Gravplads for mennesker 1. PRÆMIE by Henriette van Deurs

Gravplads for mennesker Besvarelse af opgavealternativ 2

Indhold KirkegĂĽrde i dag placering s.4 organisering s.6 behov s.7 menneskesyn s. 11 natursyn s. 12 andre trosretninger s. 13

Gravplads for mennesker placering s.17 organisering s.18 behov s. 19 menneskesyn s.20 natursyn s.21 diagrammer s. 22 placering af gravplads i HorserĂ¸d hegn s. 25 visualiseringer s. 26 principsnit s.32

KirkegĂĽrde nu

Trans kirke

Kirkegårde nu placering Kirkegårde blev inden industrialiseringen placeret ved kirken, landsbyens samlingssted. Folk måtte passere igennem kirkegården for at komme ind i kirken. Man kan forestille sig, at det var en integreret del af landsbyboernes søndagsgøremål at komme forbi familiens gravsted. Da byerne voksede, fik man problemer med at få plads til gravsteder til alle byens borgere i byens centrum, og kirkegårdene blev løsrevet fra kirken og flyttet til byens

udkant. Dermed blev kirkegårdene til et afsondret, måske endda isoleret sted, som man kun kom forbi med det formål at besøge et gravsted.Da folk holdt op med at gå i kirke hver søndag, mistede de også tilhørsforholdet til kirken som social institution. Fællesskaber opstod i andre sammenhænge end religiøse. Kirkegården som fælles projekt, offentligt rum og mødested forsvandt.

Allan Otte 'Kødet blev til jord'. Placeringen af kirkegårde i randzoner påvirker den måde vi opfatter kirkegårde på. Det bliver måske mindre vigtigt at passe gravsteder fordi her kommer så få besøgende. Kirkegårdens betydning som offentligt rum udviskes, når der ikke er noget at komme for.

Malmö Kyrkogården af Sigurd Lewerentz: De brede grusstier giver et bart indtryk.

Kirkegårde nu organisering "I Danmark skal et gravsted være minimum tre kvadratmeter med plads til en kiste, mens et urnegravsted kan være mellem 0,5 og 4,5 kvadratmeter. Afhængig af kirkegård og kiste er fredningstiden af gravstedet ved kistebegravelser 20 år, ved urnebegravelser normalt 10 år." http://da.wikipedia.org/wiki/Begravelse

De store kirkegårdsanlæg kræver en ret omfattende infrastruktur, hvor gravernes køretøjer skal kunne komme

frem. Der bruges meget plads og mange ressourcer på individuelle gravsteder, hvor hække skal klippes og gruset skal rives og græsset slås. Også sløjfningen af grave ligger der en del arbejde i.

1. Askø kirkegård: Traditionel landsbykirkegård med seperate gravsteder med lave hække.

Kirkegårde nu behov For at bibeholde landsbykirkegårdens omsluttede karakter, deles de store kirkegårde ofte ind i serier af gravrum med forskellige begravelsesmuligheder. Billedserien viser forskellige typer gravrum. 1. Den traditionelle landsbykirkegård klippede lave stedsegrønne hække, der markerer de enkelte gravrum, formklippede stedsegrønne træer, og gangstier i grus. Gravstederne er dimensioneret efter en kiste og placeret i grid. 2. Det næste viser et urnegravrum. Her er gravstederne

mindre, typisk omkring 1 x 1m. De kan ligge mere frit i græs, men hvert gravsted har en sten. 3. De ukendtes grav. Ofte er det en hækomsluttet græsplæne uden gravsten og somme tider med et sted hvor man kan lægge blomster. Folk uden tilhørsforhold til kirken kan begraves her. 4. En mere naturnær kirkegård. Her er både grave med og uden sten, der er ingen afgrænsede grave og ingen lige linjer. Skovkirkegårde har stor succes for tiden, men er ikke noget nyt påfund. Mariebjerg kirkegård regnes for en af Danmarks fineste. Den indeholder en mængde vidt forskellige gravrum, fra

2. Malmö kyrkogården af Sigurd Lewerentz: Urnegravsteder i græs.

de traditionelle til de naturprægede.

rolle."

Uddrag af avisartikler om begravelse

'»Folk fortæller, at de ikke har noget tilhørsforhold til kirken, og at de ikke kender præsten. Desuden vil de ikke være i en halvtom kirke, hvor det runger«, siger Per Holm.'

