Blokmurværkets potentiale i en dansk kontekst

BlokmurvĂŚrkets potentiale i en dansk kontekst Boliger og keramikvĂŚrksted i Odense

Det Kongelige Danske Kunstakademi½ Kunstakademiets Arkitektskole - SET Afgangsprogram forår 2015 Thorbjørn Henriksson 4627 Vejledere: Frans Drewniak & Kenneth Warnke

Indhold

Indledning 7 Motivation | Relevans Problemstillinger 9 Hvorfor blokmurværk 11

Teglmurens udvikling & fremtid

15

Stedet

Odense 16

Projektområde, Vindegade 75 18 Stedets kvaliteter 25 Program Bolig med fællesskab 26 Keramikværksted 29 Arkitektonisk potentiale Materialets vilje 33

Blokmurværkets arkitektoniske potentiale

35

Blokmurværkets beklædninger 37 Blokmurværkets begrænsninger 38 Intention | Opsummering 39 Vejledende rumprogram 41 Fremstilling | Skala 42 Kildehenvisninger 43

5

Teglblok

6

Indledning

Motivationen for dette afgangsprogram udspringer af mødet mellem formgivning og praksis i arkitekuren. Med en byggeteknisk baggrund som bygningskonstruktør er jeg ofte i min studietid blevet konfronteret med de udfordringer, der ligger mellem de arkitektoniske visioner og den konstruktive udførelse. Det er et felt, der optager mig, og jeg vil derfor i mit afgangsprojekt arbejde i området mellem arkitektur, materiale og byggepraksis.

Skærpede krav til varmetab gennem bygningskonstruktioner samt en rationalisering af byggeprocessen er faktorer, som har udfordret overgangen fra formgivning til praksis og påvirket kvaliteten i byggeriet. Dette har rettet min opmærksomhed på det homogene blokmurværk, en enkel byggemetode med et stort potentiale.

Det ligger mig på sinde at komme tæt på materialet og ned i detaljen for således at bringe projektet nærmere udførelsen og en bedre byggeskik. Materialet vil således være omdrejningspunkt for projektet.

Jeg vil stræbe efter at belyse blokmurværkets potentiale i en dansk kontekst gennem en kendt bygningstypologi, - bolig og erhverv i byen.

Afgrænsning I programmet anvender jeg betegnelsen blokmurværk. Det dækker over hele sortimentet af isolerende homogene blokke. Jeg forholder mig i programmet ikke til den ene frem for den anden, men tager udgangspunkt i den tunge, monomaterielle ydervægskonstruktion.

På modstående side et eksempel på en sådan, denne version i tegl.

7

Installation af Rem Koolhaas, Biennalen 2014

8

Motivation | Relevans

Problemstillinger Billedet viser en installation af Rem Koolhaas fra Biennalen 2014. Rem Koolhaas spørger, som kurator, om arkitekten har været tilstrækkelig deltagende i den arkitektoniske og teknologiske udvikling gennem modernismen? Er de store udfordringer i arkitekturen blevet overladt til ingeniørerne at løse?

Igennem 1900 tallet opstod nye byggemetoder og materialer, som rationaliserede byggeprocessen og forkortede byggetiden. Det fødte en ny byggeskik, hvor huse typisk er “limet” sammen og består af mange forskellige materialer, hvilket gør dem vanskelige at skille ad og svære at genbruge fra.

Kompleksiteten i vores bygningskonstruktioner er gradvist steget. Øgede krav til tæthed og mindre varmetab har medført en tiltagende lagdeling af disse.

Der bruges mange kræfter i projekteringsfasen på at styre de mange konstruktionslag. Når mange ender skal mødes, bliver samlingsdetaljer ofte til komplicerede knudepunkter, hvilket gør det vanskeligt at fastholde en æstetisk bevidsthed i detaljen. Dette bliver ført med over i udførelsesfasen, hvor mange arbejdsgange og entrepriseoverlap let medfører konflikter og fejl. Det fordyrer i sidste ende byggeriet og forringer kvaliteten.

