Æggepakkeriet

Æggepakkeriet 8000 Aarhus K

Gratis Magasin

November 2017

Introduktion

Kære læser. Magasinet, du står med i hånden, fortæller en historie om et sted. Et sted, som står overfor store forandringer, men som ogs� har forandret sig meget allerede. Historien handler ogs� om en by, Aarhus, og om et helt nyt brokvarter. Den handler om industrialisering.

Om iværksætteri. Om engagement. Om byudvikling. Om arkitektur. Og lidt om æg.

Stedet er Godsbanen, og det har siden sin grundlæggelse været en katalysator for byens udvikling. Engang som et industrikompleks, der førte arbejdspladser og dermed ogs� helt nye boligkvarterer med sig. I dag som et kreativt knudepunkt, hvor folk mødes, idéer opstår og byen gentænkes.

Godsbanens produktion har forvandlet sig fr� industri til kultur, og med dét følger naturligt byens udvikling.

En udvikling, der begynder ved Æggepakkeriet, et lille bolsjestribet hus p� et hjørne af Godsbanegrunden.

Sammen med en renovering af Æggepakkeriet udvikles lige nu et nyt nabobyggeri bestående af tre bygninger.

Bag projektet står Kilden & Hindby i samarbejde med Domis og arkitektfirmaet SLETH. I magasinet her kan du lære mere om projektet, om hvordan man kan holde fast i et områdes historie, når man bygger nyt, og om fremtiden for et helt nyt brokvarter i Aarhus.

God læselyst og velkommen til Aarhus K.

↓ P� hjørnet af Skovgaardsgade og Carl Blochs Gade møder man Aarhus K.

4

5

Indhold

8 12 20

Sagde du K? Den gamle godsbanegrund Et nyt kulturkvarter

28 32 36 40

Det nye Æggepakkeri Huset p� hjørnet Det lange hus Det høje hus

44 46

Kontakt Kolofon

8

↘ Musikhuset, som ligger i forbindelse med det Jyske Musikkonservatorium, er en vigtig del af det Aarhusianske kulturliv. Bygningens åbne facade byder byen indenfor til koncerter, teaterstykker og mange andre begivenheder.

↖ ARoS er Aarhus’ museum for moderne kunst. Med tilføjelsen af Olafur Eliasson’s regnbue p� taget er museet blevet ét af Aarhus’ mest genkendelige vartegn, og udstillingskalenderen bugner med spændende, internationale kunstnere.

Æggepakkeriet

↙ Rådhusparken, som blev tegnet i forbindelse med Arne Jacobsen og Erik Møllers Rådhus, er et åndehul i byen. Den er lys og rolig, og lægger med sine mange skulpturer op til udforskning.

↗ Den nuværende Aarhus Banegård er blev opført i nyklassistisk stil af arkitekt K.T. Seest i 1929. I dag er den er den bundet sammen med Bruuns Galleri, som indeholder både butikker, indkøbsmuligheder, restauranter og en biograf.

→ Filmby Aarhus, hvor mere end 80 virksomheder arbejder med film- og medieproduktion, hvilket gør området til den absolutte spydspids indenfor det jyske mediebillede.

Sagde

Du har nok hørt om Måske endd� om Ø. navngivet efter deres centrum, sådan som man K er anderledes. K’et står og betegnelsen dækker brokvarter. Kvarteret Godsbanegrund mellem bydelen Frederiksbjerg, et vigtigt bindeled kulturins

C D p a f o v d o m t

↓ Godsbanen er kernen i det nye Aarhus K. Det, der engang var midtpunktet i den aarhusianske industri, er i dag et pulserende og dynamisk kulturcentrum, fyldt med fællesskab, iværksætterdrømme og engagement.

↘ Den Gamle By, som ligger i Aarhus’ Botaniske Have, er et museum for bykultur, som ligesom byen er i evig forvandling. Her kan man med f� skridt træde fr� en 1800tals bondegård til en gade fyldt med biler fr� 20’erne og ind i en frisørsalon i 70’erne.

du K?

