Årgang 59 april 2014

Årgang 59—April 2014

herregaardsjaegeren.dk

Herregaardsjægeren interviewer Danmarks Biavlerforening.

Markprøver og Jagthunde — hvorfor??

Et essay om biodiversitet.

1

Den farlige jagt!

Indhold 

Formanden beretter.



Til minde om Jens Paaby



Ny Bogholder



Auktionen



Hvad gælder?

Denne gang om lyddæmpere og regulering af ræv



Læresteder 2014



Et essay om biodiversitet



Herregårds-jægeren interviewer Danmarks Biavlerforening



Et tilbageblik. Herregårdsjægeren anno 1963



Markprøver og Jagthunde - hvorfor?



Den farlige jagt!



Tips og Tricks Hvordan laver man en mårstak.



Siden sidst

Det professionelle Jagtvæsens fremtid i Danmark. (fortsat fra januar) om omtalt i min leder i januar nummeret, blev der den 6. februar 2014 afholdt et møde med Danmarks Jægerforbund og Foreningen Danske Herregårdsjægere. Et møde om de danske jagtvæsner og muligheden for at udvikle en certificerings- eller mærkningsordning for jagtvæsner. Mødet tog udgangspunkt i oplæg fra centrale nøglepersoner. Dette efterfulgtes af en generel debat blandt de ca. 100 tilstedeværende.

Jeg tror at alle tilstedeværende var klar over, at det er vigtigt at vi inden for den nærmeste fremtid får et overblik over alle elementer vedrørende opdræt og udsætning af fuglevildt og jagtudøvelsen på dette.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at jagten på større danske ejendomme, som har med udsætning af fuglevildt at gøre, indeholder to elementer: I den ene situation drives jagten af ejeren selv med en ansat skytte/Herregaardsjæger, der for størstedelens vedkommende er uddannet i faget. Det andet element er udlejning af et areal, hvor et jagtkonsortium driver jagten på hobby-plan.

Begge elementer indeholder hver sine problematikker; f.eks. er økonomien forskellig og giver derfor forskellige udfordringer.

2

Det professionelle jagtvæsen skal have en vis omsætning for at få den fornødne økonomi, således at det ansatte personale kan aflønnes m.m. Det er klart og forståeligt at man nogle steder fristes til at gå til den grænse, hvor jagten på det udsatte vildt bliver den altoverskyggende aktivitet på ejendommen og dermed kan danne grundlag for diskussion.

Det er også vigtigt at der udarbejdes en kommunikationsstrategi. Denne skal bygge på intern koordinering. Der skal være fokus på jagtvæsnernes og udsætningens naturbevarende rolle, økonomi, kultur og øvrige rolle i lokalsamfundet. Desuden skal der være konkrete eksempler på praksis. Der skal afholdes et nyt møde med særlig fokus på at inddrage ejerskaren.

Konsortiejagterne har et andet problem: For at kunne betale jagtlejen på terrænet bliver jagtkonsortierne stadig større i forhold til antallet af medlemmer, og for at medlemmerne skal få noget for pengene, bliver der afholdt flere og flere jagter i løbet af jagtsæsonen. Her er grænsen for jagttrykket ofte af en karakter, som kan diskuteres i forhold til de jagtetiske regler.

Jeg vil opfordre til at man diskuterer disse tanker ude på distrikterne, således at vi kan mødes til næste vinter og drøfte disse problemstillinger fremadrettet på en konstruktiv måde.

Med ønsket om en god opdrætssæson.

En af mødets konklusioner den 6. februar var, at det anbefales, at der umiddelbart foretages en opdatering af de ”Interne retningslinjer vedr. opdræt, udsætning og jagt på ænder, agerhøns og fasaner” som blev udarbejdet af Landbruget, Skovforeningen og Danmarks Jægerforbund i maj 2000.

M.v.h.

Kristian Stenkjær

3

andag den 20. januar afgik Jens Paaby ved

Jens, kan jeg kun sige, at det har været utroligt let og behageligt, at samarbejde med Jens.

døden efter kort tids sygdom. Vores tanker går Jens han havde en fremragende dømmekraft, til Elsebeth og datteren Camilla. som gav mig en særlig respekt for Jens; både i Jeg fik beskeden en januar morgen da Elseforhold til arbejde med foreningen og i vores beth ringede og fortalte mig at Jens ikke var venskab. mere. Det var ikke uventet i forhold til den seneste tids udvikling i Jenses sygdom, men alli- Det har været en stor glæde og meget berigengevel blev jeg ramt af en følelse af tomhed; en de for mig personligt, at arbejde sammen med tomhed som uundgåeligt rammer en, når man Jens. Når vi i nogle sammenhænge så forskelfår at vide at ens nære ven igennem mange år ligt på problematikker var det kun en styrke. er gået bort. Hvis ikke dagen i forvejen var trist Jens havde simpelthen en evne til at tale og og grå, så var den det i hvert fald nu. Jens blev samarbejde således, at de løsninger vi i fællesskab kom frem til, var de bedste overhovedet.

65 år.

