EU-valgmøde

HVEM SKAL SIDDE I EU-PARLAMENTET DE NÆSTE 5 ÅR?

EU-VALGMØDE HERNINGSHOLM GYMNASIUM 23. APRIL 2014

Kære studerende

Den 25. maj er der valg til Europaparlamentet, hvor vi i Danmark skal vælge 13 medlemmer. At stemme på de repræsentanter, der skal træffe beslutninger på vores vegne, er helt naturligt i et demokrati som det danske. Sådan er det ikke alle steder i verden. På gymnasiet ønsker vi at bakke op om de demokratiske processer i vores samfund. Derfor har vi arrangeret dette valgmøde. Du får mulighed for at høre, og selv stille spørgsmål, til nogle af de kandidater, der er på valg.

På gensyn til valgmødet Rektor Marie Lund og Samfundsfagslærerne på HTX og HHX

Valg til Europaparlamentet 2014

Program for valgmødet på Herningsholm Gymnasium Alle årgange på HHX, HTX og EUX 23. april 2014 kl. 09.20-11.20 Mødepligt for alle elever til arrangementet!

Program 09.20–09.30 Klasserne samles i klasseværelset og der registreres fravær 09.30–09.35 Læreren går med eleverne i Agoraen/1. sal og bliver ved

deres klasse under hele valgdebatten 09.40–10.00 Præsentation af kandidaterne – 2 min. til hver 10.00–10.10 SMS-afstemning før valgdebatten 10.10–11.00 Paneldebat 11.00–11.10 Afslutningsbemærkning fra kandidaterne 11.10–11.20 SMS-afstemning efter valgdebatten. Valgmødet slutter

Emner som vi har bedt politikerne forberede sig på • Sådan ser jeg EU om 10 år • Skal Tyrkiet optages i EU • Skal Danmark med i Euroen • “Velfærdsturister” i Europa • Frie uddannelsesmuligheder i Europa

2

EU’s budget – hvor meget betaler og modtager Danmark?

Budgettet beløber sig til 150,9 mia. euro i 2013 svarende til ca. 1.126 mia. kroner.

Danmark modtog i alt 1,407 mia. euro svarende til ca. 11 mia. kroner. De danske bidrag til EU-budgettet var på samlet 2,7 mia. euro eller ca. 20 mia. kroner. Det danske såkaldte nettobidrag til EU-budgettet var i 2012 på 1,126 mia. euro – ca. 8,4 mia. kroner.

4 forbehold I 1992 stemte danskerne nej til Masstrichttraktaten. Derfor fik den danske regering forhandlet en aftale på plads, som – efter vælgernes ja til aftalen i 1993 – førte til dansk godkendelse af traktaten med 4 forbehold.

1 2

Euroforbeholdet Euroforbeholdet betyder, at Danmark står uden for samarbejdet om den fælles mønt, men reelt er kronen tæt knyttet til euroen.

Forsvarsforbeholdet Forbeholdet på forsvarsområdet betyder, at Danmark ikke kan stille militær kapacitet til rådighed for EU-ledede indsatser i konfliktområder.

3 4

Retsforbeholdet Det danske retsforbehold fra 1992 indebærer, at Danmark ikke deltager i det overstatslige EUsamarbejde om retslige og indre anliggender (RIA).

Derimod deltager Danmark fuldt ud, når samarbejdet foregår på mellemstatsligt plan.

Unionsborgerskab Danmarks forbehold over for unionsborgerskabet blev indført for at garantere, at unionsborgerskabet ikke skulle udvikle sig til noget på linje med det nationale statsborgerskab eller helt træde i stedet for dette.

3

1 3

Den almindelige lovgivningsprocedure i EU

1. Kommissionen stiller forslag

2. Rådet og Europaparlamentet vedtager

Kommissionen har som hovedregel eneret til at fremsætte lovforslag. Forud for fremsættelse af et lovforslag benytter Kommissionen sig ofte af ekstern rådgivning i form af ekspertudvalg og rådgivende udvalg, hvori medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder samt interesseorganisationer mv. er repræsenteret.

Den almindelige lovgivningsprocedure indebærer, at Europaparlamentet og Rådet begge skal godkende et forslag, før det er vedtaget.

Et forslag kan gennemgå op til tre behandlinger. Hvis der er umiddelbar enighed mellem de to institutioner, vedtages forslaget ved førstebehandlingen.