9

← Mølleparken fungerer som et bindeled mellem centrum og den store koncentration af kunst-, og kulturinstitutioner omkring Rådhuset.

8000 Aarhus K

C og N og S og V. Det er bydele i Aarhus, placering i forhold til almindeligvis gør. Aarhus for kultur og kreativitet, over Aarhus’ nyeste vokser frem p� den gamle det centrale Aarhus og og bliver p� den måde mellem byens store titutioner.

↑ Domkirken er Aarhus’ højeste bygning.

Den ligger p� Store Torv, og fungerer som det absolutte centrum i byen. Kirken er over 800 år gammel, og står flot i rødbrune teglsten og irgrønt kobbertag. ← DOKK1 er p� kort tid blevet en stor del af aarhusianernes hverdag; som bibliotek, som arbejdsplads, som borgerservice og som udstillingssted. Under bygningen kører letbanen og langs vandet strækker en helt ny havneplads sig.

↓ Udsigt mod Ringadebroen fr� Godsbanegården p� en gr� og fugtig efterårsdag i 1975.

Fotografi: Ole Lin� Jørgensen

10

11

Æggepakkeriet

↘ De to lange, mørke tage midt i billeder er varehusene koblet til Godsbanegården, hvis hovedbygning ligger ud mod Skovgaardsgade.

Over varehusene kan bagsiden af Fyens Ægexport anes. Derefter ses Hammelbanegården, som forbandt Aarhus med Randers, og endnu længere bagved ligger Botanisk Have og Den Gamle By— præcis som i dag. (Fotografi: Sylvest Jensen Luftfoto, ca. 1950)

12

13

Den gamle godsbanegrund 8000 Aarhus K

Sten. Tegl. Træ. Jord. Metal.

Gødning. Foder. Æg. ↓ Det er nogle af de ting, som er blevet læsset p� og af godstogene, når de har gjort stop ved Godsbanegården i Aarhus. Ved sin åbning i 1923 l� Godsbanegården et stykke uden for Aarhus. Byens grænse gik der, hvor Mølleparken og det nu nedlagte Hovedbibliotek ligger i dag. Mølleparken har sit navn fr� den vandmølle, der l� p� grunden fr� engang i 1200-tallet og frem til starten af 1920'erne. Det nye trafikale knudepunkt gjorde at flere fabrikker flyttede ud i Godsbanens nærhed, og at de, der allerede fandtes voksede . Med dem fulgte arbejdspladser, og snart derefter ogs� boliger. Særligt lejlighedskareerne p� Mølleengen mellem Thorvaldsensgade og Skovgaardsvej blev bygget for at give bane- og fabriksarbejderne og deres familier et hjem tæt ved deres arbejdspladser. Samtidig nedlagdes den gamle mølle, og Mølleparken blev forvandlet fr� industriområde til en offentlig park.

I perioden fr� 1920 og frem steg den danske godstransport ikke betydeligt, men flere og flere godsbanegårde lukkede, og færre måtte servicere mere. Godsbanegården i Aarhus voksede derfor hele tiden og blev moderniseret løbende. I 70’erne blev der eksempelvis

tilføjet en containerterminal til området, som særligt effektiviserede den interkontinentale im- og eksport til og fr� Aarhus. Først omkring årtusindeskiftet stoppede godstogene med at køre fr� Skovgaardsgade. Godsbanegården i Aarhus var den sidste af sin slags i Danmark.

I årene efter gik arbejdet igang med at finde en ny funktion til Godsbanen. Den gamle Godsbanegård og de to tilstødende længer blev erklæret bevaringsværdige, og der var bred enighed om at hvad end, der måtte ske p� Godsbanen, skulle det have en stor kulturel betydning for Aarhus. Der var både arkitektkonkurrencer, borgerinddragelse og masser af politik.

