FORÅR 2024

Page 1

FORÅR 2024

DET SKER

kalender

HELSINGØR KOMMUNES BIBLIOTEKER www.helsbib.dk


UGE 17

17

UGE

Besøg os på biblioteket i uge 17, hvor vi fejrer verdensmålene på Helsingør Kommunes Biblioteker. I denne uge vil vi i samarbejde med borgere og foreninger stille skarpt på bæredygtighed og FN’s Verdensmål. Hele ugen vil der være en række aktiviteter og arrangementer, som har til formål at skabe en bedre, grønnere og mere retfærdig verden. På biblioteket vil vi skabe rum for samtale og indsatser omkring bæredygtighed og aktivt bidrage til at nå FN’s Verdensmål sammen med foreninger og borgere i Helsingør Kommune.

Søg tilskud til bæredygtighed Helsingør Kommune har vundet Green Leaf-prisen 2024 og det giver dig som borger nye muligheder for at søge tilskud til at iværksætte nye ambitiøse miljø- og klimatiltag. Har du en god ide til et projekt eller en aktivitet, der skaber klimahandling i et fællesskab, kan du som udgangspunkt søge op til 20.000 kroner i tilskud. Klimahandling er, når I gør noget for klimaet og ikke bare taler om klimaudfordringerne. Klimahandling er, når i reparerer i stedet for at smide ud, når i deles om tingene, når i spiser klimavenlig mad i fællesskab eller når i for eksempel bygger et væksthus af genbrugsmaterialer, bytter tøj på en ny måde, omlægger haven eller fællesarealer til mere biodiversitet, og mange andre gode ting. Ansøgningsfrist den 1. marts 2024 Læs mere på helsingor.dk/greenleaf


UGE 17

HORNBÆK BIBLIOTEK

Livet i Øresund

23.4

Kl. 19-20.30 / Uge 17 Ved marinbiolog og naturvejleder Michael Hansen På Hornbæk Bibliotek fejrer vi Verdensmålsugen med et foredrag om mål nr. 14; livet i havet. Marinbiolog og naturvejleder Michael Hansen fra Øresundsakvariet kommer og fortælle om alt det spændende, der lige nu sker i Øresund. Hornbæk Bibliotek / Fri entré Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.

BIBLIOTEKET KULTURVÆRFTET

Haven som paradis

24.4

Kl. 17-19 / Uge 17 Ved biolog Michael Stoltze Skab et fristed for mennesker, sommerfugle og andre insekter. Kom til foredrag med biolog og forfatter Michael Stoltze og hør om sommerfuglene og andre insekters univers, og om hvordan du kan få gavn af dem i din have. Arrangementet er et samarbejde mellem Helsingør Kommunes Biblioteker og Haveselskabet. Biblioteket Kulturværftet, Dækket, 2. etage / Entré 70 kr. Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.

UGE17

UGE17

BIBLIOTEKERNES VERDENSMÅLSUGE

BIBLIOTEKERNES VERDENSMÅLSUGE


MUSIK DR KLASSISK LYTTEKLUB Temaet er oftest værker, der enten kan opleves i DR Koncerthuset eller på Det Kongelige Teater. Musikbibliotekar Ebbe Føge Bak guider kyndigt gennem lytteklubben. 25.1 Beethoven Klassisk lytteklub Temaet for denne lytteklub er den 3. klaverkoncert af den tyske komponist Ludwig van Beethoven. 29.2 Stravinskij Klassisk lytteklub Temaet for denne lytteklub er balletten Ildfuglen med musik af den russiske komponist Igor Stravinskij. 21.3 Mendelssohn Klassisk lytteklub Temaet for denne lytteklub er violinkoncert i e-mol, opus 64 af den tyske komponist Felix Mendelssohn. På Biblioteket Kulturværftet, Dækket, 2. etage / Kl. 17-18.30 Fri entré. Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket. VINYLCAFÉ Vi inviterer til vinylcafé med gæste-DJ. Alle har det til fælles, at de elsker musik, enten som udøvende musiker, musikskribent eller med en anden spændende vinkel. 2.2 Nicolaj Stochholm Vinylcafé Den prisbelønnede digter Nicolaj Stochholm har en længere kærlighedsaffære med musikken. Og så spiller Stochholm selv med i de to bands The Liquid og Trip Ray, som også har udgivet plader. Forvent digte og historier, rock og psykedelisk rock denne eftermiddag. 1.3 Klaus Lynggaard Vinylcafé Klaus Lynggaard har beskæftiget sig med musik i mange former. I mere end 25 år har han været tilknyttet Dagbladet Information som anmelder og musikredaktør. Han har også redigeret antologier og skrevet en stribe skønlitterære værker. Der er rock-garanti denne eftermiddag. På Biblioteket Kulturværftet, Dækket, 2. etage / Kl. 17-18 Fri entré Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.