Er der uenighed, går forslaget videre til andenbehandlingen. Hvis et lovforslag ikke er vedtaget efter andenbehandlingen, indkalder formanden for Rådet et “forligsudvalg”, som består af lige mange repræsentanter for Rådet og Parlamentet. Det er udvalgets opgave at skabe enighed mellem Rådet og Parlamentet inden for en periode på seks uger.

2

3. Medlemslandene administrerer og gennemfører

Hovedparten af EU-lovgivningen bliver administreret og gennemført af medlemslandene. Det sker i de fleste tilfælde ved, at EU-beslutningerne bliver skrevet ind i den nationale lovgivning og efterfølgende gennemført på samme måde som almindelige nationale love. I andre tilfælde har EU-lovgivningen direkte virkning, hvilket vil sige, at den ikke behøver at blive skrevet ind i den nationale lovgivning for at være gyldig.

Hvem er hvem i EU systemet?

EU Domstolen EU Domstolen er den øverste dømmende myndighed i EU og ligger i Luxembourg. Domstolen skal sikre, at EU-retten overholdes, fortolkes og anvendes på samme måde i hele EU, uanset hvilket medlemsland en tvist udspringer fra. Domstolens rolle er at sikre en ensartet tolkning af EU-reglerne.

EU Domstolen består af 28 dommere – én fra hvert medlemsland.

4

Ministerrådet Rådet for Den Europæiske Union kaldes ofte for “Ministerrådet” eller blot “Rådet”. Rådet er sammen med Europaparlamentet de lovgivende institutioner i EU. Når man siger, at medlemslandenes ministre mødes i Rådet, betyder det ikke, at alle ministrene mødes på én gang. Hvis emnet er miljø, stiller landene med miljøministeren, og hvis emnet er landbrug, stiller landene med landbrugsministeren osv.

Kommissionen Kommissionen har hovedsæde i Bruxelles. Den består af en politisk ledelse med 28 kommissærer (en fra hvert land) med ansvar for hver sit politikområde.

Kommissærerne bliver udpeget for fem år af medlemslandenes regeringer efter godkendelse af Europaparlamentet.

Den danske kommissær hedder Connie Hedegaard og har ansvaret for klimaområdet.

EU Parlamentet Europaparlamentet består af politikere fra alle medlemslandene. Der skal vælges 751 medlemmer til Europaparlamentet.

Antallet af repræsentanter fra hvert land afhænger af medlemslandets størrelse. Danmark har 13 repræsentanter i Europaparlamentet.

EU er et overnationalt samarbejde – og hvad er det så?

EU er en overnational/overstatslig organisation. Det betyder, at EU kan tage beslutninger, som gælder direkte i det enkelte medlemsland.

EU har 2 forskellige slags love

1

1. Direktiv Et direktiv er en EU-lov, hvor man har angivet nogle regler og retningslinjer.

Det er op til det enkelte land selv at udarbejde og vedtage en national lov, der opfylder direktivets krav.

Landene har typisk 6-12 måneder til at få vedtaget direktivet i deres eget parlament.

2

2. Forordning En forordning er en EU-lov, der gælder umiddelbart i alle landene. Forordningen vedtages uden om de enkelte landes egne parlamenter (Folketinget).

Den har virkning direkte i det enkelte land.

Du skal stemme 2 gange den 25. maj

Sammen med valget til Europaparlamentet afholdes der folkeafstemning om den fælles patentdomstol.

Med den nye patentreform kan alle borgere og virksomheder i EU med blot én ansøgning få godkendt et patent i de lande i EU, der er med i aftalen om en patentdomstol. Det patent kaldes for enhedspatentet. Danmark har sagt, at vi gerne vil være med i enhedspatentet, men det kan vi kun, hvis vi også er med i aftalen om den fælles patentdomstol.

Hvad er den fælles patentdomstol?

En fælles patentdomstol er en domstol, der skal dømme i sager, hvor man er uenig om et patent.

F.eks. hvis nogen prøver at tjene penge på et patent uden at have fået tilladelse fra den, der ejer patentet. Ejeren af et patent kaldes også patenthaveren. I dag afgøres sager om patenter af domstolene i hvert enkelt land.

Hvad skal vi stemme om?

Skal Danmark være med i en aftale om en fælles patentdomstol, som gælder for de EU-lande, der ønsker at være med.

