Vejle i Reflex

SAM VI T IG HED S RE JSE ND E ELKJÆR

jeg har løbet kravlet jeg har været oppe, været nede jeg har været inde, ude jeg har været et *man*, jeg er et jeg jeg har været steder hvor der ingen var! været hvor alle var! jeg har talt med engle, holdt hånd med djævlen, søger gør jeg stadig jeg har været sammen med mennesker som var limet sammen med Guds lim! mine egne hænder fængsler mig tankerene står på spring intet svar fandt jeg, der hvor jeg søgte jeg har været i Eders have forrådet med et kys har jeg jeg var ikke den eneste der søgte svar ude a kontakt er jeg ik længere væk, end at jeg genkender alle foldet mine hænder har jeg

godt nok er Gud god, men vil han lytte klar til sige taknemmelighed for så meget liv godt jeg er i live for så lidt mon det bliver nemmere skyld føler jeg sommetider livet for ikke at bruge mit liv bedre hvis jeg havde en at give skylden en uudslukkelig tørst føler jeg skylden noglegange for hvad, er jeg skuffet noglegange står jeg op med solen noglegange bær jeg fortiden ud og jeg går ikke ned igen ud i natten trækker jeg tankerne fra dagen for et eller andet sted, i mine tanker er jeg væk forlanger jeg for meget tag skridt, som får dig til at føle dig usikker hvem ved jeg er designet til livet det er ikke nogen hemlighed i debatten udfolder sig mening at stjernerne falder ned fra himmelen hvad er meningen det er heller ikke nogen hemmelighed jeg er klar at solen engang imellem går om bag månen klar til lattergas det er ikke nogen hemmelighed jeg er klar at når jeg taler om livet klar til hvad end må komme er det fordi jeg er søgene næste gang jeg har prøvet at kaste mine arme rundt om verden jeg er klar til at dykke jeg vil løbe hen til dig

løbe hen til dig stå stille herre hvor langt vil du gå hvor langt vil du løbe svaret er usikkert svaret ligger et eller andet sted *sommetider* kl er 0600 om morgen du er den sidste til at høre den sidste advarsel intet står til at redde nu trankerne er forbrugt alting er samlet et sted intet er som det var det er her du vælter ud som vampyr eller et offer du ved det ikke betyder det noget betyder det noget

Vorsprung durch technik

AR B E J D ER TA N K ER? ELKJÆR

forvirringen stopper aldrig jeg ved ikke, om jeg er en del a problemet eller en del a løsningen intet andet ka sammenlignes jeg vender tilbage tilbage fra rejsen med billeder fra de gader jeg vandrede i souvenirs kunne det ik blive til andet end gæld billederne er fra før og fra nu jeg kastede mig ud i fremtiden endte i fortiden! før jeg igen kunne bevæge mig frem jeg søgte tilblivelsen a øjeblikket samlede erfaring gjorde jeg om jeg havde heldet med mig jeg er her er jeg ikke? fortid blev til samtid noglegange skal du passe på hvad du ønsker dig! du risiker at få det! ordlandskaberen påtvinger sig opmærksomhed hvor kommer han fra og hvad vil han mig udløsning/tilgivelse til mig? eller ska jeg tilgive mig selv jeg håber der er lys og ingen modkørende barndom ordene fra dengang begejstrer ikke mere gadernes sølvregn forblinder mig rastløs er jeg tilblivelsen er ikke her “lev det ud” råber han dette er lidt samtalebesværligt måske er det fordi, at her er jeg udenfor rytme der er mange som ved bedre men der ingen genvej tankerne stivner her selvom jeg ruskede i dem her til morgen søger gør jeg ikke uden besvær foregår dette jeg er ikke herreløs ej heller nogens herre og dog! brug et forståligt sprog det gælder alle! noter tager jeg, gemmer på ordene der er mange som taler til mig ingen som taler i mig! om jeg kommer tilbage ik der hvor jeg kom fra jeg har gjort boet op og resterne giver jeg bort jeg har smurt mig med stressfaktor 12 det er måske ikke nok her fra midten skal der mere til det gælder ikke om at overleve det gælder om at leve resten er op til dig der er mange guder at vende mig til er der kun 1? hvad er det nu jeg er

poesi, lyrik uden retningsbestemmelse

VIR K E L I G H E D?