Det var altid hyggeligt at være sammen med, Jens har været foreningen Danske Herregaardsjægeres allestedsnærværende sekretær eller ringe til, Jens for en snak. Mange gange blev en kort besked om noget vedrørende foresiden 1996 og frem til hans alt for tidlige død. ningsarbejdet, til en efterfølgende lang snak Jens var mere end vores sekretær for forman- om alt vedrørende livet og samfundet. Dette den, elevudvalgsformanden og bogholder for samvær og disse samtaler med Jens, vil jeg kasseren. Jens var vores ven! Med stor omhu tænke tilbage på og mindes med glæde. og akkuratesse, med sin viden om mennesker De sidste mange år har Jens boet på Fyn, hvor og indsigt i drift af en forening som vores, har Jens bevirket, at vi i de sidste 18 år, har kunnet han og Elsebeth havde et dejligt hus. Her har bestyrelsen mange gange nydt deres gæstfridrive vores forening på et professionelt plan. hed når vi har holdt bestyrelsesmøder med Jens var et sjældent retskaffent menneske, en mere. Elsebeth har oven i købet i en årrække evne som gør arbejde med mennesker nemt været redaktør af vores blad og denne gæstfriog lige til. Jens behandlede alle mennesker hed og arbejdet med vores blad, skylder vi oggodt og retfærdigt og medlemmer, elever og så en stor tak for. læremestre fik alle behandlet deres henvendelser på en meget venlig og velorganiseret må- Det bliver svært nu at skulle drive vores forening videre. Det hul, som Jens efterlader, ogde. så i vores forening, som vores allestedsnærMange af de opgaver/problemer vi har stået værende sekretær og ven, bliver meget svært over for de sidste 18 år, er løst ved hjælp af at udfylde. den professionelle sparring og opbakning, som Vi har alle meget at takke Jens for. Æret være jeg selv og resten af bestyrelsen har fået af Jens Paabys minde Jens.

I de mange år jeg har arbejdet sammen med

På bestyrelsens og egne vegne, Kristian Stenkjær 4

om nævnt på Generalforsamlingen, har foreningen fået ny bogholder, som fremover vil arbejde tæt sammen med foreningens kasserer Morten Truelsen, om at håndtere foreningens økonomi. Det vil fremover være bogholderens opgave at varetage det daglige arbejde med økonomistyringen, og kassereren vil have det overordnede ansvar.

Vi har bedt Paw om at præsentere sig selv: ” eg hedder Paw Helms, er 41 år og bor på Vestfyn med min kæreste og datter.

Jeg er uddannet agrarøkonom og er vildtforvalter fra 2005. I dag arbejder jeg som driftsleder hos en stor grøntsags producent og passer desuden jagten på flere store ejendomme.

Vildtpleje og jagt har altid været min store interesse, og derfor har jeg brugt mange timer som medhjælper ved et par fynske jagtvæsener. Jeg har altid fundet skytternes arbejde interessant, og har derfor også fulgt Foreningen af Danske Herregaardsjægere’s arbejde lidt fra sidelinjen.

Jeg har været meget aktiv i forskellige foreninger og jeg synes godt om at være med til at gøre en forskel. Så da jeg blev spurgt af Morten Truelsen om jeg ville være interesseret i tjansen som bogholder i foreningen, fandt jeg det helt naturligt at sige ja.

Foreningens medlemmer er altid velkomne til at kontakte mig hvis der skulle være spørgsmål om medlemskab eller lignende.”

5

”Auktionen” Danske Herregårdsjægere af Jacob Larsen Danske Herregårdsjægere

I april afholder vi for 13. gang auktion i foreningen. Udover at auktionen samler penge ind til vores naturfond vil den også fungere som et vindue til vores branche for de heldige, der får de højeste bud. Vi skal derfor bestræbe os på at give vinderne så god en oplevelse som muligt, hvilket helt sikkert ikke bliver noget problem. I år køres auktionen med hjælp fra Gamekeeper Hunting Tours og vi håber I vil tage godt i mod det nye initiativ. Vi takker for de indkomne donationer og opfordrer til at sprede budskabet om auktionen.

(www.gamekeeper.dk)

Afskudshjort fra Wedellsborg

(Billede af Nicholai Koudal Pedersen)

6

Hvad gælder?

Dette tilbagevendende indlæg vil hver gang fokusere på et lovgivnings relateret emner.

Har du et spørgsmål vedr. lovgivning, der kunne være relevant for vores kollegaer, så skriv endeligt til redaktionen på nedenstående e-mail adresse og skriv ”hvad gælder?” i emnefeltet.

Lyddæmpere osv. et forventes at miljøministeren underskriver bekendtgørelsen om våben og ammunition, der må anvendes på jagt mv. inden 1. maj.

Dette vil betyde at vi pr. 1. maj må anvende lyddæmper til jagt og regulering.

For de der ikke måtte være opmærksomme på det, kan der allerede nu udstedes tilladelser til lyddæmpere, de må dog ikke anvendes andre steder end på godkendte skydebaner—endnu!

Regulering af ræv eguleringen må ske fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter

Herregaardsjaegeren@gmail.com

solnedgang, dette gælder dog kun ved regulering, ikke under jagt.

