TEMI-NYT
Månedsblad for medarbejdere i Teknik og Miljø
Nr. 149 / 2012
Indhold:
Udgivelse:
Fra sikker drift til succes i fremtiden . . . . 2
TEMI-NYT udgives på Intranettet som e-magasin, hver måned, undtagen juli.
Nyt fra RådhusMED . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Nyt kulturlag i GeoMedia . . . . . . . . . . . . 6 Giro d’Italia - lyserød mandag morgen. . . 7 Lønforhandlinger 2011 - 2013 . . . . . . . . 8
Redaktion: Tove Overgaard, admto og Susanne Frederiksen, admsf på skift hver anden måned . Redaktør af dette nummer: Tove Overgaard
Ny jobtitel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10
Ansvarshavende redaktør:
Hvorfor journalisering og KL-plan? . . . . .12
Direktør Eva Kanstrup
Ind i a’ hæk, så er man væk. . . . . . . . . .14
Deadline for indlæg til næste nummer er
Frosne saltspredere i DRIFT . . . . . . . . . .16
20. marts og indlæg sendes til Susanne Frederiksen, admsf.
Tværgående chefopgaver . . . . . . . . . . . .18 Nyt om personale, aktiviteter og møder . .20
Næste TEMI-NYT udkommer sidst i marts.
Fra sikker drift til succes i fremtiden Af Eva Kanstrup - direktør for Teknik og Miljø
Vi har taget de første skridt i Teknik og Miljø med de organisationstilpasninger, Vi skal selvfølgelig fortsat have styr på drif- som blev gennemført i efteråret 2011. Her ten og vores kerneydelser i Teknik og Miljø, fik vi skabt nogle større, mere robuste og og der har vi også - takket være en indsats forhåbentlig også mere udviklingsorienteaf høj faglig kvalitet i dagligdagen fra alle rede afdelinger og centre, som skal styrke jer. samarbejdet på tværs, og at vi tænker mere i helheder i den måde vi løser vores Nødvendigt at være et skridt foran opgaver på. Og ikke mindst, at vi får bedre Men jeg er samtidig ganske sikker på, at vi mulighed for at udnytte medarbejdernes i fremtiden løbende vil møde forandringer, faglige og personlige kompetencer mere tilpasninger, nytænkning af vores kerneoptimalt på tværs. ydelser og ikke mindst nye måder at gøre Hvordan vil chefgruppen arbejde tingene på. I chefgruppens arbejde med at finde den Derfor skal vi som chefgruppe også hele ledelsesmæssige retning, som vi tror på tiden forsøge, at være et skridt foran for der skal til, for at Teknik og Miljø fortsat at sikre, at vi som Teknik og Miljø forvalthar succes i fremtiden, er der blevet lyttet ning også har succes i fremtiden. Det skal meget til de input der er kommet fra jer i vi gøre ved at være på forkant med udvikdet oplyste grundlag fra organisationstillingen omkring os og ved at være klar til at pasningsprocessen. Og jeg håber selvfølmodtage nye udfordringer og nye mulighegelig, at I allerede har kunnet mærke en der. bevægelse, og fortsat vil kunne mærke en bevægelse i den retning I pegede på var Mere velfærd for færre penge ”Mere velfærd for færre penge” vil blive et nødvendig, nemlig at vi i chefgruppen arbejder i samme retning og ”kommer ud af grundvilkår i den offentlige sektor i årene siloerne og ind i kampen”, og at I vil opleve frem. Derfor kan vi ikke fortsætte med at en chefgruppe som står sammen, bruger gøre som vi plejer og løse opgaverne på hinanden på tværs og er på forkant med den samme måde som før. udviklingen. Albert Einstein sagde det meget præcist for Se faktaboksen - ”Fra sikker drift til succes mange år siden: ”Vi kan ikke løse aktuelle problemer med den samme tænkning som i fremtiden - hvordan vil chefgruppen arhar skabt dem”. Derfor skal der nytænkning bejde”. til - også i Herning Kommune.