I dag gentager historien sig. Summende iværksætteri har indtaget Godsbanen. Der bliver startet virksomheder, foreninger og festiv�ler. Det postindustrielle landskab udnyttes til fulde i en spontan og intuitiv skabelsesproces, hvor slidte shippingcontainere bliver til nye iværksætterkontorer og kasserede byggematerialer omdannes til spændende byrum og mødesteder. Det er ikke længere stål, sten og tegl, der fragtes ind og ud af Godsbanegården, men viden og idéer, engagement og initiativ.

Men alt dét kan du læse meget mere om senere. Først skal det handle om et lille stribet hus med to kuglerunde vinduer og en stuk udsmykket med æg.

→

↓ P� luftfotoet her ses tydeligt karrédannelserne p� Mølleengen bag Godsbanegården. Bygningerne p� Lundbyesgade, Bissensgade, Jerichausgade og Marstrandsgade er alle byggede som arbejderboliger som følge af de store industrielle fremstød, som Godsbanegården bragte med sig. (Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, ca. 1950. Stillet til rådighed af Den Gamle Bys Billedarkiv)

14

15

← Udsigten fr� endestationen vidner om et pulserende industrilandskab, og giver indtryk af den store mængde gods, som kunne blive læsset af og p� p� én gang. (fotografi: Børge Venge, 1961. Stillet til rådighed af Den Gamle Bys Billedarkiv)

8000 Aarhus K

↑ P� billedet her fr� hjørnet af Skovgaardsvej og Carl Blochs Gade ses Godsbanegårdens hovedbygning. Den fremstår p� billedet stort set, som den gør i dag, og er d� ogs� vurderet højt bevaringsværdig, ligesom de tilstødende to længer. (Fotografi: Preben Tolstoy, 1971.

Stillet til rådighed af Den Gamle Bys Billedarkiv)

Æggepakkeriet

En lastvogn bakker ind til aflæsningsplatformen og en mand bærer kasserne fr� ladet ind i huset. De er fulde af æg fr� hønserierne omkring Aarhus. Æggene samles, gennemlyses og vurderes: klasse A går til eksport, klasse B til hjemmemarkedet og klasse C slås ud og bruges til pasteuriserede produkter.

↓ P� de originale arkitekttgninger kan man f� en idé om hvordan Æggepakkeriet var ment til at fungere. P� facaden mod Carl Blochs Gade ses de to hoveddøre, den ene hævet fr� jorden. Her kunne varevogne holde ind og let læsse varer af og p� direkte fr� lageret bag dørene. P� facaden mod syd ses en lille trappe, som ledte ned til en butik i kælderen, hvor borgere kunne købe æg direkte fr� pakkeriet.

(Tegning af arkitekterne Michael Djervad og H.Th. Andersen, 1939)

16

17 ← Æggepakning var et erhverv forbeholdt kvinder, der i starten af 1900-tallet hurtigt måtte omstille sig fr� livet som husmor p� landet til industriarbejdere. Hårdt arbejde og dårlige vilkår p� Æggepakkerierne var med til at danne grundlag både for kvindekampen og fagforeningsbevægelsen. (Foto: Villy Svarre, 1951. Stillet til rådighed af Den Gamle Bys Billedarkiv)

8000 Aarhus K

Når man i dag står i supermarkedet med en bakke æg i hånden, krænger elastikker om den og forsigtigt lægger den øverst i indkøbsposen, kan det være svært at forestille sig den til tider voldsomme, industrielle proces, som hvert æg har gennemgået. Nu, som dengang.

Den danske ægeksport blomstrede for alvor i 1930'erne. Industrialiseringen effektiviserede pakningen af æg, som blev til samlebåndsarbejde. Nye huse blev bygget for at følge med udviklingen. Sådan et hus ligger p� et hjørne af Godsbanegrunden med adresse p� Carl Blochs Gade 37.

