommune en projektkoordinator. Opgaverne for den lokale projektkoordinator er beskrevet i det efterfølgende afsnit. Der tilknyttes en følgegruppe til projektet. Gruppen har til formål at drøfte og give input til projektets gennemførelse og opnåede resultater. Følgegruppens arbejdsområde dækker det samlede projekt, inklusiv evalueringen. Følgegruppen skal bestå af centrale videnspersoner på området, bl.a. inviteres repræsentanter for SISO, LOKK, det tidligere VFC Udsatte, Socialministeriet, en kommune udpeget af KL og en person udpeget af ekspertpanelet. Der tilknyttes endvidere en ekstern evaluator til projektet. Denne opgave uddybes særskilt i afsnit 6. Projektorganisationen kan grafisk illustreres således:
15
Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service Projektleder Følgegruppe
Fagligt ekspertpanel
Faglig ekspertise ad hoc
Projektkommune Projektkommune Koordinator Projektkommune Koordinator Kvindekrisecenter Projektkommune Koordinator Kvindekrisecenter Koordinator Kvindekrisecenter Behandlingstilbud
Projektkommune Projektkommune Koordinator Projektkommune Koordinator Kvindekrisecenter Projektkommune Koordinator Kvindekrisecenter Koordinator Kvindekrisecenter Kvindekrisecenter
Dannerhuset Evaluator
Det skal bemærkes, at der kan være sammenfald mellem projektkommunerne i de to dele af projektet, som i figuren er illustreret separat. Af illustrationen fremgår endvidere, at Dannerhusets del af satspuljebevillingen indgår i projektet: Dels i en fælles evaluering og dels i form af samarbejde med projektleder og de tilknyttede faglige eksperter.
5.2. Samarbejdsaftaler Der indgås samarbejdsaftaler med de kommuner, krisecentre og behandlingstilbud, som deltager i og får faglig og/eller økonomisk støtte fra projektet. Samarbejdsaftalen præciserer forpligtelserne i projektdeltagelsen, i form af samarbejde med projektledelse og proceskonsulenter/evaluatorer, bidrag med data til evalueringen, deltagelse i model- og metodeudvikling mv. Samarbejdsaftalen skal endvidere beskrive, hvem i kommunen, krisecentre eller andre aktører kan henvende sig til, når det vurderes, at børn og mødre har behov for støtte eller behandling og
16
hvordan kommunen vil samarbejde med krisecentret om at støtte børn og mødre under og efter opholdet. Det forventes, at den primære drivkraft i kommunen vil være en lokal projektkoordinator. Den enkelte kommune skal udpege (mindst) én projektkoordinator, som i forbindelse med projektet vil indgå i en kompetenceudvikling, forestået af den centrale projektleder og/eller andre ressourcepersoner. Kompetenceudviklingen, i form af korte kurser el.lign., skal styrke koordinatorerne i arbejdet med opsporing, støtte og behandling til børn i voldsramte familier. Den lokale koordinator vil desuden have det generelle, daglige ansvar for den lokale gennemførelse af projektet både i kommunen og i samarbejde med krisecentre og/eller andre aktører, ligesom koordinatoren vil være ansvarlig for den kompetenceudvikling, der kræves for kommunens sagsbehandlere og leverandører i forbindelse med indførelse af nye sagsgange og rutiner samt styrkelse af opsporing, støtte og behandling. I delprojekt 1 varetager koordinatoren ligeledes ansvaret for at sikre samarbejde med andre kommuner, der spiller en rolle i forhold til konkrete kvinder og børn på krisecentrene (fx kvinder og børn fra andre kommuner og/eller kvinder og børn, som efterfølgende flytter til ny kommune). Koordinatorerne skal afholde netværksmøder og indtænke ressourcepersoner omkring børn og mødre, som forlader krisecentret. Koordinatorerne skal i samarbejde med krisecentret tilrettelægge et udslusningsforløb, hvor kommunen både hjælper børn og mødre i forhold til boligsituation og job/uddannelsessituation. De skal sikre skole og dagtilbud til barnet og sørge for, at mødre og børn får psykologhjælp/familiebehandling eller anden relevant støtte.
6. Evaluering Der vil blive iværksat en ekstern evaluering af det samlede projekt. Evalueringsopgaven vil blive sendt i udbud, således at der kan indgås aftale om løsning af denne opgave med en ekstern konsulentvirksomhed, forskningsinstitution el.lign. Der er afsat i alt 2,91 mio. kr. til evalueringen. Udover den eksterne evaluering vil de kommuner og krisecentre, der modtager økonomisk støtte, skulle bidrage til vidensopsamling gennem statusrapporter, hvori der redegøres for, hvilke resultater målgruppen opnår i kraft af indsatsen. Delprojekt 1 vedr. kvindekrisecentre Evalueringen af delprojektet vil; dels sætte fokus på målopfyldelse og effekter i det samlede projekt, dels sætte fokus på målopfyldelse og effekter i de enkelte lokale, kommunale projekter og dels sætte fokus på at bidrage til, og indsamle viden om, de lokale projekters udvikling. Der bliver hermed tale om en kombineret såkaldt summativ og formativ evalueringstilgang, hvor der foretages effektmåling i det samlede projekt og de enkelte kommuner, og hvor de enkelte indsatser i kommunerne løbende monitoreres både ift. opnåede resultater og implementeringsprocesser. Den løbende monitorering skal sikre, at evalueringen løbende bidrager til projektets udvikling og kvalificering, således at indsatserne kan korrigeres og justeres undervejs i projektforløbet.