9

YdervĂŚggen som klimabuffer. Varme og fugt optages, lagres og afgives

10

“Den lagdelte facade forekommer at være så indarbejdet i dagens byggepraksis, at man end ikke stiller spørgsmål til dens mange slagsider. Efterhånden tror man ganske enkelt ikke, det kan være anderledes.”*

For at mindske varmetab er der krav til tætheden af bygninger. Det løses oftest med en dampspærre. Dampspærren forhindrer træk, varmeudledning og at fugt trænger indefra og ud i konstruktionen. Men det lukker også huset inde i en plastikmembran. Det kan give et dårligt indeklima, hvor der skal luftes ud ofte. Alternativt skal der installeres ventilationsanlæg for at undgå fugt og råd indefra.

Hvorfor blokmurværk?

Blokmurværket opfylder i sig selv de konstruktive og varmeisolerende krav til en ydervægskonstruktion. Endvidere betyder det, at man opnår en homogen ydervæg, hvilket giver en stor frihed i formgivningsfasen og en enklere projektering og udførelse. Blokmurværket er samtidig tilpas tæt til, at man kan undgå dampspærre. Det betyder, at man til fulde får glæde af blokmurværkets evne til at optage, fordele, lagre og afgive fugt og varme. Blokmurværk kan således ses som en klimabuffer mellem ude og inde, - i stedet for en klimabarriere. Dette resulterer i et mere komfortabelt og sundere indeklima.

*Nini Leimand - Blokmur-murblok 2008 11

Bamschlager Eberle “2226”

12

Blokmurværkets egenskaber mindsker også behovet for varme og ventilation. Faktisk kan dette helt undlades, hvilket den østrigske tegnestue Bamschlager Eberle har påvist i deres projekt “2226”. Huset opvarmes af solen, af varmeudledning fra teknisk udstyr og af brugerne. Det køles ved styret åbning og lukning af luftkanaler ved vinduer. Huset holder en temperatur året rundt mellem 22-26 grader, - deraf navnet.

Med den homogene konstruktion opnår man en bebyggelse i færre materialer. Det forenkler ikke kun udførelsen, men også nedrivningen. Et hus i få materialer er simpelt at rive ned og genbruge fra, specielt hvis man stræber efter at minimere brugen af beton i samlinger. Blokmurværket er på grund af sit store format og enkle byggesystem også en meget rationel byggemetode.

Med udgangspunkt i beskrevne problemstillinger og muligheder ser jeg en stor relevans i blokmurværket. Blokmurværket løser i al sin enkelhed mange problemer og rummer kvaliteter i alle faser: formgivning, projektering, udførelse, ibrugtagning og til sidst nedrivning.

Jeg ser samtidig vigtigheden af, som arkitekt, at beskæftige mig med de tekniske udfordringer, byggeriet stilles overfor, at deltage aktivt i udviklingen af nye materialer og byggeteknologier for at fastholde arkitektoniske løsninger af høj kvalitet og endelig at stræbe efter et byggeri, hvor formgivning, materialitet og detalje hænger sammen.

13

Massivt murværk (1150-1920) Husets højde og belastningsgrad bestemte væggens tykkelse lige fra 1 sten til meter tykke mure. Har været anvendt med forskellige stenstørrelser og beklædninger

Hulmur med faste bindere (1875-1950) Ønsket om materiale og energibesbarelse førte til opførelse af hule mure, hvor last ikke krævede massiv mur

Hulmur med trådbindere (1940-) Yderligere energibesparelseskrav krævede adskillelse af for- og bagmur. Bagmuren alene blev bærende. Cementmørtel indføres for at opnå større styrke i den adskilte konstruktion.

Hulmur, bærende betonbagmur (1960 -) Som konsekvens af adskillelsen udskiftes bagmuren med mere rationelle bærende systemer, primært betonelemen­ ter.

