Guidelines til videoproduktion by PR & FOTOJOURNALIST

Grundregler for Optageteknik Af: Tina Hare ÂŠ COPYRIGHT MIKKELKJERRI.DK

Forberedelse: Inden man går i gang med at optage er det vigtigt at være velforberedt. Det er vigtigt at have styr på billedstil, fortælleform, speak, klipperytme og musikvalg. Når man derefter går i gang med selve produktionsfasen, er streng disciplin vigtigt. Inden optagelserne påbegyndes, er det fotografens opgave at sørge for at der ikke er forstyrrende elementer i billedet. Der siges ”klar til optagelse”, ”kamera kører” og ”værsgo”, hvorefter optagelserne begynder. Det er en fordel at starte med at optage sekvensen i total, for derefter at arbejde med andre beskæringer som f.eks. nærbilleder. Det er ligeledes vigtigt at sørge for godt med dækbilleder (”tulipanklip”), således at man altid har noget at klippe til, i redigeringen. (Eks. Der snakkes om et bestemt produkt: dækbillede af dette produkt som kan klippes på under snakken.) HUSK: At registrerer hvilke optagelser der ligger på hvilke bånd. Det letter det efterfølgende arbejde væsentligt.

Billedbeskæring: Ordet billedbeskæring dækker over seks forskellige indstillinger af kameraet: 1) Supertotal - et supertotal billede er et billede hvor man ser hele figuren af hvad der er fokus på, plus noget mere. Et kendt dansk supertotal billede fra en film, kan siges at være scenen fra Olsen Banden filmene, hvor man ser Egon, Keld og Benny gå ude på havnen. Hvor man tydeligt kan se alle tres figurer på skærmen, samt noget af havnen og molen.

2) Total - et totalbillede viser hele figuren, fra top til tå, på det man ønsker at filme (det kan være en bygning såvel som en person.) Det samme gælder for alle billedbeskæringer)

3) Halvtotal - et halvtotalbillede viser en figur fra en tredjedel/midten, og op efter.

4) Halvnær - et halvnærbillede er hvor man fx ser skuldrene og hovedet på en person, måske ville fra brystet og op være mere rigtigt at sige.

5) Nær - et nærbillede er hvor man fx kun ser personens hoved.

6) Ultranær - et ultranærbillede er hvor man fx er helt inde og se personens øje.

Det Gyldne snit

En klassisk måde at opnå harmoni i et billede på, er ved at placere vigtige elementer i det gyldne snit. Det er således normalt ikke en god ide f.eks. at lade horisontlinjen ligge præcist midt i billedet. Men flyttes horisonten i stedet op eller ned, så den ligger i det gyldne snit giver det ofte en harmonisk komposition.

Billedsynsvinkel:

Normalperspektiv: Motivet opleves, som tilskueren selv ville se det. Dvs. det er roligt og neutralt. Fugleperspektiv: Der filmes oppefra således at motivet forekommer mindre end det er. Frøperspektiv: Der filmes nedefra, således at personen kommer til at virke overlegen og dominerende.

Højre- og venstrekomposition Elementer placeret i venstre side af billedet vil virke harmoniske - også selvom der ikke er et element til modvægt i højre side. Modsat vil et element placeret i højre side af billedet, uden modvægt i venstre side, virke som om det "vælter" hele billedet. Dette kan naturligvis udnyttes bevidst til at skabe bevægelse i billedet og dramatiske effekter.

Modlys At filme i modlys, vil sige at solen er foran kameraet og bag motivet. Når man filmer i modlys ses motivet fra skyggesiden og bliver ofte til en silhuet, hvor baggrunden er lys og tydelig og motivet helt sort. Sørg derfor for at have medlys under optagelserne, således at motivet fremstår lyst og tydeligt.

Klip Et klip, er når man skifter fra en optagelse, til en anden. Altså når du ser noget skifte til en ny vinkel, i en film, så er der sket et klip. Man kan også sige "at klippet noget væk". Her menes at man via, klipningen, fjerner noget. Når man klipper fra ét kamera til et andet, som begge optager det samme motiv, er det vigtig at disse to ikke har samme billedbeskæring. Man skal som hovedregel springe et billedudsnit over, f.eks. fra total til et nærbillede. Hvis man mellem to optagelser skifter kameraposition og filmer fra en anden vinkel, er det vigtigt at flytte kameraet mindst 45 grader. Man skal dog huske at overholde centerliniereglen. (se 180 graders reglen) Når man derimod klipper mellem to forskellige personer fungerer det bedst at klippe på to ens billedudsnit. F.eks. to nærbilleder.

