Altid almen by Henriette van Deurs

ALTID ALMEN værdier og problemer i 60’ernes og 70’ernes almennyttige boligområder samt forslag til helhedsplan for boligområdet Ellemarken

Henriette Schønheyder van Deurs Vejleder Gertrud Jørgensen

ALTID ALMEN værdier og problemer i 60’ernes og 70’ernes almennyttige boligområder samt forslag til helhedsplan for boligområdet Ellemarken values and problems in social housing projects from the 60’s and 70’s and a masterplan for the housing area Ellemarken Henriette Schønheyder van Deurs Studienummer: bhc104 30 points speciale i Landskabsarkitektur Januar 2014 Københavns Universitet Institut for skov og landskab Vejleder Gertrud Jørgensen

forord Dette speciale er blevet til i perioden fra september 2013 til januar 2014. Det omfatter 30 ECTS point og er udarbejdet indenfor faget Landskabsarkitektur ved Center for Skov & Landskab, Det Natur - og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Specialet udgør en generel analyse af og baggrund for de danske almennyttige boliger bygget i perioden 1960-1979 samt et dispositionsforslag til en helhedsplan for Ellemarken, et almennyttigt boligområde i Køge. Formålet med helhedsplanen er at den skal kunne imødekomme og rumme de udfordringer der i dag ligger i den danske almennyttige sektor. Tak til vejleder på projektet, Gertrud Jørgensen, for dygtig vejledning og hjælp til at huske mig på, hvad det er, jeg selv siger. Tak til Katrine Harving Holm for inspiration, gode råd og samtaler. Ligeledes tak til Patrick Martinussen (SBi), Lars Kjær (Køgearkiverne) samt Landskabsgruppen hos DAB, som har været behjælpelige med at besvare en sværm af spørgsmål.

Henriette Schønheyder van Deurs

Indhold Introduktion resumé 6 abstract 7 baggrund og motivation

opgaveformulering 11 metode og afgrænsning

Del 1 - Baggrund arkitekturhistorisk og samfundsmæssig udvikling i perioden 1960-1979

kulturhistoriske bevaringsværdier

opsummering 27

Del 2 - Analyse og Registrering analytisk grundlag

overordnet tematisk analyse

fællestræk 35 placering 37 stokbebyggelsen 39 opsummering 41 køge - ølby området

bebyggelse 45 natur og rekreation

infrastruktur 49 opsummering 51 ellemarken 53 introduktion til området

historisk rids af bebyggelsen ellemarken

rumlig analyse

den nære infrastruktur

beboersammensætning 65 opsummering 67 fotografisk portræt af ellemarken

program 83

Del 3 - Forslag vision 87 forudsĂŚtninger 89 planforslagets hovedgreb

rum mellem huse

snit 100 katalog over haverum

106

beplantning og drift

111

implementering 115

Afrunding konklusion og perspektivering

118

Litteratur 120 Bilag 123

resumé I 60’erne og 70’erne løste man et presserende boligproblem ved opførelsen af de store almennyttige boligplaner. I dag står den almennyttige boligsektor over for en række udfordringer, når bebyggelserne skal renoveres. Mange bebyggelser er nedslidte og har et helt basalt behov for renovering, men også hele strukturen af bebyggelserne er til debat. Bebyggelserne kritiseres for at være for monotone og for ikke at kunne rumme det levede liv. Samtidig er der blandt fagfolk en spirende interesse for perioden og de kulturhistoriske bevaringsværdier, som ligger i velfærdssamfundets arkitektur. I dag ville man formentlig ikke satse så stort på ensartet byggeri, men hvad skal vi så stille op med det, der er bygget? Formålet med dette speciale er at imødekomme nogle af de problemer, som opleves i forhold til renovering af de almennyttige boligområder, der er opført i perioden 19601979. Det gøres gennem et forslag til en helhedsplan for den almennyttige boligbebyggelse Ellemarken (1965) beliggende i Køge Opgaven er delt i tre dele: En baggrundsdel, en analysedel og en forslagsstillende del. I baggrundsdelen er der redegjort for den arkitekturhistoriske og samfundsmæssig udvikling i perioden 1960-1979 samt bebyggelsernes kulturhistoriske bevaringsværdier. I analysedelen er problemstillingen belyst gennem analyser og registreringer af 17 forskellige bebyggelser opført mellem 1960-1979. Derudover er caseområdets kontekst og rumligheder analyseret. Til sidst er fremsat et forslag til en helhedsplan for den almennyttige boligbebyggelse Ellemarken. Helhedsplanen arbejder med de overordnede problemstillinger, som er fundet i de indledende analyser, men løser også helt lokale problemer. I arbejdet med det fysiske forslag er der fokuseret særligt på, hvordan kontakten til omgivelserne kan styrkes ved at arbejde med synlighed og forbindelser. Det har desuden været vigtigt at arbejde sig ned i områderne mellem bygningerne og se på de fysiske rammer for sociale aktiviteter, og hvordan der kan skabes mere intime opholdsrum og mødesteder. Derudover viser forslaget, hvordan man ved hjælp af landskabet kan skabe diversitet i det almennyttige boligbyggeri. Ved at lade diversiteten komme fra beboerne selv, kan området med få virkemidler omdannes til at rumme personlig genkendelse og være et bedre sted at bo.

abstract In the 60s and 70s an urgent housing problem was solved by the construction of large social housing projects. Today, the social housing sector faces a number of challenges in conjunction with future renovations. Many buildings are worn and are in need of basic renovation, but also the entire structure of the areas is up for debate. The housing projects are criticized for being too monotonous and not being able to accommodate current patterns of life. At the same time there is a budding interest among professionals for the period and the cultural conservation values inherent in the welfare state architecture. Nowadays, one would probably not plan such big, uniform constructions, but what should be done with the projects that already have been built? The purpose of this thesis is to address some of the problems experienced in relation to the renovation of the housing areas built in the period 1960-1979. This is done through a proposal for a master plan for the social housing area Ellemarken (1965), located in KĂ¸ge. The assignment is divided into three parts: a background part, an analysis part and a proposal part. The background section consists of a summary of the architectural history and societal development in the period 1960-1979 as well as the housing areas cultural conservation values. In the analysis part the problem is illustrated through analysis and registration of 17 different housing areas built between 1960-1979. In addition, the case areaâ&#x20AC;&#x2122;s context and spatiality is analyzed. Finally, a proposal for a master plan for the social housing Ellemarken is presented. The master plan is addresses broad issues found in the preliminary analyses, but also solves local problems. In the work with the physical proposal, focus has particularly been on how the contact to the environment can be enhanced by working with visibility and connections. It has also been important to work in a smaller scale with the areas between the buildings. Furthermore it has been central to look at the physical framework for social interaction, and how to create more intimate spaces and meeting places. The proposal gives an example as to how the landscape can be used to create diversity within social housing. By allowing the diversity to come from the residents themselves, the area can be transformed with few means to accommodate personal attachment and thereby become a better place to live. 7

gellerupparken - 책rhus 8

baggrund og motivation Mange af de almennyttige boliger, der blev bygget i 60’erne og 70’ernes byggeboom, står i dag over for en række udfordringer, fysiske såvel som sociale. Den store ensretning af byggeriet, og deraf følgende ophobning af beboere med særlige sociale forudsætninger, har gjort, at mange bebyggelser døjer med imageproblemer og ghettoisering. Samtidig fremstår de fysiske rammer ikke altid lige indbydende, og til trods for, at langt de fleste bebyggelser allerede har været igennem én renoveringsrunde, trænger mange igen til at blive renoveret. Bebyggelserne er i høj grad blevet kritiseret for deres monotone fremtoning, og i de tidligste renoveringer var det især dette faktum, som blev taget op til revision. Mange facader blev pyntet med div. farverige dekorationer. Retroperspektivt kan man hævde at disse renoveringer skete uden at have stedets oprindelige kvaliteter for øje, men udelukkende med det mål at skabe diversitet (og selvfølgelig udbedre skader). I dag er der en spirende interesse for at se på, hvilke kulturhistoriske bevaringsværdier bebyggelserne rummer, samt hvordan man aktivt kan arbejde med nogle af de problemer, bebyggelserne indeholder, uden helt at spolere den oprindelige arkitektur. I forbindelse med regeringsskiftet i 2011 blev der sat større fokus på de almennyttige boligbebyggelser, ikke mindst med tiltag som ghetto-listen, og der er i Landsbyggefonden afsat midler til at løfte den almennyttige sektor, som gør det muligt for boligselskaber og kommuner at søge støtte til at få gennemført større helhedsplaner for områderne. Det betyder, at det er muligt at gennemføre omfattende fysiske ændringer, som dels kan afhjælpe nogle af de imageproblemer, som bebyggelserne lider under, og dels kan skabe bedre forbindelser til omgivelserne. Samtidig vægter man den sociale indsats højt, og langt de fleste fysiske helhedsplaner akkompagneres af sociale helhedsplaner.

