FraDirektoergangen_juni2012_Innovation by Herning Kommune

FRA DIREKTØRGANGEN

Nyheder direkte til medarbejderne

Særudgave. Juni 2012

Innovation

– sæt ny kulør på dit daglige arbejde Velkommen til et særnummer af e-magasinet Fra Direktørgangen. Her op til sommerferien sætter vi i en række artikler fokus på innovation i Herning Kommune. Rundt omkring på vores alles arbejdsplads er nye måder at gøre tingene på rykket langt frem på dagsordenen. Innovation hedder det med et fint ord - men det handler grundlæggende om at være kreativ og finde en anderledes og mere effektiv eller hensigtsmæssig måde at løse en opgave på. I dette e-magasin kan du finde en række eksempler på kolleger, som enten selv eller i samarbejde med andre har fundet en ny måde at gribe en arbejdsopgave an på. Og ikke mindst kan du læse om den chance, du og dine kolleger nu har for at vinde 50.000 kroner, hvis I er dygtige til at innovere. Har du brug for at downloade nogle af siderne i magasinet, for eksempel for at kunne printe dem, så ligger de som PDF-filer på Intranettet. Næste udgave af e-magasinet Fra Direktørgangen er klar i sensommeren, hvor fokus blandt andet vil være på det igangværende organisationstjek.

FRA DIREKTØRGANGEN – TEMA: INNOVATION

Gør dit arbejde på en ny måde og « vind 50.000

Vi er nødt til at bryde vores vaner. Vores sædvanlige måde at tænke på. At gøre, som vi plejer, er jo altid det letteste. Samarbejde med ugebrev Herning Kommune arbejder på tre forskellige fronter sammen med det anerkendte Ugebrevet Mandag Morgen om innovation. Ugebrevet skal blandt andet hjælpe kommunen med sparring, kontakter og omtale af et konkret, innovativt projekt. Også workshops med deltagelse af andre kommuner og ekspertbistand er noget af det, Ugebrevet Mandag Morgen hjælper med. Succeskriteriet for samarbejdet med ugebrevet er blandt andet, at Herning Kommune lykkes med at finde nye måder at løse opgaver på. Nye måder, som andre kommuner efterfølgende kan have gavn af at skele til.

Direktionen udskriver ny, stor konkurrence for Herning Kommunes medarbejdere. Nu skal de anderledes og kreative ideer på bordet. Noget af det, der er blevet talt mest om det seneste års tid i de danske kommuner, er innovation.

Nu skal der imidlertid sættes handling bag ordet. Direktionen i Herning Kommune er således klar med en check på 50.000 kroner til den kommunale arbejdsplads, som kommer med den bedste realiserede idé til, hvordan arbejdet kan løses på en ny, bedre og billigere måde. – Innovation betyder jo egentlig bare, at vi gør et eller andet på en ny måde, siger kommunaldirektør Lone Lyrskov. – For at kunne det, er vi nødt til at bryde vores vaner. Vores sædvanlige måde at tænke på.

At gøre, som vi plejer, er jo oftest det letteste. Lone Lyrskov har store forventninger til medarbejdernes innovative evner. – Jeg kan jo ikke innovere. Jeg kan sætte nogle rammer for det, men i sidste ende er det Herning Kommunes medarbejdere, som skal komme med de konkrete ideer. Ordet „innovation“ kan godt lyde sådan lidt abstrakt og akademisk. Men ofte vil det jo handle om at gøre nogle helt lavpraktiske ting på en ny måde, som giver både mere kvalitet og bedre økonomi, siger kommunaldirektøren. – Det kan også handle om at have modet til at udfordre vores egne regler eller love og paragraffer eller at se nye, digitale muligheder. Du kan læse mere om innovations-konkurrencen andetsteds på dette opslag.

FRA DIREKTØRGANGEN – TEMA: INNOVATION Kommunaldirektør Lone Lyrskov er spændt på at se, hvordan medarbejderne konkret arbejder med innovation.