2
TEMI-NYT nr. 149 februar 2012
Fra sikker drift til succes i fremtiden hvordan vil chefgruppen arbejde? Chefgruppen vil arbejde for, at Teknik og Miljø også har succes i fremtiden ved at: • samarbejde på tværs, hvor alle kommer ”ud af siloerne og ind i kampen” • skabe optimale betingelser for nytænkning og udvikling gennem god ressourceanvendelse • sikre, at ledere og medarbejdere løbende udvikler de kompetencer, der bringer den ”næste” udvikling • være inspirator for ledergruppen og sætte overordnet retning
Derfor vil I opleve en chefgruppe som: • taler med én stemme • bruger hinanden på tværs og vil bruges på tværs • har tillid og uddelegerer ansvar • kommunikerer klart, tydeligt og til rette tid • er nærværende og tilgængelig • er ”bolværk” for ledere og medarbejdere
• medarbejderne motiveres, trives og har stor arbejdsglæde • give politikerne mulighed for at nå nye højder
TEMI-NYT nr. 149 februar 2012
3
Nyt fra RådhusMED
Af Jacob Philipsen Chef for Center for Ejendomme, Veje og Administration
dende punkter. Jeg vil i dette indlæg sætte fokus på 3 højaktuelle emner.
Kompetenceudvikling i TM Hvad gemmer sig under denne specielle, men forhåbentlig iøjnefaldende overskrift? Jow, det drejer sig om nyt for alle medarbejdere, der har interesse i deres arbejdsplads og som gerne vil følge med i det arbejde, der foregår i RådhusMED.
På baggrund af analysearbejdet i forbindelse med organisationstilpasningen blev kompetenceudvikling udpeget som et udviklingsspor i TM. Der er nedsat en arbejdsgruppe under RådhusMED, som skal komme med konkrete forslag til kompetenceudvikling.
Fra og med vores sidste møde i RådhusMED 7. februar 2012, vil MED-repræsentanterne på skift komme med et indlæg i TeMi-Nyt. Formålet er at få en bredere vinkel på MED’s arbejde. Den enkelte ”blogger” bestemmer selv hvad han/hun vil skrive om. Jeg vandt lodtrækningen og kommer derfor med det første indlæg.
Arbejdsgruppen fremlagde på mødet forskellige forslag til, hvordan vi sammen kan styrke kompetenceudviklingen bredt i TM. Det kan vel nærmest beskrives som en kompetence-palette.
Vi havde igen et rigtig godt møde i RådhusMED, med mange relevante og spæn-
4
Først og fremmest bør vi udnytte de muligheder der allerede er til stede i vores organisation – her peger arbejdsgruppen bl.a. på at etablere ERFA-grupper/netværksgrupper i og uden for ”huset”. TEMI-NYT nr. 149 februar 2012
Videndeling – husk at sprede det glade budskab, når man kommer hjem fra et spændende kursus. Sidemandsoplæring i afdelingerne eller på tværs af afdelingerne. Oprette egne kurser – invitere undervisere til Herning eller bruge interne undervisere. Det kunne f.eks. være kurser i forvaltningsret og/eller offentlighedsloven, som alle medarbejdere bør have et vist kendskab til.
tvivl et faktum, at der også vil ske besparelser i den offentlige sektor i fremtiden.
Næste skridt bliver at konkretisere kompetence-paletten yderligere, således vi for mest muligt ud af vores kursusmidler.
Til sidst vil jeg opfordre jer alle til at følge med i analysearbejdet på intranettet. Det er en åben proces, hvor der løbende vil ske orientering via intranettet. Derudover vil Steen og jeg i løbet af uge 8 og 9 komme på rundtur i alle afdelinger, hvor der vil blive givet en kort introduktion til analysen.
Indkomne forslag fra medarbejderne På mødet blev der også behandlet en række konkrete forslag fra medarbejdere. Punktet er et nyt på dagsordenen og skal være med til at sætte mere fokus på praktiske problemstillinger.
Derfor skal vi konstant have fokus på vores opgaver og tilhørende arbejdsgange – hvilke opgaver er kan- og skal-opgaver, og hvor kan vi høste de største effektiviseringer i vores arbejdsgange. Her bliver det vigtigt, at vi træffer beslutningerne på et så oplyst grundlag, som overhovedet muligt.
Denne gang var der bl.a. forslag om kaffeautomater på Rådhuset, ønske om bordfodbold, etablering af tagterrasse, udvidelse af sortiment i salatbaren i kantinen samt en spændende debat om rygning på arbejdspladsen. For nærmere information henvises til dagsordenen.
