Musikterapi Musikterapi og arbejdet med problematikker der er knyttet til oplevelser med vold. I musikterapien arbejdes der hen imod at genetablere barnets relation til - og fornemmelse af - sig selv i lyset af de traumatiske oplevelser, samt at barnet gør sig aktive erfaringer med nye ikke-voldelige relations- og kommunikationsstile, som barnet kan bringe med sig ud i eksisterende og fremtidige relationer. Disse foki er anlagt ud fra en viden om, at barnet ofte bærer erindringer om akutte voldsomme episoder af traumatiserende karakter, men også ofte har levet i en virkelighed hvor voldsproblematikkerne har været kroniske eller er akkumuleret over tid. Musikterapi giver det voldsramte barn mulighed for - i en nonverbal, kreativ modalitet - at udtrykke og komme i kontakt med centrale følelser, oplevelser og værdier, der knytter sig til traumet og til barnets opvækst. Det er kendt, at traumatiske oplevelser lagrer sig i hjernens limbiske system, hvilket er vanskeligt at adressere verbalt. Endvidere ved vi, at kreative terapiformer er påkrævet for at bearbejde traumer opstået i de præverbale faser. Musikken kan sætte barnet i kontakt med de følelser og kropsfornemmelser der er knyttet til traumet og disse kan komme til udtryk i musikudfoldelsen. Endvidere kan musikterapeuten gennem musikken foretage affektiv afstemning og hermed hjælpe barnet til at regulere intensiteten af følelserne. Ligeledes sker der revisioner af barnets arbejdsmodeller (jf. Stern) i den musikterapeutiske interaktion, som er kendetegnet ved at barn og musikterapeut i samtidig aktivitet, handling og udtryk samarbejder om at skabe et unikt mesterværk af toner, rytmer og stemninger. Musikterapeutens måde at indramme, matche, containe og forstærke barnets udtryk giver barnet oplevelsen af at være et handlekraftigt og meningsfuldt individ i interaktionen. Disse nye interaktions og selv-i-interaktion erfaringer reviderer barnets arbejdsmodeller og påvirker barnets oplevelse af væren i verden. Musikterapeuten møder barnet i en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang. Der arbejdes ud fra en vision om at hjælpe barnet til at udvide dets strategier og handlemuligheder. Første skridt i motivationen for dette udviklingsarbejde er, at møde barnet i dets strategier og anerkende at barnets adfærd er motiveret af et behov for at kunne kontrollere sin væren i verden. En forudsætning for at barnet kan udvide sine strategier er, at det får styrket oplevelsen af at være et meningsfuldt, handlekraftigt individ, der har kontrol over sin eksistens. Barnets iboende udviklingspotentiale udfolder sig, når barnet bliver mødt med den rette mængde udfordringer i forhold til dets kognitive, relationelle, emotionelle og fysiske færdigheder. Musikterapi bør være en del af en helhedsorienteret indsats Når et barn har levet med vold, vil volden og de bagvedliggende faktorer ofte volde problemer på mange forskellige niveauer. Derfor kræver det en omfattende, helhedsorienteret indsats at hjælpe barnet med de problematikker, der er knyttet til opvæksten og oplevelserne. Og indsatsen bør ikke blot være rettet mod barnet. Hele familien bør inddrages i processen, således at de faktorer der belaster barnet mindskes og så barnets omsorgspersoner kan opnå en forståelse for barnets handle- og reaktionsmønstre og erhverve sig redskaber til at møde barnet på mest hensigtsmæssig vis. Musikterapien tager hånd om en del af de problematikker der knytter sig til oplevelserne med vold, og kan med fordel suppleres med en familiekonsulent, samtaleforløb i forlængelse af musikterapien o.l. Et musikterapiforløb igangsætter en positiv udvikling og danner et godt fundament for barnet kan møde og mestre de udfordringer livet må bringe til det. Sådan startes musikterapiforløbet op Kontakten til tilbuddet knyttes af barnets/familiens sagsbehandler, når denne får kendskab til, at et barn har oplevet fysisk vold. Der skal være udarbejdet eller iværksat en §50-undersøgelse for, at barnet kan indgå i tilbuddet. Når barnet er visiteret til tilbuddet, afholdes der et opstartsmøde med forælder/forældre og sagsbehandler, hvor tilbuddet introduceres og barnets baggrund og behov drøftes. Endvidere indhentes der tilladelse til, at barnet må indgå i den monitorering, der er iværksat i forbindelse med evaluering af projektet, samt at musikterapisessionerne optages på lyd.