Politiken, 30.03.2013, SABRINA ULDBÆK SKJØDT 'Begravelsesforsker: Kirken kan ikke altid rumme folks ønsker'

'5.917 personer blev sidste år begravet eller bisat uden kirkens medvirken, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en stigning på 14 procent siden 2008, hvor tallet var 5.184.' Der er "faldende opbakning til folkekirken som institutionel ramme om mange af livets store øjeblikke spiller en væsentlig

'Bedrebegravelse.dk’s tal fra 2012 viser, at 58 procent af de, som ikke ønskede gejstlig deltagelse ved begravelsen eller bisættelsen rent faktisk var medlemmer af folkekirken.' Politiken, 12.06.2009 'Vi sløjfer gravsteder tidligere end før

'I modsætning til tidligere vælger mange af os nemlig at sløjfe gravstedet til vores nære afdøde, så snart fredningstiden på 10

3. Mariebjerg kirkegård: De ukendtes grav

år for urnenedsættelser og 20 år ved kistegrave er udløbet.' Klaus Frederiksen, formand for Foreningen af Danske Kirkegårdsledere: 'sløjfningen af gravstederne hænger sammen med, at danskerne er blevet mere mobile' 'over halvdelen i dag ender i anonyme urnefællesgrave, hvor det ikke er muligt at forny gravstedet.' Michael Hviid Jacobsen, sociolog og ekspert i begravelseskultur ved Aalborg Universitet: 'Jeg tror ikke, det er noget, folk gør meget letsindigt. Langt de fleste har en del indre diskussioner og diskussioner med familien om, hvorvidt de skal

forlænge gravstedet. For der knytter sig en masse følelser til et gravsted' Heraf kan 3 pointer udledes:

• Der er behov for ikke-religiøse begravelsesmuligheder.

• Der er behov for urnegrave, fremfor kistegrave • Det ville være rart, hvis man aldrig skulle tage stilling til, om et gravsted skulle sløjfes.

4. Mariebjerg kirkegĂĽrd: Et skov-gravrum.

4. Mariebjerg kirkegård: Grav med julepynt.

Kirkegårde nu menneskesyn Der synes at være opstået et udbredt ønske om et meget individuelt gravsted. Mange af de nyanlagte kirkegårde tilbyder et hav af forskellige slags gravrum: plader i græs, urnegrave i skov, i staudebeplatning, i traditionelle kistegrave. For få uger siden udkom bogen: 39 utypiske gravhaver, af Lise Thorsen og Bettina Lamm hvor gravsteder indrettes individuelt med alle slags genstande fra livet i samtalekøkkenet til den foretrukne fritidsinteresse.

I bogen 'Den moderne storbykirkegård' konkluderer Anne-Louise Sommer, at de oplysninger, et gravmæle i dag rummer, enten har en så både intim og generaliseret betydning, eksempelvis 'Mor', at det mister enhver betydning som kommunikation i det offentlige rum, eller også at informationerne nok er righoldige og præcise, men holder sig inden for et yderst privat univers.

Trans kirke. Den mur- eller gærdeomkransede kirkegård ligger som en beskyttet have i landskabet.

Kirkegårde nu natursyn Kirkegårde kan betragtes som et resultat af det fremherskende natursyn. Vi har middelaldrens faretruende natur, som man må beskytte sig for: Middelalderkirkegårdens muromkransede gravrum. Renaissancens åbning til omverdenen, barokkens herredømme over jorderne, de romantiske havers stiliserede natur: De parklignende kirkegårde med store eksotiske træer i græs. Modernismens overskrivning af naturen: Sigurd Lewerens

kirkegård i Malmø. Til den ærgrelse over den tabte diversitet modernismen og industrialiseringen medførte, man synes at have i dag. Fra middelalderens beskyttede rum til en stadig højere grad af åbenhed. I dag formes strukturer, som er uden centrum og hierarki, men åbne for ekpansion. Konsekvensen er diffuse rum, forsider, der glider sammen med bagsider, offentlige rum, der glider sammen med private.

Kirkegårde nu

afgørende, at alle organer er tilbage i liget før det brændes.'

andre trosretninger

http://www.vftp.dk/temaer/religioner/hinduisme.html

Der er få muligheder for at blive begravet på andet end kristne kirkegårde. Som jøde eller muslim, vil man typisk begrave i kiste, buddhister og hinduister kremeres.

Buddhistisk begravelse: 'De fleste brændes eller kremeres, og kan benytte et sygehuskapel eller kirkegårdskapel. Der findes bl.a. en tibetansk-buddhistisk urnehal på Bispebjerg Kirkegård i København.Buddhistiske munke er ofte involveret, både i forbindelse med åndelig omsorg for den døende, i forbindelse med dødens indtræden, ved begravelseshøjtideligheden og i tiden efter dødsfaldet. Tibetanske buddhister mener, at den afdøde kan leve videre i den såkaldte "hjertechakra" i 3 dage efter dødens indtræden. Derfor vil de muligvis gerne kontakte en astrolog, der afgør, hvornår og hvordan liget må flyttes.'