MUSIK RYTMISK LYTTEKLUB Denne lytteklub er til dig, der elsker klassisk rock, pop og jazz. 8.2 Blues Rytmisk lytteklub Eftermiddagen er dedikeret til blues, en musikstil, som har inspireret mange af rockens store navne. Musikbibliotekar Daniel Bøtcher spiller både kendte bluessange og mindre kendte indspilninger. 7.3 The Rolling Stones del 1 Rytmisk lytteklub The Rolling Stones udgav sidste år deres meget roste 31. studiealbum Hackney Diamonds. Der findes efterhånden så mange fede numre med The Rolling Stones, at vi har valgt at afholde hele to lytteklubber om det legendariske band i løbet af foråret. Den første kommer til at handle om de tidlige år i bandets karriere. 11.4 The Rolling Stones del 2 Rytmisk lytteklub Den anden af forårets lytteklubber om The Rolling Stones vil især komme til at handle om bandet i 1970’erne, og desuden have nedslag i karrieren op til det nye album Hackney Diamonds. 6.6 Sommermusik Rytmisk lytteklub Denne sommereftermiddag skal vi høre surf og eksotisk popmusik. Et program af sommerlige hits fra 60’erne og 70’ernes popskattekammer, med eksempler fra de sommerlige og eksotiske musikgenrer exotica og surf, som byder på meget andet end de velkendte The Beach Boys. På Biblioteket Kulturværftet, Dækket, 2. etage / Kl. 17-18.30 Fri entré / Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.


FILMHISTORIER Filmhistorier fra det tyvende århundrede, levende fortalt af Daniel Bøtcher, Bibliotekar og filmfan

Mae West 15.2 Biblioteket Kulturværftet / Kl. 17-18.30 Denne eftermiddag handler om den legendariske filmstjerne Mae West og hendes store indflydelse på populærkulturen og det tyvende århundredes filmhistorie.

Hollywood om Hollywood 2.5 Biblioteket Kulturværftet / Kl. 17-18.30 En eftermiddag om filmbyen Hollywood, som alle dage har været leveringsdygtig i drama på det store lærred, men en del af dramaet foregik også bag de ekstravagante kulisser. Filmarrangementerne foregår på Dækket, 2. etage Fri entré / Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.


LITTERATUR

HORNBÆK BIBLIOTEK:

Årets bøger 2023 Fik du læst alt det du ville?

18.1/ Kl. 14-15 Få et overblik over nogle af de mange gode bøger, der udkom i 2023 - fra debutanterne til de store nordiske mesterfortællere når litteraturkonsulent Gro Frank Rasmussen kommer med nedslag i årets boghøst. Gro Frank Rasmussen er litteraturkonsulent på Helsingør Kommunes Biblioteker, forkvinde for Bogforums debutantprisjury og medlem af juryen der uddeler Nordisk Råds litteraturpris. Hun er desuden festivalleder af NORD - Nordisk Litteraturfestival. Fri entré . Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket

ESPERGÆRDE BIBLIOTEKIBLIOTEK

Lys og mørke 20.1 / Kl. 13-15 EN DAG I LITTERATURENS TEGN Tre lokale forfattere Olav Hergel, Anette Leck Troelsen og Pia Stærmose præsenterer deres aktuelle bøger på denne Mini Lokal Bogdag på Espergærde Bibliotek. Jeg husker dagen som lys er titlen på Olav Hergels seneste bog, som handler om forfatterens barndom sammen med den psykisk syge mor, Benedicte. Mød ham i samtale med bibliotekets litteraturkonsulent Gro Frank Rasmussen. Leck Troelsen skriver, med sin stærke kortroman Gemt, om psykisk og fysisk vold i parforholdet. Pia Stærmose, som netop har udgivet romanen Stille nu, beskriver kommunikation og kærlighed, som kan gå galt både mennesker imellem, men også imellem naturen og menneskene. Mød de to forfattere i samtale med gymnasielærer Louise Klinke Øhrstrøm. Salen / Espergærde Bibliotek / Fri entré Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.


LITTERATUR BIBLIOTEKET KULTURVÆRFTET / LITTERATUR LIVE:

Katrine Marie Guldager 18.1 / Kl. 19-20.30 Mød en af Danmarks mest læste forfattere til en snak om vrede kvinder. Den 5. januar udkommer Katrine Marie Guldagers sidste bog i romantrilogien om vrede kvinder: Jeg hører, hvad du siger. I den anledning har vi inviteret forfatteren til en samtale om kvinderne i hendes romaner, der alle bliver ramt af store livsudfordringer midt i livet. Med sine romaner forsøger Katrine Marie Guldager at fange og forstå disse kvinder, som synes vores samfund er ved at køre helt af sporet. Guldager bliver interviewet af litteraturkritiker Kamilla Löfström. Dækket, 2. etage / 75 kr. Billetter købes på billetten.dk eller på biblioteket.

18.1 POP UP

Læseklub: Birgithe med th Samme dag som Biblioteket Kulturværftet får besøg af forfatter Katrine Marie Guldager, inviterer vi også til læseklubdebat om romanen Birgithe med th - første del af Guldagers romantrilogi om vrede kvinder. Man skal selv sørge for at skaffe bogen til læseklubben, spørg på biblioteket, hvis du har brug for hjælp. Dækket, 2. etage / 16.30-18 / Fri entré Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.


LITTERATUR BIBLIOTEKET KULTURVÆRFTET / LITTERATUR LIVE: Foto: Nicolas Tobias Følsgaard

Malene Ravn + Thure Lindhardt 1.2 / Kl. 19-20.30 Malene Ravns roman Den virkelige verden og TV 2 dramadokumentaren Det sindssyge eksperiment er begge inspireret af virkelige hændelser på Frederiksberg Hospital i 1960’erne, hvor flere hundrede patienter blev behandlet med LSD. Malene Ravn har skrevet manuskript til Det sindssyge eksperiment, og Thure Lindhardt har instrueret. Da Malene Ravns stedfar døde, begyndte hun at undersøge, hvad der egentlig skete dengang i 1960erne, hvor stedfaren var patient hos overlæge Einar Geert-Jørgensen. Thure Lindhardt læser op undervejs. Der vil være tid til spørgsmål fra salen. Dækket, 2. etage / 75 kr. Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.

1.2 POP UP

Læseklub: Den virkelige verden Vær med i pop-up-læseklubben, der debatterer Malene Ravns roman Den virkelige verden. Samme dag som Biblioteket Kulturværftet får besøg af forfatter Malene Ravn i samtale med Thure Lindhardt, inviterer vi til læseklubdebat om romanen Den virkelige verden der er inspireret af begivenhederne på Frederiksberg Hospital i 1960’erne, hvor omkring fire hundrede patienter blev behandlet med høje doser af LSD. Man skal selv sørge for at skaffe bogen til læseklubben, spørg på biblioteket, hvis du har brug for hjælp. Dækket, 2. etage / 16.30 – 18.00 / Fri entré Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.