opgaveformulering Målet med opgaven er at fremsætte et forslag til en helhedsplan for den almennyttige boligbebyggelse Ellemarken i Køge. Helhedsplanen skal rumme svar på nogle af de problemstillinger, som generelt opleves i de almennyttige boligbyggerier fra 1960’erne og 1970’erne. Bebyggelserne er ofte stærkt afgrænsede fra deres omverden og rummer få eller ingen intime opholdsrum. Disse problemer belyses ved en analyse af 17 lignende bebyggelser. Med udgangspunkt i landskabet skal helhedsplanen give et forslag til, hvordan et socialt belastet boligområde kan forbedres ved at skabe et område, som beboerne kan identificere sig med og vil have lyst til at opholde sig i. Samtidig skal helhedsplanen illustrere, hvordan området kan få en bedre sammenhæng til resten af byen således, at der åbnes for anerkendelse og accept af området også af dem, som ikke selv bor i området. Med andre ord en forbedring af områdets image. Det er i øvrigt et ønske, at projektet formår at inkorporere de kulturhistoriske bevaringsværdier, som er til stede i bebyggelsen.

metode og afgrænsning Dette projekt er et forslagsstillende projekt, som lægger sig i landskabskunsten inden for feltet bevaring og under den kategori som Svend Ingvar Andersson kalder fri fornyelse (Andersson, 1993), som er den metode, der anvendes, hvis der ikke forelægger et ordentlig datagrundlag, eller de oprindelige kvaliteter ikke er gode nok til restaurering eller renovering. En fri fornyelse indebærer, at landskabet analyseres, og der peges på de væsentligste kvaliteter, som søges bevaret i forslaget, samt oprindelige kvaliteter, som giver afsæt for, hvordan landskabet bearbejdes til nye rumligheder. I tilfældet med Ellemarken foretages der så drastiske indgreb i den oprindelige landskabsplan, at projektet ikke kan kaldes et renoveringsprojekt. Selve opgaven er delt i tre dele: En baggrundsdel, en analysedel og en forslagsstillende del. Baggrundsdelen: For at få en forståelse for de almennyttige boligers fysiske struktur, fremtoning samt tilblivelse, er der foretaget et litteraturstudium der vedrører den arkitekturhistoriske og samfundsmæssige udvikling i perioden 1960-1979. For at kunne arbejde kvalificeret med begrebet bevaringsværdi er litteraturen på området konsulteret sammen med kulturstyrelsens anbefalinger. De bolignære landskaber fra perioden er endnu ikke beskrevet i forhold til bevaringsværdi. Men et møde med Patrick Martinussen fra SBi har sammen med egne registreringer og vurderinger hjulpet til at kaste lys over emnet. Analysedelen: Der er foretaget en generel analyse af bebyggelsestypologien ved registreringer i 17 forskellige bebyggelser. De 17 bebyggelser er blevet sammenlignet, og de mest almindelige karakteristika og problemstillinger er blevet sammenfattet. Egne observationer og iagttagelser er sammenfattet med relevant litteratur om emnet. Ellemarken i Køge er valgt som casestudie, da den fremstår som en typisk almennyttig bebyggelse fra perioden. Den rummer mange af de problemstillinger, som generelt er fundet, men den rummer også et betydeligt udviklingspotentiale, som

gør det muligt at udarbejde et forslag til en helhedsplan, som ville kunne gennemføres. Samtidig har det haft betydning for udvælgelsen, at bebyggelsen lå indenfor en tidsmæssigt overskuelig afstand fra København. Den valgte lokalitet er analyseret både særskilt og i relation til den omgivende kontekst. Samtlige analyser er udført med det formål at opspore lokale kvaliteter og udviklingsmuligheder, som bør understøttes i helhedsplanen. Analysen har omfattet diverse rumlige og kontekstuelle analyser samt litteratursøgning om bebyggelsen for at afdække dels, hvordan den fungerer i dag, men også dens historiske tilblivelse og udvikling. Der er indsamlet data om bebyggelsens beboersammensætning for at vurdere, om de eksisterende tilbud lever op til brugergruppen, eller om der skal foretages ændringer. Analysen munder ud i et program, som peger på de problematikker, der skal løses i den forslagsstillende del. Forslagsdelen: Formgivningen er sket mere eller mindre efter en spirallignende proces, hvor der skiftevis skitseres, registreres og indsamles viden. De nye oplysninger, som samles, anvendes fortløbende i skitseringsprocessen for derved at nå et stykke højere i spiralen. Der er arbejdet med skitsering i hånden og vha. fysisk model. Modellen er brugt til at skabe et overblik over området og til at få en bedre forståelse af det. Desuden vil modellen blive benyttet i den endelige præsentation. For at fastsætte rumstørrelser, stibredder og andre dimensioner er der foretaget skalasammenlignende studier. Disse vil ikke fremgå af opgaven. Der er redegjort for den konceptuelle, arkitektoniske tilgang i forslaget. I plan er der arbejdet overordnet i 1:2000 med udsnit detaljeringsgraden 1:500 og i snit 1:200. Enkelte elementer og særlige nedslagspunkter i forslaget er forklaret gennem diagrammer, visualisering eller anden form for grafisk præsentation. Rent tekniske problemstillinger i forslaget er udelukkende løst på et konceptuelt niveau. Gennem den forslagsstillende del af opgaven er der løbende redegjort for, hvilke overvejelser i projektudviklingen, der ligger til grund for selve forslaget.

model af terrĂŚn, infrastruktur og bebyggelse. Modellen er brugt i analyse- og skitseringsfasen

Afgrænsning: Langt de fleste renoveringer af almennyttige boligområder sker i forbindelse med en områdefornyelse, det der tidligere hed kvarterløft, eller anden form for helhedsindsats. I disse projekter bliver området løftet ved hjælp af en række indsatser både sociale og fysiske. Denne opgave afgrænser sig fra at tage aktivt stilling til, hvilke sociale tiltag, der er nødvendige for at få folk i arbejde, til at tage en uddannelse og deslige. Jeg har valgt at se på de fysiske rammer for de sociale aktiviteter, og hvordan disse kan forbedres. Alle viste planer og diagrammer er nordvendte og alle fotografier er taget af undertegnede med mindre andet er angivet.

Baggrund

arkitekturhistorisk og samfundsmæssig udvikling i perioden 1960-1979 Det moderne Danmark er i høj grad formet af en planlægning, som tager sit afsæt allerede under 2. Verdenskrig (Gaardmand, 1993). I begyndelsen af det tyvende århundrede levede størstedelen af bybefolkningen i tilslummede bymidter. De åbne og grønne gårdrum, vi kender fra karrébyen i dag, var tæt bebyggede med baghuse og småindustri. Der opstod blandt periodens arkitekter og planlæggere en bevægelse hen imod en moderne arkitektur, som kunne rumme det almindelige menneske. Visionen var at skabe en sund bolig uden for byen, hvor folk kunne bo langt fra byens larm og usunde snævre gader. Under anden verdenskrig blev grundstenene for udbygningen af de danske byer lagt, men planerne blev ikke realiseret lige med det samme, da efterkrigsårene var præget af lavkonjunktur og mangel på byggematerialer (Bech-Danielsen et al. 2011). I løbet af 1950’erne stiger den almene velstand. Det moderne gennembrud og industrialiseringen havde givet ny viden og nye muligheder. Samtidig var befolkningen blevet sundere og mere levedygtig og den almene økonomi bedre. Fra 1950-70 fordobledes levestandarden for den almindelige dansker (Pedersen 2005). Boligmarkedet og boligstandarden kunne dog ikke følge med befolkningsvæksten, og der var mangel på både skoler, hospitaler og boliger (Dirckinck-Holmfeld et al. 2004). I løbet af 1960’erne gjorde det økonomiske opsving, at byggeriet for alvor kunne tage fart. Industrialiserede materialer og metoder gjorde det muligt at opføre mange nye billige boliger på kort tid. Samtidig løste man et socialt problem ved at flytte befolkningen ud af de tilslummede bymidter til luftige, sunde boliger (Bjørn, 2008). Montagebyggeri I 1960 udsendte boligministeriet montagecirkulæret som fastslog, at boliger skulle opføres i præfabrikerede materialer for at opnå finansiel støtte. Desuden kunne man med de nye metoder overvinde et væsentligt flaskehalsproblem navnlig manglen på faglært arbejdskraft (Bech-Danielsen et al. 2011). Alt i alt betød udviklingen politisk, økonomisk og teknologisk, at er der blev udbygget i langt større skala end hidtil set; i løbet af tyve år blev der opført 600.000 boliger i Danmark, hvilket svarer til 37% af alle danske boliger i dag (Bech-Danielsen et al. 2011).

