Nicolai Kirkesogn Kirkeblad 4/2018

SANKT NICOLAI KIRKE november | december | januar | 2018/19

TEMA Tid

Information

Kontakt

Kirkebladet udgives af Sankt Nicolai Sogns Menighedsråd.

Sognepræst Martin Rønkilde Kontor: Hyrdestræde 5, Tlf. 61 20 30 39, e-mail: mrd@km.dk, træffes efter aftale undt. mandag

Redaktion og ansvarshavende Pia Kjær Nielsen, menighedsrådsmedlem Eksternt redaktionsmedlem Chris Fløe Svenningsen, partner i Tegnestuen Mejeriet a/s.

Ansvarshavende: Henriette Bacher Lind, sognepræst, og Birgitte Gadager Simonsen, kirke- og kulturmedarbejder Udgivelse og udsendelse Bladet udkommer fire gange om året. Kontakt kirkekontoret, hvis du ønsker at få kirkebladet tilsendt.

Artikler i dette blad kan indeholde synspunkter og holdninger, der ikke nødvendigvis deles af redaktionen eller hele menighedsrådet.

Fotografering Til arrangementer i Sankt Nicolai Kirke og Jens Holms Hus bliver der taget billeder, som anvendes i kirkens medier. Har du selv taget et godt billede, som du gerne vil dele, i forbindelse med et arrangement, er du meget velkommen til at sende det som mms eller mail til kirke- og kulturmedarbejder Birgitte Gadager Simonsen. Det er også her, du kan give besked, hvis du gerne vil være fri for at optræde i kirkens medier.

Kirkebil Menighedsrådet tilbyder transport til og fra gudstjenester for mennesker i sognet, der ellers har svært ved at komme.

Ring direkte til Taxa senest en time før gudstjenesten begynder og oplys ved bestillingen, at det drejer sig om bil til Sankt Nicolai Kirke.

Forsidebillede: Skabende hænder Ure venligst udlånt af kirkecaféens gæster og fotograferet af Birgitte Gadager Simonsen 2

Sognepræst Henriette Bacher Lind Kontor: Nicolaiplads 2-4, Tlf. 20 11 50 99, e-mail: hebl@km.dk, træffes efter aftale undt. mandag Provst og sognepræst Grete Wigh-Poulsen Træffes efter aftale undt. mandag på tlf. 21 67 92 76 eller e-mail: gwp@km.dk Sogne- og ungdomspræst Benjamin König Kontor: Nicolaiplads 2-4, Tlf. 21 61 76 74, e-mail: btk@km.dk, træffes efter aftale Kirkekontor Kordegn Bine Storbank Indtil 31/12-18 vikar Kitten Stens Christensen Nicolaiplads 2-4, Tlf. 75 52 02 47, e-mail: sanktnicolai.sognkolding@km.dk Kirke- og kulturmedarbejder Birgitte Gadager Simonsen Tlf. 61 61 08 36, e-mail: birsi@km.dk Kirke- og kulturmedarbejder Kurt Bjerregaard Tlf. 29 66 35 68, e-mail: kurt@sanktnicolaikolding.dk Kirketjener Stina Gardner Tlf. 30 68 28 17 Organist Hedvig Dobias Tlf. 50 54 33 77, e-mail: hedvigdobias@yahoo.dk Menighedsrådsformand Hans-Kurt Gade Tlf. 40 18 86 61, e-mail: h-k.gade@outlook.dk.

Menighedsrådets e-mail: 7927@sogn.dk

I skrivende stund …

Indhold Information og kontaktoplysninger 2

af Pia Kjær Nielsen, menighedsrådsmedlem ... er det endnu sommertid. Men når dette kirkeblad er nået dig i hænde, kære læser, er det blevet vintertid. Vintertid med urene stillet en time tilbage – eller hvordan er det nu, det er ...? Det er noget med havemøblerne. Vi stiller troligt urene frem og tilbage hvert forår og efterår, så de passer med den nye, “rigtige” tid. For i mellemtiden er den gamle tid blevet “forkert.” Tiden står nemlig ikke stille.

Tiden er noget mærkeligt noget, synger Poul Kjøller (sammen med Kaj & Andrea). Han har aldrig helt forstået den. Og den er også svær at blive klog på. I fysikkens verden er den ellers så klart definerede, målbare tid faktisk en relativ størrelse, som forandrer sig, alt efter hvem, der måler den, og hvor hurtigt de bevæger sig omkring. Og den subjektive tidsopfattelse er ikke meget bedre. For undertiden mærker vi, at den bare flyver derudad, tiden altså; mens den andre gange synes at snegle sig afsted. Hvis den da ikke formaster sig til at stå helt stille. Vi opfatter på den ene side tiden som noget meget konkret, og urene viser os hele tiden, præcis hvad klokken er. På den anden side er den meget abstrakt, og vores opfattelse af fortid og fremtid er meget afhængig af, hvilken situation vi befinder os i lige nu og her; i nuet.

Kommer tid, kommer råd, siger man. Der er tid nok. Men pludselig er tiden både kommet og gået igen, uden at man indså det, mens tid var. Nogle har god tid; andre har slet ingen. Og andre igen må tage sig den tid, de ikke har. Tid er penge, siges det, og derfor må den ikke gå til spilde.