Under navnet “Fyens Ægexport.” åbnede Æggepakkeriet i 1939. Det blev tegnet af arkitekterne Michael Djervad og H.Th. Andersen, og fremstod selvsikkert og moderne ved sin åbning; en jernbetonkonstruktion, der bar et funktionalistisk volumen, som p� facaden blev udsmykket med Art Déco inspirerede, bolsjestribede teglstensmønstre. Æggepakkeriet indskrev sig ogs� i den danske Andelsbevægelse, som i særdeleshed beskæftigede sig med mejerivarer og slagterier — men nu ogs� æg.

En historie fortæller om en amerikaner, der får serveret et æg p� en restaurant i London.

Han undrer sig over at der p� æggets skal er en indskription, og spørger tjeneren, hvad den betyder. Tjeneren sender ham videre til grossisten, som fortæller at ægget er dansk og sender ham videre til Esbjerg. I Esbjerg ser de p� ægget og sender amerikaneren til en salgskreds i i Vestjylland, som peger ham mod en lille gård. Her tager konen et kig p� ægget, går ud i sin hønsegård, peger p� en høne og siger "det er hendes æg." Helt sand er den nok ikke, den historie, men den giver et billede af den systematisering og kvalitetssikring, som ægeksporten blev underlagt ved indlemmelse i andelsbevægelsen. Indskriptionen p� siden af ægget kan man stadig finde i dag, og den kan fortsat bruges til at finde frem til p� hvilken gård, et hvilket som helst æg er blevet lagt. Æggepakkeriet p� Carl Blochs Gade nåede dog kun i kort tid at opleve de gode tider for ægeksporten. Anden Verdenskrig brød ud og efterlod sig et brændende Europ� og en ægeksport, der var faldet til under en fjerdedel af, hvad den var i 1939. Æg blev kun produceret til hjemmemarkedet og behøvede hverken rensning, pakning eller konservering. Heldigvis var nedturen kort, for de udstationerede amerikanere i Vesttyskland

fik øjnene op for de danske æg, og eksporten tog fart igen. Amerikanerne spredte budsk�bet til tyskerne, og æggeproduktionen nåede i 1959 sit absolutte højdepunkt, med Tyskland som den største importør. 12 millioner høns producerede 160.400 tons æg om året, hvoraf hele 109.600 tons blev eksporteret.

Fyens Ægexport forlod pakkeriet i Carl Blochs Gade i 1960, kort efter at Fællesmarkedet, den senere Europæiske Union, blev dannet. Herefter forsøgte engros virksomheden Robinson Andersen & co sig med at sælge æg fr� adressen i godt ti år før funktionen som æggepakkeri endeligt ophørte i 1973.

I dag får Æggepakkeriet nyt liv, når det som kultur- og innovationshus skal danne hjørnestenen for et helt nyt kvarter, der vokser frem p� Godsbanen.

00:17:08

00:17:52

00:18:19

“Midt og Østjylland 1939 - 1940,” DR Dokumentar, 1939

00:18:37

20

Æggepakkeriet

Et n�t kulturkvarter Tekst og fotografi af Asbjørn Sand

Blandt de rustne jernbanespor og r� lagerhaller, der omgiver den gamle godsbanegård, vokser et ganske særligt fællesskab frem.

21

8000 Aarhus K

Æggepakkeriet

← Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab er en forening med sloganet Øko til alle! De vil gerne gøre det nemt at skaffe lokale, økologiske madvarer og gøre deres medlemmer mere aktive overfor bæredygtige projekter.

Frugt og grønt bestilles en gang om ugen og hentes i den emballagefri butik ved Institut for (X).

↓ I Den R� Hal er der plads til bøger, planter, tøj, ting og 1.200 gæster. Kunstneren Zimoun har ogs� fyldt rummet med en hængende mur af 2.030 papkasser, der bevægede sig en smule og lavede summende lyde.

22

23

En vinkelsliber arbejder sig højlydt gennem metal. Lydene blander sig med bassen fr� et øvelokale og siver ud mellem skurvogne, værksteder, containere, boldbaner og en legeplads. Et par forældre står og snakker.

