Generel del budget 2012 by Herning Kommune

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

Budget 2012 Generel del

Forsidebilleder: Tjørring Skole Præstbjerg Sø Giro d’Italia 2012

Budget 2012

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

Indholdsfortegnelse

Side

GENEREL DEL Forord………..……............................................... Generelle bemærkninger...................................... Økonomisk politik ................................................. Bevillingsregler..................................................... Resultatopgørelse ................................................ Hovedoversigt til budget ....................................... Sammendrag af budget ........................................ Tværgående artsoversigt til budget ......................

7 9 35 39 43 45 47 49

GENERELLE BEMÆRKNINGER

1. Resume Budgettet for 2012 blev vedtaget af Byrådet tirsdag den 11. oktober 2011. Skatteprocenten blev fastsat til 24,9. Grundskyldspromillen er fastsat til 5,73 for landbrug og lignende og 20,53 for øvrige ejendomme. Dækningsafgift af offentlige ejendomme er fastsat til 10,265 promille af grundværdierne og 8,75 promille af forskelsværdien. Herning kommune har valgt at benytte sig af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2012 vedr. indkomstskatten. Budgettets HOVEDTAL er følgende:

1.000 kr. netto i løbende priser A.

Budget 2012

Skattefinansieret område: Skatter, udligning og tilskud Renter (netto) Afdrag på optagne lån Driftsudgifter (netto) Rest til anlæg m.v. Anlæg (netto) Jordforsyningen Låneoptagelse Finansforskydninger Resultat af det skattefinansierede område Brugerfinansieret område: Driftsoverskud (netto) Anlæg (netto) Resultat af det brugerfinansierede område

Ændring i likvide aktiver - foran beløbet = forbrug af likvide aktiver

2013

Budgetoverslag 2014

2015

4.733.250 -2.790 -28.620 -4.603.651 98.189 -314.123 -30.808 221.835 2.783 -22.124

4.840.726 -3.357 -30.703 -4.707.235 99.431 -248.087 -2.464 112.114 5.490 -33.516

4.977.752 -3.112 -31.138 -4.830.482 113.020 -185.253 17.025 26.526 5.352 -23.330

5.125.401 -2.835 -30.976 -4.977.343 114.247 -124.081 -21.232 0 5.147 -25.919

11.973 -12.225 -252

12.511 -3.273 9.238

12.980 -3.273 9.707

13.295 -3.273 10.022

-22.376

-24.278

-13.623

-15.897

RESULTATET AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE: Budgettet for 2012 for det skattefinansierede område indeholder indtægter på 4.733,3 mio. kr. fra skatter, statstilskud og generelle tilskud fratrukket udviklingsbidrag til regionerne. Der er netto renteudgifter på 2,8 mio. kr. Der er budgetteret med låneoptagelse i forbindelse med opførelse af plejeboliger på 111,8 mio. kr., og til kvalitetsfondsprojekter med 110,0 mio. kr. De samlede indtægter – ekskl. brugerbetalinger – udgør således 4.957,9 mio. kr. På udgiftssiden udgør driftsudgifterne 4.603,7 mio. kr., anlægsudgifterne 314,1 mio. kr., samt jordforsyningen en nettoudgift på 30,808 mio. kr. Diverse finansforskydninger inkl. afdrag på lån udgør 31,5 mio. kr. Budgettets samlede udgifter udgør således 4.980 mio. kr. Der er tale om et budgetteret kasseforbrug på 22,1 mio. kr. i 2012, hvoraf 30,8 mio. kr. skyldes udlæg vedr. jordforsyningen. Desuden er der afsat 40 mio. kr. til imødegåelse af eventuelle budgetoverskridelser i forbindelse med overførslerne fra 2011 til 2012. Tallene er specificeret i tabellen nedenfor.

1.000 i løbende priser A

Budget 2012

Generelle indtægter: Skatteindtægter Tilskud og udligning Udviklingsbidrag til regionerne Generelle indtægter i alt Renter og afdrag: Renter (netto) Afdrag på optagne lån Renter og afdrag i alt Driftsudgifter: Serviceudgifter Overførselsudgifter Udgifter til forsikrede ledige Refusion fra den centrale refusionsordning PL-reguleringer Driftsudgifter i alt Anlæg m.v.: Anlæg excl. jordforsyning og incl. PL Jordforsyningen incl. PL Låneoptagelse Diverse finansforskydninger Anlæg m.v. i alt

Ændring i likvide aktiver (A-B-C-D)

2013

Budgetoverslag 2014

2015

3.185.444 1.558.585 -10.779 4.733.250

3.315.250 1.536.524 -11.048 4.840.726

3.442.223 1.546.854 -11.325 4.977.752

3.578.980 1.558.029 -11.608 5.125.401

-2.790 -28.620 -31.410

-3.357 -30.703 -34.060

-3.112 -31.138 -34.250

-2.835 -30.976 -33.811

-3.522.182 -879.486 -219.369 17.386 0 -4.603.651

-3.508.011 -884.668 -219.369 17.386 -112.573 -4.707.235

-3.497.737 -902.138 -219.369 17.386 -228.624 -4.830.482

-3.506.215 -919.670 -219.369 17.386 -349.475 -4.977.343

-314.123 -30.808 221.835 2.783 -120.313

-248.087 -2.464 112.114 5.490 -132.947

-185.253 17.025 26.526 5.352 -136.350

-124.081 -21.232 0 5.147 -140.166

-22.124

-33.516

-23.330

-25.919

2. Forudsætninger for budgettet Pris- og lønfremskrivning Herning Kommune anvender som udgangspunkt Kommunernes Landsforenings (KL) skøn for løn- og prisudviklingen på landsplan, når pris- og lønudviklingen for det kommende år skal vurderes. Udviklingen

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011 vedr. budgetåret 2012 forventedes en pris- og lønstigning på 2,0 %. Skønnet for lønudviklingen var på 2,0 %, medens prisudviklingen skønnedes til 1,85 %. KL’s skøn var i marts 2011 en udvikling i lønninger på 2,4 % og en prisudvikling på 2,03 %. Sammenvejet en pris- og lønstigning på 2,3 %. Denne udvikling er ændret lidt i KL’s skøn af juni 2011. Tabel 2.1, Pris- og lønskøn 2011-2012 Sammenvejet Heraf løn Indarbejdet i B12 KL marts 2011 KL juni 2011

2,0 % 2,3 % 2,2 %

2,0 % 2,4 % 2,29 %

Heraf priser 1,85 % 2,03 % 2,16 %

Pris- og lønskønnet i rammerne – KL’s skøn af juni 2011

I driftsrammerne for budget 2012 jf. tabel 4.1 er der anvendt KL’s skøn af juni 2011, det vil sige et skøn på 2,2 % for den samlede pris- og lønudvikling bestående af 2,29 % vedr. løn og 2,16 % vedr. priser. Jf. budgetproceduren er der ikke fortaget fremskrivninger på varekøbskontiene og kontiene for fremmede tjenesteydelser.

Regulering for tidligere år

Lønudviklingen for 2010 er nedjusteret fra 3,35 % til 2,85 %, medens prisudviklingen er opjusteret med 0,1 % primært som følge af, at prisudviklingen for øvrige varer og anskaffelser er opjusteret. Alt i alt er den samlede pris- og lønudvikling nedjusteret med 0,3 %. Lønudviklingen for 2011 er nedjusteret fra 0,34 % til 0,20 %, medens prisudviklingen er opjusteret fra 2,01 % til 2,48 %. Samlet set er der tale om en opjustering på 0,1 %. Varekøbs- og dele af tjenesteydelseskontiene for 2011 blev fremskrevet med -2 %. Øvrige konti blev fremskrevet efter KL’s skøn. I budgettet er der alene reguleret for de konti, som blev fremskrevet efter KL’s skøn. Ovennævnte tekniske nedjustering er forudsat i aftalen mellem KL og Regeringen.

Demografiske betingelser Udviklingen i befolkningstal Befolkningsprognose fra sommeren 2010

De befolkningsforskydninger, som vi kan forvente i de kommende årtier, indebærer nogle betydelige udfordringer. I løbet af de næste 30-40 år vil der ske en betydelig stigning i antal af ældre samtidig med, at antallet af personer i de erhvervsaktive aldre falder. Disse demografiske forskydninger vil medføre et pres på de offentlige finanser i form af stigende udgifter til f.eks. folkepension, plejehjem og sundhedsvæsenet. Samtidig vil den demografiske tendens i retning af vigende beskæftigelse isoleret set trække i retning af lavere skatteprovenu. I modsat retning trækker stigende skatteprovenu fra beskatning af pensionsudbetalinger pga. en markant stigning i udbetalingerne i løbet af de kommende årtier. Udviklingen i befolkningstallet og befolkningssammensætningen har, som det fremgår, afgørende betydning for kommunens udvikling i udgifter og indtægter. Den godkendte befolkningsprognose for 2011-2024 for Herning Kommune indgår derfor som et vigtigt element i kommunens planlægning og budgetlægning på eksempelvis dagtilbudsområdet, skoleområdet og ældreområdet. Aldersfordelingen af kommunens befolkning er afgørende for den forventede efterspørgsel efter børnepasning i kommunens dagtilbud, antal elever, der kan forventes i kommunens skoler og antal ældre, som efterspørger hjælp fra kommunen m.m. Herning Kommunes udviklingsplaner på dagtilbudsområdet, skoleprognose og plejeboligplaner baseres således på befolkningsprognosen. Boligforsyningsplanen indgår som forudsætningsmateriale for befolkningsprognosen, byggemodningsplan og andre temaplaner. I forbindelse med udarbejdelsen af befolkningsprognosen foretages en skønsmæssig antagelse af udviklingstendenser baseret på de seneste seks års faktiske byggeri i kommunens delområder. Udviklingen i antallet af erhvervsaktive borgere er bestemmende for skatteindtægterne og forsørgerbyrden. Aldersfordelingen af befolkningen og en række socioøkonomiske faktorer indgår herudover i bloktilskudsberegningerne i det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Med udgangspunkt i det aktuelle befolkningstal pr. 1. januar 2011 og befolkningsprognosen fra sommeren 2010 forventes befolkningstallet i Herning Kommune at stige fra 85.852 indbyggere pr. 1. januar 2011 til 89.760 indbyggere pr. 1. januar 2024. Dette svarer til en stigning på 4,6 % over 13 år. Den forventede stigning fra 2011-2024 fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 2.2, Befolkningsudvikling i udvalgte aldersklasser Faktisk 2011 0-2 år 3-5 år 6-16 år 17-24 år 25-39 år 40-59 år 60-64 år 65-74 år 75-84 år 85+ år 0-99 år

Prognose 2012 2024

3.029 3.282 12.602 8.902 15.466 23.525 5.464 7.943 4.101 1.538 85.852

3.032 3.203 12.545 8.897 15.302 23.608 5.256 8.206 4.193 1.588 85.830

3.092 3.160 12.102 9.350 15.187 23.712 5.389 9.062 6.480 2.225 89.760

Ændring fra 2011-2024 Antal % 63 -122 -500 448 -279 187 -75 1.119 2.379 687 3.908

2,1% -3,7% -4,0% 5,0% -1,8% 0,8% -1,4% 14,1% 58,0% 44,6% 4,6%

Aldersfordeling 2011 2012 3,5% 3,8% 14,7% 10,4% 18,0% 27,4% 6,4% 9,3% 4,8% 1,8% 100,0%

3,5% 3,7% 14,6% 10,4% 17,8% 27,5% 6,1% 9,6% 4,9% 1,9% 100,0%

2024 3,4% 3,5% 13,5% 10,4% 16,9% 26,4% 6,0% 10,1% 7,2% 2,5% 100,0%

Aktuelt forventes befolkningsudviklingen i Herning Kommune at medføre, at det faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2012 vil blive højere end befolkningsprognosens tal. Der udarbejdes en ny befolkningsprognose i foråret 2012. Færre 3-5-årige og 6-16-årige

Stigningen i befolkningstallet dækker over forskelle i udviklingen i de enkelte aldersklasser. Med hensyn til de 3-5-årige og de 6-16-årige forventes der i Herning Kommune et fald i antallet af personer.