Administrativ analyse Der er igangsat en administrativ analyse i TM. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at dette ikke er en ny organisationsanalyse, men en opgaveanalyse. Der er altså ikke lagt op til strukturelle ændringer i den netop implementerede organisationstilpasning. Der vil formentlig højst blive tale om småjusteringer. Hvorfor så overhovedet lave en analyse? Vi vil som ansvarlig ledelse meget gerne være på forkant med fremtiden. Det er uden TEMI-NYT nr. 149 februar 2012
5
Nyt kulturmiljølag i GeoMedia Af Erik Møller Jensen, Natur og Grønne Områder
De altid målrettede og engagerede medarbejdere ved NGO har udarbejdet et nyt kulturmiljølag til GeoMedia. Informationerne i det gamle kulturmiljølag var ret begrænsede, så som noget nyt kan man, med et enkelt klik i ”Select Set Properties”, få vist en fuldstændig beskrivelse af hvert
6
enkelt kulturmiljø inkl. diverse fotos. Beskrivelserne og fotos åbnes automatisk i henholdsvis en pdf-reader og billedfremviser. Det nye ”lag” vil blive uploaded i nær fremtid og vil løbende udbygget med nye interessante lokaliteter.
TEMI-NYT nr. 149 februar 2012
Giro d’Italia Af Erik Møller Jensen Natur og Grønne Områder
Efter jeg skrev indlægget på intranttet om romerne i Tjørring, har jeg været i kontakt med Giro-folkene. De regner med at tage romer-historien med i den pressebog journalisterne får udleveret op til løbet. Det syntes mine venlige kolleger i NGO absolut skulle fejres, så da jeg mødte på arbejde mandag 20. februar, var min arbejdsplads farvet lyserød!
TEMI-NYT nr. 149 februar 2012
7
Lønforhandlinger 2011 - 2013 Af Jacob Philipsen Chef for Center for Ejendomme, Veje og Byggemodning
Overenskomstforhandlingerne for perioden 2011 - 2013, som blev afsluttet i foråret 2011, betød, at der kun blev afsat midler til generelle lønstigninger og ikke til lokale lønforhandlinger. Dermed skal evt. midler til lokale lønforhandlinger findes på forvaltningernes egne lønbudgetter. Teknik og Miljø er, som kommunens øvrige forvaltninger, hårdt presset på lønkontiene, og dermed bliver det meget svært at finde midler til lokale lønforhandlinger. Lønkontiene indgik således også i balanceplansarbejdet i 2010, og dermed resulterer de besparelser, der opnås ved organisationstilpasningen, ikke i frie midler. Ledelsen i TM har løbende været i dialog med forvaltningens tillidsrepræsentanter
8
for at aftale og afstemme den videre proces med lønforhandlinger i 2012. Der er opnået enighed om, at der som udgangspunkt kun afholdes én lønforhandling i den nuværende overenskomstperiode. Lønforhandlingerne mellem ledelsen og tillidsrepræsentanterne er planlagt til ultimo april 2012, og der er således ikke planlagt lønsamtaler mellem medarbejderne og nærmeste leder. Der skal imidlertid gøres opmærksom på, at medarbejderne altid kan drøfte deres løn med deres nærmeste leder.
Anerkendelsesformer Da det ikke er muligt at finde midler til lokale lønforhandlinger, har ledelsen i samarbejde med tillidsrepræsentanterne udarbejdet forslag til alternative anerkendelsesformer. Der vil f.eks. blive sat ekstra fokus på kom-
TEMI-NYT nr. 149 februar 2012
petenceudvikling i 2012 og 2013. RådhusMED har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan vi sammen kan styrke kompetenceudviklingen bredt i TM. Der bliver i den forbindelse afsat en ekstraordinær pulje til kompetenceud-vikling i 2012 på ca. 120.000 kr. Derudover kan de generelle ansættelsesforhold også indtænkes i de kommende lønforhandlinger. Alle medarbejdere kan f.eks. søge om at komme både op og ned i tid. Der er mulighed for indgåelse af senioraftaler, og man kan evt. aftale at hæve sin normale arbejdstid til 40 timer i ugen i en periode. Hjemmearbejdspladser og arbejdsgiverbetalt mobiltelefoner kan også indgå i forhandlinger. Det afhænger imidlertid af en individuel vurdering fra nærmeste leder i forhold til arbejdsopgavens karakter og afdelingens tarv.