En far sidder med sin f� år gamle datter i armene. Hun vrider sig fri og glider med hovedet forrest ned ad en lille rustjebane og kravler ud i sandet ved bunden. Op til far igen.

Legepladsen ligger p� skillelinjen mellem de to nuværende dele af Aarhus’ nye kvarter “K”. Det står for kreativitet og kultur.

Bydelen springer ud af byens kulturproduktionscenter Godsbanen og Institut for (X). Godsbanen har en hal i den ene fløj med plads til at 1.200 mennesker kan kigge p� plantemarked, genbrugstøj eller kæmpe kunstinstallationer. Spiselaugets restaurant i midten af bygningen er åben for alle og bliver brugt som kantine for hele områdets brugere.

I fløj nummer to er der syv åbne værksteder – form, grafisk, laser/multi, metal, træ og tekstil/serigrafi.

Over Spiselauget rejser hovedbygningen sig med siddeplader op mod spidsen og en udsigtspost p� toppen. Ovenfr� ser man ned p� fløjene der peger ud mod skinne-nettet

og Ringgadebroen yderst. Lige foran fløjene er det kun en passage for cykler og fodgængere, der skiller hovedbygningen fr� Institut for (X), som er en kreativ frizone.

Her er der omkring 65 virksomheder, 25 foreninger og 70 kunstnere i sm� lejemål.

Containere, gamle DSB-bygninger og selvbyg blander sig med legepladser, parkour, boldbaner, skateramper og steder at slappe af.

Iværksættere prøver nye ideer af i sm� butikker. Lige ved passagen sælger Ra� tørvarer i deres emballagefri butik. En gang om ugen får de selskab af en indkøbsforening af økologiske grøntsager. Halvtreds meter længere fremme, er der liv p� terrassen foran en cafe, p� Kulturtorvet midt i Institut for (X) er der borde og bænke. Nogle gange ogs� mad at købe ligesom i containercafeen allersidst i området.

Fr� cafeens terrasse folder området sig ud som en park med bakker, buske, træer, som fortsætter forbi Kulturtorvet i midten af Institut for (X), hvor der er borde, bænke og nogle gange mad fr� Ildstedets kokke, der er flygtninge fr� Syrien. Området er starten p� Den Grønne Kile – en offentlig park, der bliver liggende mellem alt hvad der kommer til at ske.

8000 Aarhus K

↑ Det er i orden at kigge hinanden over skulderen p� metalværkstedet. Rummet er indrettet med de bedste maskiner og tiltrækker professionelle langvejs fra, som arbejder side om side med folk som kommer ind fr� gaden. Alle kan f� vejledning og hjælp fr� de højt specialiserede medarbejdere i de åbneværksteder – form, grafisk, laser/multi, metal, træ og tekstil/serigrafi. I den modsatte ende af værkstedsgangen ligger endd� en mørkekammerforening til fotografi.

Selvom det er parken man ser først, er hjertet i Institut for (X) alt, hvad der sker i bygningerne. Kontorfællesskaberne med arkitekter, designere, fotografer, filosoffer, natklubben, keramikeren, musikerne, industriområdet med grovsmed, læderhåndværker, skateboardmager, og alt det andet som hele tiden opstår.

Her m� man gerne lave fejl eller ændre sin ide til en ny. Derfor voksede Træmand ud af sine lokaler, Nordic Tales lavede en butik inde i byen, og (et eksempel mere).

Godsbanen startede med at sende varer mod andre byer. Nu er den vigtigste vare den viden, de ideer og det folk lærer af at prøve sig selv og hinanden af. For at komme ind i Institut for (X) skal man kunne noget andet end det de andre kan. Og man skal lære. Det er derfor området er et institut – X står for det at retningen er fri.

