CB kompetenceudvikling kursuskatalog 2016

Page 1

Kompetenceudvikling for bibliotekerne i CB-omr책de Midtjylland for책r 2016


Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling for bibliotekerne i CB-område Midtjylland........................ 1 Generelle retningslinjer........................................................................................................................... 4 Tilmelding:.............................................................................................................................................................. 4 Ny bruger:............................................................................................................................................................... 4 Abonner på nyheder:......................................................................................................................................... 5 Tilmeldingsfrist:................................................................................................................................................... 6 Kursusmateriale:................................................................................................................................................. 6 Følg et arrangement:......................................................................................................................................... 6

Regionale strategiske indsatsområder 2016....................................................................... 7 Læring på bibliotek’sk.................................................................................................................................. 7 Danmark Læser............................................................................................................................................ 7 Flipped Learning som værktøj i biblioteksundervisning............................................................. 8 Bliv en stærk samarbejdspartner for folkeskolen.......................................................................... 9 Aktive deltagere? Højt læringsudbytte? Tryg og sjov undervisningssituation? Så prøv Cooperative Learning................................. 10 Træn dine vejlederevner. Instruktionsteknik................................................................................. 11 Sprogstimulering og stimulering af mindre børns læselyst....................................................... 12 Fra fysisk til digital læsning................................................................................................................... 12 Børne-apps, leg, læs og lær.................................................................................................................. 13 Samskabelse – involvering og aktivering af borgere og lokalsamfund............................... 14 Andre regionale indsatsområder................................................................................................. 15 Danskernes Digitale Bibliotek................................................................................................................. 15 Det nye bibliotekssystem......................................................................................................................... 15

Øvrige kompetenceudviklingstilbud......................................................................................... 16 ”Biblioteket i City - City i biblioteket ”................................................................................................... 16 Workshop om undervisning i Digital Dannelse............................................................................... 17 Få styr på InDesign...................................................................................................................................... 18 Det gode arrangement og professionelle event............................................................................. 19 Ledelsescafé: Ressourceoptimering og udlicitering..................................................................... 20 Klummeskrivning......................................................................................................................................... 21 Projektlederkursus på 5 dage................................................................................................................ 22 Få styr på brugerens behov..................................................................................................................... 23

Biblioteksledermøder 2016............................................................................................................. 24 26. januar 2016 på Dokk1....................................................................................................................... 24 26. april 2016 på Holstebro Bibliotek.................................................................................................. 24 22. september til 23. september 2016 på Herning Bibliotekerne.......................................... 24

Upcoming........................................................................................................................................................ 25

LærAmok forår 2016.................................................................................................................................. 25 Temadag om licenser................................................................................................................................. 25 Lær at håndtere vanskelige borgere................................................................................................... 25 Biblioteket rykker ud! – biblioteksbetjening i landdistrikterne................................................. 25

Kalenderoversigt....................................................................................................................................... 26


3

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Indledning Flipped learning, dine vejlederevner, digital læsning, biblioteket i city, digital dannelse, samskabelse, projektlederuddannelse, cooperative learning, klummeskrivning, børne-apps… og meget, meget mere! Så er det tid til Herning Bibliotekernes katalog for kompetenceudvikling foråret 2016. VELKOMMEN Vi har igen i år samlet en række kurser, temadage, workshops og konferencer til dig – og vi glæder os til at præsentere det hele og håber, du i kataloget finder noget, der er relevant for lige præcis dig. Indholdet er tænkt bredt og for alle – og synes du, der mangler noget, er vi selvfølgelig åbne over for ønsker, der kommer fra jer løbende henover året. Når du åbner kataloget, vil du først støde på de tilbud, der hører til under de strategiske indsatsområder i 2016. Dernæst kommer de tilbud, der ligger uden for indsatsområderne. Igen i år foregår tilmelding via centralbibliotek.dk og her kan du også tilmelde dig den service, der giver dig arrangements- og nyhedsinformationer direkte i din mailbox. Vi ses – og det glæder vi os til! De bedste hilsner


4

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Generelle retningslinjer

Tilmelding

Al tilmelding sker via www.centralbibliotek.dk under det enkelte arrangement. Den der tilmelder sig selv skal have en personlig profil. Man skal endvidere være logget ind, før tilmelding. Hvis der skal lægges bemærkninger ind til en tilmelding skal det ske FØR du klikker på feltet TILMELD.

For en hurtig sortering, vælg da Herning i drop down menuen. Klik derefter på Arrangementer.

Ny bruger

Klik på knappen Tilmeld i øverste højre hjørne. Du får nu et billede med mulighed for indtastning af dine oplysninger. Husk at du skal tilknyttes det bibliotek du arbejder på. Husk også telefon og EAN nummer. De oplysninger du har indtastet bruges i forbindelse med mails til dig, med udtræk til deltagerlister, fakturering samt telefonisk kontakt m.v. Support: Kontakt Lene Schrøder på mail bible@herning.dk eller på tlf. 2480 0721 Se illustration næste side


5

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Generelle retningslinier

Abonner på nyheder

Når du er oprettet som bruger kan du tilmelde dig nyheder fra grupper, arrangementer og nyheder på udvalgte centralbiblioteker. Vælg Centralbibliotek (Herning) i drop down menuen. Klik på Herning i yderste venstre side. Bladr nedad på siden og find Følg knappen.

Klik på

og status ændrer sig til

Klik derefter på knappen og du vil få besked både ved nyheder og arrangementer udsendt via Herning.


6

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Generelle retningslinier Tilmeldingsfrist

Tilmelding til kurser og temadage er bindende efter tilmeldingsfristen. Det er dog i nogle tilfælde muligt at overdrage pladsen til en anden, også efter tilmeldingsfristen.

Kursusmateriale

Hvis underviseren tillader det, lægges kursusmateriale ind på arrangementet. Det sker efter at kurset er gennemført. Vær opmærksom på, at arrangementet forsvinder fra forsiden dagen efter det er afholdt, men kan hentes frem under fanen Tidligere arrangementer.