Processen Alle medarbejdere får mulighed for at tilkendegive ønsker om alternative aner-
TEMI-NYT nr. 149 februar 2012
kendelsesformer overfor deres nærmeste leder, hvis det da ikke allerede er sket i forbindelse med MUS-samtalerne. Nærmeste leder samler de pågældende ønsker og laver herefter en prioritering, som afleveres til chefgruppen. Tilsvarende indsamler tillidsrepræsentanterne ønsker fra deres medlemmer Lederne skal senest 30. marts 2012 indsende deres prioriterede ønsker til chefgruppen. Herefter vil der ske en udveksling af ønsker mellem chefgruppen og tillidsrepræsentanterne medio april 2012, hvilket vil danne baggrund for de kommende lønforhandlinger i 2012. Lønforhandlingerne forventes at blive afviklet ultimo april/primo maj, og der vil således foreligge et forhandlet resultat medio maj 2012. Hvis du har spørgsmål til overenskomstforhandlingerne for perioden 2011 – 2013, samt hvilken betydning det har for dig, kan du altid kontakte din lokale tillidsrepræsentant.
9
Ny jo Af Inge Flensted Kort, GIS og IT
Indsatsområder
Et job så spændende, at jeg ikke kunne lade det gå forbi min næse uden at melde ind, og jeg var så heldig, at ansættelsesudvalget fandt mig bedst egnet.
Sagt med andre ord, jeg skal sikre, at de standarder for data og udveksling af data til systemer til håndtering af geodata, som er vedtaget af FKG-samarbejdet, implementeres i alle 98 kommuner.
Jeg skal sikre, at et af de 5 indsatsområder på Teknik- og Miljøområdet i den FællesFra 1. marts 2012 har jeg fået ny jobtitel og kommunale Digitaliseringsstrategi ( link: nyt ansættelsessted. http://www.kl.dk/Okonomi-og-dokumentation/Artikler/90447/2011/09/HandlingsJeg starter som Implementeringskoordiplanen-for-den-falleskommunale-digitalinator i KL, en titel, som jeg vist er alene i Danmark om at have, medens ansættelses- seringsstrategi/) bliver gennemført. Det er stedet deles med ca. 400 andre på Weide- indsatsområde 5.2: Fælleskommunal standardisering på geodataområdet. kampsgade 10 i København
10
TEMI-NYT nr. 149 februar 2012
btitel Ikke alene skal disse standarder tages i brug, det skal også påvises, at de har givet effektiviseringer, i alt skal de give besparelser på 60 mio. pr år for alle landets kommuner til sammen fra 2015.
FKG – hvad er det? Fælleskommunalt geodatasamarbejde er en forholdsvis ny organisation. Den arbejder for at styrke effektiviseringen, standardiseringen og udviklingen i øvrigt af geodataområdet i kommunerne. Alt dette sker med henblik på at sikre, at Geodata kan udbredes til anvendelse i hele kommunen. Formanden for FKG er Eva Kanstrup! Netop den sidste sætning i beskrivelsen af FKG’s formål, nemlig at sikre udbredelse af Geodata ligger mig meget på sinde. Men for at vi kan argumentere for anvendelse af værktøjerne omkring geodata, skal de være omkostningseffektive.
Det er ganske ny-tænkende og spændende. Så de næste år skal vise, at kommunerne i fællesskab kan gennemføre store projekter. Jeg glæder mig rigtig meget til jobbet, men ikke mindst de perspektiver, som en vellykket implementering også kan give nemlig at vise, at kommunerne i samarbejde kan løfte udviklingsopgaver. Effektivisering via samarbejde og standardisering ser jeg som nøgleord for de næste mange års udvikling for kommunerne på alle områder. Til slut vil jeg sige TAK alle jer dejlige kolleger for sparring og samarbejde gennem de sidste 24 år. Held og lykke fremover. De bedste hilsener Inge
For at gennemføre projekter er jeg ansat, men langt vigtigere skal hver kommune disponere ressourcer svarende til 20 timer pr. 10.000 indbyggere pr. år i 3 år til implementeringsprojektet. Dette er 33.000 timer – svarende til mindst 15 mandeår, så jeg har mange, mange kolleger til at hjælpe mig med gennemførelsen. Herning Kommune skal således aflevere 510 timer til projektet. Så jeg kommer helt sikkert forbi og kigger til mine kolleger her i Herning også :o) Det er en model, som sikrer kommunalt engagement og indsats hele vejen rundt. TEMI-NYT nr. 149 februar 2012
PS. Min mailadresse i KL er inf@kl.dk
11
Journalisering, journalplan og enkeltsagsprincippet Af Susanne Frederiksen Team Administration og Økonomi
Hvorfor skal vi bruge en journalplan?