De 20.000 kvadratmeter kreativt område er bygget ud fr� bygninger som l� brak i næsten et årti. Og endnu et årti senere er næste kapitel i gang, med boliger, skoler og endnu flere mennekser, som skal skabe den nye bølge af liv og udvikling.

↓ Det er kun anden gang Aarhus Volume holder musikfestivalen Gadefest, men besøgstallet er fordoblet til 20.000 pü en enkelt dag. Gruppen af engagerede unge holder til i hjertet af Institut for (X), hvor de har deres eget kontor og direkte adgang til sparring.

24

25

← Rundt om og imellem alle de ting som sker p� hele godsbaneområdet er der indrettet boldbaner, parkourbane, skateramper. P� parkeringpladsen spiller en tarteletklub fr� lærerseminariet basketball inden de skal hjem til gryderne.

→ Tre biologistuderende har startet deres eget studiejob – den emballagefri tørvarebutik Raa. En enkelt gang om ugen deler de endd� lokaler med Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab, som er en indkøbsforening for grøntsager. Her skal man ogs� have poserne med hjemmefra.

← Fr� hjørne til hjørne af Institut for (X) skærer en rød teglsti sig igennem. Den er udbygget med ramper i beton, til at skate p� og forbinder trærampen p� parkeringspladsen med den hjemmelavede skatepark hos smeden i containerområdet Industrien.

27

↓ P� spillestedet Radar er der lydkunst.

Normalt fyldes det intime rum, som er bygget ind i enden af Den R� Hal, med et tætpakket publikum til koncerter med skæve, smalle og nye lokale, nationale og internationale kunstnere. Stedet er ogs� en central del af Spot Festival.

↓ Det er i orden at kigge hinanden over skulderen p� metalværkstedet. Rummet er indrettet med de bedste maskiner og tiltrækker professionelle langvejs fra, som arbejder side om side med folk som kommer ind fr� gaden. Alle kan f� vejledning og hjælp fr� de højt specialiserede medarbejdere i de åbneværksteder – form, grafisk, laser/multi, metal, træ og tekstil/serigrafi. I den modsatte ende af værkstedsgangen ligger endd� en mørkekammerforening til fotografi.

Æggepakkeriet

28

29

Æggepakkeriet består af tre nye bebyggelser, som står skulder mod skulder med det gamle hus. Byggeriet vil fungere som hængsel mellem Aarhus C og den fremtidige byudvikling p� Godsbanearealerne.

8000 Aarhus K

Det n�e Æggepakkeri

Det nye Æggepakkeri

30

Æggepakkeriet

Det nye Æggepakkeri strækker sig langs Carl Blochsgade og består af et hjørnehus, et langt hus og et højt hus, foruden det eksisterende Æggepakkeri, som sættes i stand. Hver bygning har sin helt egen karakter, som binder nyt og gammelt sammen. I to af bygningerne er der erhvervslokaler i stueetagen, mens de resterende etager indrettes som boliger for dig, der gerne vil bo i Aarhus K.

← P� den anden side af vejen ligger karrébebyggelserne p� Mølleengen, og bag dem kan man finde Mølleparken og følge Åens løb hele vejen gennem byen.

↑ Hjørnehuset er bindeledet mellem byen og det nye brokvarter, Aarhus K. Med → Side 32

↑ Det gamle Æggepakkeri bliver bevaret og sat i stand. Det vil blive spændende kulturelt mødested for områdets beboere, samtidig med at det er med til at fortælle om Aarhus K's industrielle fortid. → Side 16

31

↓ P� taget af Det Lange Hus findes en stor og grøn taghave, som områdets beboere kan bruge som mødested.

↙ Fr� Det Høje Hus kan man se vidt omkring. Til én side ligger Ådalen, Brabrandsøen og Den grønne Kile. Til den anden ligger bugten og foran dén byens tage, Regnbuen p� ArOS, Domkirkens spir og Rådhusets tårn.

