Et mediehus i Hamborg
2 |
HENNING LARSEN ARCHITECTS | SPIEGEL HQ
Den rumlige, lyse arkitektur giver mulighed for både koncentreret arbejde og udadvendt aktivitet og understøtter på bedste vis arbejdsgangene på redaktionerne og på forlaget. ” Mathias Schmolz DIREKTØR, DER SPIEGEL GROUP
SPIEGEL HQ | HENNING LARSEN ARCHITECTS
| 3
SPIEGEL HQ Henning Larsen Architects, November 2011
Fotos Cordelia Ewerth: 19, 20-21, 22, 26-27, 29, 31, 32-33, 35 Andreas Gehrke, Spiegel: 1, 2-3, 12-13
Renderinger, planer og snit Henning Larsen Architects A/S
4 |
HENNING LARSEN ARCHITECTS | SPIEGEL HQ
INDHOLD
•
VISIONEN - ET VINDUE TIL VERDEN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
07 10
•
EN ÅBEN INVITATION. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
- Interview med arkitekt, partner og direktør Louis Becker
•
ET IKON I EN NY BYDEL. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
12
•
SPIEGEL HQ SKABER VÆRDI FOR HELE BYEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
16
- Interview med arkitekt og projektleder Klaus Troldborg
•
ET AKTIVT MØDESTED. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
20
•
MØDET MELLEM TO VERDENER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
28
- Interview med designansvarlig Martha Lewis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
•
FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
•
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
- Bæredygtig Guldmedalje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
32 34
BAG PROJEKTET. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
38
SPIEGEL HQ | HENNING LARSEN ARCHITECTS
-
| 5
Visionen var at skabe et moderne mediehus for Spiegels medarbejdere og den omgivende by. Et ikon af høj international klasse med fokus på åbenhed, kommunikation og transparens”. Louis Becker, DIREKTØR OG PARTNER, HENNING LARSEN ARCHITECTS
VISIONEN
- et vindue til verden
Visionen
Spiegel er Tysklands mest indflydelsesrige nyhedsmagasin og har i dag har over 6 millioner læsere.
Spiegel er et af de største mediehuse i Europa og har med sin nye bygning, Spiegel Headquarters i Hamborg, fået en af de mest prominente placeringer i det nye bykvarter HafenCity direkte ved Elben. Det verdenskendte nyhedsmagasin Der Spiegel har i mere end 40 år haft til huse i Brandstwiete i Hamborg i en bygning, der bl.a. var kendt for Verner Pantons farverige pop art indretning. Spiegel Online og Spiegel TV har ligget på andre adresser i byen, og nu samles de tre afdelinger for første gang i en fælles bygning – Spiegel Headquarters. Det nye hovedsæde får en fremtrædende placering i Hamborgs inderhavn og et design med sin helt egen tydelige signatur. Sammen med Ericus-Kontor, der er en del af samme bygningskompleks, rejser Spiegel sig fra en base i røde teglsten. Over den svæver – i lys og transparens – et bygningsværk i glas, stål og beton.
8 |
Spiegel Headquarters er tegnet af Henning Larsen Architects og kendetegnes af sit klare fokus på kontaktpunkter, mødesteder og kommunikation. Sammen med de høje arkitektoniske kvaliteter, det stærke bymæssige greb og det gennemført bæredygtige design er projektet skabt med henblik på at opfylde netop de behov, et moderne mediehus behøver. Af samme grund blev projektet udpeget som vinder af den internationale konkurrence med 13 deltagere i 2007. Spiegels nye hovedsæde er 30.000 m2 og har plads til 1.100 medarbejdere. Den lyse og transparente arkitektur er tegnet til at understøtte arbejdsprocesserne i redaktionen, dokumentarafdelingen og på forlaget, og indretningen
HENNING LARSEN ARCHITECTS | SPIEGEL HQ
Snit gennem bygningen (nord-syd-akse)
Ericusspitze Spiegel Section BB, Scale: 1:350 Henning Larsen Architects A/S
sikrer arbejdszoner til både koncentration, kommunikation og formidling. I det centrale atrium forbindes de enkelte etager af trapper og gangbroer, der skyder sig på kryds og tværs af rummet. I bygningens store centrale vindue, ’Fenster zur Stadt’, skabes en aktiv dialog mellem mediekoncernens aktiviteter og byens liv. På husets femte etage er indrettet en café efter forlæg fra Pantons indretning i det tidligere Spiegel-hovedsæde fra 1969. Det originale røde pop art-miljø er med til at skabe et oplevelsesrigt og stemningsfuldt samlingspunkt for Spiegels medarbejdere og ses udefra som et rød-orange felt i facaden, der vender ind mod byen. De stærke pantonfarver er tæt knyttet til Spiegels identitet og er genbrugt i forskellige områder af huset.