1. Hvorfor skal vi egentlig journalisere? 2. Hvorfor skal vi bruge en journalplan? 3. Hvorfor enkeltsagsprincippet?
Emneord kan være gode nok, men i sproget kan det samme ord betyde flere ting og forskellige ord kan betyde det samme, som f.eks.:
Disse 3 spørgsmål bliver ofte stillet, og jeg vil her prøve at besvare spørgsmålene.
Regne: Det kan regne ned, du kan regne ud og du kan regne med …
Hvorfor skal vi journalisere? • Offentlige myndigheder har journaliseringspligt, og det skal ske indenfor 24 timer, da borgere kan bede om aktindsigt 24 timer efter at en sag er journaliseret. • Vi har dokumentationspligt overfor borgere og politikere m.fl. – Vi skal f.eks. kunne dokumentere, hvor mange klagesager vi har haft indenfor en given periode, og vi skal kunne dokumentere indholdet i en sag overfor en borger. • Der er notatpligt i afgørelsessager.
Du journaliserer ikke for din egen skyld, men for andres.
12
KL-Journalplanen er en systematisk oversigt over alle de opgavetyper (sagstyper) en kommune normalt arbejder med. Journalnumrene dækker både de lovpligtige opgaver og en række andre opgaver, som kommunen selv har valgt at løse.
Fordele ved at bruge en journalplan • Sager bliver nemmere at identificere • Nemt at udtrække en bestemt type sager • Nemt at lave en sag hvor alt må offentliggøres (aktindsigt) • Lettere søgning • Nemmere styring af sikkerhed
Hvorfor en journalplan? Du vil aldrig spørge: Hvorfor en kontoplan? TEMI-NYT nr. 149 9 ffebruar b 20 2012 2
Grundopbygning af KL-Emneplanen KL-planen består af en række emner, som beskriver opgaven set med kommunens briller (hvad er opgaven for kommunen?) Et emnenummer består af 6 tal. Hertil kommer en handlingsfacet som fortæller, hvordan kommunen behandler sagen. Behandles den som en klage, dispensation, procedure eller afgørelse efter faste regler? Alle handlingsfacetter kan kombineres med alle emner i KL-planen. En handlingsfacet består af et bogstav og 2 tal.
Hvornår en sag? En sag kan forstås som et bestemt beslutningsforløb eller en afgrænset opgave. Til sagen knytter man alle de dokumenter, der har betydning for afgørelsen af beslutningsforløbet eller løsningen af opgaven, og man bør derfor ved at se på sagen kunne få et klart billede af, hvad der foregår i beslutningsforløbet eller opgaveløsningen. Du opretter en sag, når du har en ny afgrænset opgave eller et nyt beslutningsforløb. Typiske anledninger til at oprette en ny sag er: • modtagelse af en henvendelse som kræver (sags)behandling • iværksættelse af projekter • indledning af forhandlinger eller indgåelse af aftaler • andre initiativer der skal kunne dokumenteres Hvis en henvendelse handler om to eller flere emner, skal der oprettes en sag for hvert emne. TEMI-NYT nr. 149 februar 2012
Hjælp til KL-planen Der kan laves sagsskabeloner i SBSYS, med foruddefinerede journalnumre, så du så vidt muligt, ikke selv skal bekymre dig om at finde det rigtige nummer mv. Kontakt din IT-koordinator, hvis du mangler en sagsskabelon. Kig ind på www.KLE-Online.dk, hvis du vil vide mere og, hvis du ønsker hjælp til at finde et journalnummer til din sag.
Enkeltsagsprincippet Betyder, at man skal tilstræbe, at sagerne ikke bliver for omfattende. Forvaltningslovgivningen stiller krav om, at man skal kunne separere de oplysninger, der ligger til grund for en beslutning, hvilket ikke stemmer overens med tendensen til at samle ”alt om” en person, en bygning eller et emne i én sag.
Overblik Enkeltsager giver større overblik over sagsindholdet og her er handlingsfacetter i KL-planen en vigtig hjælp til konsekvent anvendelse af enkelsagsprincippet, idet én handling er lig med én enkeltsag. Der laves relationer imellem enkeltsagerne, hvis der er behov for det. På den måde kan man altid se alle de sager, der hører sammen.
13
Ind i a’ hæk, så er man væk! Af Nina Hagelskjær Fælles AMR, Drift og Service
Og vælger du stadig denne løsning, så husk sikkerheden!! Sikkerhedsstøvler, skærebukser, hjelm med visir og høreværn. Mindre kan ikke gøre det. Husk du selv kan Staldtip til dig med have drages til ansvar bagefter og måske helt Er det tilfældet hjemme hos dig, at hækken eller delvis kan miste en evt. erstatning. har taget overhånd? Pludselig er den både høj og bred. Den er besværlig at klippe og har stjålet en del af fortovet. Nup en dejlig vinterdag. Gerne en af dem med solskin. Fat om snor, en stolpe eller landmålestok eller lign. Du skal også bruge et godt ørnenæb og en håndbeskæresaks.
Motorsav eller hækkesaks
Inden du går i gang Fastsæt en højde og bredde og beregn at klippe 5-10 cm mere af end du egentlig ønsker. Der skal være plads til at danne nye skud bagefter. Ellers skal du for eftertiden klippe i de store stive grene. Siden af hækken kan med stor fordel klippes mere ind, så der bliver 5-10 cm forskel fra top til bund. Så sætter man snor op både for oven og for neden som man klipper efter.
Til den hurtige gør det selv mand: Jo, motorsaven kan da være aktuel. Men gider du Skrå eller lige i toppen Så slagter jeg lige myten! se på det bagefter?? Der går jo noget tid før det gror til bagefter. Den med at klippe hækken skrå i toppen.
14
TEMI-NYT nr. 149 februar 2012
Ja, den har mange misforstået. De klipper Personligt klipper jeg hækken lige på siden, troligt skrå fra begge sider oven på toppen. og så til sidst sætter jeg saksen skrå og kører fra midten og opefter. Det er bare ikke det, der er meningen. Ideen med dette er, at hækken har brug for lys En til to gange, det kan rigeligt række. i bunden. Mange klipper for lidt af siden Bare man tjekker bagefter, om man er så fra midten og opefter. Dette giver typisk en god, som man selv regner med. hæk der vælter kraftigt ud til siderne i den øverste del. Og se der…. så får hækken sta- Gør dig selv en tjeneste: Klip din hæk to dig ikke lys i bunden, selv om den er skrå i gange i sæsonen. Det lønner sig, og det er god motion, og om et par år kan du have toppen. en hæk, som naboerne bliver misundelige Selvfølgelig bestemmer man selv, og hvis på :o) ellers siden er lige, kan det stadig se ganske flot ud med skrå top. Især hvis den der Vigtigt Tænk ikke på det som surt show, men at klipper er sikker på hånden. du er kunstneren som former hækken. En Det er især bøg og liguster, der higer efter synlig kunst resten af året, også i vinterlys i bunden. Gamle tjørn og naur bliver tilstand. altid bare i bunden, og er nok bare ikke så Og jo flere kilometer du klipper gennem glade for at blive klippet hele livet. årene, jo bedre bliver du til det! Need I say Husk øjemålet more? Er hækken ikke vildt voldsom i bredden, God fornøjelse. kan man også over et par år klippe ”hul” i hækken. Altså bare efterhånden barbere bulerne af. Brug løbende øjemålet. Gå et stykke væk fra hækken og kik kritisk på den. Gerne flere gange under arbejdet.
TEMI-NYT nr. 149 februar 2012
15
Frosne saltspredere hos DRIFT Af Søren Andersen DRIFT
Arbejde mangles der sjældent på værkstedet hos DRIFT. En af de mere specielle, var omkring fyraften fredag den 10. februar, hvor to af kommunens egne chauffører meldte sig på værkstedet med meldingen om, at saltsprederen var frosset. Ugen forinden havde vi ekstremt lave temperaturer, så derfor havde saltbilerne ikke havde været ude at køre (vejene var helt tørre). I Herning Kommune har vi valgt at have salt-
16
sprederne stående læsset med salt, for at få en hurtig udrykningstid. I den uge, hvor saltbilerne ikke havde været ude at køre, var det hele frosset sammen til én klump.