Læg en kommentar

På arrangementer m.v. er det muligt at lægge kommentarer eller starte en debat.

Følg et arrangement

Det er nu muligt at tilmelde sig information, når der kommer indlæg på f.eks. et arrangement. Klik på knappen Følg og status ændrer sig til Følger.


7

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Regionale strategiske indsatsområder 2016 Læring på bibliotek’sk Kompetenceudvikling – en række af initiativer, kurser og temadage for at styrke biblioteksmedarbejdernes didaktiske og pædagogiske kompetencer. Emner herunder er f.eks. Flipped Learning, Co-operative Learning samt en gentagelse af forløbet Sæt spot på kompetencerne, som blev afholdt i efteråret 2015.

Danmark læser Undersøgelser viser at mere end 40% af befolkningen aldrig eller sjældent læser skønlitteratur. Daværende Kulturminister Marianne Jelved kickstartede Danmark Læser initiativet i 2013. Hun havde afsat 20 mio. kr. over en 4 årig periode til initiativet. Hun ville have fat i de voksne, der aldrig eller sjældent læser litteratur. Hun opfordrede derfor alle landets kommuner til at deltage i konkurrencen om at blive Danmarks bedste læsekommune. Kommunerne samlede mange lokale kræfter og bød ind med spændende projekter. Herefter udvalgte Kulturministeriet 12 kommuner, som fik støtte til at virkeliggøre deres ideer. Efter en toårig projektperiode blev Randers i 2015 kåret som Danmarks bedste læsekommune. På denne dag vil du blive inspireret af tre udvalgte læsekommuner, heriblandt vinderen, nemlig Randers Biblioteker med ”Nordbyen læser”. De to andre udvalgte læsekommuner er Hillerød og Frederikshavn Bibliotek. Hillerød vil fortælle om en række spændende tiltag i deres læsekommune. Hillerød har i 2015 også fået særlig opmærksomhed på Læsebølgen. Frederikshavn Bibliotek har udviklet en App og har opnået fine resultater med 1937 læste bøger for en særlig målgruppe, nemlig ishockeyspillere. Herning Bibliotekerne blev ikke udvalgt som en af læsekommunerne, men har på trods af dette et spændende projekt, som du vil blive præsenteret for på dagen. Projektet L.Æ.S handler om innovation i folkeskolen. 54 klasser har arbejdet med opgaven: ”Hvordan får du dine forældre til at læse mere?”

Form

Tid og sted 1. marts kl. 9.00 – 16.00 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, 7400 Herning, mødelokale A,B og C, 1. sal

Målgruppe Biblioteksansatte med interesse for emnet.

Oplæg og erfaringsudveksling.

Pris

Tilmelding

500 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 850 kr. for andre.

Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk og senest d. 28. januar 2016.


8

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Regionale strategiske indsatsområder 2016 Læring på bibliotek’sk

Flipped Learning som værktøj i biblioteksundervisning Få kursisten i centrum Flipped Learning er blevet en del af mange underviseres daglige praksis på grundskoler og ungdomsuddannelser. Men Flipped Learning kan også bruges i mange andre sammenhæng, hvor man arbejder med undervisning og kursuspraksis. Når du flipper din undervisning, kommer kursisterne i højere grad i centrum, og muligheden for differentiering øges. Undervisningen kan tage afsæt i et lærerproduceret videooplæg, som kursisterne ser som forberedelse for de aktiviteter, der er planlagt i forhold til emnet. Men videoer kan også bruges aktivt som en del af de aktiviteter, som deltagerne på et kursus arbejder med. Arbejdet med Flipped Learning lægger op til at man arbejder undersøgende og analyserende, men metoden kan også ses som et redskab der kan effektivisere undervisningen ved at skabe aktive læringsprocesser, som stilladseres igennem digitale medier. Anders Schunk, som underviser på kurset, har stor erfaring med Flipped Learning fra sin egen praksis som lærer i grundskolen og har de sidste år lavet mere end 60 kurser om emnet rundt om i hele landet. Kurset er praksisorienteret. Det betyder at du får metoden ind under huden og at du trænes i at omsætte metoden til din egen praksis. Det gælder i forhold til såvel videoproduktion som til tilrettelæggelse af et undervisningsforløb, der tager højde for at arbejde i et flippet undervisningsmiljø.

Form

Teori omkring Flipped Learning og praktiske øvelser med produktion af simple videofilm.

Tilmelding

Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk og senest d. 28. januar 2016.

Tid og sted 3. marts kl. 9.30 – 13.15 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, 7400 Herning, Kørner 1, 1. sal

Målgruppe Biblioteksmedarbejdere, der underviser.

Pris 1100 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 1350 kr. for andre.


9

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Regionale strategiske indsatsområder 2016 Læring på bibliotek’sk

Bliv en stærk samarbejdspartner for folkeskolen Den nye skolereform og biblioteket som medspiller Få viden, inspiration og værktøjerne til at revitalisere eksisterende aktiviteter og til at udvikle nye aktiviteter og undervisningsforløb gennem et to dages kursusforløb. Med den nye skolereform er en ny virkelighed for skolebørn, lærere og forældre startet. En længere og mere varieret skoledag er i gang med at blive implementeret og aktører i lokalsamfundet inviteres indenfor for at bidrage til at børnene kan opleve læring på andre måder og i andre omgivelser. Udvikling af et tættere samarbejde mellem skoler og biblioteker er blevet et fokusområde for mange biblioteker som følge af implementeringen af folkeskolereformen. Derfor tilbyder Herning Bibliotekerne en gentagelse af efteråret 2015’s forløb hvor der også var fokus på skole- og bibliotekssamarbejde.