En af de store kvaliteter i HafenCity er den udstrakte nærhed til vandet. Det har været et væsentligt udgangspunkt for designet, at Spiegels nye hovedsæde ikke kun danner attraktivt kontormiljø for Spiegel, men at bygningen også styrker kvaliteten af det samlede offentlige byrum. Bygningen danner port mellem det gamle Hamborg og den nye bydel og skaber et livligt offentligt byrum med pladser og rekreative ophold langs Elbens kanter. Som af de største og grønneste byggerier i Hamborg er Spiegel HQ præcertificeret til den svært opnåelige ’HafenCity Umweltzeichen Gold’ - en forløber for den tyske certificeringsstandard DGNB.
SPIEGEL HQ | HENNING LARSEN ARCHITECTS
| 9
Visionen
En åben invitation
Interview med arkitekt Louis Becker, partner og direktør i Henning Larsen Architects og adjungeret professor ved Aalborg Universitet. Henning Larsen Architects har designet erhvervsbyggerier i mange dele af verden. Byggerierne kendetegnes ved en markant arkitektur, der er med til at styrke virksomhedens identitet, og en aktiv brug af dagslys, der er med til at skabe optimale og effektive arbejdsforhold for medarbejderne. Hvad er godt erhvervsbyggeri? Godt erhvervsbyggeri understøtter en virksomheds dynamik, kultur og image. Arkitekturen kan ikke i sig selv skabe en forandring, men den spiller en vigtig rolle ved at gøre forandringen mulig. En bygning skal være åben i sin konfiguration, så fremtidige arbejds- og innovationsprocesser kan udfolde sig uden begrænsninger. I mange projekter er der en dagsorden, hvor arkitekturen er redskab for en forandring. Der er i projektet indbygget et skift, fx en ny organisation eller en ny måde at arbejde på.
10 |
Et erhvervsbyggeri skal være med til at motivere medarbejderne og skabe en dialog på tværs af faggrupper og afdelinger, så der opstår nye idéer og skabes værdi for virksomheden. Der skal være rum, der indbyder til koncentration og fokus, samarbejde, tværfaglighed og dialog – og som indeholder zoner til både det fælles og det individuelle. Det er samtidig vigtigt, at de ydre rammer skaber en fornemmelse af tilhørsforhold. Bygningens organisering skal være fleksibel fra første dag, så virksomhedens ledelses- og samarbejdsform ikke fastlåses i et øjebliksbillede, men kan udvikle sig løbende. I stedet for at skabe barrierer mellem medarbejderne skal bygningen skabe en nærhed og kontakt, der fremmer tilfældige møder og åbner for en uformel dialog. Medarbejderne skal kunne se hinanden og hurtigt skabe kontakt, fx for at vende en idé med en kollega. Bygningen skal rumme en invitation, der aldrig udløber.
HENNING LARSEN ARCHITECTS | SPIEGEL HQ
På hvilken måde skaber designet af bygningen en konkret værdi for brugerne? Byggeriet skal selvfølgelig skabe værdi for forretningen. Den er et redskab for ledelsen. Men bygningen giver også en virksomhed en skarpere profil. I processen med at konfigurere bygningen er der mange detaljer, der skal tages stilling til, og som griber ind i virksomhedens inderste værdier og selvforståelse. Processen er på den måde også en opfordring til at gøre op med vanerne og overveje, om virksomheden kan organisere sig anderledes. Bæredygtighed har været et af de vigtigste temaer i arkitekturen i de senere år. Den har markeret et stort skifte i arkitekturens fokus. Det er blevet vigtigt at forholde sig til global dagsorden, hvor klimaændringer og vores omgang med ressourcer står allerøverst. Mange virksomheder vil gerne demonstrere, at det er et tema, som de tager alvorligt, og der kan arkitekturen være et oplagt svar. Vi arbejder med en række erhvervsbyggerier, der har meget høje ambitioner for den ansvarlighed, som den færdige bygning skal demonstrere. Et mindre energiforbrug, færre
sygedage blandt medarbejderne og lavere driftsomkostninger er nogle af de aspekter, der ikke bare betyder en kontant besparelse, men også et styrket image. Hvad kendetegner generelt de erhvervsbyggerier, som tegnestuen laver? Vores udgangspunkt er ofte det menneskelige møde, interaktionen mellem mennesker. Det gælder alle vores projekter. Vi bestræber os samtidig på at skabe bygninger, der forholder sig til omgivelserne - ikke kun byen, landskabet og klimaet, men også den kultur og det samfund, der er en del af projektets kontekst. Vi stræber ikke efter en ikon-arkitektur, der er ren form og kun giver et kortvarigt, oplevelsesmæssigt kick. Vores erhvervsbyggerier skaber en længerevarende værdi for ejerne og brugerne. Alle vores byggerier har deres eget formsprog, der har sit afsæt i en tæt dialog med bygherren og de relevante brugergrupper. En af vores arkitektoniske hovedidéer er, at videndeling og social interaktion på tværs af organisationen skal understøttes. Derfor indeholder vores erhvervsbygninger ofte nogle store fælles og synergiskabende rum.