Bilerne tøes op om natten Svend Erik Blåbjerg og undertegnede aftalte, at vi ville prøve at få vores egne biler tøet op på værkstedet natten over, vi ville derefter mødtes tidligt næste dag for at se på resultatet. Lørdag morgen fik vi gang i sprederne, hvorefter vi besluttede at ringe rundt til vognmændene. Det viste sig at være en god beslutning, da de vognmænd
TEMI-NYT nr. 149 februar 2012
Til glatførebekæmpelse anvendes normalt vejsalt (NaCl) i en af de 3 typer, havsalt, stensalt eller vakuumsalt i kombination med en saltlage af NaCl pa ca. 22 %. Men vejsalts smeltekapacitet (smeltet is i g pr. g salt) falder voldsomt i takt med vejtemperaturen. Det betyder, at der ved faldende vejtemperaturer skal doseres voldsomt op for at bevare uændret smeltekapacitet.
som ikke havde deres saltspredere i frostfri garage, havde samme problem. Efter at have haft vognmændene omkring Hammershusvej, brugt en masse varmt vand, tømt to spredere for salt og haft en mekaniker på arbejde var vi ved at være klar til saltning lørdag aften.
Én stor klump salt
Overordnet kan man sige, at sammenlignet med saltning ved -2 grader, skal der ved -5 grader, for at have samme smelteeffekt som ved -2 grader, tilføres ca. 2,5 gange mere salt og ved -10 grader i forhold til -2 grader ca. 4,5 gange mere salt. Hidtil har vi været tilbageholdende med at salte ved vejtemperaturer under -6 grader, netop fordi de oplever, at saltet ikke har tilstrækkelig virkning ved normal dosering. Jeg vil gerne understrege, at vi i Herning Kommune IKKE har haft glatte veje på grund
af ovenstående problemer, da vi heldigvis At salt kan fryse sammen til én klump, er nåede at rette problemet. jo noget svært at forstå, og vi har da heller ikke oplevet det før hos Herning Kommune. Jeg har prøvet at bore lidt i sagen og kan forstå, at Vejdirektoratet og andre kommuner har haft samme problem. Helt hvad årsagen kan være, kan vi i skrivende stund kun gisne om, men der har været talt om, at saltet er tungere end det plejer at være, fugten vandrer i saltet, antiklumpningsmiddel er ikke opløst godt nok i saltet.
Saltet sendes til analysering Der bliver sendt 60 kg af det sidste leverede salt til Vejtekniksinstitut for analyse, så må vi se, om der kan påvises nogle fejl. TEMI-NYT nr. 149 februar 2012
17
Tværgående chefopgaver Af Jacob Philipsen Centerchef for Ejendomme, Veje og Administration
Mine tværgående chefopgaver Så er det min tur til at sætte mig på tværs, i hvert fald i denne artikel, hvor jeg vil beskrive de første to af mine tværgående chefopgaver.
Økonomi og Personale Hvordan beskriver man bedst to så spændende tværgående områder, som økonomi og personale? Mange har sikkert en anden holdning til, hvor spændende økonomi og personale egentlig er – det vil jeg forsøge at modbevise i denne artikel.
Økonomi Økonomien er baggrunden for hele vores eksistens. Hvis vi ikke har nogle penge, kan vi heller ikke udrette de ting, vi gør i det daglige arbejde. Hvad er så vigtigere end økonomi?
ramme. Samtidig vil vi selvfølgelig gerne have så meget som muligt ud af vores ramme, og derfor skal vi bruge pengene med omtanke. En af kommunens værdier – økonomisk sans – beskriver meget klart, hvordan vi skal anvende vores midler. Vi skal bruge pengene med samme fornuft, som hvis de var vores egne.
Fokus områder Jeg vil i løbet af 2012 sætte særligt fokus på 3 områder inden for den økonomiske verden. 1. Bedre vedligeholdelse af kommunens kapital (ejendomme og veje). Målet med dette fokusområde er at få skabt flere kroner til vedligeholdelse pr. m2 på kommunens ejendomme samt en politisk godkendt prioritering af vedligeholdelsesmidlerne på vejområdet. Det bliver en rigtig spændende proces, og hvis det lykkes, lover jeg, det bliver fejret.
