1
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Kompetenceudvikling for bibliotekerne i Region Midtjylland Program for foråret 2017
3
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Velkommen til Herning Bibliotekernes katalog for kompetenceudvikling foråret 2017 I kataloget vil du finde en række kurser, temadage, workshops og konferencer, som er arrangeret og afholdes af Herning Bibliotekerne. Kataloget er opdelt efter indsatsområderne samt efterfølgende ad-hoc kurser og temadage, sammensat af både regionale ønsker og centralbiblioteks forslag. På Herning Bibliotekerne har vi i 2016 arbejdet med biblioteket som et digitalt bibliotek. Det har været en stor indsats og i 2017 vil Herning Bibliotekernes digitale bibliotek blive virkelighed og arbejdet omkring tilblivelse og resultat præsenteres på en konference i maj måned. Vi har allieret os med UKON om et miniforløb for teamledere/teamkoordinatorer og deres respektive ledere. På kurset vil samarbejdet mellem forskellige ledelsesniveauer blive behandlet og der bliver arbejdet med individuelle grupper. I kataloget vil der være en række tilbud, der afvikles via webinar eller som en kombination af webinar og fællesmøde, men også traditionelle kurser vil være repræsenteret. I 2017 vil centralbibliotekernes samarbejdsprojekt Kompetence på distance resultere i et bredt udbud af digitale tilbud. Tilbuddene vil dukke op løbende, men ikke være med i dette katalog. Vær derfor også opmærksom på de tilbud, der kommer via centralbibliotek.dk.
Herning Bibliotekerne har i flere år fokuseret på e-læring knyttet til licenser og fra 2015 også på små film kaldet ”Lones licenser”. Det knytter vi nu sammen og tilbyder valgfrie ”licenspakker”. Kig programmet igennem og se de mange forskelligartede tilbud. Kun få er nævnt her i indledningen. Så endnu engang Velkommen og God Læselyst.
4
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Indhold Kompetenceudvikling for bibliotekerne i Region Midtjylland.................................................................................................1 Generelle retningslinjer..........................................................................................................................................................................4 Tilmelding:....................................................................................................................................................................................................4 Ny bruger:................................................................................................................................................................................................4 Tilmeldingsfrist:....................................................................................................................................................................................5 Kursusmateriale:..................................................................................................................................................................................5 Følg et arrangement:..........................................................................................................................................................................5 Biblioteket som kulturelt samlingspunkt.........................................................................................................................................6 Styrk din kommunikation med stemmens kraft - Stemmetræning................................................................................7 Kulturformidling – skriftlig og mundtlig......................................................................................................................................8 Den gode vært......................................................................................................................................................................................9 Grafisk facilitering – fælles forståelse med symboltegninger.......................................................................................10 Læring på bibliotek´sk.........................................................................................................................................................................11 Webinar: Digital dannelse - de tre digitale nøglekompetencer....................................................................................12 Webinar: Digitale Fodspor – tag sikre skridt!........................................................................................................................13 Webinar: Hør om nationale kortlægninger af erfaringer med åben skole!.............................................................14 Viborgs teknologiske eksperimentarium TestLab..............................................................................................................15 Bliv Shared Reading læsegruppeleder....................................................................................................................................16 Det digitale område...............................................................................................................................................................................17 Spørgetime FBS.................................................................................................................................................................................18 Øvrige kompetenceudviklingstilbud..............................................................................................................................................19 Webtrends – webstatistik for biblioteker...............................................................................................................................19 Kompetenceudviklingsforløb for nyansatte akademikere..............................................................................................20 Trin for trin-guide til spredning af innovation........................................................................................................................21 Webben – hvor finder vi de gode søgemaskiner og databaser?.................................................................................22 Afdelingsleder, teamleder og teamkoordinator – hvordan skaber I kurs, koordinering og commitment?.................................................................................................23 Hernings digitale bibliotek............................................................................................................................................................24 Webinarer: Bliv en del af et fagligt netværk eller grib chancen for at få inspiration!...........................................25 Præsentation af netværket for bibliotekets digitale tilbud..............................................................................................25 Præsentation af netværket for servicedesign......................................................................................................................25 Præsentation af netværket for litteraturformidlere............................................................................................................25 Præsentation af netværket for sprogstimulering af de 0-6 årige.................................................................................25 Præsentation af mellemledernetværket i Region Midt-Vest..........................................................................................25 PICTH & MATCH Idé- og projektudviklingsworkshop........................................................................................................26 Netværksdag 2017 - Det værdifulde og stærke netværk...............................................................................................28 Biblioteksledermøde 2017................................................................................................................................................................29 26. januar 2017 på Silkeborg Medborgerhus.......................................................................................................................29 27. april 2017.....................................................................................................................................................................................29 21. september til 22. september 2017 på Herning Bibliotekerne...............................................................................29 Service, eksponering og brand – et tilbud til bibliotekerne i CB-region Midtjylland..................................................30 Lones licenser og LærAmok samarbejder..................................................................................................................................32 Upcoming..................................................................................................................................................................................................33 LærAmok forår 2017......................................................................................................................................................................33 Studietur til Toronto, Canada 15. maj – 21. maj 2017.......................................................................................................33 Digitalt Landsmøde..........................................................................................................................................................................33 Temadag om Licenser, 17. maj 2017. Sted: Vejle Bibliotek............................................................................................33 Kalenderoversigt....................................................................................................................................................................................34
5
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Generelle retningslinjer Tilmelding Al tilmelding sker via www.centralbibliotek.dk under det enkelte arrangement.
For en hurtig sortering, vælg da Herning i drop down menuen. Klik derefter på Arrangementer Den der tilmelder sig skal have en personlig profil. Man skal endvidere være logget ind, før tilmelding. Hvis der skal lægges bemærkninger ind til en tilmelding skal det ske FØR du klikker på feltet TILMELD.
Ny bruger Klik på knappen Ny bruger i øverste højre hjørne. Du får nu et billede med mulighed for indtastning af dine oplysninger. De oplysninger du har indtastet bruges i forbindelse med mails til dig, med udtræk til deltagerlister, fakturering samt telefonisk kontakt m.v.
6
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Support Kontakt Lene Schrøder på mail bible@herning.dk eller på tlf. 2480 0721
Tilmeldingsfrist Tilmelding til kurser og temadage er bindende efter tilmeldingsfristen. Det er dog i nogle tilfælde muligt at overdrage pladsen til en anden, også efter tilmeldingsfristen. Man kan ikke framelde sig et kursus selv. Henvendelse ved evt. framelding kan ske til det aktuelle arrangements kontaktperson.
Kursusmateriale Hvis underviseren tillader det, lægges kursusmateriale ind på arrangementet. Det sker efter at kurset er gennemført. Vær opmærksom på, at arrangementet forsvinder fra forsiden dagen efter det er afholdt, men kan hentes frem under fanen Tidligere arrangementer.
Følg et arrangement Det er muligt at tilmelde sig information, når der kommer indlæg på f.eks. et arrangement. Klik på knappen Følg og status ændrer sig til Følger.