Arkitekturen bestod af store enklaver af samme karakter baseret på montage- og elementbyggeri (Pedersen 2005). Den ensartede karakter forstærkedes ved, at der i 1958 indførtes standarter for en række bygningselementer, den såkaldte mål - og modulkoordinering. De almennyttige boliger er opført i en tid hvor industrialisering og masseproduktion var plusord og hvor gentagelse var tegn på rationalitet og effektivitet (BechDanielsen et al. 2011). Paradigmeskift Idealet var rummelige lejligheder med lys, luft og nem adgang til grønne arealer. Lejlighederne var enormt eftertragtede og populære i 1960’erne. Mange af 60’ernes lejligheder havde, med badeværelser og diverse husholdningsmaskiner, et langt højere udstyrsniveau end man hidtil havde været vant til. Drømmen om middelklasselivet levede i bedste velgående. Billedet ændrede sig dog allerede i løbet af 70’erne hvor en bebyggelse som Tåstrupgård kom til: ”Tåstrupgård blev bygget i 1972 som et traditionelt boligbyggeri for den tid. Meningen var at tiltrække håndværkere og andre med mellemuddannelser. Imidlertid ændrede byggerenten sig, så det blev attraktivt at købe selv i forhold til de lejepriser Tåstrupgård kunne byde på. Dette medførte, at der blev mange ledige lejligheder i boligområdet, som blev fyldt op med beboere, som kommunen havde ansvaret for. Mange af disse beboere havde sociale problemer, som igen førte til at flere flyttede væk og Tåstrupgård blev et boligområde det blev nemt at få en bolig i. At det blev nemt at få en bolig i Tåstrupgård medførte, at indvandrere og flygtninge hurtigt fandt sammen her, og igen at den beboersammensætning boligområdet har i dag, er ca. 50% danskere og 50% indvandrere ud af i alt ca. 2600 beboere.” (hjemmeside1) Tåstrupgårds historie er ikke enestående, og 1960’er og 70’ernes byggerier fremstår i dag ikke som et tilbud om det moderne og attraktive liv, som de engang gjorde. Mange er der imod gået hen om blevet ikoner for socialt udsatte områder. Allerede i 70’erne overhaler velfærden så at sige sig selv, og der opstår problemer med at få udlejet de mange nye boliger. Politisk fremkommer et ønske om at bremse byggeriet af de store dyre familieboliger, hvilket udmunder i kakkelovnscirkulæret

som fastslår, at gennemsnitsstørrelsen af en lejlighed skal nedbringes fra 95 m2 til 85 m2. En hel del boligbyggerier var dog allerede projekterede og byggeprocessen fremskreden, hvilket betød at mange lejligheder blev reduceret med et værelse og der i stedet opførtes en etværelses lejlighed pr etage. De små boliger opfattes i dag som utidssvarende og bebos ofte af beboere med sociale problemer (Bech-Danielsen et al. 2011). Renovering I løbet af 70’erne begynder en kritik af montagebyggeriet og denne måde at bygge boliger på. Der bliver peget på en række problemer ved byggerierne: byggetekniske, sociale, oplevelsesmæssige, samt problemer som følge af ændringer af samfunds normer. Byggerierne eksperimenterede med en række nye teknikker, og en del materialer har vist sig at være mindre holdbare. Der har bl.a. været problemer med de flade tage og betonens armering. De sociale problemer opstår i og med at mange almennyttige boligbyggerier bebos af en højere andel af ressourcesvage befolkningsgrupper end andre typer beboelsesbyggeri. Oplevelsesmæssigt fremstår bebyggelserne monotone og med mangel på personlig identifikation, og samtidig er det første, der møder én som oftest store asfalterede parkeringsarealer (Bech-Danielsen et al. 2011). Bebyggelserne har oplevet flere skift i samfundsmæssige normer, i 70’erne blev de kritiseret for at have glemt det traditionelle samfunds kvaliteter. Senere hen er individet blevet vigtigt, og det at kunne sætte sit personlige præg er en stor del af det moderne samfund i dag. Særligt de byggetekniske problemer gjorde, at det allerede i løbet af 80’er og 90’erne blev nødvendigt at renovere 60’er og 70’er byggerierne. Desværre blev de oprindelige mangelfulde materialer erstattet af nye endnu mindre holdbare materialer. Mange bebyggelser blev forsynet med flere farver og detaljer for at skabe identifikation og bryde med monotonien. Grundet den dårlige kvalitet i materialer, er mange bebyggelser allerede nu renoveret for anden gang eller står overfor at skulle det. Det giver derfor mening at se på, hvilke bevaringsværdier der ligger i bebyggelserne, samt hvilke materialer der kan anvendes, så man ikke påny begår samme fejl (Bech-Danielsen et al. 2011).

vĂŚrebroparken - bagsvĂŚrd 22

kulturhistoriske bevaringsværdier Den tidslige afstandtagen til 60’er og 70’er byggerierne har medført, at man i dag ser på bebyggelserne med andre, mindre kritiske, øjne. Samtidig har bebyggelserne i dag en alder, som gør, at de kan fredes. Flere eksperter mener, at byggerierne rummer betydelige bevaringsværdier, som er værd at have for øje, når man arbejder med renovering af bebyggelserne. Set i lyset af, hvor stor en del af landets byggede masse, der er blevet til i perioden 1960-1979, virker det rimeligt at se på, hvilke værdier disse byggerier rummer. Byggerierne viser bl.a. den fysiske fortælling om tilblivelsen af velfærdssamfundet, om drømmen om at skabe gode boliger for alle samt om ønsket om at bryde med de traditionelle byggeformer og introducere det moderne, teknologiske byggeri (Bech-Danielsen et al. 2011). De store boligplaner var i deres tid en succes, et massivt boligproblem blev løst på relativt kort tid, og man fik grundlagt et stabilt velfærdssamfund (Bech-Danielsen et al. 2011), dermed kan de store boligplaner ses som en manifestation af velfærdssamfundets idealer om lighed og socialt engagement (Tietjen, 2010). Kulturstyrelsen skriver følgende om byggeriernes bevaringsværdi: ”At anerkende storskala bebyggelsernes kulturhistoriske værdi som fysiske manifestationer af velfærdssamfundets historie og visioner fordrer at inddrage de bagvedliggende byplanmæssige visioner i et udviklingsperspektiv. I fornyelsen af den enkelte bebyggelse er det desuden væsentligt at være opmærksom på de aspekter, som bidrager til helhedsoplevelsen – markante og dominerende bygningsværker, karakteristiske materialer og bygningsdetaljer, udformningen af vej- og stinet og friarealer mv. Endelig forekommer det i et nationalt og internationalt perspektiv vigtigt at dokumentere, formidle og fastholde forskelligheden i de store planer som en manifestation af dansk byplanlægnings storhedsperiode.” (hjemmeside5) I 1960’erne var byvæksten i helt stor skala samt udviklingen af fremstillingsprocessen det centrale i byggeriet, og udformningen af friarealer trådte i baggrunden (Tietjen, 2010). Derfor er det også svært at pege på, hvilke bevaringsværdier der ligger i de bolignære landskaber. Det er dog helt tydeligt, at bilen spillede en væsentlig rolle i udformningen. Bilen blev i perioden set som fremtidens transportmiddel, og antallet af biler i Danmark steg eksponentielt frem til 1980’erne. Derfor er parker-

modultegninger fra ballerupplanen 24

ingspladser helt centrale og nødvendige i tidens ånd. I det spirende velfærdssamfund regnede planlæggerne med, at alle husstande som minimum ejede en bil, og det ansås som en selvfølge at bilen kunne fragte én direkte til hjemmets fordør. En del af det tidstypiske i landskabet ligger i den skarpe funktionsopdeling, hvor det grønne er stærkt afgrænset fra parkering, og parkeringen igen er afgrænset fra selve indgangen til boligen. Ofte er boligerne øst/vest-vendte og orienterer sig i landskabet således, at man fra sin stue skuer ud i en skovbrynslignende beplantning. Det grønne er snarere til skue end til brug, helt klassisk modernistisk. I de almennyttige boligbyggerier fra perioden har der klassisk været benyttet pionerarter i beplantningen for at få en hurtig effekt. Til gengæld opnår man ikke den samme alder i beplantning, og mange steder står man nu overfor at skulle tage stilling til fornyelse af disse beplantninger. For landskabets vedkommende ligger kulturhistorien altså i den skarpe funktionsopdeling, som blandt andet indbefatter den luksus, det er, at kunne parkere direkte uden for sin bolig. De store friarealer som lægger sig rundt om bygningerne skaber også værdi, både i forhold til at kunne opholde sig ude, men også i forhold til, at have noget pænt at se på fra sit vindue. (på baggrund af personlig kommunikation med Patrick Martinussen og egne registreringer).

trigeparken - nord for 책rhus 26

opsummering

Der er sket meget med samfundet, siden de store montagebyggerier blev opført. De værdier, som byggerierne repræsenterer, er ikke nødvendigvis tidssvarende, men da byggerierne står solidt plantet som en del af velfærdssamfundet, er det på tide, at vi begynder at overveje, hvilke arkitektoniske, kulturelle eller rumlige kvaliteter, der er til stede. En sådan overvejelse vil være nyttig fremadrettet frem for at starte med en forudindtagelse af, at montagebyggeri per definition er dårligt. Det, der især kendetegner montagebyggeriet er kransporene – de lange lige linjer, samt det meget homogene udtryk i facaderne, som gør, at bebyggelserne ofte giver en stærk helhedsoplevelse. Landskabet er stærk funktionsopdelt og som ofte designet som steder, man enten ankommer til/fra eller ser ud på fra sin bolig. I den forstand adskiller bebyggelserne sig fra nutiden, hvor man gerne vil have gavn af friarealerne og gøre mere brug af dem. Fremadrettet kan man arbejde med at bruge beplantningen til bedre at understrege eller skabe bebyggelsens rumligheder for dermed, at gøre friarealerne mere brugsegnede samtidig med, at de giver en værdi i kraft af deres fremtoning, når de opleves fra bygningerne.