2. Bedre økonomistyring af vores anlægsprojekter. TM har rigtig mange store og spændende Jeg har det overordnede ansvar for, at anlægsprojekter, hvor der fra politisk side økonomien i TM er i balance og hænger bl.a. er stor fokus på økonomien i projeksammen på tværs af vores serviceområder. terne. Det lyder jo forholdsvis nemt. Men med et Vi er som udgangspunkt gode til at styre årligt drifts- og anlægsbudget på ca. 610 mio. kr. i udgift og ca. 230 mio. kr. i indtægt anlægsprojekterne og overholde de samlede anlægsbevillinger, men jeg mener sam(inkl. vores takstfinansierede områder) er tidig, at vi kan blive bedre til den løbende der alligevel lidt at holde styr på. økonomistyring. Dvs. vi skal blive bedre til Alle medarbejdere i TM har et medansvar at forudsige det forventede forbrug i løbet af året og dermed også den forventede for, at vi overholder vores økonomiske
18
TEMI-NYT nr. 149 februar 2012
overførsel ved årsafslutningen. Derudover bør vi arbejde på en model, hvor vi med et minimum ressourceforbrug løbende kan holde vores politikere orienteret om anlægsprojekternes fremdrift.
• Overordnet ansvar for arbejdet med trivsel og arbejdsglæde i TM.
3. Ledelsesinformationssystem (E-Puls). TM udviklede i 2010/11 et disponeringsværktøj, der skulle hjælpe vores afdelingsledere med at styre økonomien bedre. Det har også været en succes, da værktøjet har gjort økonomistyring for den enkelte leder mere overskuelig.
Overordnet ansvar for overenskomstforhandling og lokale lønforhandlinger.
• Inddragelse i alle ansættelser/afskedigelser og personalemæssige aftaler, som trækker på lønbudgettet.
Fokus områder Jeg vil i løbet af 2012 sætter særligt fokus på:
1. Bedre økonomisk ejerskab til vores lønKoncernen Herning Kommune er imidlertid budget. ved at implementere et nyt ledelsesinforPå det administrative niveau arbejder vi mationssystem (E-Puls), som indeholder med et lønbudget på 50-55 mio. kr. årligt, nogle af de samme muligheder, som dispo- når hele økonomien medregnes. neringsværktøjet. Vi bør derfor overveje, Der er rigtig mange faktorer der spiller ind, om vi ikke bør skifte til E-Puls i løbet af når lønbudgettet skal overholdes. Med2012 eller 2013. arbejdere går op og ned i tid, nogle stopper på arbejdsmarkedet eller finder andet Personale arbejde, der sker nyansættelser osv. Alt Som jeg har beskrevet ovenfor er økonomien baggrunden for hele vores eksistens. sammen noget som påvirker lønbudgettet løbende. Det samme kan siges om personalet. Hvis der ikke er kvalificerede og kompetente Her er det særdeles vigtigt, at specielt medarbejdere, bliver der ikke leveret de afdelingslederne har stor forståelse for de forventede ydelser til kommunens borgere mekanismer, der påvirker lønbudgettet. for de afsatte midler. Derfor har jeg en stor interesse i, at specielt afdelingslederne har et godt økonoPersonalet er vores vigtigste ressource – misk ejerskab og forståelse for lønbudgetdet er her budgettet, lovgivningen, fagligheden og projekterne bliver udlevet. Det er tet. her tankerne bliver omsat til handling, det er her kreativiteten opstår, det er her …… • Hvad er mine opgaver på personaleområdet? • Sikre optimal ressourcefordeling på tværs. • Sikre kompetenceudvikling på tværs - på forkant. TEMI-NYT nr. 149 februar 2012
19
Nyt om
personale - aktiviteter - møder
Midlertidig ansætt else
• Inka Arensman overgår til at være vikar i Kort, GIS og - 31. juli IT 1. februa
r
Fratrædelser
• Kenneth Hanse n fratræder jobtræ ning 9. marts Jobtræning • Maida Osmana gic i Kort, GIS og IT 20. februar - 19. ju • Heidi Olsen i Ko ni mmunale Ejendom m e 2 7 . februar - 26. augu Virksomhedsprak st tik • Ole Jørgensen i Natur og Grønne O mråder 20. februa • Minika Barisova r - 16. marts i Kommunale Ejen domme 27. februa r - 23. marts
ter i marts e it v ti k a g o r e Mød Mandag Tirsdag Onsdag Tirsdag Onsdag Tirsdag Onsdag
20
12. 13. 14. 20. 21. 27. 28.
t g Miljøudvalge o ik n k e T i e d Mø IT & FUN regi F i e d ø m g lo ia D Chefmøde ningsMED Møde i Forvalt øde Afdelingslederm MED Møde i Rådhus Chefmøde
HUSK dialogm ø det FIT & FU om tirsdag 1 N 3. marts kl. 9 - 11 i kantine n på Rådhuse t
TEMI-NYT nr. 149 februar 2012