Beretning sĂŚson 2010
Beretning 2010 Kære medlemmer af Benniksgaard Golf Klub. Endnu et år er gået og golfudstyret kan få sig et fortjent hvil, selvom om vi måske alle inderst inde håber på, der bliver mulighed for en rask lille runde golf på en god vinterdag. Den lange og hårde vinter med masser af sne var tæt på at spolere sæsonstarten, men da først sneen var væk, kunne vi konstatere at vores bane ikke havde taget nær så meget skade af sneen, som det var tilfældet på mange andre golfbaner i Danmark. Selvom greens var knap så smukke, så var de spilbare, og en fantastisk indsat af vores greenkeepere har gjort vores greens flotte og hurtige gennem hele sæsonen. Sæsonen 2010 startede med nyt værtspar i restauranten og der skal fra bestyrelsen lyde en stor tak til Hans og Monica (og Oskar) for al den gode mad og den hyggelige stemning de har skabt i restauranten. Det glæder bestyrelsen, at Hans og Monica også er at finde i restauranten til næste år. Også i år har vores bane været besøgt af rigtig mange greenfee gæster og det er naturligvis altid dejligt at så mange er interesseret i at besøge os. Det store pres på banen har desværre også medført en del frustrationer fra vores egne medlemmer, som indimellem har haft en oplevelse af at det var svært at booke en ledig tid. Dette er der taget hånd om, da der er åbnet op for at medlemmer kan booke tid op til 10 dage før mod tidligere 7 dage. Samtidig blev der indført handicap begrænsning på 42 for greenfee gæster. Ligeledes blev der indført Biotop ved hul 4, det har hjulpet lidt på flowet, men desværre ikke nok, der opstår stadig propper ved hullet som spillemæssigt er en stor udfordring for mange spillere. Shoppen har sammensat 2’er flights, hvilket skulle give lidt luft og bedre plads, hvilket også virkede efter hensigten, da de ledige tider hurtigt blev booket op igen. Der kan stadig gøres noget for at forbedre oplevelsen af at spille golf på Benniksgaard. Der har desværre været mange tider, som var booket, men hvor spillerne aldrig dukkede op, derfor er der nu indført en skrappere kontrol med disse udeblivelser. Der vil blive sanktioneret med advarsler ved gentagelser og i sidste ende begrænsninger i mulighederne for at bestille tider. Til den kommende sæson forventer vi, at startintervallet ændres, hvilket vil betyde færre starttider, og dermed også begrænsede greenfee indtægter, men vi er af den overbevisning at det vil være en god løsning for klubbens medlemmer. Vi arbejder også på, i samarbejde med Driftsselskabet, at vende banen, således at vi starter på nuværende bagni og spiller banen den vej rundt, for at give banen et bedre flow. Det kan også komme på tale at ændre hulforløbet på den kommende bagni, så det kan give noget luft efter det nuværende hul 4. Tidsbestillingsaftalen som er mellem klubben og driftsselskabet vil også blive ændret, således at der bliver tider forbeholdt alene for medlemmer i løbet af dagen og give de greenfee gæster der ønsker det, mulighed for at spille tidligere om morgenen. Dette skulle gerne bevirke at vi kan få mere luft til vores medlemmer. Økonomien i klubben er lidt bedre end forventet, bl.a. på grund af de mange greenfee gæster, hvorfor bestyrelse indstiller uændret kontingent for 2011. På det sportslige plan bevarede vores herrehold i 3. division deres plads i divisionen, hvilket ikke helt levede op til målsætningen om oprykning, men som sæsonen skred frem er det tilfredsstillende at pladsen blev bevaret. Det er glædeligt at se, at så mange af vores unge spillere gennem sæsonen har gjort store fremskridt, det lover rigtig godt for fremtiden. Vi er utroligt stolte af at Jeanette Petersen nu er en del af landsholdet, ligesom hun også repræsenterer Benniksgaard Golf Klub i Sønderjyske Eagles. På dameholdet finder vi også et andet af vores medlemmer, Sarah Abercromby.
