SØNDERJYLLAND
FLENSBORG AVIS — Tirsdag 12. februar 2013 — 9
Flagdilemma på Dybbøl ARKIVFOTO
Flag. Region Syddanmark og Sønderborg Kommune har nu søgt om at få lov til flage på hel langfredag 2014, når 150-året for slaget ved Dybbøl skal markeres. SØNDERBORG. I Danmark efterlader helligdage sig ikke mange synlige tegn i gadebilledet. Langfredag kan for eksempel kun kendes på, at flaget er hejst på halv. Men det kommer det måske ikke til at gøre i Sønderjylland i 2014. Her falder langfredag nemlig sammen med Dybbøldagen den 18. april, hvor man sædvanligvis flager på hel. En sædvane, man i særdeleshed ønsker at fastholde på 150-årsdagen for slaget ved Dybbøl, skriver Kristeligt Dagblad. Derfor har Hærens Sergentskole, Den Selvejende Institution Dybbøl Mølle, Sønderborg Kommune og Region Syddanmark ansøgt justitsministeriet om lov til at flage på hel langfredag i 2014. Det ønske får opbakning af Inge Adriansen, adjungeret professor med speciale i nationalsymboler samt museumsinspektør på Sønderborg Slot. - I dette ene tilfælde går den statslige begivenhed foran den kirkelige. Eftersom man har udsendt indbydelser på højeste statslige niveau i både Danmark og Tyskland, kan man altså ikke flage på halv stang på grund af langfredag. Man har ikke i Tyskland den tradition, at kirkelige flagdage skal gå foran de statslige flagdage. Når det er med officielle tyske gæster, skal det tyske flag jo også op, og man kan ikke forestille sig, at det danske flag skulle være på halv stang og det tyske på hel stang, siger hun.
Også i fjor var flaget på hel, da Dybbøl-dagen blev markeret. Nu går diskussionen på, om man i 2014 - når 150-året for slaget skal markeres med indbudte gæster fra Danmark og Tyskland - skal have flaget på halv, fordi denne dag falder sammen med langfredag. komme helligdagen i hu. Der har tidligere været en mere fast praksis hos de officielle myndigheder, men selv der er der forskellig praksis. Justitsministeriets og kirkeministeriets oversigt over flagdage er ikke helt de samme, og der sker jo løbende en ændring af flagskikken. Man er begyndt at flage langt mere. Nogle af ministerierne flager hver dag, siger hun.
Prioriteringen
Ser tiden an
At tilsidesætte langfredags flagpraksis går ellers imod sædvanlig dansk flagskik, ifølge hvilken de kirkelige flagdage skal prioriteres over de nationale flagdage, hvis der skulle være et sammenfald. Det var der for eksempel den 9. april 2004, da dagen for Danmarks besættelse faldt på en langfredag. Her lod man flaget stå på halv hele dagen i stedet for at hejse det på hel klokken 12, som man normalt gør den 9. april. Den kirkelige markering havde altså førsteprioritet. Denne fortrinsret bør måske brydes for første gang næste år, mener Inge Adriansen. Hun understreger, at vi i Danmark ikke har nogen flaglov, men udelukkende en sædvanepraksis. En praksis, der ikke kan undgå at udvikle sig gennem årene. - Der er for længst sket et fuldstændigt skred med hensyn til at
I Sct. Marie Kirke i Sønderborg holdes der hvert år på Dybbøldagen en gudstjeneste i forbindelse med mindehøjtideligheden. Her flages der normalt på hel. Menighedsrådsformand Ejler Skjerning siger, at man i menighedsrådet har besluttet at se tiden an. - Vi vil i menighedsrådet afvente, om de får den dispensation, eller om de ikke får den. Vi synes, det vil være urimeligt at begynde at lægge pres på den ene eller den anden side, siger han. Personligt mener han dog, at helligdagen bør have første prioritet. - Jeg synes, vi bør holde fast i den tradition, vi har med langfredag. Jeg ved godt, det ikke er en mening, som alle er helt tilfreds med, men det er min personlige holdning. Normalt hædrer vi jo vores faldne soldater,
men det synes jeg ikke, vi gør ved at flage på hel, for det er ikke nogen festdag, siger han. Den samme holdning har flere borgere udtrykt gennem læserbreve i lokalaviserne. De bruger sammenfaldet med langfredag som en anledning til at overveje, om man ikke ærer de faldne soldater bedst ved at sætte flaget på halv, ligesom man gør langfredag. Men det er en misforståelse, mener Inge Adriansen. - Bare fordi et flag står på hel, betyder det ikke, at der er tale om en fejring. Et flag på hel symboliserer en værdig markering og er den typiske måde at markere en mindehøjtidelighed på, siger hun.