Hvad angår de invasive pattedyrarter mink, mårhund, vaskebjørn, bisamrotte og sumpbæver, må disse reguleres hele året både med skydevåben og fælder. Der må desuden anvendes kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne, som opfylder betingelserne for jagt, ligesom regulering kan ske i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang

Lyddæmper—nu også snart lovlig til jagt og regulering

7

(Billede af: Nicholai Koudal Pedersen)

Herregaardsjæger Lærested

Læremester

Adresse

Postnr.

Frijsenborg

Nicolai Pedersen

Fuglsangvej 55

8450

Klelund Plantage

Michael Rasmussen

Agerbækvej 4, Klelund Dyrehave

6682

Mattrup

Jesper Petersen

Stidsmøllevej 30

8740

Ormstrup Gods A/S

Karsten K. Pedersen

Frisholtvej 108

8850

Rohden

Aleksander Terkelsen

Strandvejen 118

8721

Ørumgård/ Williamsborg Vildtforvaltningsskolen

Anders L. H-Jørgensen

Juelsmindevej 381

8721

Peter Smærup

Molsvej 34

8410

VIP Hunting

Jacob Skovmand

Emmedsbovej 15

8500

Brahetrolleborg

Søren H. Nielsen

Nybo 4

5600

Faurskov

Claus Hansen

Hylkedamsvej 44

5591

Ravnholt

Peter Skovlund Andreasen Torben Pedersen

Ravnholtvej 57

5853

Holmemarksvej 11

5592

Astrup

Lars Rolsted Nielsen

Lysmosevej 2

4450

Bavelse

Erik Jensen

Skelbyvej 119

4171

Bregentved

Peter Bisø

Moltkesvej 57

4690

Giesegaard

Kim Sørensen

Giesegaardsvej 91

4100

Lystrup

Stig Bay

Klikkenborgvej 4 B

4640

St. Frederikslund

Frank Jacobsen

Stroe Frederikslund 18

4200

St. Svendstrup

Søren Kehling

Borupvej 88

4140

Ålholm

Ole Vennevold

Ålholmpark 16

4800

Søholt

Mads Peter Laursen

Søholtvej 49

4930

Jylland

Fyn

Wedellsborg Sjælland

8

r læresteder 2014 By

Tlf.

Mobil

E-mail

Hammel

30820915

skytte@frijsenborg.dk

Hovborg

30891725

mvr@klelund.dk

Brædstrup

22732203

Jesper.petersen@mattrup.dk

Bjerringbro

30820915

Karsten.k.p@hotmail.com

Daugård

20313477

aleksander@rohdengods.dk

Daugård

25576097

skytten@gumlink.com

Rønde

27802841

psm@jaegerne.dk

Grenå

30357383

nordbyskytte@hotmail.dk

Fåborg

62651039

22603017

sn@brahetrolleborg.dk

Gelsted

64491918

40161918

skyttecbh@gmail.com

23715755

skytte@ravnholt-gods.dk

40351320

tp@wedellsborg.dk

28920010

lr@astrup.dk

Ørbæk Ejby

64781320

Jyderup Glumsø

57646019

25366019

hikama@live.dk

Haslev

56311211

40457818

pb@bregentved.dk

Ringsted

56879026

20469257

kimsorensen69@yahoo.dk

22955882

Stig.bay@mail.dk

Fakse Slagelse

58290274

40809221

heljac@mester2.dk

Borup Sj.

57526132

40106132

sk@svenstrup.dk

Nysted

54871522

25231122

olevennevold@mail.dk

61221784

mp@soeholt.nu

Maribo

9

ET ESSAY OM BIODIVERSITET

Vi har nok alle hørt om det, de fleste af os har nok også en mening om det, men hvor har brug for en fælles forståelse af biodiversitet, hvis teoretiker og praktiker skal kun af biodiversitet: går i naturen, ligesom man ikke kan have indgående kendskab til alle jagtformer – men hvor det eneste man man kan sagtens være bevidst om mangfolkan jage er fasaner, kra- digheden. ger og råvildt. Alle andre Artsrigdom er oftest det man forbinder med arter er forsvundet. En fiktiv verden. Et tankeek- biodiversitet, men ordet mangfoldighed er egentlig meget mere dækkende. Artsrigdom speriment. Indrømmet, Af Jacob Nielsen det er et urealistisk tan- kan langt hen af vejen være en god indikation ke, og den kan virke en på biodiversitet, men biodiversitet dækker ogVildtforvalter og så over forskelle i genetik og økosystemer. biologistuderende. smule søgt, men det er en god øvelse for at sæt- Populært opdeler man biodiversitet i tre nite biodiversitet i et kendt perspektiv. Parallel- veauer: artsdiversitet, genetisk diversitet og len mellem biodiversitet og vores tankeekspe- økosystem diversitet. riment er mangfoldighed. For det er groft sagt Artsdiversiteten er som sagt den vi fleste det biodiversitet handler om. Mangfoldighed kender, og kan forholde os til. Udtrykket dækog en bevidsthed omkring den mangfoldighed. ker over alt fra svampe, mosser, planter, blødI vores fiktive verden, der er mangfoldigheden dyr, insekter, padder, krybdyr, fugle og patteforsvundet. For nogle jægere ville det ikke be- dyt – kort sagt alt hvad der betragtes som vætyde en forskel, for andre ville det være en rende levende. sørgelig verden at være jæger i. Forskellen Genetiske diversitet er nok den sværeste ligger i den enkelte jægers kendskab til jagt, eller sagt på en anden måde, den enkelte jæ- at anvende i praksis. Både fordi teknikkerne til gers bevidsthed om jagt. Vi kan kun savne det monitering stadigvæk er forholdsvis udgiftstunge, og kræver laboratorietid, men også forvi kender til, det vi er bevidste om. Dem der kender til mangfoldigheden vil savne den, hvis di vigtigheden af genetisk diversitet er omdiden forsvinder. En udefra stående kunne hur- skuteret i videnskabelige kredse. Teorien er at genpuljen skal have en hvis størrelse for at tigt mene at det i virkeligheden er ret irratioundgå negative følger af f.eks. indavl. nelt, for jagt er jo bare jagt, lige som at natur orestil dig en verden,