Klip på bevægelse Mange klip bliver lavet i forbindelse med bevægelse. F.eks. en hånd der tager kaffekoppen eller en fod, der træder ind i billedet. Princippet er, at bevægelse fører klippet videre og skaber et klip, som virker naturligt og dermed usynligt. Det er absolut ikke ligegyldigt, hvor klippet ligger, hvis der er bevægelse i billedet. Ofte kan det være en fordel at klippe lige midt i bevægelsen, hvis der er en tilsvarende bevægelse i det næste billede. Det vil give en flydende overgang mellem klippene. Det kan også være en fordel at vente til bevægelsen er overstået, hvis der ikke er bevægelse i det næste klip. I så fald vil det nemlig virke abrupt at klippe inden bevægelsen er færdig. Klippet må ikke stå for længe efter bevægelsen er forbi. Hvis der går mere end et halvt sekund efter klippet er overstået, vil det typisk virke som om klippet hænger og historien går i stå. Dermed er klippet ikke længere usynligt for seerne. At klippe på retning er vigtigt. Det betyder at hvis et objekt i billedet bevæger sig fra venstre mod højre, så skal objektet også i næste klip bevæge sig fra venstre mod højre. Dette skaber kontinuitet i fortællingen. Husk derudover kun at bruge det allermest nødvendige af f.eks. transport scener så vi springer unødvendig tid over. Ellers bliver historien alt for langtrukken og dermed kedelig.

Kill your darling: Det at udføre en "kill your darling" betyder, at man må fjerne noget i en film, som man rigtig godt kan lide, men bliver nødt til at fjerne få at få hele filmen til at virke bedre. Nogle gange må man også fjerne nogle scener for at få filmen til at blive kortere, hvis den er blevet alt for lang.

Bluescreen/Greenscreen: Hvis man optager en person foran en helt blå eller grøn væg, kan man bagefter tage alt det grønne eller det blå væk, og derpå indsætte noget andet, f.eks. ingenting, så vil det måske se ud som om at personen bare flyver rundt i ingenting. Bluescreen og Greenscreen bruger de bl.a. i TV'et når de skal vise vejret (de bruger dog også nogle gange en stor fladskærm). Forskellen på Bluescreen og Greenscreen er, at på Bluescreen vil personen foran Bluescreenet få et mere sort/mørkt omrids, mens man på Greenscreen vil blænde mere ind med baggrunden.

Lyd: Pop-lyde: Nærtale effekt. En slags ”vindstøj” der opstår ved p-ord, når mikrofonen er direkte rettet mod munden. –Sættes den lidt skråt på forsvinder problemet. Sippolens: Uønsket højfrekvens lyde som opstår ved tale. S´er og T´er som er lidt for tydelige. –Sættes mikrofonen lidt skråt på munden, forsvinder problemet.

Hvidbalance: En hvidbalance fortæller kameraet, hvordan farven hvid skal se ud. Hvis du tænker på farven af sne en vintermorgen, så har det et blåt skær over sig. Omvendt kigger du ind ad et vindue den samme vintermorgen vil belysningen indendørs være rødlig varm i det. Menneskets øjne kompenserer selv for disse farveforskelle, således hjernen registrerer farven hvid. Det kan kameraet ikke og det er derfor man laver en hvidbalance. Hvis du f.eks. tager en hvidbalance i udendørslys og bevæger dig ind med kameraet vil de hvide farver synes rødlige og hvis du derimod tager en hvidbalance indendørs og bevæger dig ud, vil farverne udendørs være meget blå i det. Forskellige former for lys, vil afgive forskellige farver: glødepærer, halogenpærer, lysstofrør, solskin, overskyet vejr, eller f.eks. tidlig morgen.

Lys: Der er to grunde til at lys har en god indflydelse på dine billeder. 1) Farverne i billederne bliver mættede og synes dermed flottere. 2) Ved hjælp af lys (f.eks. en 3-punkts lyssætning) kan du skabe mere dybde/dimension i dine billeder, end kameraet selv er i stand til. Basalt findes der to former for lys - dagslys og kunstigt lys (lyssætning). Dagslys varierer meget efter vejret. Det bedste lys at filme i er let overskyet vejr. Hvis der er alt for megen sol, kommer der nogle meget mørke skygger i folks ansigter.