Analyse og Registrering

registreringsrute og punkter, caseomr책det er markeret med et sort kryds

analytisk grundlag Analysen bygger på registreringer foretaget i 17 forskellige almennyttige 60’er/70’er boligbyggerier landet over. Registreringerne har i første omgang taget udgangspunkt i regeringens senest fremlagte ghettoliste. Men der findes mængder af socialt udsatte boligområder fra perioden, som typologisk minder om ghettoerne og lider under samme sociale og rumlige problemstillinger. Derfor er der i anden registreringsrunde i højere grad lagt vægt på, hvornår bebyggelsen er opført, samt om den af ministerium/landsbyggefond eller boligselskab vurderes til at have problemer. Derudover er der foretaget et litteraturstudium som supplement til egne observationer.

overordnet tematisk analyse

forside/bagside problematik (gl. jennum, randers)

udefinerede rum (gl. jennum, randers)

paraboler (vollsmose, odense

barn pĂĽ cykel (skovparken, kolding)

fællestræk 60’erne og 70’ernes almennyttige boligbyggerier har en række fællestræk. Ofte er facaderne anonyme uden tydelige markeringer af indgange. Fællesarealerne fremstår som store grønne flader med få spredte træer eller busketter, men inviterer ikke til egentlig brug. Der er ikke et tydeligt skel mellem forside og bagside, mellem de offentlige, private og semiprivate rum, hvilket yderligere bidrager til, at områderne bliver svære at bruge. Ofte består bebyggelserne af lange blokke, som kun har ind/udgange til én side. Det bevirker, at afstanden til de grønne arealer kan være lang og man skal hele vejen rundt om blokken for at komme til græsarealerne, hvilket igen er med til, at arealerne bruges mindre. Den strenge trafikseparering gør, at den trafik, der er i områderne, primært udgøres af beboernes egen færden. Det betyder, at områderne ofte er at trygge at færdes i, men til gengæld bidrager trafiksepareringen til yderligere afsondring af områderne. Det kan diskuteres hvorvidt de anonyme facader udgør et problem i forhold til identitetsskabelse og genkendelse i bebyggelsen, eller om de homogene flader giver bebyggelsen en større samlende identitet. Men det er svært at finde de gode eksempler blandt de renoveringsprojekter, hvor der har været fokus på at skabe diversitet igennem facadebehandling. Ofte bidrager disse blot til en ny slags monotoni, da de nye mønstre som regel gentages med relativt få variationer, derfor adskiller de nyrenoverede blokke sig ikke nødvendigvis fra hverandre. Flere steder er parkeringspladser sænkede i forhold til boligerne, mens friarealerne ligger i et højere niveau. Nok har man villet være i stand til at kunne parkere bilen foran boligen, men selv ikke i 60’erne har en parkeringsplads været det, man har haft lyst til at se på fra sin bolig.

mangel pĂĽ skel mellem offentlig og privat (gellerupparken)

anonyme facader (skovparken, kolding)

skarp afgrĂŚnsning mod omverdenen (gellerupparken)

repetition og genkendelighed (ringparken, slagelse)

placering Bebyggelserne er ofte placeret som øer på kanten af byen, ofte afgrænses de af tung infrastruktur og/eller massiv beplantning. De virker ofte afsondrede og med betydelige transportproblemer og manglende muligheder for lokal handel og service (Bjørn, 2008). Den kraftige afskærmning har flere konsekvenser: blandt andet at bebyggelserne ikke er synlige i deres omgivelser, og at de dermed bliver mere hemmelige og afsondrede, hvilket gør, at de bliver genstand for spekulation over, hvad der foregår bag de grønne mure. Der ud over bevirker afskærmningen, at bebyggelserne vender sig fra deres omgivelser, og virker ekskluderende frem for inkluderende i forhold til disse. Bebyggelserne er ikke steder man naturligt kommer og heller ikke steder, man har lyst til at opsøge eller udforske på eget initiativ.

stokbebyggelsen Definition af stokbebyggelse fra Gyldendals encyklopædi: “Stokbebyggelse, fritliggende husblokke placeret langs adgangsveje til den ene side og opholdsarealer til den anden side eller udelukkende med adgang ad stier i grønne områder. Bebyggelsesformen er anvendt fra funktionalismens begyndelse og især til boligformål. Eksempler i Danmark er Ryparken (1932) og Blidah Park (1933-34) ved København, begge med langfacader mod øst og vest.”(den store danske) De fleste af de registrerede byggerier består af stokke i en eller anden forstand. I plan er de dog organiseret ganske forskelligt. Da stokbebyggelsen umiddelbart er den mest udbredte af montagebyggeriets typologier, udvælges denne type til yderligere studier. I det følgende ser jeg nærmere på den klassiske stokbebyggelse, hvor stokkene er organiseret i rækker. Denne typologi ses i de fleste forstæder og har formentlig været den nemmeste struktur at opføre, da alt i bebyggelsen er organiseret efter de samme kranspor. Ellemarken i Køge udpeges som specifikt case-study område, fordi den fremstår som en klassisk stokbebyggelse og den er opført i 1965, samtidig rummer den både problemer og potentialer, som er værd at bygge videre på. stokbebyggelsens uderumstypologier En umiddelbar konsekvens af de langstrakte bygningsvolumener i stokbebyggelsen er, at friarealerne får samme langstrakte karakter. Bebyggelsernes friarealer består ofte af følgende elementer: Parkeringsarealer – ofte er disse arealer overdimensionerede og med lidt eller ingen beplantning, kun asfalt. Alleer – som et stærkt aksialt element i bebyggelsen. Lange tomme græsarealer – friarealerne inviterer ikke umiddelbart til brug, da de på en eller anden måde er for store og for små på samme tid. De er ofte placeret uden afskærmning i forhold til boligerne, hvilket gør at man nemt kan føle sig overvåget. Rummene er så store, at de er svære at indtage.

uinspirerende udearealer - KorslĂ¸kkevej - odense 40

opsummering Områderne er ofte skarpt afgrænsede mod omverdenen, derfor vil det være oplagt at forsøge at få integreret dem i deres omgivelser. Der er ikke tydeligt definerede rumligheder, og ofte mangler bebyggelserne mødeog opholdssteder. Problemet kan imødekommes ved at arbejde med forskellige grader af privathed i friarealerne. Bebyggelserne er præget af modernismens funktionalistiske natursyn (Hansen, 1989), man parkerer sin bil foran bygningen, kommer hjem, sidder i sin stue og kigger ud på det grønne. Det grønne udendørsrum optræder altså primært som et skuestykke, og er ikke designet til direkte brug. Derfor er det også de færreste bebyggelser, der har direkte adgang fra lejlighederne til de rekreative rum. Ensartethed i stor skala gør, at bebyggelserne ofte bliver kritiseret for at mangle den identitet, som forbindes med diversitet og muligheden for individuel genkendelse. Landskabet har potentiale til at skabe den identitet, som ofte savnes. Hvis bygningsudtrykket bevares neutralt, som en kulisse, og lader landskabet få plads. Samtidig peger Kulturstyrelsen på, at den stærke helhedsoplevelse af bebyggelserne er et vigtigt karaktertræk at bevare for at sikre en samlende identitet.

køge - ølby området

køge nord boligudviklingsområde

udvidelse af skandinavisk transport center

sportshal

køge campus

ældreboliger

haveforeninger køge hospital

haveforeninger

sportshal ældreboliger ældreboliger

psykiatrisk hospital historisk cetrum

skoler og institutioner

handel - museer arresthus bolig politi

vandtårn

ældreboliger

vigtigt landmark køge kyst boligudviklingsområde

boholte centret

lav bebyggelse høj bebyggelse

sportshal

industri haveforeninger offentlige bygninger 44 ældre boliger

sportshal skole

haveforeninger

bebyggelse Jeg har valgt at zoome ind på dette udsnit af Køge kommune, fordi det er her en stor del af kommunens satsninger ligger. Dels i form af to helt nye byområder og dels i form af et nyt campus som kommer til at rumme 11 forskellige uddannelsesinstitutioner, og området forventes at huse flere end 8.000 studerende og hen mod 700 medarbejdere i løbet af de kommende 5-10 år (hjemmeside2). Køge består af en mindre middelalder bykerne. Omgivelserne er kommet til i løbet af forrige århundrede og i dag består den byggede struktur for størstedelens vedkommende af parcelhuse. Grundet Køges placering ved vandet, har det traditionelt været en industri- og handelsby, og der findes fortsat store industriområder i byen. I fremtiden ekspanderer til med Skandinavisk Transport Center, hvilket må formodes at kaste nogle arbejdspladser af sig.

køge klatreklub køge bmx klub

svømmehal

rishøj idrætsanlæg

lyngvejens stadion

park

sandstrand

køge ås

køge stadion

park

lovparken køge å krageskoven skate ude og inde

skov

camping

sandstrand dyrskueplads

eng mose

camping

søer og vandløb sand

ravnsborghallen idrætsanlæg

hede

hastrup søerne

park

spejder hytte

46 sport

natur og rekreation Køge ligger, som følge af fingerbystrukturen, med natur på begge sider. Der er mange rekreative muligheder med havet mod øst og Køge ås mod vest. Skovene rummer stispor til mountainbike, løb, eller blot en gåtur. Vandet giver mulighed for at dyrke vandsport, eller blot rekreere på en sandstrand. Køge rummer i øvrigt mange rekreative tilbud, så som svømmehal, skatearealer, bmx bane, en masse mindre sporthaller, sportsplæner og et stadion.