bare er natur – men sådan hænger det ikke Økosystem diversitet er hvor vi tager et helt sammen, ikke for dem der er bevidste om skridt tilbage og ser biodiversitet på en større mangfoldigheden. skala. Her ser man groft sagt på hvor mange Her efterlader vi os tankeeksperiment, forhå- forskellige typer af habitater der findes. Økobentlig med en ide om at kendskabet til mang- system kan være meget svære at adskille fra hinanden, hvorfor man også bruger forskellige foldigheden er en vigtig faktor når man taler skalaer for at beskrive dem. om biodiversitet. Selvfølgelig kan man ikke have indgående kendskab til alt hvad der fore-

..

10

r mange af os kan egentlig forklare - hvad er biodiversitet? Det er ikke nemt. Men vi nne arbejde sammen mod et fælles mål. Her er en kommende teoretikers udredning Micro-økosystemer er den mindste skala, og kan f.eks. være en sten, en vandpyt, et dødt træ eller lignende. Meso-økosystmer er lidt større skala og kan f.eks. være en eng, en skov eller en større sø, og kan sidestilles med en biotop. Makro-økosystemer er på skala med landsdele eller lignende og består af mange forskellige biotoper. Et økosystemer formes efter abiotiske (ikke levende) forhold som klima, bonitet og generelle forstyrrelser.

versitet, og hvorfor skal vi overhovedet forsøge.

Jeg kan hurtigt slå fast at insektvolde, barjordsstriber og fodermarker ikke hjælper det mindste på at bremse tabet af biodiversitet – det svare til at flytte stolene rundt på Titanic for at forhindre skibet i at synke.

Når man arbejder for at bevare biodiversiteten, så arbejder man efter brandmandens lov – red hvad reddes kan. Det betyder nogle gange at man må lade et hus brænde ned for at redde Herudover påvirker biotiske (levende) forhold nabohuset. Når man skal vælge hvilket hus der også økosystemet, og kan f.eks. være kronvild- skal reddes, og hvilket man lader brænde ned, tets afgræsning eller bæverens dæmninger. så skal man se på hvilket der er sværest at erDiversiteten af økosystemer afhænger altså af statte. Sådan er det også med biodiversitet. hvilke abiotiske og biotiske faktorer der er til Nogle naturtyper er nemme at genetablere, anstede. dre er meget svære, og måske endda uerstattelige. De insekter der findes i en insektvold er Man opdager hurtigt at biodiversitet let bliver en på ingen måde svære at genetablere – de finkompleks størrelse der består af mange interdes over alt. Vi bliver nød til at prioritere de araktioner af arter, gener og økosystemer. Man ter, der er svære at genetablere. opdager også at man aldrig nogensinde kan lave en komplet opgørelse over biodiversitet.

Man kan simpelthen ikke definere alle økosystemer, tælle alle arter af svampe, mosser, planter, mikroorganismer, padder, krybdyr, fugle og pattedyr, og man kan slet ikke redegøre for alle gener. Biodiversitet kan derfor ikke opgøres absolut. Det ville tage så lang tid at optælle alt at biodiversiten ville have ændret sig når vi var færdige. Naturen, og derfor også biodiversitet ændre sig hele tiden, det har den altid gjort, og det vil den altid gøre. Alt tyder bare på Billede: Areal henlagt som udyrket. Planter spirer fra frøbanken og tiltrækker insekter og vildt. For virkelig at at den lige nu ændre sig langt hurtigere and gøre noget for biodiversiteten udpiner man jorden genman kan forvente naturligt. Vi taber biodiversinem afgræsning, lige som krondyr og andre store græstet i en rasende fart. sere har gjort i tusindevis af år. Dette rådyr får nok svært ved at gøre noget ved afgræsningen alene.

