Virksomhedsplan Brand og Redning

Page 1

HERNING KOMMUNALE BEREDSKAB

Virksomhedsplan 2010 / 2011


Indholdsfortegnelse Forord ......................................................................................................................................................................................................3 Vores arbejdskultur .................................................................................................................................................................................4 Myndighed & forebyggelse......................................................................................................................................................................5 Operativ .................................................................................................................................................................................................. 8 Beredskabs indsatsområder 2010 / 2011 ............................................................................................................................................. 11 Teknik og Miljø Strategiske områder 2010 ......................................................................................................................................... 14 Fakta om Herning Kommunale Beredskab.......................................................................................................................................... 15 Opfølgning på virksomhedsplan 2010 / 2011...................................................................................................................................... 16 Kontaktpersoner.................................................................................................................................................................................... 16


Forord

Kære kollega … I denne folder kan du se, hvordan vi arbejder i Beredskab. Du kan læse om den kultur vi har, og hvad vi gør i praksis, for at nå de resultater, vi ønsker. Folderen er vores fælles ”fyrtårn” i det daglige arbejde, og når der skal løses ledelses- og planlægningsopgaver. Du kan læse mere om beredskabets opbygning og dimensionering i materialet om den risikobaserede dimensionering. Herning Kommunale Beredskab er en del af Teknik og Miljø. I dagligdagen arbejder vi selvfølgelig ud fra de værdier, der er fastsat for Herning Kommune og ud fra Teknik og Miljøs vision. Sammen udgør de fundamentet for vort arbejde og de beslutninger, vi træffer. Vi vil her gerne beskrive, hvordan vi bruger vore værdier og vision i dagligdagen. Både under redningsopgaver og i vort daglige arbejde, er det professionalisme og den gode dømmekraft, som vejer tungest for os.

Herning Kommunes værdier

• • • •

Udfoldelsesfrihed Økonomisk sans Professionalisme God dømmekraft

Vision for Teknik og Miljø Vi har en positiv, åben og værdibaseret kultur, og sammen vil vi skabe

• et fremsynet og effektivt teknik og miljø område , som giver mulighed for bæredygtig udvikling og livskvalitet i kommunen • en attraktiv, fleksibel og social ansvarlig arbejdsplads Nøgleordene er borgernes tilfredshed, god ressourceanvendelse og medarbejdernes trivsel

3


Vores arbejdskultur Kulturen, og den måde vi arbejder på i Beredskab, er i vid udstrækning præget af vore fysiske omgivelser og af de præmisser, vi arbejder under. På papiret er vi opdelt i to funktionsområder: Myndighed & Forebyggelse og Operativt beredskab, men i det daglige løser vi vore opgaver i fællesskab. Ledelse, administration, værksted og brandfolk er placeret i samme bygning. Administrationens placering i storrumskontor, understøtter vort ønske om en robust bemanding, hvor ingen sidder alene med arbejdsopgaver. Samtidig giver det et højt serviceniveau, hvor borgere og virksomheder hurtigt kan få svar på deres henvendelser. Det er alles ansvar at yde god service. De daglige serviceopgaver, som telefonbetjening og servicering af borgere, virksomheder og institutioner, varetages derfor af alle medarbejdere. Vi udøver vidensdeling ”her og nu” – vi venter ikke til næste møde. Vores ”hold-kultur” understøttes også af, at det nedsatte MED-udvalg, er fælles for alt personale – administrativt og operationelt, fastansatte som deltidsansatte. At dele viden- og ansvarsområder, bliver vejet op mod ønsket om at have et højt fagligt niveau. Afdelingen vurderer de enkelte opgavetyper, og i hvilken udstrækning, en opgave skal løses bredt, eller bør ligge ved den enkelte medarbejder, så han eller hun kan opretholde viden og rutiner. Præmisserne og kulturen fra de operative indsatser, trækkes ind i hverdagen, hvor godt kollegaskab og ansvarsfølelse er en selvfølge, og hvor vi alle er handlings- og resultatorienterede. At vore ”kunder” – fra den skadelidte til bygherren – kun har os at gå til forpligter. Vi skal levere arbejde af høj faglig kvalitet. Medarbejdernes trivsel Beredskabet består af ansvarsfulde og engagerede medarbejdere, der i bogstaveligste forstand står til rådighed døgnet rundt. Et velfungerende samspil mellem arbejdsliv og privatliv er en vigtig forudsætning for, at kunne arbejde i Beredskabet. Med udgangspunkt i afdelingens behov, forsøger Beredskabet derfor at imødekomme den enkelte medarbejders ønske om efteruddannelse, arbejdstider og faglig udvikling. Ligeledes understøtter Beredskabet sociale aktiviteter for de ansatte og deres familier. Social ansvarlighed Beredskabet modtager gerne personer i jobtræning og lignende stillinger. Derfor sætter afdelingen tid af til at skabe en god og værdifuld arbejdsplads for alle midlertidigt ansatte. Beredskabet modtager ligeledes studerende og praktikanter. Målet er, at opholdet skal være en god og lærerig oplevelse for alle parter.