I skrivende stund ...

3

Mellem hverdag og fest

4

Vi taler om tid

6

Barselstid 7 Som bølgen, der hurtigt

forsvinder 8 Urmageren 10 Evigheden i nuet 12 Hvad er tid? 13 Tøffetid – tid i børnehøjde 14 Momento Mori

15

Nyheder 16 Gudstjenestelisten 19

Vi lever midt mellem fortiden og fremtiden, midt i nuet. Hvert sekund og hvert nu er unikt og vender aldrig tilbage. Men heldigvis kommer der flere af dem med tiden.

3

Mellem hverdag og fest af Michael Nobel Jakobsen, museumsinspektør, Museet på Koldinghus

Tema: Tid

Den 14. april 1657 fejrede Bunde Hansen og Maren Mikkelsdatter bryllup i Øster Starup Kirke i nærheden af Egtved. Parret kom til at bo på en gård i landsbyen Hesselballe. Dengang som nu betragtes indgåelsen af ægteskabet som en af livets store skelsættende begivenheder, som de fleste ser frem til og mindes livet igennem. Ligesom i dag fik brudeparret gaver, og Bunde og Maren var ingen undtagelse. I Museet på Koldinghus’ sølvsamling findes et såkaldt lågkrus i sølv, udført af sølvsmedemester Didrik Seede i Kolding, med følgende indskrift i låget: ”Bvnde Hansen Maren Michelsd. 1657”.

Lågkrus i sølv var ikke ualmindelige i 1600-tallets landbosamfund, og det var en udbredt skik netop at give dem som bryllupsgaver, selvom det langtfra var alle forundt. Et lågkrus i sølv var for de fleste mennesker i 1600-tallet en meget værdifuld genstand, som man passede godt på. Derfor blev de også kun brugt ved særlige lejligheder; det kunne være til sammenkomster i forbindelse med de store kirkelige højtider som jul og påske eller ved andre af livets store fester, f.eks. dåbsfester.

Lågkruset var beregnet til at gå på omgang mellem husets gæster, som på skift drak af det. Samtidig med fejringen af begivenheden mindede inskriptionen på lågkruset alle om værtsparrets bryllup.

I denne lille fortælling om sølvkruset fra museets sølvsamling berøres flere aspekter i vores forhold til tid. Dels mærkedage i det enkelte menneskes liv, dels kirkeårets højtider med deres traditioner og ritualer, men også deres kontrast til hverdagen. I Danmark og den vestlige verden generelt opfatter vi tiden, med udgangspunkt i kristendommens forståelse af tid, som noget lineært, hvor tiden ligesom menneskelivet har en begyndelse og en ende. Kristendommen rummer imidlertid også et mere cyklisk aspekt i form af kirkeårets inddeling i forskellige ritualer og højtider, som gentager sig år efter år. De årlige højtider, dvs. dage, der tillægges en særlig betydning og fejres, har været med til at strukturere tiden for fortidens mennesker og i ret stort omfang også for nutidens mennesker. Selvom mange i dag måske ikke tænker så meget over julens og påskens religiøse budskaber, så fejres de alligevel med fester og socialt samvær af de fleste danskere. Siden 1800-tallet er de religiøse og personlige højtidsdage blevet suppleret af en række politiske og nationale mærkedage, som for større eller mindre dele af samfundet danner ramme om ritualer og markeringer. Tænk bare på f.eks. Grundlovsdag, 1. maj eller Kvindernes Internationale Kampdag; bare for at nævne nogle få.

Højtider og mærkedage giver afbræk fra hverdagene, der ofte kan føles ens. De er noget, vi ser hen til. Det kan derfor synes som et paradoks, at højtider og mærkedage mange gange i endnu højere grad end hverda-

gene er forbundet med ritualer, traditioner og gentagelser. Men måske er det netop de anderledes ritualer og traditioner, der adskiller sig fra hverdagens ”ritualer”, som vi drages imod? Det er i afbrækket fra de daglige gentagelser, at man stopper op og reflekterer over livet og hverdagen. Og måske er det her, man husker sig selv på, at ikke to dage er ens, og at der blandt hverdagens trivialiteter også findes forandringer, man skal huske at glæde sig over.

Med denne erkendelse vil jeg lade et uddrag fra Dan Turèlls digt ”Jeg holder af hverdagen” danne afslutning: “Fint nok med fester! Al plads for euforien!

Lad de tusinde perler boble!

Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig i hvilens og hverdagens seng til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt.”

Lågkruset, som Bunde Hansen og Maren Mikkelsdatter fik i bryllupsgave i 1657. På låget er parrets navne og årstallet indgraveret.

Foto: Museet på Koldinghus 5

Vi taler om tid af Chris Fløe Svenningsen, arkitekt og eksternt redaktionsmedlem

Har du tid? Tiden løber. Tiden stod nærmest stille. Tiden læger alle sår. Kommer tid, kommer råd. Bare giv dig god tid. Nu skal du passe på, tiden ikke løber fra dig! Jeg kan ikke få tiden til at slå til. Tidens tand. Tidslomme. Det er spild af tid. Hver ting til sin tid. Tid er penge. Ting tager den tid, ting tager.

det, for vi får ikke mulighed for at gøre noget om.

