PROGRAM
13. SEPTEMBER KL. 10-15 KULTURVÆRFTET
/ STORE SCENE
Kl. 10.00: VELKOMST
Kl. 10.10-10.55 Niviaq Korneliussen (G)
Kl. 10.55-11.15 Pause
Kl. 11.15-12.00 Sebastian Nathan (DK)
Kl. 12.00-13.00 Pause
Kl. 13.00-13.50 Tour de Chambre Romankoncert med Tine Høeg og Simon Brinck
Kl. 13.50-14.05 Pause
Kl. 14.05-14.50 Jonas Eika (DK)
*Vi tager forbehold for ændinger i programmet
SIGNE AMTOFT (DK)
Vært / Store Scene / Kulturværftet /
Signe Amtoft er uddannet fra DRs talenthold og har en bachelorgrad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.
Hun har været radiovært på DR P2, P3 og P8 Jazz og tv-vært på eSuperligaen på Canal 9 og Premier League hos TV3 Sport.
Signe er ligeledes forfatter til bogen Noter om angst, som er en samling af fakta, essays og interviews om angst, samt til bogen Det ordner sig –Rejsedagbog fra en islandsk sommer.
NIVIAQ KORNELIUSSEN (GL)
Store Scene / Kulturværftet / Kl. 10-10.55
Niviaq Korneliussen repræsenterer et nybrud i den moderne grønlandske litteratur. Med romanen Blomsterdalen har hun manifesteret sig som en af de helt store litterære stemmer. Mød hende i samtale om romanen, der insisterer på at åbne op for det, ingen ellers vil tale om: de døde.
Hovedpersonen oplever det første selvmord, da hun er tretten. Selv vil hun begraves mellem de høje fjelde i Tasiilaq, hvor de navnløse grave på kirkegården i Blomsterdalen er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der skriger i den rene sne.
Blomsterdalen er en original og barsk roman om kærlighed, svigt og sorg. Om at insistere på at tale om alle de unge, der dør for egen hånd. Også selvom andre ikke vil tale om det.
Foto: Angu Motzfeldt
Niviaq Korneliussen (GL) f. 1990
Korneliussen debuterede med den banebrydende generationsroman HOMO sapienne i 2014, et stærkt portræt af en grønlandsk ungdom og en bog, som åbnede op for erfaringer om homoseksualitet, identitet og kærlighed.
Hun blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2015 og i 2021 modtog hun så den store nordiske pris for Blomsterdalen, som er hendes kun anden roman.
Niviaq Korneliussen arbejder aktivt med at få unge grønlænderes øjne op for litteraturens verden og rejser landet rundt og afholder skriveworkshops. Hun indgår også i et skrivesamarbejde med Arctic Action, der har fokus på at øge unge danskeres bevidsthed om Grønland.
Emneord: identitet, queerteori, minoritet, selvmord, psykisk sårbarhed, kulturforståelse, Danmark-Grønland, rigsfællesskabet
Læs også forfatterweb.dk/oversigt/korneliussen-niviaq
SEBASTIAN NATHAN (DK)
Store Scene / Kulturværftet / Kl. 11.15-12.00
Honey Moon er en digtcyklus, der særligt kredser om ung kærlighed, om at blive forladt og om længslen, som bærer noget smukt i sig.
Mens det er sommer i Honey Moon er det blevet vinter i Nathans anden digtsamling Engle (2024).
Her er en psykisk diagnose og de symptomer, digterjeget har, startskuddet. Psykisk sårbarhed og det at blive båret frem af vennernes fællesskab, mens der hele tiden synes at være en engel til stede, er omdrejningspunktet.
Jeg vil gerne have lov til at være her, står der. Engle stiller implicit spørgsmål om, hvem der ejer definitionsretten af, hvad der er virkeligt. Og hvor man hører til, når den smerte, man bærer på, ikke sidder i benene, men i øjenkrogene: fucking ensomme./og følelsernes dybde/hallo.
Emneord: dansk samtidslyrik, psykisk sårbarhed, omsorg, ung kærlighed, venskaber, fællesskaber.
Læs også forfatterweb.dk/nathan-sebastian
Han er 27, bor i Københavns Nordvest-kvarter og skriver digte om engle. Sebastian Nathan tilhører en ny generation af digtere, der ikke er bange for at være oprigtige. ”Det er ikke banalt eller naivt at tro på noget, der er smukt. jeg tænker på det sårbare som et oprør. ømhed er en ægte, vigtig og skøn politisk kraft. teksten er et alternativ, der er ved at blive formuleret, den fyldes af det vi savner,” siger Nathan selv.
Sebastian Nathan (f. 1996) debuterede i 2021 med digtsamlingen Honey Moon, som han både modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris og blev shortlistet til Bogforums Debutantpris for.
Sebastian Nathan er en af de klareste, reneste stemmer i den unge danske poesi. Hans anden bog lever fuldt ud op til den imponerende debut. …
Ægteskabet mellem Nathan og poesien står i fuldt, krystallinsk henkastet flor. Han kan mirakuløst slippe afsted med alting
- Weekendavisen
I Sebastian Nathans anden udgivelse, Engle, beviser han, at han ikke blot er et talent, men en virkelig digter, der med sproglig lethed skriver om et tynget sinds forsøg på at finde sin plads i verden.
- Kristeligt Dagblad
TOUR DE CHAMBRE
Store Scene / Kulturværftet / Kl. 13.00-13.50
ROMANKONCERT MED TINE HØEG (DK) & SIMON BRINCK (DK)
Tine Høeg har på kort tid markeret sig som en af dansk litteraturs vigtige nye stemmer. Med humor og stor sensibilitet skriver hun om voksenlivets ambivalens, om kærlighed, om forventninger til sig selv og sine omgivelser.
Med romankoncerten har Tine Høeg i samarbejde med Simon Brinck forvandlet romanen Tour de chambre til et musikalsk heartbreak. Her bliver man budt velkommen til et fortættet og intimt lydunivers. En roman, der bliver til et nyt værk.
Tour de Chambre er en roman om ung kærlighed, venskaber, begær - også efter at skabe noget nyt. Asta har aldrig kunnet fortælle det til sin veninde Maj. Hvordan det egentlig var mellem hende og Majs kæreste August. Nu er det 10 år siden, han døde, og Asta bliver indbudt til en mindehøjtidelighed. Og så vender tiden med August, dér på kollegiet, med al kraft tilbage.
Emneord: remediering, performance, dansk samtidslitteratur, begær, voksenliv, kærlighed.
Læs også: https://forfatterweb.dk/hoeg-tine https://gutkind.dk/i/interview-med-tine-hoeg/
Et venskab er en kærlighedsrelation, som kan være lige så kompleks som den romantiske - Tine Høeg om
Tour de Chambre
JONAS AIKA (DK)
Store Scene / Kulturværftet / Kl. 14.05-14.50
Jonas Eika er en af dansk litteraturs skarpeste stemmer. Som den yngste nogensinde modtog Eika Nordisk Råds litteraturpris i 2019 for novellesamlingen Efter solen.
Eikas forfatterskab er præget af en stærk form- og genrebevidsthed, og det kredser ofte om en kritisk undersøgelse af samfundskræfter, overdrevet behov for fremdrift og om normer.
På NORD får I et allerførste indblik i Jonas Eikas kommende roman. I Åben himmel følger vi en række kvinder fra den religiøse bevægelse beginerne, i et lille beginehus i byen Liège. De kæmper mod forfølgelsen fra Kirken, og de må slutte sig sammen med byens fattige og marginaliserede i en stor, messiansk opstand.
Fortællingen er centreret omkring den unge, lidt generte begine Ida, der gradvist træder frem som en slags modvillig profet. Hun begynder at få visioner,
blandt andet om den unge Jomfru Maria, der kæmper imod et bureaukrati af engle, hvilket udvikler sig til et selvstændigt handlingsspor i bogen.
Åben himmel er en undersøgelse og en radikal genforhandling af nogle af de kristne grundfortællinger, der stadig præger vores kultur i dag. Det er en genreeksperimenterende, historisk roman om skam, begær og alt det vidunderlige og besværlige ved at skabe et nyt, politisk fællesskab.
Emneord: Litterær aktivisme, politisk litteratur, nye samfundsformer, den historiske roman, ny dansk litteratur.
Læs også forfatterweb.dk/oversigt/eika-rasmussen-jonas
LYST TIL AT BLIVE HÆNGENDE?
TALEREVENT
Store Scene / Kulturværftet / Kl. 15-16
Kender danske og grønlandske unge for lidt til hinanden? Til talereventet får de lejlighed til at komme lidt tættere på hinanden, når op til 12 danske og grønlandske unge holder taler for publikum. De taler om det, der betyder noget, det, der rør sig, det, der bare må ud.
Der bliver mulighed for at heppe, huje og fejre det frie ord.
NORD LATE FRIDAY
Store Scene / Kulturværftet / Kl. 16-22
Fredagen fortsætter med en scenesamtale med bl.a. Naja Marie Aidt og et levende event, hvor vi stiller skarpt på venskaber. For på NORD er du blandt venner. Her deltager bl.a. Linea Maja Ernst, Dy Plambeck, Sebastian Nathan med flere.
Vi slutter fredagen af med litteratur & drinks kl. 20.00-22.00
hvis træerne springer ud er det et vindue en mulighed for modstand
hjertet er hårdt som en coladåse det er ikke umuligt at ødelægge
fuglene sidder ikke i grenene jeg leder efter et hjem i alt dette en hånd, en pyt en planet
- fra Engle af Sebastian Nathan
PRAKTISK INFO
Ønsker du at tage din gymnasieklasse med til NORD – Nordisk Litteraturfestival?
Billetter skal bestilles på forhånd. Bestilling via mail til Louise Klingenberg: lkl65@helsbib.dk (Vær opmærksom på, at enkelte billetter til gymnasieprogrammet frigives til ikke-gymnasialt publikum)
Pris for en klasse (op til 30 elever og 2 lærere): 750 DKK.
Billetten giver også adgang til festivalens program lørdag d. 14. september 2024.
Der vil blive taget fotos og optaget video på festivalen.