7
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Årets store regionale indsatsområde:
Biblioteket som kulturelt samlingspunkt Biblioteker og sundhed - Et matchmaking projekt •
Koblingen mellem kultur og sundhed oplever stigende interesse i disse år. Med dette projekt styrkes folkebibliotekernes position som kvalificerede aktører indenfor feltet. Dette gøres dels ved at indsamle bibliotekernes eksisterende viden og erfaringer fra lokale projekter og videregive disse i systematiseret form gennem netværk, mentorordning og konference. Dels ved at udvikle et frivilligkoncept som sikrer, at de ofte meget ressourcetunge indsatser kan udbredes og blive bæredygtige i drift.
Open Library 2.0 •
Formålet med Open Library 2.0 er at give bibliotekerne viden, kompetencer og erfaringer til at bringe det åbne bibliotekstilbud videre i omstillingen til fremtidens sammenskabte bibliotek (Bibliotek 3.0)En biblioteksmodel, hvor servicefunktionen i det åbne bibliotek, med øget tilgængelighed og selvbetjening muliggjort af teknologi, skal bruges til at gentænke og levendegøre bibliotekets formidlingspraksis og interaktion med lokalsamfundets aktører. En gentænkning i netværksøkonomien med samskabelse som omdrejningspunkt. En bevægelse fra at være bibliotek, der servicerer brugere via offentlige ressourcer, til et bibliotek, der er et aktivt og inkluderende fællesskab med borgere og som samtidig skaber muligheder i et ligeværdigt forhold med civilsamfundets ressourcer i spil.
Kompetenceudvikling • •
Eventmager forløb: Der udbydes et eventmager forløb, hvor der tages udgangspunkt i deltagernes egne cases. Herudover udbydes der en række initiativer, kurser og temadage, der giver kompetencer og værktøjer i udviklingen af bibliotekerne som kulturelle samlingspunkter. Følg med på centralbibliotek.dk
8
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Biblioteket som kulturelt samlingspunkt
Styrk din kommunikation med stemmens kraft - Stemmetræning
Præsentationsteknik består af mange delelementer og måske har du allerede trænet performingen af din tekst, din stemmeføring, dit kropssprog og udstråling. Men på dette kursus vil der blive fokuseret alene på stemmen. Stemmen har en stor betydning for, hvordan dit publikum opfatter dig. Nogle taler uden modulation, nogle for lavt, andre for højt, nogle for hurtigt, nogle er for nervøse, nogle har problemer med diktionen etc. Du vil gennemgå øvelser med vejrtrækning, afspænding, opspænding, tempo, tonalitet m.m. Så forbered dig på et intensivt kursus, hvor der skal arbejdes med kroppen for at komme bedst i mål med dit budskab. På kurset får du: • Indsigt i hvor meget din stemme rummer, når du lærer at bruge den rigtigt • Viden om hvordan din stemme hjælper dig med at få dine budskaber igennem • Læring i hvordan du bruger hele din stemmes register • Læring i hvordan du skaber rum med stemmen • Indsigt i hvordan stemmen helt konkret virker • Redskaberne til at bruge din vejrtrækning korrekt • Afspændingsøvelser der får din tunge på gled • Evnen til at bruge stemmen så du virkelig bliver hørt
Form Teori og øvelser
Om oplægsholderen Dya Josefine Hauch er uddannet skuespiller og har en master i pædagogik. Dya har i mange år trænet medarbejdere, ledere og topchefer i både danske og udenlandske virksomheder.
Tilmelding Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest den 16. februar
Tid og sted 2. marts 2017 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, Lokale C, 1. sal
Målgruppe Biblioteksansatte der underviser, holder oplæg, arrangementer eller anden præsentation. Maks. plads til 10 på kurset
Pris 2700 kr
9
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Biblioteket som kulturelt samlingspunkt
Kulturformidling
– skriftlig og mundtlig Får du dit budskab klart og tydeligt igennem, når du kommunikerer på skrift eller holder et oplæg? DR’s Henrik Engelbrecht giver dig redskaber, så du får mere gennemslagskraft. Er du på opgaven både at skulle skrive tekster og samtidig være en af dem der holder oplæg for publikum og vil du gerne have genopfrisket eller indøvet gode kundskaber til dette? Efter kurset vil du have gennemprøvet en række teknikker, som du vil kunne trække på fremover. Et to-dages kursus i kulturformidling, hvor der fokuseres både på at kunne formulere sig skriftligt og at kunne fremlægge det for en gruppe. Intensivt kursus med masser af øvelse i både at skrive tekster og med videooptagelser, hvor der gives feedback på din præsentation. I en lille gruppe på ca. 10 personer får du grundlæggende teori i at skrive gode tekster til jeres kulturelle tiltag, hvad enten dette er tekster til pressemeddelelser, hjemmesiden, udstillinger eller diverse arrangementer. Der er intensiv træning i tekstforfatning og vejledende gennemgang af teksterne. Der sættes en hel dag af til dette. På dag to er der grundlæggende teori i forhold til mundtlig formidling – herunder fokus på indhold, form og virkemidler. Du kommer efterfølgende selv i ilden med et mundtligt oplæg, der optages på video, så I får et værktøj til at kunne se og evaluere oplæggene. Underviser på kurset er Henrik Engelbrecht, foredragsholder og programvært hos DR. Henrik Engelbrecht har erfaring som formidler fra sit arbejde hos DR, Det Kgl. Teater og Tivoli og har blandt andet holdt kurser på Danmarks Journalisthøjskoles Efteruddannelse
Form Teori og praktiske øvelser.
Tilmelding Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest den 28. marts
Tid og sted 8. og 9. maj 2017 Horsens Bibliotek, Tobaksgården 12
Målgruppe Bibliotekspersonale der allerede arbejder med kulturformidling eller skal i gang med opgaven. Maks. plads til 11 deltagere
Pris 1700 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 1950 kr. for andre
10
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Biblioteket som kulturelt samlingspunkt
Den gode vært Gæsterne føler sig vel modtaget og godt tilpas. Lokalet er indrettet med øje for arrangementets karakter og den gode atmosfære spreder sig mellem gæsterne. Det gode værtskab handler om facilitering, om samarbejde og om at sætter gæsterne i centrum. Det skal sikre de bedste oplevelser for gæsterne, så de vender tilbage. Som vært er din fornemste opgave at skabe rammerne for en god proces og at gøre det nemt at være gæst. Du skal være en synlig vært under hele arrangementet, uden dog at løbe med al opmærksomheden.