Herning Kommunes Innovationspris 2013 Alle ledere og medarbejdere kan deltage i konkurrencen om Herning Kommunes innovationspris. Formålet med konkurrencen er at give lysten til at gøre ting på nye måder et skub. På den måde vil der blive sat fokus på projekter, store eller små, hvor medarbejderne går nye veje, der gør en mærkbar forskel. Samtidig skal ideen meget gerne kunne genbruges af andre og skabe velfærd for færre penge. Kommunernes økonomi er presset, og intet peger på, at det vil blive anderledes i årene, der kommer. Derfor er vi alle nødt til at tænke nyt, hvis vi skal bevare kvalitet og service. Jeres idé kan komme fra en medarbejder, en bruger, en borger en bestyrelsesformand eller den kan være

opstået i fællesskab. I tilmelder jer ved at udfylde det skema, som er linket til intra-nyheden om innovationsprisen. Her kan I også se flere detaljer og en tidsplan. Sidste frist for tilmelding er fredag den 14.september. Herefter har I indtil 12. april 2013 til at få realiseret ideen /projektet. Innovationsprisen uddeles i juni 2013. Udover æren får vinderarbejdspladsen 50.000 kroner i præmie – penge, som arbejdspladsen selv bestemmer anvendelsen af. Juryen består af kommunaldirektør Lone Lyrskov, Dorte Påskesen (forstander Skovlyset), Peter Dalsgaard (afdelingsleder DRIFT), Jette Søndergaard (teamleder Forretningsudvikling) og borgerrepræsentant Egon Bjørn Andersen

Arkivfoto

FRA DIREKTØRGANGEN – TEMA: INNOVATION

De frivillige er med til at få kabalen til at gå op Stor sparerunde har skærpet Plejehjemmet Vesterleds evne til at tænke nye løsninger. Nu står frivillige for flere af de sociale opgaver. 4

FRA DIREKTØRGANGEN – TEMA: INNOVATION Fra et vindue på første sal holder en ældre herre øje med, hvem der kommer og går. Og hilser alle velkommen med et majestætisk vink. I dagligstuen er der gang i bankoplader og kaffekopper. Fra baggrunden blander lyden af travle skridt og snak sig med skramlen af hjul over linoleumsgulve. Det er formiddag på Plejehjemmet Vesterled. En helt almindelig én af slagsen. Og så alligevel ikke helt som det var engang for ikke så længe siden. Plejehjemmet har nemlig haft alle sine daglige funktioner og opgaver til revision, siden man i slutningen af 2010 fik til opgave at skære ret kraftigt i sit budget som resultat af et samlet million-minus i SSB. – Reelt fik vi at vide, at fordi vi var blandt de største plejehjem, ville vi også være blandt dem, der kunne høste størst stordriftsfordele. Så fra at have én af kommunens bedste normeringer, gik vi i 2011 til minimumsnormeringen, hvilket betød, at vi skulle skære 20 % i plejen af beboerne, fortæller centerleder Ruth Johannesen. Hun lægger ikke skjul på, at det både for hende som leder og for hele personalegruppen var en kæmpekamel at skulle sluge, og at den har udløst mange frustrerede følelser og store spørgsmål undervejs. – For vi var jo nødt til at finde helt nye veje at gå. Hvad kunne vi lade være med at gøre ? Og hvad kunne vi stå inde for fagligt og menneskeligt ? Samtidig var vi presset på tid på grund af opsigelsesvarsler, så det at få lavet nye vagtplaner med et reduceret antal medarbejdere blev en ren ledelsesbeslutning. Og det er slet ikke sådan,

jeg plejer at arbejde. Jeg synes generelt, beslutningerne bliver bedre, når flest muligt har været involveret. Samtidig var det første gang, jeg skulle ud og fyre medarbejdere, og det var bestemt ikke rart, fortæller Ruth Johannesen.

„Vi var jo nødt til at finde helt nye veje at gå.“ Ud over ny normering nedsatte Vesterled en styregruppe med repræsentanter for alle husets funktioner. Sammen fik gruppen endevendt hver eneste lille sten og fundet ud af, hvad det ville være rart at kunne, og hvad der er nødvendigt. I første omgang blev alle sociale aktiviteter skåret væk, fordi plejen var vigtigere. Men her midt i 2012 er rigtig mange af aktiviteterne tilbage igen. Bare i ny struktur. – Den største glæde i den her proces har været et utrolig positivt personale, der hele tiden har haft som udgangspunkt, at beboerne ikke skal betale prisen for, at vi løber stærkere eller er frustrerede. Og så at vi har rigtig mange skønne frivillige. For eksempel har vi en gruppe, der kommer og synger med beboerne. Det har de sådan set gjort længe, men nu er det også dem, der sørger for at dække kaffebord og rydde op bagefter. Så har vi også lavet et samarbejde med en gruppe frivillige i Røde Kors, som vi kan trække på som ledsagere til beboere, der for