Der er i sæsonen kommet ca. 75 nye medlemmer til, og vi ligger nu på et medlemstal på ca. 900. Dertil kommer 173 passive medlemmer. Som et nyt tiltag har der i år været 2 ”Turbo-hold” hvor deltagerne har haft mulighed for at opnå golfkørekortet i løbet af 9 dage. Udover ”Turbo-holdene” har der været flere Begynder-hold som i løbet af 8 uger har knoklet på træningsområdet og Par 3 banen. Til den kommende sæson vil bestyrelsen, i samarbejde med Driftsselskabet, arbejde for at endnu flere får mulighed for at komme ud og snuse til golfspillet bl.a. gennem firmaarrangementer, hvor vi vil invitere til golflektion og spil på Par 3 banen. På bestyrelses vegne vil jeg gerne sige tusind tak til alle de medlemmer der har hjulpet til med frivillig arbejdes kraft i denne sæson, uden jeres indsats ville det knibe at skabe aktiviteter for alle øvrige medlemmer af klubben. Vi håber på at kunne komme med nye tiltag, som kan være medvirkende til at det bliver en god oplevelse at være medlem på Benniksgaard.
Juniorudvalget: Der er pt. 61 aktive juniorer. Året har været præget af god og stor aktivitet. Juniorudvalgets mål er, fortsat at tilbyde aktiviteter for juniorer på alle niveauer. Igen i år har alle juniorer fået tilbudt træning på de 5 hold, i løbet af ugen. Derudover har vi haft 10 ”boblere”, som er juniorer med højere ambitioner og evner, som tilbydes ekstra holdtræning og individuel træning. Igennem hele sæsonen har der været gennemført mandagsturneringer kun for juniorer, med god tilslutning. Disse turneringer tilfører juniorerne en god erfaring og et godt socialt sammenhold. Juniorerne har ligeledes flittigt deltaget i diverse turneringer rundt omkring i landsdelen. Vi har haft juniorer som har spillet på Mini-Tour, Juniordistriktstur og har haft 2 hold på DGU-holdturnering på henholdsvis U16A og U19A. De respektive turneringer er både for nybegyndere og mere erfarne spillere. Igennem sæsonen er der opnået flotte resultater, som klubben og trænerne kan være stolte af. Fredag, d. 17. september holdt vi sæsonafslutning for 22 juniorer, med overnatning i klubhuset, natgolf, 9 huls turnering og mange andre aktiviteter. I juniorudvalget takker Kirsten Knudsen og Anders Nissen af efter denne sæson. Nye i udvalget bliver Jens Enemark og Mikael Thomsen. Juniorudvalget består fremover af Mikael Thomsen, Jens Enemark, Julian Kristensen og Henning Schlaikjer-Petersen. Juniorudvalget vil gerne takke klubbens trænere for en stor indsats, og alle de forældre som frivilligt over hele sæsonen har været til stor hjælp ved diverse juniorarrangementer. Juniorudvalget håber på samme engagement fra forældrenes side i den kommende sæson og skulle der være forældre som har lyst til at være med i juniorudvalget, er de meget velkomne. Husk vore juniorer er en del af klubbens fremtid og samtidig kan det også trække nye forældre ind i sporten.
Hverveudvalget: Da årets golf sæson gik i gang var det med et udvalg af helt nye medlemmer. Denne sæson er gået med at komme op med nye idèer til sæson 2011, samt hjælpe til ved Åbenthus, demo dage og begynderhold.
I år har hverveudvalget også, som noget nyt, stået som et bindeled mellem Driftselskabet og klubben ved de mange begynderhold. Opgaver som at hjælpe til ved turbokursus, rundvisning på banen og området, samt regelundervisning/regelprøve af de mange begynderhold på dansk. Næste år forsætter vi, men med et mere tæt samarbejde med alle nye prøvemedlemmer, for at de får en så god oplevelse som muligt i Benniksgaard Golf Klub. Samt udvikle og skabe forskellige events så klubben kan få hvervet så mange nye medlemmer som muligt. Hverveudvalget vil gerne takke for en rigtig god sæson, og glæder sig over alle de gode events Driftselskabet har skabt med deres leverandører, og alle de gode timer med regelundervisning, hvor vi har kunnet hjælpe med til at hverve nye medlemmer til klubben.
It & kommunikationsudvalget: Der er i år blevet arbejdet med det sociale medie Facebook for at udvide folks kendskab til vores klub. Dette arbejde går pænt fremad og vi er tilfredse med den foreløbige position. Vi har også i år, for de mange af klubbens medlemmer som ikke bruger disse sociale medier, arbejdet meget for at få lagt alle nyheder på vores hjemmeside, samt øge brugen af de elektroniske nyhedsbreve. Vi arbejder hele tiden med den tanke, at vi skal nå ud til så mange af vores medlemmer med vores informationer, på en så simpel og enkel måde som muligt. It & kommunikationsudvalget vil gerne takke for en rigtig god sæson, og glæder sig over at så mange af klubben medlemmer bruger hjemmesiden og læser vores artikler.