Indhold Træd i karakter – uden at træde på andre Før arrangementet – når den gode oplevelser starter helt ude på parkeringspladsen En stærk åbning – sæt scenen Sæt rammerne for processen, herunder forventningsafstemning med evt. eksterne foredragsholdere såvel som publikum Pauser – gør smalltalk og network nemmere for gæsterne Scenografi – skab rum og stemning som støtter processen Deltagerinvolvering/dialogteknik Tilbage på sporet – hvis I er kommet skævt fra start Håndtering af ”nej-sigere” og mismatchere En god afslutning – skab appetit på mere
Form Teori og øvelser
Tilmelding Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest d. 8. februar
Tid og sted 22. marts 2017 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, Lokale C, 1. sal
Målgruppe Dig der har opgaver som vært ved arrangementer eller workshops
Pris 1250 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 1600 kr. for andre
11
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Biblioteket som kulturelt samlingspunkt
Grafisk facilitering
– fælles forståelse med symboltegninger Skab spændende møder og større engagement til næste projekt eller møde ved at bruge grafisk facilitering og symboltegning. Det ser ikke bare kreativt ud, det er også et effektivt værktøj til at skabe en fælles forståelse af komplicerede begreber og sammenhænge. På denne workshop lærer du en form for grafisk alfabet, der gør dig i stand til at tegne, næsten hvad som helst. Vi vil også komme omkring forskellige skabeloner, der kan bruges til at skabe stærke processer og præsentationer, ikke mindst skal vi kigge på de forskellige tegnediscipliner og du får et indblik i, hvornår man kan bruge hvad og hvorfor. Det er fem intensive timer, hvor du en stor del af tiden selv får lov til at føre pennen og lave forskellige øvelser, der gør dig i stand til selv at bruge værktøjerne i din hverdag. Vær ikke bekymret for om du kan tegne på forhånd – det skal du nok lære på dagen. Workshoppen faciliteres af Christel Maria Jantzen, der er uddannet arkitekt og er selvstændig med virksomheden Bemærk. Hun bruger dagligt tegninger og grafisk facilitering i sit arbejde og tager også ud til møder og konferencer og tegner referater eller faciliterer processer.
Indhold • Symboltegning • Eget ikonkatalog • Grafisk facilitering • Skabeloner • Grafisk referat
Form Teori og øvelser
Tilmelding Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest den 1. februar
Tid og sted 3. marts 2017 Åby Bibliotek, Ludvig Feilbergs Vej 7
Målgruppe Biblioteksansatte med interesse for emnet
Pris 850 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 1100 kr. for andre
12
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Mindre regionalt indsatsområde:
Læring på bibliotek’sk Udvikling og implementering af Læring på bibliotek’sk • •
Grunduddannelse i Biblioteksdidaktik: Der arbejdes på at etablere en grunduddannelse i biblioteksdidaktik. Øvrige kompetenceudviklingstilbud: Der tilbydes kompetenceudvikling der kan styrke bibliotekernes samarbejde mellem skolerne og de nye Pædagogiske Læringscentre omkring betjening af børn, udvikling af læringsforløb, samt teknikker, inspiration og sparring ift. arbejdet med IT og innovation.
Regional vidensindsamling •
Bibliotekernes læringsindsats målrettet folkeskolen Et kompetence- og vidensoverblik over bibliotekets læringsarbejde som understøttende aktør i forhold til folkeskolen, samt hvilke modeller og former for samarbejder partnerskaber der eksisterer mellem bibliotek og folkeskole i vores region. Formålet er at sikre sparring og erfaringsudveksling i CB-område Midtjylland og helt konkret, at bibliotekerne ved, hvor man kan henvende sig for at få viden og sparring inden for et helt konkret område relateret til skolesamarbejdet.
Tema på biblioteksledermøde • Samarbejde med folkeskolerne Vi sætter strategisk fokus på at skabe stærke relationer og udbytterigt samarbejde med folkeskolerne.
13
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Læring på bibliotek’sk
Webinar: Digital dannelse - de tre digitale nøglekompetencer Hvad pokker er digital dannelse? DANSK IT har et bud på, hvad digital dannelse er, og de vil gerne sætte det til debat. På webinaret vil formand for Dansk IT´s Udvalg for digitale kompetencer, Klaus Kvorning Hansen, præsentere os for deres nye manifest om digital dannelse. De vurderer, at det er nødvendigt for borgerne at besidde tre digitale nøglekompetencer, nemlig refleksive digitale kompetencer, digitale skaberkompetencer og digitale brugerkompetencer. Vi skal altså bruge, skabe og reflektere over teknologien og alt det, den rummer. DANSK IT ønsker med de tre digitale nøglekompetencer at lægge fundamentet for, at det i Danmark bliver en samfundsopgave at sikre den digitale uddannelse og dannelse gennem hele livet. På webinaret vil vi høre om deres bud på, hvad den enkelte, civilsamfundet og politikerne kan gøre for at sikre en oplyst befolkning, der tager aktivt del i at udnytte og udfordre det digitale? Vi får også mulighed for at debattere (via chat) hvad digital dannelse er, og hvad bibliotekernes rolle er … eller bør være. DANSK IT’s udvalg for digitale kompetencer består af medlemmer fra Københavns Universitet, Spilskolen.dk, Gyldendal, Danmarks Lærerforening, Københavns Erhvervsakademi, Aalborg Universitet, UC Lillebælt, Medierådet for Børn og Unge samt LimeGuild og Danmarks Biblioteksforening.
Tilmelding Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest den 26. februar
Tid og sted 7. marts 2017 Online
Målgruppe Alle med interesse for digital dannelse
Pris Gratis
14
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Læring på bibliotek’sk
Webinar: Digitale Fodspor – tag sikre skridt! Digitale Fodspor – tag sikre skridt! At bibliotekerne kan spille en vigtig rolle i at lære borgerne om privatliv på nettet er mange enige om, men hvordan griber man det an? Hvordan kan man understøtte, at børn, unge og deres forældre tager sikre skridt på nettet? Hvordan forklarer man problemstillingerne, og hvilke redskaber kan man bruge til at gøre det håndgribeligt for børn og deres forældre? Dette webinar bygger på et udviklingsprojekt om privacy og vil være en interaktiv proces, hvor deltagerne inddrages i udvikling og test af redskaber, som vil kunne bruges på bibliotekerne. Webinaret holdes af udviklingskonsulent Louise Overgaard, som var projektleder på projektet ”Digitale Fodspor – hvor fører de hen?”.
Tilmelding Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest den 26. april
Tid og sted 5. maj 2017 Online
Målgruppe Alle med interesse for digital dannelse
Pris Gratis
15
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Læring på bibliotek’sk
Webinar: Hør om nationale kortlægninger af erfaringer med åben skole! Er du optaget af den åbne skole, og vil du gerne have inspiration til jeres samarbejde med folkskolen? På dette webinar vil Nationalt netværk af skoletjenester fortælle om deres nationale kortlægninger af arbejdet med den åbne skole. De seks kortlægningerne handler alle om arbejdet med at implementere den åbne skole, og udgangspunktet er besvarelser fra bl.a. skoleledere, skolechefer og PLCansatte. Som deltager i webinaret får du bl.a. en status på: • Hvordan eksterne læringsmiljøer som fx folkebibliotekerne kan arbejde med at opsætte mål for elevers læring • Hvordan der kan indgås formelle samarbejder mellem folkeskoler og eksterne læringsmiljøer, og hvem der er involveret i at gøre det • Årshjul over skolernes aktiviteter • Hvilke roller bibliotekerne kan indtage i forhold til lærerne. Webinaret giver et nationalt indblik i feltet. Målet er at give dig nye ideer med hjem, da kortlægningernes formål netop har været at inspirere til nye modeller og til at gøre samarbejdet omkring den åbne skole lidt smartere og af endnu højere kvalitet. Nationalt netværk af skoletjenester er et 4½-årigt projekt under Kulturministeriet og Undervisningsministeriet. Formålet med projektet er at styrke anvendelsen af kulturinstitutionernes læringsressourcer i skolernes undervisning. Se mere på skoletjenestenetvaerk.dk og se de seks kortlægninger i både fuld og pixiversion på skoletjenestenetvaerk.dk/kortlaegninger
Oplægsholder Projektleder Maria Kangas Christensen fra Nationalt netværk af skoletjenester.