LITTERATUR BIBLIOTEKET KULTURVÆRFTET LITTERATUR LIVE:

Nadia Kløvedal Reich 9.3 / Kl. 13.30-15 Nadia Kløvedal Reich fortæller om forholdet til sin far, forfatteren og samfundsdebattøren Ebbe Kløvedal Reich, og opvæksten i kollektivet Maos Lyst. Romanen Det bedste man kan sige, har allerede fået en glimrende modtagelse og vækker interesse hos læsere af stærke personlige historier og med interesse for 1970´ernes eksperimenterende livsformer. Hør Nadia Kløvedal Reich fortælle om blandt andet kunsten at overvinde sig selv, fællesskabets kraft og brydningstiderne i 60’erne og 70’erne - og ikke mindst at skrive på levet liv. Dækket, 2. etage/ 80 kr. / Billet købes på billetten.dk eller på biblioteket.

9.3 POP UP Læseklub: Det bedste man kan sige Samme dag som biblioteket får besøg af forfatter Nadia Kløvedal Reich, inviterer vi også til læseklub debat om romanen Det bedste man kan sige - en personlig og hudløs beretning om at bearbejde en usædvanlig opvækst og om at klare sig i kraft af fællesskabet. Man skal selv sørge for at skaffe bogen til læseklubben, spørg på biblioteket, hvis du har brug for hjælp. Dækket, 2. etage / 11-12.30 / Fri entré Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.


LITTERATUR

Høgni

Andri Snær Magnason

BIBLIOTEKET KULTURVÆRFTET LITTERATUR LIVE:

Jesper Wung-Sung 14.3 / Kl. 19.30-21 Jesper Wung-Sung fortæller om arbejdet med sin roman Hans Christian - en barsk og eventyrlig fortælling om H.C. Andersens barndom med Hans Christian som fortælleren selv. I Jesper Wung-Sungs roman om H.C. Andersen får den store forfatter lov at fortælle sin egen historie indtil sit 14. år. Helt fra fødslen i det lille hus i Odense i 1805 - og i tiden hvor han endnu er en grim ælling, plaget af tvivl og samtidig opløftet af en tro på den storhed, han ved, venter på ham ude i verden. Romanen Hans Christian udkommer den 7. marts - ugen efter gæster Jesper Wung-Sung Biblioteket Kulturværftet til en aften i historiefortællingens tegn. Dækket, 2. etage / 19.30-21 / 75 kr. Billet købes på billetten.dk eller på biblioteket.


DEBAT BIBLIOTEKET KULTURVÆRFTET:

I perioden 1923-1961 blev omkring 500 kvinder anbragt på en isoleret anstalt på Sprogø. De blev af datidens politikere og læger betragtet som åndssvage, moralsk defekte og farlige for samfundet. De blev udsat for overgreb, vold og tvangssteriliseringer i velfærdsstatens navn. Antropolog Stine Grønbæk Jensen og historiker Sarah Smed har skrevet bogen Pigerne fra Sprogø. Hør dem fortælle om kvindernes liv på øen og udfordre tanken om, at datidens tænkning og praksis udelukkende hører fortiden til. Hvordan ville man betragte disse kvinder i dag? Og hvad kan vi lære af dette voldsomme stykke danmarkshistorie? Dækket, 2. etage / 17-18.30 / 70 kr. Billet købes på billetten.dk eller på biblioteket

Astrid Sandmark

Pigerne fra Sprogø 2.4/ Kl. 17-18.30


DEBAT

BIBLIOTEKET KULTURVÆRFTET:

Alex Vanopslagh og Kaare Dybvad 4.4/ Kl. 17-18 Hvor er den demokratiske, offentlige samtale på vej hen og hvad betyder den for et sammenhængende samfund? Vi stiller spørgsmålene videre til mennesker, som til daglig sætter dagsordener og indgår aktivt i den offentlige samtale. Mød Alex Vanopslagh og Kaare Dybvad i samtale på biblioteket Kulturværftet. Hvad betyder måden vi taler til hinanden på for den demokratiske samtale - og hvor er det, vi fører den samtale henne? I bøgernes lange format, de traditionelle medier eller på nyere billedbårne og tekstbegrænsede teknologiske platforme? Hvordan understøtter man den kritiske tænkning og sikrer sig, at vi ikke drukner i irrelevans? ALEX VANOPSLAGH er uddannet cand.scient.pol. og blev i en alder af 27 partileder for Liberal Alliance. I bogen Vejen til ansvar skriver han om sin vej ind i politik, om åndelig fattigdom og om at tage et personligt ansvar. KAARE DYBVAD blev valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i 2015. Han er i dag Udlændinge- og integrationsminister, og har tidligere bestridt posten som både Indenrigs- og boligminister. Kaare Dybvad Bek er aktuel med bogen Arbejdets land. Her stiller han skarpt på arbejdets betydning for velfærdsstaten. Samtalen modereres af journalist Anja Bo. Dækket, 2. etage / Fri entré Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.


LITTERATURPRIS BIBLIOTEKET KULTURVÆRFTET:

En aften med de nominerede 22.2 / Kl. 19-20.30 I et eksklusivt samarbejde med Nordisk Råd byder Biblioteket Kulturværftet velkommen til en aften med de to nominerede, danske forfattere til årets pris. Det sker på dagen, hvor det afsløres, hvem de nominerede til Nordens største litteraturpris er. Med sig på scenen har de to forfattere den tidligere kulturjournalist på DR, Tore Leifer. Nordisk Råds litteraturpris bliver hvert år uddelt til et skønlitterært værk skrevet på et af de nordiske sprog, som en anerkendelse af en enestående kunstnerisk indsats. Dækket, 2. etage / Fri entre Tilmelding på billetten.dk eller biblioteket.


POESI & MUSIK

BIBLIOTEKET KULTURVÆRFTET:

Henrik Strube 20.4/ Kl. 13-15 EN EFTERMIDDAG MED HUMOR, POESI OG MUSIK. Vær med til en hyggelig eftermiddag, når Henrik Strube underholder med musik og historier om sine 40 år som musiker og entertainer. Henrik Strube har en fortid som studiemusiker og guitarist i Røde Mor og har spillet koncerter overalt i landet og i det øvrige Skandinavien. Dækket, 2. etage. Fri entré Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.


FASTE TILBUD

Morgensang på Værftet En halv time hver tirsdag morgen med dejlig fællessang. Vi synger fra Højskolesangbogen, som vores frivillige sangværter og pianister guider os igennem. Alle er velkomne. Biblioteket Kulturværftet: Tirsdage, Kl. 8.30-9, Dækket 2. etage. Der er fri entré og tilmelding er ikke nødvendig.

It-café Har du brug for hjælp til din smartphone, tablet eller computer? Eller til at logge på NemID, MitID, downloade lydbøger eller billedbehandle dine fotos? Frivillige står klar på vores biblioteker til at hjælpe med spørgsmål om It og sikkerhed. Fri entré. Hornbæk Bibliotek: Første tirsdag hver måned kl. 13-15 Espergærde Bibliotek: Hver mandag kl. 14-16. Fri entré.

Filmvisning for dagtilbud Der vises film for de 3-6-årige tirsdage kl. 10 + 10.30 på Espergærde Bibliotek og torsdage kl. 10.30 på Biblioteket Kulturværftet. Fri entré og tilmelding er ikke nødvendig.

Åbent hus med sundhedsplejerskerne Alle familier med småbørn er velkomne til Åbent hus om tirsdagen. Der er mulighed for at få individuel rådgivning af en sundhedsplejerske. Husk, at du og dit barn skal være raske, når I kommer. Hvis du skal have dit barn målt eller vejet, skal du også huske en stofble. Fri entré. Biblioteket Kulturværftet. Tirsdage, kl. 10-12.