Baneudvalget:
Sæsonen 2010 har været et travlt år for vores chefgreenkeeper og hans mandskab. Der har været mange spillere på banen hele året, og det er altså ikke alle spillere, der behandler banen, som vi alle kunne ønske os. Der er mange, der ikke er særlig gode til at rette nedslagsmærker. Det er ikke kun blandt gæstespillere, men også blandt vore egne medlemmer. Så der skal lyde en opfordring til alle om at være med til at rette nedslagsmærker, og en tak til alle jer der retter nedslagsmærker. Vi har super forgreens, der er blevet endnu bedre i år - vær derfor med til at værne omkring disse. Der skal lyde en stor tak til Fredrik og hans personale som er utrolig dygtige og professionelle greenkeepere. Det er dejligt at have greenkeepere, som både er interesseret i at spille golf, og i at gøre vor bane så god som muligt.
Eliteudvalget: Sæsonen 2010, der nu er afsluttet må fra eliteudvalgets side betegnes som tilfredsstillende. Vi var ca. 20 spillere i bruttotruppen til sæson 2010. En god sammensætning af rutinerede og
unge kræfter. Der er således mange spillere, der har mange års erfaring på holdet, samtidig med at en del nye unge spillere står og ”banker på døren” til holdet. Vi har været i den positive situation, at vi har haft rigtig mange spillere at vælge imellem. Derfor har vi til tider måtte fravælge spillere til de 2 hold. Vi skal som bekendt bruge 2 x 7 spillere til hver kamp. Dette ser vi dog som et luksus problem. Træningen startede allerede i vinteren 2009/2010. En del af træningen måtte vi dog i starten ligge inden døre pga. det dårlige vejrlig. Dette for at gøre alle spillere klar til de første matcher i maj. Fra april måned har der ugentligt været hhv. træning og eliteturnering. Dette for at skærpe spillerne, og for at udvælge spillerne til holdet. Opnåelse af plads på de 2 hold afgøres ud fra træningsindsats og resultater i eliteturneringerne. Resultatet i år blev at begge hold bliver i samme række til næste år. 1. holdet var i en meget spændende pulje og formåede at holde pladsen i puljen i hård kamp med Kolding i sidste match. 2. Holdet formåede desværre ikke at rykke op, men fortsætter i Kvalifikationsrækken til næste år. Vi har holdt os inden for budgettets rammer. Heldigvis har vi haft gode sponsorer, som har sørget for tøj til os, så det har været tydeligt at vi har repræsenteret Benniksgaard. Der har været lagt meget vægt på, at spillerne er klar over, at de er repræsentanter for Benniksgaard. Forberedelserne til næste sæson er allerede i gang. Målsætningen er for 1. holdet at vinde puljen og komme i oprykningsspillet. For 2. holdet er det at slutte i top 2 i puljen. Vi påbegynder træningen i november måned og forventer at køre videre med samme træningsmodel som sidste år. Desuden vil vi gerne kunne tilbyde spillerne en træningsweekend i år. Truppen bliver udvidet idet endnu flere unge spillere gør det så godt, at de nu er i betragtning til holdene. Samtidig bliver der ikke plads til de spillere, der ikke har ydet en stor nok træningsindsats i den forgangne sæson. Det ser derfor ud til at truppen igen bliver på ca. 20 spillere til næste år.
Turneringsudvalget: Golf sæsonen 2010 har i Benniksgaard Golfklub budt på en række åbne og lukkede sponsor turneringer med en fin tilslutning. Dato
Sponsor
Antal deltager
Vejret
Vinderne
17.04.2010
Cutter & Buck
66 personer
Blæsende, men solrigt april vejr
Heiko Schlotfeldt 36 point Emil Jensen, 34 point Leif Petersen, 42 point
09.05.2010
Dimpel Open
58 personer
Overskyet og stille vejr
Jacob Petersen, netto 69 slag Leif Petersen, 39 point. Kim Boutrup, 39 point.