Tilmelding Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest den 30. januar
Tid og sted 23. februar Online
Målgruppe Alle med interesse for digital dannelse
Pris Gratis
16
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Læring på bibliotek’sk
Viborgs teknologiske eksperimentarium TestLab Teknologier og makerspaces er ikke længere noget, som hører til i lukkede grupper eller særlige steder, men har i de senere år bevæget sig ind i biblioteksverdenen. I september 2015 etablerede Viborg Bibliotekerne TestLab, som er et teknologisk eksperimentarium. Denne workshop omhandler Viborgs TestLab og du vil få mulighed for både at høre om projektet samt selv få fingre i teknologierne. Vi hører om: • Hvilke projekter der er kørt indtil videre, hvilke der er i støbeskeen samt hvordan Viborg bruger rummet som en tilgængelig del af hverdagen. • Hvordan Viborg har grebet hele processen an fra etablering til den nuværende brug, samt hvilke tanker og ønsker de gør sig om fremtiden. • Hvilke samarbejder med eksterne interessenter Viborg har, og hvilken rolle de kan spille. Viborg fortæller hvorfor de har valgt at prioritere sådan et rum, og hvordan det spiller ind i, hvad de tænker, at et bibliotek også er.
Form Dagen vil også byde på hands-on aktiviteter, hvor man kan få mulighed for at prøve nogle af de teknologier Viborg Bibliotek har samt opleve, hvilke arbejdsformer det understøtter.
Underviser Line Buur Skovgaard, Viborg Bibliotekerne Jesper Mørup Handberg, Viborg Bibliotekerne Marlene Lønholdt, Viborg Bibliotekerne
Tilmelding Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest den 8. februar
Tid og sted 15. marts 2017 Viborg Bibliotek
Målgruppe Biblioteksansatte med interesse for området
Pris 250 kr
17
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Læring på bibliotek’sk
Bliv Shared Reading læsegruppeleder På dette kursus sætter vi fokus på Shared Reading som metode, og du bliver på kurset uddannet som Shared Reading-læsegruppeleder. Du kan bruge metoden i arbejdet med lige præcis den målgruppe, du ønsker. Shared Reading er en læsegruppeform, alle kan deltage i: ingen forberedelse, små grupper og en læsegruppeleder, der vælger og forbereder tekster og ikke giver endegyldige svar, men læser højt og guider deltagernes dialog, hvis det er nødvendigt. Metoden er i Danmark også kendt under navne som ”Guidet Fælleslæsning” og ”Litteraturcoaching”. På kursusdagene vil du prøve kræfter med at være læsegruppedeltager, og der vil blive arbejdet med øvelser, som træner dig til selv at træde ind i rollen som læsegruppeleder. Du vil opleve kvalitetslitteratur og dialog i fællesskab i en tryg og inspirerende ramme. Derudover får du eksempler fra Gyldendals litteratur.gyldendal.dk på, hvordan du kan bruge Shared Reading sammen med unge. Vi har rigtig gode erfaringer med, at biblioteksformidlere og gymnasielærere tager på kurset sammen – det har lagt spiren til mange gode samarbejder! Ud over års erfaring med Shared Reading for gymnasieelever har kursusinstruktør Cecilie Laskie personlig erfaring som Shared Readinglæsegruppeleder for en række andre forskellige brugergrupper fra smerteramte over småbørnsforældre til plejehjemsbeboere, og hun har været Shared Reading-kursusinstruktør for bl.a. biblioteksformidlere, frivillige, lærere og præster. Der er kun plads til otte personer på kurset, hvilket giver gruppen intimitet og giver dig muligheder for individuel vejledning og sparring.
Underviser Cecilie Laskie er lektor i litteratur, litteraturformidler og forfatter til danskfagligt undervisningsmateriale på gymnasieniveau for Gyldendal Uddannelse og faglig redaktør og en af forfatterne til den kommende grundbog i biblioteksdidaktik for Hans Reitzels Forlag. Læs mere her: cecilielaskie.dk
Form Teori og øvelser
Tilmelding Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest den 30. januar
Tid og sted 20. februar og 27. februar Herning Bibliotekerne, Østergade 8
Målgruppe Biblioteksansatte med interesse for området
Pris 2600 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 2950 kr. for andre
18
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Mindre regionalt indsatsområde:
Det digitale område Danskernes Digitale Bibliotek • • •
I 2017 vil Danskernes Digitale Bibliotek igen være et prioriteret indsatsområde for Centralbiblioteket. Der arbejdes videre med at understøtte en øget kvalitet og produktivitet på regionens DDB hjemmesider. Med en mere differentieret indsats overfor regionens biblioteker, vil fokus være på at skabe netværksdannelser, der tager udgangspunkt i det enkelte biblioteks muligheder og forudsætninger. Samtidig vil centralbiblioteket lægge en intensiveret indsats i at få en forøget kontakt med det enkelte bibliotek, hvor målet er et mere nærværende centralbibliotek med en tydelig personlig relation, der kan assistere med de udfordringer, som der kan være i de mange forskellige facetter i arbejdet med DDB CMS. Endelig vil der blive arbejdet med at etablere en stærkere relation mellem centralbiblioteket og DDB, således at centralbiblioteket kan bidrage til en udvikling af DDB CMS, der bedst muligt tilgodeser regionens ønsker til et moderne, engagerende og brugervenligt hjemmesidekompleks.
Det fælles bibliotekssystem • • •
I løbet af 2017 kommer de sidste biblioteker over på det fælles bibliotekssystem. Herning Bibliotekerne vil fortsat være drivkraft for et netværk omkring erfaringsudveksling om det nye bibliotekssystem. Netværket vil understøtte bibliotekernes arbejde med konvertering til det fælles biblioteks-system, men fokus vil naturligvis ændre sig til at være et mødested og sparring omkring det daglige arbejde med systemet, ligesom netværket vil diskutere den fremtidige udvikling af systemet. Netværket arbejder med en fleksibel ramme mht. deltagere, temaer og frekvens af møder i forhold til bibliotekernes behov. Herning Bibliotekerne vil undersøge behovene for yderligere kompetenceudvikling i forhold til det nye bibliotekssystem og tilbyde relevante kurser.
19
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Det digitale område
Spørgetime FBS Bliver stolen hot or not? Regionale medlemmer af FBS styregruppen bibliotekschef i Skive Kristine Nygaard Ledet, bibliotekschef i Skanderborg Jørgen Bartholdy, udviklingsog mediechef i Silkeborg Toke Leth Laursen samt Udviklingschef Herning Bibliotekerne Sara Jørgensen stiller sig til rådighed for spørgsmål og ønsker på fremadrettet udvikling fra regionens biblioteksledere til det Fælles Biblioteks System. Send gerne spørgsmålene og ønskerne i forvejen til Lene Schrøder på mail bible@herning.dk eller mød op på dagen for et par timers spørgsmål, svar og diskussion.
Form
Tid og sted 23. maj 2017 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, Lokale A og B
Målgruppe Biblioteksledere fra regionen samt deres medarbejdere med indsigt og ansvar for bibliotekssystemet.