→ Side 36

→ Side 40

8000 Aarhus K

↑ I Det Lange Hus' stueetage indrettes en blanding af boliger og erhvervslokaler. Her vil sm� virksomheder, kunstnere og designere kunne både bo og arbejde. → Side 36

↗ Som nabo til Æggepakkeriet kommer den nye arkitektskole. Skolen er tegnet af et hold unge arkitekter, og kommer til at bringe masser af liv og kreativitet til et allerede spændende område.

→ Bydudviklingen p� Godsbanearealet vil strække sig ud langs Den Grønne Kile. Æggepakkeriet er det første af de nye byggerier, og det vil fungere som et hængsel mellem Aarhus C og Aarhus K.

Æggepakkeriet

Huset p� hjørnet

Huset p� hjørnet af Skovgaardsvej og Carl Blochs Gade er skabt med en stærk relation til sin nære kontekst. Til én side låner den sit snit fr� det gamle Æggepakkeri, fr� huset overfor låner den sin tagprofil og fr� Godsbanens hovedbygning sine mørke og gyldne materialiteter. Hjørnehuset er markant og anderledes, samtidig med at det føles som en n�turlig og tidssvarende udvikling af nabolagets DNA. I hjørnehusets stueetage findes erhvervslejemål, som med deres ekstr� høje rum inviterer hele byen indenfor. Lejemålene fortsætter Godsbanens tradition for at give rum til iværksætteri og lokal produktion, og er med til at styrke kvarterets kreative profil.

Omkring huset dannes offentlige pladser.

Beboere, erhvervsdrivende, gæster og kunder kan mødes i karrégården bag Æggepakkeriet. Fr� lejlighederne kan man bevæge sig ud p� altanerne, nyde udsigten og følge med i aktiviteterne nedenfor.

32

33

8000 80 00 Aarhus Aar A arhu ar huss K hu

↑ Her ses Hjørnehuset fr� mødet mellem Skovgaardsgade og Lundbyesgade. Pladsen mellem Godsbanegården og Carl Blochs Gade bliver mere intimt end før, og butikker, caféer og sm� virksomheder kan indtage bygningens stueetage.

Huset p� hjørnet

34

35

Æggepakkeriet

↘ Gårdrummet bag det nye Æggepakkeri er en blanding af offentligt rum og private terasser, med masser af plads til leg.

36

Det lange hus

8000 Aarhus K

Det lange hus lægger sig skulder ved skulder med det gamle Æggepakkeri og strækker sig langs Carl Blochs Gade. Husets arkitektur tager udgangspunkt i Godsbanens industrielle historie og fremstår pragmatisk og funktionalistisk med en gitterstruktur i tegl. Et helt særligt princip i Det lange hus er dets offentlige stueetage, som med dobbelthøje rum gør det muligt at skabe kombinerede arbejdspladser og boliger. Lokalerne er ideelle som kunstneratalieer, værksteder, mødesteder eller iværksætterkontorer, og stueetagen vil i høj grad være med til at aktivere Carl Blochs Gade og forbindelsen mod Åstien.

I Det lange hus findes desuden 2, 3 og 4-værelses lejligheder, der forholder sig både til karrégården og til Carl Blochs Gade. Altaner og variationer i facaden er med til at skabe attraktive uderum, såvel som naturlig støjafskærmning. P� taget af Det lange hus findes en taghave, hvor områdets beboere kan mødes og nyde udsigten.

37

Det Lange Hus

38

39

40

Æggepakkeriet

Det høje hus

For enden af Længehuset står det Høje Hus. Huset er et nyt og spændende eksempel p� højt byggeri i Aarhus, og forholder sig i sin skal� særligt til Åhusene, Ceres Panoram�, Ringgadebroen og kommende byggerier i Aarhus K. Huset fortsætter Længehusets facadegitter, og bringer det med op i højden. Huset arkitektur har et råt udtryk, og trækker referencer til Godsbanens industrielle arv og de store anlæg, der tidligere har ligget p� grunden.