gb o

en ringvej

n eje torv t mo køben havnsv ej

ringst edvej

r -fo

od tog m

et il v ord in

u køge b

plads faxe lade

bi nd els

vor din gbo to rgv gm ej od næ ste d

jern ban eforb indels e købe nhavn -

ringste d

e ild sk ro gt

s-t og til kø be

od gm to

pla n la

nh av n

lille skensved station

planlagt station

ølby station

s-bus

køge station

infrastruktur Udsnittet viser hvordan området er forbundet mod nord til hovedstadsområdet og mod syd til Næstved og Vordingborg. En anden stor satsning, som i følge kommunen skal gøre Køge til et regionalt knudepunkt, er forbindelsen mellem København og Ringsted . Forbindelse får en ny station i tæt nærhed til Køge nord udviklingsområdet.

vandtĂĽrn i kĂ¸ge bymidte - et vartegn som kan ses fra Ellemarken (foto: h. svensson) 50

opsummering Køge er en by, som har næsten alt. Naturen ligger lige uden for døren med Køge bugt til den ene side og store skov- og naturarealer til den anden. Køge er også en by som satser på, at flere vil flytte til. Det er da også sandsynligt med store satsninger som Køge Campus, hvor det forventes, at op imod 8000 studerende og 700 ansatte vil få deres daglige gang inden for de næste ti år. Kulturelt og rekreativt rummer Køge også mange muligheder. Der findes både et historisk museum, et museum for moderne kunst, flere teatre og koncertsteder. Derudover rummer byen svømmehaller og andre sportshaller og faciliteter. Alt i alt er Køge en by, som umiddelbart ikke mangler noget i forhold rekreation, kunst og kultur. Vil man bygge i Køge kan det der imod virke mere relevant at satse på boliger og småerhverv i relation til disse. Infrastrukturelt er Køge i den store skala godt bundet op på omverdenen, den offentlige transport fungerer fint, og man skal ikke vente længe på en bus.

ellemarken

køge å

gymnasium skole erhverv læger

institutioner

skat

supermarked bager

vasebækgård krageskoven

fælleshus institution boldbaner

marker ellebækken overløbsanlæg

boholtecentret

luftfoto (cowi, 2012) af ellemarken med omgivelser

introduktion til området Ellemarken ligger lige der, hvor byen stopper og landet begynder. På grænsen mellem byen og landbrugslandet placerer bebyggelsen sig på et slettelandskab, som flader ud mod Køge bugt. Rummene mellem husene kan deles op i parkeringsareal, hegnsplantning, som funktionsopdeler rummet, dernæst en græsflade, som strækker sig helt ind til husmuren. Ellemarken er den største almennyttige boligbebyggelse i Køge og administreres af DAB, Dansk Almennyttigt Boligselskab. Bebyggelsen er tegnet af M. L. Stephensen og Knud Thorball med Ronald Lund som landskabsarkitekt. Den er opført i 1965 og indeholder 1125 boliger fordelt på 11 stokhuse i fire etager. Stokkene er fordelt på en række bestående af seks 182 meter lange stokke, og en række bestående af fem 110 meter lange stokke, og mellem de to rækker er trukket en akse, som udgør et centralt element i bebyggelsen. Aksen fungerer som et aktivitetscentrum og indeholder bl.a. tennisbaner og legeplads. Forenden af aksen ligger bebyggelsens fælleshus Ellehuset. Skole, gymnasium og børneinstitutioner ligger lige på den anden side af vejen. Afstanden til Køge Centrum er ikke stor, det tager ca. 5 minutter i bus. Der hører et stort rekreativt areal til Ellemarken, Størstedelen af dette grønne område er uigennemtrængeligt krat, hvorigennem også Ellebækken løber. Omkranset af krattet ligger et stort boldbaneareal. 14 medarbejdere sørger for den daglige drift af området.

gymnasievej i ca. 1969 (foto: koegearkiverne.dk)

gennemgĂĽende akse flankeret af spidslĂ¸n i 1969 (foto: koegearkiverne.dk)

historisk rids af bebyggelsen ellemarken Området omkring Ellemarken var landbrugsjord indtil Køges ekspansion i løbet af forrige århundrede. Der har eksisteret mennesker på egnen i mange århundreder og de tidligste fund stammer fra den ældre stenalder (hjemmeside3a). Navnet Ellemarken rækker langt tilbage i historien. På et kort over området fra 1801 findes bl.a. Elleagre og Elleenge som stednavne. Desuden løber ellebækken langs med området. ”Elle” kommer af elletræerne, der vokser i sumpede/våde områder (hjemmeside3c). I dag skal man dog lede længe for at finde en el på bebyggelsens matrikel, selv langs Ellebækkens forløb findes kun enkelte el. I 1976 står institutionen i bebyggelsens vestligste hjørne færdig. Den rummer i dag børnehave, vuggestue og fritidsklub. Garagerne er opført i løbet af 1980’erne og udlejes til beboerne for et relativt lavt månedligt beløb. I 1988 blev Ellemarkfontænen og den blå skulptur opstillet i forbindelse med 25 års jubilæet for de første indflytninger i Ellemarken, begge er udført af billedkunstneren Egon Fischer (hjemmeside3b). Bebyggelsen er senest renoveret 1999 til 2002. I begyndelsen havde Ellemarken flade paptage, åbne altaner og flade facader. Renoveringen bragte nye facader, saddeltag og lukkede altaner med store glasvinduer. I forbindelse med den seneste renovering blev der etableret et fælleshus, Ellehuset, som ligger for enden af aksen (hjemmeside4).

rumlig analyse

træer

barrierer

svært- eller utilgængelige områder

parkering

Ellemarkens rumligheder fremstår ganske offentlige i deres karakterer. Rummene fremstår langstrakte og uden pauser. Rummene er skarpt inddelte efter funktioner, og flyder hverken sammen visuelt eller i forhold til adgang.

leg og sport

nyttehaver

indgange

indkøb

Ellemarkens største funktioner centreret omkring midteraksen. Ind- og udgang ligger kun på den ene side af bygningerne. Der er nem adgang til indkøbsmuligheder. Beboerne har selv initieret nyttehaver tre steder i bebyggelsen.

stier

veje

den nære infrastruktur Ellemarken ligger i en infrastrukturel lomme. Vejene dertil ender blindt, og stisystemerne går uden om bebyggelsen. Området omkring Ellemarken er generelt præget af veje som har ulogiske forløb, stisystemerne virker heller ikke gennemtænkte, og som cyklist eller fodgænger kan man ofte opleve, at stier ender blindt, og at det er svært at finde rundt.

arealfordeling

bebygget 12%

belagt 20%

stier/veje 8%

parkering 12%

grønt 68%

mellemrumsarealer 22%

klippede græsarealer med få spredte træer

sportsplæne 7%

andet grønt 36%

krat træplantninger

aktive rum 3%

beboerhaver legepladser skateareal

En stor del af Ellemarkens areal består af ‘andet grønt’, som for største delens vedkommende er uigennemtrængeligt krat eller trærækker. 62

snit tværs igennem aksen

semioffentligt

parkering asfaltbelægning

offentligt

flisebelægning busk og hegn mod parkering udgør en fysisk grænse

bebyggelsens gennemgående akse forstærkes af to rækker af spidsløn

semioffentligt

flisebelægning busk og hegn mod parkering udgør en fysisk grænse

parkering asfaltbelægning

tværsnit af rum mellem to huse

privat

semioffentligt

flisebelægning

parkering asfaltbelægning

hegn bestående primært af avnbøg, stærk afgrænsning

privat

klippet græsareal med få fritstående træer

Ellemarkens rumligheder fremstår ganske offentlige i deres karakterer. Rummene fremstår langstrakte og uden pauser.

personer , 16-64 år uden ordinær beskæftigelse støttet beskæftigelse vejledning/opkvalificering barselsdagpenge sygedagpenge registrerede ledige tilbagetrækning kontanthjælp/starthjælp 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

personer over 15 år fordelt på uddannelsesniveau grundskole og uoplyst gymnasiel uddannelse erhvervs- og kort videregående uddannelse mellemlang og lang videregående uddannelse 0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

befolkning fordelt på aldersgrupper 64 år og ældre 50-64 år 35-49 år 25-34 år 18-24 år 7-17 år

Ellemarken Køge

0-6 år 0%

10%

15%

20%

25%

30%

kilde: danmarks statistik i lokalsamfundsanalyse, Ellemarken forår 2011.

beboersammensætning Befolkningen i Ellemarken er præget af en langt højere andel af indvandrere (32%) end i Køge Kommune generelt (9%). Der er desuden en høj andel af ‘socialt udsatte’ samt folk med kort eller ingen uddannelse. Det er en relativt ung befolkning, der lever i Ellemarken, og det kan derfor undre at de sociale tiltag lader til at være tilegnet en overvægt af ældre etniske danskere. En hurtig google søgning viser at Ellemarken desuden døjer med kriminalitet- og bandeproblemer, problemer der giver bebyggelsen et dårligt ry og ikke nødvendigvis er repræsentative for hvordan den gængse beboer er.