Det bringer os videre til det store spørgsmål, hvad kan vi gøre for at bremse tabet af biodi-

(Fortsættes) 11

(fortsat fra forrige side)

Som så meget andet i den vestlige verden, så kan det i sidste ende koges ned til at der mangAlt peger på at biodiversiteten falder pga. af tab ler et økonomisk incitament. Man skal immeraf habitater. Vådområder er blevet indvundet og væk være en noget dygtig landmand for at lave omdannet til hvedemarker, overdrev er blevet et overskud på et næringsfattig overdrev som gødsket og omdannet til hvedemarker, vådenge tingene ser ud nu. er blevet drænet og omdannet til hvedemarker, heder er blevet gødsket og omdannet til planta- Spørgsmålet om hvorfor vi skal bevare biodiverger og man kunne blive ved. Hvis vi skal forhin- siteten kan videnskaben ikke svare på, den kan dre denne skude i at synke, så bliver vi nød til svare på hvad der sker, hvis vi ikke gør det. EU at genetablere mosaikken af mangfoldighed. politikkerne siger at biodiversiteten er vores livs”Køkkenhaver” i hvedemarkerne er godt for forsikring, men meget evidens tyder på at der nogle få vildtarter, ikke skal en ret høj biodiversitet til for at opnå men det hjælper me- det mål. Sagt på en anden måde, vi behøver get lidt hvis det er he- ikke ret meget biodiversitet for at dyrke landder, overdrev og brug, skovbrug og fiskeri. Men her synes jeg at skovenge som biodi- vores tankeeksperiment omkring bevidsthed versiteten har behov kommer ind i billedet, fordi videnskaben kan og for – det er en stole- skal ikke svare på alt. En verden med lav biodidans, alt imens sku- versitet, vil være lige som en verden uden den synker. Vi har mangfoldighed i jagten – sørgelig for dem der er brug for en samlet bevidste. Jeg er tilhænger af at man betragter koordineret indsats biodiversitet lige som kunst. Naturen er fuld af for biodiversiteten. Vi smukke organismer og landskaber, naturen er ved hvad der skal til, fuld af vidundere som en kunster aldrig kunne vi mangler bare viljen håbe på at gøre efter. til at gøre det.

Der findes stadigvæk nærings der hvor man finder den størs 12

Det virker umiddelbart overflødigt og unyttigt, men det er hvad der skaber indhold i vores liv.

Det handler om at forelske sig i naturen, lige som man kan forelske sig i kunsten. Man kan elske biodiversiteten eller lade. For nogle betyder det berømte maleri ”Mona Lisa” rigtig meget, for mange betyder det knapt så meget.

Men skulle museet Louvre en dag brænde ned med ”Mona Lisa” inden i, da ville vi alle have mistet noget meget smukt, og vores efterkommere ville have mistet noget smukt. Sådan er det også med naturen, om vi elsker den eller ej.

Vi kan ikke tillade os at efterlade naturen til vores børn mere forarmet end da vi modtog den.

Det ansvar gælder også for naturen. Vi har friheden til at dyrke naturen for at brødføde os selv, men vi har ikke friheden til at udrydde klodens andre arter i processen.

Jeg er af den overbevisning at mennesker er frie til at gøre hvad de vil med deres liv, men den frihed er betinget af at de ikke er til gene for andre mennesker of samfundet. Herudover betinger den frihed at vi tager ansvar for hinanden, de svage skal ikke efterlades så andre kan søge lykken på bekostning af deres lidelse - kort sagt er det frihed under ansvar.

Når man arbejder for at bevare biodiversiteten, så arbejder man efter brandmandens lov – red hvad reddes kan. Det betyder nogle gange at man må lade et hus brænde ned for at redde nabohuset. Når man skal vælge hvilket hus der skal reddes, og hvilket man lader brænde ned, så skal man se på hvilket der er sværest at erstatte. Sådan er det også med biodiversitet.

Nogle naturtyper er nemme at genetablere, andre er meget svære, og måske endda uerstattelige.

sfattige overdrev i Danmark. Der er blot brug for flere for at sikre en stabil biodiversitet. Næringsfattig græsland er helt klart ste biodiversitet, og derfor er der også størst sandsynlighed for at finde en biologistuderende med et sommerfuglenet her.

13

Herregaardsjægeren interviewer - D erregårds-jægeren har stillet en række spørgsmål

Danmarks Biavlerforening støtter aktiviteter, der kan være med til at øge diversiteten af planter i

til Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder landbrugsområderne. Vi er naturligvis specielt intefor Danmarks Biavlerforening. resserede i, at det der bliver sået og plantet er gode trækplanter for bier. Mange gode trækplanter er

”Hvem er Danmarks Biavlerforening?”

samtidig gode fødekilder for vildtet og kan hjælpe

Danmarks Biavlerforening er en videns- og interes-

med at tiltrække sommerfugle og andre insekter,

seorganisation for Danmarks 5000 biavlere.

som kan gavne markvildtet som f.eks. agerhønen.

Foreningen er stiftet i 1866, og har siden dengang haft til formål, at sikre danske biavlere de bedst mulige vilkår for at drive biavl og producere honning på en bæredygtig og rentabel måde. ”Hvad mener Danmarks Biavlerforening om de nye retningslinjer vedr. biotopplaner?”

”Hvad skal de danske herregårdsjægerne så i vildtstriberne, i forbindelse med biotopplanerne, for at tilgodese biavlerne?”