Det Høje Hus’ facade karakteriseres af en let udvendig struktur, som tydeligt tegner husets form og konstruktionsprincipper, samtidig med at der her skabes solafskærmning og ophold for beboerne. Denne rumlige facade giver det Høje Hus en menneskelig skal�. I husets stueetage skabes en dobbelthøj arkade mod Carl Blochs Gade, og allerøverst, strækker strukturen sig alene mod himlen.

Det Høje Hus bliver Æggepakkeriets mest markante bygning. Her sættes tonen for den spændende udvikling, som Aarhus K vil gennemg� i de næste år, og fr� husets særlige hjørnelejligheder, vil man kunne nyde udsigten over kvarteret og resten af byen.

→ Særligt for det Høje Hus er det udvendige gitter, som giver facaden en særlig dybde og menneskelig skala.

41

8000 Aarhus K

Det Høje Hus

42

43

44

Du kan købe en lejlighed i Æggepakkeriet allerede 45 i dag. P� den måde bliver du en del af byudviklingen i Aarhus K. At bo i Aarhus K betyder, at du vil være en del af midtbyen, tæt p� butikker, restaurantoplevelser, banegården og byens pulserende kulturliv. Du vil opleve den upolerede kreativitet p� Godsbanen p� nært hold, og f� rig mulighed for at være med til at skabe den bydel, du bor i. Samtidig er du kun et stenkast fr� Aarhus Å, Den Grønne Kile og den smukke natur i Ådalen.

For flere informationer om Æggepakkeriet, kan du tage kontakt til DanBolig Aarhus City:

Danbolig Aarhus City M.P. Bruuns Gade 13 8000 Aarhus C T: 86 17 47 00 E: aarhus-city@danbolig.dk

Æggepakkeriet er et nyt bolig- og erhvervsbyggeri skabt Kilden & Hindby i samarbejde med Domis.

Byggeriet er tegnet af arkitektfirmaet SLETH A/S.

46

Æggepakkeriet 8000 Aarhus K Gratis Magasin Aarhus November 2017 1. udgave Oplag: 200 Design og redaktion: SLETH A/S Fotografi (2017): Asbjørn Sand Tryk: Plotteriet Ophavsretten til værkets illustrationer er s� vidt muligt respekteret. Det har dog ikke i alle tilfælde været muligt at finde et billedes ophavsmand. Hvis nogen gør berettigede krav gældende, vil de blive indfriet.

WWW.

47

Æggepakkeriet

.DK

8000 Århus K. Æggepakkeriet. Plantecaféen. Institut for (X). Spiselauget. Den R� Hal. Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab. Radar. Reuse. Aarhus Filmværksted.

Godsbanen. Caminoen. Den Grønne Kile. Ådalen.

Northside Festival. Folkestedet. ArOS. Musikhuset.

Det Jyske Musikkonservatorium. Rådhusparken.

Ceresbyen. Arkitektskolen Aarhus. Åparken. Aarhus Å.

VIA University College. Scandinavian Center. Kunsthal Aarhus. Frederiksbjerg. Mølleparken. Mølleengen. Den Gamle By. Botanisk Have. Vesterbro. Bruuns Galleri.

Aarhus Hovedbanegård. DGI Huset. Street Food. Strøget.

Skt. Clemens Bro. Domkirken. Aarhus Teater. Bispetorv.

Store Torv. Lille Torv. Det Jyske Kunstakademi. Nørre Stenbro. Latinerkvarteret. Øgaderne. Aarhus Universitet.

Letbanen. Badeanstalten Spanien. Filmby Aarhus. DOKK�.

Sydhavnen. Kulbroen. Marselisborg. Tangkrogen. Aarhus Cykelbane. Ceres Park. Dyrehaven. Moesgaard Strand.

Moesgaard Skov. Moesgaard Museum. Pier 2. Riis Skov.

Den Permanente. Trøjborg. Aarhus Ø. Aarhus Bugt.