eksempel skal til undersøgelse på sygehuset, så vi ikke skal sende en medarbejder med. Og ude i de enkelte huse er det også pårørende, der sørger for at udnytte det gode vejr til en grillaften eller andet. Forleden kom der for eksempel en pårørende med en stor flæskesteg, som hun havde besluttet at stege til beboernes aftensmad, fortæller Ruth Johannesen. Det at lægge opgaver ud til frivillige kræfter kræver selvfølgelig nogle overvejelser. Og tillid til, at andre end personalet kan løfte opgaven. – Selvfølgelig ville personalet også rigtig gerne have mere tid til at hygge med beboerne. Men jeg tror, det er vigtigere for dem at se, at beboerne stadig har oplevelser og glæder, end det er selv at få fornøjelsen. Omvendt er jeg også meget opmærksom på, at medarbejderne skal have lov til indimellem at være trætte af situationen. De kan jo godt komme til at føle, at de ikke helt slår til, når de for eksempel er alene 1 – 2 timer af 8-timers vagten med 16 beboere og kun kan være ét sted ad gangen, siger Ruth Johannesen. Selv om der i dag samlet set er 500 arbejdstimer færre om ugen i det store hus med 83 beboere, bliver der stadig – med god hjælp fra frivillige og et fleksibelt personale – plads til både fælles sommerfest og den årlige udflugt. Og i næste måned skal en gruppe beboere også på sommerferie på Samsø. – Det kan måske godt lyde mærkeligt. Men vi har været nødt til at spørge os selv, om vi har kræfter til at lade være. Vi har jo stadig brug for at hente positiv energi fra gode oplevelser, lyder konklusionen fra Ruth Johannesen. 5

FRA DIREKTØRGANGEN – TEMA: INNOVATION

Det er slut med at løb

Nu er det børn, og ikke telefoner, der skal løbes efter på institutionerne om morgenen. Nyt digitalt værktøj vil forandre kommunikationen mellem hjem og institution.

Mere tid til børnene, bedre muligheder for at holde forældrene ajour med børnenes hverdag og alle informationer samlet et sted. Det bliver virkeligheden, når Mitbarn holder sit indtog i alle dagtilbud i Herning Kommune efter sommerferien. I Børnehuset Stjernen er sedler, beskeder på opslagstavler og hurtige beskeder hen over hovedet på trætte børn allerede en saga blot. Daginstitutionen er blandt de første ti i Herning Kommune, der har taget Mitbarn i brug. Mitbarn er et digitalt værktøj, der skal gøre kommunikationen mellem dagtilbud og hjem lettere. 6

Fra en computer, tablet eller mobiltelefon kan forældre se billeder fra dagens udflugt, planerne for næste uge og læse det sidste nyhedsbrev. Forældrene kommer også til at bruge Mitbarn til give besked om afhentning, ferie, sygdom, særlige hensyn og meget mere. Løsningen indeholder også link til opskrivning til skole, børne-have og SFO. Anders Pyndt leder af Børnehuset Stjernen har store forventninger til det nye værktøj: – Jeg forventer, at det bliver langt lettere at få information ud til forældrene – både den fælles og den individuelle. Og så glæder vi os til at løbe efter børn frem for telefoner om morgenen, siger Anders Pyndt, og fortsætter:

FRA DIREKTØRGANGEN – TEMA: INNOVATION

be efter telefonerne

Jeg er overbevist om, at Mitbarn kommer til at spare tid og ressourcer både internt i

personalets kommunikation og eksternt i forhold til forældrene. – Det er klart, at vi som personale lige skal lære det nye system at kende, der er mange muligheder i det og det tager lidt tid. Jeg er overbevist om, at Mitbarn kommer til at spare tid og ressourcer både internt i personalets kommunikation og eksternt i forhold til forældrene. Det kommer helt klart børnene til gode, når vi først har fået helt styr på det. Konkurrence skal få forældrene med Børnehuset Stjernen har valgt, at Mitbarn fra dag ét skal være den eneste kommunikationskanal mellem institutionen og forældrene. Derfor er det vigtigt at få alle forældre med fra starten. Udover et forældrebrev har man valgt