17
Det vil indgå som en del af evalueringen at formidle erfaringerne fra projekterne til alle landets krisecentre og kommuner. Formidlingen vil dels ske gennem en samlet evalueringsrapport, pjecer el.lign. og dels ved deltagelse i projektets øvrige formidlingsaktivitet (jf. afsnittet herom). Det skal i projektet dokumenteres, hvilke resultater målgruppen opnår i kraft af indsatsen. Det vil bl.a. blive evalueret, om indsatsen lever op til de operationelle mål, jf. afsnit 3.2. Herudover vil der blive fulgt op på, hvor mange kvinder der vender tilbage til den voldelige mand, og der vil som led i evalueringen blive gennemført forløbsstudier/beskrivelser af et antal børn, hvorigennem det muliggøres mere konkret at identificere de metoder, der medvirker til at give børnene et bedre liv. Der etableres i evalueringen kontrolgrupper, som ikke er med i udslusningsprojektet, og der foretages psykologisk testning af børnene. Evalueringen omfatter, som nævnt, også Dannerhusets satspuljeprojekt. Delprojekt 2 vedr. behandling til børn Den eksterne evaluering skal i forhold til dette delprojekt bl.a. afdække, om projektet har opfyldt sine operationelle mål. Evalueringen sættes i gang ved projektstart, så det er mulighed for at evaluere på såvel organisatoriske processer som de forandringer, tiltagene medfører for børnene. De operationelle mål, som evalueringen skal afdække er: o Om der er indsamlet viden og data fra Danmark samt de nordiske og engelsk talende lande, og om der på baggrund af disse indsamlede data er opstillet anbefalinger, som er benyttet aktivt i forhold til afprøvning og implementering af behandlingsmetoder af børn, der har oplevet vold i familien. o Om der er etableret en central vidensenhed, som har etableret og forankret samarbejde med professionelle i kommunerne og på krisecentrene i form af vejledning, rådgivning og videreuddannelse. o Om der er opbygget en ny kapacitet i flere kommuner (og evt. på krisecentre), så disse er i stand til at varetage tidlig opsporing af og behandling af børn, der har oplevet vold i familien. o Om der foreligger mindst 2 nye afprøvede behandlingsmodeller ved projektafslutning. o Om den effekt, som de iværksatte tiltag har haft på de involverede børn, er veldokumenteret. o Om der er udarbejdet formidlingsmateriale og gennemført formidlingsstrategi rettet mod alle landets kommuner og andre relevante aktører ved projektafslutning.
7. Formidling af projektets resultater Formidlingen af projektets resultater, erfaringer og modeller vil dels finde sted via den tilknyttede evalueringsindsats, som kan resultere i en afsluttende evalueringsrapport, delrapporter, pjecer, formidling på hjemmesider mv. Denne del af formidlingen finansieres som en del af evalueringen. Herudover afholdes i 2010 en konference, seminar el.lign., hvor 'best-practice', modeller og benchmarking mellem kommunerne formidles. Alle kommuner med et krisecenter inviteres mhp. vidensdeling og udbredelse af metoder. Herudover inviteres kommuner uden et krisecenter, idet disse kan være hjemkommune for kvinder og børn og dermed samarbejdspart for krisecenterkommuner.
18
Endelig vil der, så snart der foreligger relevante (del)resultater fra projektet, blive indledt et samarbejde med SISO (Videnscenter vedr. Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb), som har fået midler til at hjælpe kommunerne ifm. udarbejdelse af beredskaber i forhold til børn, der udsættes for seksuelle overgreb. Problemstillinger og handlemuligheder i forbindelse med udarbejdelse af disse beredskaber er i vid udstrækning sammenfaldende med den indsats og det beredskab, som vil skulle være tilstede ved udslusning fra krisecentre ifm. vold. Dermed kan initiativerne med fordel koordineres, således at SISO bidrager til formidling af de metoder og modeller, der udvikles i dette projekt. Kommunerne vil på denne måde få formidlet projektet resultater og konkret få bistand til udarbejdelse af beredskaber vedr. såvel voldelige som seksuelle overgreb mod børn. De specifikke resultater vedr. udvikling af behandlingsmetoder ift. børn formidles desuden i form af informationsmateriale/undervisningsmateriale, træning af nøglepersoner, seminarer og konferencer, så kommunernes nøglepersoner på området får tilbud om viden og indsigt i behandling af voldsramte børn.
19