15.05.2010
Budstikken
29.05.2010
BHJ Open
57 personer
Solskin og ingen vind
Julian Kristensen, 39 point Kasper Stollig, 37 point Gerald Meyes, 39 point
12.06.2010
CJ Drivers
100 personer
Blandet vejr, hvor solen var godt fremme, viden var ikke i spil.
Mads Grubert Pernille S. B. Hansen Leif Petersen
27.06.2010
KPMG Open
47 personer
Solskinsvejr og næsten ingen vind, dejlig dag dog lidt få deltagere.
Simon Kock Johansen, 65 netto Lars Petersen, 40 point Marlies Gosch-Isenhöfer, 42 point
03.07.2010
Danfoss Open
Aflyst
14.08.2010
Wilson Open
58 personer
Overskyet med en smule Jørn Jessen, 69 netto vand under breefing og Leif Scheel, 38 point de første par huller Sybille Freissnegg, 37 point
12.09.2010
Jyske Bask Open
54 personer
Hæderligt vejr, regnen udeblev stor set og til slut lidt sol.
Jacob Petersen, 37 point Hans-Henrik Bolø, 38 point Flemming Kehlet, 44 point
10.10.2010
Cimber Open
94 personer
Dejligt klar luft og flot solskinsvejr - golfvejr!
A Simon Kock Johansen, 39 point B Kim Semrau, 37 point C Jan Perlewitz, 41 point
Der blev i år åbnet op for tilmelding for spillere med hcp. op til 42, hvor det tidligere har været 36. Det har givet mulighed for en god bredde i turneringerne. Der har dog ikke været overvældende mange høj handicap spillere i turneringerne, efter det var muligt. Middelhdc. i rækkerne set over hele året A: 9,3 B: 19,6 C: 30,7 Alle åbne turneringer har været afviklet i tre rækker, hvor de fleste har været afviklet som stableford; i nogle har A rækken dog spillet slagspil. En stor tak til sponsorer og ikke mindst alle deltagere. Turneringerne giver et godt klub liv på tværs af de forskellige klubber i klubben og en betydelig indtægt til klubbens forskellige grene, så som juniorarbejdet. Det har været en fornøjelse at se hvor godt de unge har klaret sig - også i disse turneringer. Godt gået piger og drenge. Klubmesterskaberne; Der stillede i alt 43 personer op til klubmesterskabet som i år blev afviklet i 4 kategorier, ”all over”, ”juniorer”, ”Seniorer” og som noget nyt ”mid age” Vinder
Alle over
Juniorer
Seniorer
Mid age
Damer
Sarah Abercromby
Camilla Z. Bertelsen
Wiebke Skov Kirsten Knudsen
Marion Pischel
Herre
Jon Kock Hansen
Jonas Faaborg
Jørgen Sønderbye
Jørn Jessen
Klubmestermester i hulspil blev vundet af Per Ditlev. I turneringsudvalget arbejder vi på at yde en god service overfor jer medlemmer. Der vil til næste år f.eks. komme mere information ud mht. hvornår tilmelding er åben, i håbet om at der kommer en øget antal tilmeldinger og generelt mere information på vores nye opslagstavle lige inden for døren i klubhuset.Vi er også åbne for nye konstruktive ideer til at gøre turneringerne mere spændene og afvekslende. Jeg vil afslutningsvis gerne takke alle der har hjulpet til under turneringerne med stort og småt, og jeg har en god fornemmelse af at vi får et godt forløb til næste år. Stor tak til Sponsorer, deltagere, Centret, restauranten og udvalget.
Begynderudvalget: Igen i år har det primært været afvikling af ællingeturneringer og slagprøver for nye golfspillere, som begynderudvalget har taget sig af. Slagprøverne har vi i år valgt at afvikle hver onsdag aften, hvor der samtidigt har været ællingeturnering. Der har været over 30 helt nye spillere til slagprøver og næsten alle bestod i første omgang. Mange af disse har vi efterfølgende set som medlemmer af Benniksgaard Golfklub blandt deltagerne i ællingeturneringerne.