SPIEGEL HQ | HENNING LARSEN ARCHITECTS
| 11
ET IKON I EN NY BYDEL
I bygningens ’vindue mod byen’ har vi skabt en visuel kontakt mellem byen og bygningen. Her kan byens indbyggere følge med i aktiviteterne på redaktionerne, og medarbejderne kan få et blik ud over byen og den verden, de beskriver” Klaus Troldborg, ARKITEKT OG PROJEKTLEDER, HENNING LARSEN ARCHITECTS
”Det har været vigtigt for os ikke kun at skabe et hovedsæde for Spiegel, men at skabe et sted af værdi for hele byen”. Klaus Troldborg, ARKITEKT OG PROJEKTLEDER, HENNING LARSEN ARCHITECTS
Spiegel HQ og Ericus-Kontor deler fælles base. Spiegel er 30.000 m2 og Ericus-kontor 20.000 m2 | 13
SPIEGEL HQ | HENNING LARSEN ARCHITECTS
14 |
HENNING LARSEN ARCHITECTS | SPIEGEL HQ
Et ikon i en ny bydel
Spiegel-bygningen har en markant udformning som et ikon, der både danner port til den nye bydel, HafenCity og samtidig giver Der Spiegel en klar identitet i det samlede bybillede. HafenCity er Hamborgs nye bydel. Beliggende ved byens centrale vandside er HafenCity et af de største byudviklingsområder i verden. Når bydelen er fuldt udbygget, forventes Hamborg at vokse med 40 procent. Overalt i HafenCity er nærheden til vandet en central kvalitet. Spiegels trekantede grundstykke på Ericusspitze er omgivet af vand på to sider og ligger som en spydspids stærkt markeret i forhold til omgivelserne. Spiegels nye placering på Ericusspitze i HafenCity gør den til et centralt omdrejningspunkt for hele Hamborg. Spiegel markerer indgangen til og afslutningen på den nye bydel, og på den tilsvarende grund mod vest ligger den nye Elbphilharmonie tegnet af Herzog & de Meuron. Sammen indrammer de to bygninger HafenCity ind mod den gamle bymidte. På Ericusspitze markeres en bymæssig overgang fra de gamle lave industribygninger på den ene side af vandet og den høje tætte bebyggelse, der udgøres af HafenCity og den gamle Speicherstadt på den anden side. Bygningskomplekset består af to overordnede kontorfunktioner: Spiegel Headquarters og Ericus-Kontor, der skal huse forskellige erhvervslejemål. Bygningerne rejser sig fra en fælles base, der ’folder sig sammen om sig selv’ i to store bevægelser og definerer placeringen af de to bygningskroppe.
I spalten mellem pladsen og foldningens øvre niveau er bygningernes udadvendte funktioner placeret bag en transparent glasfacade. Foran denne er en stor bred siddetrappe med til at skabe et levende byrum i øjenhøjde med områdets beboere og besøgende. Fra den fælles base af tegl rejser sig to store hvide glaskuber - hver med dobbelte facader, hvis inderste lag er en hvid metalfacade med rumhøje vinduesåbninger. Spiegelbygningen, der udgør det største volumen, er orienteret mod byen og mod Oberbaumbrücke. Her er facaden trukket tilbage i en stor åbning, der strækker sig fra 3.-12. etage. I dette ’vindue mod byen’ skabes en direkte visuel kontakt til bygningens indre, så byens indbyggere kan følge med i aktiviteterne på redaktionerne, og så medarbejderne får et blik ud over byen og den omverden, de beskriver. Ericus-Kontor har et tilsvarende koncept med homogene facader vendt mod den indre plads, mens en stor udskæring mod havnen skaber visuel kontakt mellem bygningens gårdrum og den planlagte Lohsepark på den modsatte side af havnen. Dermed skabes sammenhæng mellem inde og ude – mellem bygningerne og det offentlige byrum.