Håndarbejdscafé & Strikkecafé Kan du lide at strikke og hækle og har du lyst til at mødes med andre, der deler samme hobby? I vores kreative caféer er der masser af hygge og kaffe. Vi giver gode råd, lærer og lader os inspirere af hinandens projekter og dykker ned i bibliotekets mange gode håndarbejdsbøger. Fri entré. Biblioteket Kulturværftet: Torsdage kl. 13.30-15.30 Espergærde Bibliotek: 2. lørdag i hver måned kl. 11-13

Studievejledning Studievalg Danmark tilbyder vejledning til unge og voksne om valg af videregående uddannelse, efter- og videreuddannelse. Studenter tilbydes også vejledning til erhvervsuddannelse og efterfølgende beskæftigelse. Studievejledning er gratis, men skal bookes på forhånd. Biblioteket Kulturværftet: Udvalgte tirsdage, kl. 15-17


film film film ... HORNBÆK BIBLIOTEK LØRDAGSFILM FORÅR 2024 20.1/2.3/13.4 Kl. 15-17 Gode film i godt selskab. Vi drikker en kop kaffe og ser film sammen. Forårets program byder på to nyere engelske film og en enkelt fransk, som var med på listen over ønskefilm i sidste sæson. ESPERGÆRDE BIBLIOTEK TORSDAGSBIO FORÅR 2024

25.1/29.2/21.3/25.4/30.5 Kl. 14-16 Der er fri entré til filmene, der vises den sidste torsdag i måneden. Tilmelding fra sidste torsdag måneden før. Programmerne kan hentes på biblioteket.Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.

Sokratescafé Sokratescaféen er et mødested med fred og ro til at samtale om de vigtige ting i livet; alt det der ikke kan googles. Vi udveksler meninger, lytter til hinanden og skaber rum for refleksion. Alt du skal have med, er dine tanker, din livserfaring og åbenhed over for andre mennesker. Biblioteket Kulturværftet, studierum 9. Hver 2. og 4. tirsdag i hver måned, kl. 16.30-18. Fri entré.

Advokatvagten Har du brug for en vurdering af et juridisk problem kan du af frivillige advokater og advokatfuldmægtige få gratis retshjælp. Det er ikke sagsbehandling, men du får råd og vejledning til, hvordan du kommer videre med dit problem. Biblioteket Kulturværftet, 1. og 3. torsdag hver måned, kl. 17-18 (få et kø-nummer fra kl. 16.30).

Skriv til Helsingør Leksikon Har du lyst til at dele ud af din viden om Helsingørs historie, så kom og vær med til at bidrage til Helsingør Leksikon. Her møder du andre historieinteresserede, som kan give tips og tricks til, hvordan man skriver til Helsingør Leksikon. Fri entré. Biblioteket Kulturværftet: Sidste torsdag hver måned, kl. 10-12

Guidet fælleslæsning En frivillig læseguide fra Læseforeningen vælger tekster typisk en novelle og et digt - og læser dem højt for gruppen. Undervejs og efter oplæsningen taler vi sammen om, hvad vi har hørt og oplevet. Om det, der berørte eller undrede os. Biblioteket Kulturværftet: Tirsdage kl. 13.30-15


STREAMING

Se med fra Salen på Espergærde Bibliotek, når Aarhus Universitet går live.

20.2 Er parasitter og mikrober vores fjender? Professor og parasitforsker Peter Lindberg Nejsum fra Aarhus Universitet og professor i evolutionsbiologi Tom Gilbert fra Københavns Universitet vil fortælle om samspillet mellem mennesket og de mikrober, vi lever i symbiose med.

12.3

Hvor længe kan vi og vores celler leve? Professor i aldring Tinna V. Stevnsner fra Aarhus Universitet og professor i epidemiologi og biostatistik Kaare Christensen fra Syddansk Universitet vil fortælle om, hvorfor og hvordan vores celler og vores kroppe ældes, og om der er en grænse for, hvor gamle vi mennesker kan blive.

9.4

Ig Nobel Prize Dette foredrag er en særlig genre, en cocktail af videnskab og humor: oplev fire forelæsere med afsæt i den skøre pris Ig Nobel Prize, som er kendt under sloganet: First laugh, then think. Foredraget foregår på engelsk.

16.4

Menneskedyret Homo sapiens Professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen vil fortælle om menneskedyret Homo sapiens, og hvordan vi er et tilfældigt resultat af en broget evolutionsproces og er en anatomisk rodebunke med lån af organer fra vores tidlige forfædre. Salen / 18.45-21 / Fri entré Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.


FOREDRAG

HORNBÆK BIBLIOTEK:

Badehotellet

der blev et hospital

13.3/ Kl. 19-20.30 I slutningen af maj måned 2023 forlod de sidste patienter Rigshospitalets klinik for rygmarvsskadede i Hornbæk. Hermed er der sat et foreløbigt punktum for hospitalets lange historie som først badehotel, så poliohospital og i de sidste mange år som en del af Rigshospitalet. Rigtig mange lokale har arbejdet i den ikoniske bygning, også med frivillige aktiviteter for patienterne. I efteråret 2023 havde vi 2 udsolgte arrangementer om badehotellet, og nu har vi endnu en gang fået Lone Kuhlmann fra Hornbækegnen, Historiske Forening og Arkiv til at fortæller historien om Hornbæk Badehotel med billeder, filmklip og beretninger. Fri entré / Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.


BØRN BIBLIOTEKET KULTURVÆRFTET

Babybandit - legekoncert med din baby

7.2

Kl 10-10.45 Vi skal synge, danse og tumle til velkendte sange. Det er en hyggestund for baby og voksen, hvor du kan få inspiration til lege, der stimulerer barnets motoriske udvikling. Alle legene hænger sammen med kendte danske børnesange, så der er rig mulighed for at synge med. Målgruppe: Arrangementet er for babyer fra 4-12 måneder og deres voksne. Dækket, 2. etage / Kl 10-10.45. Fri entré Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket. ESPERGÆRDE BIBLIOTEK

Sjov i vinter ferien

Jorden rundt med Katrine Bille

10.2

Kl 11-11.45 Find eventyrlysten frem, og tag med Katrine fra Ramasjang på en musikalsk opdagelsesrejse rundt om jorden, på jagten efter en den store, altædende flodhest, Bimse. Glæd jer til en sjov, eventyrlig koncert, som er en musikalsk rejse rundt om Jorden. Målgruppe: fra 4 år. Fri entré. Børn følges med en voksen. Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket. HORNBÆK BIBLIOTEK

Film for de yngste - Min lille hund Mester

12.2

Kl 10-10.30 Thomas lever et fredsommeligt liv på landet. En dag flytter den nysgerrige lille hund Mester ind og vender op og ned på Thomas liv. Mester kan nemlig snakke, og han har en hundemening om mange ting. Målgruppe: Fra 3 år. Barnet skal følges med en voksen. Fri entré. Tilmelding er ikke nødvendig.


BØRN

Sjov i vinter ferien

ESPERGÆRDE BIBLIOTEK

Badgeværksted

13.2

Kl 13-16 Vi har fundet badgemaskinerne og kasserede billedbøger frem. Kom forbi og lav dit eget seje badge! Blå Zone. Fri entré / Tilmelding er ikke nødvendig. BIBLIOTEKET KULTURVÆRFTET

Det Store Ramperæs

13.+14.2 Kl 10-15

Vi bygger fantasifulde LEGO biler og kører om kap med dem på den sejeste racerbane. Det Store Ramperæs med LEGO biler er en spændende og sjov workshop for både børn og voksne. Målgruppe: Fra 5 år. Børn under 10 år skal følges med en voksen. fri entré


BØRN

PERLESJOV I vinterferien kan du komme på Hornbæk Bibliotek og lave perleplader. Vi har lagt perler i flotte farver og plader frem, og når du har lagt den sidste perle, kan du få den strøget, så du kan tage det med dig hjem.