Natlys: Har man brug for nat optagelser, er det muligt at benytte ”day for night” optagelser. Det vil sige at man optager om dagen, men ved hjælp at forskellige virkemidler, ser optagelserne ud som om de er foregået om natten. Om natten ser man ”alt” i gråskalaer, men da det ikke virker at lave alle ”natoptagelser” i sort/hvid må man, for at få illusionen til at virke, vælge en farve, som virker kold og silhuet agtig. Den farve der bedst illuderer dette er BLÅ. Man kan således sætte et blå-filter foran linsen mens man optager. Når man laver ”day for night” optagelser skal man huske at optage i modlys, for således at opnå store skyggeflader og små højlys. I modlys undgår man også slagskygger fra solen. Derudover er det vigtigt at sætte kantlys således at forgrund separeres fra baggrunden.

Valg af lyskilde: Når man skal vælge lyskilde er det vigtigt at vide lidt om forskelligt slags lys. Optager man i rum hvor lyskilden stammer fra Neon eller lysstofrør, skal man være opmærksom på at disse laver et diskontinuerligt farvespektrum og at dette resulterer i farveafvigelser. Dvs. at billederne kan blive blå, gule eller grønne. Optager man derimod med glødelamper eller halogenlamper, som lyskilde, får man altid et kontinuerligt farvespektrum Man skelner mellem to slags lys, hårdt lys og blødt lys. Man definerer lyset ud fra skyggedannelsen. Hårdt lys: Ingen overgangszone mellem det belyste og ikke belyste Blødt lys: Bløde overgangszoner mellem det belyste og ikke belyste. © COPYRIGHT MIKKELKJERRI.DK

Tre-Punkts-Lyssætning 3-punkts lyssætning bruges til at belyse noget rundt - oftest en persons ansigt i interviews. En 3-punkts lyssætning belyser et ansigt så konturen kommer tydeligere frem. Det er den mest brugte lyssætning indenfor fim og tv.

Pkt. 1: Hovedlyset (key-light) - Er den kraftigste lyskilde og kaster det overordnede lys på motivet. - har indflydelse på retningsorientering - formidler stoflighed, dvs. motivets overfladekarakter - giver informationer om rummets dimensioner, gennem lysvinkel, højde og retning har indflydelse på stil, og stemning Key-lampen (hovedlampen) placeres skråt frem for ansigtet og hævet over ansigtet. Hvor højt afhænger meget af, om kilden har briller på, eller om han har dybtliggende øjne. Prøv dig frem. Lyset skal belyse hele den ene side af ansigtet + halvdelen af den anden kind, så kindbenet træder frem. Keylyset står i den samme side, som journalisten sidder. Lysstyrken skal være kraftigere end fill-lyset.

Pkt. 2. Udfyldningslyset Fill-lampen placeres skråt frem for ansigtet på kameraets modsatte side, hævet i forhold til ansigtet. Formålet er at opveje noget (og ikke det hele) af den skygge der er kommet, efter du har sat keylyset. Lysstyrken skal derfor ikke være nær så kraftig som keylyset (ellers ville der jo ikke være en skygge). Det er skyggen der skaber konturen i ansigtet. Hvis du har to ens lamper, kan du formindske lysstyrken ved at flytte lyskilden længere væk. Prøv dig frem.

Pkt. 3. Kantlyset Bag-lyset placeres diagonalt modsat keylyset også hævet noget over ansigtet. Baglyset skal blot være et strejf af lys som belyser hår, nakke og skuldre. Formålet er at fremhæve ansigtet og give fornemmelsen af rum bag personen.

Pkt.4. Baggrundslys Baggrundslyset er ikke en egentlig del af en tre punkts lyssætning men giver lige det lille ekstra til billedet som gør at det bliver ”lækkert” at se på. Baggrundslyset lyser op på baggrunden og er med til at skabe dybde i billedet.

Krydsklip ved interview: Når man skal lave en alm. Interview opsætning, placeres journalist og ”gæst” overfor hinanden med relativ kort afstand imellem dem. Kameraet placeres nu skråt bag ex.vis højre side af journalistens hoved således at det ”kigger ham over skulderen”. Billedet beskæres i en nær, således at der er luft i offerets blikretning og over hovedet og hans øjne ligger i den øverste tredjedel af billedet. (Se ”Det gyldne snit”). Har man to kameraer, placeres kam.2 bag offerets venstre skulder, således at man filmer fra samme akse, og der beskæres til en nær. På denne måde får man nu to billeder som er mulige at krydsklippe imellem. Journalisten vil nu befinde sig i venstre side af billedet, med blikretning mod højre, mens offeret vil være i højre side, med blikretning mod venstre. Ved krydsklip vil disse to nu snakke og kigge på hinanden.