Indhold Forløbet består af to kursusdage, hvor deltagerne arbejder med at kortlægge og koble de kompetencer, der er på deres bibliotek, med de mål lærerne arbejder med i forhold til elevernes læring. Deltagerne får herigennem værktøjer til at identificere og opdyrke nye samarbejdspartnere på skolerne. Bemærk: For at få det fulde udbytte af forløbet anbefales det at to medarbejdere og gerne flere deltager i de to kursusdage. Deltagerne skal forvente at afsætte tid mellem kursusdagene til at arbejde med opgaver, der stilles i forløbet. Forberedelsestiden i forløbet estimeres til ca. 10 timer.

Form

Afveksling mellem teori og praksis.

Tilmelding

Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk og senest d. 8. februar 2016.

Tid og sted 15. marts kl. 9.00 – 16.00 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, 7400 Herning, mødelokale C, 1. sal

Tid og sted 19. april kl. 9.00 – 16.00 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, 7400 Herning, mødelokale A, 1. sal

Målgruppe Biblioteksmedarbejdere med interesse for skole- og bibliotekssamarbejde.

Pris 700 kr.


10

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Regionale strategiske indsatsområder 2016 Læring på bibliotek’sk

Aktive deltagere? Højt læringsudbytte? Tryg og sjov undervisningssituation? – så prøv Cooperative Learning Få Cooperative Learning under huden Cooperative Learning er en undervisningsmetode, hvor der arbejdes med en lang række forskellige, fastlagte strukturer. En struktur består af fx 5 helt konkrete trin, som deltagerne følger i grupper på 2-4 gruppemedlemmer for at løse en konkret opgave. Der kan være tale om: en faglig eller kreativ opgave, formidling af et stof, at deltagerne skal tilegne sig en bestemt viden eller redskaber m.m. Kodeordene er dialog, samarbejde og høj grad af engagement, fordi alle deltagere er aktive på alle trin – og det er sjovt at arbejde inden for strukturerne. For underviseren er det en tryg og konkret hands on-metode til at sikre læringsudbyttet og styre undervisningssituationen med store eller små hold. Metoden kan bruges til al undervisning uanset genstandsområde – fra informationssøgning til litteraturformidling – og både i formidling til almindelige brugere på biblioteket, elever i skole/bibliotekssamarbejder og interne kurser for kollegaer.

Indhold på dagen: Oplæg om metoden Cooperative Learning og de forskellige strukturer med eksempler fra undervisning på biblioteket i litteraturformidling og informationssøgning. Øvelser med udvalgte Cooperative Learning-strukturer. Kursusdeltagerne får mulighed for at udvikle Cooperative Learning-øvelser, som kan bruges konkret i deres individuelle arbejdsopgaver på biblioteket. Kursusinstruktør: Cecilie Laskie, litteraturformidler, projektleder v. Silkeborg Bibliotekerne, lektor v. Silkeborg Gymnasium og forfatter af undervisningsmateriale v. Gyldendal Uddannelse.

Tid og sted

Form

Oplæg og øvelser. Den enkelte medbringer undervisningseksempel. Medbring også gerne iPad eller PC.

17. marts kl. 8.45 – 16.00. Ankomst 8.45-8.55 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, 7400 Herning, mødelokale A, 1. sal

Tilmelding

Målgruppe

Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk og senest d. 8. februar 2016.

Biblioteksmedarbejdere, der underviser.

Pris 900 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 1250 kr. for andre.


11

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Regionale strategiske indsatsområder 2016 Læring på bibliotek’sk

Træn dine vejlederevner. Instruktionsteknik En-til-en undervisning Instruktionsteknik, sidemandslæring, en-til-en undervisning, medvejledning eller individuel vejledning er alle sammen betegnelser for de teknikker vi skal bruge til at undervise borgeren i den spontant indtrufne vejledningssituation, hvor borgeren har behov for hjælp til selvhjælp. Den individuelle vejledning skal som regel gå tjept og der er ingen tid til øvelser og gentagelser. På dagen vil du bl.a. lære noget om indlæringsteori, noget om kommunikationsteknikker og instruktionsteknikker. Der vil være realistiske øvelser indenfor bl.a. de borgervendte digitale løsninger og du vil igennem øvelserne få både teknik og erfaring til en bedre vejledning.

Indhold på kurset: – Indlæringsteori og om hvordan vi husker og glemmer – Hvad karakteriserer den effektive instruktion? – Instruktion af enkeltpersoner, envejs og tovejs – Kommunikationsteknik, motivation og aktiv lytning – Dilemmaer ved individuel vejledning Du vil blive kastet ud i forskellige instruktionsopgaver, envejs som tovejs og lærer hurtigt at sætte dig i modtagerens sted. Via egne reflektioner og konstruktiv kritik fra den person du instruerer, få du feedback om stærke og svage metodiske punkter og kommunikative fremskridt. Der vil være PCér i undervisningslokalet, men medbring også gerne iPad/ tablet. Kurset består af en enkelt undervisningsdag. Underviseren er Birthe Berger, AKTI-Kommunikation.

Form

Veksling mellem teori og øvelser.

Tilmelding

Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk og senest d. 24. februar 2016.

Tid og sted 6. april eller 7. april kl. 9.00 – 16.00 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, 7400 Herning, Kørner 1, 1. sal

Målgruppe Bibliotekspersonale, der vejleder og instruerer borgerne.

Pris 1700 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 1950 kr. for andre.


12

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Regionale strategiske indsatsområder 2016 Sprogstimulering og stimulering af mindre børns læselyst Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige udvikling, viden om verden, evne til at kommunikere og til selv at læse og skrive. Bibliotekerne skal selvfølgelig også bidrage ind i dette og understøtte børns læselyst. Vi vil i 2016 fokusere på, hvorledes professionelle digitale værktøjer kan være et af værktøjerne. Desuden fokus på vidensdeling og inspiration rettet mod lokaler indsatser. Under indsatsområdet vil der blive udbudt en temadag om Apps til børn og et af emnerne vil have fokus på læsefremmende apps. Et andet tilbud vil være en dag med fokus på indsatser fra Danmark Læser, en national indsats som i praksis blev startet i 2015.