'I Danmark skal et gravsted være minimum tre kvadratmeter med plads til en kiste, mens et urnegravsted kan være mellem 0,5 og 4,5 kvadratmeter. Afhængig af kirkegård og kiste er fredningstiden af gravstedet ved kistebegravelser 20 år, ved urnebegravelser normalt 10 år. I Danmark skal begravelse og nedsættelse af urne ske på en godkendt begravelsesplads. De folkekirkelige kirkegårde, der bestyres af kommunen, er med få undtagelser de eneste godkendte begravelsespladser i Danmark. De er åbne for alle uanset trossamfund. Nogle kirkegårde har særlige afdelinger for jøder og muslimer.'

http://www.vftp.dk/temaer/religioner/buddhisme.html

http://da.wikipedia.org/wiki/Begravelse

'Muslimsk begravelse: Begravelsen foregår i tavshed. Den døde bliver lagt på højre side i kisten med ansigtet mod Mekka, hvilket gravpladsen i Brøndby er indrettet til. Det er en imam, der leder begravelsen. Når kisten lægges i jorden, vender man den faktisk på hovedet. Men man tager først låget af, så den dødes krop rører jorden, hvorefter låget lægges på bunden af kisten, der vender op mod jordoverfladen. Til sidst holder imamen en tale om døden og livet, og hvad skal man gøre af gode ting, før man forlader livet på jorden.' http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/270665:Kirke---tro--Hurtig-begravelse-viser-barmhjertighed

'Islamiske begravelsesmuligheder: I både Århus, Odense og København er der et specielt begravelsesafsnit for muslimer på én af de kommunalt administrerede kirkegårde. Afsnittet er adskilt fra de kristne grave med en hæk. Ved anlæg af kirkegårde har man ikke konsekvent placeret gravstederne i øst-vestlig retning, som ellers skulle være den traditionelle, kristne begravelsesretning - med hovedet mod vest og fødderne mod øst således, at ansigtet vender mod øst, hvis det løftes.' http://www.islamstudie.dk/samfund_begravelse.htm

'Jødisk begravelse:"Jordfæstelse eller begravelse er den traditionelle måde at skaffe sig af med de døde inden for jødedom, kristendom og islam. I alle tre religioner er den konkrete jordfæstelsen knyttet til forestillingerne om dommedag.' http://www.religion.dk/artikel/358434:Guide--Doedsritualer-i-verdens-religioner

'Hinduistisk begravelse: Hinduer brændes eller kremeres, børn under 5 år begraves dog. Hospitalets kapel kan benyttes, hvis det ikke er indviet. Hvis en hindu ligger for døden, vil slægtninge ofte komme med tøj eller penge, som den døende skal berøre, før tingene gives videre. Nærtstående vil evt. våge ved dødslejet og læse op fra de hellige skrifter. Efter døden skal liget altid være tildækket. Slægtninge vil som regel ønske at vaske den afdøde rituelt med ganske lidt vand og mælk i kropsåbningerne og derefter iføre den afdøde en særlig klædning. Traditionelt er det afdødes ældste søn, der forestår ceremonierne, også selv om han er meget ung. Ved obduktion er det

Muslimsk gravplads i BrĂ¸ndby.

Gravplads for mennesker

Forslag til placering: 1. Horserød hegn ved Helsingør, 2. Kløvermarken og 3. Vestamager ved København

Gravplads for mennesker placering Det nytter ikke at blive ved med at placere nye gravpladser på tilfældige overskudsarealer. Det er særligt placeringen, som er med til at fremmedgøre gravpladsen, såvel som døden som en naturlig del af vores tilværelse. En isoleret og uattraktiv placering giver en øde kirkegård, som kun bliver besøgt af folk, som virkelig har sat sig det for. Men en gravplads bør placeres et attraktivt sted, som folk kommer forbi. Ikke kun i deres bil, men også til fods og på cykel. I dag går de færreste i kirke om søndagen. Til

gengæld vælger mange at bruge deres fridage på at være udenfor. At dyrke motion, at tage på skovtur. Vi foreslår at man placerer gravpladser der hvor folk går hen, når de har fri: på rekreative arealer. I skoven, ved stranden, i parken og ved idrætsanlæg. Gravpladsen som fælles projekt, offentligt rum og mødested må genetableres. Alle de udvalgte placeringer er tænkt som typer, der optræder i tilknytning til de fleste større danske byer.