at bruge en konkurrence. Den stue, der har flest forældre på Mitbarn, når konkurrencen er slut, vinder både æren og en lille præmie. – Indtil videre har forældrene taget godt imod Mitbarn, selv om der er lidt arbejde til dem med at taste oplysninger ind i systemet. Det er heller ikke alle, der er glade for at skulle bruge NemId til at logge på med. Men det højner jo sikkerheden at logge på med NemId, og det forstår forældrene godt. Heldigvis kan personalet godt få en kode, så de ikke altid skal have NemId med på arbejde. Alt i alt giver Mitbarn os mulighed for at kommunikere med forældrene på en langt lettere måde både for os og dem, siger Anders Pyndt.

Mitbarn.herning.dk Mitbarn.herning.dk består af tre dele: Forældredelen, der hedder Mitbarn.herning.dk og er en personlig side for den enkelte forælder. Denne del kan også fås som app til mobilen. Institutionens hjemmeside, der er for forældre, kommende forældre og andre interesserede.

Personale- og stuenet er for personalet i institutionen/dagplejeren. Her kan personalet videreformidle forskellige informationer til forældrene, bl.a. dagbog, billeder, opslag, invitationer og meget mere. Her her samler personalet oplysningerne om børnene, bl.a afhentning, ferie og sygdom.

FRA DIREKTØRGANGEN – TEMA: INNOVATION

Friske øjne giver rabat på rabatten 8

FRA DIREKTØRGANGEN – TEMA: INNOVATION

Jeg forklarede dem, at vi altid havde haft et problem med at få gruset trukket tilbage til vejkanten igen. Den problemstilling arbejdede de så med i nogle måneder. Efterfølgende gik de til eksamen med deres maskine, og de fik 12-taller alle fem.

DRIFT gik i samarbejde med fem studerende fra Aarhus Universitet. Resultat : En rabatfræser, der duer. Og så er der oven i købet penge at spare. Nogle gange ser friske øjne tingene fra en lidt anden vinkel. Det kan Poul Erik Brøde Holm, driftsassistent i DRIFT, skrive under på. Efter i årevis at have bøvlet med at finde entreprenører til opgaven med at fræse rabatter ved vejene, ser den opgave nu ud til at blive væsentligt lettere at løse fremover. Og billigere, endda. Altsammen takket være fem ingeniør-studerende fra Aarhus Universitet. De har bakset med at få en forfinet rabatfræser stykket sammen. Og i samarbejde med en smedemester fra Stauning er prototypen på den nye rabatfræser nu klar til at blive præsenteret. Fem 12-taller – Gennem Stauning-smedemesteren fik vi kontakt til de her

unge mennesker, og de kom så ud til mig, fortæller Poul Erik Brøde Holm. – Jeg forklarede dem, at vi altid havde haft et problem med at få gruset trukket tilbage til vejkanten igen. Den problemstilling arbejdede de så med i nogle måneder. Efterfølgende gik de til eksamen med deres maskine, og de fik 12-taller alle fem, siger han. For et par måneder siden blev Poul Erik Brøde Holm så kontaktet af yderligere nogle studerende fra Århus, som ville høre, om DRIFT ved Herning Kommune har flere af den slags udviklingsopgaver. For i så fald ville de gerne kontaktes... Og den løsning ligger ikke fjernt for Poul Erik Brøde Holm.

af de her fem studerende. De satte sig virkelig ind i sagerne, læste på lektien, og de var i det hele taget meget interesserede i, hvordan sådan en kommune fungerer. Sådan nogle som dem vil kunne hjælpe os med mange ting. De ser på tingene med helt nye øjne, siger han. Det skriver Peter Dalsgaard, afdelingsleder ved DRIFT, gerne under på: – Sådan et projekt som det her, det er jo innovation, hvor det er rigtig spændende. ”Plejer var død”, kan man sige, og samtidig fik vi skabt en relation til nogle unge, som også kan være interessant på sigt i rekrutteringsøjemed. Det kan faktisk ikke være bedre, siger Peter Dalsgaard.