Vi har ligeledes i noget omfang været involveret i afviklingen af Turbo- kurserne for nye medlemmer i april måned. Omkring ællingeturneringer kom der følgende ændringer i 2010. Det var stadig kun muligt at tilmelde sig via Golfbox og dette kom til at fungere godt. Deadline var skubbet frem til kl 12:00 på spilledagen. Vi valgte igen i år afvikle 4 turneringer som Greensome og som rosinen i pølseenden, en ekstra turnering i september som Norsk Stableford. Denne måtte dog afbrydes på grund af vejret. Alle disse havde i snit 28 deltagere. Der blev afviklet 16 tuneringer som var tællende i top-10 regnskabet. Til disse havde vi i gennemsnit 30 ællinge + 8 til10 flightfører ud at spille. Der har i løbet af sæsonen været 82 forskellige ællinge (spiller med handicap over 36) som deltagere i ællingeturneringerne og af disse er det kun 16, der har nøjes med at deltaget 1 gang. 40 ællinge har fået nyt lavere handicap og af disse er 11 startet med hcp 55 og siden arbejdet sig ned i handicap – 3 af disse til under 36. Ællingernes afslutningsturnering blev afviklet med 68 deltagere og var lige som de fleste af begynderudvalgets arrangementer begunstiget med godt vejr. Årets rookie blev Paul S Jensen, som startede i april med hcp 54 og sluttede med hcp 31. Han var deltager i turbokurset i april og første gang, han spillede på den store bane, lavede han par (4 slag) på hul 4. Herreklubben hædrer igen i år årets rookie med et års gratis medlemskab af herreklubben. Dette fik vi fulgt op med, således at både dame- og seniorklubben også udsatte et års gratis medlemskab til rookies, der opfyldt kriterierne for at kunne spille hos dem. Så ud over en (master) rookie blev der også udnævnt 2 vice-rookies. Ællingeturneringerne med de store deltagerantal og de andre aktiviteter har ikke kunne afvikles uden hjælp fra garvede spillere som flightførerer – så derfor en meget stor tak til dem, som stillede op gang på gang. Igen i år har begynderudvalget kunnet gennemføre vores arrangementer uden tilskud fra klubkassen – vi er kommet ud med et mindre underskud, der dog er dækket ind af et lille overskud fra sidste år. Der skal udnævnes en ny formand for begynderudvalget, idet jeg ønsker at stoppe og fremover kun vil deltage som menigt medlem af udvalget. Begynderudvalget havde i år følgende medlemmer: Morten Jensen, formand Carlo Jensen Jens Peter Jensen Betina Jörs Kirsten Knudsen Henrik Lang
Lone Linnebjerg Kurt Lorenzen Mette Rahbek Monica Lund Hansen Peter Lind
Baneservice:
Der er igen i år kørt baneservice tidligt morgen og sent aften, og der ikke foretaget nogen form for udvisning eller indberetninger. Vi er dog af den opfattelse hvis baneservicen skal fungere ordentligt skal der foretages nogle ændringer når der bliver booket tider over nettet samt via shoppen, her er det vigtigt at der fyldes op til 4 bolde – det er for sent når baneservicen kører rund på banen. Når vi alle er påpasselige med dette, giver det mere plads til vore medlemmer, så vi undgår at medlemmer har den opfattelse af de ikke får noget for deres kontingent.
Senior klubben: På trods af en rigtig ” KOLD ” start har Senior-Klubben haft en ”super ” sæson 2010, med p.t. 91 medlemmer . ca. 50 % af medlemmer mødte op til vor GUN-start hver mandag morgen kl. 0800 ( kl. 0830 i april og sidst halvdel af september og oktober). Senior-Klubben har været på 4 èen dags udflugter til fremmede golf-baner : Uhlenhorst GolfClub, Apeldör Golf Club, Glücksburg Golf Club og Hof Berg Golf Club ,på disse turer deltog 17-31 medlemmer. Turen med 2 overnatninger gik i 2010 til Timmendorfer Strand, med overnatning på Hotel Gropius , her deltog 51 medlemmer med spil på Timmendorfer Strand Nord –Platz og på Grômitz GolfPlatz, på hjemturen spillede der også på Golf-Club an der Schlei. En meget vellykket golf udflugt med mange fine sponsorerede præmier, fra virksomheder i nærområdet. Senior-Klubben har arrangeret venskabs-turneringer med Golf-Club an der Schlei og Birkemose Golf Klub ved Eltang (Kolding), alle turneringer var en stor og oplevelse for alle spillere, der deltog 36 spiller fra begge venskabs klubber ,-og hver gang 36 spillere fra Senior Klubben. Senior Klubben retter en STOR TAK til greenkeeper teamet ,- for altid godt humør og venlighed og ”Profi” arbejde ,-alle greens på bag-ni var klar, når Senior Klubben har GUN-start kl. 0800 (det er flot) TAK !!! En stor TAK, også til Driftsleskabet og Bente Petersen og HELE holdet omkring driftselskabet for godt og velvilligt samarbejde omkring afvikling af vore turneringer.
