undskyld, jeg roder
Til min fødselsdag ønsker jeg mig: ”Henrik’s version af Vejle - Det er Vejle det er min by, her vil jeg leve her vil jeg dø...” (citat Simon Clemens) Bidrag til hverdagen, bidrag til hverdages livet - skabe leverum - mellemrum. Men hvad sker der hvis man tænker hverdageslivet lidt på hovedet - og skridt for skridt - laver et liv som man har lyst til at være levende i og vokse i - Laver et miljø hvor man mødes hver lørdag og danser weekenden ind, krammer hinanden og siger tak for ugen der var. Fællesskaber - torvedage en måde at trække de ulige nummer sammen med de lige... Tankerne er mine fødselsdags ønsker/visioner for der, hvor min hverdag er. Og det dejlige er, at bevægelsen godt igang;-)
Hvornår er tiden klar, hvornår er vi klar til forandring - den nye tid, tiden som pioner, er den slut? Mod til forandring i stedet for gentagelse. Jeg er stadig fuld af forundring over vores udlejer Orla fra Boaxx ejendomme, Marit fra Fabrikanterne,Martin og Lone fra Luka, Taverna Hellas, Vanilla, Butikkerne i Marys, Butikkerne i Nørregade og butikkerne i Vestergade! Alle tager sig tid til sparring og deltagelse - klart det er forretning, men det er også en lyst til at være med, engagementet skinner igennem. Fordybelse har længe stået højt på min ønskeseddel - tiden til at fordybe sig og være et sted hvor fordybelse og kontakt er væsentlig... (Jeg ved jeg gentager mig selv - men socialt engagement er vigtigt, om det er Føtex eller Brød & Co) - Det var også derfor jeg faldt på maven, over ideen om at flytte biblioteket til Mary’s, da sammenspillet mellem fordybelse og nærvær ville gå op i en højere enhed - bøger, musik og teater. Fabrikanterne overfor Brød & Co´s lokaler står der og tiltaler mig som et kulturhus - et fotohus - et udstillings hus - et forsamlingshus - et hus til de små ting, LP dag, racerbane dag, højtlæsnings dag - et hus hvor kulturtalenter kan få sparring af samarbejdes ”venner”: Engelsholm- Vejle kunstmuseum -Riddersalen.. Måske huset skulle huse Vejles censurerede kunstudstilling. MIDTpunktet kunne danne rammen om mange små særlige events, som ville være med til at gøre området endnu mere unikt! Kan man forestille sig foreningsliv som handler om, at få liv i MIDTpunktet og i kulturfabrikanterne? - og en arm ned mod Vestbyen og spinderiHALLERNE Et kvarterløft sker ikke kun, ved at lave en flot overflade - der er brug for en ”vi har brug for hinanden ånd” ;-) Det er ikke hvad der kan gøres´, men hvad vi vil investere! -
At gøre mere, meget mere ud af de grønne mellemrum - lave nyttehaver - lave blomsterhaver, lade de små grønne oaser gøre nytte. Man skal øve sig i engagement..det kommer ikke af sig selv, også selv om der er sket meget rigtig meget i den senere tid...Hvordan laver man vedvarende energi - i et område og mellem mennesker - bæredygtigt? Jeg sidder og kikker efter musik, som jeg har lyst til at høre. Itunes fortæller mig, at jeg har 9495 emner - det er 29,7 dage 59,10 gb - jeg har sat den til at afspille alt det jeg ikke har hørt før;-) Glemte nervetråde i lokalsamfundet er cykelbude! Cykelbude, som både køre ud med vare fra Vestergade, de kunne også være historiefortæller på hjul (de små fortællinger/historier som ikke når historiebøgerne) De kunne også være en del af frivillige, som onsdag aften springer på cyklen og køre ud med aftensmad.. og som bliver og laver maden, og er sammen med dem som har bestilt den. Nye bekendtskaber, nye horisonter nyt liv! Det samme cykelbud kunne have en cykel hvorpå de kunne transportere turister rundt i byen (den innovative og bæredygtige by) og fortælle om byen og de små oaser. Det kunne også være en cykel man kunne leje og sætte folk i stævne på alle tænkelige måder;-) Bybudene skal også have vare at levere - supermarked (MADværket) lokale råvare, støt dit opland, madordninger økologiske.... det bæredygtige, indsamling af lokale råvarer og eget haveoverskud! Kunne det skabe arbejdspladser ?