Spildtid burde ikke findes – det er tiden ganske enkelt for kostbar til. Vi har fået stillet vores liv til rådighed, som en tidsmængde, vi ikke kender, og som vi af samme grund må bestræbe os på at forvalte bedst muligt, så vi undgår en dag at se tilbage på et liv, vi kunne have udfyldt bedre.

Tidsbegrebet indgår umærkeligt i vores daglige tale, uden at vi egentlig lægger andet i det end netop en talemåde. Vi indarbejder et udsagn, som indeholder en tidsdimension, uden at det er meningen, at det skal være direkte målbart.

Alligevel er det vores forhold til tid, der kan stresse eller give ro. Vores liv er afmålt i tid. Vi bruger af vores tid hvert eneste sekund, og vores tid er kostbar. Uden at vi tænker over det, ligger tidsbegrebet indbygget i stort set alt, hvad vi foretager os: Har jeg tid til det, jeg har tænkt mig at gøre lige om lidt?

Kunsten er at udnytte den tid, vi har fået, at nyde livet og lade være med at spilde tiden.

Hvad der er kort tid for den ene, kan være lang tid for den anden. Barnet synes, at tiden, der skal gå, inden det endelig har fødselsdag, går uendelig langsomt, og forældrene synes, at tiden går alt for hurtigt, og at barnets barndom suser afsted. For os alle er der 60 sekunder på et minut, og alligevel oplever vi sekunderne forskelligt.

Tiden opfattes som et relativt begreb, hvor det opleves, som om tiden kan gå både hurtigt og langsomt, afhængigt af omstændighederne. Vi taler om kvalitetstid som udtryk for, at lige netop den tid skal vi gøre os ekstra umage med, selvom vi inderst inde ved, at al tid er kvalitetstid – eller bør være 6

Foto: Birgitte Gadager Simonsen

Barselstid af Janne Timmerby, erhvervsrådgiver og mor på barsel

I mine forældres stue hænger et gammelt pendulur, som hvert sekund siger tik-tak. Det sjove er, at nogle gange kan man ”høre” tiden gå, og andre gange, når man er travlt optaget, så flyver den lydløst afsted.

Mit navn er Janne, jeg er 33 år gammel og bor sammen med Daniel, og vi er så heldige, at vi i juni måned blev forældre til lille Theo. Til daglig arbejder jeg som erhvervsrådgiver hos Nordea i Kolding, så tiden før og efter barsel kan slet ikke sammenlignes.

at nyde ham, ja, så er det blevet ret nemt at bruge al tiden ved puslebordet på at sige spøjse babylyde, som skal fremkalde store smil på Theos læber.

Selvom jeg ikke synes, det er længe siden, vi kørte mod sygehuset med min store mave, skal han allerede døbes. Så næste gang jeg sidder i mine forældres sofa med Theo i min favn, vil jeg ”lytte” efter tiden og glæde mig over nuet.

Min hverdag før barsel var meget nøje tidsbestemt med møder, aftaler efter job, træning osv. Hvor det før var uret, der til tider styrede mig, er det nu i stedet vores dejlige lille søn.

Han tager slet ikke hensyn til, hvad klokken er, når han skal spise, skiftes eller trænger til trøst. Så tiden er blevet en helt anden og meget værdifuld, for nu er hverdagen fyldt med helt andre prioriteter. Nu skal tiden først og fremmest bruges på ham, for som alle forældre siger: “Nyd det nu – det går så stærkt!” Og ja, tiden flyver afsted, helt uden at man opdager det, og hvor meget jeg end ønsker, at tiden vil gå i stå lige i det øjeblik, hvor han kigger på mig og bryder ud i et smil, så flyver den videre.

Det er en omvæltning, at tiden på en måde nu er endnu mere knap end tidligere. Som det organiserede og strukturerede menneske jeg er, var det i starten svært at lukke øjnene for opvask, fnullermænd og rod. Når jeg så tænker på, hvor kort tid han er så lille, og jeg lige nu har al tid i verden til blot 7

Som bølgen, der hurtigt forsvinder af Grete Wigh-Poulsen, sognepræst og provst

Timeglasset er en tidsmåler. Det er fortidens ur. Tiden måles med sandet, der siver fra det øverste glas til det nederste. Når det første er tomt, er tiden er gået.

I nogle kirker har man bevaret timeglas ved prædikestolen.

De blev, mener man, sat op efter reformationen, da præsterne havde lært, hvordan de skulle prædike, for at få dem til at holde sig inden for en time. Det fortælles, at prædike-ivrige præster havde for vane bare at vende glasset (eller låse kirkedøren, så kirkegængerne pænt måtte blive).

Sådan er det ikke længere. Vi har ikke timeglas ved prædikestolen i Sankt Nicolai Kirke. På den måde holdes der ikke øje med tiden længere. Men timeglasset er der. Det er bare at kigge efter på gravsten og epitafier.

Tydeligst er det på mindetavlen for Caspar Markdanners søn, Christian, der døde 14 måneder gammel. Mindetavlen hænger på nordvæggen i koret. Her holder en lille buttet engel et timeglas højt løftet. Der er ingen tvivl om, at englen vil, at vi skal få øje på det. Over englen står ordene ”Memento mori” (Husk du skal dø), og under den står ”Hodie mihi cras tibi” (I dag mig, i morgen dig).

