Familie journalen

Page 1

Af Johan Isbrand johan.isbrand@familiejournal.dk

Flagermusenes redningskvinde

Strik med stjernedrys

Da motorvejen gennem Silkeborg blev planlagt, blev Julie Dahl Møller fra Frøstrup, Thy, tilkaldt. Hun er biolog med speciale i flagermus. Og netop disse spændende dyr er repræsenteret med hele fire arter i de gamle træer i Silkeborg Dyrehave, som motorvejen skal gennemskære. De lodne flyvere er fredede. Men under Julies overvågning er de beboede træer forsigtigt blevet fældet og flyttet til nye positioner, hvor de er blevet surret til andre træer. Nu holder Julie øje med flagermusenes fortsatte trivsel, og til formålet bruger hun et specialudviklet kamera og en søge­ maskine med indbygget lys. Foto: Max Steinar

Sangerinden Nabia, Gamle McArine fra Shu-bi-duas kendte sang, Elvis Presley, dronning Margrethe og Albert Einstein er alle at finde i det brogede persongalleri, der til stadighed udspringer fra Ulla Isaksens kreative fingre. Den tidligere frisør fra Næsby ved Odense strikker hver eneste dag. Dukkemønstrene designer hun selv, og ikke to af hendes finurlige figurer er ens. Det hele startede med en bog om strikkede dukker fra de strikkende nordmænd Arne og Carlos’ hænder. Ullas fantasi gik dog hurtigt sine egne, krøllede veje, og nu afløser den ene strikkede mediepersonlighed den næste. Foto: Luna Foto

Fisk, fusk og romantik

Ude med snøren

Danskerne husker dem nok bedst fra tv-serier – Susanne Storm fra ”2900 Happiness” og ”Taxa” og Henrik Birch fra ”Anna Pihl”. Nu slår kærligheden gnister mellem dem på biograflærredet i Søren Balles film ”Klumpfisken”, der har premiere den 6. marts. Han er fisker, og hun er havbiolog. Hvad hun imidlertid ikke ved er, at han for at redde sin økonomi har ladet sig lokke ud i lyssky metoder, som undergraver alt det, hun selv arbejder for. Hvordan skal det ikke ende? Det kan man få opklaret i biografens mørke. Foto: SF Film

Lystfiskeri er ikke tidens varmeste trend blandt de unge. Men de aner ikke, hvad de går glip af, er Mathias Jensen, Rasmus Kleffel Pedersen og Emil Nordvig Sørensen enige om. Drengene går på Helgenæs Naturefterskoles lystfiskerlinje, og for dem er det sagen at nyde naturen, havet, stilheden, meditationen og den medbragte kaffe eller te. Men der skal nok være nye interesserede, der bider på krogen, når efterskolen mellem Aarhus og Ebeltoft på lørdag giver interesserede unge fra 7. til 9. klasse gratis smagsprøver på efterskolelivet tæt på naturen. Foto: Mikkel Kjerri 09/2014 • familiejournal.dk

139


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.