4


Myndighed & forebyggelse

Målsætning for arbejde med myndighedsopgaver … Beredskabet skal fremstå professionelt og troværdigt. Det gør vi bl.a. ved, at virksomheder og borgere oplever en ensartet sagsbehandling. I myndighedsarbejdet skal vort udgangspunkt altid være lovgivningens ord og intentioner. Fagligheden skal være i højsædet. Ressourcer til efteruddannelse skal udnyttes hensigtsmæssigt, og der skal i dagligdagen være tid til fordybelse i faglige emner.

Hvordan …

• Sagsbehandlergruppen afholder teknikermøde hver anden uge, hvor aktuelle emner drøftes, så sagsbehandlerne har en ensartet tilgang til opgaveløsningen

• Hver anden uge afholdes der møde med bygningsmyndigheden, hvor aktuelle byggesager og principielle forhold diskuteres • Afdelingen anvender en elektronisk kvalitetssikringsmanual. Manualen angiver procedurer for håndtering og administration af sager

• Afdelingslederen, for området, vurderer løbende behovet for efteruddannelse, og sætter tid af til læsning af fagtidsskrifter

5


Myndighed & forebyggelse

Målsætning for taktisk forebyggelse … Beredskabet skal være aktivt og målrettet i sin formidling på forebyggelsesområdet. På baggrund af erfaringer fra brande, brandsyn og vort kollegiale netværk, skal vi løbende vurdere, hvornår der med fordel kan iværksættes målrettede oplysningskampagner. Når det er relevant, skal vi også medvirke i landsdækkende kampagner. Samtidig skal vi imødekomme virksomheder, foreninger og institutioners ønsker om kurser, rundvisning, foredrag m.m. I alle situationer skal vi sørge for at formidle budskab om brandsikkerhed.

Hvordan … Aktiviteten skal have høj prioritet i beredskabet. Derfor skal der være mindst to personer, der har erfaring med undervisning på virksomheder og institutioner. De forskellige forebyggelsestiltag tager afsæt i et skønnet eller konkret behov. Områder, hvor der gennemføres forebyggende arbejde, skal gøres synlige, og drøftes på teknikermøder, eller på møde i indsatsledergruppen. Formidlingsformen vurderes i det enkelte tilfælde. Alle kampagner, temadage og andet infoarbejde bliver evalueret, så snart aktiviteten er afsluttet. I enkelte tilfælde, vil en mere langsigtet evaluering og opfølgning også være nødvendig. Vi deltager i en årlig ”112- dag” for førskolebørn sammen med SSP, Politiet, Falck og Beredskabsstyrelsen.