Gode trækplanter for honningbier er kløverarter, Hvid-, Rød- og Stenkløver, men også gode vildtafgrøder som solsikke, boghvede er gode.

Ny artikelserie ”Herregårdsjægeren interviewer”, er en ny serie af artikler hvor vi, igennem interviews, vil male et portræt af nogle af de organisationer, som professionelle skytter kommer i direkte, eller indirekte forbindelse med under udførslen med vores erhverv.

14

Danmarks Biavlerforening Gul sennep, Olieræddike og honningurt udmærker

andre bestøvende insekter. Biavleren vil ofte kunne

sig ved at blomstre på forskellige tidspunkter af året medvirke ved pleje af remissen, så den tilgodeser ca. 2. mdr. efter såning. En plante som Cikorie kan blomstre over en lang periode og ædes gerne af vildtet om vinteren. ”Hvordan kan man øge samarbejdet blandt medlemmerne i Danmarks Biavlerforening og Danske Herregårdsjægere?”

såvel biernes som vildtets krav. ”Har i et budskab, i gerne vil dele med de danske herregårdsjægere?”

Danmarks Biavlerforening støtter en mindre rigoristisk implementering af de muligheder, der er for at gøre noget for naturen på ejendommen. Komplice-

Ved at tale sammen. Biavlerne er ofte interesserede rede regler får mange til at afholde sig fra at gøre i at etablere bigårde i en vildtremisse. En god bigård noget for naturen. kræver at der læ, lys og luft samt blomster i nærheden. Det kan være såede planter i vildtstriber, men træer og buske så som stenfrugter, æbler, tjørn, hindbær, brombær, ahorn vil også gavne bierne og

”Biavlerne er ofte interesserede i at etablere bigårde i en vildtremisse.” (Billede af Rolf Theuerkauf ) 15

Et historisk tilbageblik Da vi er summen af alle begivenheder—de gode og de dårlige—som vi er blevet udsat for. Er det redaktionens intension, i hvert nummer af dette blad, at bringe en historisk artikel, historie eller lignende, der har relevans for nutidens herregårdsjægere.

Fasanudsætning ”Herregaardsjægeren” December 1963 Fasanudsætning er et emne, der diskuteres meget i dag. Som man kan læse ud af denne artikel, fra ”Herregaardsjægeren” anno 1963, er det langt fra en ny problemstilling.

Hvad skal jeg gøre for at få flere fasaner på mit terræn, skal jeg udsætte kyllinger eller voksne fugle ?

Disse ord bliver man ofte stillet overfor, når man færdes iblandt jægere, og hvad skal man egentlig svare ?

Jeg spørger selvfølgelig altid først, hvordan ser terrænet ud, er det kuperet terræn, er der mose, skov eller remisser, er der fasaner i forvejen o. s. v., o. s. v.

ne ? hvortil han svarede: man skal skelne skarpt imellem de forskellige former for udsætninger, idet der i virkeligheden forefindes ikke mindre end 3 former, nemlig:

Een ting ve'd vi alle, er betingelserne ikke i orden, så fasanerne kan leve og være på terrænet, kan det ikke nytte at sætte fasaner ud, og selv om betingelserne er til stede, er det åbenbart et stort spørgsmål, om det giver så stort et udbytte, som mange forestiller sig. I sidste nr. af vores blad skrev magister Fog om nogle ringmærkningsresultater, hvor han bl.a. bekendtgjorde, at vores småvildt-arter, herunder agerhøns og fasaner, gennemgående havde en spildprocent på op til ca. 70 % om året blandt de voksne fugle. Tager man dette tal i betragtning i praksis, vil det åbenbart være et spørgs-mål, om udsætningerne har nogen berettigelse, når der forefindes fasaner på ens terræn i forvejen, og når man samtidig er klar over, hvor meget en fasanhøne kan producere på et år.

c. Udsætning af skydefugle.

a. 1. gangs udsætninger b. Genudsætninger

Ved 1. gangs udsætninger forstås udsætning af en vildtart på et terræn, hvor den ikke tidligere har været, og her har man flere eksempler her i landet, som både har været gode og mindre gode. Men holder man sig til fasanen, kan man vist roligt sige, at det har været en succes for landet i sin helhed, da den i sin tid blev udsat, selvfølgelig med større eller mindre held, afhængende af de kår de forskellige dele af landet havde at byde fasanerne på, men i dag forefindes den i det store og hele overalt i Danmark, heldigvis.

Og dermed nærmer vi os punkt 2. genudsætninger, og der kommer vi til det „kriminelle", hvad udsætninger angår.

Jeg har derfor stillet magister Fog spørgsmålet: Mener De, det er meningsløst at udsætte fasaner på godser16

Mange er af den opfattelse, at de kan få en meget større fasanbestand ved at supplere det nuværende op, men da man ved, at ca. 70 % forsvinder i løbet af 1. år. kan man vist hur-tigt blive enige om, at skal man udsætte fasaner med godt resultat, må man over til sidste punkt, nemlig udsætning af skydefugle, og hvor -dan gør man så det.

alle ikke opnå så store resultater, som her er nævnt, idet der netop her forefindes et ideelt fasanterræn, med moser og remisser i nær tilknytning til mindre skovpartier. Endvidere skal bemærkes, at fuglene, der er udsat i sept, og okt., har været udsat for 7 jagter, medens de fugle, der er udsat i nov., har været udsat for langt mindre jagttryk, og alligevel er de sidstnævnte gen-meldingsprocenter de største.