Helt i sin tids ånd valgte Caspar Markdanner at lade mindetavlen for sin lille søn være en påmindelse om livets forgængelighed og dødens uomgængelighed. Teksten under billedet folder det ud: 8

”Så ofte som du, gode læser, ser på dette billede vil du vide, at du er et skinnende glar.

Det usikre liv er som støv, et billede på det, der haster af sted.

Det flygter som bølgen, der hurtigt forsvinder.

Det svinder som pilen, der hurtigt når sit mål.

Døden er vis, dagen uvis, ingen kender timen.

Derfor: betænk enhver time kan være den sidste.”

Timeglasset i englens hånd på de andre epitafier og på gravstenene er symboler på livets flygtighed. Din tid og min tid her i verden rinder ud en dag. Vores tid ”nipper af”, som vi synger det i Thomas Kingos morgensalme (DDS 739,6). Uanset hvor optimistisk anlagte vi er, er det et faktum, at der for hver time, dag og år, der går, bliver mindre tilbage af vores liv. I en anden af Kingos salmer hedder det: ”En dag jeg nærmer er ved døden end som før; / tiden mig / så sagtelig / oplukker dødens dør” (DDS 761,1).

Vi synger det i en af efterårets yndlingssalmer ”Og når engang på Herrens bud / vort timeglas udrinder” (DDS 729,7).

Det kan måske virke forstemmende med al den påmindelse om død. De fleste af os er trods alt glade for at være i live. Men selvom billedet af sandets løb fra det ene glas til det andet fortæller, at det kun går én vej, at døden kommer, så skal det samtidig pege på, at Gudsriget er hævet over tiden. Tiden hører denne verden til. Både salmerne og billederne vil have os til at se mere end tidens konstante og ustoppelige løb som sand i timeglas. Vi skal se os som nogle, der har borgerskab i Guds evige rige.

Se igen på epitafiet for Christian Markdanner.

Englen har timeglasset i hånden. Sandet løber.

Englen ser sig bag over skulderen som for ligesom at sikre sig, at vi er opmærksomme. I dag mig, i morgen dig. Tiden går. Den løber ud for dig her i verden. Men foran englen breder sig skønne landskaber. Det er dén vej, det går, når sandet er brugt, må vi forstå. Der ligger stadig noget forude.

En fred, en skønhed, en fremtid hos Gud. ”En evig sommer hos vor Gud / i Paradis vi finder”, synger vi jo (DDS 729,7).

Der er mange billeder på det, der er bag døden, når det øverste glas af vores livs timeglas er tomt. Dem kan vi hente trøst og styrke og mod i, når vi forfærdes over tidens knaphed.

Timeglasset blev opfundet for at hjælpe mennesker, ikke bare præster, til at holde styr på tiden. Brugt som symbol er hensigten den samme. Vi skal være opmærksomme på den tid, vi har, og hvordan vi bruger den. Som Salmisten skriver ”Lær os at holde tal på vore dage, så vi får visdom i hjertet.” Visdommen må være at forsøge at se og leve, ikke med forgængeligheden, men Guds evighed som fortegn.

Mindetavle for Christian Markdanner, der døde 14 måneder gammel.

Tavlen hænger på nordvæggen i kirkens kor. Læs mere om Sankt Nicolai Kirkes historie og i bogen “SKT. NICOLAJ KIRKE KOLDING”, som kan fås i våbenhuset eller på kirkekontoret.

9

Urmageren af Chris Fløe Svenningsen, arkitekt og eksternt redaktionsmedlem

Christen Poders “Urmagasinet – Værksted for gamle Ure” i Låsbygade 24 var en af gadens markante butikker med et stort ur i vinduet, der altid viste rigtigt. År efter år passerede jeg forretningen, hilste på urmageren i butikken, hvis han ikke sad i værkstedet med luppen i øjet, eller jeg gik ind i butikken med et ur, der trængte til et kærligt og sagkyndigt eftersyn.

Mange har gennem årene gjort som jeg, faktisk siden 1958, hvor Poder startede som selvstændig 22 år gammel og frem til 2015, hvor han lukkede butikken efter 57 år – tiden var inde.

Jeg ringede til urmageren for at spørge ham om, hvad en mand, der har beskæftiget sig med ure hele sit voksenliv, tænker om tid som begreb. ”Hallo?” siger han i den anden ende med sin velkendte, rolige stemme, da han tager telefonen.

Han fortæller, at han som ung interesserede sig for mekanik og på et tidligt tidspunkt vidste, at han ville arbejde som radiomekaniker eller urmager, og det blev så til et liv med ure. Han kom i lære i Vejen som 16-årig efter bestået præliminæreksamen fra Vejen Realskole og startede som selvstændig urmager efter udstået læretid.