Fra fysisk til digital læsning Lektor Gitte Balling om hvilken betydning for læseoplevelsen det har, når læsning på papir ændres til digital læsning. Citat Gitte Balling om forskningsområdet: ”Senest har jeg arbejdet med læsning i en digital tidsalder og interesserer mig for hvad der sker med læseoplevelsen når læsningen flyttes fra papir til en e-bogslæser. Jeg er aktuelt i gang med et projekt om unges digitale læsning, hvor jeg interviewer unge om deres oplevelse med at læse skønlitteratur på tablets. I forbindelse med digitaliseringen af læsningen er jeg ligeledes involveret i et europæisk Cost Action forskningssamarbejde med titlen EREAD, hvor forskere fra forskellige discipliner sammen skal undersøge konsekvenserne ved digital læsning.”

Et miniforedrag der afholdes d. 13. april kl. 11.30 – 12.30.

Tid og sted

Foredraget optages på video og lægges ud på en lukket YouTube kanal. Det er desuden muligt at deltage fysisk på dagen.

13. april kl. 11.30 – 12.30 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, 7400 Herning, Mødelokale A, 1. sal

Vil du abonnere på den lukkede kanal, så tilmeld dig på linket: http://goo.gl/forms/OFVmGYHvX6 Tilmelding til deltagelse i foredrag afholdt på biblioteket foregår via centralbibliotek.dk og senest d. 6. april 2016.

Målgruppe Bibliotekspersonale med interesse for området.

Pris Gratis


13

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Regionale strategiske indsatsområder 2016

Børne-apps, leg, læs og lær

Sprogstimulering og stimulering af mindre børns læselyst

Inspiration og workshop Børn bruger i stort omfang iPads til spil og leg. Hvor finder bibliotekerne de gode apps, hvad er en god app og hvordan kan bibliotekerne udnytte apps i deres formidling. Du vil få en række inspirerende oplæg og på en workshop få igangsat planlægningen af lokal indsats. På temadagen vil der være oplæg fra en række fagpersoner der vil fortælle om gode børneapps – opdelt i aldersgrupper, apps med fokus på den kreative del, hvordan apps også kan bruges til en styrkelse af barnets læsning samt et oplæg om de digitale redskabers betydning for barnets udvikling.

Indhold på dagen Kristian Langborg-Hansen, App Academy Apps Kristian er bl.a. forfatter til bogen Android Apps til børn og vil fortælle om forskellige gode børne-apps opdelt på aldersgrupperne: 0-3 år, 4-6 år, 7-10 år Lone Adamsen, ITleg.dk. Lone er forfatter til bogen Kreativ leg og læring. Vi hører om hvorledes apps kan bruges til at forældre og børn sammen kreativt kan lege og skabe. Carsten Jessen. Lektor, Ph.d. Center for undervisningsudvikling og digitale medier Digitale redskabers betydning for børns udvikling Linea Bjerrum Nielsen. Om Apps og fremme af børns læsning. Apps er et af værktøjerne til fremme af børns læsning. Linea vil fortælle om sit arbejde med at ud-vikle 3-6 årige børns læsning. Med eksempler fra Lineas arbejder, hvor apps, spil, leg og andet er med til at udvikle børns læse- og skriveudvikling. Linea er sprogvejleder ved PPR i Billund kommune og arbejder med børnegruppen af 3-6 årige. PD som Sprogvejleder med speciale i forandring af pædagogisk praksis og små børns skriftsprogstilegnelse.

Form

De fire oplægsholdere inspirerer på dagen til en workshop, hvor du selv kommer i spil og hvor der arbejdes med etablering af initiativer på eget bibliotek.

Tilmelding

Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk og senest d. 14. januar 2016.

Tid og sted 24. februar kl. 9.30 - 16.00 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, 7400 Herning, mødelokale A og B, 1. sal.

Målgruppe Biblioteksmedarbejdere, der arbejder med børnebiblioteksområdet.

Pris 1300 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 1650 kr. for andre.


14

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Regionale strategiske indsatsområder 2016 Samskabelse – involvering og aktivering af borgere og lokalsamfundet Indsatsområdet udrulles som et casebaseret læringsforløb med fokus på, hvordan biblioteket kan bruge samskabelse som et udviklingsstrategisk greb. Det nære og involverende samarbejde med lokalsamfundets mange interessenter – institutioner, borgere, foreninger m.fl. omkring udviklingen af relevante aktiviteter og tilbud giver adgang til masser af brændstof til den innovative proces og ikke mindst ressourcer, som kan gøre meget mere muligt.

Forløbet undersøger bibliotekets rolle i og muligheder for samskabelse med lokalsamfundets interessenter og giver konkrete værktøjer til at initiere og håndtere samskabelsesprocesser. Som deltager vil man få viden om: – Samskabelse som indgang til en mere meningsfuld velfærd for borgerne – Deltager i samskabelse: blik for værdier og strategisk potentiale, samt håndtering af udfordringer ved dette samarbejdes præmisser – Medarbejder i samskabelse: Redefinering af fagligheden og opmærksomhed på nye kompetencer i forbindelse med samskabelse – Faglighed i samskabelsen: Hvor er det faglige udgangspunkt? Hvilken form for faglighed skal man have som biblioteksansat, når man arbejder samskabende med fx borgere og lokale partnere? – Samskabelse kræver mod, risikovillighed og tålmodighed – hvordan ruster vi os? Omdrejningspunktet for den enkelte deltagers læring i forløbet er en eller flere prøvehandlinger, hvor man afprøver samskabelsesmetoder på nye eller allerede eksisterende arbejdsopgaver i egen organisation. Disse identificeres i samarbejde mellem deltageren, dennes leder og underviseren. Arbejdet med prøvehandlingerne foregår mellem undervisningsdagene og kan involvere andre i organisationen såvel som eksterne samarbejdspartnere.