jeg er stadig 1 menneske tror jeg jeg ved ikke hvornår men bevidst blev jeg jeg har mere end en personlighed jeg har personlige træk +sommetider+ har jeg en mild form for personlighedsspaltning mild? det er ikke altid den samme som laver aftalen der er tilstede ved aftalen! sommetider er jeg ikke den samme person som elsker! jeg kæmper ikke så meget mere ”det passer ikke ” ”jeg er glæden, jeg er uovervindelig” ”jeg er smerten, jeg har vinger på” råber jeg jeg ved stadig ikke hvem jeg er. måske skulle jeg lave mig mit eget alter ego projekt! min hjerne er spejlblank. jeg vil føle at jeg lever jeg vil opnå balance er det muligt at leve uden denne søgen efter identitet? er det mig, der er noget galt med ”tænker jeg ” galt, tænker jeg igen, galt! jeg som ikke gider bruge tiden på intet! jeg som ikke vil bruge tiden jeg som ikke kan skelne ! jeg som tror på at mine svar på livet kommer indefra er der noget at være bange for?

Kontrol? eller ude af samme! er der noget at være bange for miste eller aldrig at have haft! er der noget at være bange for når jeg mister, vinder jeg så? er jeg villig til at ofre for at vinde er dette at vinde friheden føler jeg? smerte er sådan et godt trip! er friheden vigtig når jeg ikke er villig til at betale betale for min frihed tro’s frihed, friheds tro er jeg meningsløs eller er meningsløsheden en del af mig? jeg er min egen uendelige historie hvem vil evakuere min sjæl? når jeg mister troen på mig selv jeg nulrer, jeg kæmper ikke lever jeg? hvad tænker jeg på når jeg er en del af en masse har jeg så identitet? tryghed, jeg ?? jeg er ikke bange for at slå mig kun når det gør ondt!!

ELKJÆR

BILLEDELANDSKABERNE SKABER SIG INTET VAR SOM FØR END IKKE JEG JEG BEVÆGER MIG VÆK FOR AT KOMME TÆT PÅ DET ER MIN PROSES

EF T E R T Æ N K SO M!!

bliv lidt hviskede jeg jeg ved ikke hvor jeg står det er som verden er i flammer “ensomhed” råber jeg igen alene her i mængden jeg søger harmoni i mine ord ord til at forføre denne ensomhed “hvad gør jeg, når livets rammer de strammer” hviskede jeg jeg troede at det var min tid, som kom forbi men det var kun tidsaktivisten uden virkning, som kom forbi jeg kan ikke sove stilheden råber jeg vil have min familie tilbage jeg sender min kærlighed til alle mon vi klarer det ud herfra jeg stopper lidt

vi står hele tiden på scenen “bedømmelsen er begyndt så vogt jer” råbte han jeg tænker mit dette er en glimrende tid vi går i møde jeg ville inhalere, men udåndede jeg betvivlede ikke jeg tvivler jeg må lære at dele

ELKJÆR

er dette den lange vej hjem hvad er det hvide rum blevet til “hvor er der at gå hen” hviskede jeg stille nektaren smager af liv tidtager hvor er du udlevere aflevere hvem healer retfærdigheden dette er min kirke det er her jeg heles hjernen stiger mig til hovedet “lad vær med at gå jeg beder dig bliv” sagde jeg rørt af kærlighedshånd følte jeg mig livets parallelle linier sent, bliver det men aldrig for sent jeg mistede alt og vandt jeg ved bare ikke om herren vendte tilbage og dog

1

ord t il denne o plevelse:

KOMPAKT

FOR N E MM E L S E

hvem vil huskes, hvem er det vigtigt for jeg vil ikke brænde i mine drømme jeg vil brænde for mine drømme der er altid en tid en tid til at kæmpe en tid til at tabe en tid til at elske en tid til at komme videre men der er aldrig tid til at glemme sine drømme efterladt tal lyver ikke fortvivl ikke, der altid en vej ud jeg kommer igen igen kommer jeg ny, nu jeg inhalerer drømme tid skyller mig med alder men hvor er du, hvor forlod du mig? kom tilbage, jeg beder dig solen skinner, varmer mig giver vitaminer - vitaminer til sjælen vi finder ikke hinanden hvor vi forlod hinanden jeg føler mig ør mangler et sted at danse her er der ingenting vi stoppede her jeg bruger tiden på at skrive et par linier der er tidspunkter hvor livet ikke kan blive smukkere livet opsluger mig ordene er til fordi de gerne vil bruges ord kender ikke til rigtigt eller forkert jeg elsker at leve vi køre igen vi stoppede igen, kun for at se os omkring vi har været her før men der så vi intet jeg er ikke bange måske er det derfor jeg sender mine tanker ud rytme, er vigtigt det er her jeg fortæller at jeg holder meget at sove i det fri jeg stopper tænker, hvor driver jeg hen, vil ordene være med jeg tromler med mine fingre jeg venter denne smukke sen-sommer, den skal ikke gå uset hen er der nogen tid der fortjener at blive forbigået ubeset er der bedre år eller er der tider du ikke husker fordi der intet er sket tænk ikke at kunne se det der lige er, der foran os væk fra galskaben men jeg er jo skaldet jeg ville ønske, at det var mit forår og ikke mit efterår lige nu og her hvor mine tanker er datid og fremtid er nutid tænker jeg på min eneste ene skønheden ved at holde dig tæt, mærke din hjertelyd se dine smukke øjne stolt er jeg som enhver far der har fået sin egen kongesøn jeg er glæden jeg har vinger på må vingeslagene være med dig glæden vil jeg have tilstede, i min hverdag hvad vil du er jeg også en søn kære Gud hvem søger

ELKJÆR

JEG LEVER I S K Y G G EN SAMMEN M E D DE AN DRE SKYGGE L Ø B ER I DE REGNGR ØN N EG ADER

SAM VI T TIG HE D SJÆ GE R ELKJÆR

jeg har været følelsesmæssigt udslidt men jeg er klar jeg kører ned af drømmens boulevard smukt som lysene jager henover mit hoved intet tempo, intet sted pulsen er oppe jeg kigger mig omkring jeg ser smukke mennesker på jagt efter øjeblikket uden at ane at dette øjeblik heller aldrig vil komme tilbage! her står jeg, her i midten jeg føler mig berørt men ikke af nærvær jeg strækker mig ud men jeg kan ikke nå jeg hører jeg er kommet langt men jeg kan ikke nå jeg føler mig ude af kontrol har der været kontrol hvad er kontrol “at leve” råber han, da han løber forbi jeg må drømme videre virkeligheden er gennemsigtig helbredelsen er inden for rækkevide der er ikke grundlag for andet end at køre videre uden mål uden afstand der er tanker men generationsbalancen er virkelig

HVORDAN FORTÆLLER JEG LIVET, AT JEG ELSKER DET UDEN AT GØRE OPMÆRKSOM PÅ MIG SELV svømmer jeg nu til månen? det er nok ikke tiden og stedet udfordring ligger i at danse uden at stikke tommeltotterne op jeg er uden alder, men stadig er jeg ældre end jeg var i går jeg troede, jeg var så klog i går i dag ved jeg ikke bedre drømmen suser i mit hår, hvor er det nu talentkonkurrencen bliver afholdt jeg glimter med øjnene med en fart af gengivelse når jeg lukker øjnene ser jeg englemad drømmen gennemtrænger rum og tid vender jeg mit ansigt en smule ser jeg hvad jeg har gennemtrængt det er min tanke, der er hos dig “hvordan ser en forspildt chance ud råber jeg“, uden at det påvirker min drøm lyset blænder mig men det er stadig smukt, “er der farer”, råber jeg igen jeg tror, jeg kan se min mund bevæge sig men der kommer ikke en lyd jeg ved hvad jeg siger nej, er det lidenskab, nej, det er en drøm og du er hovedpersonen igen kører vi på min boulevard dette er ikke en plage det er vejen frem jeg er med i lykkehjulet, hjulet spinder, jeg vinder lyset er fantastisk her er drømmene en del af virkeligheden jeg glemte helt min gevinst det gjorde min drøm åbenbart også jeg troede at jeg skulle vinde men det gjorde jeg ikke hvad er livet uden risiko hvad er det gode uden det onde?