Fascinationen af at få ting til at fungere var en af de drivende 10

kræfter for Christen Poder. Færdigheder, som han udøvede i en menneskealder. For en del år siden gik jeg ind til ham med det ur, min far fik til sin konfirmation i 1933, og som ikke længere gik. Han så kort på det og fortalte så entusiastisk, at lidt olie på en spids pind masseret ned i lejerne nok skulle få det til at gå igen. Efter nogen tid gik jeg ind til ham igen for at høre, hvordan det gik med uret: ”Jeg var nødt til at lægge hele værket i petroleum for at få opløst gammel stiv olie, så om nogle uger skal det nok gå igen.” Det går stadigvæk upåklageligt. ”Du har arbejdet med “tidsmaskiner” hele dit liv og har måske koblet din interesse for mekanikken med en holdning til tidsbegrebet,” siger jeg og spørger: “Har du et specielt forhold til begrebet tid?” Urmageren svarer, at tidsbegrebet naturligvis optager ham, som det vel optager de fleste, men at han ikke har en decideret filosofisk tilgang til det. Hans virke har været interessen for det mekaniske værk, men at begrebet tid har været en implicit del af håndværket snarere end et eksistentielt begreb.

Alligevel har han kredset om tiden som fænomen i litteratur og i videnskaben, hvor f.eks. Albert Einstein mente, at tid kunne variere i længde. Som en pudsig illustration af tidsbegrebet skulle Einstein engang have udtalt: ”En mand med et ur ved altid, hvad klokken er. En mand med to kan aldrig være sikker.”

Christian Poder drev Urmagasinet i Låsbygade 24 fra 1958 til 2015. Foto: Søren Gylling

Min samtale med Christen Poder er forløbet præcis, som jeg havde forventet: som en hyggelig blanding af vores fælles fascination af ure og den faglige dygtighed, der ligger bag fremstillingen af dem – med afstikkere til både at filosofere over den tid, som uret med stor præcision udmåler, og det begreb, der kan føles variabelt afhængigt af situationen, og videre ud ad helt andre tangenter. Ganske som ved tidligere lejligheder, når jeg egentlig bare skulle bede ham se på et ur.

Kort tid efter, at vi havde sagt farvel, ringede han tilbage: ”Jeg kom til at tænke på, at fortiden tænker jeg ikke så meget over, da tiden jo er gået, og fremtiden kan jeg nok alligevel kun påvirke i begrænset omfang, så jeg vælger at koncentrere mig om nutiden.”

En fin pointe fra en mand, der gennem hele sit liv har fået ure, i alle afskygninger, til at vise tiden – nu præcist.

11

Evigheden i nuet af Henriette Bacher Lind, sognepræst

Johannesevangeliet er det mest filosofiske og poetiske af alle fire evangelier. Især indledningen, som i år er evangeliet til juledag, og som begynder med sætningen ”I begyndelsen var Ordet”, er højstemt og gådefuld. Den efterlader os med en masse spørgsmål, som først kan besvares, når vi har læst evangeliet til ende.

Det er helt bevidst, at Johannes med den tilslørede stil vil skabe spænding, så vi får lyst til at læse videre. En af de sætninger, som er hemmelighedsfuld, er sætningen ”Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn” (Johs 1,11-12).

Uden at det siges direkte, aner vi en modsætning mellem dem, der afviser Ordet, Jesus Kristus, og dem, der tager imod ham.

Hvorfor ellers understrege, at de sidstnævnte bliver belønnet og får ret til at blive Guds børn, mens de andres skæbne forbigås i tavshed? Det er, som om der sættes et skel mellem mennesker, at der her afsiges en eller anden form for dom, som det enkelte menneske selv har indflydelse på.

Men igen, Johannes er hemmelighedsfuld, og vi skal længere hen i evangeliet for at forstå, at han her antyder det, som vi med et fint fremmedord kalder præsentisk eskatologi. Begrebet dækker over, at dommen over vores liv ikke ligger ude i fremtiden, men sker lige nu, i det valg, vi foretager for eller imod Jesus Kristus.

Derfor siger Jesus i Johannesevangeliet kapitel 5 vers 24 til nogle af sine jødiske modstandere: ”Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet”.

12

Med andre ord: Tror vi på, at han er Guds søn, kommer vores liv, nuet, under evighedens fortegn. Verden ændrer sig ikke, men den får følgeskab af Guds løfter, som er hævet over tiden og ikke underlagt døden.

Lad mig give et eksempel fra en novelle med titlen Velsignelser, skrevet af forfatteren Caroline Albertine Minor. Den handler om Therese, der har det svært med sig selv og sit liv. Hun bærer på den tyngende hemmelighed, at hendes kæreste ikke er far til hendes lille søn. Hverken han eller andre ved det, men den gør hende skamfuld og knuget. På et tidspunkt opsøger hun stedets præst og beder om, at hun vil velsigne sønnen, som ikke er døbt. Præsten tager præstekjolen på og siger: ”Det kommer ikke til at stå nogen steder, det håber jeg, du er indforstået med!” Therese svarer: ”Bare det virker.” ”Virker og virker,” siger præsten.

Men rent faktisk ”virker” dåben. Therese oplever, at forholdet til kæresten ikke længere er ”knoldet og hakket, men er begyndt at flyde frit og uden mislyde,” og når hun ser på sønnen, fyldes hun af en ny ro, der lukker alt andet ude. Thereses beslutning om at få sønnen døbt og hendes følelser bagefter viser, at ordene om Guds kærlighed og tilgivelse har gennemlyst skammen og frygten, så sindet nu er mere fredfyldt, og tilværelsen føles lettere. ”Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke,” skriver Johannes i sin smukke indledning, og stiller vi os ved siden af det lys, mærker vi, at der er evigheden til forskel på at leve tynget af mørke, skam og frygt eller at leve løftet af lys, tilgivelse og håb.