Et ja betyder, at alle borgere og virksomheder i EU med blot én ansøgning kan få godkendt et patent i de lande i EU, der er med i aftalen om en patentdomstol.

5

Mød os til valgmødet Sådan ser jeg EU om 10 år Bliver den Socialdemokratiske gruppe den største i Europaparlamentet, har jeg store forhåbninger for EU. I dag er næsten en fjerdedel af de unge i EU arbejdsløse. Det er en skandale, og det vil Socialdemokraterne gøre op med. Vi vil samtidig arbejde for en bedre bekæmpelse af skattely.

Hvert år snydes hver eneste EU-borger for 15.000 kr. pga. skatteunddragelse. Det skal vi have sat en stopper for. Og sidst, men ikke mindst, skal vi styrke kampen mod klimaforandringerne og arbejde for en ambitiøs klimastrategi i EU. Lykkes det for Socialdemokraterne at gennemføre vores politik, er jeg overbevist om, at vi vil se et mere åbent, lige og bæredygtigt EU om 10 år, end det er tilfældet i dag efter 15 års usolidarisk borgerlig dominans i EU.

Jeppe Kofod

Spidskandidat for Socialdemokraterne

Ulla Tørnæs

Sådan ser jeg EU om 10 år 500.000 danske arbejdspladser er direkte afhængige af EU’s indre marked. EU er afgørende for dansk økonomi og for den økonomiske tryghed i rigtig mange danske hjem. Derfor er et stærkt, forpligtende samarbejde i EU centralt for Danmark. De næste 10 år skal EU have fokus på udvikling af det indre marked. Det fælles europæiske patent, som giver virksomheder mulighed for at beskytte idéer og produkter i hele EU, er et glimrende eksempel på, at det indre marked fortsat skal udvikle sig. Derudover skal vi forhandle frihandelsaftaler mellem EU og resten af verden. Det giver arbejdspladser og arbejde til den nye generation, som er i gang med at uddanne sig nu. Alt i alt ser jeg et EU om 10 år, som har fundet tilbage til kernen, hvor vi fokuserer på at skabe vækst, velstand og arbejdspladser, og et EU der har bevæget sig væk fra detailregulering og fastslået, at EU ikke er en social union.

Lave K. Broch

Sådan ser jeg EU om 10 år Om 10 år er EU blevet til historie. I 2014 gik det op for mange mennesker, at EU både var til skade for befolkningerne i EU og omverdenen. EU ville blande sig i alt fra børnechecken til realkreditten. EU tillod skadelige stoffer i maden og EU’s politik overfor omverden var også dårlig. EU støttede våbenindustrien og tillod eksport af våben til diktaturstater.

Vælgerne stemte derfor på EU-modstandere i EU-valget 2014, og i 2017 stemte Storbritanien sig ud af EU. Derefter fulgte Danmark, Sverige, Finland og de baltiske lande. Disse lande meldte sig ind i EFTA og fik handelsaftaler med de tilbageværende EUlande. De tilbageværende EU-lande kunne se, at det var langt bedre med et praktisk samarbejde, der gav frihed til forskellighed og en efter en meldte de sig også ind i EFTA. De nordiske lande oprettede derudover et nordisk forbund og tog initiativ til en styrkelse af både Europarådet og FN.

Spidskandidat for Venstre

Nr. 2 for Folkebevægelsen mod EU

6

Mød os til valgmødet Sådan ser jeg EU om 10 år Et åbent, frit og trygt Europa, hvor ingen frygter for krig, undertrykkelse, fattigdom eller sult. Hvor der ikke er nogen ungdomsarbejdsløshed, men en garanti om, at man max. kan være uden arbejde eller uddannelse i 4 måneder.

Et Europa der er godt på vej til at omstille sig til energi fra grønne energikilder som vind, sol, biogas m.m. Hvor de sorte industrier er i fuld gang med at omstille sig til nye grønne industrier, der ikke sviner naturen og skader klimaet og som ikke nedslider og gør deres ansatte syge.

Det ikke er pengene der bestemmer, men behovene. Altså bliver man behandlet for sine sygdomme på sygehuse uanset om man er rig eller fattig og ens børn får en god og kompetent skolegang

Tonni Hansen

Nr. 2 for Socialistisk Folkeparti

Sådan ser jeg EU om 10 år Tre konkrete forbehold, som jeg finder Danmark bør kræve, er: 1) et udvidet forbehold på rets- og udlændinge området, 2) et økonomisk forbehold og 3) et velfærdsforbehold.