ESPERGÆRDE BIBLIOTEK

Perleværksted

15.2

SKATTEJAGT Hele vinterferien inviteres børn og familier på en rejse tilbage i tiden på udstillingen Turen går til Helsingør. Det sker på Biblioteket Kulturværftet, hvor man kan dykke ned i fortidens historie, gå på opdagelse i spændende billeder og genstande, og lade sig inspirere af udstillingen om Helsingørs betagende rejsefortællinger. Udstillingen er kurateret af Museerne i Helsingør. Målgruppe: Fra 5 år.

Kl 13-16 Kom og lav perler sammen med perledronningen Anja Takacs. Anja har udgivet flere populære bøger og er en sand mester i at designe smukke og sjove perlemønstre. Målgruppe: Fra 5 år. Blå Zone. Fri entré. Tilmelding er ikke nødvendig. HORNBÆK BIBLIOTEK

Film for de yngste - PIP OG PAPEGØJE

15.2

Kl 10-10.45 Tobias’ største ønske er at få en fugl, så da han en dag redder en syg spurv, smugler han den med hjem. Filmen, der er en blanding af realfilm og animation med Peter Frödin i alle voksenroller, bygger på Kim Fupz Aakesons børnebog med samme titel. Målgruppe: Fra 4 år. Barnet skal følges med en voksen Fri entré. Tilmelding er ikke nødvendig. BIBLIOTEKET KULTURVÆRFTET

Lav dit eget rejsekort

16.2

Sjov i vinterferien

Kl 13-16 FAMILIEVÆRKSTED Med farver, mønstret papir, lim og saks, designer og tegner børnene deres eget rejsekort. Designer Helle Laursen står for workshoppen, der inviterer børn og deres familier til at skabe deres egne fysiske kort med litteraturens bagkatalog i mente. Workshoppen afvikles i forbindelse med skattejagten Turen går til Helsingør som kan opleves i hele vinterferien. Bugten. Fri entré. Tilmelding er ikke nødvendig.


BØRN

BIBLIOTEKET KULTURVÆRFTET

Tryk & glad workshop

3.4

Kl 10-11 med KATRINE BIRK Workshoppen er for alle, som gerne vil lære at bruge akupressur og zoneterapi på deres babyer. Du lærer de mest populære punkter og zoner for bedre søvn, hjælp til maven og til at lindre hoste og forkølelse hos den lille. Katrine Birk er forfatter til Tryk & glad-bogserien, og er Danmarks førende formidler af zoneterapi og akupressur til hjemmebrug. Medbring gerne din baby og en dyne / tæppe. Dækket, 2. etage. Fri entré. Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket. ESPERGÆRDE BIBLIOTEK

Førstehjælp for spæd- og småbørn

15.4

Kl 10-11.30 Dette er det helt rette kursus til småbørnsforældre, som ønsker at føle sig mere sikre i håndteringen af uventede nødsituationer med de små. Vi har inviteret konsulent og paramediciner Jacob Lynge Jensen til at gennemgå de vigtigste førstehjælpsteknikker til uventede situationer som håndtering af fremmedlegemer i luftvejene og demonstration af genoplivning. Babyer er velkomne. Salen. Fri entré. Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.


Helsingør Kommunes Biblioteker: Biblioteket Kulturværftet Allégade 2 3000 Helsingør Telefon: 49 28 36 20 Espergærde Bibliotek Kløvermarken 12 3060 Espergærde Hornbæk Bibliotek Vestre Stejlebakke 2 A 3100 Hornbæk Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær den første til at få mere at vide!

DET SKER

kalender www.helsbib.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.