Herre klubben: Herreklubben har i denne sæson haft 79 medlemmer. Året startede med den traditionelle kegling på Knudsborg i Flensborg. Der var 28 deltagere, ligeligt fordelt mellem syd og nord. Det var en god aften, hvor alle kæmpede alt de havde lært, 1½ mod 1½ uafgjort stod det da klokken blev spisetid. Torsdag d. 11 marts blev der afholdt orienteringsmøde, hvor ca. 50 deltog. Vi startede med spisning, mad fra Hans, fantastiske mængder af skinke med kartofler og bønner, ikke nok med at der var nok, det smagte også fantastisk. Vi havde så første spilledag torsdag den 25. marts. På infomødet 14 dage før sagde jeg at jeg tviv-
lede på at man kunne komme på græs den 25. Da der stadig lå store mængder sne på banen, men næsten som et mirakel fik vi 10 dage med godt varmt vejr med en del regn og da den 25. oprandt, var banen spilbar. I 2. til 5. serie blev der spillet 18 huller. Generelt har vi hele sæsonen haft en god tilslutning. De 4 serieafslutningsturneringer blev afviklet med gunstart på 9 huller. Efterfølgende afholdt vi præmieoverrækkelse, en ½ time med god stemning. En succes med 40 til 50 deltager. Lørdag den 8. maj var så dagen for den første udflugt. Den gik i år Lohersand Den 8. juni var så dagen for turneringen mellem Dameklubben og Herreklubben. I år var det Dameklubben der var arrangør. Der var 28 deltagere fra Dameklubben og 16 fra Herreklubben, flot fremmøde i forhold til de tidligere år. I år blev der spillet Greensome Stableford lige lidt hjalp det, vi vandt igen 14 – 2. Den 29. juli blev der afholdt GrænseCup/RyderCup. Vi havde en god dag med mange fremmødte både fra nord og syd for grænsen, matchen blev vundet klart af nord med 4½ - 2½. Vi have her en episode hvor vi på grund af problemer med at få plads på banen, blev flyttet og blev samlet på færre starttider, helt uacceptabelt. Weekendturen gik igen i år til Hohwachter Bucht hvor vi spillede 2 flotte baner og havde en masse sjov, fantastisk weekend. Den anden endagsudflugt fandt sted den 4. september og gik til Kellers golf klub i Vejle. Maden i restauranten har i år været hverdagsmad i rigelige mængder, en tak til Hans og Monika for godt samarbejde og altid godt humør. Vi vil gerne takke receptionen for altid at være hjælpsom selv om de har meget travlt, en særlig til Bente for hjælp med Golfbox. En stor tak skal også lyde til Steffen for den altid positive måde at være på. Også tak til greenkeeperstaben for det store arbejde de gør, det er en fornøjelse med de hurtige og grønne greens. Ellers er der kun at sige hinanden tak for en god og hyggelig sæson, hvor få medlemmer har fået lavere handicap, men de fleste af os er gået op i handicap. Grunden hertil er jo at vi har spillet tællende turneringer i serie 2 til 5 og afspejlet ved at grænsen mellem A og B rækken startede med 15 som så senere blev hævet til 17. Sidst men ikke mindst. Vi har i år haft 17 sponsorer. De er skyld i at vi har de præmier vi har. En stor tak for deres støtte.