Sandwichelement med teglskaller (1970 - ) Industrialiseringen og udviklingen af montagebyggeriet fjernede den sidste rest af muret håndværk.

Homogent blokmurværk (1935 - ) Det homogene blokmurværk er ikke en ny opfindelse, men den er aldrig rigtig slået igennem i Danmark, men med sine gode egenskaber og de kommende stramninger af bygningsreglentet, kunne den godt stå over for en større udbredelse i fremtiden.

14

Teglmurens udvikling & fremtid På modstående side ses en historisk gennemgang af teglmurens udvikling. Her ses den tiltagende lagdeling af ydervæggen som følge af stigende krav til energi­ besparelser. De stigende krav til ydervæggen har været fokuseret på U-værdier og kuldebroer. Blokmurværkets akkumulerende egenskaber indgår f.eks ikke i energiberegningerne. Hvis man tager sol- eller vandbåren strålingsvarme i form af termisk masse i betragtning, og sammenligner med luftbåren varme fra varmegenvindingsanlæg, kan temperaturen i rum med strålingsvarme reduceres uden komforten mindskes. Temperaturen bliver langt mere stabil på grund af den lagrede varme i den termiske masse, og man behøver ikke samme strenge krav til U - værdioverholdelse for at opnå samme besparelse”.* Så selv om konstruktionen har en højere U-værdi, kan den som helhed være bedre og mere energibesparende end en tilsvarende let konstruktion med lavere U-værdi.

Skalmuren står over for store udfordringer med de kommende stramninger af bygningsreglementet. Den øgede mængde isolering lovgivningen foreskriver, vil for alvor give problemer i skalmursbyggeri med tegl som formur og bærende bagmur i tegl eller beton. Da man fortsat ikke vil acceptere nogen form for kuldebro mellem for og bagmur, er løsningen stadig trådbindere. Længden på trådbindere har efterhånden nået sin maksimale grænse for at kunne overføre vindlast.** Jeg tror, at blokmurværket vil indgå som det næste trin i den historiske række, specielt hvis vi får et mere nuanceret, fleksibelt og helhedsbetragtende regelsæt for byggeri.

Teglblokken kan kombineres med teglstenen i fletmurværk. I et fletmurværk vil man kunne anvende kalkmørtel igen. Kalkmørtlen er, efter mureres udsagn, bedre at mure med. Man kan undgå delitaitionsfuger, og man kan genbruge teglen.

Således vender vi tilbage til det første eksempel: det massive murværk, - dog i et nutidigt format.

*Olov Schultz - Bærende Murværk

**Goltermann - ingeniør DTU byg

15

Sted

Pojektet søger at afdække potentialet i et byggemateriale. Derfor er sted og program valgt ud fra betragtningen om en kendt typologi i en dansk kontekst, - en infillbebyggelse i byen, bestående af bolig og erhverv.

Sted og program søger således at afdække en klassisk situation, der vil kunne argumentere for en mulig anvendelse af byggesystemet i en større skala.

Odense Projektet placerer sig i Odense, Danmarks

Projektområde

tredjestørste by med ca. 170.000 indbyggede

re. En række større projekter er iværksat og Vindega

vil blive realiseret i løbet af de næste 10-15 år: Thomas B. Thrigesgade projektet, nyt supersygehus, udvikling af havnen samt etab­ lering af letbane.

Brandts Klædefabrik

Projektområdet er belligende på Vindegade, centralt belligende i byen. Vindegade snor sig, som en del af den inderste ring, omkring bymidten. Gaden servicerer parkeringsarealer til centrum og fungerer som indkørsel til et byhusområde langs den nordlige side.