Hvad er tid? af Hans-Kurt Gade, historiker, cand.mag., formand for menighedsrådet

Tiden set gennem fysikerens briller Hvad er tid? Den går bare af sig selv uafhængigt af mennesker og andet, sagde den store engelske fysiker Newton (1642-1727).

Tiden går, men det ville den ikke kunne, hvis alt andet stod stille, for så var der ikke noget at måle. Hvornår starter så tiden? Ifølge fysikken med Big Bang for ca. 13,6 milliarder år siden.

Ulrik Uggerhøj, der er fysiker og forsker i tid ved Aarhus Universitet, forklarer: “I begyndelsen må der have været et eller andet, der har trukket universets ur op, hvorefter universet har udviklet sig fra en grad af ekstrem orden til en grad af stor uorden. Man ved endnu ikke, hvad det var for en hændelse, der kickstartede det.”

Fysikeren understreger, at tiden ikke er den samme overalt. Hvis vi tænker os en astronaut, der rejser ud igennem rummet tæt på lysets hastighed, går tiden langsommere for ham, end den gør for et menneske på jorden.

“Rejser jeg ud til centret af vores galakse, Mælkevejen, og tilbage igen med tæt på lysets hastighed, vil jeg kunne gøre det på 23 af mine egne år, hvis jeg undervejs accelererer (hhv. op og ned) med det, der svarer til tyngdeaccelerationen på Jorden,” siger Ulrik Uggerhøj. Der er 75.000 lysår til centret, så i den mellemliggende tid vil der være gået 150.002 år på Jorden, da hans rumrejse ret hurtigt vil foregå med en hastighed så tæt på lysets hastighed, at man af praktiske hensyn kan sætte lighedstegn, forklarer han. “Alle mine venner og slægtninge vil altså være væk, fordi jeg er rejst frem i tiden – men jeg har brugt 23 af mine egne år, målt f.eks. ved antal hjerteslag, til at komme mere end hundredtusind år ind i alle andres fremtid, målt f.eks. ved deres antal hjerteslag,” siger Ulrik Uggerhøj.

Kristendommen og organisering af tiden Der er mange måder at inddele tiden på. Årstiderne med forår, sommer, efterår og vinter angiver naturens rytme; månederne er tilpasset månens faser; dagen rummer morgen, middag, aften og nat og angiver solens gang over himlen.

I Renæssancen blev gamle tidsmålere som solure og timeglas erstattet af det mekaniske ur, som kunne måle tiden i timer, minutter og sekunder. De første ure havde klokker, der i klostrene blev brugt, når der blev kaldt til bøn, men i 1500-tallet blev uret almindeligt i private hjem. Selvom urene var runde og havde visere, der bevægede sig rundt på urskiven, var uret og målingen af tiden alligevel udtryk for en lineær tidsopfattelse.

Om et par måneder ophører 2018, og fra 1. januar skriver vi 2019 – eller sagt på en anden måde: det antal år, der er gået siden Kristi fødsel. Denne tradition med at indrette tidsregningen efter Kristi fødsel begyndte i 525, da paven i Rom bad munken Dionysius om at udarbejde et system for, hvornår Påsken ville falde hvert år. Munken læste gamle overleveringer og regnede baglæns, og til sidst lykkedes det ham at finde ud af, hvornår Kristus blev født.

Selvom resultatet af hans beregninger måske er nogle få år forkert, bruges hans princip stadig i det meste af verden. Andre trosretninger regner dog tiden anderledes, men det er den kristne, der er blevet den globale og mest anerkendte.

13

Tøffetid – tid i børnehøjde af Anette Kjær Hansen, lærer på Vester Nebel Skole, og Birgitte Gadager Simonsen, kirke- og kulturmedarbejder

Vores forældres generation synes vist, tiden går alt for hurtigt, og måske derfor er de fleste af dem fantastisk gode til at udnytte nutiden og ikke gå og vente på i morgen, næste uge eller næste år. De udsætter ikke noget, der har betydning, og de er gode til at få øje på, hvad dét så er.

Vores egen generation synes at være optaget af, at vi ikke har tid nok til alt det, vi skal, og slet ikke til det, vi gerne vil.

Vi er meget bevidste om alle de muligheder, der er i livet, og vi oplever fra tid til anden frygten for at gå glip af noget.

Hvis man på den ene eller den anden måde har børn i sit liv, er det værd at stoppe op og undersøge begrebet i børnehøjde: Børn finder sig ikke gerne i det tids-tyranni, vi voksne ofte underlægger os i hverdagen. De smøler, snyder og stritter imod for at trække tiden, så de kan fordybe sig – det kræver nemlig tid. Instinktivt fornemmer de måske dét, vi andre kan mærke i både hoved og krop, når vi virkelig har taget os god tid: Det er godt for os.

Lige fra fødslen går udviklingen i kvantespring, og barnet tilegner sig imponerende mange færdigheder i de første år.