Om underviseren

Underviseren i forløbet er Nis G. Madsen (f.1975), forfatter, foredragsholder og selvstændig konsulent. Med en fortid som kommunal leder og udviklingskonsulent har Nis et indgående kendskab til kommunernes vilkår og udfordringer. Han har arbejdet inden for kulturområdet som både teaterinstruktør, fortæller og leder og har her høstet mange erfaringer med den samskabende tilgang til udvikling. Erfaringer som han i dag bruger til at give kommuner såvel som private virksomheder inspiration til samskabelse. Senest har han udgivet bogen “Plads til deltagelse - en introduktion til kommunal samskabelse”. Centralbibliotekets udviklingskonsulent vil være tovholder på forløbet. Yderligere information om forløbet annonceres på centralbibliotek.dk, med mulighed for tilmelding med frist den 8. februar.

Tid og sted Undervisningsdage: 7/3, 10/5, 25/8 Desuden tilbydes decentrale vejledningsmøder på casearbejdet i uge 11 og 24 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, 7400 Herning

Målgruppe Biblioteksmedarbejdere med interesse for samskabelsesprocesser.

Pris 9.950 kr. pr. bibliotek (op til 5 deltagere). Hertil kommer forplejning på 750 kr. pr. deltager.


15

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Andre regionale indsatsområder

Danskernes Digitale Bibliotek Danskernes Digitale Bibliotek er igen i 2016 et indsatsområde for Centralbiblioteket, men på en anden måde end de forgangne år. Indsatser på området har tidligere været at højne vidensniveau omkring DDB, at skabe dialog og debat mellem regionens biblioteker og DDB sekretariatet og centrale aktører om bl.a. strategiske og økonomisk aspekter via temadage og nyhedsbreve mv. Centralbiblioteket har også ageret som support på DDB CMS’et mv., samt arrangeret kurser i DDB CMS’et og bidraget i det nye Ambassadørkorps mv. I 2016 vil centralbiblioteket primært søge at blive og fungere som rollemodel i forhold til en DDB hjemmeside - og altså vise hvordan man på bedste vis kan udnytte det fælles CMS og de fælles e-ressourcer eller netbiblioteks tjenester der p.t. er til rådighed. Forhåbentlig til inspiration og glæde - men ikke mindst efterfølgelse for regionens biblioteker. Der vil blive arrangeret netværksdage, seminar samt løbende formidlet nyheder på Herning Centralbiblioteks facebookgruppe.

Det nye bibliotekssystem Det nye bibliotekssystem vil være en realitet og implementeret på de fleste af regionens biblioteker i løbet af 2016. Herning Bibliotekerne vil være generator for etablering af netværk og supplere eksisterende aftaler omkring kompetenceudvikling. Netværket vil understøtte bibliotekernes arbejde med implementeringen af det nye bibliotekssystem, både med sparring og information om status og udvikling af systemet. Netværket arbejder med en fleksibel ramme mht. deltagere, temaer og frekvens af møder i forhold til bibliotekernes behov. Herning bibliotekerne vil undersøge behovene for yderligere kompetenceudvikling i forhold til det nye bibliotekssystem og tilbyde relevante kurser.


16

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Øvrige kompetenceudviklingstilbud TEMADAG ”Bibliotekerne i City – City i bibliotekerne” Mange danske biblioteker er placeret i city som placemaker, der skal bidrage til liv i bykernen, men hvordan formår biblioteket at udnytte placeringen til at danne nye partnerskaber, anvende nye kanaler og gentænke sin markedsføringsstrategi? Biblioteket skal ikke fastholde sig i rollen som ”traditionelt bibliotek”, der spiller sammen med ”traditionelle legekammerater”, men spille aktivt sammen med den største gruppe naboer i byen, butikkerne og herigennem få kontakt til en stor, potentiel målgruppe, der ikke kender bibliotekets tilbud, men kan udnytte disse for at kvalificere besøget i city. Hvordan skaber man en transzone, der i fysisk og overført betydning opbløder grænsen mellem byrummet og biblioteket? Hvordan skabes en sammenhængende city oplevelse, der giver værdi for den enkelte bruger – og samtidig øger brugen og salget i henholdsvis biblioteker og butikker i city? Herning og Kolding bibliotek samt cityforeninger har arbejdet med ovenstående under projekt titlen ’Biblioteket i city’ i 2015. På temadagen vil der blive fremlagt resultater og erfaringer ift. de formidlings og markedsføringstiltag der er afprøvet i samarbejde med butikkerne i hhv. Kolding og Herning. En dag med god inspiration til andre biblioteker og cityforeninger mv. Find hele dagens program inde på centralbibliotek.dk Dagen byder bl.a. på disse oplæg: Oplæg med PEJ gruppen - Set ud fra tendenser omkring forbrugernes adfærds mønstre, hvilke fælles udfordringer har bibliotekerne og detailhandlen. Hvordan og hvorfor bør vi arbejde sammen om at løse udfordringerne? Oplæg med Henrik Jochumsen, Lektor, ved Det Informationsvidenskabelige Akademi , Københavns Universitet. Med udgangspunkt i danske og internationale eksempler vil Henrik Jochumsen belyse bibliotekets rolle i byudviklingen, og hvilken betydning partnerskaber kan have for både byudvikling og biblioteksudvikling” Oplæg med Dorte Bjerre fra Synergii. Hvordan kan man sammen kan løfte byen via et kommunalt- kommercielt partnerskab/ samarbejde. Hvilke udfordringer kan der være og hvordan kan man angribe dem? Læs mere om Dorte Bjerre og Synergi her

Tilmelding

Via centralbibliotek.dk senest den 11. januar 2016.

Tid og sted 21.1.2016 - Kl.10.15 –15.00 Herning Bibliotek, Østergade 8, 7400 Herning

Målgruppe Biblioteksmedarbejdere, især inden for aktivitets og eventplanlægning, cityforeninger og citychefer.

Pris 750 kr. incl. forplejning og pixibog.