Odense 1:5000 16

Odense banegård

Odense Bymidte½

Gamle by

Odense Rådhus

17

Projektområde, Vindegade 75 Grunden er afgrænset af boliger i alle retninger på nær mod Vindegade, hvor selve vejen afgrænser området. Mod Vindegade grænser området desuden op til butikker i nabobygningernes stueetager. På den modsatte side af Vindegade, lige ud for grunden, ligger Grønnegades nye byrum, hvorunder der er etableret parkeringskælder. Fra pladsen er der adgang til gågadenetværket og Brandts Passage. Grunden er på 1450 m2. Den indeholder i dag en ældre bebyggelse i mindre god stand, som fjernes.

3

Vindegade danner grænse mellem bymidten og den ydre byzone. Mod sydøst finder vi byens skala og offentlige liv, mod nordvest et boligområde med byhuse i 2-4 etager i en mindre skala og af en mere privat karakter.

Boligområdet indeholder forskellige boligformer, fra herskabslejligheder og byhuse til mindre lejligheder. Befolkningssammensætningen er en blanding af unge, studerende, børnefamilier samt seniorer.

Hen ad Vindegade mod gågaden ligger små cafeer og butikker, til den anden side primært boliger. Vindegade 75 ligger som en del af en

Olaf Ryes Gade

husrække, som strækker sig fra Kongensgade til Olaf Ryes Gade. Der er primært tale om huse fra 1860’erne og 1870’erne. De blev anlagt som de første i Vindegade. Husene er i 2-3 etager og opført i tegl, flere af dem med pudsede facader.

Projektområde 1:1000 18

2

e ad sg en ng Ko

e

ad

g de

Vin

1

G

rø

nn

eg

ad

e

4

19

Kig ind mod grund, hvid bygning fjernes 20

1

21

2 Kig fra grunden, ned ad Vindegade mod Kongensgade

3 Kig fra grund, ned ad Grønnegade 22

4 Billede fra bunden af pladsen op mod grunden 23

Odense klinken

24

Stedets Kvaliteter Trods den centrale placering i Odense er området meget fredeligt. Vindegades smalle snoede forløb og små sidegader regulerer naturligt trafikken og sætter farten ned. Mindre specialbutikker, en jazzclub og en lille café blander sig med boliger.

Den nye plads umiddelbart over for grunden er etableret som en forlængelse af området omkring Brandts Klædefabrik. Pladsen er belagt med Odense klinken, - en gul belægningstegl med blå og sorte nuancer. Belægningen giver området en materiel homogenitet og en samhørighed med de tilstødende omgivelser. Før var området parkeringsplads og baggård for bebyggelsen mod gågaden. Funktionerne vender derfor primært bagsiden mod pladsen. Det giver pladsen en mere funktionspræget identitet, og den finder sine kvaliteter som giver af lys og udsigt, samt et mere statisk og rekreativt rum til glæde for de omkringliggende naboer.

Denne beliggenhed på kanten af byen, lidt uden for strømmen og i forbindelse med en rekreativ plads, danner ramme om projektet: Familieboliger med fælles­ skab og keramikværksted ud mod Vindegade.

25

Program

Familieboliger med fællesskab I den demografiske udvikling ses en ændring i vores familiemønstre. I følge dansk statestik er andelen af familier faldet, mens andelen af enlige er steget*. Kernefa­ milien er i sin oprindelige form reduceret, hvilket har betydet, at der er opstået en række nye familiesammensætninger. Sammenbragte familier, enlige med børn/ delebørn osv. Jeg oplever samtidig en tendens til, at familier søger mere fællesskabsorienterede bo- og leveformer. Det kan være vanskeligt at finde passende rammer til dette i byen, specielt når man har børn og ikke på forhånd har nogen at danne fællesskab med. Derfor er boligerne i projektet henvendt til familier, som ønsker en bolig med fællesskab.