Færre 25-39-årige

Der forventes et fald i antallet af 25-39-årige i Herning Kommune.

Væsentligt flere ældre

Det samlede antal 17-59-årige i den ”erhvervsaktive alder” forventes at være næsten konstant i prognoseperioden. Der forventes en vækst i antallet af ældre over 65 år. Forsørgerbyrden forventes at være stigende i Herning Kommune, da andelen af 17-59-årige (også kaldet forsørgerne) pr. 1. januar 2011 udgør 55,8 % af befolkningstallet faldende til 53,8 % i 2024. Udviklingen i befolkningssammensætningen i Herning Kommune fra 20122024 er illustreret i nedenstående figur:

Tabel 2.3, Udvikling i befolkningssammensætningen i Herning Kommune 2011-2024 Forventet befolkningssammensætning 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 0-4

5-9

10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95-99 Fem-års aldersklasser 2012

2015

2020

2024

Aftale om kommunernes økonomi for 2012 Konjunkturer og overordnede rammer for økonomiaftalen Underskud på de offentlige finanser

Dansk økonomi står over for betydelige udfordringer i de kommende år. Tidligere års store overskud på de offentlige finanser er vendt til et underskud, som forventes at blive på ca. 74 mia. kr. i 2011. Det medfører stigende offentlig gæld og øgede rentebetalinger.

Fortsat nulvækst

De kommende års begrænsede muligheder for vækst i de offentlige udgifter betyder, at udviklingen af den kommunale service skal ske inden for de nuværende økonomiske rammer. Der er dikteret nulvækst. Den demografiske udvikling betyder samtidig, at der vil være flere, der forlader arbejdsmarkedet, end der træder ind på arbejdsmarkedet, hvilket vil reducere arbejdsudbuddet betydeligt. Det stiller samlet set store krav til indretningen af kommunernes opgaveløsning.

Genopretningen af dansk økonomi frem mod 2020

Rammen for de kommunale serviceudgifter frem til 2013 blev fastlagt med Genopretningsaftalen. Med den indgåede aftale kan kommunerne fastholde et uændret udgiftsniveau til den borgernære service i forhold til aftalen for 2011, idet der tages højde for stigningen i priser og lønninger samt reguleringer i medfør af DUT-princippet.

Sanktionslovgivningen Med aftalen om To streger under facit har regeringen tilkendegivet, at der fremsættes lovforslag, som viderefører den delvist individuelle regnskabsfortsætter, budgetsanktion fra 2011. En eventuel sanktion ved overskridelse af de aftalte sanktionen skærpes rammer i budgetterne er som udgangspunkt kollektiv, men vil også ramme individuelt. Udformningen fastlægges først endeligt efter kommunernes budgetvedtagelse. Omstillingen af den kommunale opgaveløsning fortsætter

Der er med aftalerne enighed om, at kommunerne fortsætter nytænkningen og omstillingen af den kommunale opgaveløsning – både på de borgernære serviceområder og i den kommunale administration. Blandt

andet investeringer i moderne velfærdsteknologi, digitalisering af opgaveløsningen og selvbetjeningsløsninger er vigtige veje til, at personaleressourcerne udnyttes bedre, og at der skabes rum til prioritering af den borgernære service.

Serviceniveauet i 2012

Servicerammen for 2012 er uændret

Rammen for de kommunale serviceudgifter i 2012 tager udgangspunkt i et uændret udgiftsniveau i forhold til aftalen for 2011. Kommunernes serviceudgifter i 2012 udgør i alt 247,8 mia. kr. Det betyder konkret, at rammen for budget 2012 er fastlagt således, at den svarer til serviceudgifterne i aftale 2011 tillagt pris- og lønfremskrivninger samt DUTkompensationen.

Fortsat skattestop

Med henblik på at sikre balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter for kommunerne under ét er der fastsat et balancetilskud på 12.320 mio. kr. i 2012. Heraf er 3 mia. kr. betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budget og regnskab. Udgangspunktet for fastsættelsen af bloktilskuddet til kommunerne i 2012 er en uændret kommunal skattefastsættelse i 2012 for kommunerne under ét.

Det betingede balancetilskud

Sanktionsmekanismen vedrører det betingede balancetilskud er fortsat 3 mia. kr. og justeres, så det betinges af, at serviceudgifterne i både budget og regnskab ligger inden for det aftalte niveau. De samlede kommunale serviceudgifter i 2012 skal derfor både i budget og regnskab holde sig inden for den fastsatte ramme, såfremt det betingede balancetilskud skal komme til udbetaling. En eventuel sanktionsmekanisme vil ramme både kollektivt og individuelt.

Fortsat krav om halvårsregnskaber

Som følge af Genopretningsaftalen skal kommunerne fortsat udarbejde halvårsregnskaber, der sikrer opfølgning i forhold til udgiftsudviklingen og samtidig giver en prognose for regnskabsresultatet.

Anlægsrammen for 2012 er uændret

Intet anlægsloft

Kvalitetsfonden

Fortsat afbureaukratisering og effektivisering

Anlægsniveauet i 2012 Som led i den generelle tilpasning af økonomien skal anlægsniveauet i kommunerne i 2012 tilbage på et mere normalt niveau. Med økonomiaftalen er der enighed om, at der er sikret fuld finansiering til et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. eksklusive kommunalt ejede ældreboliger. Det svarer stort set til niveauet i 2011. Der er fortsat ikke noget loft over anlægsudgifterne, men derimod en lidt højere egenfinansiering. Det vil sige, at der stilles krav om, at kommunerne skal afholde udgifter af samme størrelse, som tilskuddet fra Kvalitetsfonden. I 2012 udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden. Kommunernes investeringsniveau på kvalitetsfondsområderne udgør mindst 7 mia. kr. i 2012. Der afsættes en lånepulje på 600 mio. kr., herunder til kvalitetsfondsprojekter og it-investeringer. Lånepuljen målrettes primært kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation.

Gensidighedsaftale: Bedre ressourceudnyttelse og udvikling af den kommunale service Med Gensidighedsaftalen er der enighed om, at kommunerne i de kommende år fortsætter indsatsen for at effektivisere den kommunale opgaveløsning og sikre, at ressourcerne udnyttes og prioriteres bedst muligt. Staten bidrager til kommunernes indsats blandt andet i regi af Gensidighedsaftalen, via afbureaukratisering, ved forbedrede kommunale styrings- og

prioriteringsmuligheder samt ved understøttelse af digitalisering og brug af velfærdsteknologi i den kommunale opgaveløsning. Samtidig skal kommunerne fortsat udvikle og omstille den kommunale service i lyset af behovet for en bedre udnyttelse af personaleressourcerne og de begrænsede muligheder for vækst i de samlede offentlige udgifter i de kommende år. Effektivisering for 5 mia. kr. over 5 år

Fortsat fokus på afbureaukratisering, konkurrenceudsættelse, digitalisering og indkøb

Effektivisering af administrationen

Fortsat vækst på de specialiserede socialområder Styringsmulighederne vil blive forbedret

I forlængelse af Gensidighedsaftalen er det aftalt at frigøre ressourcer svarende til 5 mia. kr. i kommunerne fra 2009-2013. Regeringen har forpligtet sig til at fremlægge initiativer, der kan frigøre halvdelen heraf, mens kommunerne skal finde den anden halvdel. Regeringen har i forlængelse heraf fremlagt en række nye, konkrete initiativer inden for blandt andet afbureaukratisering, konkurrenceudsættelse, digitalisering og indkøb, der i alt frigør 337 mio. kr. Hertil kommer tidligere års forslag med stigende profil på i alt 156 mio. kr. Herudover vil regeringen gennemføre en række konkrete initiativer på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, der styrker kommunernes muligheder for at styre og prioritere indsatsen (se afsnit nedenfor). Nye initiativer på beskæftigelses- og undervisningsområdet dækker resten. I forlængelse heraf er der enighed om, at der gennem en omstilling og mere effektive arbejdsgange er et potentiale for at reducere den kommunale administration svarende til knap ca. 750 mio. kr. i 2012 og stigende til ca. 1½ mia. kr. i 2013 i forhold til niveauet i 2010. Kommunerne arbejder for at realisere dette. De frigjorte midler bruges til borgernær service.

Bedre styringsmuligheder på de specialiserede socialområder Der har de senere år været en kraftig udgiftsudvikling på det specialiserede socialområde. På den baggrund er der som led i de foregående års økonomiaftaler lanceret en række initiativer, der skal understøtte kommunernes styring af området. Med dette års økonomiaftale er der yderligere fokus på at styrke den økonomiske styrings af området. Som følge heraf er der i aftalen enighed om følgende konkrete initiativer, der vil understøtte kommunernes styring: • • • • • •

Mere inklusion i specialundervisning

Det lokalpolitiske handlerum til at fastsætte serviceniveauet tydeliggøres Det præciseres, at kommuner skal tage økonomiske hensyn i konkrete afgørelser Lovligt fastsatte serviceniveauer skal respekteres af ankesystemet De juridiske kompetencer i De Sociale Nævn styrkes, mens lægmændene svækkes Det tydeliggøres, hvilken vægt udtalelser fra anbringelsesstedet skal tillægges Dialogen med ankesystemet styrkes, herunder vejledende tidsfrister i ankesystemet

Der er i aftalen endvidere enighed om, at der skal ske en omstilling af specialundervisningsområdet, så en stigende del af eleverne inkluderes. Klagesystemet på specialundervisningsområdet sikrer borgernes klageadgang over kommunale tilbud om specialundervisning. Samtidig skal klagesystemet indrettes med hensyntagen til målsætningen om en mere inkluderende folkeskole. Ligeledes justeres reglerne om frit skolevalg på specialundervisningsområdet.

Sundhedsområdet Omlægning af kommunernes medfinansiering

Med kommunalreformen har kommunerne fået ansvaret for den borgerrettede forebyggende indsats og sammen med regionerne den patientrettede forebyggende indsats. Regeringen har taget initiativ til en omlægning af modellen for kommunernes medfinansiering af sundhedsområdet fra 2012. Kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af regionernes sundhedsvæsen i 2012 er forudsat til 18,9 mia. kr. Det er aftalt, at såfremt de kommunale medfinansieringsudgifter overstiger det aftalte niveau, som følge af højere produktivitet i regionerne, tilbageføres betalingerne til kommunerne under ét. Med omlægningen øges den kommunale aktivitetsafhængige medfinansiering via forhøjelse af loftet over betaling pr. behandling. Samtidig afskaffes grundbidraget. Samlet set vil den nye model give kommunerne yderligere tilskyndelse til en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats. Det gælder ikke mindst for gruppen af ældre medicinske patienter og kronikere.

Udredningsarbejde på sundhedsområdet

I forlængelse heraf er det aftalt, at der igangsættes et udredningsarbejde med henblik på at identificere potentialer for en mere effektiv forebyggelsesindsats i forhold til blandt andet at nedbringe sygehusindlæggelser og genindlæggelser. Der arbejdes videre med at styrke grundlaget for at dokumentere, sammenligne og analysere kommunernes indsats med henblik på at udbrede de gode eksempler mere systematisk, herunder ved anvendelse af Kommunaløkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS).