17

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Øvrige kompetenceudviklingstilbud

Workshop om undervisning i Digital dannelse Undervisningsforløbet omhandler digital adfærd, digitale fodspor og netetik. De traditionelle informationskanaler som f.eks. aviser flyttes i stigende grad over i digitale medier, ligesom de sociale medier hele tiden udvider omfanget af vores daglige digitale forbrug og interaktion. At begå sig på sociale medier er en kompetence alle har brug for at udvikle og målet med dette undervisningsforløb er, at udvikle borgernes kompetencer til at navigere i den komplekse og foranderlige digitale verden.

Faglige tematikker Undervisningsmaterialets faglige tematikker kan sammensættes som en helhed eller bruges som individuelle undervisningsforløb. Tematikkerne er: – Digitale fodspor – Adfærd på nettet – Netetik

Undervisningsmaterialet – Materialet består af: – Tre online prezi-præsentationer – Vejledning til undervisere – Drejebog – Introduktion til de intereaktive undervisningsredskaber Temadagen afholdes på alle 6 centralbiblioteker på følgende datoer: 26. januar i Aalborg, 27. januar i Herning, 28. januar i Odense, 1. marts i Roskilde, 2. marts i Gentofte, 9. marts i Vejle

Underviser

Stine Vinther, Center for Digital Dannelse

Form

For at underviseren kan inddrage deltagerne i undervisningen, arbejdes der blandt andet med interaktiv undervisning, hvor deltagerne kan bidrage til undervisningen gennem digitale devices.

Tilmelding

Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest onsdag d. 18. januar 2016.

Tid og sted 27. januar kl. 9.30 – 15.00 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, 7400 Herning, Kørner1. 1. sal

Målgruppe Undervisere af unge og voksne.

Pris 350 kr.


18

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Øvrige kompetenceudviklingstilbud

Få styr på InDesign Lær at lave flotte plakater, magasiner og brochurer på to dage Er du nybegynder eller let-øvet i InDesign og ønsker at styrke dine kvalifikationer, så har du i dette to-dages kursus en god mulighed for at arbejde mere effektivt efter endt kursus. I InDesign kan du udarbejde brochuremateriale, plakater, små magasiner og meget mere. Få styr på værktøjet ved at arbejde hands-on undervejs på dagene, hvor der veksles mellem teori og hands-on. Du vil komme igennem både grundlæggende og mere avancerede værktøjer. For at kunne deltage i kurset skal du selv medbringe PC med installeret InDesign.

Underviser

Gert Laursen, Aros Kurser

Form

Blanding af teori og workshop. Før kursusstart vil du få tilsendt spørgeskema, således at kurset tilpasses målgruppen så tæt som muligt.

Tilmelding

Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest onsdag d. 14. januar 2016.

Tid og sted 28. og 29. Januar kl. 8.30 - 16.00 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, 7400 Herning, Kørner 1, 1. sal

Målgruppe Personale, der arbejder eller skal arbejde med InDesign.

Pris 1400 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 1750 kr. for andre.


19

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Øvrige kompetenceudviklingstilbud

Det gode arrangement og professionelle event I Odense blomstrer magien hvert år i efterårsferien, når biblioteket afholder den årlige Harry Potter festival. Gennem mere end ti år er festivalen vokset fra børnestørrelse til en fuldmoden voksen eventyrfestival som trækker tråde over bygrænsen. Med Harry Potter festivalen i baghovedet, og som det gode eksempel, kigger vi på det professionelle biblioteksarrangement. Hvilke partnerskaber skal vi indgå, skal et arrangement altid foregå på biblioteket, er der en frivillig?, hvordan finansier vi vores drømme og hvilke kanaler kan vi bruge til at få vores gode budskaber markedsført, er det f.eks. en god ide med en biblioteksklub? Og hvordan kan vi forstørre et arrangement til en større event og dermed blive en mere aktiv kulturel aktør i byen.

Dit udbytte Gennem oplæg, fokus på gode eksempler, erfaringsudveksling og arbejde med egne projekter vil du blive rustet til mere strukturerede og professionelle events på dit bibliotek. Deltagerne skal være indstillet på at arbejde aktivt med stoffet, bl.a. med afsæt i egne arrangementer.

Indhold - Hvorfor og hvordan laver vi det gode biblioteksarrangement? - Hvordan gør vi arrangementerne gode og vedkommende? - Hvordan finder vi gode samarbejdspartnere? - Hvordan bruger vi frivillige til vores arrangementer? - Markedsføring og finansiering - Fra arrangement til event

Undervisere:

Michael Linde Larsen, Odense Centralbibliotek Søren Dahl Mortensen, Odense Centralbibliotek

Form

Kurset består af oplæg, øvelser, erfaringsudveksling og arbejde med egne projekter.

Tilmelding

Tilmelding sker via Centralbibliotek.dk og sidste tilmeldingsfrist er d. 28. januar.

Tid og sted 8. marts kl. 8.30 – 16.00 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, 7400 Herning, Kørner1. 1. sal

Målgruppe Biblioteksansatte med interesse for emnet

Pris 500 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 850 kr. for andre.


20

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Øvrige kompetenceudviklingstilbud

Ledelsescafé: Ressourceoptimering og udlicitering Velkommen til ledelsescafé! I forlængelse af arbejdet i ”Det store regnestykke” i efteråret 2015, hvor deltagerne har undersøgt tidsforbruget i egen organisation med henblik på at optimere og flytte ressourcer til strategisk prioriterede udviklingsområder, sætter vi med denne ledelsescafé fokus på ressource- og procesoptimering samt udlicitering af funktioner og opgaver. Vi tager udgangspunkt i det konkrete arbejde, der foregår på Herning Bibliotekerne med at trimme arbejdsgange og arbejdsprocesser inden for følgende områder: – Bemanding – Kassation – Fjernlån – Materialevalg – Indkøb og klargøring – Møder og arbejdsgange – Pauser Interesserede deltagere opfordres til at byde ind med andre emner eller arbejdsområder, som kan være interessante at kigge på i arbejdet med at finde og frigøre ressourcer i organisationen. Dette meldes gerne ind på forhånd til udviklingskonsulent Lone Engel Westphall på biblwe@herning.dk Desuden vil dagen sætte spot på muligheder og potentialer ved udlicitering af udvalgte arbejdsområder/-opgaver samt udarbejdelsen af nye forretningsmodeller for tilbud og services.