SPIEGEL HQ | HENNING LARSEN ARCHITECTS
| 15
Et ikon i en bydel
Spiegel HQ skaber værdi for hele byen
Interview med projektleder og arkitektonisk ansvarlig Klaus Troldborg Hvad har byen og placeringen på Ericusspitze betydet for bygningens udformning? Hele Spiegels design er tænkt ud fra en bymæssig kontekst. Det, at bygningen er placeret så centralt i byen, stiller krav om en særlig bygning – et særligt greb. Ericusspitze markerer porten eller indgangen til den nye bydel, HafenCity. Samtidig formidler bygningskomplekset overgangen mellem gammelt og nyt; mellem det gamle Hamborg og den nye HafenCity. Bygningerne består af tre elementer: en sammenhængende base og to hvide glaskuber placeret oven på denne. I kraft af sin skala og teglstensbeklædning skaber basen
16 |
forbindelse til den nærliggende historiske bydel Speicherstadt, mens de hvide kuber relaterer sig til skalaen og materialiteten i den nye bydel. Placeringen på Ericusspitze, centralt i byen og omgivet af vand, er meget attraktiv. Det har derfor været vigtigt for os ikke kun at skabe et hovedsæde for Spiegel Gruppen men at skabe et sted af værdi for hele byen. Det drejer sig arkitektonisk ikke kun om de to bygninger, Spiegel og EricusKontor, men nok så meget om det sammenhængende byrum, der skabes mellem bygningerne, på den ene side en stor ankomstplads og mod syd en stor offentlig plads, hvor vi håber, at folk vil samles på den store trappe ned
HENNING LARSEN ARCHITECTS | SPIEGEL HQ
mod vandet eller benytte én af de mange caféer og andre udadvendte funktioner i bygningernes stueetage. Hvordan er Spiegels identitet tænkt ind i designet? Udgangspunktet for opgaven har været at samle alle Spiegels funktioner under ét tag. I den forbindelse har det været centralt for os at udvikle et design, der forstærker fornemmelsen af enhed og identitet for Spiegels medarbejdere, og som understøtter kontakten mellem de forskellige afdelinger. Huset er udformet, så al cirkulation foregår omkring det centrale rum – atriet – og de gangbroer og trappefor-
bindelser, der danner dynamiske short cuts mellem de forskellige afdelinger op gennem huset. Atriet er husets identitetsskabende rum, der sætter scenen for medarbejdernes kommunikation og uformelle møder. Derudover har vi lagt vægt på at skabe et hus, der lever op til de nutidige arbejdspladskrav og som samtidig kan tilpasse sig de konstant foranderlige dagsordener i mediebranchen. Alle specialfunktioner som kantine, konferenceområde, tv-studie mv. er placeret i husets base i stuen og på 1. sal, mens kontorfunktionerne er placeret fra 3. sal og op. Afdelingerne er fleksible rumligheder, der let kan udvides eller omplaceres efter behov.
SPIEGEL HQ | HENNING LARSEN ARCHITECTS
| 17
Et ikon i en bydel
I forhold til Spiegels identitet i Hamborg, har det været vores intention at bygge videre på det tidligere Spiegel-hus’ karakter af arkitektonisk vartegn i byen. Med det store ’Fenster zur Stadt’ har vi ønsket at etablere en kommunikation mellem Spiegel og byen, så indbyggerne i Hamborg får mulighed for at kigge indenfor i Spiegels arbejdsprocesser, og så Spiegels medarbejdere omvendt får mulighed for at se ud på den verden, de beskriver. Hvad har bæredygtigheden betydet for husets design? HafenCitys bæredygtighedscertificering, der er en slags pilotprojekt for den tyske DGNB, har fokus på det fulde spektrum af bæredygtighed, det vil sige blandt andet energi- og ressourceforbrug, økonomi, indeklima og social bæredygtighed. Spiegel opnår guldmedalje, hvilket betyder, at mindst fire af i alt fem kategorier lever op til guldmedaljekravene. Bygningen er dermed et af de mest bæredygtige større byggerier i Tyskland. I forhold til det sociale aspekt bidrager bygningen blandt andet aktivt til bylivet ved at give offentlig adgang til grunden og placere offentlige og udadvendte funktioner i stueetagen. På Energisiden er bygningens design kendetegnet af både synlige og usynlige løsninger.
18 |
For det første har vi skabt et kompakt volumen, og udviklet en facade, der begrænser bygningens varmetab og sikrer optimale dagslysforhold. Den såkaldte dobbeltkompakt facade giver mulighed for effektiv solafskærmning og sikrer, at de ansatte kan åbne vinduerne uanset hvilken etage, de befinder sig på. Blandt de mere usynlige tiltag kan nævnes, at bygningens køling og opvarmning sker via de blotlagte betondæk, hvor køleslanger er indstøbt og forbundet med et geotermisk anlæg. Dette kombineret med en højisoleret facade og brug af trelagsruder gør, at det slet ikke er nødvendigt med radiatorer i huset. Dette reducerer energiforbruget og skaber samtidig et bedre indeklima. Bæredygtigheden har haft stor indflydelse på hele vores tænkning af huset, og det har været en rigtig fin udfordring at blive stillet overfor så konkrete mål som HafenCitys Guldmedalje, og så finde de arkitektoniske løsninger, der indfrier den opgave. Bæredygtighed er kommet for at blive, og er kravene bare tænkt rigtigt ind fra starten, er de ikke en hindring for at skabe bygninger af høj arkitektonisk kvalitet!