Det ser ud som om der er meget mere interesse for fællesskaber nu. Jeg kan i hvert fald se på det kommercielle marked at de steder, hvor man bliver tvunget til at have en relation til sin nabo, det er rigtig dyre boliger.**

I et fællesskab frigøres tid og resourcer, da man kan deles om dagligdags gøremål, materielt udstyr, samt supplere hinanden mht. forskellige kompetancer og kunnen. Derudover giver fællesskabet tryghed, social sikkerhed, identitet og anerkendelse.

Enlige med børn får andre voksne at være sammen med og børnene en mere stabil tilværelse, hvor der er andre at vokse op med. Sammensatte familier kan have ekstra glæde af fællesarealer, da antallet af familiemedlemmer kan variere fra uge til uge, og den “almindelige” familie kan have glæde af et fællesskab i en travl hverdag.

Boligerne vil have adgang til fællesarealer, der kan rumme et udvidet naboskab med for eksempel fællesspisninger og andre aktiviteter. Fællesarealerne kan frigøre plads i hver enkelt bolig ved at omfatte funktioner, som med fordel kan deles. Det kan også mulliggøre funktioner, man ellers ikke normalt har adgang til i byen. Værksted, gæsteværelse, aktivetetsrum m.m. Samtidighar man sit eget hjem, hvor man kan opretholde friheden og det individuelle liv.

*Statestik familier fra dst.dk 26

**Dorte Mandrup, Fra kernefamilie til kollektiv - artikel dr.dk

I programmeringen vil der blive lagt vægt på at opnå en balancen mellem det individuelle og det fælles. Diagrammet nedenfor er et værktøj til at opnå balance i et fællesskab. F.eks vil et forpligtende fællesskab kombineret med stor forskellighed skabe stor friktion mellem brugerne. Det kræver meget klare rammer og aftaler.

Ved at henvende sig til en bestemt målgruppe, - familien, er der allerede opnået en vis ensartethed med en antagelig overenstemmelse mellem normer og idealer, hvilket øger chancen for et succefuldt fællesskab.

Arkitekturen er værktøjet til at justere forskellene og forpligtigelserne i fælles­ skabet ved at definere grænser og rammer, som skaber den rigtige balance mellem offentligt og privat.

Forpligtende (stor personlig investering)

Ensartethed

Forskellighed

(Fælles normer og idealer)

Uforpligtende

Diagram, Nicolai Carlberg, forelæsning KA 2013

27

Billeder fra keramiker Mona Vanders vĂŚrksted, Vindegade 109 28

Keramikværksted Vi har bevæget os væk fra gågadens kommercielle udbud, ned langs de gamle byhuse på Vindegade. Her lå før i tiden industri og virksomhed spredt i baggårdene.

Her fra er der udsigt ned til et andet gammelt industriområde, Brandts Klædefabrik, som i dag er Odenses kunstneriske og kulturelle centrum, og som også huser Det Fynske Kunstakademi.

Keramikværkstedet vil ligge i stuen med butik ud mod Vindegade. Det vil markere sig for enden af pladsen og skabe dialog med Brandts Klædefabrik omkring kunsten. Jeg mener håndværket er en vigtig del af os og af vores samfund. Den tavse viden, der ligger indlært i kroppen, en bevidsthed om materialer og kvalitet er en værdigfuld kompetance. For at bevare bevidstheden og respekten omkring det at mestre et håndveærk, er det vigtigt at synliggøre det. Denne beliggenhed giver synlighed og mulighed for en interaktion med stedets øvrige beboere.

Billederne på modstående side er fra et besøg hos Mona Vander. Hun er keramiker og bor i et af de små byhuse langs Vindegade. Hendes arbejdsplads ligger 5 meter fra boligen i baghuset tværs over gårdhaven. Hun er glad for sit værksted, men der er ikke meget plads. Hun drejer, glasserer, brænder og laver gipsarbejde til forme i samme rum, men ville foretrække at kunne adskille processerne i arbejdet noget mere samt have et eksponeret salgsareal og et kontor, så ikke boligen skulle indrages til dette.