6


Myndighed & forebyggelse

Målsætning for faglighed, robusthed og borgerbetjening … Der skal sikres balance mellem tilstrækkelig høj faglighed og robusthed i afdelingen, så alle sagsbehandlere kan behandle de mest almindelige sager inden for 14 dage. Sager af mindre hyppig karakter, vil blive behandlet af en til to sagsbehandlere, så de oppebærer tilstrækkelig erfaring i disse sager. Sagsbehandlingstiden kan i disse sager være længere. Alle nyansatte indsatsledere skal uddannes til at kunne udføre brandsyn, så de ved brand har en større forståelse for bygningernes indretning. På den måde bliver organisationen mere fleksibel og mindre sårbar over for fravær. Afdelingslederen fordeler alle sager, for herigennem at sikre, at fordelingen sker under hensyn til sagsbehandlingstid og vedligeholdelse af rutine hos de respektive sagsbehandlere. Sagsbehandlere efteruddannes i lovstof. Herudover prioriteres anden uddannelse i forhold til afdelingens behov.

7


Operativ Målsætninger for det akutte beredskab … Beredskabet vil fastholde et beredskab baseret på deltidsmandskab. Det er vores holdning, at et deltidsbaseret beredskab giver kommunen meget værdi for pengene. Beredskabet skal, ved indkøb af nyt materiel, sikre økonomi til oplæring samt vedligeholdelse af kundskaber i at anvende materiellet. Ved indkøb af nyt materiel, skal betjeningsvenligheden være i fokus. Beredskabet lægger vægt på vidensdeling mellem forebyggelse og operativt område. Hvordan … Fleksible vagtvilkår for personale,t i forhold til private aktiviteter og arbejdsplads, skal hjælpe med at fastholde deltidsmandskab. Vi søger at skabe disse forhold i tæt dialog med personaleforeningen og tillidsrepræsentanter. Et nedsat materieludvalg skal sikre, at der ved indkøb af materiel, bl.a. tages hensyn til betjeningsvenlighed, og at der planlægges uddannelse i brug af materiellet. Vidensdeling sikres både løbende og ved formelle mødeaktiviteter, hvor personale fra både afhjælpende og forebyggende område deltager. Det er målet, at alt personale har tilknytning til det operationelle beredskab.

8


Operativ

Generelle målsætninger for Det frivillige beredskab

Herning Kommunale Beredskab skal råde over en enhed af frivillige. De frivillige skal, via relevant uddannelsesniveau og tidssvarende materiel, være en troværdig og pålidelig del af beredskabet. De frivillige skal have rammer, hvor de kan opretholde både faglighed og motivation. Den enkelte frivillige skal have en høj deltagelsesprocent under træning, ved udkald og øvrige arrangementer. Hvordan … For at sikre et rimeligt fagligt niveau og ikke mindst motivation, skal de frivillige, over de næste fem år, deltage i mindst 3 % af de opgaver, Beredskabet løser. Dette gøres ved at sikre en effektiv procedure for udkald, samt en tilstrækkelig bemanding i hver tjenestegren. Gennem øvelser og høj deltagelsesprocent tilstræber vi, at de frivillige i alle de tjenestegrene de deltager i, ligger i top tre ved Beredskabsforbundets stævner. For at honorere kravene til aktivitetsniveauet, er det af stor betydning, at uddannelsesniveauet er tilpas højt. Derfor er det et mål, at 75 % af de frivillige i funktionsområde ”Brand og Redning”, inden for de næste tre år, skal have gennemgået Funktionsuddannelse Indsats. Dette indebærer planlægning af uddannelsesforløbet. Der sker en løbende vurdering af, hvilket materiel der bør være til rådighed, for at opgaverne kan løses på en tilfredsstillende måde. Som led i tilpasningen af materiellet, er det et mål, at der, inden for de næste to år, anskaffes et nyt køretøj til funktionsområde IKV/FRP. En let lastvogn med lift vil kunne være et meget anvendeligt og effektivt køretøj, til brug for løsning af opgaver i denne og andre funktionsområder. Funktionsområde ”Kommunikation og Logistik” har et ønske om, at der , inden for fem år, anskaffes et nyt køretøj, som kan erstatte et utidssvarende.

9


Operativ

Generelle målsætninger for serviceopgaver

Værkstedet skal, ud over at være en intern servicefunktion, anvende de ressourcer, der er til rådighed, til gavn for Beredskab og kommunen. Dette indebærer indtægtsgivende aktiviteter som: • •

servicering af kommunalt brandslukningsmateriel vedligehold og reparation af kommunale køretøjer og materiel

Værkstedspersonalet skal være uddannelsesmæssigt ajourført, både i relation til vedligeholdelse af eget materiel, men også på andre områder, hvor beredskabet tilbyder løsning af serviceopgaver. For at råde over både brandmandskab og mekanikerressourcer, tilstræber vi, at der kontinuerligt er ansat en mekanikerlærling.