Debat
Tilmelding Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest den 10. maj
Pris Gratis
20
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Øvrige kompetenceudviklingstilbud
Webtrends
– webstatistik for biblioteker Har I brug for datamateriale til analyse - og udvikling - af bibliotekets hjemmeside? Famler du rundt i data uden at vide, hvordan det skal læses? Har I allerede Webtrends, men ved du ikke, hvordan du bruger det i praksis? Så er dette kursus lige noget for dig.
Indhold • Hvordan du logger på Webtrends Analytics og bruger programmet. • Terminologien, som generelt benyttes i Webanalyse og særdeleshed i Webtrends. • Gennemgang af Webtrends interface, dashboard og standardrapporter. • Hvordan tal i Webtrends skal læses. • Hvordan du eksporterer data og eksportmetoder dertil. Der vil være PC til alle deltagerne. Der vil blive undervist i den nye version af webtrends, som releases i 2017. Kurset er relevant uanset om biblioteket bruger DDB CMS eller et andet CMS.
Form På kurset vil der være oplæg og praktiske øvelser
Underviser Morten Petersen, KPI Index
Tilmelding Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk, tilmelding senest den 20. marts
Tid og sted 4. maj 2017 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, Kørner 1
Målgruppe Biblioteksmedarbejdere, der har interesse i webanalyse. Grundlæggende kendskab til Excell er en forudsætning. Begyndere og let øvede. Der er plads til 10 kursister
Pris 2000 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 2350 kr. for andre
21
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Kompetenceudviklingsforløb for nyansatte akademikere
Øvrige kompetenceudviklingstilbud
Med en biblioteksfaglig baggrund er dine kollegaer helt med på hvad biblioteket er rundet af og hvad vores mål for biblioteket er. Men gør du det? Det er ikke nemt at komme ind i en kultur og ikke kende til grundpillerne i biblioteksvæsenet. Derfor tilbydes dette forløb til dig, der ikke er rundet af biblioteksskolen, men som på mange områder skal fungere som bibliotekar. Du tilmelder dig et forløb der fortrinsvis foregår bag din egen skærm, men hvor du sammen med nye kollegaer fra andre biblioteker i fællesskab online løser opgaver på baggrund af videosekvenser og tilknyttede opgaver. Forløbet består af et opstartsmøde i Herning, hvor I præsenteres for forløbet samt et oplæg fra Martin Dyrbye, Københavns Universitet om Bibliotekslovgivning og Bibliotekshistorie. Dernæst vil I skulle deltage i webinarer på nedenstående datoer. Der vil være webinarer med følgende indhold:
• Slots- og Kulturstyrelsen – Funktion og opgaver v. enhedschef Tine Vind. Afvikles d. 20. marts kl. 10 - 11
• Mit bibliotek og vores biblioteksstrategi. Afvikles d. 3. april fra kl. 10-12 • Centralbiblioteksfunktionen – Organisering og opgaver v. •
centralbibliotekschef Herning Bibliotekerne Pernille Schaltz. Afvikles d. 4. april fra 10 - 11 Søgeteknik med udgangspunkt i biblioteksbaser – v. Informationsspecialist, Cand. Scient. Bibl. Steen Ammentorp. Afvikles d. 20. april fra kl. 10 - 11
Tovholder Uddannelsesansvarlig Lene Schrøder, Herning Bibliotekerne
Form 1 fysisk møde samt flere webinarer af ca. 1 - 2 times varighed pr. gang. Desuden opgaveløsning i grupper. Krav til teknik hos deltagerne: Stabil netforbindelse, headset med USB udgang.
Tilmelding Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest d. 31. januar 2017
Tid og sted 7. februar 2017 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, Lokale A og B
Målgruppe Alle med interesse for området
Pris 750 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 1000 kr. for andre
22
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Øvrige kompetenceudviklingstilbud
Trin for trin-guide til spredning af innovation
Vil du gerne dele dine erfaringer med innovative løsninger og genbruge andres, så læs videre! Har du et godt projekt eller en god og igangsat ide, som du gerne vil give andre mulighed for at kunne bruge, så får du på denne dag et værktøj til at dele og genbruge dine projekter. Relationschef i Center for Offentlig Innovation (COI), Majken Præstbro, vil på denne dag introducere os til, hvordan vi spreder den offentlige innovation. Du vil blive introduceret til en trin for trin spredningsguide og vil få mulighed for at arbejde i praksis med Spredningsguiden. For at deltage skal der gerne være et eller flere medbragte eksempler, som I mener andre biblioteker kunne have gavn af at bruge og eksemplerne vil være grundlaget for et arbejde med Sprednings-guidens dialogværktøj, som vil hjælpe jer til at forstå eksemplet så godt, at I selv vil kunne genbruge ideen. Eksemplet behøver ikke være en stor forkromet løsning eller være afsluttet, men skal blot bruges som baggrund for at øve jer på Spredningsguiden og tilhørende dialogværktøjer. Det vil være en fordel at flere deltager fra det enkelte bibliotek. Læs mere om Spredningsguiden her coi.dk/spredningsguiden
Program Kl. 10.00-10.15 Kaffe og ankomst Kl. 10.15-14.30 afbrudt af frokost kl. 12.00-12.45 Spredning af offentlig innovation Spredningsguiden med tilhørende dialogværktøjer Præsentation af innovative løsninger og gruppevis brug af Spredningsguide og dialogværktøjer Kl. 14.30-15.00 Afrunding og evaluering Kl. 15.00 Tak for i dag
Form Workshop
Tilmelding Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest d. 17. februar 2017
Tid og sted 23. marts Herning Bibliotekerne Østergade 8, Lokale A og B
Målgruppe Alle med interesse for området
Pris 250 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 500 kr. for andre
23
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Øvrige kompetenceudviklingstilbud
Webben
– hvor finder vi de gode søgemaskiner og databaser? Vil du opdateres på Internettets guld? Guldet er de gode søgemaskiner du måske ikke kender eller som du gerne vil høre lidt mere om. Guldet er også de mindre kendte / ukendte databaser. Bliv desuden præsenteret for udenlandske digitale biblioteker med et væld af brugbare oplysninger. Kurset er bygget op over tre halve dage, hvor der hver gang behandles et nyt emne. Indholdet på de tre gange vil i overskriftsform være følgende: Internet søgning: Google og alternativer til google Afholdes den 10. marts kl. 10.00 – 13.00. Inkl. formiddagskaffe og frokost. Open Acces Ressourcer: Videnskabelige artikler og tidsskrifter Afholdes den 13. marts kl. 13.00 – 16.00. Inkl. eftermiddagskaffe med kage Udenlandske digitale biblioteker: Afholdes den 6. april kl. 10.00 – 13.00 Inkl. formiddagskaffe og frokost
Form
Tid og sted 10. marts, 13. marts og 6. april Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2
Målgruppe Biblioteksmedarbejdere
Teori og øvelser.
Underviser Informationsspecialist, Cand.Scient.Bibl. Steen Ammentorp
Tilmelding Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest 10. februar
Pris 700 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 1000 kr. for andre. Prisen er for alle tre gange.
24
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Afdelingsleder, teamleder og teamkoordinator
Øvrige kompetenceudviklingstilbud
– hvordan skaber I kurs, koordinering og commitment? At få forskellige ledelsesniveauer til at trække i samme retning, være koordinerede på tværs og støtte hinanden er en vanskelig disciplin. Udfordringen bliver ikke mindre når dele af ledelsessystemet ikke er udnævnte ledere, men i daglig tale fx omtales som koordinatorer eller projektledere. Stiller du dig nogle gange spørgsmål som disse, er kurset her til dig og dine ledelseskollegaer: • Hvordan sikrer vi tilstrækkelig fælles kurs, koordinering og commitment mellem ledere, teamledere og koordinatorer? • Hvordan leder jeg som koordinator uden at have ”stjerne på skulderen?”, og hvad har jeg brug for fra egen leder eller fra mine koordinatorer for at kunne lykkes? • Hvordan bliver vi tydeligere på, hvilke opgaver der ligger i de forskellige roller, og hvordan kommunikerer vi det fælles og tydeligt til medarbejderne? • Hvilke opgaver skal vi være fælles om, og hvad skal vi ikke bruge fælles tid på? Formålet med dagene er, at I får viden om og konkrete redskaber til at styrke samarbejdet mellem jer som afdelingsledere, teamledere, koordinatorer og teams.
Mål Efter forløbet har I fået støtte til at udvikle jeres fælles ledelse og sammenhængskraft, og I har planlagt og taget konkrete initiativer, der sikrer, at I kommer godt videre i jeres udvikling. Det kan fx være initiativer om ændret rolleforståelse, fælles ledelseskommunikation, tværgående koordinering eller ny mødestruktur. På dag 2 (halv dag) følges der op på de konkrete initiativer, og der gives feedback og input til den videre arbejdsproces. Den faglige bagrund for kurset er ny dansk forskning om ledelse og udviklingsryk i danske ledelses-teams lavet af Anders Trillingsgaard og UKON. Se blandt andet ”Ledelsesteamet Gentænkt – Sådan skaber I kurs, koordinering og commitment” af Anders Trillingsgaard.
Underviser Gennemgående underviser er chefkonsulent og partner Birgitte Kurup fra UKON.
Tilmelding Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest den 10. februar
Tid og sted 5. april og 8. juni Herning Bibliotekerne, Østergade 8
Målgruppe Forløbet henvender sig til grupper/ teams af afdelingsledere, teamledere og koordinatorer. Udbyttet maksimeres, når I deltager sammen, da kurset er bygget op, så I arbejder med jeres egne ambitioner og udfordringer
Pris 2150 kr. for medlemmer af den regionale kursuspulje og 2500 kr. for andre. Prisen er for hele forløbet
25
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Øvrige kompetenceudviklingstilbud
Hernings digitale bibliotek I efteråret 2014 åbnede det nye hovedbibliotek i Herning efter to års intens byggeproces – et bibliotek, der slår rekorder i antal besøgende og som sætter nye standarder for et nutidigt og attraktivt bibliotekstilbud. Netop det digitale bibliotek udgør et særligt indsatsområde for Herning Bibliotekerne i 2016 og frem – vi har en ambition om at skabe Danmarks bedste, mest attraktive, kendte og velbesøgte digitale bibliotek til borgere i Herning – så nu går vi i gang med at bygge igen, blot digitalt – og det sker med udgangspunkt i følgende vision: Herning Bibliotekerne rækker ud i borgernes digitale hverdag med læring, inspiration og viden. Herning Bibliotekerne har pt. været i proces i et år og ud af det arbejde er der udsprunget 69 projekter, der alle er med til at give biblioteket et digitalt løft. Der tales bl.a. om:
• Greb til formidling af digitale tilbud i det fysiske bibliotek • En abonnementsløsning, der transformerer lånere til abonnenter • Et nyt visuelt udtryk på herningbib.dk herunder en metode til at • •
arbejde med inspiration/kuratering og billetsalg, sammentænkt med bibliotekets sociale medier En digitaliseret service- og værtsskabsfunktion inklusiv online booken-bibliotekar streamet live via værktøjet Adobe Connect Indholds- og produktdeling via særlig udviklet intrafunktion med planlægnings- og aktivitetskalender
Et heftigt kompetenceforløb, der fx rummer forløb i digital mindset, videoproduktion og indholds-planlægning… og et digitalt formidlergalleri, virtuelle rundvisninger for skoleklasser, livestreaming af ’rene’ digitale arrangementer på herningbib.dk og ikke mindst produktion af bunkevis af digitalt indhold til lækker, levende og anderledes formidling af bibliotekets mange tilbud. Udover at give vores bud på ovenstående, deler vi også den proces, biblioteket har været igennem det sidste år.
Oplægsholder Digital redaktør, Lise Nørskov-Thomsen, Herning Bibliotekerne
Form
Tid og sted 9. maj 2017 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, Lokale A, B og C
Målgruppe Alle med interesse for emnet
Inspirationsoplæg
Tilmelding Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest den 19. april
Pris 400 kr.
26
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Øvrige kompetenceudviklingstilbud
Webinar: Bliv en del af et fagligt netværk eller grib chancen for at få inspiration! Præsentation af de faglige netværk i Region Midtjylland Der eksisterer en del faglige netværk i Region Midtjylland. Nu har du muligheden for at få en præsentation af fire regionale og et nationalt fagligt netværk. Repræsentanter fra de forskellige netværk giver en kort præsentation af deres arbejde og fokus i 2017. Du kan både bruge webinarerne til at få inspiration til dit eget arbejde indenfor de forskellige faglige områder, eller til at blive afklaret på om netværket er noget for dig. De fleste af dem er åbne for nye tilmeldinger. Hvert webinar varer 45. min. Du får mulighed for at stille spørgsmål via chat. Læs mere på centralbibliotek.dk, hvor du også kan tilmelde dig.
Præsentation af netværket for bibliotekets digitale tilbud Dato: afvikles mandag den 20. marts kl. 13.00 – 13.45 Sted: online Pris: Gratis
Præsentation af netværket for litteraturformidlere Dato: afvikles tirsdag den 21. marts kl. 09.00 – 09.45 Sted: online Pris: Gratis
Præsentation af netværket for sprogstimulering af de 0-6 årige Dato: afvikles tirsdag den 21. marts kl. 11.00 – 11.45 Sted: online Pris: Gratis
Præsentation af mellemledernetværket i Region Midt-Vest Dato: afvikles tirsdag den 21. marts kl. 13.00 – 13.45 Sted: online Pris: Gratis
Præsentation af netværket for servicedesign Dato: afvikles onsdag den 22. marts kl. 09.00 – 10.00 Sted: online Pris: Gratis
27
Kompetenceudvikling – foråret 2017
PICTH & MATCH
Idé- og projektudviklingsworkshop Har du en god idé, som bør udvikles? Et projekt, som du gerne vil involvere andre i? Eller en udfordring som du ønsker hjælp til at få løst? Vil du være i god tid med projektudvikling og ikke lade sig styre og stresse af ansøgningsfrister? Så deltag i vores nye workshop, pitch din idé og få det rette til match til sparring og evt. kommende partner. Som noget nyt lancerer CB en workshop om idegenerering og projektudvikling, som giver regionens biblioteker mulighed for at modne og udvikle idéer henover året og dermed være på forkant med ansøgningsfrister til tilskudspuljer. Samtidig er det forum for videndeling og erfaringsudveksling og eventuel mulighed for udvikling partnerskaber.
Formål Workshoppen ”Pitch & Match” har til formål at bringe regionernes biblioteker sammen om at gøre lokale idéer til virkelighed. Et uformelt mødested, hvor det enkelte bibliotek har mulighed for at kvalificere og udvikle sine behov, ideer og udviklingsprojekter i samarbejde med andre. Et sted, som anviser veje til, hvor det er bedst at søge penge og hvordan, og som giver adgang til andres brugbare viden og erfaringer. Workshoppen kører to spor i match af partnere: 1) sparringspartnere til egne ideer og projekter 2) deciderede projektpartnere. •
Målet er at det enkelte biblioteket går fra workshoppen med en ide/et projekt, som har udviklet sig, og som er blevet skåret skarpere til. Der er blevet lejlighed til at prøve tanker af og udveksle erfaringer. Måske har man fundet en projektpartner eller har dannet små netværk eller en sparringsgruppe.
Øvrige kompetenceudviklingstilbud
28
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Øvrige kompetenceudviklingstilbud
Hvad får du? • Mulighed for at præsentere og kvalificere din ide/dit projekt • Nye øjne på muligheder og udfordringer – måske nogen, du ikke selv havde set(?) • Match af sparringspartner og evt. kommende projektpartner • Mulighed for at udvikle din ide/dit projekt • Kvalificeret og målrettet formuleringer • Kollegial sparring og rådgivning til de næste skridt • Overblik over aktuelle puljer og frister Hvad kræver det? • Du skal have en ide med til et projekt (forberedelsesskema udsendes forinden workshop). Ideen kan være mere eller mindre beskrevet – det er ikke tanken, at du skal komme med noget færdigudtænkt, men derimod at du får sparring og idegenerering ud dagen eller kan hoppe med på andres ide. • Du skal være indstillet på at yde faglig sparring til dine kollegaer • Du skal respektere ophav og ejerskab til ideer og projekter
Indhold og form Velkommen og præsentation Workshop Workshoppen består af fire faser: 1. Pitch: Beskrivelse af ide/projekt (lille som stor) – hvad byder du ind med, hvad søger du? 2. Match: 1) match af sparringspartner, 2) match af projetpartner 3. Udvikling: Kollegial kvalificering, konceptualisering og/eller operationalisering. Evt. illustrering af samarbejdsidé 4. Sparring: Ide- og projektpræsentation samt sparring Årshjul – puljer og fonde Evt. videre skridt og aftaler •
Arbejdet er deltagerdrevet og hviler således på deltagernes forberedelse, motivation og engagement i eget og andres arbejde.
Underviser Workshoppen ledes af udviklingskonsulent Mikkel Hartvig Haaning, CBs udviklingsenhed
Tilmelding Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest 28. februar
Tid og sted 28. marts 2017 Herning Bibliotekerne, Østergade 8, Lokale A og B
Målgruppe Alle fra Region Midtjyllands bibliotker med interesse for emnet
Pris 250 kr
29
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Øvrige kompetenceudviklingstilbud
Netværksdag 2017
- Det værdifulde og stærke netværk
På netværksdagen 2017 inviteres alle faglige udviklingsnetværk, der eksisterer i vores CB-område til en faglig udviklingsdag. Målet med dagen er at styrke udbyttet af jeres netværksarbejde. Netværksekspert Annette Spicker giver om formiddagen et inspirerende, levende, provokerende og energisk input til netværksarbejde. Annette er netværksbygger, og hendes fokus er på relationerne i og imellem netværk – på hvordan man igangsætter, booster, vedligeholder, vidensdeler og bygger bro imellem netværk. Om eftermiddagen vil I få mulighed for at afholde et møde i jeres individuelle netværk. Vi slutter dagen af med en øl og lidt fredagshygge.
Målgruppe Netværksdagens målgruppe er medlemmer af faglige regionale udviklingsnetværk/ledelsesnetværk i CB-region Midtjylland. Desuden er netværksdagen åben for medlemmer af faglige nationale netværk, som er startet op af Herning Bibliotekerne. Vi opfordrer til, at man deltager så mange som muligt fra samme netværk, og at man lader netværksdagen indgå som et netværksmøde, man alligevel ville holde.
Tid og sted 9. juni 2017 Herning Bibliotekerne, Østergade 8
Målgruppe Medlemmer af faglige regionale udviklingsnetværk/ ledelsesnetværk i CBområdeMidtjylland. Samt medlemmer af faglige nationale netværk, som er startet op af Herning Bibliotekerne
Program for dagen kommer snarest på centralbibliotek.dk
Tilmelding Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest den 1. maj
Pris 750 kr
30
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Øvrige kompetenceudviklingstilbud
Biblioteksledermøder 2017 I CB Region Midtjylland afholder vi hvert år tre biblioteksledermøder. Vi sætter rammen for at I kan diskutere relevante problemstillinger, få ny viden og inspiration til biblioteksudvikling og biblioteksledelse. Det er et forum, hvor I mødes med andre ledelseskollegaer fra regionens biblioteker mhp. kvalificering af jeres ledelsesmæssige praksis og beslutningsgrundlag.
26. januar 2017 på Silkeborg Medborgerhus Årets første biblioteksledermøde for bibliotekschefer og -ledere i CB-Region Midtjylland afholdes i Silkeborg. På mødet sætter vi strategisk fokus på at skabe stærke relationer i samarbejdet med skolerne og de nye PLC’er. Det er lagt op til erfaringsudveksling og inspiration til, hvordan vi hver især sikrer, at vores biblioteker bliver tænkt ind i de relevante sammenhænge. Yderligere information og program følger på centralbibliotek.dk
27. april 2017 på Hammel Bibliotek April måned byder på endnu et biblioteksledermøde for regionens bibliotekschefer og -ledere. Mødets tema holdes åbent, så vi kan vælge et relevant og aktuelt tema. Yderligere information og program følger på centralbibliotek.dk
21. september til 22. september 2017 på Herning Bibliotekerne Når efteråret igen nærmer sig, inviterer Herning Bibliotekerne til 12-12 møde. Her har du mulighed for at mødes og udveksle nyt med dine chef- og lederkollegaer fra bibliotekerne i regionen. Mødets tema vil blive annonceret på centralbibliotek.dk ligesom yderligere information og program for mødet også offentliggøres her. Der er allerede nu åbent for tilmelding til alle biblioteksledermøder i 2017
31
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Service, eksponering og brand
Øvrige kompetenceudviklingstilbud
– et tilbud til bibliotekerne i CB-region Midtjylland Herning Bibliotekerne har for 2016 og 2017 valgt særligt at tilbyde bibliotekerne i CB-region Midtjylland rådgivning og assistance i forbindelse med tre udvalgte indsatsområder, som vi finder meget aktuelle og af betydning for branchen.
Service Herning Bibliotekerne har i en del år arbejdet intenst med udvikling og fokusering på den brugerorienterede service. Servicekonceptet bygger på ideen om, at biblioteket er vært for alle brugere, og der er udarbejdet servicekodex og standarder for samtlige servicefunktioner. Der arbejdes konstant med udvikling og måling på området for at holde både indsatsen og tilfredsheden på så højt et niveau som overhovedet muligt. Når man går på i bemanding/har vagt er der en klar rollefordeling på de fem definerede servicefunktioner, som bemanding består af. Du kan få indblik i: • Servicekodex. • Standarder for bemandingsroller. • Briefing. • Uniformering. • Målinger, herunder Mystery shopping og brugerkommentater. • Organisering.