De læste på lektien – Jeg fik et fantastisk indtryk 9

FRA DIREKTØRGANGEN – TEMA: INNOVATION

Sammen sparer vi me Når Natur Og Grønne Områder samarbejder med Indkøb, er det også at købe smart. Det skaber nemlig både besparelser og høj, faglig kvalitet. Udbud af „vedligehold af offentlige vandløb“ kan være en rimelig kompliceret affære, hvis ikke man har fagligheden til at beskrive, hvad det er for en opgave, man vil have løst. Samtidig kan det være svært for en fagmedarbejder at gennemskue juraen i udbudsreglerne. Derfor giver det rigtig god mening, når en udbudskonsulent og en arbejdsgruppe sætter sig sammen. I tilfældet med vedligehold af vandløb sparede man 300.000 kroner. Udbudskonsulent Susanne Hansen, som har været med til at udarbejde udbuddet, har væ10

ret meget glad for samarbejdet. – Vi ved alt om, hvordan man skruer et udbud sammen, så det er muligt for leverandøren at gennemskue, hvad det er, kommunen gerne vil have, og hvad kriterierne er for at kunne få lov til at løse opgaven, siger Susanne Hansen. – Til gengæld ved vi jo ikke nødvendigvis noget om det, vi skal udbyde. Vi har jo udbud inden for alle områder – lige fra bleer til plejecentrene til vedligehold af vandløb. Derfor er samarbejdet med arbejdsgrupperne rigtig vigtigt for at vi kan udarbejde gode udbud. Når det går rigtig godt, som det gjorde med det her udbud, kan vi både

få løst opgaven og spare penge. Bidrag til fællesskabet For fagkoordinator for Natur og Grønne Områder, Søren Brandt, og resten af arbejdsgruppen var den eneste sten i skoen i det ellers gode samarbejde, da det gik op for dem, at det nye gevinstrealiserings-princip betød, at 70 % af besparelsen på 300.000 kr. går til fælleskassen. – Selve samarbejdet var rigtig godt. Det, vi hver især er gode til, gik op i en højere enhed. Vi bød ind med indholdet, og Susanne havde en ramme at putte det i, siger Søren Brandt. – Det er selvfølgelig ærgerligt ikke at kunne bruge pengene

FRA DIREKTØRGANGEN – TEMA: INNOVATION

est som en buffer, hvis det viser sig at vi får behov for det. Og det var også var lidt surt, at det ikke var helt klart for os fra starten. Men i sidste ende valgte vi at vægte det gode samarbejde og påskønne den hjælp, vi havde fået, frem for at holde ved ærgrelsen. Målet er allerede nået Gevinstrealiseringsprincippet skulle hente en million kroner hjem til fælleskassen i 2012. Det mål er dog allerede nået i andet kvartal, hvor man allerede har hentet små tre millioner kroner, som vil komme hele kommunen til gavn, når budgettet for 2012 skal gøres op. Det er ikke bare i Herning

Selv om man ved en masse om udbud, ved man ikke nødvendigvis noget om vandløb og vedligehold af dem. Ved at arbejde sammen på tværs kan der være penge at spare.

Kommune, at mulighederne for at hente penge hjem ved at effektivisere og optimere på indkøbene er i fokus. Også i andre kommuner ser man på indkøbsområdet. Udover Køb Smart projektet, der sætter fokus på fordelene ved at e-handle, er Herning Kommune med i indkøbsfællesskabet KomUdbud, som er et samarbejde mellem 15 kommuner. Formålet med samarbejdet er at professionalisere kommunernes indkøb og at gøre det muligt at gennemføre flere udbud ved at udføre udbud på vegne af hele fællesskabet.

Når det går rigtig godt, som det gjorde med det her udbud, kan vi både få løst opgaven og spare penge.

Fakta om udbud Herning Kommune køber ind for ca. 1,6 milliarder kroner årligt. 400 millioner af dem koordineres via centralt indgåede indkøbsaftaler. Det tager typisk 6 – 12 måneder at gennemføre et udbud. Indkøb gennemfører mellem 30 og 40 udbud om året. Der skal laves nationalt udbud ved indkøb på over 500.000 kroner set over 48 måneder.

FRA DIREKTØRGANGEN – TEMA: INNOVATION – Når jeg bliver provokeret eller bange, prøver jeg at fokusere på noget andet, siger junior-ART-træner Jonas Lundager Pedersen.

Smilets dør Ny metode til at håndtere vrede har skabt glæde i Jonas’ liv. Nu hjælper han Hedebocentrets pædagoger med at træne andre udsatte unge.