Dame klubben: Dameklubben har i år 45 medlemmer, 9 mere end sidste år, hvilket vi er rigtig glade for. Vi åbnede for alle med spilletilladelse, hvor vi tidligere havde en handicapbegrænsning på 42. Det har dog kun givet 2 medlemmer med højere handicap end 42. Men det kan være, at der til næste år kommer flere. Det er ikke meningen, at vi ”stjæler” ællingerne før de selv er klar, men det giver alle mulighed for at være med. Vi spiller hver tirsdag mellem kl. 15.00-16.30, og i gennemsnit har vi været 22 spillere pr. gang. 3 gange har vi måttet afbryde spillet efter 9 huller pga. ekstremt vejr. Det er aldrig sket før i Dameklubben historie. Dameklubben havde ved Ællingernes afslutningsturnering sidste år givet en Ælling gratis medlem-
skab af Dameklubben 2010, det blev Hanne Eskildsen, og i år var det Birgitte S. Hansen som vandt titlen som vice rookie blandt Ællingerne. Vi glæder os til næste år også at kunne byde Birgitte velkommen i Dameklubben. 8. juni havde vi besøg af Herreklubben, hvor der blev spillet greensome i flights med 2 damer og 2 herrer. Og det var kun de flights hvor begge køn var repræsenteret som talte i slaget om kønnenes kamp. Desværre faldt det ikke så godt ud set med dameøjne idet herrerne helt ubeskedent nappede pokalen med resultatet 14/2. Fremmødet var i år noget større, idet der var 16 herrer og 24 damer. Efter endt turnering blev der spist og hygget i restauranten. 20. juni afviklede vi Pink Cup. En kæmpe tak skal lyde til alle som har været med til at bidrage enten på den ene eller den anden måde til fordel for kampen mod brystkræft. Med 2 ekstra turneringer, en ren herrerække og en 9 hullers række, kaldet Støt Brysterne Turnering - fik vi sat fokus på Pink Cup på en lidt anden måde. Også lotteriet samt salg af armbånd og nøgleringe var med til at give et ekstra bidrag. Vi kom op på 40.480 Kr som går ubeskåret til kræftens bekæmpelse. Det store beløb har gjort det muligt, at 2 spillere, Kirsten Knudsen og Lena Toft Jensen kunne tage til Landsfinale i Furesø Golfklub fredag den 24. september 2010. Regnen kunne ikke afholde os fra at tage på vores årlige udflugt med bus, som i år gik til Golf Club an der Schlei i Güby ved Schleswig. Vi var 22 damer af sted. Og regnen væltede ned fra start til stop, der var flotte præmier i form af ansigtsbehandlinger sponsoreret af kosmetolog Linda Kjærgaard. Vinderne glæder sig rigtig meget til at komme under Lindas kyndige hænder. Vi takker også Dameklubben øvrige sponsorer, hvilke gør det muligt at vi kan uddele flotte præmier til de heldige vindere.
Nyt fra Benniksgaard Golf Center
Driftsselskabet: 2010 har været et travlt år. Sæsonen startede sent på grund af sne, hvilket gjorde at sæsonen først kom i gang sidst i marts. Vi har gennem sæsonen haft fantastisk fint vejr og banen har i perioder stået særdeles flot. Roughen har i år været kraftigere end tidligere. Dette skyldes at vi fik en del vand før der kom varme. På grund af fredningen, er vi begrænset til kun at må slå roughen 1 gang om året. Vi håber på gennem plejeudvalget, at vi næste år kan få ændret i plejeplanen, således at vi kan få lov til at slå dele af roughen 2 gange årligt. Vi har gennem vinteren fået renoveret en del af klubhuset og synes selv at det nye indgangsparti og den nye proshop er et stort aktiv. Vi har også fået en printer, som kan printe scorekortene ud, når man bekræfter sin tid. Der har været et stort tryk på banen i år, og vi erkender, at vi på visse tider, har haft flere spillere på banen, end den har kapacitet til. Det løser vi til næste år, ved at gå tilbage til 10 minutter mellem starttiderne, ligesom vi vender tilbage til det oprindelige hulforløb med start på det nuværende hul 10. Der må ikke herske tvivl om, at vi føler medlemmerne på Benniksgaard er det største aktiv vi har. Der har i år været perioder, hvor det har været svært for medlemmerne at finde tider at booke på. Vores økonomi er afhængig af at vi har gæster, men vi vil gerne prøve at have færre gæster i sæsonen og lidt flere gæster i ydersæsonen. Vi har derfor lavet pris differentiering på vores hotel ophold, således at det bliver dyrere at tage på miniferie på Benniksgaard i fra maj til september og billigere at tage herned fra november til marts. Vi har afholdt en del demodage og eventdage i år, og er meget glade for den store opbakning vi får fra klubbens medlemmer til disse arrangementer. Vi vil til næste år arbejde meget målrettet på at skaffe flere medlemmer via arrangementer som: spil med en ven, turbokurser invitation til personale foreninger for at de kan prøve golf. Jeg vil gerne opfordre vores medlemmer til at melde sig som hjælpere til nogle af disse arrangementer.Det betyder meget, at der er medlemmer til stede når vi afholder disse.