Folkeskolen Puljemidler til IT i folkeskolen

For at understøtte anvendelsen af IT i folkeskolen har regeringen reserveret midler fra Fonden for Velfærdsteknologi på i alt 500 mio. kr. til udmøntning i perioden 2012-2015. Med aftalen ønsker man at sikre, at alle elever har adgang til den nødvendige infrastruktur frem mod 2014 blandt andet i form af stabile og sikre trådløse netværk med tilstrækkelig kapacitet, adgang til pcstationer, sikker opbevaring, strømføring m.v. Midlerne overføres fra fonden til særskilt folkeskole it-pulje. Central støtte til køb af digitale læremidler forudsætter kommunal medfinansiering mindst svarende til det statslige beløb. Kommunerne udarbejder en implementeringsplan, som sikrer bedste praksis for omkostningseffektiv organisering, indkøb og drift af den nødvendige it-infrastruktur på skolerne.

Øvrige temaer: Løsrevne lukkedage

Med økonomiaftalen for 2009 aftalte regeringen og KL at afskaffe løsrevne lukkedage i daginstitutioner. Der har imidlertid været problemer med implementeringen af aftalen. Der er kommuner, som fortsat holder lukkedage på almindelige hverdage. KL tager på den baggrund kontakt til de kommuner, som Socialministeriet ikke mener overholder aftalen. Regeringen har samtidig tilkendegivet, at den senest i efteråret 2011 vil fremsætte lovforslag, som fastlægger, hvilke dage der kan holdes lukket i daginstitutioner. Lovforslaget trækkes tilbage, hvis kommunernes budgetter for 2012 lever op til aftalen om afskaffelse af løsrevne lukkedage.

Udbetaling Danmark

Regeringen har besluttet, at når udbetalingen af ydelser flyttes fra kommunerne til Udbetaling Danmark, overgår ansvaret for kontrol med socialt bedrageri i forhold til de berørte ydelser også til Udbetaling Danmark. Med aftalen er der enighed om, at indsatsen mod socialt bedrageri skal fastholdes. En ny samarbejdsmodel mellem kommunerne og Udbetaling Danmark sikrer, at der i tæt samarbejde tilvejebringes oplysninger om, hvorvidt der snydes med sociale ydelser. Den nye samarbejdsmodel tager hensyn til, at kommunerne fortsat skal kunne foretage kontrol af sociale sager, og at kommunerne fortsat kan udnytte kendskab til lokalområdet eller nærheden til borgeren, når en sag skal oplyses. På den baggrund reduceres antallet af årsværk, som overføres til Udbetaling Danmark, med 50 årsværk.

3. Indtægter Herning Kommunes indtægter på det skattefinansierede område består primært af skatter og tilskud fra staten, det såkaldte bloktilskud.

Skatter Der er i budget 2012 valgt det statsgarenterede udskrivningsgrundlag Skatteindtægterne består af følgende hovedposter: Tabel 3.1, Sammensætning af skatteindtægter 2012-2015 1.000 kr. netto i løbende priser Indkomstskat Afregning vedr. det skrå skatteloft Dødsbobeskatning Selskabsskat Grundskyld Dækningsafgift af offentlige ejendomme Skatter i alt

Budget 2012 2.895.571 -416 3.000 46.926 205.175

2013 2.999.812 -428 3.000 56.640 218.716

Budgetoverslag 2014 3.101.805 -440 3.000 65.232 232.715

2015 3.213.470 -452 3.000 72.342 248.074

35.188 3.185.444

37.510 3.315.250

39.911 3.442.223

42.546 3.578.980

I budgettet er forudsætningerne baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. De enkelte poster gennemgås nedenfor. Tabel 3.2, Udvikling i beskatningsgrundlag – udvalgte områder: Beskatningsgrundlag pr. indbygger. i hele kr: Herning Region Midtjylland Hele landet

2007 132.688 134.840 143.955

2008 137.499 140.198 140.198

2009 137.141 140.813 149.723

2010 142.617 146.166 155.255

2011 146.006 150.382 160.075

Kilde: De Kommunale Nøgletal

Tabel 3.3, Procentuel udvikling i beskatningsgrundlag – udvalgte områder:

Stigning i beskatningsgrundlag: Herning Region Midtjylland Hele landet

20072008 3,63 % 3,97 % -2,61 %

20082009 -0,26 % 0,44 % 6,79 %

20092010 3,99 % 3,80 % 3,69 %

20102011 2,38 % 2,88 % 3,10 %

Kilde: De Kommunale Nøgletal

Som det ses af tabel 3.2 og 3.3 følger udviklingen i Herning kommune ikke regions- eller landsgennemsnittet.

Tabel 3.4, Udskrivningsgrundlag og grundskyldspromille 1.000 kr. netto i løbende priser

Budget 2012

Udskrivningsgrundlag, indkomstskat: Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Skatteprocent Forudsat stigningsprocent Afgiftspligtige grundværdier: Grundskyldspromille

Budgetoverslag 2014

2013

11.628,8 24,9

12.047,4 24,9 3,6 11.963,8 20,53

11.223,1 20,53

2015

12.457,0 24,9 3,4 12.729,5 20,53

12.905,5 24,9 3,6 13.569,7 20,53

Som det fremgår af tabel 3.5, giver en fremregning både på baggrund af udskrivningsgrundlaget i 2009 og 2010 et større udskrivningsgrundlag end statsgarantien. Når det vurderes, om man skal vælge statsgaranti eller selvbudgettering, skal der også tages højde for de generelle tilskud (bloktilskuddet). Herning kommune har valgt statsgarantien for 2012, idet det af tabel 3.6 fremgår, at de samlede indtægter (skatter og generelle tilskud) er større end selvbudgetteringen. Tabel 3.5, Skøn over udskrivningsgrundlaget i budget 2009-budget 2012 1.000 kr. Budget 2010 Budget 2011 Budgetforslag 2012 basis 2009 Budgetforslag 2012 basis 2010 Statsgaranti

2009 10.818

1,7 %

2010 11.002 11.269

2,9 % 3,0 %

2011 11.321 11.607

7,46 % 3,45 %

2012 11.886 12.007

10.176

8,6 %

11.049

4,10 %

11.501

1,30 %

11.651

11.065 11.269

4,10 %

11.520 11.521

1,30 %

11.670 11.629

10.818

De fremhævede beløb udgør statsgarantien de enkelte år. Herning kommune har siden 2009 anvendt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, og der skal derfor ikke indregnes efterreguleringer vedr. skatter og tilskud i budget 2012. Selvbudgetteringen giver som tidligere nævnt et lidt større skatteprovenu end statsgarantien, men når tilskuds- og udligningsdelen er indregnet, giver statsgarantien ca. 13 mio. kr. mere. Se tabel 3.6. Årsagen hertil er den, at staten garanterer et befolkningsgrundlag på 86.234 pr. 1. januar 2012, medens kommunens befolkningsprognose maximalt forventer et befolkningsgrundlag på 86.000. Tabel 3.6, Statsgaranti contra selvbudgettering 1.000 kr. Indkomstskat Tilskud/udligning I alt

Statsgaranti

Selvbudgettering Basis 2009

Selvbudgettering Basis 2010

2.895,6 1.523,0 4.418,6

2.901,3 1.504,3 4.405,6

2.905,9 1.500,1 4.406,0

Der er fra 2011 indført en ny finansieringsgrænse for medfinansiering af det skrå skatteloft. I skattesystemet er indlagt en øvre grænse på 51,5 % for, hvor meget der skal betales i skat af den sidst tjente krone. Hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger de 51,5 % betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for skatten.

Den nye medfinansieringsgrænse for kommunerne er fastsat til 24,86 %, og da Herning kommunes skatteprocent udgør 24,9 %, skal kommunen medfinansiere det skrå skatteloft. Kommunerne får i budget 2012 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1/10 2009. Der forventes afgiftspligtige grundværdier på 11.223 mio. kr. FAKTA Regeringen har i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år. Det betyder, at beregningsgrundlaget – den afgiftspligtige grundværdi – som udgangspunkt højst kan udgøre det foregående års afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 % dog maximalt 7 %. Grundene bliver kun vurderet hvert andet år. Den skønnede stigning for udskrivningsgrundlaget fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

De store stigninger i grundværdierne de senere år betyder, at det er stigningerne i loftet, som grundejerne bliver sat i grundskyld af. KL forventer på den baggrund, at grundværdierne stiger/er steget med følgende reguleringsprocent i perioden 2009 til 2015: Tabel 3.7, Reguleringsprocent for perioden 2010-2015 År Reguleringsprocent

2010 7,0

2011 7,0

2012 4,3

2013 6,8

2014 7,0

2015 6,4

Det provenu kommunerne får i grundskyld med den grundskyldspromille, som kommunerne fastsætter for 2012, er grundskyldspromillen gange grundværdierne for øvrige ejendomme (grundværdierne for øvrige ejendomme er grundværdierne fraregnet produktionsjord). Dertil kommer et provenu fra produktionsjord. Folketinget vedtog den 3. juni 2010 vedtog et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Kommunerne vil også i 2012 blive kompenseret individuelt af staten for nedsættelsen af grundskyldspromillen, men ikke for eventuelle ændringer i promillen ved en skatteforhøjelse. Der gælder særlige regler for beregningen af grundskyld af produktionsjord. Provenuet for produktionsjord beregnes som grundskyldspromillen fratrukket 14,8 pct. Kommunerne kan højst modtage et grundskyldsprovenu på 7,2 promille af produktionsjord. Grundskylden forventes ud fra nuværende forudsætninger at medføre skatteindtægter på ca. 205 mio. kr. Heraf udgør grundskyldspromillen på produktionsjord ca. 15 mio. kr. Grundskyldspromillen er indarbejdet med 20,53 i årene 2012-2015 og 5,73 for produktionsjord. Den kommunale dækningsafgift kan opkræves af dels offentlige ejendomme dels visse erhvervsejendomme. Der opkræves i Herning Kommune alene dækningsafgift af offentlige ejendomme. Dækningsafgiften udskrives på grundlag af grundværdi samt forskelsværdi (bygningsværdi). De afgiftspligtige grundværdier vedr. dækningsafgiften udgør 1.371 mio. kr., og 2.414 mio. kr. vedr. forskelsværdierne. Der opkræves fortsat 10,265 promille i dækningsafgift og 8,75 promille i forskelsværdier. Dækningsafgiften af offentlige ejendomme er for 2012 budgetteret til en indtægt på 35,2 mio. kr.

Afregningen vedrørende selskabsskatter sker 3 år efter indkomståret. På grund af den økonomiske situation har indtægterne fra selskabsskat varieret meget i perioden 2007-2012. Tabel 3.8, Udvikling indtægter fra selskabsskatter for perioden 2007-2012 Selskabsskatter i 1.000 kr. Herning Procentuelle ændringer Herning Region Midtjylland Hele landet

2007 65.423

2008 73.207

2009 108.128

2010 101.632

2011 63.916

2012 46.926

10,98 % 18,29 % 17,25 %

46,03 % 10,88 % 11,46 %

-6,38 % -6,61 % -6,07 %

-37,37 % -15,49 % -27,16 %

-26,88 %

Indtægterne fra selskabsskatterne var på sit højeste niveau i 2009 (optjeningsår 2006), hvorefter der har været faldende indtægter, og i 2012 forventes mere end en halvering af indtægten i forhold til 2009. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har opgjort den samlede afregning vedr. selskabsskat i 2012 til knap 4,3 mia. kr., hvoraf ca. 750 mio. kr. vedrører ekstraordinære store afregninger vedr. tidligere år. Det er dette grundlag, som danner udgangspunkt for fremskrivningen af Skatteministeriets seneste skøn over selskabs- og fondsskat, som forventes at stige med 20,83 % fra 2012 til 2013. Der sker udligning vedrørende selskabsskat – 50 % af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet. Herning Kommune ligger for 2012 (indtjeningsår 2009) under gennemsnittet og modtager på den baggrund med 8,8 mio. kr. Tabel 3.9, Skøn over vækst i selskabsskatter for perioden 2011-2015 År Reguleringsprocent

2011/2012 -8,5

2012/2013 20,83

2013/2014 15,05

2014/2015 10,90

Tilskud og udligning Tilskud og udligning består af følgende hovedposter: Tabel 3.10, Tilskud og udligning 2012-2015 1.000. kr. netto i løbende priser Udligning og generelle tilskud Statstilskud Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud – udlændinge Udviklingsbidrag til regionerne Beskæftigelsestilskud Regulering af beskæftigelsestilskud Det særlige ældretilskud Tilskud fra kvalitetsfonden Tilskud og udligning i alt

Budget 2012 1.003.464 300.041 8.820 -11.784 -10.779 172.872 32.000 22.260 30.912 1.547.806

--Budgetoverslag-2013 2014 2015 1.000.619 1.024.070 1.035.282 281.236 262.850 257.516 3.889 4.520 5.075 -12.051 -12.336 -12.643 -11.048 -11.325 -11.608 177.104 181.443 185.890 32.000 32.000 32.000 22.838 23.432 24.041 30.889 30.875 30.868 1.525.476 1.535.529 1.546.421

FAKTA Tilskuds- og udligningssystemet. Der er nedsat en arbejdsgruppe med formål, at komme med forslag til revision af det nuværende tilskuds- og udligningssystem. Bloktilskud fordeles efter indbyggertal Bloktilskud fordeles som hovedregel efter indbyggertal i stedet for beskatningsgrundlag. Hensigten er, at kompensation for nye opgaver i højere grad end tidligere skal afspejle kommunens faktiske udgifter ved de nye opgaver. Udligningsmetode: Nettoudligning En kommunes udligningstilskud beregnes ud fra kommunens beregnede strukturelle underskud opgjort som forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter, beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen. Udligningstilskuddet udgør 58 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Hvis en kommune har et strukturelt overskud, betales i stedet et udligningsbidrag, som beregnes på samme måde som udligningstilskuddet. 39 kommuner vil efter beregningen have et strukturelt overskud. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Ordningen indebærer, at der ydes et udligningstilskud til de kommuner, som har et strukturelt underskud over en vis størrelse. Hvis en kommunes strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 96,5 % af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, ydes der tilskud til kommunen efter denne bestemmelse. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 % af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, som overstiger ovennævnte grænse på 96,5 % af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Udgifterne til ordningen finansieres at statens samlede tilskud til kommunerne. I 2012 udgør tilskuddet på landsplan 4,6 mia. kr. hvilket er uændret i 2011.

Beløbet for udligning og generelle tilskud vedrører nettoudligningen, hvor Herning Kommune modtager et nettoudligningstilskud på 1.003,5 mio. kr. Beløbet beror på en vurdering af udgiftsbehov contra indtægtsmuligheder. En del af de 1.003,5 mio. kr. vedrører tilskud som ugunstigt stillet kommune. Som ovenfor nævnt er der tale om et tilskud, der udbetales til kommuner med et strukturelt underskud. Tilskuddet udgør 71,4 mio. kr. i 2012 mod 61,0 mio. kr. i 2011. Som en del af beregningen af Statstilskuddet indgår det såkaldte balancetilskud, som er det tilskud, der afbalancerer udgifter og indtægter for kommunerne under ét. I 2012 udgør dette 12,3 mia. kr. En del af balancetilskuddet er betinget af, at de kommunale budgetter og regnskaber overholder økonomiaftalen. Puljen andrager fortsat 3 mia. kr. og udbetales først når kommunerne overfor ministeren har bevist at aftalen overholdes. Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 % af forskellen mel-

lem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Der er budgetlagt med en indtægt på ca. 8,8 mio. kr. i 2012. Udligningsordningen, som vedrørende udlændinge, har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration, sprogundervisning og sociale udgifter mv. til udlændinge. Kommunerne finansierer disse ordninger under ét, således at bidraget fordeles i forhold til kommunens folketal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil således samlet set yde et bidrag til ordningen, mens kommuner med mange indvandrere, flygtninge og efterkommere samlet vil modtage et tilskud. Kommunerne overtog i 2010 ansvaret for de forsikrede ledige – både hvad angår aktivering og udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge. Udgifterne til ordningen findes på serviceområde 17. Til finansiering af denne udgift modtager kommunen et bloktilskud på 173 mio. kr. – det såkaldte beskæftigelsestilskud. Desuden er der indregnet en regulering af beskæftigelsestilskuddet på 32 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet består af: •

•

Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris-og lønniveau og reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Et merudgiftsbehov, der for kommunerne under et beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret.

Tabel 3.11, Udvikling i beskæftigelsestilskuddet 2010-2012

Beskæftigelsestilskud i 1.000 kr. Antal ledige Grundtilskud Merudgiftsbehov Beskæftigelsestilskud i alt

2010 2011 2012 638 1.558 2.066 34.776 88.584 169.062 72.504 80.940 3.810 107.280 169.524 172.872

Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter tilskudsåret. Det særlige ældretilskud udgør 22,2 mio. kr. og blev givet som et tilskud til et generelt løft af ældreplejen og til en styrket kvalitet i ældreplejen. Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Kommunens tilskud til anlægsprojekter inden for kvalitetsfondens område udgør ca. 30,9 mio. kr.

FAKTA Sundhedsbidrag Grundbidraget er afskaffet og omlagt til et kommunalt aktivitetsbestemt bidrag, og udgiften afholdes fremover på serviceområde 19 – Forebyggelse. Udviklingsbidrag Den enkelte kommune betaler et årligt udviklingsbidrag til finansiering af de regionale udviklingsopgaver til den region, hvori kommunen ligger. Udviklingsbidraget udgør et fast beløb pr. indbygger i kommunen.

Størrelsen af det årlige udviklingsbidrag fastsættes af regionsrådet, jf. dog stk. 3, efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne. Regionsrådet vil ikke kunne gennemføre forhøjelser af udviklingsbidraget ud over udviklingsbidraget fra året før, reguleret med satsreguleringsprocenten, såfremt 2/3 af de kommunale repræsentanter i kontaktudvalget modsætter sig denne forhøjelse. Udviklingsbidraget til finansiering af de regionale opgaver bortset fra sundhedsområdet kan højst udgøre 200 kr. pr. indbygger i 2003 pris- og lønniveau. Beløbet reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten. Udviklingsbidrag består af et enhedsbeløb i 2012 på 125 kr., pr. indbygger. For 2012 forventes pt. en udgift på 10,8 mio. kr. For overslagsårene er beløbet prisreguleret.

4. Driftsudgifter Driftsudgifter er udgifter til drift af institutioner og udførelsen af service for borgere og virksomheder. Det kan f.eks. være undervisning i skolerne, pasning af børn, service overfor ældre, forsørgelse af ledige, tilskud til idræts- og kulturelle aktiviteter samt vedligeholdelse af infrastrukturen. Driftsudgifterne opdeles på forskellige serviceområder, og er nærmere beskrevet under de enkelte fagudvalg. Budgettet for 2012 og overslagsårene 2013-2015 indeholder følgende netto ramme. Tabel 4.1, Driftsrammer 2012-2015 1.000 kr. netto i løbende priser Servicerammer Overførselsudgifter Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Skønnet PL i overslagsårene Driftsrammer i alt

Budget 2012 -3.522.182 -879.486 -219.369 17.386 0 -4.603.651

Budgetoverslag 2013 2014 2015 -3.508.011 -3.497.737 -3.506.215 -884.668 -902.138 -919.670 -219.369 -219.369 -219.369 17.386 17.386 17.386 -112.573 -228.624 -349.475 -4.707.235 -4.830.482 -4.977.343

Den samlede drift består af serviceudgifter, overførselsudgifter, udgifter til forsikrede ledige samt refusioner fra den centrale refusionsordning. FAKTA Serviceudgifterne er defineret som de samlede nettodriftsudgifter på hovedkonto 0-6 fratrukket: Nettodriftsudgifter på de brugerfinansierede områder Nettodriftsudgifter til overførsler Overførselsudgifterne er defineret som følgende funktioner: Erhvervsgrunduddannelser, Daghøjskoler, Introduktionsprogram, -ydelse og repatriering, Personlige tillæg, Førtidspensioner, Sygedagpenge, Sociale formål, Kontanthjælp, Kontanthjælp vedrørende visse gruppe af flygtninge, Aktiverede kontanthjælpsmodtagere, Boligydelse til pensionister, Boligsikring, Revalidering, Løntilskud til personer i fleksjob, Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, Seniorjob til personer over 55 år samt Beskæftigelsesordninger. Nettodriftsudgifter til forsikrede ledige Indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager

Serviceudgifter i 2012 jfr. økonomiaftalen Et tilbagevendende fokuspunkt i økonomiaftalerne mellem KL og Regeringen er udviklingen i de såkaldte serviceudgifter. I forhold til økonomiaftalen må kommunerne i 2012 afholde serviceudgifter på 247,8 mia. kr. Herning kommunes andel heraf udgør 3.560,540 mio. kr. jf. udmelding fra KL. Økonomiaftalen for 2012 tager udgangspunkt i ”genopretningsaftalen”, og bygger på en forudsætning om, at de kommunale serviceudgifter skal holdes i ro frem til 2013. Aftalen tager udgangspunkt i aftalegrundlaget for 2011 og ikke budgetterne for 2011. Forskellen udgør 1,2 mia. kr. og medvirker derved til, at der er lidt luft i forhold til det budgetlagte niveau i indeværende år. Aftaleresultatet ændrer imidlertid ikke ved, at der er tale om en særdeles stram ramme, der stiller store krav til økonomistyringen, og nødvendiggør fortsatte omprioriteringer og effektiviseringer. Ikke mindst da der også i 2012 gælder sanktioner på såvel budget- og regnskabsresultatet. Tabel 4.2, Serviceudgiftsramme 2012 1.000 kr. netto i løbende priser

Budget 2012 -4.603.651 11.973 879.486 219.369 -17.386 -3.510.209 -3.560.540

Budgetrammer - i alt Forsyningsvirksomheder Overførselsudgifter Forsikrede ledige Indtægter fra den centrale refusionsordning Serviceudgifter Udmeldt ramme for serviceudgifter Mindreforbrug af ramme

50.331

FAKTA Sanktionsmekanisme Aftalen indebærer etablering af en udgiftsmekanisme, der fremadrettet skal sikre, at udgiftsudviklingen i den kommunale økonomi flugter med aftalerne. Udgiftsmekanismen medfører, at en del af bloktilskuddet er gjort betinget (3 mia. kr.), og som kun udløses såfremt kommunerne under ét overholder det aftalte udgiftsniveau både budget- og regnskabsmæssigt.

5. Anlæg Hovedtallene i det foreliggende anlægsbudget for 2012-2015 ses nedenfor. Der henvises til hæftet - Investeringsoversigt 2012-2015 -, hvori de enkelte projekter er nærmere beskrevet. Tabel 5.1, Anlægsbudget 2012-2015 på det skattefinansierede område: 1.000 kr. netto i løbende priser

Budget 2012 -30.808 -139.694 -102.187 -72.247 0 -344.936

Jordforsyning Kvalitetsfondsprojekter Plejeboliger - boligdel Øvrige skattefinansierede projekter Skønnet PL i overslagsårene Anlægsramme i alt

Budgetoverslag 2013 2014 -2.803 12.784 -83.531 -80.434 -108.511 -31.578 -49.396 -64.818 -6.310 -4.182 -250.551 -168.228

2015 -25.085 -79.450 0 -30.188 -10.590 -145.313

Kvalitetsfonden Det er med aftalen for 2009 aftalt, at kommunerne modtager tilskud fra en kvalitetsfond. Projekter som omfattes af kvalitetsfonden er folkeskole-, dagtilbuds-, ældreområdet samt idrætsfaciliteter for børn og unge. Jf. aftalen mellem Regeringen og KL modtager Herning kommune i 2012 et tilskud på 30,912 mio. kr. i tilskud til projekter omfattet af kvalitetsfonden. Såfremt kommunen ikke medfinansierer et beløb af samme størrelse, skal der foretages deponering for den manglende finansiering. Det betyder med andre ord, at der ”skal” være et niveau på små 62 mio. kr. i 2012. Det foreliggende forslag omfatter projekter for ca. 140 mio. kr., som er omfattet af kvalitetsfonden.

6. Renter Renteindtægterne består næsten udelukkende af renteindtægter af indestående i likvide midler og værdipapirer. Der er en forventning til, at de gennemsnitlige likvide aktiver (inkl. deponering og udviklingspulje) vil andrage omkring 450 mio. kr. Beholdningen består af kontanter (mindre beløb), investeringsbeviser og obligationer. Der forventes en gennemsnitlig forrentning/afkast på 4,6 %, hvilket medfører renteindtægter på ca. 20,6 mio. kr. Desuden består posten af renter af kortfristede og langfristede tilgodehavender samt forrentning fra af materiel fra DRIFT. Disse indtægter er anslået til 4,42 mio. kr. Renteudgifterne består i overvejende grad af renter af lån f.eks. vedrørende Herning Vand, Renovationsområdet samt renter af lån vedr. institutioner m.v. Udgifterne udgør ca. 27,8 mio. kr., hvoraf ældreboligerne udgør ca. 9,9 mio. kr. Nedenfor er vist Herning Kommunes forventede renteindtægter og –udgifter: Tabel 6.1, Forventede renteindtægter og –udgifter 2012-2015 1.000 kr. – løbende priser Renteindtægter Renteudgifter I alt

Budget 2012 25.016 -27.806 -2.790

2013 23.979 -27.336 -3.357

Budgetoverslag 2014 23.521 -26.633 -3.112

2015 23.065 -25.900 -2.835

7. Afdrag på lån, låneoptagelse, gæld m.m. Tabel 7.1, Afdrag på lån, likviditet m.m. 2012-2015 1.000 kr. – løbende priser Lånoptagelse til plejeboliger Låneoptagelse til kvalitetsfondsprojekter Afdrag på optagne lån Langfristede tilgodehavender Frigivelse af deponerede beløb mm. Finansforskydninger Forbrug af likvide aktiver I alt

Budget 2012 2013 111.835 92.114 110.000 20.000 -28.620 -30.703 -22.277 -22.477 37.937 37.944 -12.872 -9.977 22.376 24.278 218.379 111.100

Budgetoverslag 2014 2015 26.526 0 0 0 -31.138 -30.976 22.682 22.892 37.952 34.958 -9.918 -9.919 13.623 15.897 59.654 32.779

Der er budgetteret med låneoptagelse til ældreboliger, jfr. nedenstående tabel. Tabel 7.2, Låneoptagelser til ældreboliger 2012-2015 1.000 kr. Rosenholm Skovlyset Lindegården Fuglsang Toft Lind Pleje- og Aktivitetscenter I alt investering I alt låneoptagelse

2012 10.940 10.471 17.547 26.526 46.351 125.782 111.835

2013 2.952 0 0 79.578 9.584 108.511 92.114

2014 0 0 0 26.526 0 31.578 26.526

2015 0 0 0 0 0 0 0

Låne % 91 84 91 84 91

Desuden er der budgetteret med et lån til kvalitetsfondsprojekter i 2012 på 110 mio. kr. Afdrag på optagne lån vedrører blandt andet ældreboliglån, daginstitutioner, plejehjem samt øvrig låneoptagelse. Langfristede tilgodehavender består af budgetbeløb vedr. MCH, hvor der er budgetteret med 7,5 mio. kr. årligt, som sikkerhedsnetlån til Messecenter Herning A/S. Desuden vedr. området indskud i Landbyggefonden, som tager afsæt i kommunens boligforsyningsplan. I den indgåede regeringsaftale er indskuddet i Landsbyggefonden i 2012 fastsat til 14 % både vedr. plejeboliger øvrige almene boliger. De frigivne deponeringer indregnes i årets resultat med en positiv effekt. I forbindelse med det politiske arbejdsgrundlag til budget 2010-2014 blev det aftalt, at der som min. årligt skal afsættes 25,0 mio. kr. i Udviklingsfonden. Beløbet er nedsat til 20,0 mio. kr. i perioden 2012-2015, idet tillægsbevillingen til ”Handlingsplan 2015 – NY VÆKST” skal finansieres af udviklingsfonden. Nedenfor ses oversigt over Herning Kommunes forventede langfristede gæld for perioden 20082014.

Tabel 7.3, Forventet udvikling i den langfristede gæld 2010-2015 Mio. kr. Primo Afdrag Låneoptagelse Ultimo

2010

2011

2012

2013

2014

2015

-702.153 40.588 -26.300 -687.865

-687.865 18.976 -71.679 -740.568

-740.568 -933.783 -1.015.194 -1.010.582 28.620 30.703 31.138 30.976 -221.835 -112.114 -26.526 0 -933.783 -1.015.194 -1.010.582 -979.606

Det fremgår, at gælden med det nuværende budgetforslag forventes at vokse fra 687,8 mio. kr. i 2010 til 864,4 mio. kr. i 2015. Tabel 7.4, Forventet udvikling i den langfristede gæld – ekskl. ældreboliger 2010-2015 Mio. kr. Primo Afdrag Låneoptagelse Ultimo

2010 2011 -286.294 -281.471 26.823 15.738 -22.000 -12.000 -281.471 -277.733

2012 2013 2014 2015 -277.733 -369.228 -369.068 -348.229 18.505 20.160 20.839 21.212 -110.000 -20.000 0 0 -369.228 -369.068 -348.229 -327.017

Når der ses bort fra ældreboliglånene vokser gælden fra 281,4 mio. kr. i 2010 til 327 kr. i 2015.

8. Forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomhederne omfatter alene renovation. Området finansieres ved brugerbetalinger, og skal økonomisk hvile i sig selv over en årrække. Hovedtallene ses af nedenstående tabel. Tabel 8.1, Forsyningsvirksomheder – nettodrift og –anlæg Netto 1.000 kr. i 2012-prisniveau

Budget 2012 -11.973 12.225 0 252

Renovation – drift Renovation – anlæg - Pris- og lønregulering på anlæg I alt

Budgetoverslag 2013 2014 -11.973 -12.160 3.273 3.273 -538 -820 -9.238 -9.707

2015 -12.160 3.273 -1.135 -10.022

Det enkelte års nettoresultat reguleres på mellemregningskonti på den finansielle status. Med det foreliggende budget forventes forsyningsvirksomhedernes mellemregningskonti at udvikle sig, som det fremgår af følgende oversigt. Tabel 8.2, Forsyningsvirksomhedens mellemregning ultimo året Netto 1.000 kr. Primo saldo Bevægelse Ultimo saldo

2010 -2.018 -2.916 -4.934

2011 -4.934 -3.032 -7.966

2012 -7.966 252 -7.714

Anm.: - angiver kommunens gæld til forsyningsområdet

2013 -7.714 -9.238 -16.952

2014 -16.952 -9.707 -26.659

2015 -26.659 -10.022 -36.681

Økonomisk politik for Herning Kommune Den overordnede målsætning for den økonomiske politik er at skabe et grundlag for økonomisk frihed og handlekraft til realisering af ambitionsniveauet for Herning Kommune.

Målsætninger Politikken indeholder en række langsigtede mål og hensigtserklæringer på såvel kort som langt sigt, der skal føre til fastholdelse og udvikling af en robust økonomi for Herning Kommune.

Effektivisering og planlægning •

Der skal løbende tages de nødvendige skridt til effektiviserings- og rationaliseringsgevinster på baggrund af: a) Udnyttelse af stordriftsfordele b) Organisatoriske – og styringsmæssige tiltag c) Optimering af produktionsmetoder via digitalisering og administrativ forenkling d) Optimering af balancen mellem offentlig leveringspligt og privat ansvar e) Mål for det fremtidige serviceniveau

•

For at skabe størst mulig handlefrihed skal den økonomiske planlægning være langsigtet

Balancekrav til resultatopgørelsen •

Der arbejdes med gennemarbejdede flerårsbudgetter, hvor der som minimum er balance over fire år på det skattefinansierede område

•

Resultatet af den ordinære drift på det skattefinansierede område skal som minimum kunne dække nettoanlægsudgifter, indskud i Landsbyggefond, afdrag på lån, udviklingsfonden m.v.

•

Jordforsyningen skal som udgangspunkt hvile i sig over årene

•

Anlægsrammen på det skattefinansierede område prioriteres således, at der gives plads for yderligere nytænkning

•

Værdien af kommunens aktiver sikres gennem tilstrækkelig vedligeholdelse

Skatteindtægter og takster •

Udskrivningsprocent og grundskyldspromille søges holdt uændret, medmindre der gennemføres større finansieringsomlægninger på landsplan

•

Der indføres ikke dækningsafgift på erhvervsejendomme i perioden 2010 – 2013

•

Der tilstræbes lave og stabile takster på forsyningsområdet samt balance over årene

Lån og kassebeholdning •

Låneoptagelse er som hovedregel ikke et led i den almindelige finansiering af aktiviteter, bortset fra almene kommunale ældreboliger, sanerings- og byfornyelsesopgaver samt energisparende foranstaltninger

•

Låneoptagelse herudover kan finde sted efter vurdering i hvert enkelt tilfælde af konkrete anlægsprojekter, byggende på en forretningsmæssig vurdering

•

Gældsafvikling vedrørende øvrige lån skal som udgangspunkt ske således, at der altid afdrages mere end der optages

•

Kassebeholdningens størrelse skal sikre økonomisk handlefrihed og uafhængighed af indgreb i økonomien (nye opgaver, øgede udgifter, ændret indtægtsgrundlag m.v.)

•

Kassebeholdningen kan som udgangspunkt ikke finansiere tillægsbevillinger

•

I perioden 2010 – 2013 bliver der hvert år tilført udviklingsfonden minimum 25 mio. kr.

•

Styringen af finansielle aktiver og passiver sker indenfor rammerne af den Finansielle Politik for Herning Kommune

Overordnet økonomistyringsmodel I Herning Kommune er styringsmodellen baseret på et mål - og rammestyringskoncept, hvor styringen sker gennem overordnede målsætninger og økonomiske rammer. De bærende værdier for styringen er professionalisme, økonomisk sans, god dømmekraft og udfoldelsesfrihed.

•

Det budgetmæssige ansvar skal følges af kompetencen til at udmønte de nødvendige handlinger indenfor det pågældende serviceområde. Der er således som udgangspunkt tale om fuld økonomisk og beslutningsmæssig decentralisering

•

Som udgangspunkt decentraliseres den økonomiske og beslutningsmæssige kompetence til den enkelte institution for at styrke det lokale driftsansvar

•

Der gennemføres to årlige politiske budgetopfølgninger med det for formål, at de nødvendige budgettilpasninger sker rettidigt i forhold til god økonomistyring

•

Fagudvalgene har ansvaret for budgetoverholdelse og løbende budgetopfølgning

•

Der udarbejdes løbende økonomisk afrapportering til direktionen

•

Værdier i budgetprocessen er a) Åbenhed og dialog b) Forudsigelighed og troværdighed a) Rettighed og tid til proces b) Gennemskuelighed

BEVILLINGSREGLER Bevillingsmyndighed I forbindelse med budgetternes endelige vedtagelse skal følgende regler for årsbudgettets overholdelse fremhæves: Styrelseslovens § 40: "Årsbudgettet afgiver i den form, hvori det endeligt er vedtaget af kommunalbestyrelsen, den bindende regel for størrelsen af næste års kommunale skatteudskrivning. De poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, jf. § 38, stk. 2, afgiver tillige den bindende regel for næste års kommunale forvaltning. Stk. 2. Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt. Endvidere kan kommunalbestyrelsen bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling. Stk. 3. Enhver tillægsbevilling skal angive, hvorledes den bevilgede udgift skal dækkes Byrådet har bemyndiget Økonomi- og Erhvervsudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling. Bemyndigelsen omfatter alene henholdsvis drift til drift og anlæg til anlæg. Det er endvidere forudsat, at Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning om tillægsbevilling træffes efter forudgående dialog med de pågældende udvalg. Bevillingsbinding Herning Kommunes bevillingsniveau er fastlagt på følgende serviceområder: Serviceområder

Fagudvalg

1 Byggemodning

Økonomi- og Erhvervsudvalget/ Teknik- og Miljøudvalget

2 Arealerhvervelser/salgsindtægter

Økonomi- og Erhvervsudvalget

3 Kommunale ejendomme 4 Grønne områder

Teknik- og Miljøudvalget / Byplanudvalget Teknik- og Miljøudvalget

5 Miljøforanstaltninger

Teknik- og Miljøudvalget

7 Renovation

Teknik- og Miljøudvalget

8 Driftsselskaber

Økonomi- og Erhvervsudvalget / Teknik- og Miljøudvalget

9 Trafik

Teknik- og Miljøudvalget / Byplanudvalget

Dagtilbud for børn

Økonomi- og Erhvervsudvalget / Børne- og Familieudvalget

11 Idræt og Fritid

Økonomi- og Erhvervsudvalget/ Kultur- og Fritidsudvalget

12 Folke- og Ungdomsskoler

Børne- og Familieudvalget

13 Handicap og Psykiatri

Social- og Sundhedsudvalget

14 Bibliotek

Kultur- og Fritidsudvalget

15 Kultur

Økonomi- og Erhvervsudvalget / Kultur- og Fritidsudvalget

16 Børn og Familie

Børne- og Familieudvalget

17 Forsørgelse og beskæftigelse

Beskæftigelsesudvalget

18 Sundhed og Ældre

Social- og Sundhedsudvalget

19 Forebyggelse

Forebyggelsesudvalget

20 Administration m.m.

Økonomi- og Erhvervsudvalget

21 Renteindtægter

Økonomi- og Erhvervsudvalget

22 Renteudgifter

Økonomi- og Erhvervsudvalget

23 Kurstab/kursgevinster

Økonomi- og Erhvervsudvalget

24 Finansforskydninger

Økonomi- og Erhvervsudvalget

25 Afdrag på lån, langfristede tilgodehavender

Økonomi- og Erhvervsudvalget

26 Udlån, langfristede tilgodehavender

Økonomi- og Erhvervsudvalget

27 Afdrag på optagne lån

Økonomi- og Erhvervsudvalget

28 Optagne lån

Økonomi- og Erhvervsudvalget

29 Tilskud og udligning

Økonomi- og Erhvervsudvalget

30 Skatter

Økonomi- og Erhvervsudvalget

Driftsbevillinger Byrådet meddeler en nettobevilling til hver af serviceområderne 1 - 20 og bruttobevillinger til serviceområderne 21, 22, 25, 26, 27, 28, 29 og 30. Serviceområderne 23 og 24 skal der ikke tages bevillingsmæssig stilling til, da disse poster indgår i budgettet med henblik på opfyldelse af den finansielle funktion, dvs. for at budgettet kan danne grundlag for byrådets vurdering og stillingtagen til, hvorledes den samlede kommunale aktivitet skal finansieres.

Budgetomplaceringer Behandles i fagudvalg Budgetomplacering inden for det enkelte serviceområde. Budgetomplaceringer, foretaget af fagudvalgene, registreres af fagforvaltningerne. Der må ikke foretages budgetomplaceringer af budgetbeløb, såfremt det strider mod overordnede mål fastsat af byrådet. Indsatsområderne kan være fastlagt i såvel planer som bemærkninger til budgettet, eller ved konkret beslutning i den enkelte sag. Behandles administrativt Teknisk-administrative budgetomplaceringer inden for det enkelte serviceområde, eksempelvis omplaceringer grundet kontoplanændringer, omplaceringer på institutioner omfattet af økonomisk decentralisering, samt tillægsbevillinger/budgetomplaceringer af beløb fra centrale puljer (f.eks. forsikringer, pensionsforsikringspulje, barselsudligningspulje, pulje vedr. fleks- og skånejob og lignende) kan ske mellem serviceområderne kan foretages uden byrådets godkendelse. Byrådsbeslutninger: Registreringer – tillægsbevillinger, genbevillinger og omplaceringer m.v. - af Byrådsbeslutninger foretages af Koncern Økonomi. Overførselsadgang/låneadgang Fagudvalgene har mulighed for at overføre eventuelle opsparede budgetbeløb inden for hvert serviceområde fra budgetåret til efterfølgende år. I forbindelse med Byrådets behandling af overførslen skal der foreligge en redegørelse fra fagudvalget for, hvad overførslen konkret skal anvendes til, og overførslen må ikke omfatte almindelige saldooverførsler. Fagudvalgene har mulighed for, inden for hvert serviceområde, at låne af næste års budget under forudsætning af, at Byrådet godkender lånet. I forbindelse med Byrådets behandling af lånet skal der foreligge en redegørelse fra fagudvalget for, hvad lånet konkret skal anvendes til. Ikke ansøgte lån vil som hovedregel blive behandlet som ”lån” af næste års budget. Overførselsadgangen/låneadgangen skal på børneområdet, skoleområdet og ældreområdet og andre områder omfattet af selvforvaltningsaftaler/aftaler om økonomisk decentralisering opgøres excl. institutionerne, da reglerne for institutionernes adgang til at overføre/låne fremgår af retningslinier for selvforvaltning/økonomisk decentralisering. For de finansielle hovedkonti, 7 og 8, er der generelt ikke mulighed for at overføre opsparede budgetbeløb fra et år til et andet eller adgang til at låne af næste års budget.

Anlægsbevillinger Hovedreglen for anlægsbevillinger er at Byrådet skal søges om særskilt anlægsbevilling til hvert enkelt anlægsprojekt. Anlægsbevillingen til etårige projekter, som er optaget i budgettets investeringsoversigt, kan bevilges i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Byrådet kan søges om en rammeanlægsbevilling når anlægsprojektet opfylder følgende forudsætninger: • beløbsmæssigt mindre omfang.

•

er nært beslægtede (samme projekttype)

•

kan afsluttes inden for det pågældende budgetår eller udgør veldefinerede projekter.

Hvis ovennævnte tre betingelser ikke er opfyldt, skal byrådet søges om en særskilt anlægsbevilling til det enkelte projekt. Når der skal ”frigives” budgetbeløb vedr. udlån og låneoptagelse på serviceområderne 26 og 28, gælder de samme regler som ved frigivelse af anlægsbevillinger. Det er en forudsætning for anlægsbevillingens udnyttelse, at der i budgettet er afsat rådighedsbeløb til afholdelse af de med anlægsarbejder forbundne udgifter og indtægter. Budgetomplaceringer Fagudvalgene kan foretage budgetomplacering mellem ikke-frigivne rådighedsbeløb inden for det enkelte serviceområde under forudsætning af, at projekternes iboende præmisser ikke ændres. Ændring af et frigivet rådighedsbeløb skal godkendes af byrådet. Overførselsadgang/låneadgang Fagudvalgene kan overføre såvel uforbrugte ikke-frigivne rådighedsbeløb som uforbrugte rådighedsbeløb vedr. bevilgede anlæg under forudsætning af, at Byrådet godkender overførslen. Fagudvalgene har ligeledes mulighed for, at låne af næste års budget under forudsætning af, at Byrådet godkender lånet. I forbindelse med Byrådets behandling af lånet skal der foreligge en redegørelse fra fagudvalget for, hvad lånet konkret skal anvendes til.

RESULTATOPGØRELSE 1.000 kr.

Budget 2012

Budget 2013

Budget 2014

Budget 2015

INDTÆGTER: 30 Skatter 29 Generelle tilskud 29 Udviklingsbidrag til regionerne

3.185.444 1.558.585 -10.779

3.315.250 1.536.524 -11.048

3.442.223 1.546.854 -11.325

3.578.980 1.558.029 -11.608

Skatter og generelle tilskud i alt

4.733.250

4.840.726

4.977.752

5.125.401

-510.795 851 8.241 0 -9.080 -510.807 -158.841 579 -6.750 -27.009 -4.631 1.958 -122.988 -649 -649 -1.431.486 -460.471 -719.439 -251.576 -927.256 -351.021 -576.235 -1.112.799 -1.112.799 -191.415 -104.778 -41.478 -45.159 -270.410 -270.410 -4.603.651 0

-513.129 809 8.241 0 -10.220 -511.959 -159.712 579 -7.332 -27.293 -4.652 1.890 -122.904 -648 -648 -1.422.881 -456.329 -714.751 -251.801 -931.219 -354.366 -576.853 -1.118.546 -1.118.546 -179.701 -93.762 -41.011 -44.928 -268.826 -268.826 -4.594.662 -112.573

-514.295 805 8.241 -4.000 -9.808 -509.533 -159.591 579 -7.321 -27.273 -4.648 1.890 -122.818 -648 -648 -1.422.139 -456.057 -714.769 -251.313 -926.266 -347.314 -578.952 -1.136.260 -1.136.260 -173.950 -88.075 -40.980 -44.895 -268.709 -268.709 -4.601.858 -228.624

-516.319 805 8.241 -4.000 -9.227 -512.138 -162.591 579 -10.321 -27.273 -4.648 1.890 -122.818 -648 -648 -1.420.684 -454.602 -714.769 -251.313 -931.098 -347.327 -583.771 -1.153.792 -1.153.792 -174.027 -88.152 -40.980 -44.895 -268.709 -268.709 -4.627.868 -349.475

-4.603.651

-4.707.235

-4.830.482

-4.977.343

25.016 -27.806

23.979 -27.336

23.521 -26.633

23.065 -25.900

-2.790

-3.357

-3.112

-2.835

126.809

130.134

144.158

145.223

DRIFTSUDGIFTER: Økonomi- og Erhvervsudvalget: 08 Driftsselskaber 10 Dagtilbud for børn 11 Idræt og fritid 15 Kultur 20 Administration mm Teknik- og Miljøudvalget: 01 Byggemodning 03 Kommunale ejendomme mm 04 Grønne områder 05 Miljøforanstaltninger 08 Driftsselskaber 09 Trafik Byplanudvalget: 03 Kommunale ejendomme mm Børne- og Familieudvalget: 10 Dagtilbud for børn 12 Folke- og ungdomsskoler 16 Børn og familie Social- og Sundhedsudvalget: 13 Handicap og Pyskiatri 18 Sundhed og Ældre Beskæftigelsesudvalget: 17 Forsørgelse og beskæftigelse Kultur- og Fritidsudvalget: 11 Idræt og fritid 14 Biblioteker 15 Kultur Forebyggelsesudvalget 19 Sundhed Driftsudgifter i alt Skønnede pris- og lønreguleringer (2,5%) Driftsudgifter ialt

RENTER: 21 Renteindtægter 22 Renteudgifter Renter m.v. i alt

Resultat af skattefinansieret drift

1.000 kr.

Budget 2012

Budget 2013

Budget 2014

Budget 2015

ANLÆGSUDGIFTER: Økonomi- og Erhvervsudvalget: 20 Administration mm Teknik- og Miljøudvalget: 03 Kommunale ejendomme mm 04 Grønne områder 09 Trafik Byplanudvalget: 03 Kommunale ejendomme mm 09 Trafik Børne- og Familieudvalget: 10 Dagtilbud for børn 12 Folke- og ungdomsskoler 16 Børn og Familie Social- og Sundhedsudvalget: 13 Handicap og Pyskiatri 18 Sundhed og Ældre Kultur- og Fritidsudvalget: 11 Idræt og fritid 14 Biblioteker 15 Kultur Anlægsudgifter ialt Skønnede pris- og lønreguleringer (3,70%)

-6.378 -6.378 -55.101 -357 -800 -53.944 -1.071 -694 -377 -100.397 -1.950 -93.447 -5.000 -145.917 -29.494 -116.423 -5.264 -4.377 0 -887 -314.128

-6.863 -6.863 -31.680 -357 -800 -30.523 -6.321 -926 -5.395 -47.585 -1.950 -45.635 0 -145.290 -6.454 -138.836 -3.699 -2.477 0 -1.222 -241.438 -6.649

-5.722 -5.722 -50.007 -357 -800 -48.850 -6.231 -926 -5.305 -61.255 -1.950 -59.305 0 -40.055 0 -40.055 -13.560 -11.202 0 -2.358 -176.830 -8.423

-4.500 -4.500 -14.465 -4.669 -1.632 -8.164 -7.076 -771 -6.305 -59.995 -1.920 -58.075 0 -8.305 0 -8.305 -15.297 -12.138 0 -3.159 -109.638 -14.443

Anlægsudgifter i alt

-314.128

-248.087

-185.253

-124.081

Byggemodning Salgsindtægter Arealerhvervelser Salgsindtægter Skønnede pris- og lønreguleringer (2,5%)

-79.028 49.310 -3.452 2.362

-52.206 50.493 -3.452 2.362 339

-77.810 91.684 -3.452 2.362 4.241

-101.835 77.840 -3.452 2.362 3.853

Jordforsyning netto

-30.808

-2.464

17.025

-21.232

Resultat af skattefinansieret område

-218.127

-120.417

-24.070

-90

FORSYNINGSVIRKSOMHEDER: 07 Renovation - drift 07 Renovation - anlæg Udgifter ialt Skønnede pris- og lønreguleringer (2,5%)

11.973 -12.225 -252

11.973 -3.273 8.700 538

12.160 -3.273 8.887 820

12.160 -3.273 8.887 1.135

-252

9.238

9.707

10.022

-218.379

-111.179

-14.363

9.932

-218.379

-111.179

-14.363

9.932

221.835 -28.620

112.114 -30.703

26.526 -31.138

0 -30.976

-12.872 37.937 -22.277

-9.977 37.944 -22.477

-9.918 37.952 -22.682

-9.919 37.958 -22.892

-22.376

-24.278

-13.623

-15.897

JORDFORSYNING:

Forsyningsvirksomhed i alt

Resultat af drift og anlæg

LIKVIDITETSPÅVIRKNING: Resultat jf. ovenfor 28 Optagelse af lån 27 Afdrag på optagne lån Ændringer af kortfristede tilgodehavender og gæld samt langfristede tilgodehavender (øvrige finansforskydninger: 24 Finansforskydninger 25 Afdrag på udlån, langfristede tilgodehavender 26 Udlån, langfristede tilgodehavender

ÆNDRING AF LIKVIDITET

Hovedoversigt til budget

Tekst

Budget 2012 (beløb i 1.000 kr.) Udgift Indtægt

Budgetoverslag 2013 Udgift Indtægt

Budgetoverslag 2014 Udgift Indtægt

Budgetoverslag 2015 Udgift Indtægt

A. DRIFTSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Heraf refusion 1. Forsyningsvirksomheder m.v. 2. Transport og infrastruktur 3. Undervisning og kultur Heraf refusion 4. Sundhedsområdet 5. Sociale opgaver og beskæftigelse Heraf refusion 6. Fællesudgifter og administration m.v

193.349 0 63.468 150.738 1.096.739 0 353.959 3.922.181 0 558.058

-119.706 0 -75.441 -24.417 -152.646 -3.023 -1.644 -1.307.285 -725.911 -65.675

195.400 0 63.473 150.653 1.065.531 0 351.408 3.940.423 0 557.141

-120.954 0 -75.446 -24.416 -137.022 -3.023 -623 -1.319.216 -733.355 -63.663

195.359 0 63.281 150.567 1.061.379 0 351.291 3.959.142 0 554.719

-121.013 0 -75.441 -24.416 -134.950 -3.023 -623 -1.325.934 -741.663 -63.663

195.529 0 63.281 150.567 1.063.875 0 351.291 3.986.008 0 557.154

-121.013 0 -75.441 -24.416 -134.950 -3.023 -623 -1.331.891 -749.450 -63.663

A. Driftsvirksomhed i alt Heraf refusion

6.338.492 0

-1.746.814 -728.934

6.324.029 0

-1.741.340 -736.378

6.335.738 0

-1.746.040 -744.686

6.367.705 0

-1.751.997 -752.473

B. ANLÆGSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 1. Forsyningsvirksomheder m.v. 2. Transport og infrastruktur 3. Undervisning og kultur 5. Sociale opgaver og beskæftigelse 6. Fællesudgifter og administration m.v

125.326 12.225 55.121 98.211 143.347 4.500

-57.169 0 -800 0 -23.600 0

96.308 3.273 35.918 49.334 114.076 4.500

-55.895 0 0 0 0 0

99.439 3.273 54.155 72.365 33.833 4.500

-100.246 0 0 0 0 0

116.359 3.273 14.469 73.372 6.225 4.500

-80.202 0 0 0 0 0

B. Anlægsvirksomhed i alt

438.730

-81.569

303.409

-55.895

267.565

-100.246

218.198

-80.202

142.014

-23.669

278.383

-46.397

430.716

-71.786

C. RENTER (7.05 - 7.78)

27.806

-25.016

27.336

-23.979

26.633

-23.521

25.900

-23.065

D. FINANSFORSKYDNINGER Forøgelse i likvide aktiver (8.01 - 8.11) Øvrige balanceforskydninger (8.25 - 8.52)

0 -2.188

0 -600

0 -4.890

0 -600

0 -4.752

0 -600

0 -4.547

0 -600

D. Finansforskydninger i alt

-2.188

-600

-4.890

-600

-4.752

-600

-4.547

-600

E. AFDRAG PÅ LÅN (8.63 - 8.78)

28.620

30.703

31.138

30.976

6.831.460

-1.853.999

6.822.601

-1.845.483

6.934.705

-1.916.804

7.068.948

-1.927.650

F. FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver (8.01 - 8.11) Optagne lån (8.63 - 8.78) Tilskud og udligning (7.80 - 7.86) Refusion af købsmoms (7.87) Skatter (7.90 - 7.96)

0 0 66.831 0 416

-22.376 -221.835 -1.614.637 0 -3.185.860

0 0 67.308 0 428

-24.278 -112.114 -1.592.784 0 -3.315.678

0 0 67.833 0 440

-13.623 -26.526 -1.603.362 0 -3.442.663

0 0 68.384 0 452

-15.897 0 -1.614.805 0 -3.579.432

F. Finansiering i alt

67.247

-5.044.708

67.736

-5.044.854

68.273

-5.086.174

68.836

-5.210.134

6.898.707

-6.898.707

6.890.337

-6.890.337

7.002.978

-7.002.978

7.137.784

-7.137.784

Skønnede pris- og lønstigninger vedr. hovedkonto 0-6 (netto)

SUM (A + B + C + D + E)

BALANCE

Sammendrag af budget Tekst (belĂ¸b i 1.000 kr.) A. DRIFTSVIRKSOMHED (incl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljĂ¸foranstaltninger Jordforsyning Fast ejendomme FritidsomrĂĽder Fritidsfaciliteter VandlĂ¸bsvĂŚsen MiljĂ¸beskyttelse Diverse udgifter og indtĂŚgter Redningsberedskab Refusion i alt Hovedkonto 0 i alt 1. Forsyningsvirksomheder m.v. AffaldshĂĽndtering Hovedkonto 1 i alt 2. Transport og infrastruktur FĂŚlles funktioner Kommunale veje Kollektiv trafik Hovedkonto 2 i alt 3. Undervisning og kultur 3.01 Folkeskoler 3.02 FĂŚllesudgifter 3.03 Syge- og hjemmeundervisning 3.04 PPR - pĂŚgagogisk/psykologisk rĂĽdgv. 3.05 Skolefritidsordninger 3.06 Befordring af elever i grundskolen 3.07 Specialundervisning i regionale tilbud 3.08 Kommunale specialskoler 3.10 Bidrag til statslige og private skoler 3.12 Efterskoler og ungdomskostskoler 3.14 Ungdommens uddannelsesvejledning 3.16 SpecialpĂŚdagogisk bistand til bĂ¸rn 3.17 SpecialpĂŚdagogisk bistand til voksne Folkeskolen m.m. i alt Ungdomsuddannelser Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. Refusion i alt Hovedkonto 3 i alt 4. SundhedsomrĂĽdet Sundhedsudgifter mv. Hovedkonto 4 i alt 5. Sociale opgaver og beskĂŚftigelse 5.10 Dagtilbud, fĂŚlles formĂĽl 5.11 Dagpleje 5.12 Vuggestuer 5.13 BĂ¸rnehaver 5.14 Integrerede daginstitutioner 5.16 Klubber og andre soc.pĂŚd. Fritidstilbud 5.17 SĂŚrlige dagtilbud og sĂŚrlige klubber 5.19 Tilskud til puljeordninger og private klubber mv. Dagtilbud til bĂ¸rn og unge i alt Tilbud til bĂ¸rn med sĂŚrlige behov 5.30 Ă&#x2020;ldreboliger 5.32 Pleje og omsorg af ĂŚldre og handicap. 5.33 Forebyg. Indsats ĂŚldre og handicappede 5.34 Plejehjem og beskyttede boliger 5.35 HjĂŚlpemidler og boligindretninger m.v. 5.37 Plejervederlag ved pasning af dĂ¸ende Tilbud til ĂŚldre og handicappede i alt RĂĽdgivning Tilbud til voksne med sĂŚrlige behov 5.60 Introduktionsprogram 5.61 Introduktionsydelse 5.65 Repatriering Tilbud til udlĂŚndinge i alt FĂ¸rtidspension og personlige tillĂŚg

Budget 2012 Udgift IndtĂŚgt

Budgetoverslag 2013 Udgift IndtĂŚgt

Budgetoverslag 2014 Udgift IndtĂŚgt

Budgetoverslag 2015 Udgift IndtĂŚgt

1.531 20.743 113.996 28.754 5.589 4.112 948 17.676 0 193.349

-2.110 -15.524 -94.152 -3.413 -55 -10 -940 -3.502 0 -119.706

1.531 20.878 114.047 30.284 5.890 4.133 948 17.689 0 195.400

-2.110 -15.584 -94.152 -4.601 -55 -10 -940 -3.502 0 -120.954

1.531 20.926 114.027 30.219 5.890 4.129 948 17.689 0 195.359

-2.110 -15.643 -94.152 -4.601 -55 -10 -940 -3.502 0 -121.013

1.531 21.096 114.027 30.219 5.890 4.129 948 17.689 0 195.529

-2.110 -15.643 -94.152 -4.601 -55 -10 -940 -3.502 0 -121.013

63.468 63.468

-75.441 -75.441

63.473 63.473

-75.446 -75.446

63.281 63.281

-75.441 -75.441

63.281 63.281

-75.441 -75.441

6.164 86.997 57.577 150.738

-8.228 -2.314 -13.875 -24.417

6.165 86.911 57.577 150.653

-8.227 -2.314 -13.875 -24.416

6.165 86.825 57.577 150.567

-8.227 -2.314 -13.875 -24.416

6.165 86.825 57.577 150.567

-8.227 -2.314 -13.875 -24.416

571.165 291 632 7.309 51.275 4.122 3.638 124.000 49.872 26.035 8.464 630 2.036 849.469 12.665 56.442 56.470 121.693 0 1.096.739