For tre år siden gik en vred dreng ind ad døren til Hedebocentrets lokaler på Vestergade i Herning. En dreng, hvis liv var fyldt med svigt, vold og angst. Tre år senere er Jonas Lundager Pedersen blevet en glad og imødekommende ung fyr, som har overskud til at gøre noget for andre unge med særlige behov. Og det til trods for, at Jonas har en ADHDdiagnose, som kræver store mængder medicin. Forklaringen på denne forvandlingsproces er, at Jonas har gennemgået flere træningsforløb efter behandlingsmetoden „Aggression

Replacement Tranining“. Det er en metode, som lærer de unge at håndtere deres vrede og irritation. Samtidig får de tid til at tænke over og vurdere konsekvenserne af de valg, de træffer. De bliver også bedre til at være i sammenhænge, som er angstprovokerende for dem. – På Hedebocentret bliver du mødt af et personale, som vil dig. De ser muligheder i dig. Vi øver sociale færdigheder og får værktøjer til at håndtere vores vrede. Samtidig arbejder vi med forskellige moralske dilemmaer, som skal få os til at tænke over konsekven-

FRA DIREKTØRGANGEN – TEMA: INNOVATION serne af det, vi gør. Ved hjælp af pep-talk og ros bygger ART-trænerne langsomt vores selvtillid op og lærer os at tænke positivt i stedet for negativt, fortæller Jonas.

Fakta om Hedebocentret

Hjælpetræner for andre ART-forløbet har haft så positiv en effekt for Jonas, at Hedebocentret har tilbudt ham en uddannelse som ART-træner. I dag har han været med i to træningsforløb, hvor han har delt ud af sin erfaring med at håndtere svære situationer i hverdagen. – Jeg blev pavestolt, da de spurgte, om jeg ville være junior-ART-træner. Tænk, at jeg var blevet så dygtig, at de kunne bruge mig i undervisningen af andre unge med ADHD og ADD. Det gav selvfølgelig også lidt sommerfugle i maven, for hvad ville de andre unge tænke om mig ? Var jeg nu dygtig nok ? Men glæden var så stor, at jeg smilede 14 dage i træk bagefter, siger han. Jobbet som juniortræner betyder, at Jonas hjælper ART-trænerne med at få drejet et spørgsmål, hvis den unge ikke rigtig forstår, hvad der bliver spurgt om. Han går også ind og støtter de unge, når de ved hjælp af rollespil skal vise en svær hverdagssituation for de andre i gruppen. Det at bruge sig selv og sine erfaringer til at hjælpe andre unge har givet Jonas et bredere perspektiv på eget liv. - Det gør mig glad at træne de unge. Jeg er blevet mere moden af det, for jeg har lært at sætte den unges behov foran mine egne. Derfor vil jeg gerne fortsætte med at hjælpe unge med styrke deres sociale færdigheder, fortæller han. Introduktionen af behandlingsmetoden ART på Hedebocentret er et led i institutionens strategiske mål om at arbejde evidensbaseret og bruge ressourcerne mest hensigtsmæssigt. Samtidig ønsker ledelsen, at faglig og menneskelig udvikling skal kendetegne det pædagogiske arbejde på centret. De gode træningsresultater og ledelsens engagement betyder, at det ikke kun er de unge, der vil arbejde med ART. Medarbejderne står også i kø for at blive uddannet som ART-trænere.

Institutionen har en samlet kapacitet på op mod 150 unge i alderen 14 – 22 år.

Hedebocentret er et decentralt, socialpædagogisk dag- og døgntilbud til unge.

De forskellige afdelinger og funktioner er hver især specialiserede til at tage sig af unge med særlige behov. Mange af dem bor i en af Hedebocentrets afdelinger, mens andre først og fremmest har en aftale om ambulant behandling. Centret har 60 medarbejdere, der alle er uddannede pædagoger. Desuden er der ansat psykologer, socialrådgivere og administrativt personale.

Nu kan jeg gå igennem gågaden og i Herning Centret uden at føle mig nøgen og truet. Ja, jeg kan også drikke med vennerne uden at komme op at slås.

