2 minute read

Birkelund Boutique åbnet af Kimberly Young

Advertisement

Populært corona-keramik fik den amerikanske keramiker Kimberly Young til at iværksætte byggeriet af et nyt stort kombineret værksted og butik for hendes hjertebarn Birkelund Boutique i Almind ved Kolding, og i april 2023 åbnede butikken op.

Kimberly & Birkelund Boutique klarede sig godt igennem corona, da danskerne har haft ekstra fokus på det hjemlige og nære, hvor Kimberlys produkter passer godt ind. Kimberly har som mange andre vendt blikket indad og besluttet at åbne et stort kombineret værksted & butik i Almind, hvor hun bor med sin mand og to døtre på 7 og 10 år. Et sted, hvor hun kan invitere folk ind, vise dem keramikkens kunst, og hvor man kan gå på opdagelse i hendes prikkede og finurligt fine univers. Hvor hun kan have den nære kontakt med kunderne.

“Det skal være en rejse og en oplevelse for folk at besøge værkstedet & butikken for Birkelund Boutique”, smiler Kimberly.

Det var en sand kærlighedsrejse, der fik Kimberly til at bosætte sig i Danmark. Hun er oprindeligt fra Wisconsin, hvor hun startede sin rejse med keramikken. Men med en kæmpe eventyrlyst i maven, drog hun til Caribien i 2001, hvor hun havde værksted og galleri. Skæbnen ville dog, at hendes kommende mand danskeren Sune sejlede rundt i øhavet med sin gode ven. Og 3. gang han besøgte Skt Thomas, hvor Kimberly boede, mødte de hinanden i byen. Fuldstændig som man ser det på film, blev de stormende forelskede. Derud- over blev de hurtigt gift blot efter 2 måneder, så Sune kunne tage Kimberly med til Danmark. Hun byttede da også gerne det usikre Caribien ud (ustadigt vejr, svære transportforhold og usikker økonomi) med lille og hyggelige Danmark. Her brugte hun de første 5 år væk fra drejeskiver og ler, som blev byttet ud med sprogskole og morlivet. Den prikkede amerikanske keramik som har vundet danskernes hjerter

Men i 2018 kunne hun ikke lade det ligge længere, og hun startede Birkelund Boutique og blev en del af Formfabrikken i Kolding. Siden da er det gået stærkt, og for at kunne følge med har Kimberly brug for at udvide det nedlagte landsted, hvor familien bor, med et større værksted. For danskerne er vilde med Kimberlys finurlige og prikkede univers.

“Prikkerne er efterhånden min signatur og en del af mit DNA. Jeg vil gerne fremhæve det smukke håndværk, der ligger bag de forskellige produkter - derfor oplever du blandt andet, at fingeraftrykkene, der holdte koppen under glaseringen, er fremhævet fremfor skjult. Ligesom bunden af koppen er fremhævet fremfor at være af mindre betydning”, forklarer Kimberly.

Nye muligheder i det nære og fordybelse i håndværket bag keramikken

Fra at have brugt lang tid på at tage på messer og skabe forhandleraftaler rundt om i hele Danmark, kan hun nu se i en ny retning og rette fokus på at skabe et lokalforankret keramikuni- vers. Det giver Kimberly muligheden for at fordybe sig endnu mere i håndværket bag Birkelund Boutique. Dét, hun i virkeligheden elsker allermest og gerne vil videreformidle til andre udover at få hendes keramik ud i de danske hjem.

“Detaljerne er meget vigtige for mig, og hvert stykke keramik bliver lavet i hånden. Det gør at alle mine produkter varierer og er unikke i sig selv”, fortæller Kimberly.

Du finder Birkelund Boutique på Vestergade 140 i Almind.

Åbningstider

Tirsdag-torsdag: kl. 10-15

Fredag: kl. 10-14 www.birkelundboutique.com hvor der også er en liste til forhandlere

Eller efter aftale.

På Instagram @birkelundboutique

This article is from: