Helsingor Kommune, resultater & indsatser 14-17

Page 1

& INDSATSER

2014-2017


Dagtilbud Skoler

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fælles for skoler og dagtilbud

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tidlig indsats for børn og unge Uddannelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Erhverv og arbejdsmarked Kultur og turisme Idræt og fritid

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

........................................................................

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Medborgerskab og frivillighed Den særlige sociale indsats Sundhed

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Natur og klima Byudvikling Byggeri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Administrative og tværgående indsatser Image og markedsføring

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Helsingør Kommunes økonomi

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Helsingør Kommunes politikker

2

. . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4 8

14 18 24 28 34 38 40 42 44 52 54 56 62 68 70 72


Kommunaldirektørens forord Helsingør Kommunes resultater og indsatser i byrådsperioden 2014-2017 giver et overblik over nogle af de beslutninger, som Helsingør Byråd har truffet, og som organisationen Helsingør Kommune har ført ud i livet. De medtagede afsnit skal ikke forstås som en udtømmende oversigt over alle driftsopgaver, der vedrører borgere og erhvervsliv, men mere som et nedslag på særlige indsatser, der giver et billede af kommunens resultater og virke. Kataloget er opdelt efter emner, og kan både læses i sin fulde længde eller som opslag på de områder, som du er særligt interesseret i. Rigtig god læselyst. Stine Johansen Kommunaldirektør April 2017

3


NETVÆRKSLEDELSE STYRKER LEDELSEN PÅ DAGOMRÅDET Netværksledelse er indført på hele dagområdet. Det betyder, at daglederne er gået fra at være en høringspart til at være en sparringspart mellem Center for Dagtilbud og Skole, direktionen og Byrådet. Organiseringen giver et løft i ledelseskompetence, styrker videndelingen mellem daglederne og sikrer en bæredygtig og fleksibel ledelsesstruktur, der løbende kan tage højde for nye krav og forventninger til dagtilbuddene. Lederne oplever stor tilfredshed med det forpligtende element i netværksmodellen. De har fået bedre møder, mere indflydelse, større fællesskabsfølelse, og de enkelte lederes individuelle kompetencer kommer bedre i spil. Netværksledelse bygger på et politisk ønske fra 2014 om at styrke ledelserne i kommunens dagtilbud og give dem mere indflydelse. Netværksledelse blev en realitet fra 1. august 2016.

4


ALLE DAGTILBUD SAMT TIKØB SKOLE OG SFO ER BLEVET DGI CERTIFICERET Alle dagtilbud samt hele matriklen på Tikøb Skole er blevet DGI certificerede pr. 1. oktober 2016. Som DGI dagtilbud sætter man nye standarder for, hvordan fysisk aktivitet bliver en succesfuld del af hverdagen på tværs af institution-, familie-, fritids- og eventuelt foreningsliv. Alle dagtilbud har udarbejdet bevægelsespolitiker og bevægelse er blevet indarbejdet som en naturlig del af hverdagen. Alle pædagogiske medarbejdere har derudover deltaget i uddannelsesforløb. Dagtilbuddene recertificeres årligt. Byrådet besluttede i 2014, at alle dagtilbud skal DGI certificeres, hvilket styrker sundhed og bevægelse på dagområdet og understøtter kommunens mål om sunde aktive borgere.

DAGTILBUD

5


LÆSELEG STYRKER BØRNS SPROG OG SOCIALE FÆRDIGHEDER I fem af kommunens dagtilbud, som har børn med særlige sproglige udfordringer, er der i perioden 2013-2016 blevet arbejdet med projektet ”Læseleg” for børn i alderen 3-5 år. Projektet har søgt at fremme Helsingør Kommunes vision om en tidlig indsats både i hjemmet og i dagtilbuddet for at styrke børnenes dansksproglige kompetencer. 156 børn på 3-4 år og 114 femårige har deltaget i Læselegsgrupper. Man har stort set alle steder set en positiv udvikling i børnenes sprogvurderinger. De 3-4 årige børn har stort set alle i væsentlig grad forbedret deres kommunikative kompetencer, så de nu er i stand til at deltage i sociale sammenhænge og udvikle deres sproglige kompetencer. Størstedelen af de femårige børn har forbedret deres kommunikative kompetencer i en sådan grad, at de nu er aktive deltagere i sociale sammenhænge. Med budgetforliget for 2017 besluttede man, at to læselegspædagoger skulle føre projektet videre i 2017 og fortsætte implementering og opstart af Læseleg i alle Helsingør Kommunes dagtilbud. I 2017 bliver der blandt andet arbejdet med implementering af mini-Læseleg for børn i vuggestuealderen for at styrke den tidlige indsats, opsamling af erfaringer samt overgangen til SFO og skole.

6


ANALYSE AF DAGOMRÅDET SKAL GIVE NY STRUKTUR OG HØJERE KVALITET I budgetaftalen for 2017 besluttede Byrådet at iværksætte en analyse af dagområdet i Helsingør Kommune. Analysen skal give et samlet overblik over dagtilbudsområdet, opstille en vision og komme med et forslag til en fremtidig udvikling af området. Formålet er, at man i højere grad skal kunne træffe langsigtede og strategiske beslutninger på dagområdet, så området fortsat vil være præget af bæredygtighed, høj kvalitet, udvikling og fleksibilitet. Analysen består dels af en kortlægning af hele dagområdet, herunder ressourceforbrug, bygningsmasse, børn og kapacitet samt en masterplan, der blandt andet skal indeholde en sammenhængende vision for udvikling af dagområdet. I hele processen er der fortsat fokus på, hvordan en fremtidig struktur kan sikre en høj kvalitet og samtidig være fleksibel i forhold til et faldende børnetal.

DAGTILBUD

77


8


”BOOST – INNOVATIV SKOLE I HELSINGØR” STYRKER ELEVERNES INNOVATIVE OG KREATIVE KOMPETENCER Boost skal styrke alle kommunens elever i at udvikle de faglige, personlige, kreative og innovative kompetencer, der bliver brug for i det 21. århundrede. Boost gennemføres over tre år og er støttet af A.P. Møller og hustru Chastine MC-Kinney Møllers fond til almene formaal med 11,8 mio. kroner. Samlet set har projektet et budget på ca. 30 mio. kroner. Projektet udvikles og gennemføres i et partnerskab mellem Helsingør Kommune, Professionshøjskolen Metropol og nonprofit organisationen Index: Design To Improve Life.

BOOST ER STARTET OP I 2015 OG KØRER I TRE SPOR: Innovationsspor: Skolerne har gennemført to udfordringer og to battles i løbet af 2016 og 2017. Vinderprojektet ved battle i foråret 2016 ’Velkomstkuffert til flygtningebørn’ blev udstillet i forbindelse med New York Design Week i foråret 2016. Kompetencespor for medarbejdere: 830 lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere med selvstændigt ansvar for understøttende undervisning har gennemført grundkursus og udvidet kursus i kompasset. 65 lærere er i 2016 begyndt opkvalificering i undervisningsfag. I alt skal 120 lærere opkvalificeres. Ledelsesspor: Der er udviklet et særligt diplommodul i faglig ledelse med fokus på anvendelse af data og evaluering. Omdrejningspunktet for den faglige ledelse er ledelse i og af læringsmiljøer.

SKOLER

9


INKLUSION ER BLEVET TIL VIRKELIGHED PÅ ALLE SKOLER OG I DAGTILBUD Helsingør Kommunes inklusionsstrategi Inklusion2016 er blevet til virkelighed på alle skoler og i dagtilbud. Personalet på børne- og ungeområdet har deltaget i kompetenceudvikling i blandt andet værktøjerne med den fælles metode LØFT (Løsningsfokuseret tilgang), Børnelineal og Familiedialog for at blive parate til at styrke fællesskaber og inkludere flere elever. Der er uddannet 60 inklusionsvejledere og 14 udgående ressourcepersoner, som i samarbejde med forældre og det daglige personale i skolerne skal sikre, at inklusionen er en succes. I efteråret 2016 fik inklusionsindsatserne et servicetjek, der bl.a. viste, at der er etableret en fælles forståelse af inklusion og skabt et fælles sprog, men at vi nu skal fokusere endnu mere på supervision til lærere og pædagoger i de konkrete læringsmiljøer. Strategien Inklusion2016 blev indført 1. august 2014 for at sikre de bedst mulige betingelser for arbejdet med øget inklusion.

10


ÅBEN SKOLE INDDRAGER LOKALSAMFUNDET I SKOLEN – OG OMVENDT Den åbne skole har fået en god start i Helsingør Kommune. Det betyder, at skolerne nu samarbejder med både foreningsliv, erhvervsliv og kulturinstitutioner om at udvikle læringsforløb, der inddrager lokalsamfundet i skolen. Virkeligheden er kommet ind i skolen, og skolen ud i virkeligheden. En opgørelse af samarbejdet i forbindelse med den åbne skole for 2015 viser, at skolerne i Helsingør Kommune har indgået ca. 572 aftaler med virksomheder, idrætsklubber, uddannelsesinstitutioner, foreninger, interesseorganisationer m.fl. Som eksempler på etablerede forløb kan nævnes HH skole- og kultursamarbejdet, som i alt 1981 danske og svenske elever har deltaget i på tværs af sundet i 2016, samt den 3. dimension, som er et samarbejde med Forsyning Helsingør, der har fokus på bæredygtig og energirigtig anvendelse af ressourcer for udskolingselever.

SKOLER

11


12


LEARNING & ADVENTURE CAMP MOTIVERER DE UNGE TIL AT LÆRE 30 elever på 7.-8. klassetrin deltog i Learning & Adventure camp i 2015, mens 33 deltog i 2016. Eleverne var udvalgt på baggrund af et behov for et fagligt løft i dansk og matematik, samt et behov for at øge deres motivation for læring. Elever og forældre giver udtryk for, at campen har flyttet de unges motivation og tilgang til både skolegang og fagene dansk og matematik. Samtidig har campen haft betydning for de unges sociale liv, da de har mødt andre unge, som kæmper med de samme udfordringer i hverdagen som dem selv. I budgetforliget 2015-2018 blev der afsat 140.000 kroner til gennemførelse af denne camp. Kommunen har selv i 2015 udviklet konceptet for campen, der i sin faglige tilgang er inspireret af bl.a. True North, som er et forskningsbaseret læringssystem, der skal hjælpe med at forbedre undervisning og læring.

MÅLET ER NÅET: 85 % AF ELEVERNE ER SVØMMEDUELIGE EFTER H2O CAMP Skolernes svømmeundervisning blev efter sommerferien 2016 ændret til H2O-Camp, der er et intensivt undervisningsforløb på to uger. Campen gennemføres i samarbejde mellem skolerne, Helsingør Svømmeklub, Nordsjællands Kystlivredningstjeneste og Helsingør Kommunes Beredskab. I 2016 og 2017 vil i alt 1.967 elever fra 3., 4. og 5. klasse gennemføre H2O-Camp. Målet er, at 85 procent af eleverne skal være svømmeduelige efter anden campuge. Målet er nået, da resultatet fra 17. marts 2017 viser, at 86 procent af eleverne er svømmeduelige. Den nye model for svømmeundervisningen er en del af samarbejdet omkring den åbne skole, som udspringer af folkeskolereformen fra 2014.

SKOLER

13


14


ALLE SKOLER, DAGTILBUD OG ELEVER ER BLEVET DIGITALT OPGRADEREDE Det trådløse netværk på skoler er blevet opgraderet til nutidens standarder, og alle dagtilbud har etableret trådløst netværk. Desuden har alle skoleelever nu en personlig computer. Skolerne afprøver løbende nye digitale undervisningsmetoder. Alle skolerne arbejder med programmet MeeBook, som er et elektronisk lærings- og elevplansværktøj. Udvalgte skoler arbejder desuden med læringsredskabet Knowmio. Kommunen tiltrådte i 2015 det fælles kommunale udbud på en ny brugerplatform for hhv. skoler og dagtilbud, som forventes implementeret på skoler i 2018 og i dagtilbud i 2020. I 2015 vedtog Børne- og Uddannelsesudvalget en plan for det strategiske arbejde med at udvikle børn og unges digitale kompetencer for at kunne begå sig i en global fremtid. Byrådet bevilgede i 2015 ca. 30,0 mio. kroner til arbejdet.

FLERE INDBERETTER MAGTANVENDELSER - OG DET SAMLEDE ANTAL FALDER Flere kommunale enheder indberetter magtanvendelser. I alt 25 enheder indberettede i 2016 mod 17 enheder i 2015. Der er desuden sket et fald i antallet af magtanvendelser siden sommeren 2016. Det skyldes blandt andet et markant fald i antallet af indberetninger på Specialskolen Løvdal/Bregnehøj fra foråret til efteråret, hvor der blev foretaget 35 indberetninger i foråret mod 15 i efteråret. Medarbejdere på Specialskolen Løvdal/Bregnehøj har været på kompetenceudvikling i konfliktnedtrapning og konflikthåndtering. Kommunen har i 2016 sat fokus på indberetninger og øget opmærksomheden på at få afdækket mørketal. Flere enheder er blevet bevidste om vigtigheden i at indberette og at registrere magtanvendelser korrekt.

FÆLLES FOR SKOLER OG DAGTILBUD

15


16


SYGEFRAVÆRET NEDE PÅ FEM PROCENT I DAGTILBUD OG SKOLER Sygefraværsprocenten for ansatte i dagtilbud og skoler er faldet fra 6,2 procent i juli 2015 til 5,3 procent pr. 1. november 2016. Pr. 1. marts 2017 ligger den samlede sygefraværsprocent på 5 procent. Det er bedre end forventet for dagtilbuddene og skolerne. Fokus på sygefravær har været prioriteret i Helsingør Kommune i flere år, og på skoler og i dagtilbud gælder det især, at lederne er blevet bevidste om hurtigt at følge op på sygefravær. Flere dagtilbudsledere har arbejdet med forebyggelse af sygefravær, og Forebyggelsesfonden har støttet lokale projekter i dagtilbud med ca. 1. mio. Ledere og medarbejdere i dagtilbud og på skoler arbejder fortsat på at nedbringe sygefraværet ved at deltage aktivt i de fælles initiativer, der er igangsat under kommunens projekt Nærvær og Trivsel og nu senest Rask og Glad.

BØRN OG UNGE SKAL HAVE ET LETTERE LIV I 2015 satte Helsingør Kommune gang i et stort Collective Impact-projekt Et lettere Liv - i samarbejde med Helsefonden og Socialt UdviklingsCenter. Collective Impact handler om at samle mange forskellige aktører i lokalsamfundet om at løse en kompleks problemstilling. I Helsingør Kommune er målet med indsatsen at mindske overvægten og fremme trivslen blandt børn og unge. Der er sat forskellige pilotprojekter i søen, bl.a. i forhold til 9-13 årige piger, som har brug for at løfte deres selvværd. Samtidig arbejdes der med at ’sy’ eksisterende indsatser i kommunen sammen, så de giver børn og unge et ekstra løft. Projektet styres af en bredt sammensat alliancegruppe, hvor der sidder repræsentanter for kommunen, erhvervslivet og foreningslivet - og privatpersoner. Det løber frem til 2019 og følges af Socialforskningsinstituttet i 12 år. SFI kigger på, om det lykkes for kommunen at bryde den sociale arv.

FÆLLES FOR SKOLER OG DAGTILBUD

17


18


OMSTRUKTURERING AF SSP HAR GIVET BEDRE SAMARBEJDER I forbindelse med budget 2016 gennemgik kommunens SSP (Skole, Social og sundhed og Politi) en omstrukturering for at gentænke og styrke det kriminalitetsforebyggende arbejde. Tilbagemeldinger fra politiet, skoler, uddannelsesinstitutioner, boligselskaber og andre af kommunens enheder på tværs viser, at samarbejdet er blevet styrket, og at koordinering af indsatser er blevet mere overskuelige. SSP indeholder indsatserne SSP, SSP+, Fritidspas samt værestederne CUBE og Tetriz.

6 UD AF 7 UNGE ER I JOB ELLER UDDANNELSE EFTER KONTAKT MED SSP+ SSP+ arbejder med målgruppen 18-25 årige for at sikre dem job, bolig og uddannelse. Siden 2013 har SSP+ været i kontakt med 76 unge, hvoraf de 60 nu er i job eller uddannelse og dermed har mindsket deres risiko for at ende i en kriminel løbebane.

TIDLIG INDSATS FOR BØRN OG UNGE

19


FREMSKUDT INDSATS HJALP BØRN MED SKOLEVANSKELIGHEDER I perioden 1. januar til 31. december 2016 var tre forebyggelseskonsulenter (socialrådgivere) ansat som udgående rådgivere på skoler og i dagtilbud. Målet var en forebyggende indsats for at nedbringe sygefravær og støtte skoler, dagtilbud og forældre til inklusion, og konsulenterne byggede bro mellem almenområdet og området for socialt udsatte gennem råd og vejledning til fagpersonale samt vejledte børn, unge og forældre direkte om skolevanskeligheder. Tiltaget fungerede udelukkende i de to mest udsatte skoledistrikter Helsingør og Snekkersten. Espergærde skoledistrikt ønsker også at være med hvis indsatsen genoptages.

PROJEKT LÆSELYST /LÆR FOR LIVET HAR LØFTET ANBRAGTE BØRN OG DERES PLEJEFAMILIER Siden 2014 har Projekt Læselyst sat særligt fokus på anbragte børns læsning og læring. Som en del af projektet har alle medarbejdere på området og 50 plejefamilier været igennem et todages forløb for i endnu højere grad at stimulere børnenes og de unges udvikling, og dermed deres forudsætninger for at kunne klare sig i skole- og uddannelsessystemet. Derudover har 23 børn fra Helsingør Kommune deltaget i de landsdækkende Lær for Livet camps i 2014-2016. 22 af børnene har løftet sig læringsmæssigt. Et eksempel er holdet fra 2015, hvor børnene løftede sig 0,78 læringsår i stavning, 0,88 i læsning og 1,13 i matematik. I 2014 gik en elev fra 42 procent rigtige til 84 i før/efter matematik-testen. Derudover svarede 86 procent at de havde fået mere selvtillid og 100 procent at de havde fået nye venner i 2015.

20


FLERE TIDLIGE INDSATSER HOS SPÆDBØRN Kommunens Tværfagligt Spædbørns Team (TST) har siden oprettelsen i 2013 hvert år modtaget meldinger om familier med spædbørn, der har behov for fagprofessionel hjælp ud over de normale sundhedsbesøg. I 2013 var tallet 60, i 2014 var det 51, i 2015 var det 73 og i 2016 blev forældrene til 67 børn henvist til kommunens eksisterende tilbud. Stigningen skyldes et højere kendskab til TST på tværs af kommunens centre og den generelle stigende bevidsthed om, at tidlig indsats allerede i barnets første leveår giver størst livskvalitet og samfundsmæssig værdi.

RESULTATER FOR FOREBYGGENDE TANDPLEJE LIGGER LANGT OVER REGION- OG LANDSPLAN Den Kommunale Tandpleje er fra 2013 til 2016 gået fra en andel på 49,8 procent til 54,66 procent af 18-årige, som aldrig har haft huller i tænderne. Til sammenligning ligger tallet i Region Hovedstaden på 50,5 procent og i hele Danmark på 45,5 procent. Resultatet er nået gennem en prioritering af den forebyggende behandling, bl.a. gennem bedre dialog med forældre.

TIDLIGE BARSELSBESØG REDUCERER INDLÆGGELSER AF SPÆDBØRN Siden 2013 har Sundhedstjenesten været på besøg hos alle nybagte mødre, der bliver sendt hjem fra sygehuset inden for 72 timer efter fødslen. Tendensen er, at både førstegangsog flergangsfødende udskrives tidligere og tidligere. En tidlig evaluering af indsatsen fra 2014 viste et fald i antallet af genindlæggelser af spædbørn inden for den 1. måned i forhold til tidligere år.

TIDLIG INDSATS FOR BØRN OG UNGE

21


94 PROCENT ER KOMMET VIDERE MED HJÆLPEN FRA TUBA TUBA er et tilbud til unge i alderen 14-24 år, der er vokset op i et hjem, hvor der er eller har været et misbrug. En status fra januar 2017 viser, at ud af de 33 unge, som har afsluttet deres forløb, svarer 31 af dem, at de har fået hjælp efter behov, heraf 23 af dem i meget høj grad. Tilbuddet begyndte i 2015, og i 2016 var der i alt 92 unge, der fik hjælp af kortere eller længere varighed. I januar 2017 var der 46 unge, der får hjælp gennem TUBA.

FLERE OG FLERE UNGE MISBRUGERE FÅR HJÆLP I HELSINGUNG Det kommunale tilbud Helsingung får hvert år kontakt til et stigende antal unge med overforbrug af rusmidler, og deres forældre. Helsingung har eksisteret siden 2009, og er gået fra kontakt til 60 unge, hvor ingen var under 18 år, til ca. 120 unge i behandling om året i årene 2014-2016, hvoraf 30-40 er under 18 år. I 2017 er tallet allerede 113 unge i årets første kvartal, hvilket kan skyldes arbejdet med rusmiddelhandleplanen. 70 procent af de unge, som kommer i Helsingung, fastholder job og uddannelse, og 18 procent starter job og uddannelse, mens de er i Helsingung. Helsingung er desuden tovholder for Rusmiddelplanen, som har betydet, at de fleste skoler og uddannelsesinstitutioner har fået en rusmiddelpolitik. Derudover har Projekt Street Walking skabt kontakt til 50 unge med minoritetsbaggrund, og heraf er 12 i eller på vej ind i et rusmiddelbehandlingsforløb. Helsingung er det eneste rusmiddelbehandlingstilbud på landsplan, som har succes med at skabe kontakt til unge med minoritetsbaggrund. Derudover har Helsingung udviklet de to selvmonitoringsapps HashTrack og Alkotrack, som fungerer som en øjenåbner for de unge og som en genvej til at søge professionel hjælp, og Samtaleguiden har gjort det nemmere for lærere og pædagoger at tale med de unge om rusmidler – og dermed kommer flere i behandling.

22


ØGET TRYGHED OG MINDRE BANDEKRIMINALITET I BOLIGOMRÅDER Beboere og frontmedarbejdere oplevede i starten af byrådsperioden en meget rå adfærd hos helt unge i og omkring Vapnagård. Med Helhedsplanerne, samt etablering af et midlertidigt Vapnagård-netværk, blev der skabt grobund for et samarbejde mellem de kommunale enheder, politiet og boligområder. Det resulterede i etableringen af det socialpædagogiske tilbud CUBE, hvorefter den unge gruppe kom væk fra gaden. Derudover blev der nedsat et udvalg for tryghed og forebyggelse, der også har peget på, at samarbejde og en tidlig indsats er essentiel for at skabe tryghed samt sat fokus på den proces, der nu er startet op i Nordvest med fokus på meget intens borgerinddragelse.

BEREDSKABSKADETTER GØR LOKALOMRÅDERNE MERE TRYGGE

CUBE HJÆLPER BØRN OG UNGE VÆK FRA KRIMINALITET OG BANDER

Siden 2015 har SSP, Nordsjællands Brandvæsen og Helsingør Beredskab udannet 28 beredskabskadetter blandt de 13-17 årige fra kommunens udsatte boligområder. Projektet styrker de unges forhold til beredskabet, udvikler deres sociale kompetencer og færdigheder, styrker deres selvværd og selvtillid og giver dem en større ansvarsfølelse for lokalområdet. Forløbet har givet positiv feedback fra skoler og forældre, som kan mærke forskel på de unges opførsel, og flere samarbejdspartnere ønsker at indgå i et samarbejde med SSP for at få bedre relationer med de unge.

Det socialpædagogiske tilbud CUBE blev etableret i slutningen af 2015. Målgruppen er børn og unge i alderen 12-17 år, som har svært ved at passe ind i kommunens ordinære tilbud. Cube har et særligt fokus på at støtte de unge i deres skolegang og fritidsliv bl.a. ved hjælp af mentorstøtte, fritidsjobs og et alternativ til den gadeorienterede livsstil for at forhindre dem i at ende i kriminalitet eller bandemiljøet. Indsatsen er netop blevet nomineret af Nordsjællands Politi til Den Kriminalpræventive Pris 2017 med begrundelsen: ”Efter Nordsjællands Politis opfattelse har Cube medvirket til at forebygge, at udsatte unge mennesker begår kriminalitet eller udviser afvigende adfærd. Desuden har Cube gjort en forskel for borgernes oplevede tryghed i det socialt udsatte område Vapnagaard i Helsingør.”

TIDLIG INDSATS FOR BØRN OG UNGE

23


24


25 PROCENT FÆRRE UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP Antallet af unge mellem 18-30 år på uddannelseshjælp er faldet med ca. 25 procent fra 545 unge i januar 2014 til 408 i januar 2017. Målet er bl.a. nået ved, at man har samlet indsatsen for unge mellem 18-30 år i Jobcenter Unge på Erhvervsskolen på Rasmus Knudsens Vej, hvor ca. 22 medarbejdere har ansvaret for indsatsen. Indsatsen sker i et uddannelsesmiljø i tæt samarbejde med UU Øresund, Helsingung, SSP, Erhvervsskolen samt de øvrige centre i Helsingør Kommune.

TURISMEKURSUS HJÆLPER UNGE LEDIGE I ARBEJDE I HELSINGØR OG HELSINGBORG Unge mellem 18-30 år på uddannelseshjælp, der har brug for motivation og afklaring inden for servicebranchen, er de seneste tre år blevet tilbudt et forløb i et samarbejde mellem Helsingør og Helsingborg kommuner. Formålet er at motivere unge til at uddanne sig og arbejde inden for servicebranchen, bl.a. ved at arbejde med metoder og redskaber fra arbejdet som guide. 30-40 unge har indtil videre deltaget i forløbet og efterfølgende er mere end 70 procent begyndt på en uddannelse eller kommet i beskæftigelse.

UDDANNELSER

25


ELEVER FASTHOLDES PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Byrådet afsatte i budget 2015 og frem et beløb til en særlig fastholdelsesindsats på ungdomsuddannelserne. Bl.a. skal en fastholdelsesvejleder i UUØresund primært have fokus på unge på erhvervsuddannelserne, hvor frafaldet generelt er størst. Vejlederen har opbygget et tæt samarbejde med alle erhvervsskoler i Nordsjælland og flertallet af skoler i Region Hovedstaden. Vejlederen følger som den første op på alle frafaldshenvendelser på EUDområdet. De unge opsøges inden frafaldet og hjælpes til at fortsætte eller til at skifte uddannelse uden afbrydelse, hvis det er muligt. Det gælder både i starten af den unges erhvervsuddannelse og senere, hvis samarbejdet med uddannelsesvirksomheden går galt.

CATCH – EN NY UDDANNELSE DER FORBINDER TEKNOLOGI OG KUNST Byrådet har afsat en 3-årig bevilling til opstarten af den kreative uddannelsesplatform CATCH , der kombinerer teknologi, kunst og videnskab. CATCH samarbejder med bl.a. universiteter, erhvervsskoler, gymnasier, kulturinstitutioner, kunstnere, og erhvervsliv. CATCH skal skabe nye uddannelsesmuligheder og nye muligheder for innovation og iværksætteri. Flere uddannelses- og samarbejdsforløb er sat i gang i 2017 i samarbejde med Kunstakademiets Designskole, IT-Universitetet, DTU og Københavns Universitetet.

26


HAMLETS TALENTPRIS TRÆKKER TALENTER FREM Helsingør Kommune indstiftede i 2015 Hamlets talentpris. Med en præmie på 10.000 kroner til vinderne ønsker kommunen at støtte op om unge, der har et særligt talent. Prisen uddeles i april 2017 for tredje år i træk indenfor fem kategorier: Iværksætteri, håndværk, science, sport og kunstnerisk talent. Dommerpanelet udgøres af bl.a. lokale erhvervsledere.

UDDANNELSER

27


28


OVER HALVDELEN AF LEDIGE JOBPARATE PÅ JOBSØGNINGSFORLØB KOM I JOB Antallet af ledige jobparate skal bringes ned, og Byrådet har i perioden 2016-2018 bevilget penge til to jobformidlere, der bl.a. har startet et intensivt jobsøgningsforløb for borgerne. Metoden bygger på tættere kontakt til den ledige og til virksomheder for at skabe jobmatch. 68 borgere har været omfattet af indsatsen, og heraf er 36 borgere kommet i selvforsørgelse. Det svarer til en beskæftigelseseffekt på 53 procent.

TIDLIG INDSATS OVER FOR SYGEMELDTE BORGERE Sygedagpengeenheden har fokus på optimering af den tidlige indsats over for borgere, som sygemeldes. Det øgede fokus har bevirket, at arbejdsgange er blevet ændret og optimeret, ligesom der er blevet rettet yderligere fokus på arbejdsfastholdelse med henblik på at undgå, at borgere mister deres arbejde ved sygemeldinger. Byrådet har bevilget yderligere en fastholdelseskonsulent, og en status viser, at den øgede indsats, i en periode på tre måneder, enten har forebygget at 16 borgere er blevet sygemeldt eller har sikret, at sygemeldte er kommet hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.

ARBEJDSMARKED

29


FLERE END 100 LEDIGE FIK JOB EFTER JOBMESSER For at skabe gode muligheder for at matche virksomheder og ledige har Helsingør Kommune i samarbejde med Helsingborg Kommune afholdt to store jobmesser i oktober 2016 og marts 2017. Flere tusinde danske og svenske ledige har deltaget i jobmesserne, og flere virksomheder (22 i oktober 2016 og 33 i marts 2017 på dansk side) har deltaget. Jobmessen har skabt gode muligheder for jobmatch for alle parter. Virksomhederne har haft mulighed for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft og komme i dialog med de ledige. De ledige har afleveret deres CV til arbejdsgivere og er blevet inspireret til job, som de kan opkvalificeres i, i samarbejde med jobcenteret. I 2016 kom 100 borgere tilsammen på dansk og svensk side i beskæftigelse som følge af jobmessen. I 2017 forventes 100 at komme i beskæftigelse alene på dansk side.

FLERE FLYGTNINGE I JOB Helsingør Kommune har siden 2015 modtaget 303 nye flygtninge. I april 2016 var kun tre procent af flygtningene i ordinært job eller uddannelse. Med en investering i en forstærket flygtningeindsats er andelen af flygtninge i ordinært job, IGU (integrationsgrunduddannelse) eller uddannelse steget til 20 procent (pr. 31. marts 2017). Hertil kommer, at 84 procent er i aktivering/danskuddannelse og hhv. 3 og 30 procent er i løntilskudsjob og virksomhedspraktik. Helsingør Kommune ligger nu lidt bedre end landsgennemsnittet. Der er dog mål om en beskæftigelsesgrad på 60 procent efter 3 år. Den beskæftigelsesrettede indsats starter, mens flygtningene er på asylcentrene, og alle flygtninge indgår i en virksomhedsrettet indsats. Der er etableret samarbejde med over 100 virksomheder, og der opbygges i øjeblikket et frivilligt mentorkorps af 50-70 erhvervsledere og erfarne erhvervsfolk, som via deres netværk skal vise flygtninge vejen til job.

30


15 LEDIGE FANDT JOB VIA JOBDATING JU har indført en ny indsats for at hjælpe ledige i job ved at afholde jobdating-møder mellem virksomheder og ledige. I 2016 er der afholdt fire jobdating-møder med udvalgte brancher og virksomheder. To møder var med et svensk firma, der arbejder inden for serviceområdet – de to andre møder var inden for pleje og administration. Ved jobdating-møderne bliver de ledige guidet ind til bestemte brancher eller virksomheder med rekrutteringsbehov. Jobdatingmøderne har bevirket, at ca. 15 borgere er kommet direkte i job, og mange har fået et klarere billede af, hvilke opkvalificeringsforløb de skal igennem for at få jobbet.

VIRKSOMHEDSBESØG OG DIALOG GIVER BEDRE ERHVERVSSERVICE

ERHVERVSSKATTER OG AFGIFTER ER FJERNET ELLER SÆNKET.

Helsingør Kommune har gennem flere år arbejdet på at kunne tilbyde erhvervslivet gode vilkår, bl.a. ved at styrke dialogen. I perioden 2015-2016 er der foretaget i alt 375 virksomhedsbesøg af erhvervskonsulenter fra One Stop Erhvervsservice. Herudover er der etableret en række tilbud for at støtte den positive erhvervsudvikling. Kommunen afholder for eksempel dialogmøder, konferencer og nytårskure og gennem nyhedsbreve, informationsmøder og den nye Facebookside for Erhverv får virksomhederne direkte adgang til relevante informationer.

Grundskyldspromillen er sænket med 2,32 promillepoint fra 2014 til 2017, så den nu er på 28,5 promille. Dækningsafgiften er reduceret, så den i 2017 er på 6,8 promille, ligesom både byggesagsgebyret og afgiften for udeservering er fjernet. Som et resultat af den nye udbudsog indkøbspolitik, som blev vedtaget i 2016, er der den 1. januar 2017 indført elektroniske leverandørlister, der skal sikre mere konkurrence og gennemsigtighed ved byggeopgaver. Systemet er indført i tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv og 155 virksomheder er tilmeldt pr. 5. april 2017.

ARBEJDSMARKED

31


ERHVERVSOMDØMMET ER BLEVET BEDRE

I perioden 2013-2016 er Helsingør Kommunes omdømme på erhvervsområdet forbedret viser en række målinger. Helsingør Kommune er gået fra en placering som nr. 96 til nr. 73 i Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse og fra en placering som nr. 83 til nr. 67 i Dansk Byggeris undersøgelse. Og når det gælder dialog og kommunikation mellem erhvervsliv og kommune, så er fremgangen stor: Fra en plads som nr. 95 i 2013 til en plads som nr. 43 i 2016 – en stigning på 52 pladser jf. Dansk Industris årlige benchmarkanalyse.

UDVIKLING AF KOMMUNENS STYRKEBRANCHER SKAL GIVE FLERE ARBEJDSPLADSER Virksomheder, investeringer, kvalificeret arbejdskraft og turister skaber vækst og beskæftigelse i både regionen og i Helsingør Kommune. Derfor arbejdes der med at udvikle erhvervslivets kompetencer – hovedsageligt indenfor de brancher der står stærkest lokalt. I Helsingør Kommuner skabes der flest jobs i:

1. Handel, som fra 2013 til 2014 steg med 40 job svarende til ca. 1 procent 2. ”Kultur-, besøgs- og oplevelseserhverv”, der fra 2013 til 2014 steg med 126 job svarende til 8,7 procent. 3. Plastfremstilling, der i 2013-2014 oplevede en fremgang på 29 jobs svarende til 3 procent. Samlet er antallet af private lønmodtagere i job i Helsingør Kommune steget med 235 fuldtidsstillinger og 186 deltidsstillinger fra 2013-2015.

32


118 PROCENT FLERE NYSTARTEDE VIRKSOMHEDER Antallet af nystartede virksomheder i Helsingør Kommune vokser år for år. Det er en udvikling, som Helsingør Kommune støtter op om. Derfor er der bl.a. igangsat et mentorkorps, gratis iværksætterog vækstrådgivning samt månedlige iværksættercafeer. Målsætningen er, at der etableres flere nye virksomheder, og at de nye virksomheder hjælpes bedst muligt, så endnu flere overlever efter 3 år. I perioden 2013-2016 er antallet af nystartede virksomheder (A/S, ApS og IVS) steget med 118 procent fra 148 i 2013 til 322 i 2016. Overlevelsesraten for nystartede virksomheder, der stadig er i gang efter 3 år, ligger stabilt på ca. 52 procent.

28 MILLIONER SPARET VED ØGET KONKURRENCE Kommunen har med etablering af en central afdeling for Udbud og Indkøb haft et klart fokus på at indhente besparelser via konkurrence og udbud. Der har været gennemført konkurrencer og udbud i perioden 1. januar 2014 - 31. juli 2016, der samlet set giver en besparelse på 28 millioner frem mod 2020. Et nyt brugervenligt elektronisk indkøbssystem, skal gøre det nemmere at handle ind via de fælles indkøbsaftaler og sikre at aftalerne benyttes ved indkøb.

ARBEJDSMARKED

33


34


KULTUREN SKABER VÆKST FOR MILLIONER De sidste 4 år har været kendetegnet ved mange investeringer i kulturen. De mange festivaler, der bygger på områdets kernefortællinger, som eksempelvis Sundtoldsmarkedet, Knejpefestivalen, Passagefestivalen og Word-festivalen er kombineret med de større events, som Index-award og internationale koncerter. De er alle kulturaktiviteter, der er med til at gøre kommunen til et levende sted at bo. Kulturaktiviteterne er også med til at skabe et stigende antal eksterne besøgende: i alt gav turisternes forbrug 113 mio. kroner til Helsingør Kommune i 2016, hvor over 2 mio. turister besøgte kommunen. Vi har formået at skabe et godt omdømme, der tiltrækker nye investeringer (Hornbæk hoteller, Madmarked, Marienlyst Hotel, National Museets træskibe, osv.), større events og konferencer. Kultur og turisme tænkes ind mange steder i kommunen, bl.a. i byudvikling og erhvervsudvikling, hvilket skaber sammenhæng og inspiration.

KULTUR OG TURISME

35


PRISREGN OVER KULTURVÆRFTETS BIBLIOTEK Helsingør Kommunes biblioteker har modtaget tre store anerkendelser de seneste år. I 2014 fik to biblioteker i Europa vurderingen ”exeptional”, hvoraf Kulturværftets var det ene. Året efter kom Kulturværftets bibliotek med på listen over ”1001 exceptionel Libraries to see before you die”, og sidst men ikke mindst fik det prisen for ”Bedste Bogsamling” i 2016.

STOR STIGNING I UDENLANDSKE VIELSER

90 PROCENT AF ALLE SKOLEBØRN DELTAGER I KULTURINSTITUTIONERNES TILBUD Helsingør Kommune prioriterer samarbejde på tværs af centre blandt andet mellem skole- og kulturområdet. Derfor har indførelsen af ”Den åbne skole”, med den nye skolereform, været en succes. Antallet af kommunens skoleklasser, der deltager i kulturinstitutionernes undervisningstilbud er steget fra ca. 60 procent til 90 procent. I perioden er tilbuddet udvidet, så alle klassetrin er med, og i år udvides aktiviteterne også til at indbefatte dagtilbudsområdet.

36

Flere og flere udlændinge vil giftes i Helsingør Kommune. Antallet er steget fra næsten ingen i 2014 til 62 udenlandske par, som blev viet i Helsingør Kommune i 2016. Udviklingen er skabt via fokus på området og tæt dialog med vielsesbureauer.


MARITIM TURISME-PROJEKTET HJÆLPER FORRETNINGSIDEER I GANG Maritim Turisme er et samarbejde mellem Halsnæs Kommune, Gribskov Kommune, Helsingør Kommune og Visit Nordsjælland samt Hundested, Gilleleje og Helsingør Havne om udvikling af oplevelser og erhverv i relation til de maritime miljøer. Projektet er støttet af Region Hovedstaden med 3,4 mio. kroner og strækker sig over to år med start 1. april 2016. I det seneste år har Maritim Turisme tilbudt gratis hjælp til udvikling af forretningsideer og samarbejde indenfor turisme og oplevelser på tværs af virksomheder og kommunerne til i alt 59 virksomheder – hvoraf 19 er fra Helsingør. Derudover er Knejpefestivallen, hvor 7-10 lokale virksomheder deltager, netop udpeget til at få støtte fra projektet. Kommunen er derudover medlem af MCCN – Maritime Cluster Copenhagen North, der er den nordsjællandske maritime erhvervsklyngesatsning med næsten 70 medlemsvirksomheder. Den maritime klynge i Nordsjælland skal skabe øget samarbejde og vækst i de lokale, maritime virksomheder og havne.

OVERNATNINGER OG BESØG I KRAFTIG VÆKST Siden 2012 og til og med 2016 er antallet af museumsbesøg steget med 32 procent. Kommercielle overnatninger er steget med 20 procent. Forretningsovernatninger er steget med 12 procent. Besøgende på Kulturværftet er steget med 105 procent.

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND BLIVER TIL VIRKELIGHED Nationalparken er endelig blevet vedtaget i Folketinget efter næsten 14 års arbejde i de fem involverede kommuner. Det sker efter et langt sejt træk i administrationen, dialog med lodsejerne og politisk vedholdenhed. Den endelige bekendtgørelse forventes at komme primo 2018.

KULTUR OG TURISME

37


TALENTUDVIKLING PÅ IDRÆTSOMRÅDET SKABER EKSTRA SKOLEKLASSE I budgetperioden 2014-17 er indgået en samarbejdsaftale med Team Danmark, der medvirker til øget fokus på et struktureret talentudviklingsforløb for unge og dygtige idrætsudøvere. I en Team Danmark-kommune kan unge fra 14–21 år balancere deres skoleundervisning med deres disciplintræning. Tilbuddet oplever stor søgning fra unge idrætsudøvere både indenfor og udenfor kommunegrænsen. Succesen har medført, at man, i 2015, har udvidet med en ekstra klasse, så der nu er to klasser med 28 elever, og antallet af idrætsgrene er udvidet fra fem til otte.

38


2.500 LØBERE SAMLES OM DEN FÆLLES LØBEFEST KRONBORGSTAFETTEN Kronborgstafetten blev etableret i 2014 med det formål, at skabe sammenhængskraft mellem borgere, virksomheder, foreningsliv og ansatte i Helsingør Kommune. Eventen har fokus på fælles fysisk aktivitet, og er samtidig med til at skabe fællesskab og trivsel i byen. Stafetløbet og den efterfølgende middag i Værftshallerne er blevet til en kombineret byfest og personalearrangement. Stafetten involverer hele kommunen og i særlig grad lokale foreninger, der hjælper med afviklingen og lokale virksomheder, der støtter op med deltagelse og sponsorater. Deltagerantallet stiger hvert år, og fra 2014 er antallet steget med 1000 løbere. I 2014 havde Kronborgstafetten 33 deltagende virksomheder – i år forventes 70 deltagende virksomheder.

IDR ÆT OG FRITID

39


UDVIKLING OG FOREBYGGENDE INDSATS I seneste byrådsperiode har der været stort fokus på medborgerskab og frivillighed. Det har udmøntet sig i en frivillighedspolitik, der giver retningslinjer for samarbejde med de frivillige. Flere centre samarbejder i dag med frivilligorganisationer og foreninger, og medborgerskab ses i mange sammenhænge, som en del af den tidlige og forebyggende indsats.

40


40 SAMARBEJDER MELLEM KOMMUNE OG FORENINGER OM LÆRINGSAKTIVITETER I SKOLERNE Skolereformen har åbnet op for et større samarbejde med foreningslivet. Det har Helsingør Kommune understøttet med ”Den åbne skole” og etableret kontakten mellem skolerne og foreningslivet. Det har ført til en fordobling af foreninger, der i dag tilbyder læringsaktiviteterne til skolerne. På nuværende tidspunkt er der 40 foreninger, der tilbyder aktiviteter til skoleeleverne. På baggrund af dette er Helsingør Kommune blevet udpeget af Dansk Idræts Forbund (DIF) som foregangskommune for ”Den åbne skole” og samarbejdet med foreningslivet.

KOORDINERET INDSATS FIK FLYGTNINGE TÆTTERE PÅ FRIVILLIGE OG FORENINGER I 2015 stod det klart, at Helsingør Kommune ville modtage et større antal flygtninge end hidtil. Det krævede en større og mere koordineret indsats end tidligere. Resultatet blev en tværgående indsats, hvor alle kommunens 10 centre var involveret. Kommunen, frivillige og foreninger rykkede tættere sammen om at løse opgaven.

MEDBORGERSK AB OG FRIVILLIGHED

41


PEER-STØTTEMEDARBEJDERE GIVER SELVTILLID HOS BORGERE I SOCIALPSYKIATRIEN I 2015 ansatte Helsingør Kommune tre peer-støttemedarbejdere. En peerstøtte har selv erfaring som bruger af psykiatrien, og de bruger deres erfaringer i deres arbejde med unge og voksne i socialpsykiatrien. Midtvejsevalueringen peger bl.a. på, at borgerne med særlige behov oplever en øget følelse af at blive forstået og at føle sig ligeværdig. Derudover giver borgerne udtryk for en stor tillidsrelation mellem borger og peer, og at støtten giver borgerne tro på, at det er muligt at skabe forandringer i eget liv. De vurderinger er med til at øge effekten af den samlede socialpædagogiske indsats. Peer-støtte er planlagt i samarbejde med Det Sociale Netværk, Region Hovedstaden og Københavns og Rudersdals kommuner.

42


FLERE HJEMLØSE FÅR EGEN BOLIG Det er i 2016 lykkedes for medarbejderne på kommunens herberg at støtte 13 hjemløse borgere i at flytte fra Helsingør Kommunes herberg til egen bolig. Dette er en stigning på 44 procent i forhold til 2015. Samtidig er det lykkedes for 78 procent af de borgere, som flyttede i egen bolig sidste år, at fastholde denne bolig i mindst et år. Den positive stigning sker samtidig med, at der i de seneste år har været et stigende antal hjemløse i Helsingør Kommune og derfor en øget efterspørgsel på pladser på herberger til hjemløse. Succesen skyldes bl.a. at Helsingør Kommune i 2015 og 2016 har deltaget i den nationale indsats ”Hjemløsestrategien” og implementeret metoden Intensive Case Management, som er en veldokumenteret metode til at hjælpe borgeren med at finde en bolig og give den fornødne socialpædagogiske støtte til at borgeren kan blive boende i den.

VOKSEVÆRK I KLUB LIV OG MOTION I alt har 79 borgere siden marts 2015 meldt sig ind i Klub Liv og Motion, der er en idrætsforening for borgere med handicap, der dyrker sport i almene idrætsklubber. Ifølge udsagn fra Parasport Danmark er Klub Liv og Motion den hurtigst voksende klub af sin art i Danmark, og tilstrømningen af medlemmer skyldes ikke mindst det gode samarbejde mellem kommunen og en række klubber og foreninger. Derudover er Klub Liv og Motion jævnligt vært for stævner, og Helsingør Kommune har netop vundet værtsskabet og skal afholde Special Olympics i foråret 2018.

DEN SÆRLIGE SOCIALE INDSATS

43


44


STYRKET SAMARBEJDE MELLEM SEKTORERNE FOREBYGGER INDLÆGGELSER Nye indsatser er i gang for at styrke den kommunale ældrepleje og forebygge unødige indlæggelser og genindlæggelser. Indsatsen ”Faste plejehjemslæger” styrker samarbejdet mellem de praktiserende læger og plejehjemspersonale, og forbedrer den sundhedsfaglige behandling af beboerne. Kommunen har indgået ansættelseskontrakt med to lægepraksisser til to af kommunens syv plejehjem. Afhængig af erfaringer vil ordningen blive udbredt til resten af kommunens plejehjem i løbet af efteråret. ”Tværsektoriel stuegang” styrker indsatsen over for kronisk ustabile borgere på kommunale midlertidige pladser. Et udgående team fra hospitalet (læge og sygeplejerske), en repræsentant fra kommunen samt borgerens egen læge tager ud til borgeren på den midlertidige plads og gennemgår borgernes pleje- og behandlingsbehov. Projektet er et samarbejde med Nordsjællands Hospital og syv andre nordsjællandske kommuner. ”Kom-Godt-Hjem” gearer Akutteamet til i fremtiden at stå klar med et beredskab for alle borgere, der udskrives fra hospital med fortsat behov for pleje og behandling i hjemmeplejen eller på plejehjem. I ”Fremskudt Visitation” besøger en visitator fra Forebyggelse og Visitation indlagte borgere på hospitalet og samarbejder med borger, pårørende, hospital og kollegaer i kommunen om planlægning af udskrivelsesforløbet. Fremskudt visitation har medvirket til en bedre dialog med hospitalerne omkring udskrivelse af borgere til Helsingør Kommune.

SUNDHED

45


”I SIKRE HÆNDER” SKABER TRYGHED FOR PATIENTERNE Projekt ”I sikre hænder” startede op i februar 2017 med Plejehjemmene Montebello og Strandhøj og to hjemmeplejegrupper som pilotenheder. ”I sikre hænder” arbejder i første omgang med at reducere tryksår og medicinfejl på plejehjem og i hjemmeplejen. Medarbejderne arbejder med analyse og forbedringer af arbejdsgange og afprøver og iværksætter forbedringer til at forebygge tryksår og undgå medicinfejl.

46


KOMPETENCEUDVIKLING AF MEDARBEJDERE STYRKER KVALITETEN PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Udviklingen på sundhedsområdet gennem de seneste år har medført, at flere komplekse pleje- behandlingsog rehabiliteringsopgaver skal løftes i kommunalt regi. Det betyder et øget behov for et generelt løft af medarbejdernes kompetencer. I Helsingør Kommune er der i 2016 og 2017 gennemført kompetenceudviklingsforløb for i alt 512 medarbejdere inden for emnerne demens, mad og måltider, palliation samt borgerinddragelse. Finansieringen hertil på ca. 2,3 mio. kroner kommer fra ”Værdighedsmilliarden”. I 2017 lægger ”Struktureret journalgennemgang” grundlaget for andre kompetenceudviklingstiltag for medarbejderne inden for temaet tidlig opsporing og forebyggelse af indlæggelser. Disse aktiviteter starter op fra efteråret 2017. Byrådet bevilgede i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2017-2020 desuden midler til årligt at opkvalificere ca. 10 social- og sundhedshjælpere til social- og sundhedsassistenter uden at medarbejderne under uddannelsesforløbet oplever væsentlig lønnedgang.

SUNDHED

47


VELFÆRDSTEKNOLOGI OG DIGITALISERING HJÆLPER BORGERNE Kommunen benytter i stigende grad velfærdsteknologi og digitalisering, og i februar 2017 blev ”Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering” godkendt, der involverer flere af kommunens centre. En digital indsats, der har skabt gode resultater, er den virtuelle holdtræning, som er en udmøntning af ældrepolitikken fra 2014-2017. Virtuel holdtræning er en skærmløsning, som opstilles i borgerens hjem. På samme tid går borgeren og en terapeut fra træningsstedet online, og én terapeut kan dermed træne op til 8 borgere i eget hjem på samme tid via skærm. Borgernes fysiske formåen er blevet styrket, og hovedparten har også oplevet et løft af livskvalitet. Borgere, der under forløbet blev syge eller indlagt, kom meget hurtigt tilbage til træning, fordi de ikke skulle ud af huset. Da træningen kan genoptages hurtigt efter sygdom eller indlæggelse, minimerer det tab af funktionsevne, hvilket ellers er en typisk udvikling efter sygdom og indlæggelse.

48


SIKKER FORFLYTNING INDDRAGER BORGERNE OG SKABER MERE TRYGHED Pilotprojektet ”Sikker forflytning” viste, at indførelse af teknologi og kompetenceløft giver en øget oplevelse af tryghed i forflytningssituationen (fra 75 procent til 96 procent) og at borgerens ressourcer inddrages (fra 74 procent til 92 procent). Forflytningsteknologierne er lifte, elektriske badebækkenstole mv. og forflytningen kan med brug af disse teknologier i højere grad varetages af en medarbejder frem for to. Udviklingsarbejdet begyndte i 2014 og implementeringen pågår frem til udgangen af 2017.

BORGERE MED KRONISK SYGDOM BLIVER KLOGERE PÅ EGEN SYGDOM I perioden 2014-2017 er der sat flere forløbsprogrammer i gang for borgere med en kronisk sygdom. Der er forløbsprogrammer for borgere med KOL, type 2-diabetes, hjertesygdom, lænderyglidelse og kræft. Et stigende antal borgere bliver henvist fra almen praksis, hospital og speciallæge. Fra 324 i 2015 til 340 borgere i 2016. I 2017 forventes ca. 390 henvisninger. Forløbsprogrammerne tilbyder kronisk syge borgere den bedst mulige behandling ved en tværsektoriel og koordineret indsats mellem hospital, almen praksis og kommune. Evalueringsresultaterne viser, at borgere på forløbsprogrammerne blandt andet har fået øget viden og forståelse af egen sygdom og bedre håndtering af sygdommen, forståelse for vigtigheden af sund og nærende kost, øget forståelse for træning og motion og kendskab til lokale træningsmuligheder.

NYT PROGRAM FOR BORGERE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK SKAL SKABE LIGHED I SUNDHED Borgere med type-2 diabetes, som har anden etnisk baggrund end dansk, tilbydes et særligt forløbsprogram med brug af tolk. 22 borgere er startet op i 2016. Cirka 30 borgere forventes at starte op i 2017. Der er positive fysiske testresultater, positive tilbagemeldinger fra deltagernes egne oplevede effekter og derudover positive tilbagemeldinger fra fagprofessionelle og praktiserende læger. Indsatsen tager højde for målgruppens udfordringer med sprog, sygdomsforståelse og manglende netværk. Tilbuddet forventes derfor at bidrage til større lighed i sundhed. Der laves en slutevaluering af pilotfasen ved udgangen af 2017.

SUNDHED

49


HVERDAGSREHABILITERING ØGER SELVHJULPENHED OG LIVSKVALITET Siden januar 2016 er 383 borgere blevet visiteret til et rehabiliteringsforløb. Ud af de 383 borgere er 75 blevet selvhjulpne og 123 borgere har et mindre forbrug af hjemmehjælpsydelser efter endt indsats. 38 borgere har uændret forbrug. 82 borgere har et merforbrug. Den rehabiliterende tilgang til borgerne har generelt god effekt. Medarbejderne er gået fra at tænke i kompenserende hjælp til at have en rehabiliterende tilgang til borgerne. Det betyder, at borgernes selvhjulpenhed og livskvalitet øges. Der er desuden gennemført en styrket rehabiliteringsindsats for meget svækkede beboere på plejehjem og i træningscentre, hvor der er behov for vedvarende at arbejde med beboernes selvhjulpenhed og fastholde deres funktionsniveau, fx i forhold til måltider.

50


DE RIGTIGE MÆND TRIVES OG TABER SIG Projekt ”Rigtige mænd” begyndte i august 2015. Målgruppen er mænd med moderat overvægt, der er udfordret på deres livsstil. Formålet er at fremme en aktiv og sundere livsstil hos mændene og etablere netværk, som medfører øget trivsel og mere energi og overskud i hverdagen. Undervisningen er baseret på en helhedsorienteret indsats, der vægter både mental, fysisk og social trivsel. Mændenes udbytte af kurset har været meget positivt. Evalueringerne viser øget trivsel, bedre fysik form og vægttab. Mændene udtrykker samtidig stor tilfredshed med kurset. Særligt den helhedsorienterede indsats og et stærkt fokus på fællesskab og fastholdelse fra start (via facebook, mentorordning, forening for rigtige mænd) har virket godt.

FLEKSIBLE INDIVIDUELLE TILBUD HJÆLPER BORGERE TÆTTERE PÅ ARBEJDSMARKEDET Forløbet henvender sig til borgere i ressourceforløb, på kontanthjælp eller sygedagpenge, og skal forbedre borgernes muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Forløbet sætter gennem et helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt program den enkelte borger i stand til at tage hånd om sin egen sundhed, trivsel og forsørgelse. Forløbet begyndte i 2014 og er startet op igen fra 2016. I alt har ca. 75 borgere gennemført forløbet, og yderligere 2 hold af 12 deltagere forventes at gennemføre i 2017. Projektet er fortsat i pilotfase og med løbende justeringer. Alle deltagerne vurderer, at de trivselsmæssigt har haft gavn af forløbet på forskellige niveauer. Nogle deltagere startede med en vis modstand og kæmpede med social angst. Forløbet har flyttede dem og gjort dem i stand til at arbejde med dem selv og deres grænser. Forløbet har vist gode resultater ift. deltagernes trivsel og deres evne til at kunne deltage i erhvervspraktik, så beskæftigelse nu ligger ude i fremtiden for målgruppen. Deltagerne får en positiv erfaring med at være i et socialt fællesskab.

SUNDHED

51


PROJEKT ”NORDKYSTENS FREMTID” SKAL BESKYTTE KYSTERNE I 2016 blev der truffet beslutning i byrådene i Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner om at indgå i samarbejde om at arbejde for et fælles kystsikringsprojekt på nordkysten.

HELSINGØR KOMMUNE HAR REDUCERET CO2-UDLEDNINGEN MED 29 PROCENT Helsingør Kommune har som geografisk område reduceret den samlede CO2 udledning med 29 procent, som svarer til et fald fra 6,8 ton i 2008 til 4,8 ton i 2015 pr. indbygger i Helsingør Kommune. Målet er nået ved en bred indsats i forhold til klimarenoveringer af bygninger og energieffektivisering i virksomheder. Helsingør Kommune har som organisation reduceret CO2-udledning med 20 procent fra 2008 til 2015. Målet er nået gennem et omfattende klimarenoveringsprojekt, udbygning af fjernvarme og en indsats for at skabe opmærksomhed om medarbejdernes energiforbrug.

52


NORDHAVNEN ER BLEVET RENOVERET FOR 35 MIO. KRONER Nordhavnen er blevet renoveret, og den nye promenade skaber forbindelse mellem byen, havnen og de tre store kulturinstitutioner Søfartsmuseet, Kronborg og Øresundsakvariet. Nordhavnen har nu flere bådpladser, og renoveringen giver nye muligheder for butikker og restauranter, der kan etablere sig i havnen. Med renoveringen bevarer Nordhavnen sin position som en af de største og bedste lystbådehavne i Nordsjælland.

ENERGIRENOVERING SPARER 5 MIO. KRONER OM ÅRET Energirenovering af kommunens bygninger blev sat i gang i 2010, og i perioden 2013-2017 omfatter forløbet 49 ejendomme fordelt på 12 skoler, 13 daginstitutioner samt 24 Kultur-, Idræts- og administrationsbygninger. Alt i alt bliver der energirenoveret for i alt 50,9 mio. kroner Energibesparelsen er beregnet til: 5 procent af gasforbruget, 10 procent af fjernvarmeforbruget og 23 procent af elforbruget. Samlet set har energirenoveringen siden 2010 betydet en årlig besparelse på cirka 5 millioner kroner.

NATUR OG KLIMA

53


NY LOKALPLAN FOR BYMIDTEN I HELSINGØR Efter en inddragende proces med borgere og forretningslivet blev en ny lokalplan for bymidten vedtaget i 2017. Bymidten i Helsingør er en væsentlig turistattraktion i samspillet med kulturhavnen og Kronborg. Den nye Lokalplan sikrer balancen mellem at bevare og skabe muligheder for udvikling i bymidten.