Det udvidede rets- og udlændinge forhold skal gælde for Schengen-samarbejdet, så Danmark igen kan praktisere den grænse- og indrejsekontrol, som vi finder passende. Den skal også gælde på reglerne for den frie bevægelighed, så ingen ikke-EU-borgere kan få opholdstilladelse i Danmark efter EUregler. Dette ville f.eks. beskytte Danmark for konsekvenserne af den såkaldte Metock-dom.

Det økonomiske forbehold skal friholde Danmark for alle EUregler indenfor finans-, skatte- og rentepolitikken, samt holde Danmark ude af bestræbelserne på at indføre fælles obligationer, EMUens 1. og 2. fase samt den kommende bankunion.

Det tredje forbehold skal sikre Danmark retten til selv at afgøre hvilke velfærdsydelser, der skal kunne tildeles ikke-danske statsborgere.

Anders Vistisen

Nr. 2 for Dansk Folkeparti

Du kan stemme på alle danske EU-kandidater Danmark er én valgkreds (Færøerne og Grønland er ikke medlemmer af EU). Der kan enten stemmes på en liste eller på en foretrukken kandidat på listen. Visse partier oplyser, hvilke kandidater de støtter (partiets rækkefølge). Der kan kun stemmes én gang. Pladserne i Europaparlamentet fordeles efter d’Hondt metoden. Alle afgivne stemmer i samtlige stemmekredse, både listestemmer og for individuelle kandidater, lægges sammen.

Kandidater med det højeste stemmetal er valgt. Der vælges 13 medlemmer til Europaparlamentet i 2014.

7

22 It-anvendelse i befolkningen – EU-sammenligninger

med alderen i EU og i Danmark. Dog er niveauet i Danmark højere for alle aldersgrupperne, især for aldersgruppen over 45 år.

Figur 30.

Brug af mobiltelefon til internetadgang fordelt på alder. 2012

– Det rigtige valg 90

EU-27

Pct. af befolkningen 16-74 år

Danmark

80 70

77

71

60

62

50

52

40

45

44

30

31

20

28 20

10 0

Daglig brug af internet på mobiltelefonen

Figur 31.

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

17

11

4

55-64 år

65-74 år

Næsten hver tredje dansker anvender internet på mobilen dagligt eller næsten dagligt. Gennemsnittet for EU ligger på 16 pct. De lande, hvor mobilbrugerne anvender internet på mobiltelefonen mest hyppigt, er Sverige (41 pct.) og Storbritannien (35 pct.).

Daglig brug af internet på mobilen. 2012 Pct. af befolkningen 16-74 år 45 40

41

35

35

30

30

25

30

31

24

20 15

15

10 5

3

0

4

8

9

9

16

18

11

14 It-anvendelse i befolkningen – EU-sammenligninger Flest netbankkunder i Norge

Figur 16.

Norge fører listen over andelen af netbank-brugere. er det 86 pct. befolkninTre ud af fireHer mobilbrugere 75 af pct. af mobilbrugerne i EU sender eller læser mails på mobiltelefonen. At ’være gen, som ’går i banken’ via internettet. Udbredelsen af på internetbank er mailen’ lige overvia 80mobilen er også meget populært i Danmark, hvor andelen ligger på tjekker mails mobilen på pct. i Nederlandene og Finland og lige under 80 pct. i Sverige og Danmark.

I 72 pct.

Rumænien og Bulgarien er det hhv. 3 og 4 pct. af befolkningen, som bruger netbank.

Brug af netbank i udvalgte lande. 2012 100

Pct. af befolkningen 16-74 år

90 80

79

70 50 40

40

30 20 0

Køn gør ikke forskel, men det gør alder

Figur 17.

82

80

86

68

60

10

79

3

4

40

52

45

54

56

21

De europæiske internetbank kunder er stort set lige fordelt mellem mænd og kvinder. Til gengæld er der en forskel i udbredelsen af netbank, når man ser på aldersfordelingen. Brug af internetbank er mest populær i aldersgruppen 25-34 (57 pct.) og 35-44 år (51 pct.).

Anvendelse af internetbank i EU. 2012 Pct. af befolkningen 16-74 år 60 57

50 40 30

51 40

43

41

38

36 30

20 17