Mona Vander bor sammen med sine to børn og søster. De hjælper hinanden og har stor glæde af fællesskabet. Således tegner hun på mange måder målgruppen for programmet: Familieboliger med fællesskab og keramikværksted i byen.

29

Reliefarbejde 30

31

Louis Kahn: Visualiserer kræfternes bevægelse gennem facaden på teglets præmissser, suppleret af betonbjælke til at optage de vandrette kræfter.

Sigurd Lewerentz: Vindue, nærmest usynligt monteret på inderside af væg, visualiserer massiviteten i muren

32

Arkitektonisk potentiale

Materialets vilje "Hvert materiale - træ, mursten eller stål - har sit eget sprog. Dets særprægede sprog må ikke misbruges. Dets tilgængelige bogstaver og fraseringer skal arrangeres til en historie, som korresponderer med dets naturlige karakter."

Sverre Fehn Man kan i forlængelse af Sverre Fehns citat spørge til teglblokkens særlige sprog.

Skal man anskue den som et godt og sundt isoleringsmateriale, som i det skjulte tilpasser sig sin facadebeklædning, eller skal man søge at udtrykke dens forhold til teglfamilien? Eller er det et hybrid materiale, som formår at tale mange sprog?

Blokmurværket besidder ikke teglstenens tradition og genkendelighed, og de deler for så vidt kun grundmateriale og byggeteknik. Det større format og den anderledes forarbejdning giver ikke de samme muligheder for detaljering, stoflighed og patinering. Til gængæld besidder blokmurværket mange af de kvaliteter som lå i den oprindelige fuldmurede konstruktion: Massiviteten, enkeltheden og det gode indeklima.

Murværk er en stablet konstruktion, som i sin natur må følge et konstruktivt regelsæt. I dag findes der alternative materialer og konstruktionsmetoder, som frigør murværket fra disse regler, men man kan spørge til, hvor langt man kan gå, før materialet mister sin identitet og troværdighed? Troværdigheden kan komme til udtryk på forskellig vis. Billederne på modstående side viser to vidt forskellige måder, hvormed der arbejdes med ærligheden i et materiale. Louis Kahn tager udgangspunkt i teglstenens konstruktive regelsæt. Facaden visualiserer tydeligt stablingsprincippet og lasternes vej gennem muren. Sigurd Lewerentz arbejder med en helt anden tilgang: Stenens utildannede format, materialiteten, massiviteten og fugens rolle i murværket.

Eksemplerne viser, at der ikke er noget ensidigt svar. Det væsentlige må være at værdsætte det materiale, man har mellem hænderne. Hvis man gør det, kan en betonoverligger eller en teglbjælke vise sig at være den helt rigtige løsning.

33

Ingen decideret inder og yderside. Indervæg transformeres let til ydervæg

Den homogene konstruktion giver frihed i placering af tilstødende bygningskomponenter, f.eks vinduer

Let at tilpasse i sin form, ved f.eks tagfod og omkring spær

34

Blokmurværkets arkitektoniske potentiale Den homogene blokmur er god til at skabe flade, men rummer i sig selv ingen særlig detaljeværdi. Den bliver først rigtig interressant i mødet med sine omgi­ velser. Den forholder sig åben og fleksibel op imod tilstødende bygningselementer.

Der er ingen dampspærrer der skal tætnes, og ingen kuldebrosisolering, der skal skjules. Den har en porøsitet, der tillader tildannelser af sin form. Denne enkelhed kalder på, - nærmest kræver at detaljerne forfines i mødet med tilstødende byg­ ningsdele. En detaljering, som udtrykker og viser blokmurværkets store kvalitet i al sin enkelhed.