Ellemarken

Køge

antal husstande andel invandrere og efterkommere gennemsnitslig bruttoindkomst

1125

24684

32%

211841

276087

andel børn med kun én forsørger

39%

19%

personer på førtidspension (andel 18-64 årige)

10%

kilde: danmarks statistik i lokalsamfundsanalyse, Ellemarken forår 2011.

gennemgående akse flankeret af spidsløn, i baggrunden ses egon fischers blå skulptur 66

opsummering Området lider under de samme problemer som de andre registrerede områder – det er afskåret fra omgivelserne ved blinde veje, manglende stiforbindelser samt en kraftig omkransende beplantning. Hele området fremstår som semioffentligt, og der er ingen oplagte opholds- og mødesteder. Friarealerne fremstår tomme eller afskårede ved massive kratbevoksninger. Parkeringspladserne virker meget dominerende i helhedsindtrykket. Befolkningen i Ellemarken er præget af en langt højere grad af indvandrere end i Køge Kommune generelt. Der er en høj andel af ‘socialt udsatte’ samt folk med en lavere grad af uddannelse. Det er en relativt ung befolkning, der lever i Ellemarken, og det kan derfor undre at der i de sociale tiltag lader til at være en overvægt af ældre etniske danskere. Friarealerne lægger ikke op til brug, men er blot til skue. Den midterliggende akse udgør en vigtigt transport korridor i området, derudover rummer den legepladser og tennisbaner, i kraft af disse fungerer den teoretisk set som mødested. Aksens aktiviteter blokerer for en ellers værdifuld udsigt, og de lader ikke til at være udpræget populære blandt beboerne.

fotografisk portrĂŚt af ellemarken

indgangsparti prĂŚges af seneste renovering 70

aflukket, mindre brugbart uderum 71

beboeres initiativ til fĂŚllesskab med langborde i midteraksen 72

bygningens bagside uden adgang til det grĂ¸nne og tomme mellemrumsareal 73

nyttehaver, initiativ til fĂŚllesskab og dyrkning 74

skrapper ved ellebĂŚkken, og udsigt over overlĂ¸bsanlĂŚgget 75

bebyggelsens sportsareal, som ligger afskĂĽret og afskĂŚrmet fra selve bebyggelsen 76

opholdsmulighed pĂĽ ensom bĂŚnk 77

natur- og kulturlandskab p책 den anden side af hegnet 79

ankomst ad parkvej, sportsbanerne ligger bag beplantningen til venstre 80

skarp afgrĂŚnsning mod omgivelser, ellemarken ligger bag hegnet til venstre 81

potentielt handel/ erhverv/bolig udviklingsområde

potentiel visuel forbindelse til køge bymidte

potentiel fysisk og visuel forbindelse til landskabet

eksisterende blå/grøn forbindelse, som området kobles op på potentielt boligudviklingsområde potentiale for blå/grøn bypark - stormvandreservoir forbindelse skal styrkes og gøres mere tryg at færdes på

program Programmet beror på de analyser og registreringer, som blevet foretaget i forbindelse med arbejdet med problemstillingen. Tilsammen udgør de følgende programpunkter: Køge: Området omkring Ellemarken skal udvikles til at rumme flere boliger og eventuelt småerhverv. Kulturarv: Der skal arbejdes pragmatisk med kulturarven, og der skal ske en vægtning af den historiske værdi i forhold til nutidens behov. Forbindelser og infrastruktur: Bebyggelsen skal forbindes bedre til omgivelserne; ved at knytte den op på den eksisterende infrastruktur, og ved at placere byggeri som kan skabe en sammenhæng til omgivelserne. Sociale aspekter: Bebyggelsen skal opdateres til at rumme det levede liv, og de mennesker som bor i den, hvilket hænger sammen med følgende punkt: Mødesteder og Ophold: Der skal skabes bedre muligheder for samvær og ophold i bebyggelsen. Det kan f.eks. gøres ved at skabe nogle klare inddelinger mellem offentlige, private og semiprivate rum Der skal skabes flere naturlige mødesteder.

forslag

vision Forslaget er udarbejdet ud fra en vision om, at landskabet skal fungere som den sammenbindende kraft. Ændringer i landskabet skal være med til at styrke områdets identitet, gøre det mere synligt for omverdenen og binde det sammen med sine omgivelser. På det helt bolignære plan kan tilhørsforholdet styrkes ved at skabe rum, man har lyst til at opholde sig i, og som man kan identificere sig med.

visualisering af blotlagt akse med lĂ¸gplĂŚne 88

forudsætninger Forslaget tænkes som en del af et helhedsprojekt, som også omfatter renovering på bygningsdelen. Det forudsættes, at der ved en sådan renovering etableres adgang til friarealerne fra bygningernes bagside. I tegningsmaterialet er adgangen skitseret ved bagtrapper, som sættes på bygningerne, men man kan forestille sig andre løsninger også.

nye stiforbindelser, som kobles pĂĽ det eksisterende netvĂŚrk af stier

semi-private haverum mellem bygningerne 90

planforslagets hovedgreb Der er i forslaget lagt vægt på, hvordan området ved hjælp af nye stiforbindelser kan hænge bedre sammen med sine omgivelser og blive mere synligt. Der ud over er der lagt vægt på, hvordan de eksisterende rum kan forbedres, så de bliver mere brugbare. Sekundært er der set på kvaliteter og potentialer i det omgivende landskab og groft skitseret, hvordan disse kan accentueres. Infrastruktur og forbindelser Området forbindes med omgivelserne ved en ny nord/sydgående stiforbindelse, som går tværs igennem bebyggelsen. Stien forbinder bebyggelsen med Køge Ås mod nord og boligområder mod syd. Boligerne mod syd får i øvrigt en genvej til skoler og institutioner nord for Ellemarken, men også en rekreativ rute til Åsen. Langs ruten placeres offentlige legepladser for forskellige aldersgrupper, som vil skabe mere liv i bebyggelsen og kan give ikke-beboere et påskud for at besøge området. På denne vis kan der stille og roligt blødes op for Ellemarkens blakkede ry. Bebyggelsens midterakse, som i dag indeholder forskellige funktioner, blotlægges. Således får man frit udsyn til vandtårnet i Køge bymidte i den ene ende af aksen, mens fælleshuset placerer sig i landskabsbilledet i den anden ende af aksen. Midteraksens primære funktioner, leg og spil, er flyttet ud langs cykelforbindelsen, og dermed opstår nye mødesteder i bebyggelsen. I den sydlige del af bebyggelsen knyttes en ny øst/vestgående stiforbindelse langs åen, der forbinder to eksisterende stier. Der åbnes op i den omgivende beplantning for at synliggøre bebyggelsen langs den øst/vestgående forbindelse således, at man får udsigt over gavlenes repetitive mønster, når man færdes ad stien. Åbningen af beplantningen og fjernelse af hegn muliggør i øvrigt en rekreativ oplevelse langs Ellebækken.

frugtlund

offentlig leg og sport placeres i relation til stierne

naturlegeplads og kĂŚlkebakke

ind- og udgange

udtynding i eksisterende beplantning

rekreativ omdannelse af overlĂ¸bsanlĂŚg

byggefelt

nye trĂŚer

forbindelse til køge ås

materialeplads genbrugsplads

fontæne

legeplads

træning

frugtlund

solnedgangsbænk

terrasse a

direkte stiforbindelse til skoven

kælkebakke

basketbane

skateareal

naturlegeplads elleøerne

omlagt stiforbindelse

b’

a’ legeplads

c’

ny stiforbindelse

byggefelt

boldbaner

nord/sydgående stiforbindelse

træbroer

planforslag

- se vedlagte plantegning i 1:2000

visualisering af overløbsanlægget, som aktiveres ved simple træbroer og øer med el 96

Omgivelser Overløbsanlægget syd for bebyggelsen trænger til at blive effektiviseret og kan ved samme lejlighed gøres mere rekreativt. Ved at lægge mindre øer ud i området deles det meget store rum op, så det bliver mere overskueligt. Samtidig etableres simple træbroer, som gør det muligt at komme tørskoet over området, men også at opleve det på en anderledes måde. I dag bliver området brugt til skøjteløb når det fryser til. Øerne vil gøre skøjteløbsoplevelsen sjovere ved, at man pludselig kan nå derud, hvor man ikke kunne da det var sommer, eller ved at man kan lege tagfat rundt om øerne. Området syd/øst for bebyggelsen udlægges til byggefelt. Bebygges området vil det give en bedre sammenhæng kvartererne imellem, og man kan i øvrigt afhjælpe den boligmangel, Køge står overfor. Bag institutionen i bebyggelsens sydvestlige hjørne opføres en kælkebakke. Skateog basketarealerne rykkes om på forsiden af institution, så de bliver mere tilgængelige for bebyggelsens unge og unge udefra.