Form og målgruppe

Dagen vil bestå af interaktive inspirationsoplæg ved vicebibliotekschef Birte Bornæs, som optakt til debat og erfaringsudveksling deltagerne imellem. Der opfordres til deltagelse af ledere såvel som medarbejdere, da vi ønsker en drøftelse af emnerne både på et organisatorisk og ledelsesmæssigt niveau såvel som hvordan man i praksis kan løse opgaverne smartere og mere effektivt. Dagen afsluttes med frokost og uformel networking.

Tilmelding

Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest mandag den 1. februar.

Tid og sted 9. marts kl. 9.00 - 13.00 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, 7400 Herning, mødelokale A, 1. sal

Målgruppe Medarbejdere såvel som ledere ved bibliotekerne i CB-område Midtjylland.

Pris 250 kr. til dækning af forplejning.


21

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Øvrige kompetenceudviklingstilbud

Klummeskrivning Få gang i skriveriet Klummeskrivning er en praksis som flere biblioteker benytter sig af, for på den måde at promovere deres bibliotekstilbud. Men hvor går grænsen mellem det professionelle, det personlige og det private? Denne kursusdag er rettet mod dig der skriver klummer eller gerne vil inspireres af andre til selv at komme igang. Du vil få teoretisk indgang til emnet og desuden blive inspireret til valg af eget klumme-indhold. Eventmager Brian Bruhn, Herning Bibliotekerne vil indlede dagen med oplæg om klummeskriveri som praksis. Brian er uddannet journalist og henter blandt andet herfra sin erfaring med klumme-skrivning. Desuden vil der på dagen blive præsenteret klummekoncepter fra et eller to bibliotekers øvede klumme-skribenter. Hver deltager medtager en klumme eller hvis du er nybegynder en plan for en klumme-række. Dagen bliver således en workshop med et teoretisk afsæt og efterfølgende mulighed for udveksling af erfaringer.

Emner på dagen: – Hvad er en klumme? – Rollen som dit biblioteks klummeskribent – Din personlige stil – Hvem henvender vi os til og hvorfor? – Praktik omkring klummeskrivningen

Form

Oplæg afvekslende med praksis.

Tilmelding

Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest mandag den 9. februar.

Tid og sted 10. marts kl. 9.30 - 16.00 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, 7400 Herning, mødelokale A ,B, 1. sal

Målgruppe Nuværende og kommende klummeskribenter.

Pris 350 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 700 kr. for andre.


22

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Øvrige kompetenceudviklingstilbud

Projektlederkursus på 5 dage Et fem dages kursusforløb med grundlæggende værktøjer i projektledelse. Underviser Torben Larsen Nielsen, Herningsholms Erhvervsskole er den gennemgående underviser på forløbet. Torben har mange års erfaring som underviser på projektlederkurser målrettet erhvervslivet og vi har i samarbejde skærpet kurset, så det retter sig mod biblioteksbranchen. Har du et projekt du er eller skal i gang med er det fint, men har du ikke et sådan vil der stadig være mulighed for deltagelse i projektlederkurset.

Indhold (delvis): – Introduktion til projektledelsesarbejde – Projektformulering – Projektorganisation – Projektopstart – Dokumentation – Milepæle – Gantt kort – Projektøkonomi – Projektleder- og projektdeltagerrolle – Konflikter og konflikthåndtering – Projektafslutning, Projektevaluering – Individuel og organisatorisk læring

Kursusdage: Mandag Mandag Tirsdag Mandag Mandag

d.11. april d. 2. maj d. 3. maj d. 23. maj d. 13. juni

Møderum 2 U1 og U2 U1 og U2 Møderum 2 Møderum 2

Form

Vekslen mellem teori og praksis.

Tilmelding

Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest mandag den 9. februar.

Tid og sted 1. gang d. 11.4 - kl. 8.30 – 16.00 Dokk1. Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

Målgruppe Bibliotekspersonale, der er igang med et projekt eller skal starte op som projektleder.

Pris 5300 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 5650 kr. for andre. I prisen er inkluderet kursusmaterialer og forplejning.


23

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Øvrige kompetenceudviklingstilbud

Få styr på brugerens behov Dialogværktøjer Er du i tvivl om du får snakket dig nok ind på hvad brugeren egentlig har brug for? Fik låneren det rette i den rette mængde. Var din hjælp det, der blev efterspurgt?

På dette kursus vil du få: – En bedre forståelse for anvendelsen af referenceinterviewet/bruger-bibliotekardialogen, som ligger til grund for besvarelsen af spørgsmål og dermed tilfredsstille informationsbehov. – Et bedre kendskab til baggrunden for at gennemføre referenceinterviewet. – Kenskab til de forskellige trin i referenceinterviewet. – Mulighed for at arbejde med referenceinterviewet i praksis. Derigennem vil du lære anvendelsen af en række spørgsmålstyper og konkrete spørgsmål, som kan bruges ved afdækningen af informationsbehovet.

Indhold Underviseren vil præsentere – Baggrunden for en bruger- og serviceorienteret tilgang til besvarelse af informationsbehov. – Retningslinjer for gennemførelse af referenceinterviewet. – Teknikker til afdækning af forskellige typer af informationsbehov. – Det personlige referenceinterview versus referenceinterview via andre medier (mail, chat, telefon). Underviser Associate professor Bo Gernes Nielsen, IVA

Form

Scenarier med eksempler på informationsbehov vil blive præsenteret og diskuteret. Rollespil vil blive anvendt til forståelse af spørge-/interviewteknikker. Deltagerne vil medvirke i diskussion og refleksion over anvendelsen af forskellige spørge-/interviewteknikker i relation til konkrete informationsbehov. Underviseroplæg, diskussion, rollespil, refleksion og deltagelse.