“its not about the block, but all the relations around in connection with the block” *

Blokmurværket synes at være noget nær det tætteste, man kommer på at mo­ dellere noget op i bygningsskala. Blokke kan tilføjes eller fjernes fra den homogene vægkonstruktion frem til sent i byggeprocessen. Ligeledes er det et oplagt potentiale, at der på sigt ubesværet kan tilføres udbygninger i direkte forlængelse af eksisterende blokmurværk. Der er ingen egentlig inder - og yderside på blokken, og ydervæg konverteres uhindret til indervæg.

Blokmurværkets enkle konstruktion vil også sætte sit positive aftryk i udførelsen.

Ingen risiko for skadelig fugt i konstruktioner under opførelsen, færre entrepri­ seroverlap, ingen dampspærre at montere og efterfølgende komme til at gennemhulle. Dette vil give en mere konfliktfri byggeproces, hvor risikoen for fejl og tvister mindskes. Etagedæk udføres også i tegl, så mureentreprisen kan alene opføre råhus og beklædning.

Således opnås et byggesystem med få materialer, ingen store elementer eller tung montage, hvilket er fordelagtigt, når der skal fortættes i byen.

* David Leatherbarrow, Masterclass KA januar 2007

35

Den plane pudsede overflade retter fokus mod detaljerne omkring f.eks. døre og vinduer. Pudsen mulligør skarpe og præcise afslutninger mod disse.

Eksponerede teglblokke, indvendig - Atelier Lüps

36

Blokmurværkets beklædning Blokmurværk har for at opnå tilstrækkelig isoleringsevne en porøs materialitet.

Det fugtige danske klima gør, at den skal beskyttes mod vejrliget. Blokmurværk fungerer godt med stort set alle facadebeklædninger.

Den pudsede overflade er den gængse behandling af blokmurværk. Pudsen giver en ensartet overflade og skærper situationer omkring inddækninger, nedløb, vinduer og døre med mulighed for skarpe og præcise afslutninger op til disse. Pudsen er plastisk i sin karakter ligesom blokken. Der kan således arbejdes frit med blokkens massive, homogene udtryk uden begrænsninger fra beklædningen. Pudsen kan farves, hvilket kan have afgørende betydning for bygningens fremtræden.

Fletmurværk, hvor blokke og mursten mures sammen, er en anden interessant beklædningstype. Konstruktionen forener det eksponerede murværks kvaliteter, hvad angår vejrbestandighed, detaljer og patinering med blokmurværkets tredimensionelle, massive, lastbærende egenskaber. Det muliggør at arbejde med den massive teglmur igen, dyrke tyngden og kompaktheden i konstruktionen.

I Danmark er det endnu ikke muligt at lade teglblokken stå eksponeret udadtil.

Hvis den kunne stå eksponeret, ville det spare et ekstra materiale og en arbejdsgang. Det ville også give blokken sin egen selvstændighed og identitet. I projektet vil jeg undersøge mulighederne for en eksponeret blok i det danske klima.

Med en transparent beklædning kunne man indirekte arbejde med at eksponere blokmurværket. En glasfacade ville kunne skifte egenskab efter bagvedliggende funktioner, - fra facadebeklædning til vindue, altan, vinterhave osv.

Jeg vil i projektet undersøge de forskellige muligheder for blokmurværkets beklædning, og her igennem finde frem til de egenskaber og udtryk, som bedst understøtter projektet i forhold til funktioner, klimazoner, orientering og kontekst.

37

Blokmurværkets begrænsning Isolerende blokmurværk har i kraft af sine porøse egenskaber en byggehøjde på omkring 2½ etage. Der ses dog talrige eksempler i udlandet på byggeri i flere eta­ ger. Her er der dog oftest anvendt blokke med en højere trykstyrke kombineret med isolering, enten implementeret i blokken eller monteret udvendigt på facaden. Projektet bygger på facsinationen af den homogene konstruktion, og jeg vil derfor søge en løsning på op til 4-5 etager uden brug af isolering.