Jump Cut: Noget af det mest distraherende man kan opleve som seer er et "jump cut". Et jump cut er, når man klipper to billeder sammen der minder for meget om hinanden, det vil sige hvor billederne indeholder næsten det samme motiv. Det kan måske være at baggrunden i billedet vil stå stille, men personens hoved eller mundbevægelse vil give et lille hop. Det kan, meget firkantet, sammenlignes med, at man klipper et enkelt ord ud af en sætning - dermed mister du mening. Det virker forstyrrende og utroværdigt også på tv. Ved at flytte kameraet mindst 30 grader, flytter, og dermed forandrer, baggrunden sig nok til, at man kan klippe to billeder sammen, der indholdsmæssigt svarer til hinanden. Ved at huske på 30 graders reglen eller ved at praktisere "shoot'n move", sikrer man sig frihed i det efterfølgende redigeringsarbejde. Der er undtagelser til denne regel. Klipper man fra en større beskæring til en tættere, klipper det godt uden at skulle flytte kameraet. Det er fordi baggrunden dermed forandrer sig.

180 graders reglen: (Reglen om overspring) Bevægelses- og synsretningen i en sekvens skal være på plads. Er en persons bevægelse fra højre mod vestre i det første billede, er det vigtigt at det følges op i det efterfølgende klip. Det virker meget logisk når man sidder i redigeringen, men det kræver omtanke, når man er på optagelse. Her kommer 180 graders reglen. Bryder man den opstår der et overspring.

Overgange: Der er mange former for overgange. Den mest brugte er et helt almindeligt klip. Det er også det mest naturlige. En dissolve er en blød overgang fra ét billede til et andet. Reelt set er det de to billeder der i få eller flere frames ligger ovenpå hinanden, så man kan se dele af begge billeder. Næst efter et almindeligt klip, er det nok den form for overgang der bliver brugt mest. Der er dem der mener, at en dissolve ikke hører hjemme i en nyhed og så er der dem der ikke vil kunne leve uden - prøv det selv af. Wipes er der mange af i de forskellige redigeringsprogrammer. En wipe skal bruges med omtanke. Det sker ikke særlig tit, at en wipe er naturlig, og bruger du flere forskellige slags i et indslag, kommer det sjældent til at virke godt. Det gælder hele tiden om at vælge ud fra, hvad det er du vil med en overgang, frem for hvad det er redigeringsudstyret er i stand til.

Klippetempo: Det tempo der er i klippene, er med til at påvirke seeren. Et højt klippetempo giver fornemmelsen af travlhed og stress. Kombineret med urolig kameraføring og swish panoreringer, kendt fra Hills Street Blues, giver det en fornemmelse af en her og nu stemning. Billeder der får lov til at stå længe, lange panoreringer og ture giver en form for ro. Kombineret med nære beskæringer giver det også indslaget en form for intimitet og nærhed.

Lyd Den billedoplevelse, vi har, er for en stor del styret af lyden. Det er derfor vigtigt, at være omhyggelig, dels med at optage ordentlig lyd, men også med at vælge lyd, der passer til produktionens budskab. Der skelnes mellem reallyd, effektlyd, on- og offscreen lyd, musik, dialog, voice-over og clean-sound. Til illustration kan der eksperimenteres med at ”se” filmsekvenser gennem lydsporet uden billede. Når man bruger musik, skal man være opmærksom på rettighederne. Man kan ikke bare bruge noget fra sin yndlings-cd, hvis det skal lægges ud på skolens hjemmeside. Det samme gælder lydeffekter. Man kan selv fremstille musik og lyde eller investere i et lyd- eller musikbibliotek, hvor afgifterne er betalt.

Huskeliste: -tjek dit udstyr hjemmefra. -Vær sikker på at der er stillet skarpt. -brug stativ så meget som muligt. (Så undgår I rystede og urolige billeder) -optag samme scene med forskellige billedudsnit. -Husk at optage stemningsbilleder, dækbilleder og reaktionsbilleder. -Vær forsigtigt med at bruge zoom, tilt og pan under optagelserne, med mindre det har betydning for historien.