HENNING LARSEN ARCHITECTS | SPIEGEL HQ
SPIEGEL HQ | HENNING LARSEN ARCHITECTS
| 19
ET AKTIVT MØDESTED
Spiegels arkitektur og indretning kendetegnes af sit stærke fokus på kontaktpunkter, mødesteder og kommunikation.” Klaus Troldborg, ARKITEKT OG PROJEKTLEDER, HENNING LARSEN ARCHITECTS SPIEGEL HQ | HENNING LARSEN ARCHITECTS
| 21
Det har været ambitionen at skabe en stærk identitet for hele Spiegels organisation. Kodeordene er kommunikation, fleksibilitet og transparens. Spiegel HQ er designet med udgangspunkt i at skabe fællesskab og sammenhørighed for alle i organisationen. Alle skal føle, at de er en del af en ganske særlig arbejdsplads, og interiøret er udformet, så medarbejderne naturligt vil mødes, og der skabes synergi og krydsbestøvning mellem alle Spiegel-gruppens forskellige platforme. Man bevæger sig gennem hovedindgangen, der ligger trukket tilbage i spalten under basens svævende teglvolumen, og passerer receptionen. Herefter åbner bygningen sig vertikalt i et stort gennemgående atrium, der skærer sig op gennem samtlige 14 etager. Rummets arkitektur skaber kontakt mellem afdelinger på tværs af etagerne og iscenesætter kommunikationen, bevægelsen og det uformelle møde mellem medarbejderne. Glaselevatorer er anbragt i begge ender af rummet og et samlet forløb af trapper og gangbroer krydser på tværs af atriet i varierende positioner fra 3. til 12 etage. Bygningens specialfunktioner er placeret i basen, hvis centrale atrium er beklædt med natursten. I stueetagen finder man tv-studie og medarbejderkantine med direkte
22 |
kontakt til den offentlige plads. Om sommeren vil man kunne trække ud og have udendørsservering. En stor stenbeklædt trappe placeret i atriet leder op til 1. sal. Her befinder sig – udover særlige funktioner som lydstudier og medarbejderfitness – et stort møde- og konferenceafsnit. Dette er igen orienteret ud mod pladsen og åbner sig mod udsigten med store glaspartier og en loggia, hvor man kan træde ud og nyde udsigten.
Kubens indre Bevæger man sig videre op i den del af huset, der i det ydre er artikuleret som den hvide kube, kommer man til selve kontorafsnittet. Her ser man de åbne balkonforkanter langs ganglinjerne rundt om atriet. Langs den ydre facade er der overalt mulighed for at etablere kontorer. Et fleksibelt vægsystem gør det muligt at arbejde med en høj grad af fleksibilitet, så fordelingen af små og store cellekontorer og åbne storrumskontorer kan forandres over tid.
HENNING LARSEN ARCHITECTS | SPIEGEL HQ
Et aktivt mødested
Væggene ud mod gangen består af en kombination af egetræsdøre og paneler af hhv. glas og træ, hvilket giver mulighed for at imødekomme brugernes specifikke krav, hvad enten behovet er transparens eller afskærmning. Husets mest åbne funktioner er fortrinsvis placeret mod nord og syd med direkte adgang til atriet, mens områder, der kræver mere ro, placeres mod øst og vest, hvor en kerne af servicefunktioner er med til at skabe en buffer til atriet. Atriet er husets hjerte og stedet, hvor man mødes og følger med i bygningens aktiviteter. De varierede to- og treetagers rumligheder, der befinder sig i ”Fenster zur Stadt” åbner for udsyn fra atriet og gør udsigten over Hamborg til en central kvalitet, når man bevæger sig op gennem huset. Materialer og farver Materialer og farver og er nøje udvalgt af bæredygtighedshensyn og for at udtrykke bygningens særlige design. I eksteriøret er det kontrasten mellem den tunge teglbeklædte base og den filigrane, glatte glaskube. Dobbeltfacadens fremtoning veksler mellem spejling i det ydre lag glas og dybdevirkning, hvor den indre facades hvidla-
kerede metal og rumhøje vinduer med mørke trærammer vil træde frem, afhængigt af dagens rytme og facadernes orientering i forhold til solen. Basens indre er beklædt med natursten, og kuben oven over tegner sig som en hvid verden, præget af hvidmalede flader og hvide metallofter. Træhåndlister på balkonforkanter og gangbroer, trædøre og træpaneler på vægge mod gange og atrium er med til at tilføre interiøret en lys og venlig tone – og et vist skandinavisk præg. Brugen af glaspaneler i kontorvæggene skaber transparens og lader lyset sive ind i atriet fra begge facader. Den lyse farvesætning er med til at sætte medarbejderne i centrum, og oplevelsen af huset og i særdeleshed det store atrium, vil være synet af medarbejdere, der bevæger sig på balkonerne langs atriet eller på tværs på bro- og trappeforbindelser. Punktvis i bygningen er der som kontrast til det hvide anvendt kontrastfarver i en skala fra gul og orange til rød. Farver, der både refererer til farven på Spiegels logo og til Spiegels lange historie med Werner Pantons farvesætning. I det trippelhøje rum ud mod ’Fenster zur Stadt’ er delelementer fra den gamle Spiegelkantine blevet genanvendt i en medarbejdercafé, hvilket er med til at fremhæve og videreføre denne historie.