Vil følge traditionen Peter Grønlykke, sognepræst ved Sct. Marie Kirke, er enig med Inge Adriansen i, at diskussionen om, hvorvidt de faldne æres bedst med flaget på halv, ikke skal have indflydelse på den konkrete begivenhed. - Så skal vi til på 150-året at indføre en ny tradition. Det er ikke så heldigt, siger han. Han mener derimod, at man bør følge traditionen på 150-året for Dybbøldagen, når nu dagen har så stor betydning lokalt. - Jeg håber bestemt, at den dispensation går igennem. Jeg synes, det
”
Eftersom man har udsendt indbydelser på højeste statslige niveau i både Danmark og Tyskland kan man altså ikke flage på halv stang på grund af langfredag. Inge Adriansen, museumsinspektør
ville være mærkeligt, at man ikke markerer den historiske dag, som man plejer at gøre, netop på 150-års dagen, når dronningen kommer på besøg, siger han. Foreløbig afventer sagen sin afgørelse i justitsministeriet. Svaret ventes at falde i løbet af foråret. (FlA)
Aabenraa har brug for flere indsamlere AABENRAA. Der er brug for flere frivillige indsamlere, når Aabenraa Sogn søndag den 10. marts kl. 11-14 går til kamp mod sult og fattigdom ved Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling. Folkekirkens Nødhjælp bekæmper sult gennem akut katastrofehjælp, langsigtet udviklingsarbejde og arbejde for de fattigstes rettigheder. De mest sårbare er kvinder og børn, ikke mindst under krige og katastrofer. Sammenstød mellem regeringsstyrker og oprørssoldater i Den Demokratiske Republik Congo har sendt tusinder på flugt, og for at bekæmpe sult og underernæring har Folkekirkens Nødhjælp nu fokus på at hjælpe flygtningene til at dyrke egne afgrøder. Og her skal penge til. Målet er at indsamle mindst 60.000 kroner i Aabenraa Sogn, og det kræver et sted mellem 60 og 80 indsamlere. Foreløbig har omkring 15 meldt sig, fortæller indsamlingsleder Sverre Jørgen James-Olsen, der meget gerne vil have flere unge med til at samle ind. Man kan gå med i kampen mod sult ved at melde sig hos Sverre Jørgen James-Olsen på email: james-olsen@webspeed.dk. (FlA)
Et eldorado af legetøj EJBY. Søndag den 3. marts er et godt sted at sætte kryds i kalenderen ud for, hvis man er legetøjs-interesseret. Her holder den almennyttige forening »Legetøjssamlere af 1988« sit årlige vinter-forårsmarked i Ejby-Hallen i Ejby på Fyn. Hallen vil være fyldt til bristepunktet af samlere, der har alt muligt legetøj med - også for samlere, som måske er ude efter det dukketøj, der i 1960erne blev syet hos Else Skipper fra Odder, Reisler-figurer som mange stadig samler på, samt Tekno-biler. I hallen vil der være en sandkasse med Lego-klodser, som børn kan hygge sig i, mens de voksne på den måde får tid til at få det hele med. Markedet er åbent kl. 11-15. (FlA)
Ny forstander tager over på Højer Efterskole Ansættelse. Stærk kvindelig lederprofil skal stå i spidsen for Højer Efterskole. HØJER. Ny forstander på Højer Efterskole bliver den 47-årige Agnes Østergaard, der indtil nu har været ansat som pædagogisk leder og lærer på efterskolen. Agnes Østergaard har tidligere stået i spidsen for opbygningen af 10. klassecentret i Røding, hvor hun var leder i perioden fra 1996 til 2008. I 2010 færdiggjorde hun sin Master i HR og voksenuddannelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
Bestyrelsen og skolens medarbejdere på Højer Efterskole kender Agnes Østergaard som et rigtigt efterskolemenneske, hvis hjerte banker varmt for såvel Højer Efterskole som for hver enkelt elev på skolen. Derfor er det med stor glæde for bestyrelsen, medarbejdergruppen og ikke mindst for det nuværende elevhold, at valget som skolens ny forstander faldt på Agnes Østergaard. - Bestyrelsen har været rigtig glad for Erling Joensen som forstander, og meddelelsen om hans ønske om jobskifte, som giver ham bedre mulighed for at tilgodese familiens behov, respekterer vi og ønsker ham alt det bedste i stillingen som leder af ungdoms- og uddannelsesvejledningen i Sønderborg Kommune, si-
ger Martin Brunsgaard, der er bestyrelsesformand for Højer Efterskole. - Derudover er jeg overbevist om, at vi på Højer Efterskole bliver glad for samarbejdet med Agnes Østergaard, som kender huset og har stærke lederkompetencer. Hun er den helt rette til at videreføre den profil, som bestyrelsen og medarbejderne har opbygget for skolen, fortsætter han. Agnes Østergaard er bosat i Ribe sammen med sønnen Nicklas på 15 år og er gift med Dan Tygesen, der er konsulent på Rødding Musikskole og lærer på Rødding Skole. (FlA)
FOTO: FLA
Agnes Østergaard bliver ny forstander på Højer Efterskole. Hun ses her med formanden for bestyrelsen, Martin Brunsgaard.