b’

gennemgående cykel og gangsti

flisebelagt terasse

flisebelagt terasse eksisterende træer

nyttehaver

offentlig legeplads

pergola

græs

græs den blå skulptur

flisebelagt terasse

bærhave

planudsnit

parkvej

- se vedlagte planudsnit i 1:500

c’

rum mellem huse Haver Rummene mellem husene gøres mere private ved at introducere ovale haver, som omkranses af buske. Beboerne programmerer selv haverummene sådan, at de passer til deres behov. Således opstår der en diversitet, som afspejler diversiteten i beboerne. Nogle måske har valgt at indrette sig med nytte- og bærhaver, mens andre har foretrukket flisebelagte terrasser og legepladser. Der er i dimensioneringen af uderummene lagt vægt på, at der kan opstilles langborde i terrasserummene, hvor mange mennesker kan mødes og være sammen, en kvalitet indvandrere og deres efterkommere i andre undersøgelser har langt vægt på. Ankomstareal Ankomstarealerne gøres mere simple og funktionelle. De består udelukkende af flisebelægning med cykelparkering. Det skal være nemt at komme til og fra boligen, nemt at parkere sin cykel og nemt at holde området pænt. I dag består arealet af nogle meget komplicerede bedformer og en varieret beplantning. De to ting til sammen gør området tidskrævende at vedligeholde, og det fremstår rodet. Ideen i at holde det helt simpelt er, at det vil fremstå pænt, ordentligt, rent og overskueligt, hvilket vil gøre det til et mere behageligt sted at ankomme til og fra. Parkering Parkeringen ligger i dag en halv meter under terræn, hvilket gør bilerne mindre synlige fra boligerne. Denne kvalitet fastholdes, og terrænspringet udnyttes til at etablere en lang trapperække op til boligernes indgange. Mod haverne har terrænet en blødere overgang, og en del af den eksisterende hegnsplantning bevares. Der er i dag væsentligt flere parkeringspladser, end der er behov for. En del af de overskydende pladser inddrages til bede, som starter i niveau med ankomstarealet og bliver til en halv meter forhøjede bede i parkeringen. Der er i dag en nogle fine træer i ankomst- og parkeringsarealer - især de steder, hvor der er fyr og lærk, fungerer beplantningen godt. De nye bede placeres så vidt muligt således, at det er muligt at bevare de gode træer. Der plantes små forårsblomstrende træer og en robust bundvegetation af f.eks. storkenæb i bedene. Bedenes tydelige afgrænsning i form af niveauforskellen betyder, at de ikke vil blive benyttet som genveje, og man undgår derved slid på beplantningen. Affaldsskure og carporte opføres i lette lamelkonstruktioner i sort træ, som fremstår åbne og luftige.

snit

snitopstalter - se vedlagte snit i 1:200

fliser

klippet græs

legepladsafgrænsning, beton

legeplads, faldsand

legepladsafgrænsning, beton carport

parkering, grus

manøvreareal, fliser

parkering, grus

affaldshåndtering trappe, fliser

100

a’

fliser

eksisterende træer

carport

parkering, grus

manøvreareal, fliser

parkering, grus

affaldshåndtering trappe, fliser

101

bed

affaldshĂĽndtering

busk

nyttehaver

terrasse, fliser

busk

eksisterende trĂŚ

102

bed

vej

b’ eksisterende spidsløn i aksen

bed

affaldshåndtering

bed eksisterende træ

affaldshåndtering

c’

vej

busk

bærhave

terrasse, fliser

busk

græs

103

visualisering af haverum med fliseterrasse 104

haverummene På følgende sider gennemgås de forskellige funktioner som haverummene kan indeholde. Beboernene vælger ud fra kataloget hvilke funktioner der skal ligge i haverne uden for deres blok, således tager uderummet form efter beboernes ønsker. Der en indlægges minimum en pause i form af en græsplæne, ved hver blok. Pausen giver mulighed for at opleve rummenes ovale former udefra, det giver en friere bevægelse omkring haverne, endvidere giver er mellemrummene plæner, hvor man kan slå sig ned, spille bold eller hvad man nu måtte have lyst til. Havernes funktioner skitseres diagrammatisk i kataloget og tegningerne er ikke målfaste.

105

katalog over haverum

den lille oval Den lille ovals indre mål er 17 x 12 meter på de bredeste steder. Der indrettes terrasse i denne hækform. Terrassen kan vælges at udstyres med pæle, som giver den en multifunktionalitet, som skitseret nedenfor.

106

terrasse

tørring af vasketøj

kulørte lamper

solsejl

den mellemstore oval 20

Den mellemste ovals indre mål er 20 x 12 meter på de bredeste steder. Den kan rumme en terrasse, som på samme vis som den mindste oval kan tilføres pæle til ophæng. Derudover kan formen indeholde en bærhave, som skal holdes af beboerne.

bærhave

terrasse

107

cirklerne 10

cirklerne findes i to størrelser. En med en indre diameter på 5 meter, og en med indre diameter på 7. Cirklerne udgør et intimt rum, hvortil man kan fortrække hvis man bare vil være sig selv.

græsplæne

pergola

108

sandkasse

klatrestativ

den store oval

Den største ovale form rummer bebyggelsens nyttehaver. Dens indre mål er 28 x 17 meter på de bredeste steder. Haverne er i dag et populært tiltag i bebyggelsen. De får en mere behagelig ramme med hækken omkring sig, som går at man ikke behøver at føle sig overvåget af bygningen når man er i haven. Rummet forsynes i øvrigt med et redskabsskur.

redskabsskur

nyttehaver

109

aksonometrisk fremstilling haverum med forskellige cornus-arter i vintertilstand

Cornus alba ‘Kesselringii’

Cornus sericea ‘Flaviramea’

Cornus alba ‘Sibirica’

110

beplantning og drift Modsat de fleste almennyttige boligbyggerier, hvor beplantningen består af pionerarter, er der i Ellemarken fortrinsvis benyttet langsomt voksende arter, og beplantningen fremstår i dag som en moden og robust beplantning, som kan holde mange år endnu. Der er rigtig mange gode træer, som er værd at bevare, men der er faktisk så mange træer, at området om sommeren fremstår ret mørkt, og nogle steder endda lidt skummelt. Derudover slipper der meget lidt lys igennem til visse stuelejligheder. De oprindelige træplantninger fremstår altså sunde og robuste, men derudover er de en anelse kedelige. De består fortrinsvis af løvfældende træer, som er grønne om sommeren og grå om vinteren, og man savner et spil på variationen af årstiderne. Derfor er der i beplantningsplanen lagt vægt på at tynde ud i den eksisterende beplantning samt at introducere arter, som har kvaliteter, der markerer årstiderne. Kirsebærtræerne i parkeringen og frugtlunden ved fælleshuset vil signalere forårets komme, mens hækkene af kornel har flotte efterårsfarver og holder stand vinteren over med deres farvestrålende grene, så der stadig er noget at se på efter løvfald.

111

ĂĽrstidsvariation og lagdeling i beplantningen - Ă¸jenhĂ¸jde friholdes

112

Aksen Aksen frilægges for alle de elementer, den indeholder i dag. Der etableres en løgplæne med krokus, som er en relativt nøjsom og hårdfør løgplante. Plejemæssigt skal man være opmærksom på ikke at slå græsset for tidligt efter løgenes afblomstring, derudover vil plejen være let og ligetil. Ankomst og Parkering Der etableres store bede i parkeringsarealet. Hvis det er muligt bevares eksisterende træer i disse bede. Derudover plantes japanske kirsebær som overstander, bunden dækkes af Geranium, som er en robust staude og der lægges prydløg. Der vil være noget etableringspleje forbundet med disse bede. Men grundet størrelsen af bedene burde planterne kunne få rigtig godt fat her, og efter et par år vil bedene kræve minimal pleje. Bedene de er hævede i forhold til parkeringen, men i niveau med bygningerne, derfor vil de ikke virke som oplage genvejsarealer, og man får ikke det menneskelige mekaniske slid på planterne. Cykelstien Cykelstiens signaturtræ er tyrkisk hassel, delvist inspireret af den store andel af tyrkiske beboere i bebyggelsen. Men også fordi det er et særdeles robust og velproportioneret bytræ. Bedene har samme bundplantning som parkeringsbedene. Hækkene Haverrummene defineres af hække af kornel. Der anvendes tre forskellige arter af kornel, som om sommeren vil fremstå ens, men om vinteren vil grenene have tre forskellige farver. Der vælges én art for hver afsluttet form, som vist på diagrammerne på forrige side. Hækkene kræver som sådan ikke nogen pleje. Men kan forynges ved stævning med fem års intervaller, hvis de bliver for voldsomme i deres vækst. Den foryngende pleje gør i øvrigt at grenene bibeholder deres vinterfarver, da de yngre skud har de kraftigste farver.

113

114

implementering Som tidligere beskrevet skal planforslaget ses som et projekt, der kunne være en del af en større helhedsplan, der ikke kun behandler landskabet, men også bygningerne og de sociale aspekter. Ved implementeringen af planforslaget er det således vigtigt, at beboerne bliver hørt. I dette forslag er det essentielt, at beboerne selv er med til at udpege, hvilke funktioner de vil have i deres haverum, da det netop er beboernes egne valg der giver planen sin diversitet. Rammerne for planen er altså fastlagte, men beboerne inddrages i detailprojekteringen. Planen arbejder videre på beboernes eksisterende initiativer, og søger at give dem mere trygge og æstetisk velfungerende rammer, end de har i dag.