BOM – DEN DIGITALE BYGGEANSØGNINGSPORTAL SKAL GIVE HURTIGERE SAGSBEHANDLING Byg og Miljø (BoM) er en digital selvbetjeningsløsning, der omfatter byggeansøgninger og miljøansøgninger. BoM blev indført i slutningen af 2015, og alle 98 kommuner har i dag har den sammen selvbetjeningsløsning. BoM skal gøre det nemmere for ansøgerne og betyder, at flere ansøgninger bliver fuldt oplyste fra starten af – hvilket vil betyde en hurtigere sagsbehandlingstid.

54


NORDSJÆLLANDS PARK OG VEJ HAR EFFEKTIVISERET DRIFTEN MED TO PROCENT HVERT ÅR I 2014 blev Nordsjællands Park og Vej (NSPV) etableret, som et af fælles driftsselskab mellem Fredensborg og Helsingør Kommune. NSPV varetager driften af kommunernes veje og grønne områder. Målet var at skabe driftsfordele og effektivisere driften. NSPV har siden sin start effektiviseret driften med to procent hvert år. I 2016 er der effektiviseret for 680.000 kroner, mens der er krav om effektiviseringer for 871.000 kroner i 2017.

GADEMANUALEN GØR DET LETTERE FOR FORRETNINGSLIVET Der er udviklet en ny gademanual med retningslinjer for udeservering, der samler og opdaterer kommunens regulativer for gader, torve, pladser og lignende. Derudover bliver gebyret fjernet for anvendelse af areal foran forretningsfacaden. Gademanualen er i høring i 2017.

BYUDVIKLING

55


56


MANGE PENGE TIL BYGGEPROJEKTER Den seneste valgperiode har været præget af store bevillinger til anlæg af kommunalt byggeri. En del byggeri er allerede påbegyndt, mens der er afsat penge til andre byggeprojekter, der endnu ikke er gået i gang. I perioden 2014-2017 er der blandt andet bevilget penge til følgende byggeprojekter: ✔ Skolen i Bymidten, 370 millioner kroner ✔ Bofællesskabet Teglhuset, 26 millioner ✔ Sundhedshus ved Prøvestenen, 250 millioner kroner. ✔ Idrætsbyen i Espergærde, 44 millioner ✔ Plejehjem i Hornbæk, 73 millioner kroner ✔ Renovering af Nordhavnen, 38 millioner ✔ Skæve boliger til sindslidende, 3 millioner ✔ Kunststofbaner ved Snekkerstenhallen, 6 millioner

BYGGERI

57


BESLUTNING TRUFFET OM SUNDHEDSHUSET Sundhedshuset skal styrke det tværsektorielle samarbejde i det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune. Af de vigtigste resultater fra 2014-2017 kan nævnes: ✔ Der har været afholdt flere borgermøder. Den 26. juni 2017 afholdes endnu et med deltagelse af borgmester Benedikte Kiær og regionsformand Sophie Hæstorp. Interessen for sundhedshuset blandt borgerne er stor. ✔ Det er i 2016 besluttet, at sundhedshuset skal ligge på en af kommunens grunde ved Prøvestenen. ✔ På møde i Byrådet den 25. april træffes der beslutning om, hvilke kommunale funktioner, som skal flytte ind i Sundhedshuset. Dette er på baggrund af faglige anbefalinger, som er blevet behandlet i alle politiske fagudvalg. ✔ Der er i 2017 indledt et tværsektorielt samarbejde, der skal lede frem til nye modeller for fælles ledelse af patientforløb i forbindelse med sundhedshuset. ✔ Der blev gennemført en fælles tværsektoriel workshop den 19. april 2017, hvor ledere og medarbejdere fra hhv. Nordsjællands Hospital og Helsingør Kommune sammen drøftede fælles værdier, samarbejde og synergier mellem de regionale og kommunale funktioner i sundhedshuset.

58


HELSINGØR FÅR FREMTIDENS STADION Byrådet har besluttet opførslen af et nyt stadion på Gl. Hellebækvej til ca. 57 millioner kroner. Det nye stadion vil være ramme om langt mere end blot hjemmekampe for FC Helsingør. Således bliver der også mulighed for, at skoler og foreninger kan benytte stadions kunststofbane til fodbold og andre former for sport alle ugens syv dage.

FØRSTE SPADESTIK TAGET TIL DET NYE TEGLHUS Det nye Teglhuset skal være bosted for 14 sindslidende borgere. Det nye byggeri giver borgerne mulighed for at leve et sundt og aktivt liv på egne præmisser.

SKOLEN I BYMIDTEN BLIVER FYRTÅRN FOR LÆRING Midt i april 2017 er arbejdet med den nye Skolen i Bymidten gået i gang. Skolen skal være et fyrtårn inden for læring og har en samlet anlægsramme på over 300 millioner kroner. I første omgang rives tre af de eksisterende bygninger på Byskolen ned, og der graves ud til ny idrætshal, hvor det gamle hovedbibliotek lå. I foråret 2018 går byggeriet af de nye skolebygninger i gang, og den nye skole ventes at være færdig ved udgangen af 2019. Arkitektfirmaet Kiær & Richter er totalrådgiver på den nye skole.

BYGGERI

59


Gennemførte og planlagte anlægsopgaver i Helsingør Kommune Planlagte anlægsopgaver 2017 Gennemførte anlægsopgaver 2014-2014 (> 5,0 mio. kr.)

Strandprom

Hornbæk S

Skaterpark

6 skæve bo

Nyt plejehj

Vejanlæg/r

60


e 2014-2017

menade i Hornbæk – 7,1 mio. kr.

Skole, ny SFO og daginstitution – 21,2 mio. kr.

k – 0,5 mio. kr.

oliger ved Pensionatet – 3,0 mio. kr.

jem i Hornbæk – 68,3 mio. kr.

rundkørsel v. nyt plejehjem i Hornbæk – 4,9 mio. kr. Teglhuset, bofællesskab – 25,7 mio. kr. Skindersøvej, etablering af cykelsti – 5,8 mio. kr. 10. Klasses Skolen, udskiftning af vinduer – 5,5 mio. kr. Nyt Stadion og andre idrætsfaciliteter – 56,6 mio. kr. (anlægssum i alt 130,0 mio. kr.)

Projekt Skolen i Bymidten – 320,0 mio. kr. Nordhavnen nyanlæg og levetidsfor. arbejder – 5,8 mio. kr. Nordhavnen, renoveringsplan fase 2/3– 38,6 mio. kr. Nordhavnen, Strandpromenaden – 2,5 mio. kr. Nordhavnen, Klubhus til kajakklub – 2,75 mio. kr. Kulturområde bag Kulturværftet – 2,0 mio. kr. Kulturværftet, supplerende p-pladser – 1,0 mio. kr. Lundegade, p-pladser – 0,6 mio. kr. Rådhuset, diverse ombygninger – 29,1 mio. kr. Nordvestskolen, faglokaler – 1,9 mio. kr. Sdr. Strandvej, ombygning af kryds – 1,5 mio. kr. Sdr. Strandvej, støttemur – 1,0 mio. kr. Daginstitutionen Troldehøj, etablering af dræn – 5,6 mio. kr. Skolen ved Rønnebær Allé, faglokaler– 1,9 mio. kr. Multiparken, udvidelse – 5,1 mio. kr. Sundhedshus, Prøvestenen, forundersøgelse – 5,0 mio. kr. (anlægssum i alt 250,0 mio. kr. ex. forundersøgelse)

Prøvestenen, pilotprojekt SSI– 7,6 mio. kr. Prøvestenen, kommunens arkiv – 6,1 mio. kr. Snekkersten Hallen, kunstgræsbane – 13,0 mio. kr. SFO Mørdrupskolen – 2,1 mio. kr. Espergærde Havnetorv – 1,5 mio. kr. Espergærde, Ny Idrætsby – 50,4 mio. kr. Tibberupskolen, faglokaler – 4,0 mio. kr. Espergærde, stiforbindelse – 1,5 mio. kr. BYGGERI

61


STORT FALD I BORGERE DER SÆTTES PÅ GADEN Siden 2015 har Helsingør Kommune haft en opsøgende indsats mod borgere, der er i risiko for at blive sat ud af deres bolig på grund af huslejerestancer. I 2015 var der 54 udsættelser i Helsingør Kommune, mens der i 2016 var 9.

62

MILLIONER I KOMMUNEKASSEN FRA BORGERNES SKATTERESTANCER i 2016 er en række borgere i skatterestance blevet ringet op og mindet om deres udestående - på den måde er der skaffet 6,7 millioner hjem til kommunekassen i 2016.


NYE HJEMMESIDER TIL BORGERE, TILFLYTTERE OG TURISTER I august 2015 fik Helsingør Kommune ny hjemmeside, www.helsingor.dk. Siden markedsfører Helsingør Kommune på en langt bedre måde end tidligere og henvender sig til både kommunens borgere, virksomheder og turister. Efterfølgende er der arbejdet ihærdigt på at styrke markedsføringen af kommunen på vores hjemmeside, med bl.a. www.flyttilhelsingør.dk, Elsinore Walk og internationale sites på fire sprog.

ADMINISTR ATIVE OG TVÆRGÅENDE INDSATSER

63


9 UD AF 10 ER TILMELDT DIGITAL POST 89 procent af borgerne over 14 år i Helsingør Kommune er tilmeldt digital post – dette ligger et pænt stykke over Digitaliseringsstyrelsens krav på 80 procent tilmeldte. Målet er bl.a. nået med hjælp fra to digitale guider i Borgerservice, der hjælper borgerne med at se meningen med at få oprettet en digital postkasse. Samtidig har Digitalisering i samarbejde med Borgerservice, foreninger, biblioteker og uddannelsesinstitutioner undervist borgerne i brugen af digital post. Digitalisering af post fra det offentlige betyder besparelser på frimærker, postsortering mv. Digital post og nye selvbetjeningsløsninger i Borgerservice har givet Helsingør Kommune effektiviseringsgevinster på ca. 8 mio. kroner årligt fra 2015.