SPIEGEL HQ | HENNING LARSEN ARCHITECTS
| 23
24 |
HENNING LARSEN ARCHITECTS | SPIEGEL HQ
SPIEGEL HQ | HENNING LARSEN ARCHITECTS
| 25
26 |
HENNING LARSEN ARCHITECTS | SPIEGEL HQ
SPIEGEL HQ | HENNING LARSEN ARCHITECTS
| 27
ET aktivt mødested
Mødet mellem to verdener
Interview med designansvarlig arkitekt Martha Lewis Hvilken rolle har Henning Larsen Architects spillet i forhold til indretningen af Spiegel? Henning Larsen Architects har haft til opgave at udvælge materialer og design til hele Spiegel-bygningen. Særligt markant står vores arbejde i atriet med 13 gangbroer, der skaber en lodret dynamisk forbindelse mellem 3. og 12. etage – og udformningen af den tilstødende café/lounge, et treetagers højt rum, som er en del af det fremtrædende ’Fenster zur Stadt’ – bygningens store vindue mod byen. Caféen er en kreativ reinstallation af Verner Pantons oprindelige, farverige Pop-Art indretning, som han udviklede specielt til Spiegels oprindelige hovedkontor i Hamborg tilbage i 1969. Det var Spiegels ønske, at caféen skulle
28 |
indrettes med elementer fra det originale forlæg. Vi har derfor med stor loyalitet genbrugt de farver, lamper, stole og borde, der udgjorde indretningen i det oprindelige Spiegel-hovedsæde, og det betyder, at der opstår et møde mellem det meget farverige og ekspressive ’pantonske’ univers og så det mere enkle udtryk, der kendetegner Henning Larsen Architects arkitektur. I den øvrige del af huset har vi haft fokus på at skabe et let, åbent og transparent miljø ved hovedsageligt at bruge lyse farver og naturlige materialer. Samtidig har vi tilføjet highlights fra den Pantonske farvepalet og har især brugt farverne til at give stemning og oplevelse til de mere skjulte steder i bygningen. Vi har lagt vægt på ikke at trække alting frem ’på forsiden’ men i stedet at give bru-
HENNING LARSEN ARCHITECTS | SPIEGEL HQ
gerne – Spiegels medarbejdere og besøgende – lov til at ’bladre’ lidt og finde vej til de særlige steder i huset. Hvad kendetegner designet af den røde café-lounge? Panton-caféen, som er for mediekoncernens medarbejdere, har et markant udtryk, der kan betragtes udefra om aftenen og dagen som et lysende orange felt i det store ’Fenster Zur Stadt’. Fra atriets gangbroer træder man inden for i et rum, der trods sin transparens og højloftede arkitektur er som at træde ind i en autentisk 60’er-lounge med kulørte lamper og blød velour. Den 100 m2 højloftede cafe/lounge er indrettet med stole og borde fra den oprindelige café
suppleret med møbler fra Pantons øvrige produktion. Gulvet er dækket af det klassiske rødt-mønstrede Pantontæppe, og på den høje bagvæg har vi genskabt en mosaik af farvechangerende lyspaneler og stofbetrukne, akustiske pyramider. Ned fra loftet hænger grupperinger af de klassiske røde flower pots, som Panton bl.a. benyttede i Spiegels oprindelige kantine. Pantons design fra 1969 var i høj grad rettet mod at skabe en afslappet, huleagtig rumlighed, der kunne omslutte og sprede farverigdom og arbejdsglæde for Spiegels medarbejdere. Henning Larsen Architects arkitektur er ikke kendetegnet af de samme komprimerede rumligheder, men vi har arbejdet i hans ånd og med nysgerrighed og respekt for den tredimensionelle og stoflige tankegang, der
SPIEGEL HQ | HENNING LARSEN ARCHITECTS
| 29
Et aktivt mødested
kendetegnede hans arbejde. Vi har samtidig haft øje for at skabe en naturlig overgang mellem de meget kraftige pangfarver og de mere afdæmpede, naturlige materialer, der blandt andet findes i atriet. Hvordan har det været for en arkitekt af den mere minimalistiske traditionen at arbejde med så ekspressive former og farver? I caféen var det opgaven at skabe et fuldbyrdet Pantonunivers i en nutidig rumlighed fra 2011. Ved en kreativ genanvendelse af Pantons livlige og farveintense elementer i det fremtrædende ”Fenster zur Stadt” har vi forankret Spiegels egen designhistorik i deres nye domicil. Det var en meget inspirerende opgave at få lov at arbejde med de klassiske pop art elementer på så kæmpestore flader. Den generelle brug af accentfarver rundt omkring i bygningen har længe været en del af vores tradition. Vi arbejder
30 |
ofte med farven og stoffets indfletning i en større rumlighed, og mødet mellem det enkle og det mere kraftfulde har altid været en del af vores arkitektoniske sprog. Men det var spændende i forhold til Spiegel at få de to verdener og tidsmæssige udtryk til at mødes. At forene den oprindelige designers værk med et stærkt nutidigt formsprog, uden at det bliver en kulørt kulisse. Det var fantastisk for nylig at være i Hamborg og opleve, hvordan bygningen rent faktisk fungerer og se, hvordan lyset efter intentionerne filtreres ned gennem atriet, og hvordan medarbejderne naturligt gav sig hen til snak fra gangbroerne på tværs af etagerne. Samtidig var det en meget fysisk oplevelse at prøve at bevæge sig ned gennem huset. De mange sving, gangbroerne aktiverer, førte til en meget kropslig interaktion med huset – næsten som at danse!