115

Afrunding

konklusion og perspektivering Den grundlæggende præmis for opgaven er, at jeg mener, at der er et behov for, at de almennyttige bebyggelsesområders rumlige forhold tages op til revision. Denne indgangsvinkel baseres på min registrering og analyse af 17 almene boligprojekter fra 1960’erne og 1970’erne. På baggrund af disse analyser opbygges en forståelse for almennyttige boligbyggeriers generelle problemstillinger fra nævnte periode, hvilket kvalificer og informerer det konkrete og stedsspecifikke forslag til en helhedsplan for udviklingen af case studieområdet Ellemarkens friarealer og omgivelser. To af de væsentligste konklusioner af analysen var henholdsvis bebyggelsernes afsondrethed samt manglen på semiprivate rumligheder, hvilket løses konkret i det valgte projektområde. De fysiske rammer bearbejdes for at skabe større diversitet og identifikation for beboerne, mens integrationen til omgivelserne styrkes for at mindske marginaliseringen af området og dets beboere. Tiden er løbet fra bebyggelserne, og der i dag er et større behov for og ønske om at gøre brug af de grønne områder, der ofte er udlagt som store begræssede flader og parkering. For at imødekomme en mere hensigtsmæssig og tidssvarende brug af friarealerne er disse bearbejdet til fysisk og rumligt at kunne indeholde forskelligartede aktiviteter, som beboerne selv er med til at definere. Denne beboerinddragelse og resulterende diversitet i rumlig programmering er med til at skabe den ellers manglende identitet i området. Altså bliver landskabet identitetsskabende, og bygningerne den indrammende, helhedsskabende kulisse omkring. Det konkrete forslag til Ellemarken skal forstås som en stedspecifik omdannelse, der ikke uden videre kan anvendes i anden kontekst. Enhver bebyggelse er forskellig, og det vil naturligvis være nødvendigt at foretage omfattende analyser af den forhåndenværende problemstilling først. Dog peger løsningen alligevel på nogle tilgange, der er af mere generel karakter, og som kan bruges andre steder. Modernismens funktionsopdeling inden for bebyggelsen har stadig sin berettigelse i kraft af sin umiddelbare logik, der skaber overskuelighed og er praktisk. Dog skaber denne rumlige organsieringsform en oplevelsesfattig og ensartet masse. Denne mangel på rumlig stimulering kan eksempelvis afhjælpes gennem en rumlig bearbejdning af uderummene. Denne landskabsbaserede tilgang kan afhjælpe mange af de rumlige problemer, men intern adgang og bygningernes organisering i forhold til omgivelserne må også indtænkes for at opnå en helstøbt sammenhæng

118

Det står klart at der er behov for en gentænkning af de store boligplaner fra 60’erne og 70’erne. Der er mange holdninger til, hvad de ’fejler’, og hvad kuren skal være. En ting som diskuteres meget i ind- og udland er nedrivninger. Ideen skulle være at bryde fuldstændigt med den eksisterende struktur og blive i stand til at implementere andre typer byggeri og dermed opnå et nyt og bedre image for området. Det kan muligvis give mening nogle steder at arbejde ud fra den strategi, men jeg mener, at man godt kan få noget fint ud af det eksisterende. I øvrigt er det ikke særligt bæredygtigt at rive en masse bygninger ned for at bygge dem op på ny. Derfor mener jeg kun, at nedrivninger kan forsvares, hvis der i bebyggelser er kontinuerte udlejningsproblemer. Et skarpt kritikpunkt af 80’ernes og 90’ernes renoveringer er, at de har været rendyrkede brandslukningsmanøvrer; man har ikke taget sig tiden til at lave de fornødne registreringer og analyser, inden man er gået i gang med at opsætte farvestrålende laminatplader. Det er i arbejdet med bebyggelserne vigtigt at foretage omfattende analyser af områdets potentialer og behov for at undgå at gentage tidligere tiders fejl, og sikre at de tiltag man implementerer har deres berettigelse. Er der f.eks. belæg for at opføre en kulturinstitution som museum, bibliotek eller svømmehal, kan det være med til at puste nyt liv i området og tiltrække nye kræfter, og på sigt nye beboere. Et stærkt karaktertræk ved 60’ernes og 70’ernes store boligplaner er den skarpe opdeling af funktioner. De store blokke rummer kun boliger, og for langt største delens vedkommende rummer de udelukkende almennyttige boliger. Den kraftige ophobning af samme type mennesker på det samme sted har vist sig at være problematiske i forhold til ghettodannelse. Derfor vil det være relevant at se på, hvordan man kan arbejde med bygningerne på en måde, hvor man introducerer nye funktioner og nye boformer, men fastholder strukturen. For eksempel kunne det være væsentligt at se på, hvordan der kan introduceres offentlige formål i bygningerne, da disse er relativt nemme at implementere og styre i forhold til etablering af cafeer, butikker eller lignende bylivsgeneratorer. En sådan bearbejdning af bebyggelsen ligger dog mere inden for arkitektens område og kunne udgøre et helt studie i sig selv. Der har ikke været grundlag for at tro, at der er behov for at skabe radikale funktionsændringer i Ellemarkens bygninger, men hvis man ønsker at skabe en større variation i bygningernes funktioner kunne man for eksempel se på mulighederne for at etablere et lægehus i en opgang, eller lave ejerlejligheder øverst i de blokke, som har udsigt over markerne og skoven.

119

Litteratur bøger og artikler: Andersson, Sven-Ingvar

Principper for bevaring. Landskab 1993, årgang 74, nr. 5/6, s. 112-121

Bech-Danielsen, Claus et al. Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser, evaluering af ti renove ringer med fokus på arkitektur, kulturarv, bæredygtighed og tilgængelighed. SBi 2011 Bjørn, Niels, et al. Arkitektur der forandrer - fra ghetto til velfungerende boligområde. Gads Forlag 2008 Dirckinck-Holmfeld, Kim, et al.

Dansk Arkitektur 250 år. København: Arkitektens Forlag 2004

Gaardmand, Arne

Dansk Byplanlægning 1938-1992. Skive: Arkitektens Forlag 1993

Hansen, Jens Schjerup Fire foskellige natursyn i: Natursyn og planlægning. SBi-Byplanlægning nr. 58 s. 13-23. Hørsholm: SBi 1989 Jensen, Jesper Ole & Storgaard, Kresten

Evaluering af helhedsorienteret byfornyelse, Delrapport under evaluering af lov om byfornyelse. SBi 2008.

Pedersen, Paul Bæk Arkitektur og Plan i den Danske Velfærdsby 1950-1990. Århus: Arkitektens Forlag 2005 Tietjen, Anne, et. al. Forstadens Bygningskultur 1945-1989: På sporet af velfærdsforstaden beva ringsværdier. København: ©Dansk Bygningsarv A/S, 2010.

120

hjemmesider: hjemmeside1 http://www.taastrupgaard.com/index.php?option=com_content&view=article &id=83&Itemid=150) d.14.08.13

hjemmeside2 http://www.koege.dk/kommunen/Kort-over-kommunen/Her-udvikler-vi-KK. aspx#Ny%20uddannelsesby%20Campus%20KĂ¸ge d. 27.11.13

hjemmeside3 a: http://koegearkiverne.dk/kĂ¸ge/samlinger/film/film-fra-ellemarken-af-born- fra-spidsen d. 25.12.13 b: http://koegearkiverne.dk/9499 d. 08.01.14 c: http://koegearkiverne.dk/om/kontakt-og-besog/faq d. 08.01.14 hjemmeside4 http://www.ellemarken.dk/ d. 25.12.13 hjemmeside5 http://bygningskultur2015.dk/typeblade/forstad/storskala_montageplan/ d. 08.01.14

121

Bilag

gellerupparken - 책rhus 124

kriterier for ghettoudpegelse Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 proent (gennemsnit for de seneste to år) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 procent af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste to år) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inklusive uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

125

geografisk placering af de danske ghettoer (der findes ingen ghettoer på bornholm)

23 24

25 26

27 28 29

12 10

30 32

14 19 18 20

16 15

21 34

områder markeret med: , er områder som røg af listen ved seneste omstrukturering af kriterierne

126

2 43 75 6

navn

antal etager

bebyggelstype

opførelsesår

antal boliger

ejerform

punkthuse

1980-82

368

leje

3 (et højhus 12)

stok

1950’erne-70

Nivå, Nivåhøj

København, Tingbjerg

København, Stærevej

København, Bispeparken

stok - langt hus??

1941

785

leje

København, Mjølnerparken

åben karre struktur

1987

160

leje

København, Lundtoftegade

5-12

stok højhuse

1965 – 70

699

leje

København, Degnegården

karre/åben karre

1937

315

leje

Høje Tåstrup, Tåstrupgård

3-4 men med garage i underetage

stok

1972

915

leje

Høje Tåstrup, Gadehavegård

stok

1977-82

988

leje

Hedehusene, Charlotteager

længdehus - åben karre

1979

182

leje

Roskilde, Rønnebærparken/Æblahaven

stok

1975-78

Holbæk, Agervang

stok

1971+90

Holbæk, Ladegårdsparken

slange? 80’er

Køge, Karlemoseparken

Korsør, Motalavej

Slagelse, Ringparken

stok

1961-72

Nykøbing F, Lindholm

Odense, Vollsmose

2-14

rækkehuse/højhus/ stok

1960-82

Odense, Solbakken

stok

1967-70

261

leje

Odense, Korsløkkevej

stok

1961

266

ejer

Svendborg, Byparken/Skovparken

Aalborg, Sebbersundvej

Randers, Glarbjergvej

3-7

stok

1963

ejer/leje

Randers, Gl. Jennumparken

stok

1960’erne

leje

Århus, Trigeparken

stok

1974-80

450

leje

Århus, Gellerupparken

4-8

stok

1968-72

2400

leje

Horsens, Sundparken

stok

1968-72

Vejle, Finlandsparken

stok

1967-71

Vejle, Løget By

stok

1971-76

leje

Fredericia, Korskærparken

3-4

stok

1968-71

leje

Kolding, Skovparken

stok

1973

Esbjerg, Kvaglund

Esbjerg, Stengårdsvej

Sønderborg, Nørager/Søstjernevej

placering

leje

byens udkant

280

leje

byens udkant

70’erne

917

leje

byens udkant

stok

1970-72

629

leje

byens udkant

åben karré/ stok

1964

leje 732

leje

leje 530

554

leje

127

speciale i landskabsarkitektur af: Henriette SchĂ¸nheyder van Deurs