Hvordan … Beredskab vurderer løbende, hvor der er mulighed for at byde ind på serviceopgaver i kommunen. I Beredskabet skal der være en mekanikerlærling, som også er ansat som deltidsbrandmand.

Beredskabet er afhængig af at råde over egne mekanikere, til brug for øjeblikkelig servicering af køretøjer og materiel.

10


Beredskabs indsatsområder 2010 / 2011 Beredskab vælger løbende særlige indsatsområder, af en tidsmæssig afgrænset udstrækning. Disse indsatsområde, eller opgaver, kan være udefra kommende, selvvalgte eller en del af Teknik og Miljøs strategier. For 2010 og 2011 er iværksat følgende projekter, der ved udarbejdelsen af denne udgave af virksomhedsplanen alle er igangsat.

Indsatsområde

Målsætning

Beredskabsplan

Afdelingen skal udarbejde egen delplan til kommunens beredskabsplan i 2010.

ABA-alarmer

Hvordan

Sikre kommunen har et samlet redningsberedskab der er organiseret således, at der også under ekstraordinære forhold kan opretholdes et forsvarligt redningsberedskab. Antallet af blinde alarmer Ved hver alarmoprettelse skal anlægse- Antallet af blinde alarmer skal nedbringes således at jer modtage undervisning i forebyggel- falder mærkbart ved udgangen af 2011, målt i forantallet af blinde alarmer i se mod blinde alarmer, forestået af hold til perioden 20072011 er mærkbart mindre Beredskabet. I første kvartal 2011 skal 2009. der forelægge en undervisningsplan. end gennemsnittet for Når der til et anlæg har været den 3. årene 2007-2009. Antallet måles i forhold til antal blinde alarm inden for 12 måneder, pålægges anlægsejeren undervisning i alarmanlæg. forebyggelse af blinde alarmer. Afholdelse af informationsmøde for anlægsejere og installatører.

Revision af følgeskrivelse til nye anlægsejere Virksomhedsplan Afdelingen skal udarbejde egen virksomhedsplan.

Afdelingen laver egen plan for videreførelse af vitale funktioner under særlige omstændigheder.

Forventning / resultat

Udarbejdelse af ny følgeskrivelse

Afdelingen laver egen virksomhedsplan. Planen baseres på Teknik og Miljøs virksomhedsgrundlag, og omsætter kommunens og forvaltningens værdier og vision til dagligdagen.

Ansvarlig MJ

MJ

Nye anlægsejere er bedre orienteret om deres anlæg. Mere effektiv arbejdsgang ved oprettelse af nye anlæg. En plan, der kan være vort MJ ”fyrtårn” i det daglige arbejde og ved overordnet planlægning i afdelingen.

11


Beredskabs indsatsområder 2010 / 2011 Indsatsområde

Målsætning

Hvordan

Forventning / resultat

Ansvarlig

SINE

Indkøb af SINE-radio terminaler.

Arbejdsgruppen gennemgår de forskellige typer af terminaler og leverandører og udvælger produkt og leverandør.

Indkøb af nye SINE terminaler. MJ Skabe fortrolighed med brugen af det nye system og sikre korrekt udformet fleet-map til den ”store” levering.

Indkøb og evaluering af 12 nye terminaler. Herefter bestilling af øvrige terminaler Frivillige

Inden udgangen af 2010 skal indretningen i garagen og tilstødende lokaler på Beredskabsgården være afsluttet.

Inden udgangen af 2010 udarbejdes en prisliste med de varer og ydelse, der kan leveres.

Formålet med indretningen af materiellet er at virke nemt tilgængeligt i dagligdagen og ved udkald. Desuden skal det fremstå ordentligt og professionelt over for de frivillige og gæster. For at danne et fornuftigt indtægtsgrundlag for udvikling af frivilligarbejdet.

