Storm beierholm 2013

Page 1


Januar: Henrik og pigerne i Randers Regnskov. Laura lavede en sin tegning til sin klasselærer. Februar: Malene fyldte 40 år og blev fejret af den nærmeste familie. Til fastelavn var pigerne klædt ud som Smølfine og Pippi. Marts: Stadig bidende vinter. Malene og Henrik var i Hamborg i påsken påen kølig kærestetur, hvor vi blev syge begge to, mens pigerne blev passet af Morfar og Herdis. Billedet med blå tunger skyldes ikke sygdom med derimod en ret farvet glasur, pigerne havde lavet til nogle boller. Mormor og pigerne klippede gækkebreve. Da foråret endelig titede lidt frem, hoppede pigerne ud på trampolinen og vi cyklede en tur rundt om hele Hornsyld for at tælle alle byskiltene. April: Nu var foråret endelig ved at fortrænge den lange vinter. Sol og varme blev budt hjerteligt velkommen! Derimod fik lærergerningen den kolde skulder under lockouten. Den talen ned om vores hverv har givet et knæk i arbejdsglæden, der tager tid at komme sig over. Hvordan de nye arbejdstidsregler og lederroller kommer til at betyde, bliver spændende at se til august 2014. PIgerne nød fik vist lidt ekstra is i noget af den ekstra fritid. Billederne med skulpturerne er fra Tørskind Grusgrav, som vi besøgte på vej til Christiansfeld. Kagen med skelethovederne er en prøvebagning inden Lauras fødselsdag. Maj: Laura fyldte 8, hvilket blev fejret med familien og en 12-lags-lagkage med 1½ liter fløde. Kristi Himmelfartsferien blev afholdt på Stensager Strand

Camping, hvor poolen var varmet op til "fantastiske" 22°c, hvilket trods alt var lunere end vejret. Hurra for våddragter, der kunne holde lidt på varmen. Det blev også tid til at udforske krinkelkroge og historier på Kolding Hus. Juni: 26 juni døde Farmor/Oldemor Gerda. Hun nåede næsten at blive 98 år. Den sidste tid var ikke nem, så det var godt, det gik så hurtigt, dom det gik. Vi nåede heldigvis at tage afsked med hende ugen før, hun døde. Og så var det tid til at prøve alternative transportmuligheder af børn... Det ser i hvert fald sådan ud, når man ser billederne fra Knudshoved af pigerne, der lige ville prøve at ligge på Oldemors gamle seng, som vi skulle have med til Jylland til Randi. Juli: Fantastiske dage i det sydvestlige Norge hos Hans, Katrine og ungerne i Haugesund og Nedstrand. På vej over til Anders og Herdis i Treungen i Telemarken, overnattede vi i telt i 960meters højde ved Haukeliseter. Da vi kom hjem skulle Mormor/Oldemor Anne fejres. Hun blev 98 år og blev fejret helt royalt. 14 dage i sommerhus med Helle som flittig datter, stuepige og kogekone. Vi fik fornøjelsen af tre dejlige dage, hvorefter Henrik drog på fjerde etape af sin "Danmark langsomst rundt i kajak". Etapen startede hvor sidste års sluttede: I Aabenraa Fjord. Herefter gik turen gennem Als Sund og Fjord og gennem Flensborg Fjord ind forbi Rønshoved Højskole og grænsen i Kruså for at mødes med alle pigerne i Wassersleben.

August: 4½ forrygende dage i København. Kanalrundfart, Metro, Runde Tårn, Post og telegrafmuseet, Zoo med Farmor og endelig en tur i Operaen, hvor vi så den fantastiske musical Aladdin. Da vi kom hjem fik pigerne lov til at låne et par søde kaniner (Nutella og Svehvide) indtil efterårsferien. September: Skønne kager og sensommer på terrassen. Skolepigerne terper. Især Caroline har blod på tanden! Dobbelt regnbue, hurlumhej og hygge. - Også Kika. Caroline fik holdt stor pigefodselsdagsfest i skoven. Vi fik ikke taget billeder, men forestil dig 10 piger med mudret tøj, der klatrer i træer og spiser masser af mad og guf fra bål! Oktober: Efterårsferie hos Farmor Tove. Bryllupsdag med et billede taget i samme skønne vejr som for 8 år siden.-Endda også på en gravhøj fra bronzealderen med egetræer... Pigerne lavede næste selv halloween-græskar. Vi besøgte farfarbror Knud, som gav Henrik en ny smuk træpagaj. Pigerne fik en masse trædejerier af Knud. På farmors loft fandt vi ca 30 år gamle tusser, som stadig duede... November: Til dramaforestilling på efterskolen. Kajak på Ribe Å. Begyndte på et nyt bord til køkkenets spiseplads og fik æblejuide i frosset flaske til morgenmaden en søndag morgen. December: Nissepigerne hygger både ude og inde. De kan næsten ikke huske, hvordan en dansk våd standardjul er oven på de seneste års hvide.




















Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.