ER JEG EN DEL A LØSNINGEN ELLER ER JEG EN DEL A ER JEG EN DEL PROBLEMET A LØSNINGEN ELLER ER JEG EN DEL A PROBLEMET

G R Æ N S E LAND

De fortabte hjerters by !!

Jeg drog ud for at se mig om væk fra det jeg kom fra væk fra trængslen jeg ville erobre ville være pioner intet tog jeg med mig væk ville jeg jeg ville glemmes og glemme jeg ville være forberedt intet skulle gå galt denne gang jeg forstod intet jeg ved bedre nu jeg følte mig u-original det er ikke bedre nu men jeg har det bedre nu jeg er på vej indimellem er livet bare for virkeligt jeg er vild med det du må gå når du vil, tænker jeg “intet er stort intet er småt” hviskede han! stille det eneste jeg sagde var “jeg hører dårligt på dette øre”.

“Jeg vil mere men jeg vil starte et andet sted” råbte ham derovre! det er ikke mig som er idioten råbte jeg tilbage! der er ikke andet end tilstanden tilbage intet før, intet efter ikke engang ved siden af jeg er ved at finde den jeg er, på vej, jeg ved hvem jeg skal takke forvirrede ord, sætninger tankeløs nej det der var betyder intet idag erfaringsrig, er det en tilstand

ELKJÆR

Jeg er en kanondrømmer det er nok det jeg er bedst til kaptajn i luftkasteller er jeg

TIDS D Ø D T ?

ELKJÆR

“er dette en genvej til virkeligheden” “er dette en genvej til virkeligheden”, RÅBER JEG IGEN virkelighedens fortolker, fortolk jeg har tabt virkeligheden på gulvet “det vil aldrig gå i stykker”, siger han!!! dette må være de første veje til den opnåelige lykke er det her virkeligheden, og er den gennemsigtig jeg lod mig forføre af virkeligheden jeg ville bedrage tilrage mig virkeligheden og påkalde mig retten til at være forsmået, i virkelighedens navn mit hjerte gløder, ikke mere af lyst er passionen til ? der har været tidspunkter hvor jeg kunne med virkeligheden jeg ville kaste mig ud i virkeligheden løfte den op, holde den tæt, pudse og polere den, adlyde den jeg ville underkaste mig virkeligheden jeg ville være virkeligheden, jeg ville være misforstået virkeligheden har kastet anker i mit hjerte søsætter sine sejl i mine øjne virkeligheden ville være i stand til at knuse mig i brændingen virkeligheden kan lade mig flyve over de højeste bjerge ligger virkeligheden i med kærligheden for det er ofte kærligheden som bringer mig væk fra virkeligheden ligeledes er det kærligheden som bringer mig tilbage til virkligheden noglegange virkeligheden er ikke altid så virkelig nå, det er kærligheden som’tider til tider kan det være vanskeligt at vide hvor virkeligheden kommer fra og at spørge virkeligheden er svært for den kommer altid bag på mig jeg fortjener virkeligheden og den fortjener mig små brudstykker kommer til mig gør mig til den jeg er hvordan jeg vil gøre mig, vil jeg men hvordan ?