-17.196 -132 -308 0 -17.518 0 0 -68.998 0 0 0 0 0 -104.152 -3.299 -14.964 -4.237 -22.971 -3.023 -152.646

570.699 291 633 7.321 51.292 4.122 2.926 122.332 49.759 25.578 7.157 630 2.036 844.776 13.804 55.151 57.179 94.621 0 1.065.531

-17.196 -132 -308 0 -17.518 0 0 -68.998 0 0 0 0 0 -104.152 -4.428 -14.140 -4.037 -7.242 -3.023 -137.022

570.056 291 633 7.321 51.292 4.184 2.926 122.543 49.615 26.059 7.157 630 2.036 844.743 13.855 55.120 54.662 92.999 0 1.061.379

-17.196 -132 -308 0 -17.518 0 0 -68.998 0 0 0 0 0 -104.152 -4.428 -14.140 -1.965 -7.242 -3.023 -134.950

573.056 291 633 7.321 51.292 4.184 2.926 122.543 49.615 26.059 7.157 630 2.036 847.743 13.855 55.120 54.081 93.076 0 1.063.875

-17.196 -132 -308 0 -17.518 0 0 -68.998 0 0 0 0 0 -104.152 -4.428 -14.140 -1.965 -7.242 -3.023 -134.950

353.989 353.959

-1.644 -1.644

351.408 351.408

-623 -623

351.291 351.291

-623 -623

351.291 351.291

-623 -623

59.983 119.999 11.000 46.800 337.663 3.260 8.639 6.385 593.729 273.664 22.103 743.620 77.966 5.169 51.491 2.384 902.733 37.557 238.312 22.537 4.875 504 27.916 657.547

-2.615 -30.255 -3.017 -12.754 -100.576 -382 0 0 -149.599 -87.688 -39.845 -134.741 -9.747 -1.300 -4.330 0 -189.963 -16.449 -51.661 -9.160 0 0 -9.160 -27.484

59.997 120.187 10.998 46.800 337.429 3.260 8.646 6.384 593.701 276.636 22.103 746.072 76.446 5.171 51.375 2.384 903.551 37.598 239.987 22.537 4.875 504 27.916 672.776

-6.957 -30.255 -3.017 -12.754 -100.334 -382 0 0 -153.699 -89.985 -39.845 -134.621 -7.825 -1.300 -4.330 0 -187.921 -16.449 -51.793 -9.160 0 0 -9.160 -27.484

59.997 120.187 10.998 46.800 337.282 3.260 8.656 6.384 593.564 276.285 22.103 744.510 76.664 5.116 51.375 2.384 902.152 37.598 235.814 22.537 4.875 504 27.916 698.005

-7.243 -30.255 -3.017 -12.754 -100.183 -382 0 0 -153.834 -89.859 -39.845 -134.282 -7.825 -1.300 -4.330 0 -187.582 -16.449 -51.533 -9.160 0 0 -9.160 -27.484

59.997 120.187 10.998 46.800 337.282 3.260 8.656 6.384 593.564 273.774 22.103 749.348 76.664 5.116 51.375 2.384 906.990 37.598 235.053 22.537 4.875 504 27.916 723.279

-8.698 -30.255 -3.017 -12.754 -100.183 -382 0 0 -155.289 -87.348 -39.845 -134.282 -7.825 -1.300 -4.330 0 -187.582 -16.449 -50.759 -9.160 0 0 -9.160 -27.484

Tekst (belĂ¸b i 1.000 kr.) 5.71 Sygedagpenge 5.72 Sociale formĂĽl 5.73 KontanthjĂŚlp 5.75 Aktiverede kontanthjĂŚlpsmodtagere 5.76 Boligydelse til pensionister 5.77 Boligsikring 5.78 Dagpenge til forsikrede ledige Kontante ydelser i alt Revalidering 5.90 Driftsudgifter til beskĂŚftigelsesindsatsen 5.91 BeskĂŚftigelsesindsats for forsikrede ledige 5.95 LĂ¸ntilskud til ledige ansat i kommuner 5.96 Servicejob 5.97 Seniorjob til personer o/55 ĂĽr 5.98 BeskĂŚtigelsesordninger Arbejdsmarkedsforanstaltninger i alt StĂ¸tte til frivilligt socialt arbejde m.v. Refusion i alt Hovedkonto 5 i alt 6. FĂŚllesudgifter og administration m.v. Politisk organisation Administrativ organisation Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter LĂ¸npuljer Hovedkonto 6 i alt

Budget 2012 Udgift IndtĂŚgt 187.879 -3.056 24.174 -135 96.569 -1.446 92.148 -2.102 136.817 -2.404 45.763 -2.645 196.583 0 779.933 -11.788 200.420 -388 107.516 -4.569 51.800 0 35.490 -32.625 495 0 1.551 0 9.589 0 206.441 -37.194 3.929 0 0 -725.911 3.922.181 -1.307.285

Budgetoverslag 2013 Udgift IndtĂŚgt 182.335 -3.056 23.338 -135 96.569 -1.446 92.148 -2.102 141.816 -2.404 45.763 -2.645 196.583 0 778.552 -11.788 200.420 -388 107.916 -4.569 51.800 0 35.523 -32.625 495 0 1.551 0 8.090 0 205.375 -37.194 3.911 0 0 -733.355 3.940.423 -1.319.216

Budgetoverslag 2014 Udgift IndtĂŚgt 182.334 -3.056 22.812 -135 96.569 -1.446 92.148 -2.102 142.912 -2.404 45.763 -2.645 196.583 0 779.121 -11.788 200.420 -388 106.916 -3.569 51.800 0 35.523 -32.625 495 0 1.551 0 8.090 0 204.375 -36.194 3.892 0 0 -741.663 3.959.142 -1.325.934

Budgetoverslag 2015 Udgift IndtĂŚgt 182.360 -3.056 22.812 -135 96.569 -1.446 92.148 -2.102 142.912 -2.404 45.763 -2.645 196.583 0 779.147 -11.788 200.420 -388 106.916 -3.569 51.800 0 35.523 -32.625 495 0 1.551 0 8.090 0 204.375 -36.194 3.892 0 0 -749.450 3.986.008 -1.331.891

12.442 428.818 18.070 98.728 558.058

0 -65.535 -140 0 -65.675

14.088 423.181 18.067 101.805 557.141

0 -63.523 -140 0 -63.663

12.450 422.398 18.066 101.805 554.719

0 -63.523 -140 0 -63.663

14.885 422.398 18.066 101.805 557.154

0 -63.523 -140 0 -63.663

6.338.492

-1.746.814

6.324.029

-1.741.340

6.335.738

-1.746.040

6.367.705

-1.751.997

82.480 39.068 195 500 0 1.205 1.878 125.326

-51.672 -4.897 0 0 0 -600 0 -57.169

55.658 37.487 195 0 0 605 2.363 96.308

-52.855 -3.040 0 0 0 0 0 -55.895

81.262 15.655 195 500 0 605 1.222 99.439

-94.046 -6.200 0 0 0 0 0 -100.246

105.287 9.440 777 0 250 605 0 116.359

-80.202 0 0 0 0 0 0 -80.202

12.225 12.225

0 0

3.273 3.273

0 0

3.273 3.273

0 0

3.273 3.273

0 0

55.121 55.121

-800 -800

35.918 35.918

0 0

54.155 54.155

0 0

14.469 14.469

0 0

97.324 887 98.211

0 0 0

48.112 1.222 49.334

0 0 0

70.007 2.358 72.365

0 0 0

70.213 3.159 73.372

0 0 0

1.950 5.000 125.782 305 7.000 0 133.087 3.310 143.347

0 0 -23.600 0 0 0 -23.600 0 -23.600

1.950 0 108.511 305 0 0 108.816 3.310 114.076

0 0 0 0 0 0 0 0 0

1.950 0 31.578 305 0 0 31.883 0 33.833

0 0 0 0 0 0 0 0 0

1.920 0 0 305 0 4.000 4.305 0 6.225

0 0 0 0 0 0 0 0 0

4.500 4.500

0 0

4.500 4.500

0 0

4.500 4.500

0 0

4.500 4.500

0 0

438.730

-81.569

303.409

-55.895

267.565

-100.246

218.198

-80.202

142.014

-23.669

278.383

-46.397

430.716

-71.786

7. Renter og finansiering Hovedkonto 7 i alt

95.053

-4.825.513

95.072

-4.932.441

94.906

-5.069.546

94.736

-5.217.302

8. Finansforskydninger og afskrivninger Hovedkonto 8 i alt

26.432

-244.811

25.813

-136.992

26.386

-40.749

26.429

-16.497

6.898.707

-6.898.707

6.890.337

-6.890.337

7.002.978

-7.002.978

7.137.784

-7.137.784

A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT B. ANLĂ&#x2020;GSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig og miljĂ¸foranstaltninger Jordforsyning Faste ejendomme FritidsomrĂĽder Fritidsfaciliteter Naturbeskyttelse VandlĂ¸bsvĂŚsen Redningsberedskab Hovedkonto 0 i alt 1. Forsyningsvirksomheder m.v. AffaldshĂĽndtering Hovedkonto 1 i alt 2. Transport og infrastruktur Kommunale veje Hovedkonto 2 i alt 3. Undervisning og kultur Folkeskolen Kulturel virksomhed Hovedkonto 3 i alt 5. Sociale opgaver og beskĂŚftigelse Dagtilbud for bĂ¸rn Tilbud til bĂ¸rn og unge med sĂŚrlige behov 5.30 Ă&#x2020;ldreboliger 5.32 Pleje og omsorg af ĂŚldre og handicap. 5.33 Forebyggende indsats for ĂŚldre og handic. 5.35 HjĂŚlpemidler, forbrugsgoder, boligindretning Tilbud til ĂŚldre og handicappede i alt Tilbud til voksne med sĂŚrlige behov Hovedkonto 5 i alt 6. FĂŚllesudgifter og administration m.v. Administrativ organisation Hovedkonto 6 i alt B. ANLĂ&#x2020;GSVIRKSOMHED I ALT Pris- oglĂ¸nstigninger vedr. hovedkonti 0-6

BALANCE

Artsoversigt til budget

Budget 2012 Udgifter Indtægter

Hele 1.000 kr. 1 Lønninger 1.1 Lønninger 1.5 Kursusgodtgørelse m.v. 1.6 Personaleforsikringer 1.8 Løntilskud mv.

2.448.455 2.442.316 4 19.624 -13.489

2 Varekøb 2.2 Fødevarer 2.3 Brændsel og drivmidler 2.7 Anskaffelser 2.9 Øvrige varekøb

242.983 15.791 73.062 8.632 145.498

4 Tjenesteydelser m.v. 4.0 Tjenesteydelser uden moms 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser 4.6 Betalinger til staten 4.7 Betalinger til kommuner 4.8 Betalinger til regioner 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v.

2.309.750 611.145 542.797 289.210 272.343 319.135 275.120

5 Tilskud og overførsler 5.1 Tjenestemandspensioner m.v. 5.2 Overførsler til personer 5.9 Øvrige tilskud og overførsler

1.775.724 7.599 1.591.527 176.598

6 Finansudgifter 6 Finansudgifter

98.153 98.153

7 Indtægter 7.1 Egne huslejeindtægter 7.2 Salg af produkter og ydelser 7.6 Betalinger fra staten 7.7 Betalinger fra kommuner 7.8 Betalinger fra regioner 7.9 Øvrige indtægter

-1.065.606 -60.393 -394.086 -2.060 -349.227 -9.247 -250.593

8 Finansindtægter 8.0 Finansindtægter 8.6 Statstilskud

-5.809.459 -3.432.045 -2.377.414

9 Interne udgifter og indtægter 9.4 Overførte tjenesteydelser

Total

23.642 23.642

-23.642 -23.642

6.898.707

-6.898.707