Efter de forsøg, Vildtbiologisk Station har haft igennem årene, har det vist sig, at man kun får ret få genmeldinger af fasankyllinger udsat i den unge alder af 5 til Hvis andre har haft lignende forsøg, kunne det være 8 uger, og selvfølgelig skyder (høster) umiddelbart interessant at se resultaterne i vores blad, og måske efter udsættelsen. kan denne artikel få een eller anden til at gribe blyanDerfor har jeg henvendt mig til et gods, hvor jeg vid- ten, så vi kan få en diskussion i gang i bladet. Redakste, man først udsatte kyllingerne umiddelbart før jag- tørens store hovedpine er jo, terne, og da jeg kunne tænke mig, at flere af mine som vi alle véd, mangel på stof, kolleger kunne have interesse i at høre om resultater- så tag nu og kom frem af bune, har jeg indhentet tilladelse fra godset til at offent- sken, så vi også derved kan liggøre resultaterne i vores blad Herregårdsjægeren". hjælpe ham,

Ud fra nedenstående resultater må man vist indrømme, M. Pape. at hvis man vil have det helt store udbytte af sine udsætninger, gør man klogt i at holde sine fugle på voliere så længe som overhovedet muligt, selvfølgelig kan

17

Markprøver og Jagthund Af skytte Kent Kristensen, Møllerup gods

agthunde er vigtige redskaber for alle os der

hvorfor vi bortskyder dåhjorte med flig i skovlene, hjorte uden krone osv. Så det burde for os også være indlysende at sådan er det altså også med vores hunde.

nyder jagtens fornøjelser. De er fuldstændig essentielle for at vi kan få lov at gå på jagt. Vi har alle som én et behov for at der findes dygtige hunde med de rette brugsegenskaber især De evner vi har behov for hos vores jagthunde er jo langt hen af vejen dem der nedarves nasom drivere og apporturligt i en vild hund tører på vore jagter. eller ulv. Det vil sige Uden hunde med disse ”De evner vi har behov for hos vores dens evne til at jage evner til at finde skudt og navnlig anskudt jagthunde, er jo langt hen af vejen og skaffe sig føde simpelthen for at overleve. vildt ville vi stå i en modem, der nedarves naturligt i en vild Kun den stærkeste ralsk/etisk kattepine hund/ulv i en flok komhver gang meldingerne hund eller ulv.” mer i avlen. Et meget lød højere end hvad effektivt selektions syman kan tælle på galstem naturen har her. Avlen af jagthunde er gerne på vildtvognen, for ”har vi nu gjort det styret af mennesker. Og hos de fleste mennebedste vi kunne”… sker hersker den grusomhed naturen overlever Jeg ved at vi alle har medhjælpere, med hunde, af ikke. Med det mener jeg at hvis en hund ikke der yder en kæmpe indsats i forbindelse med lige har de evner den er sat i verden til dør den vores jagtarrangementer. For vores egen skyld dog ikke sultedøden eller lignende. er vi nødt til at give dem opbakning omkring Hvis vi skal bibeholde eller forhåbentlig endda træning af deres hunde, og ikke mindst afholdelse af markprøver for disse. På de forskellige forbedre standarden i vores jagthunde er det et ”must” at vi sørger for at forsikre os om at både markprøver for brugshunde har man brugt han og tæve har de rette arvelige egenskaber. mange ressourcer på at afholde arrangemenOg netop derfor er det en nødvendighed at terne på en sådan måde at man igennem en afvikling af disser prøver finder de hunde som tænke sig alvorligt om, og være kritisk, når man har de bedst tænkelige brugsegenskaber. De vælger at avle en brugshund. vigtige egenskaber som en god hund besidder er i den grad noget der ligger i avlen. Vi ved alle sammen at store hjorte avler store hjorte, 18

de - hvorfor?

En god måde at sikre sig at den gode jagthund som man vil avle på rent faktisk er så god som ejeren selv synes/siger er at vælge avlshunde med præmiering på markprøve. Simpelthen fordi at der er en tredjepart (en dommer) der har bedømt at hunden har den kvalitet der gør den præmiering værdig. Det vil sige den vil jage, apportere med blød mund, den er fri for lyd, og den har et temperament og sind der gør man har kunnet træne hunden til en vis standard.

ventes der en vis type af jagtdag, og mere er der ikke i det. Hvis i sidder med lyst eller mulighed for at udbyde terræner til afholdelse af markprøver er det bare at tage fat i markprøve udvalgene fra de respektive klubber, og så sidder der tillidsfolk i klubben der tager sig af resten.