Første session er en ”hilse på hinanden”-session, hvor musikterapeuten præsenterer tilbuddet for barnet og inviterer til en fælles udforskning af instrumenterne. Ved den første session opholder forælderen sig i rummet og kan inddrages i musikudfoldelsen. Formålet med dette er at skabe tryghed for barnet, samt at forælderen validerer tilbuddet for barnet. Formalia Musikterapien foregår som individuelle sessioner. Er barnet under 2 år, deltager forælderen. En session varer mellem 30 og 45 minutter alt efter barnets alder og koncentrationsevne. Det er dog erfaringen, at 30 minutter er tilstrækkeligt for mange børn, da terapiformen – trods den legende tilgang – er særdeles energikrævende. Et forløb strækker sig over 10-20 sessioner. Musikterapien finder sted i et lokale med et bredt sortiment af instrumenter. Lokalet bør som minimum have en størrelse på 20 m2. Da lydniveauet til tider kan være særdeles højt, må lydisolerende foranstaltninger foretages, eller lokalet må være placeret et sted, hvor lyden ikke er til gene for andre.
Fremgangsmåde i musikterapisessionen Metoden baserer sig på ekspressiv musikterapi. Dvs. at barnet og musikterapeuten spiller musik sammen. Ofte er improvisationsmusik det bærende element i musikudfoldelsen, suppleret med undervisningselementer og sang/spil af komponerede sange. Improvisation sker enten spontant og frit, eller ud fra formulerede spilleregler. Spillereglerne kan knytte sig til konkrete musikalske instruktioner, (f.eks: Spil på de sorte tangenter på klaveret) eller adressere musikkens metaforiske egenskaber og have referentiel karakter (f.eks.: spil hvordan det lyder, når du er rigtig vred). Der er ikke nogen fast skabelon for fremgangsmåden. Sessionen formes af de intuitive og spontane indfald der opstår i interaktionen mellem barnet og musikterapeuten. Indholdet af sessionen defineres således i et samarbejde mellem barnet og musikterapeuten, hvor parterne dels ideudvikler i fællesskab og dels skiftes til at bestemme hvilke aktiviteter, sessionen skal indeholde. Uanset om barnet er udfordret af at være i kontrol eller give at kontrol til andre, arbejdes der gennem forløbet med at skabe ligeværdighed i relationen til musikterapeuten og at barnet bliver fortrolig med at indtage rollerne som partner, leder og følger. Dette sker både i bestemmelsen af sessionens indhold, samt i de roller barn og musikterapeut indtager i de musikalske improvisationer. I musikudfoldelsen tager musikterapeuten typisk rollerne som legekammerat, rejsefælle og som en synlig, rammesættende voksen, der tager ansvar for processen. I praksis betyder det, at musikterapeuten i interaktionen omkring instrumenterne til tider optræder med en barnlig nysgerrighed, og til andre tider videregiver viden og erfaring. Når barnet møder frustration, er musikterapeuten den ansvarstagende voksen, der leder barnet gennem frustrationen ved at graduere aktiviteten, italesætte det der er vanskeligt og være følelsesmæssig tilgængelig og rummende overfor barnets følelser og handlinger. Samarbejde med forældre og netværk For at fordre, at barnets udvikling i terapirummet kan overføres til interaktion og væren i barnets hverdag, er dialog og samarbejde med barnets private og professionelle netværk vigtigt. Der er stor værdi i hente-og-bringe-situationerne, hvor musikterapeuten oplever barn og forældre i interaktion og der skabes anledning til at tale om de udfordringer, forælderen møder i hverdagen. Musikterapeuten ser en vigtig opgave i at synliggøre de hensigter og værdier, der ligger bag barnets adfærd. Dette giver netværket forudsætninger for at se barnet i mere positivt lys og dermed møde barnet på en måde, der ikke optrapper konflikten eller det, der i forvejen er uudholdeligt for barnet. Musikterapeuten viderebringer sine erfaringer omkring hvordan hun møder barnet samt hvordan situationer, der udfordrer barnet, gradueres, så barnet kan udholde dem.
Musikterapeuten afholder statusmøder på forløbet når barnet har modtaget ca. 10 sessioner. Ved mødet deltager barnets forælder/forældre, sagsbehandler og evt. andre relevante fagpersoner fra barnets netværk. Her præsenterer musikterapeuten, hvad der er blevet arbejdet med og hvilken udvikling, der er sket. Forældre og netværkspersoner bidrager med deres oplevelser og viden vedr. barnets udvikling og situation. Endvidere tages der ved disse møder stilling til, om forløbet skal fortsætte, og musikterapeuten inddrager forældrene i målsætningerne for det videre forløb. Krav til behandleren I Danmark uddannes musikterapeuter på Aalborg universitet som bachelorer og kandidater. I udlandet er musikterapiuddannelsen ofte en overbygning på f.eks. pædagog- og læreruddannelsen. Det tilrådes at musikterapeuten har en kandidatgrad i musikterapi (eller tilsvarende) for at sikre at vedkommende har de musikalske såvel som terapeutiske redskaber til at kunne arbejde med de komplekse interpersonelle dynamikker, der kan opstå med denne klientgruppe. Endvidere er supervision af terapeuten påkrævet. Dette kan være hos en musikterapeut, der har erfaring indenfor området eller alternativt hos en psykolog, der har erfaring med klientgruppen og med kreative og legende terapiformer. I nærværende projekt modtager musikterapeuten individuel supervision hos en musikterapeut hver 6. uge og gruppesupervision hos en autoriseret psykolog der selv arbejder med målgruppen hver 4. uge.