FRA DIREKTØRGANGEN – TEMA: INNOVATION

På biblioteket er forandring en del a

At gå over til selvbetjening er jo en mild form for tvang – bibliotekets udviklingschef Sara Jørgensen fortæller om ny teknologi, om at være med, hvor tingene sker, og om hele tiden at lede efter nye måder at gøre tingene på. De færreste husker, hvornår det gode, gamle lånerkort forsvandt fra tegnebogen. Det gjorde det bare. Lige pludselig handlede det om pin-koder og sygesikringskort. Selvudlån og selvaflevering. Og det vel at mærke lang tid før, digitalisering blev et af de mest brugte ord i de danske kommuner. Herning Bibliotekerne har i årevis været meget langt fremme med at afprøve ny teknologi, med at omlægge kundebetjeningen, med at integrere selvbetjeningsløsninger. – Det har ligget i kulturen her i mange, mange år, at vi hele tiden forsøger at gøre tingene på nye måder, siger Sara Jørgensen, udviklingschef ved 14

bibliotekerne i Herning. Stillingsbetegnelsen alene fortæller historien. – Jeg tror, vi var det første bibliotek herhjemme, der ansatte en udviklingschef. Det er jo sådan set ganske mange midler at binde i det, kan man sige, men det var en bevidst satsning fra bibliotekets side. En satsning, som har bevirket, at det med at ville udvikle og forandre i høj grad er en kultur, en tænkning, her på stedet. Det er hele tiden i fokus. Vi har stolte traditioner for anvendelsen af banebrydende, ny teknologi, siger hun. Hjælp til borgerne Sara Jørgensen erkender, at det

at gå nye veje med den daglige drift kan skabe frustration hos borgere og brugere. – Da vi gik over til selvbetjening ved udlån og aflevering, var det jo en mild form for tvang. Borgerne kunne ikke som tidligere gå til personalet og få dem til at låne materialerne ud eller aflevere dem, og det skabte jo i nogle tilfælde noget utilfredshed. Men så er det vores opgave at gøre alt det, vi kan, for at minimere generne og hjælpe dem, der har svært ved det, siger Sara Jørgensen. – Nu, mange år efter, er der vist ingen af bibliotekets brugere, der kan forestille sig, at vi ikke skulle have selvbetjening, for ligesom det kan give bøvl for

FRA DIREKTØRGANGEN – TEMA: INNOVATION

af driften nogle i starten, giver det også store fordele for både biblioteket og borgerne. Som bibliotek betyder øget selvbetjening, at vi kan koncentrere vores ressourcer om det, vi synes, er en del af kernen i biblioteket : At formidle viden til borgerne. For borgerne betyder det blandt andet nul ventetid, og at andre ikke får indblik i, hvad man låner, siger hun, og konstaterer, at digitaliseringen „jo ikke går i sin mor igen.“ – Den vil fortsætte. Når vi har hjulpet borgeren med en ting, så husker personalet efterfølgende at fortælle, hvordan borgeren selv vil kunne løse det næste gang, behovet opstår. Bibliotekerne skal ikke være

en øde ø. Vi vil gerne spille en rolle i borgernes liv. Være dér, hvor der er noget på spil i det danske samfund. Og det er der altså lige nu omkring digitaliseringen. Lær det på nettet Derfor har Herning-bibliotekerne sammen med tre andre danske biblioteker udviklet portalen ekurser.nu – et site, hvor der er samlet en lang række tilbud om e-læring. For eksempel kan man her få illustreret, hvordan man bruger digital pladsanvisning eller opretter og sender digital post til sin kommune. – For os handler det både om at finde nye løsninger på kendte

Hovedbiblioteket er den institution i Herning Kommune, som har arbejdet mest målrettet med innovation og ny teknologi. – Vi har stolte traditioner for anvendelsen af banebrydende, ny teknologi, siger udviklingschef Sara Jørgensen.

udfordringer. Det vil jeg sådan set kalde for almindelig udvikling af driften. Og så handler det om at udvikle os mere radikalt, hvor vi forsøger at kigge efter udfordringer, vi som bibliotek kan være med til at løse på en ny måde, siger Sara Jørgensen. – Det kan handle om digitalisering, men også om for eksempel integration eller læsevanskeligheder. Vi skal bevæge os derhen, hvor der er behov for os og for vores ydelser. Ikke bare blive i det samme spor. Kun på den måde kan vi blive ved med at være en institution, som er relevant i det danske samfund.