HENNING LARSEN ARCHITECTS | SPIEGEL HQ
SPIEGEL HQ | HENNING LARSEN ARCHITECTS
| 31
32 |
HENNING LARSEN ARCHITECTS | SPIEGEL HQ
| 33
FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED
Bæredygtighed
Bæredygtigheden har været et centralt og vigtigt tema for alle i projektet, og det blev tidligt i processen besluttet at projektere bygningen i henhold til guldmedaljekravene i ’HafenCity Umweltzeichen’. HafenCity Umweltzeichen definerer i lighed med den senere indførte certificeringsordning DGNB bæredygtigheden bredt og omfatter bl.a. social bæredygtighed, energiforbrug og bevidst materialeanvendelse. Energiforbrug For at opnå et lavt energiforbrug på 80 kwh/m2/år er der gjort en række tiltag. Glaskubens facade er således en såkaldt ’dobbelt kompaktfacade’, hvor det ydre glas beskytter et ventileret hulrum. I dette hulrum er placeret en fleksibel og effektiv solafskærmning. Den indre facade er højisoleret, både i kraft af ekstra isolering i de lukkede paneler og anvendelse af 3-lagsruder i de store vinduespartier. Den præcise størrelse af vinduer, solafskærmning og indre gardiner er nøje afstemt med henblik på at finde den rigtige balance mellem facadens u-værdi, solens
34 |
varmebelastning og dagslysforholdene i kontorerne, så energiforbruget til både opvarmning, køling og kunstbelysning bliver så lavt som muligt. De store dobbeltfløjede vinduer kan åbnes individuelt overalt i huset og er med til at bidrage til fleksibiliteten og komforten for den enkelte medarbejder. På samme måde kan solafskærmningen styres individuelt. Husets varmeregulering er styret gennem en såkaldt ’Bauteilaktiverung’, hvor vandførende slanger er indstøbt i betondækkende. Derved anvendes massen i de tunge bygningsdele til hhv. at køle og opvarme kontorarealerne, der således har blotlagte pudsede betonlofter. For at sikre en fleksibilitet i brugen er lofterne forsynet med termostikdåser, hvor metalkøleloftflåder kan tilsluttes og lokalt optimere kølingen. Køleslangerne er forbundet med et geotermisk anlæg.
HENNING LARSEN ARCHITECTS | SPIEGEL HQ
Ventilationsanlæggets kanaler føres i gangarealerne til de enkelte kontorer i henholdsvis gulv for lufttilførsel og loft for udsugning. Disse er forbundet med et effektivt varmegenvindingsanlæg placeret på taget, der ligeledes er et vigtigt element i energioptimeringen. For at opfylde guldmedaljekravene opsat en særlig lysregulering, der begrænser kontorernes lysforbrug til under 11 w/m2. Vand Der har været fokus på at opnå vandbesparelser gennem valg af vandbesparende armaturer og ved anvendelse af gråt vand til toiletskyld, blomstervanding, rengøring og vask. Nedsivningen af regnvand på grunden er reduceret dels gennem regnvandsopsamling og dels ved, at en del af tagfladerne er grønne.
Facadematerialer, der ville kunne afgive tungmetaller til regnvandet, er undgået. Materialer Der har været en minutiøs gennemgang af alle anvendte produkter og materialer. Kontrollen har både omfattet udelukkelse af materialer og produkter, der indeholder pvc eller andre blacklistede stoffer, og materialernes performance i forhold til at skabe et godt indeklima. Konkrete krav til stoffers afgasning (TVOC mindre end 1,5 mg/m3), udelukkelse af biocider og formaldehyder og halogenfri udførelse af brandsikring er opfyldt. Luftkvaliteten sikres både gennem den mekaniske ventilation og ved den individuelle mulighed for at åbne vinduer. Minimum 20 % af funktionsarealerne skal være indrettede til allergikere, hvilket betyder, at alle materialer og løsninger er testet i forhold til rengøringsvenlighed.
SPIEGEL HQ | HENNING LARSEN ARCHITECTS
| 35
Bæredygtig Guldmedalje
FAKTA ”Hafencity Umweltzeichen” tager udgangspunkt i en bred definition af bæredygtighedsbegrebet og har inddelt emnerne i 5 kategorier, hvor bestemte mål skal indfries for at opnå enten sølv eller guld. For at opnå en samlet guldmedalje skal mindst 3 af de 5 kategorier opnå Guld. I Spiegel-projektet har det været målet at opfylde 4 kategorier til guld. Projektet er blevet forhåndsgodkendt til guld, men den endelige tildeling sker først, når den færdige bygning er testet og lever op til kravene. Hafencity Umweltzeichen er på mange måder en forløber for den tyske certificeringsstandard DGNB, der omfatter en bred tilgang til bæredygtighed baseret på både miljø, energiforbrug, drift, økonomi og sociale forhold.
1
ENERGIFORBRUG Kravet i denne kategori er, at bygningen har et overordnet energiforbrug på mindre end 100 kWh/m2/år. I Spiegel-
4
bygningen er det beregnede energiforbrug 80 kWh/m2/år.