Eksponering Med flytningen til nyt hovedbibliotek i centrum af Herning ændrede biblioteket organisation, og i organisationsændringen har eksponeringer fået et særligt fokus. Ved eksponering forstås både den fysiske og digitale eksponering af bibliotekets materialer og tilbud. I området Expo arbejdes der aktivt med ideudvikling, planlægning og salgsinitiativer, der øger både det fysiske materialeudlån og trafikken i det digitale bibliotek. Du kan få indblik i Herning Bibliotekernes eksponeringsarbejde i forhold til følgende: • Model for ideudvikling og planlægning. • Teknik, opstilling, exponeringsmoduler og virkemidler. • Eksempler på exponeringer. • Forskel på fysisk og digital formidling og sammenhænge. • Mersalg og overraskelser. • Andre formidlingsformer. • Opfølgning og statistik. • Organisering.
32
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Øvrige kompetenceudviklingstilbud
Brand Med ansættelse af en grafisk designer er fokus på brand og design intensiveret på Herning Bibliotekerne, og det fremstår tydeligt i både biblioteksrum, brochurer, skiltning og i den digitale verden. Den klare linie holdes stramt, og udgangspunktet er, at brugeren skal kunne se en klar sammenhæng i alle tilbud i både fysisk og digital form. Du kan få indblik i: • Erfaringer med arbejdet omkring et defineret Brand. • En brandbook og hvordan man udvikler den. • Eksempler på den grafiske linie. • Branding på alle platforme. • Koordinering. • Organisering. Tilbuddet omfatter for rådgivnings vedkommende telefonisk konsultation og/eller et besøg af op til 1-2 timers varighed. Dette uden omkostning for det enkelte bibliotek. Besøget kan omfatte et oplæg for hele eller udvalgte dele af personalet eller et møde med en eller flere. Ved assistance forstås CB-konsulenthjælp mod betaling. Der indhentes tilbud fra Herning Bibliotekerne i forhold til omfang m.m. Kontakt for rådgivning eller assistance til Lene Schrøder på mail bible@herning.dk
33
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Øvrige kompetenceudviklingstilbud
Lones licenser og LærAmok samarbejder Gennem fire år har Herning Bibliotekerne udbudt en række e-læringskurser via platformen LærAmok. Fra 2015 og fremefter har ”Lones Licenser” suppleret med læringsvideoer. I 2017 fortsætter vi med at tilbyde det enkelte bibliotek muligheden for at kombinere Lones licenser med et e-læringsforløb. Du har følgende muligheder: Du kan frit vælge i omfang ud fra nedenstående licenser. Du kan bestille individuelt tidspunkt for forløbet. Det er gratis. Kontakt Lene Schrøder på mail bible@herning.dk for ønskede pakker på licenser: Britannica Library. Ebrary public. eReolen Global. Litteraturtolkninger. PressReader. Zinio. Current Biography Erhvervsfilosofi Sprog apps Student ressources in Context
34
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Øvrige kompetenceudviklingstilbud
Upcoming LærAmok forår 2017 I efteråret 2016 deltog 9 biblioteker i et fælles LærAmok forløb (e-læring). Indhold for forløbet i foråret 2017 bliver følgende: PressReader Zinio Access Science Science in context Danmarks Statistik Retsinformation Juraport E-reolen Global Vi starter op i uge 10 og sidste emne slutter ved udgangen af uge 21. Tilmelding til forløbet skal ske på mail bible@herning.dk
Studietur til Toronto, Canada 15. maj – 21. maj 2017 Arrangementet vil blive slået op på centralbibliotek.dk. Her vil tilmelding også foregå.
Digitalt Landsmøde Afventer dato og indhold
Temadag om Licenser, 17. maj 2017. Sted: Vejle Bibliotek Indhold på dagen: Nyt fra ambassadørnetværket Fokus på de nationale licenser Præsentation af nye produkter Temadagen vil blive slået op på centralbibliotek.dk. Her vil tilmelding også foregå.
Hold øje med centralbibliotek.dk, hvor du automatisk vil få besked om nye arrangementer, hvis du følger Herning.
35
Kompetenceudvikling – foråret 2017
Kalenderoversigt Dato
Emne
Sted
26. januar
Biblioteksledermøde
Silkeborg Medborgerhus
7. februar
Kompt.udviklingsforløb for nyansatte akademikere
Biblioteket i Herning
20. februar Bliv Shared Reading læsegruppeleder
Biblioteket i Herning
23. februar Hør om nationale kortlægninger af erfaringer om åben skole
Webinar
27. februar Bliv Shared Reading læsegruppeleder
Biblioteket i Herning
3. marts
Grafisk facilitering
Åby Bibliotek
7. marts
Digital dannelse – De tre digitale nøglekompetencer
Webinar
10. marts
Webben – hvor finder vi de gode søgemaskiner….
Dokk1
13. marts
Webben – hvor finder vi de gode søgemaskiner….
Dokk1
15. marts
Viborgs teknologiske eksperimentarium TestLab
Viborg
20. marts
Kompt.udviklingsforløb for nyansatte akademikere
Webinar
20. marts
Præsentation af netværket for bibliotekets digitale tilbud
Webinar
20. marts
Præsentation af netværket for servicedesign
Webinar
21. marts
Præsentation af netværket for litteraturformidlere
Webinar
21. marts
Præsentation af netværket for sprogstimulering af de 0-6 årige
Webinar
21. marts
Præsentation af mellemledernetværket i Region Midt-Vest
Webinar
22. marts
Den gode vært
Biblioteket i Herning
23. marts
Trin for trin-guide til spredning af innovation
Biblioteket i Herning
28. marts
Pitch og Match – Idé og projektudviklingsworkshop
Biblioteket i Herning
3. april
Kompt.udviklingsforløb for nyansatte akademikere
Webinar
4. april
Kompt.udviklingsforløb for nyansatte akademikere
Webinar
5. april
Afdelingsleder, teamleder og teamkoordinator…..
Biblioteket i Herning
6. april
Webben – hvor finder vi de gode søgemaskiner….
Dokk1
20. april
Kompt.udviklingsforløb for nyansatte akademikere
Webinar
27. april
Biblioteksledermøde
Hammel Bibliotek
4. maj
Webtrends – webstatistik for biblioteker
Biblioteket i Herning
5. maj
Digitale fodspor – tag sikre skridt!
Webinar
8. maj
Kulturformidling – skriftlig og mundtlig
Horsens Bibliotek
9. maj
Kulturformidling – skriftlig og mundtlig
Horsens Bibliotek
9. maj
Hernings digitale bibliotek
Herning Bibliotek
17. maj
Temadag om Licenser
Vejle Bibliotek
23. maj
Spørgetime FBS
Biblioteket i Herning
8. juni
Afdelingsleder, teamleder og teamkoordinator…..
Biblioteket i Herning
9. juni
Netværksdag 2017
Biblioteket i Herning
21. sept.
Biblioteksledermøde 12-12
Biblioteket i Herning
22. sept.
Biblioteksledermøde 12-12
Biblioteket i Herning