Tilmelding

Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest d. 4. april.

Tid og sted 19. maj kl. 9.30 - 16.00 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, 7400 Herning, mødelokale A ,B, 1. sal

Målgruppe Personale, der vejleder brugere.

Pris 350 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 700 kr. for andre.


24

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Biblioteksledermøder 2016

26. januar 2016 på Dokk1

Dette er årets første biblioteksledermøde i CB-område Midtjylland for bibliotekschefer og -ledere, hvor vi vil tage hul på årets store regionale, strategiske indsatsområde ”Læring på bibliotek’sk”. Sammen vil vi tage de strategiske briller på og se på mulighederne for i endnu højere grad at sætte biblioteket på den kommunale dagsorden, når det gælder indsatsen omkring borgernes digitale kompetencer og læring. Dette set i lyset af de lokale kommunale forhold, eksisterende samarbejdsflader og fremtidige muligheder, ønsker og behov for biblioteket, borgerne og de kommunale samarbejdspartnere. Yderligere information og program følger på centralbibliotek.dk

26. april 2016 på Holstebro Bibliotek

April måned byder på endnu et biblioteksledermøde for regionens bibliotekschefer og -ledere. På dette møde sætter vi den digitale overbygning på dagsordene og diskuterer i fællesskab form og indhold for fremtidens digitale overbygning. Yderligere information og program følger på centralbibliotek.dk

22. september til 23. september 2016 på Herning Bibliotekerne

Efteråret er over os, og vanen tro vil Herning Bibliotekerne gerne invitere til 12-12 møde, hvor du har mulighed for at mødes og udveksle nyt med dine chef- og lederkollegaer fra bibliotekerne i regionen. Mødets tema vil blive annonceret på centralbibliotek.dk ligesom yderligere information og program for mødet. Der er allerede nu åbent for tilmelding til alle biblioteksledermøder i 2016.


25

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Upcoming

LærAmok forår 2016

I efterårets forløb har 9 biblioteker gennemført et fælles LærAmok forløb. Hvem skal være med i forårets forløb? Indhold for forårets forløb annonceres senere.

Temadag om licenser

Gentofte afholder temadag i Vejle d. 5. april. Dagen vil være en blanding af produktpræsentationer og faglige temaer.

Lær at håndtere vanskelige borgere

Et miniforløb om kommunikationsværktøjer, når det kniber.

Biblioteket rykker ud! – biblioteksbetjening i landdistrikterne

Forår 2016: Opsamling og videndeling fra et regionalt strategisk indsatsområde 2015 Denne dag har til formål at samle op på det arbejde, der er foregået i det regionale strategiske indsatsområde ”Landdistrikter og borgerinddragelse” hen over 2015. Forløbet har rummet en workshopdag med fokus på strategiudvikling og udveksling af visioner om en styrket biblioteksindsats i yderområderne fx via de digitale tilbud samt et idéudviklingsforløb ”Biblioteket rykker ud!”, hvor der er arbejdet segmentbaseret med at omdanne strategiske indsatsområder til konkrete handlinger og nye koncepter for biblioteksydelser/services. På dagen vil deltagerne i idéudviklingsforløbet ”Biblioteket rykker ud!” præsentere deres koncepter, markedsføringstiltag samt gøre status på udrulningsarbejdet, der er foregået fra oktober 2015 til nu med fokus på resultater og erfaringer. Der vil være mulighed for viden- og erfaringsudveksling deltagerne imellem, således at viden i indsatsområdet gøres tilgængeligt for andre interesserede.


26

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

Kalenderoversigt Forår 2016

Dato

Emne

Sted

21. januar 26. januar 27.januar 28. januar 29. januar 24. februar 1. marts 3. marts

Biblioteket i city Biblioteksledermøde Workshop om undervisning i Digital Dannelse Få styr på InDesign Få Styr på InDesign Børne-apps, leg, læs og lær Danmark Læser Flipped Learning som værktøj biblioteksundervisning Samskabelse – involvering og aktivering af borgere og lokalsamfundet Det gode arrangement og professionelle event Ledelsescafé – ressourceoptimering vha. LEAN og udlicitering Klummeskrivning Bliv en stærk samarbejdspartner for folkeskolen Aktive deltagere? Højt læringsudbytte? Tryg og sjov undervisningssituation Træn dine vejlederevner. Instruktionsteknik Træn dine vejlederevner. Instruktionsteknik Projektlederkursus. Modul 1. Fra fysisk til digital læsning. Bliv en stærk samarbejdspartner for folkeskolen Biblioteksledermøde Projektlederkursus. Modul 2 Få styr på brugernes behov Projektlederkursus. Modul 3 Prokektlederkursus. Modul 4 12-12 biblioteksledermøde

Herning Aarhus Herning Herning Herning Herning Herning Herning

7. marts, 10. maj, 25. august 8. marts 9. marts 10. marts 15. marts 17. marts 6. april 7. april 11. april 13. april 19. april 26. april 2. og 3. maj 19. maj 23. maj 13. juni 22. og 23. september

Herning Herning Herning Herning Herning Herning Herning Herning Aarhus Herning Herning Holstebro Aarhus Herning Aarhus Aarhus Herning


27

Kompetenceudvikling CB-område Midtjylland foråret 2016

facebook

Dit centralbibliotek på facebook Bliv medlem af gruppen CB-region Midtjylland og del din dagligdag på biblioteket med os. Sådan gør du: Gå på facebook og søg ”CB-region Midtjylland”. Herefter vælges + bliv medlem af gruppen. Vi godkender din anmodning så hurtigt som muligt. Har du spørgsmål, kontakt Lise Nørskov-Thomsen på biblth@herning.dk eller 21667145.


28

Kompetenceudvikling CB-omr책de Midtjylland for책ret 2016


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.