2 3
SUNDHED OG KOMFORT Kravene i denne kategori opfyldes ved en række tiltag, der handler om et godt og sundt indeklima. Der er konkrete krav til stoffers afgasning (TVOC mindre end 1,5 mg/m3, testet på stedet efter bygningsopførelse), udelukkelse af biocider, halogen-
OMGANG MED OFFENTLIGE RESSOURCER
fri udførelse af brandsikring og valg af emissionsfrie materialer
En forudsætning for at opfylde denne kategori er, at der har
med lav emission i alle overflader.
været afholdt en offentlig arkitektkonkurrence om opgaven. Derudover er der krav om offentlig adgang til grunden og pro-
Minimum 20 % af funktionsarealerne skal være indrettede til al-
gramkrav til offentlige funktioner i stueetagen.
lergikere. Det betyder at alle materialer og løsninger skal testes i forhold til rengøringsvenlighed.
MILJØVENLIGE BYGGEMATERIALER I denne kategori er kravene til guld så høje, at det reelt ikke vil være muligt at opfylde disse med et højhusbyggeri, fordi kravene grundlæggende er baseret på anvendelse af træ som
5
MILJØVENLIG DRIFT Denne kategori handler om en bæredygtig håndtering af arbejdet med bygningen såvel i byggefasen som i driftsfasen.
byggemateriale. Spiegel-projektet opfylder dog kategorien til sølv. Det er sikret ved en minutiøs test af alle byggematerialer.
36 |
HENNING LARSEN ARCHITECTS | SPIEGEL HQ
ENERGIFORBRUG PÅ MINDRE END 80 KWH/M2/ÅR
NATURLIG VENTILATION
GEOTERMISK ANLÆG
320 VANDFØRENDE SLANGER INDSTØBT I HUSETS BETONDÆK
GRØNNE TAGFLADER REGNVANDSOPSAMLING VANDBESPARENDE ARMATURER
MENNESKELIGT FOKUS
ALLERGIBEVIDSTE MATERIALER OFFENTLIGE AREALER I STUEETAGEN
SPIEGEL HQ | HENNING LARSEN ARCHITECTS
| 37
Behind the scenes
Det nye Spiegel-hovedsæde er del af en større udvikling af området i Hamborgs inderhavn HafenCity. Med opførelsen af Spiegel HQ skulle mediekoncernens forskellige afdelinger samles og bringes under samme tag: nyhedsmagasin, forlag, tv og internet - og skulle i sammenhæng med et andet kontorhus, Ericus Kontor, danne vartegn og overgang mellem det gamle Hamborg og den nye HafenCity.
Henning Larsen Architects har udviklet projektet frem til hovedprojekt, hvor alle vigtige arkitektoniske detaljer og materialevalg er fastlagt. Herefter overtog en lokal arkitekt, Höhler und Partner, færdiggørelsen af hovedprojektet, udbud og byggeledelse.
13 nationale og internationale tegnestuer bød ind på konkurrencen, hvor to projekter blev udvalgt til videre bearbejdning. Henning Larsen Architects modtog førstepræmien for bedste projekt og underskrev i 2007 kontrakten med den tyske bygherre, Robert Vogel GmbH & Co.
38 |
HENNING LARSEN ARCHITECTS | SPIEGEL HQ
BAG PROJEKTET Ledende medarbejdere fra Henning Larsen Architects Arkitektonisk ansvarlig partner: Louis Becker Projektleder og arkitektonisk ansvarlig: Klaus Troldborg Projektleder: Michael Horn Designansvarlig arkitekt: Martha Lewis Konkurrenceansvarlig: Ulrik Raysse Arkitektteam: Charlotte Bigom, Daniel Illum-Davis, Esben Wong, Filip Francati, Henrik Vuust, Katja Brandt, Martha Lewis, Maximilian Müller, Merete Alder Juul, Mikkel Thorvald Madsen, Peter Gamborg, Peter Koch, Sarah Kübler, Silke Jörgenshaus og Sonila Thaka. HOLDET BAG SPIEGEL Bygherre: Robert Vogel GmbH & Co KG Bruger: Die SPIEGEL-Gruppe Projektledelse (for bygherre): ABG - Allgemeine Baubetreuungsgesellschaft mbH Arkitekter: Henning Larsen Architects A/S Höhler+Partner Tragwerksplanung / Konstruktionsingeniør: Ingenieurbüro Dr. Binnewies TGA / Installationsingeniør: DS-Plan AG El-ingeniør: ISR Schlegel und Reußwig GmbH Landskabsarkitekt: WES & Partner Landschaftsarchitekten Lysdesign: Kardorff Ingenieure Lichtplanung
SPIEGEL HQ | HENNING LARSEN ARCHITECTS
| 39
KONTAKT
Vesterbrogade 76 1620 København V, Danmark Tel: +45 8233 3000 Fax: +45 8233 3099 www.henninglarsen.com
40 |
HENNING LARSEN ARCHITECTS | SPIEGEL HQ