Skyllet op på bredden blev jeg alt forsvandt med vandet da det vendte tilbage til havet er dette så den nye mulighed den nye virkelighed muligheden gør mig mere bange jeg længes efter havet men dette drager mig denne gang vil jeg ikke se bort tiltider er tiden alt hvad jeg har tiden har sin egen tid populært, tiden er sin egen herre parallelt lægger jeg ordene op de får lov til at ligge der, foran mig ordene råber! de er så smukke at bøje dem ville være at skamfere dem ord, beskriver min virkelighed så jeg dem næsten smage kan! men er de med til at gøre min virkelighed mere virkelig virkelige ord !? virkelighed i ordene ordvirkelighed min?? ik mere virklighed.

Mine tanker våde re g n v e j rs f y l d t e n a t t e n s f a rv e e r f a rv e t med sølvregnens blå melankoliens blå m i n e t a n k e rs f a v n t a g

MIT HJER T E G L Ø DER

K L A R H E D ?

ELKJÆR

jeg sender mine tanker ud rytme, er vigtig tankerytme, hjerterytme det er her jeg fortæller at jeg holder meget at sove i det fri jeg stopper

jeg hænger i en himmel af sten kommer igen bevæger mig jeg hylder men det er mine hænder som fængsler mig jeg står her holder fast slipper jeg går jeg tilbage tilbage til det jeg flygter fra jeg ville komme tilbage ad omveje men nu er den tid forbi jeg kan selv trække vejret nu jeg bekender intet jeg lukker jeg beskytter det som er indeni jeg har ingen forestilling om hvor dette fører hen jeg lader det flyde jeg ringer til min ven Steen vil du møde mig der hvor vi plejer rejse ud kommer hjem i god behold vi er her hvor ingen mobiltelefon kan nå os der hvor virkelighed og tanker er nok jeg er lidt kørt op jeg prøver at finde en flugtrute en jeg kender natten her er flossede sjæle sjælejægerne er her jeg kan se dem hilser smiler refugium burde dette sted hedde jeg er glæden jeg har vinger på jeg står på aftenens landningsbane klar til at lette beat larmen er tæt her her er intet virkeligt rollerne er fordelt jeg er tilskuer *det er kun timer* virkeligheden er derude lige nu er jeg her jeg er oppe jeg vil ud mens tid er lyset overrasker altid himlen er stålblank godt at det ikke regner

JEG KA IKKE VENTE LÆNGERE, KA IKKE VENTE, TIL JEG BLIVER

STÆRKER , STÆRKER TIL AT SE VERDEN

IN DU ST RI EL LE TA NK ER !

ELKJÆR

“linie linie”, råbte han med hænderne i lommen hvor træt er jeg af denne mand der, og der, “linie linie” råber han igen “jeg har betalt”, råbte jeg højere kom giv mig noget igen tænkte jeg smuk er stemmen men budskabet er det samme det er billigt det er dit, kun for dig hvor skal dette stoppe central beliggenhed med store vidder det indre landskab det eneste jeg vil er at jeg vil have skriften! jeg glemmer tiden men tiden glemmer aldrig mig floskler en dejlig tid hvor tid til anden gør fortid til fremtid generator energi overskud tid til anden underskud jeg kommer tilbage til livet om lidt nej, jeg gider ikke intet er som det lover mindst af alt jeg der er så mange historier et eller andet sted derinde er jeg tror jeg nok måske min identitet jo mere jeg vil væk jo mere er jeg det er her jeg er irriteret over at jeg har smidt mit varefaktamærke væk der er kun vaskeanvisningen tilbage der er noget jeg har overset på min vej herover noget har jeg glemt jeg har tænkt så meget at jeg har glemt at tænke mig om jeg er en af dem som ville jeg ville hele verden men det blev til at jeg gerne ville jeg vil gerne dette gerne vil jeg så mit indre landkort må have taget skade eller være forsvundet år tid løsninger - angst jeg kom af intet jeg er intet jeg er en rejsende mål ukendt tid ubegrænset bange det er jeg her hvor intet *er* jeg Herren er her!

nye horisonter ska vindes udvidelstrang