Det foregår i barnets eget tempo; det nytter ikke at mase og skynde på. Det kommer, når det kommer, ro på og ”tid til” lader til at være opskriften.

Børn tæller oplevelser i stedet for timer. Går man tur med et lille barn, oplever man det på tæt hold: Turen bliver længere, fordi den er fyldt med oplevelser. En kat, der slænger sig på de varme fliser, en sej havetraktor, en bunke blade, der 14

flyder i en vandpyt. Børn kan det der med at ”benytte tiden i tide”, som Benny Andersen formulerede det.

Små børn ved ikke noget om TID. Heldigvis. De ville nok ikke nå alle de oplevelser, de skal have, hvis de lod sig begrænse sig af tiden.

Læge Vibeke Manniche opfandt for år tilbage udtrykket ”tøffetid”. Senere opsnappede en dagplejer udtrykket og foldede det ud på Facebook og lavede her en beskrivelse af, hvordan man værner om børns tid, særligt nærvær.

Opslaget blev delt flere hundrede tusinde gange på det sociale medie, og op mod skolernes ferier dukker det op igen og igen i forskellige udgaver.

For vi har nok brug for sådan et begreb til virkelig at forstå, hvad TID (og i denne sammenhæng: NÆRVÆR) betyder for børn.

Når børn ønsker sig mere tid, beder de måske i virkeligheden om nærvær.

Memento Mori - husk at du skal dø 1

2

3

4

10-ĂĽrige Ruben Gadager Simonsen lod sig inspirere af mindetavlen for Christian Markdanner (se artiklen s. 8-9), da han tegnede denne stribe.

15

Nyheder Allehelgensgudstjeneste Søndag 4. november kl. 16

Den første søndag i november bærer fra gammel tid navnet Allehelgensdag. I protestantisk tradition er dagen blevet til en særlig mindedag for dem, vi har mistet.

Ved denne særlige gudstjeneste bliver navnene på dem, der i årets løb er døde i Sankt Nicolai Sogn, læst højt i kirken, og vi opfordrer hermed alle, der har mistet, til at deltage i den stemningsfulde mindegudstjeneste.

Filmklub Filmklubben kører fortsat, og du kan læse mere om efterårets program på hjemmesiden under menupunktet “Arrangementer”.

Velkommen til vores frivillige kordegne

Kolding Kirkehøjskole

Lørdag 10. november kl. 10-14.15 Årets sidste kirkehøjskoledag afrunder emnet “Ondskab”.

Kl. 10.00: “Hvorfor er det så spændende at se og læse om det onde i den fantastiske litteratur, på film og i TV-serier?” v/Kristina Nilsson, sognepræst Seest.

Kl. 12.45: “Fjendebilleder og moderne krigsførelse” v/officer fra Haderslev Kaserne.

Yderligere information og tilmelding via link på www.sanktnicolaikolding.dk 16

11 frivillige vil fra det nye år varetage hvervet som kordegn under søndagens højmesser og ved andre gudstjenester. Baggrunden er menighedsrådets beslutning om fra nytår at holde kordegnekontoret åbent fra mandag til fredag. Dermed bliver lørdagsøndag den faste kordegns ugentlige fridage. De 11 frivillige er bl.a. flere forhenværende kordegne, både her fra sognet og fra andre sogne, samt en række menighedsrådsmedlemmer. Vi byder hjertelig velkommen til vores frivillige kordegne.

Tag godt imod dem.

Julealsang

Tirsdag 12. december kl. 16

”De 9 læsninger”

Lørdag 8. december kl. 16

Kom og syng julen ind med hjælp fra kirkens pigekor.

Grete Wigh-Poulsen står for at udvælge sangene og knytter et par ord til sit valg.

Alle er velkomne.

Efter engelsk tradition læses tekster fra skabelsesberetningen, bebudelsen, Jesu fødsel afsluttende med Johannes-prologen. Der veksles mellem fællessalmer og korindslag. Ved Sankt Nicolai Kirkes Drenge- og mandskor. Liturg: Martin Rønkilde.

Alle er velkomne.

Jul i fællesskab

Mandag 24. december kl. 17.30-21 Kolding 1 Y’s Men’s Club inviterer til deltagelse i den traditionelle juleaften, hvor der serveres julemiddag, og hvor vi selvfølgelig skal synge kendte julesalmer, læse juleevangeliet og lytte til en julefortælling.

Vi vil også danse om juletræ. Der tilbydes kørselsmulighed, så også gangbesværede og kørestolsbrugere kan deltage.

Brugere af Flextrafik skal selv reservere kørsel.

Billetter kan købes i perioden 12. november til 15. december hos Liva Stormarked i Domhusgade og på Brændkjærkirkens kordegnekontor.