- ! Jeg er vild med tanken om cykelbude, for de binder, for mig sammen på en fortravlet hverdag. De skal være nærvær på hjul;-) Der er mange små forelskelser i midtpunktet. Et lille intim teater oven på vores gamle lokale! Eller mere fabulerende..noget med - kulturbærere, vandbærere - værdibære - de besjælede! Der er en tid for os alle;-) Mine tanker kører
sammen, om det er Brød & Co eller VejleMIDTPUNKT...Hvordan laver man et sted, hvor jeg selv gerne vil komme og hvor alle er vedkommende og velkomne? Det handler vel om at lave en blanding mellem oplevelses økonomi - et godt forretningsliv og en medmenneskelighed. Men der skal tid til, om vi skal lave de små ændringer, eller de stort anlagte.. og det er her tiden æder os! - Når jeg høre om ideerne som florere, har jeg meget lyst til at gribe ind, men tiden er ikke for mig...og så igen, vi laver små øer hvor vi laver det vi holder af, dans lørdag morgen, med et efterfølgende kram og et ønske om en go weekend. For kort tid kom min ven Jan ned og tog billeder af vejlenserne - Det synliggjorde stoltheden og fællesskabet! Jeg kunne godt tænke mig en håndfuld forgangsmænd, som ville være med til at udføre ideerne- og bære kulturene videre...og arbejde de lidt større ideer op, såsom, bogcafeen, supermarked (overskudsmad) tagrygsklatring, bybude, MIDTPUNKTSmuKfestival, et medbogerhus med et fotohus. Måske skulle man arbejde med en bestyrelse hvor der er tråde ud til Riddersalen i KBH, Engelsholms højskole med flere. Et samarbejde om tallentudvikling - madskole og uddannelse af CITYcowboys. Kan en udkantsbymidten blive bæredygtig og delvis selvforsynende - hvor meget må byhaverne fylde og hvor meget nytte kan der være gemt i dem...en af udfordringerne med gågaderne er at de er blevet så pæne og dyre at de ikke må eller kan ændres, lukkes op laves om. De er pæne som de er;-/ og det, som skulle binde byen sammen, er blevet til en fastlåst ide med alt for meget pænhed og ingen obstruktioner...man kunne spørge sig selv, hvad er pænheds funktion? Det kunne være smukt hvis vi kunne lave mikrolån til de trængte, sammen med nogen som
kunne hjælpe med økonomisk overblik og udredning - alternativ jobformidling ude i bylivet i stedet for et kompakt jobcenter uden overskud. Oprettelse af forskellige fonde og sponsor aftaler. Det hele kan ikke skabes med foreningsånd der skal noget mønt til. Det hele kræver mere end troen. Tankerne myldrer videre mod bylandbrug, at gøre FAKTA til Vestergades socialt ansvarlige hjerte, samarbejde med Simens/TreFor om vedvarene og bæredygtigt byliv- udnyttelse af tage til biavl, kryderurter m.m. De kunne også varetage tagrygs refugier/hellesteder og som by- parkernes forlængede arm (anlagt og drevet af Citycowboys) Uden at jeg ved noget om det - tænker jeg at der hvor man griber ind, skal det være med omsorg og langsigtethed, det kræver mere end en weekend eller 3 måneder. Der er mange hjørner i dette skriv mange hjerteslag og jeg kan mærke hjertet slår i MIDTpunktet og Vestergade.. om det er et Latinerkvarter eller bare sig selv det må tiden vise... Smil Henrik Elkjær “I am not what happened to me, I am what I choose to become.” Carl Jung