TRÅDLØST NETVÆRK TIL BORGERE I ALLE KOMMUNALE BYGNINGER I 2014-15 blev trådløst administrativt netværk og gæstenetværket HelsingorInTheAir standard i de kommunale bygninger. Ved store events, fx i Værftshallerne, etablerer IT-området ad hoc gæstenetværk for at understøtte arrangører og besøgende.

64


DIGITALISERING AF VALG OG BYRÅD Fra 2014 har alle valgsteder anvendt digitale valglister og digital brevsstemmeprotokol. Ved årets start i 2016 blev Byrådet digitale, dvs. at alle møder med politisk deltagelse gennemføres med digitale dagsordener, bilag m.m.

SYGEFRAVÆRET ER FALDET MED 14 PROCENT PÅ ÉT ÅR Helsingør Kommune som arbejdsplads havde i 2015 et samlet sygefravær på 5,1 procent, hvilket svarer til 12,6 sygedage pr. ansat, og et samlet sygefravær svarende til 219 årsværk. Det gør kommunen til en af de kommuner i Danmark med det højeste sygefravær pr. ansat. Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget for 2017, at bakke op om koncernledelsens mål om at reducere sygefraværet med 10 procent på ét år. Ambitionen er, at Helsingør Kommune skal reducere sygefraværet til minimum gennemsnittet for kommunerne på landsplan. For at nå det mål, har administrationen målrettet arbejdet med at nedbringe sygefraværet gennem forskellige tiltag. Indsatsen har blandt andet haft fokus på at højne trivsel og samarbejde – navnlig i de enheder, hvor sygefraværet er højt. Kommunens egne tal viser, at sygefraværet er blevet reduceret med 14 procent, så det i 2016 lå på 4,4 procent, svarende til 10,8 sygedage pr. ansat og et samlet sygefravær svarende til 185 årsværk. Selvom tallene ikke kan sammenholdes direkte med tallene fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), forventes det, at Helsingør Kommune vil ligge omkring landsgennemsnittet, når KRL medio maj 2017 præsenterer deres tal for sygefraværet i samtlige kommuner.

ADMINISTR ATIVE OG TVÆRGÅENDE INDSATSER

65


HELSINGØR KOMMUNE HAR FÅET EGET BEREDSKAB Byrådet besluttede i starten af 2016 at forlade Nordsjællands Brandvæsen. Det betød, at Helsingør Kommune i juni 2016 fik sit eget beredskab med i alt fire brandstationer, der er placeret i Helsingør, Espergærde, Tikøb og Hornbæk.

66


FRIKOMMUNE – EN PLAN FOR EN SAMMENHÆNGENDE INDSATS SAMMEN MED BORGEREN Kommunen blev valgt som frikommune på baggrund af en fælles ansøgning, der blev udarbejdet i foråret 2016 i samarbejde med otte andre kommuner i hovedstadsområdet. Frikommunenetværket samarbejder under overskriften: ”En sammenhængende indsats sammen med borgeren” og formålet er at udfordre paragraffer og proceskrav på udvalgte sociale områder for at kunne arbejde mere smidigt med en sammenhængende indsats sammen med borgeren. Kommunen har søgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om paragraffritagelse på en række områder. Ministeriet har meddelt, at de fleste ønsker forventes at blive imødekommet omkring 1. juli 2017. Frikommuneperioden løber indtil den 31. juli 2020.

NY TILGANG SKAL GØRE KOMPLEKSE BORGERFORLØB MERE OVERSKUELIGE Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2015-2018 projektet ’Det sammenhængende borgerforløb – en målrettet indsats på tværs af kommunens centre’. Formålet er, at Helsingør Kommune skal organisere sig mere hensigtsmæssigt i forhold til borgere med komplekse behov og mange kontaktflader med kommunen. Borgeren skal i centrum for opgaveløsningen, og borgerne skal opleve en mere enkel og sammenhængende betjening fra kommunen. Der er i 2016 udarbejdet en dataanalyse, der viser hvilke målgrupper af borgere, der har behov for øget koordinering. Analysen danner grundlag for det videre arbejde med projektet. I september 2017 sættes der gang i nye forløb for borgere med komplekse sagsforløb, hhv. for unge og familier. Der er planlagt to yderligere forløb for voksne borgere, som forventes at starte 1. januar 2018.

ADMINISTR ATIVE OG TVÆRGÅENDE INDSATSER

67


215.000 HAR SET KAMPAGNEFILM OG MERE END 7.000 FØLGER KOMMUNEN PÅ FACEBOOK Byrådet besluttede i marts 2014 ”Strategi for Helsingør Kommune på Facebook”, som fastsatte målgrupper og aktiviteter for brugen af Facebook. Siden kommunens debut på Facebook i 2014 er antallet af følgere steget støt. Pr. 1. april 2017 var der således 7.183, der følger kommunen på Facebook, hvilket er mere end eksempelvis Hillerød Kommune og Roskilde Kommune. I perioden 2014-2017 har kommunen produceret film, events og kampagner for at markedsføre Helsingør Kommune som et attraktivt sted at flytte til. Den største markedsføringssucces har indtil videre været kampagnen ”Hvornår flytter din familie til Helsingør?” i marts 2017, der bestod af en række film vist på de sociale medier. Over 215.000 personer har indtil videre set filmene, der også har været omtalt i en række større medier. Filmene har desuden generet mere end 10.000 besøg på kommunens tilflytterside.

68


KOMMUNENS OMDØMME ER I FREMGANG Kommunen har i 2013, 2015 og 2017 gennemført en spørgerunde blandt 1.000 personer i Region Hovedstaden, om deres syn på Helsingør Kommune. Den seneste undersøgelse i 2017 viser blandt andet, at 50 procent ser kommunen som et attraktivt sted at bosætte sig - en forbedring på næsten 7 procentpoint fra år 2015. Det betyder, at Helsingør Kommune ligger på en tredjeplads i forhold til, hvilken kommune i hovedstadsområdet folk forbinder med et rigt kulturliv, og hullet op til Roskilde på andenpladsen er næsten lukket, mens København ligger nummer et. Endelig er der sket en stigning på 10 procentpoint i forhold til folk, der opfatter Helsingør Kommune, som en kommune i fremgang svarende til 34,6 procent i 2017. Kommunens egne borgere er også blevet spurgt om deres syn på kommunen. Tre ud af fire mener, at kommunen er et godt sted at bo, 56 procent mener, at kommunen er i fremgang/udvikling svarende til en stigning på 13 procentpoint fra 2013, mens 61 procent mener, at der er et attraktivt byliv i kommunen, hvilket betyder en fremgang på 6 procentpoint fra 2013.

IMAGE OG MARKEDSFØRING

69


GENNEMSNITLIG KASSEBEHOLDNING STEGET FRA 150 TIL 200 MILLIONER KRONER Byrådet har besluttet, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal holdes omkring 200 mio. kroner og aldrig må være lavere end 150 mio. kroner Samtidig må der i forbindelse med budgetlægningen ikke vedtages et budget, hvor den gennemsnitlige kassebeholdning er lavere end 200 mio. kroner ved udgangen af budgetperioden. Fra 2014 til 2016 er kommunens kassebeholdning (likviditet) steget fra ca. 150 mio. kroner til 200 mio. kroner.

70


KOMMUNENS GÆLD ER FALDET MED 73 MILLIONER KRONER Byrådet har besluttet, at der skal afdrages på kommunens gæld. Derfor skal der kun optages nødvendige lån og minimum 25 procent af den samlede langfristet gæld skal være fastforrentet. Fra primo 2014 til ultimo 2016 er lånegælden faldet med 73,2 millioner kroner fra 635,2 mio. kroner til 562,0 mio. kroner I samme periode er lånegælden plus de finansielt leasede aktiver faldet med 110,6 mio. kroner fra 824,0 mio. kroner til 713,4 mio. kroner.

AREALOPTIMERING SIKRER BEDRE BRUG AF KOMMUNENS EJENDOMME OG UDGIFTER Byrådet har besluttet tre mål for arealoptimering i perioden 2016-2020: ✔ at sælge ejendomme for 100 mio. kroner fra 2016-2019 ✔ at opnå en driftsbesparelse på 14 mio. kroner ✔ at reducere bygningsmassen med 40.000 m2. Status på målene efter det første år er: ✔ Der er i 2016 solgt ejendomme for 26 mio. kroner ✔ I 2016 var målet en driftsbesparelse på 2 mio. kroner. Driftsbesparelsen blev kun på 1,6 mio. kroner i 2016. Årsagen var, at nogle de grunde der var planlagt solgt i 2016 blev udskudt til salg i 2017. ✔ Målet for 2016 var at reducere bygningsmassen med 4.200 m2. Der blev i 2016 opnået en reduktion på 5.200 m2.

HELSINGØR KOMMUNES ØKONOMI

71


I perioden 2014-2016 har Byrådet besluttet en række politikker, der gælder for kommunens virke: ✔ Deltagelse for alle ✔ Sammenhængende børne- og ungepolitik i Helsingør kommune ✔ Erhvervs- og vækstpolitik ✔ Kulturpolitik ✔ Udbuds- og Indkøbspolitik ✔ Ældrepolitik ✔ Sundhedspolitikken ✔ Politik for et værdigt Ældreliv ✔ Frivilligpolitik

72


Byrådet har derudover vedtaget to politikker målrettet arbejdspladsen Helsingør Kommune: ✔ Ligestillingspolitikken ✔ Trivselspolitikken

Derudover er der vedtaget en række handleplaner: ✔ Digitaliseringsplan for 0-18-års området ✔ Velfærds-og digitaliseringsplan for ældre- og socialområdet ✔ Rusmiddelhandleplan ✔ Exithandleplan for udtrædelse af bandemiljøer ✔ Plan for forebyggelse af radikalisering ✔ Demenshandleplan ✔ Investeringsplan Helsingør By ✔ Planstrategien

HELSINGØR KOMMUNES POLITIKKER

73


RESULTATER & INDSATSER


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.