Nyt førstehjælpsudstyr til brug ved vagter. Edb-udstyr og lign. digitalt udstyr til brug i funktionsområde KOMM/LOG. Nyt fodtøj til alle frivillige. Der indføres en ny alarmeringsordning for de frivillige. Inden juni 2010 sættes omskolingen til køretøjerne i system.

Ordningen har til formål at nedsættes responstiden samt at alarmeringsordningen bliver mere retfærdig For at forbedre uddannelsen og køresikkerheden

12

FL


Beredskabs indsatsområder 2010 / 2011 Indsatsområde

Målsætning

Hvordan

Forventning / resultat

Kommunikation

Al skriftlig kommunikation med borgere, institutioner og virksomheder skal ske elektronisk, når det er muligt.

Skrivelser afsendes elektronisk. I sager ajourføres korrekt mail-adresse

Mærkbar nedbringelse af papir- HTL/IN forbrug.

Risikobaseret dimensionering 2011

Opfølgning og revision af den Evaluering af dimensionerisikobaserede dimensionering i ISL/HL gruppen. ring. Opfølgning og nye relevante analyser.

Tilpasning og opdatering af planen. Tilpasning af materiel, udrykningssammensætning m.v.

Ansvarlig

MJ

13


Teknik og Miljø Strategiske områder 2010 Teknik og Miljø fastsætter en række fokusområder, som led i forvaltningens og kommunens strategiarbejde. Som en del af Teknik og Miljø, skal Beredskab også gennemføre og efterleve disse mål. For at sikre en god udførelse af disse strategier, er det vigtigt, at vi omsætter disse mål til noget genkendeligt og vedkommende i vort daglige arbejde.

Borgeren i Centrum

Bæredygtig Kommune

14

Aktion Card til alle på kontoret, så alle kan svare på henvendelser fra borgere om brand og godkendelser.

Oversigt over krav til sikringsanlæg så alle oplysninger til virksomheder og institutioner er enslydende og i overensstemmelse med standarder, normer m.v.

Besparelser på forbruget

Nye strømbesparende Sine radioer.

Samkørsel / planlægning af opgaver Sagsbehandlerne skal optimere deres opgaver rundt i kommunen, så der ikke køres unødige ture.


Fakta om Herning Kommunale Beredskab Beredskabet i Herning Kommune varetager brand-, rednings- og miljøopgaver for kommunens 83.000 indbyggere. Den akutte indsats sker fra fem stationer i kommunen – tre Falck-stationer i nord og to kommunale i centrum og den sydlige del. Det operative beredskab er alene baseret på deltidsansatte brandfolk. Administration er placeret på Redningscenter Herning, hvor vi bor sammen med Falck.

Organisation

Beredskabschef

1 kontorass

Viceberedskabschef

DRIFT AFD.

FOREBYGGENDE AFD.

• •

1 kontorass. 3 viceinspektører

Operativ

2 inspektører 1 mekaniker 1 lærling

Service 1 beredskabsass.

Beredskabet rykker ud 450 gange om året, servicerer slukningsmateriel på 220 virksomheder, foretager 500 årlige brandsyn, gennemfører hvert år 1100 timer øvelser og efteruddannelse, reparerer på 110 eksterne køretøjer, samarbejder med Silkeborg Brand og Redning om håndtering af k0mmunale alarmer, underviser hvert år 60 institutioner og virksomheder i elementær brand og 1. hjælp, arbejder tæt sammen med bygningsmyndigheden, vedligeholder 800 brandhaner, går sikkerhedsvagter ved store arrangementer, råder over 20 brand- og redningskøretøjer og mere end 70 redningsfolk …

15


Opfølgning på virksomhedsplan 2010 / 2011 Hvert år vil der i 1. kvartal blive fulgt op på de strategiske mål i Beredskabets virksomhedsplan. Samtidig vil der ske en evaluering af, hvordan afdelingen har anvendt planen i det forgangne år.

Kontaktpersoner

Beredskabschef Mette Bøgvad 96 28 11 12 / beredskab@herning.dk

16


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.