Hvis man vil udfordre tyngdeloven eller beskæftiger sig med storskalabyggerier, der går i højden, er blokmurværket ikke den optimale løsning, men jeg ser et potentiale for en bredere anvendelse i lavere bebyggelser, renovering og fortætningprojekter.

38

Intentioner | Opsummering

Programmet retter sig mod et byggemateriale med et, for mig at se, stort og uforløst potentiale i Danmark. Det retter samtidig en skepsis mod en ensporet byggebranche, som generelt løser udfordringer med foranstaltinger, hvor der ikke er søgt efter helhedsorienterede løsninger.

Jeg har muligvis på grund af manglende erfaring en noget romantisk tilgang og temmelig skeptisk standpunkt. Et af målene for opgaven er således også at komme nærmere et svar på, hvorvidt min fascination og kritik er berettiget.

Målet med opgaven er således at udforske blokmurværkets muligheder og begrænsninger gennem et konkret projekt, finde frem til og udtrykke dets arkitektoniske potentiale.

- at forfølge min fascination af et materiale og bruge det som udgangspunkt for en designproces med intentionen om at opnå et højt detaljeniveau som arkitektonisk udtryk - at søge en mere enkel byggemetode for at opnå større homoginitet mellem arkitektonisk vision og praksis.

- at opnå et realiserbart projekt ved at komme ned i skala og tilegne mig viden om et materiale og en byggeskik.

- at udfordre den traditionelle boform med en bebyggelse, som tilbyder en mere fællesskabsorienteret levevis til tidens alsidige familiesammensætninger.

39

ng Ko a sg

en de (g åg ad e)

e

ad

g de

n

Vi

19

m

Site 1550 m2

P-

kæ

ld

er

G

rø

nn

eg

ad

e

ade

Olaf Ryes G

Områdeplan 1:1000 40

Vejledende rumprogram

KeramikvĂŚrksted 250 m2 Butiksareal 50 m2 Boliger og fĂŚllesarealer

1800 m2

Nybyggeri i alt 2100 m2

Grund 1450 m2 Bebyggelsesprocent 145%

41

Fremstilling | Skala

Område: 1:1000 Oversigtskort 1:500 Disponering og komposition af ny bebyggelse på grunden ifht. kontekst, orientering, udearealer og programmer.½

Bygning: 1:200 Programmernes interne forhold og sammenhæng samt præcisering af bygningskompositionen 1:50 Forholdet mellem funktion og konstruktion i udvalgte planer og snit

Detalje: 1:5 Undersøge blokmurværkets konstruktive og arkitektoniske potentiale for at belyse valg af beklædning, overgange og særlige løsninger.

42

Kildehenvisninger

Litteratur: Den Hule Mur, Et udviklingsprojekt

Kunsakademiets Arkitektskole, Institut for Byggeteknik

Studies in Tectonic Culture

Kenneth Frampton

Tektoniske Visioner i Arkitektur

Anne Beim

Constructing Architecture

Andrea Deplazes

Blokmur - Murblok

Ph.d - afhandling Nini Leimand

Building with Large Clay Blocks

Theodor Hugues, Klaus Greilich, Christine Peter

Det Blokmurede Etagehus

Beim, Dahl og Sørensen

Moderne Tegeldetaler

Tomas Gustavsson

Revitalisering af Teglmuren

Ph.d afhandling Mette Jerl

Bærende murverk i moderne arkitektur

Olov Schultz og Magnus Månsson

Web artikler: politiken.dk Kønsforsker: Bofællesskaber gode for singleforældre dr.dk Fra Kernefamilie til Kollektiv dst.dk/da/Statistik/emner/husstande-familier-boern/familier.aspx?tab=nog

Samtaler/ besøg: Mona Vander, Keramiker Peter Jensen, Wienerberger

43

Afgangsprogram forår 2015 Thorbjørn Henriksson 4627 Det Kongelige Danske Kunstakademi½ Kunstakademiets Arkitektskole - SET Vejledere: Frans Drewniak & Kenneth Warnke