Mindevæg. I stedet for individuelle gravsteder, opstilles mindevægge. Her bliver lys, billeder og porcelænsfigurer til en samling, hvor hver del er sidestillet, modsat en situation hvor hvert gravsted forsøger at overdøve naboen.

Gravplads for mennesker organisering Kirkegårde i dag forbruger for meget plads og plejeniveauet er ganske højt i forhold til udbyttet. Hverken gravere eller familier til de døde synes at have tid til at passe gravsteder med den konsekvens, at mange synes meget bare. Ofte står gravstenen tilbage med grus omkring. Og kirkegårdene kommer til at fremstå som et skelet af lave hække. Vi foreslår, at man udelukkende benytter sig af urnegrave med hurtigt nedbrydelige urner. Dermed slipper man

for voldsom infrastruktur og arbejdet med at grave store kistehuller og grave rester op igen, når gravstedet sløjfes. I stedet for at satse på individuelle gravsteder, foreslår vi et fælles gravrum, til hvilket der hører en mindevæg, hvor der kan lægges blomster og stilles lys, porcelænskatte, julepynt, billeder og hilsner.

Referencebillede. Mårup kirke.gård. Kirken er ved at styrte i havet ligesom kirkegården, som er forladt og tilgroet. Og uden at forfalde til forherligelse af det ruinøse og selvgroede kan man konstatere, at dette er et helt særligt fortættet sted, og det skyldes tætheden af planter i samspil med sporene af mennesker.

Gravplads for mennesker behov Det lader til at man forsøger at imødekomme alle de forskelligartede ønsker folk kan have til deres familiemedlemmers individuelle gravsted. Det er som om man ikke kan bruge plads nok til det katalog af muligheder, der skal gøre folk tilfredse. Det resulterer i et kludetæppe af udtryk, hvor beplantningen sjældent når en tyngde og en sammensathed, der virker samlende. Vi mener det må være tid til at skære igennem, og fokusere på gravpladsen som et samlet hele. Et sted hvor der er

rart at komme, og et sted for de levende, ikke kun for de døde. Med de midler kirkegårde har i dag har en gravplads potentiale til at blive en forunderlig og frodig have, der kan adskille sig fra alle andre offentlige grønne områder.

Referencebillede fra Insel Hombroich, Tyskland. Et eksempel på hvordan en bygning til mindehøjtideligheder kunne se ud. Vinduerne sidder i bygningens loft

Gravpads for mennesker menneskesyn I stedet for at betragte mennesket som et individ, der har ret til at gøre som det passer det, foreslår vi et andet billede. Hvad med et menneske, som er dybt afhængigt af sine menmennesker og sin omverden. Hvad hvis mennesker indgik i et fællesskab, hvor alle fandt sig selv lig andre. Hvis der ikke var grænser, som skulle skille en ejendom fra en anden. Hvad hvis forskelligheder som religion og kultur og nationalitet ikke behøvede at betyde, at man ikke kunne være i samme rum. Vi foreslår en i udgang-

spunktet ikke-religiøs gravplads, hvor religionen er noget den enkelte tager med og kan dyrke i en fælles ceremonibygning, som ikke indeholder nogen symboler.

Referencebillede fra bogen: Jørn Palle Schmidt, Grøn form, Annemarie Lund, s. 93

Gravplads for mennesker natursyn Skovkirkegårde er nok dem, der kommer tættest på det fremherskende natursyn i dag, og fremtræder mindre stringent og med blødere belægning end de traditionelle. De har ofte diffuse rum, som fortsætter mellem træerne. Vi foreslår gravpladser med beplantninger, som ikke nødvendigvis skal efterligne selvgroet natur. Den type af beplantninger virker der, hvor der netop ikke optræder naturpræget vegetation. Vi foreslår vegetationstyper, som står i kontrast til den omkrinliggende, med frodighed

som gennemgående tema. Gravpladsen må repræsentere en drøm om at kunne være og indrette sig uden det sker på jordens bekostning. Da der ikke skal graves store huller kan man forestille sig en betydelig tæthed af planter. Graverens opgave bliver at pleje den fortættede, saftige vegetation i stedet for at rive grus og klippe hæk.

Gravplads for mennekser Opsummerende diagrammer

Placering

REKREATIVT OMRÅDE

Hvor folk kommer - i rekreative områder.

Organisering

Ingen seperate gravrum. Letnedbrydelige urner gør større tæthed af grave mulig. I stedet for at gridinddele kan gravens GPS koordinater til at holde styr på hvem der er gravet end hvor.