Evt. spørgsmål rettes til Preben Nielsen, tlf.: 20 16 25 93, Kolding 1 Y’s Men’s Club

Julegudstjenester Mandag 24. december

Kl. 11.00 Familiegudstjeneste v/Henriette Bacher Lind Kl. 13.00 v/Benjamin König Kl. 14.30 v/Grete Wigh-Poulsen Kl. 16.00 v/Martin Rønkilde 17

Kolding Natkirke 2019 – et samarbejde mellem Koldings Folkekirker

25. januar 22. februar 29. marts 26. april 31. maj 28. juni

Nytårsgudstjeneste Tirsdag 1. januar kl. 10.30

Der er tradition for højmesse nytårsdag i Sankt Nicolai Kirke med efterfølgende kransekage. Denne formiddag har korene fået fri, og folk fra menigheden, der har lyst til at synge, kan melde sig til ”lejlighedskoret” ved at møde op kl. 10.00 og dermed opleve en højmesse fra orgelpulpituret. Alle er velkomne.

Nytårskoncert med Maries Festival Band Søndag 27. januar kl. 16

Underholdningsmusikken er her blevet genopfundet med traditionel folkemusik, revyviser, evergreens og swing i en herlig kombination med komik og højt humør. De fire unge musikere, som er faste musikere i Mariehaven i Ansager, vil med respekt for musikken give et friskt bud på, hvordan musikken kan lyde i dag.

30. august 27. september 25. oktober 29. november

Program

Kl. 19.30 Natkirken åbner Kl. 20.00 Aftensang og tekstlæsning Kl. 21.00 Nadver og velsignelse Kl. 22.00 Musikindslag Kl. 22.45 Aftenbøn og velsignelse Kl. 23.00 Natkirken lukker Kom, når du vil – bliv så længe, du har lyst!

18

Jorden rundt på 80 minutter – helt Co2-frit!

Tag med sognepræst og litteraturanmelder Henriette Bacher Lind til Indien, Tyrkiet, Island og Aarhus, når hun fortæller om sine store læseroplevelser i 2018.

Er du vild med at læse, og viil du gerne inspireres? Så mød endelig op den 15. januar kl. 16.30-18 i Jens Holms Hus.

Gudstjenester i Sankt Nicolai Kirke November 2018

Tid

Gudstjenester i Sankt Nicolai Kirke

Præst

Søndag den 4.

10.30

Allehelgen

Grete Wigh-Poulsen

Søndag den 4.

16.00

Allehelgensgudstjeneste

Henriette Bacher Lind

Onsdag den 7.

9.30

Morgenandagt

Grete Wigh-Poulsen

Søndag den 11.

10.30

24. søndag efter Trinitatis

Sussi Nørregaard Kristensen

Søndag den 18.

10.30

25. søndag efter Trinitatis

Henriette Bacher Lind

Onsdag den 21.

9.30

Morgenandagt

Sussi Nørregaard Kristensen

Lørdag den 24.

10.00

Dåbsgudstjeneste

Grete Wigh-Poulsen

Søndag den 25.

10.30

Sidste søndag i kirkeåret

Grete Wigh-Poulsen

Fredag den 30.

19.30-23.00

Kolding Natkirke (fælles for Kolding Provsti)

Jan Holm Mortensen

December 2018

Tid

Gudstjenester i Sankt Nicolai Kirke

Præst

Søndag den 2.

10.30

1. søndag i advent

Martin Rønkilde

Onsdag den 5.

9.30

Morgenandagt

Grete Wigh-Poulsen

Søndag den 9.

10.30

2. søndag i advent

Henriette Bacher Lind

Søndag den 16.

10.30

3. søndag i advent

Grete Wigh-Poulsen

Onsdag den 19.

9.30

Morgenandagt

Grete Wigh-Poulsen

Søndag den 23.

10.30

4. søndag i advent

Henriette Bacher Lind

Mandag den 24.

11.00

Juleaften – familiegudstjeneste

Henriette Bacher Lind

Mandag den 24.

13.00

Juleaften

Benjamin König

Mandag den 24.

14.30

Juleaften

Grete Wigh-Poulsen

Mandag den 24.

16.00

Juleaften

Martin Rønkilde

Tirsdag den 25.

10.30

Juledag

Grete Wigh-Poulsen

Onsdag den 26.

10.30

2. juledag

Martin Rønkilde

Søndag den 30.

10.30

Julesøndag

Martin Rønkilde

Januar 2019

Tid

Gudstjenester i Sankt Nicolai Kirke

Præst

Tirsdag den 1.

10.30

Nytårsdag

Henriette Bacher Lind

Søndag den 6.

10.30

Hellig 3 konger

Benjamin König

Onsdag den 9.

9.30

Morgenandagt

Grete Wigh-Poulsen

Søndag den 13.

10.30

1. søndag efter Helligtrekonger

Grete Wigh-Poulsen

Søndag den 20.

10.30

2. søndag efter Helligtrekonger

Martin Rønkilde

Onsdag den 23.

9.30

Morgenandagt

Henriette Bacher Lind

Lørdag den 26.

10.00

Dåbsjubilæum + Dåbsgudstjeneste

Henriette B. Lind og Martin Rønkilde

Fredag den 25.

19.30-23.00

Kolding Natkirke (fælles for Kolding Provsti)

Martin Rønkilde

Søndag den 27.

10.30

3. søndag efter Helligtrekonger

Henriette Bacher Lind

Læs ugens prædiken Fik du ikke hørt søndagens prædiken? Eller ønsker du at læse den?

Så find den under ”Ugens prædiken” på www. sanktnicolaikolding.dk.

19

20

Sankt Nicolai Kirke - et hjerte i byen