Behov

Fremfor udsmykning af individuelt gravsted vælges en placering ifht. et træ eller en staude.

Tidsperspektiv

Selvom gravene er tomme føles det ikke tomt fordi tæt beplantning fylder ud.

Natursyn

Frodighed fremfor det stringente. Sammenhængende beplantning fremfor den fragmenterede.

Afgrænsning

Åben struktur af mindevægge, der tåler udvidelse.

Drift

Ø-urnen, en letnedbrydelig urne, fremfor kistegraven. Dette frigør ressourcer til at pleje beplantningen og muliggør smallere stier og større tæthed.

Gravminder

Mindevæg med hylder i stedet for gravsten.

Andre religioner

Ikke-religiøs kirkegård. Religionen tager man selv med.

Gravplads for mennekser Diagrammer for placering af elementer

Rekreativt omrĂĽde med ekstern stiforbindelse og intern runde.

Et nyt urnegravrum i felt med kontrasterende beplantning.

VĂŚgge placeres i det nye beplantningsfelt.

Ekstern stiforbindelse slĂĽr et sving, og reagerer dermed pĂĽ overgangen mellem gravplads og rekreativt areal. Intern runde retter sig efter de nye barrierer.

Rødegård

R Æ V E B A K K E R

Tulsøgård

H O L M E N

Gravplads for mennekser

K N U D E M O S E

Placering af gravplads i Horserød Hegn, målestok 1:10.000

Østrupgård

I N D E L U K K E T

Lammehavegård

Rødehus

N Y

H O R S E R Ø D

S M E D E M O S E

H O R S E R Ø D H O R S R Ø R Ø D

O V E R D R E V

R O D E B Æ K M O S E

H O R S E R Ø D

H E G N

D mindeceremonier

Ny gravplads

Ørsholthus

Forslag til placering #1. Horserød Hegn. Et skovområde ved Helsingør, hvor der er store granplantager. Gran har en kort levetid, som mange steder er nået, fordi man plantede meget gran i 60'erne og 70'erne. Granplantager har ikke så stor værdi til rekreative formål fordi de er mørke og tætte. Som en del af en nyplantning foreslår vi at man kunne anlægge en kirkegård i skoven.

Forslag til ny gravplads i Horserød Hegn ved Helsingør. Der laves en lysning i granskoven. Lysningen plantes til med lystræer, høje græsser og lette stauder. f.eks. Betula pendula, Robinia Pseudoakacia, miscanthus, Stipa capillata, Cimifuga og Mekonopsis cambrica.

Forslag til placering #2. Kløvermaken i København. Tidligere lufthavn, som nu er omlagt til meget benyttede boldbaner. Beliggenheden er central og har en utrolig udsigt over byens tårne og spir. Det er et omstridt område, hvor mange byggeplaner er gået i vasken på grund af nærheden til prøvestenen, Københavns benzin- og giftlager. Kløvermarkens størrelse er enorm og kan bære et nyt program.

Forslag til placering #2. KlĂ¸vermaken i KĂ¸benhavn. Gravpladsen placeres bag en lav vold. Overfladevand fra boldbanerne samles i et vandhul. Beplantningen bestĂĽr af planter, der trives i skygge fugtig jord, f.eks. og Alnus cordata, Acer negundo, Hammamelis mollis, rhododendron, Viburnum opulus. Ved vandet salix og iris.

Forslag til placering #3 Vestamager. En kunstigt inddæmmet strandeng syd for København og tidligere militært øvelsesområde. Her er der stort, åbent og bart. Legepladser, lejrpladser og andre småaktiviteter ligger som hemmelige lommer spredt ud over området. En gravplads vil fungere som endnu en lomme.

Forslag til placering #3. Vestamager ved København.Gravpladsen etableres på et forhøjet plateau, hvor jorden er mere frugtbar end udgangspunktet. Derved opnås også et kig over dæmningen og ud til havet, som ellers ikke ses. Beplantningen består af spredte frugttræer som æbler, blommer og kirsebær med lav græs- og urtevegetation af Anthriscus cerefolium og Ranunculus repens.

Placering #1. Principsnit gennem eksisterende granskov, Horserød hegn.

Placering #2. Principsnit gennem eksisterende idrætsanlæg, Kløvermarken.

Placering #3. Principsnit gennem eksisterende landskab, Vestamager.

Principsnit gennem ny gravplads, HorserĂ¸d hegn.

Principsnit gennem ny gravplads, KlĂ¸vermarken.

Principsnit gennem ny gravplads, Vestamager.