Jeg er selv ivrig markprøve deltager på spaniel prøver, og vil gerne bruge denne spalte plads til at sige tusind tak til alle jer der hvert år vælger Jeg afholder selv markprøver for Retrievernes at lade de forskellige hundeklubber afholde Jagthunde Klub og Klubben for F.T. Spaniels markprøver på jeres terræner. For tingene går hvert år. Jeg synes det er interessant at se hun- jo i ring. Vi finder super godt avlsmateriale i vodene arbejde. res jagthunde på disse prøver, og de gode jagthunde ender jo altså med at være dem der Der er rigtig meget fornuft i at vi som skytter affandt ”den lange snerter”… holder dage for de forskellige klubber. Dels har vi et stort behov for at der til stadighed avles rigtig gode brugshunde, og dels mener jeg at vi ”Der er rigtig meget fornuft i at vi har et vist ansvar for at sørge for at det sker. som skytter afholder dage for de Økonomien i at lave disse dage er ikke overforskellige klubber. ” vældende.

Dog vil jeg sige at en typisk retriever prøve skal bruge 40-70 stk. vildt som jo sælges til klubberne til dagspris, og man kan på en spaniels prøve få udnyttet dele af ens terræn man måske normalt ikke fik brugt. Mange har en hvis berørings angst for disse markprøver fordi man er lidt usikker på ”kundens” ønsker.

Men der er faktisk ikke ret meget ”hokus pokus” over det. Ligesom alle vore andre kunder for19

Den farlige j gere og jagthunde under den konventionelle jagt mod smitsomme sygdomme, men det sikrer i høj grad også den øvrige danske fjerkræproduktion mod udbrud af smitsomme sygdomme.

I fjerkræbranchen er vi i denne sammenhæng i er i Danmark begunstiget af gode jagtområ- afhængige af hinanden uanset produktionsform.

De omkostninger, der vil komme hvis vi får der, og der er en stigende interesse for at gå på slæbt sygdomme ind i vores produktion, kan jagt. Dette er en udvikling, som brancheorganihurtigt blive ødelæggende for samtlige fjerkræsationen Dansk Slagtefjerkræ bifalder og støterhverv i Danmark – også for produktionen af ter. vildtfugle.

Dansk Slagtefjerkræ støtter den danske produkHvis vi får indslæbt anmeldepligtige, smitsomtion af opdrætning af vildt til jagt. Men set i lyset me sygdomme så som Fugleinfluenza og Newaf de seneste års øgede smittepres med flere castle disease, som vi i Danmark p.t. er fri for, udbrud af Aviær Influenza og andre sygdomme vil det få fatale konsekvenser for den konventioi lande tæt på Danmark, er det nødvendigt at nelle slagtefjerkræproduktion i Danmark. Et udrette fokus på den risiko, der er forbundet med brud af disse sygdomme lukker alt eksport af at afholde jagter på opdrættede fugle. fjerkrækød, hvilket 60-70 % af den danske proDen danske produktion af opdrætning af vildtduktion er baseret på. Ved sidste udbrud kostefugle er underlagt strenge krav vedrørende bå- de det branchen, producenter og slagterier tode dyrevelfærd, sygdomsovervågning, prøveud- cifrede millionbeløb. tagning, etc. Alene overvågningen for Aviær InDerudover, er der alle de ikke-anmeldepligtige fluenza i vildtopdrætningsproduktionen ligger i sygdomme. Indslæbning af sygdomme så som Danmark langt over, hvad der er påkrævet i anGumboro, TRT, ILT, etc. medfører konsekvent dre lande. Dette er etableret for at sikre, at de øget dødelighed samt dårlige produktionsresuldyr, der sættes ud til jagt, som udgangspunkt er tater og dermed også markant dårligere indtjesygdomsfri og er produceret under godkendte ning. forhold. Alle disse forholdsregler sikrer både jæaf Chefkonsulent Mie Nielsen Blom, Landbrug & Fødevarer, Afdelingen for fødevaresikkerhed, veterinære forhold og risikoanalyse

20

jagt Sidst, men ikke mindst, er der risiko for indslæbning af sygdomme, der endnu ikke er registreret som værende til stede i Danmark. Flere af de nordiske lande kæmper med sygdomme, som vi Danmark er fri for grundet vores høje biosikkerhed og forsigtighed over for import af dyr.

sanering, rengøring, desinfektion, zoneopdeling, eksportrestriktioner, etc.), der kan spores tilbage til en sådan ulovlig import, kan medføre direkte erstatningskrav til den pågældende importør.

At bevare den danske produktion af vildtfugle kræver fortsat brug og udsætning af de dyr der Dansk Slagtefjerkræ ønsker at være med til at produceres i Danmark. En øget import vil utvivlopretholde den nuværende høje og kontrollere- somt øge smitterisikoen for den danske fjerkræde sygdomsstatus, som vi p.t. oplever i den produktion. Især den udegående produktion af danske slagtefjerkræ- og vildtopdrætningspro- fjerkræ i Danmark, er meget udsat for at pådraduktion og ønsker derfor, at vildtopdrættet sæt- ge sig smitte fra disse dyr. Men det vil også beter fokus på import af dyr. tyde færre arbejdspladser i Danmark hvis der sker nedgang i den danske bestand.

Import af dyr – uanset produktionsform - medfører en øget risiko for indslæbning af ovennævn- Som jæger bør man derfor stille krav til de forte sygdomme. Ukontrolleret og ikke-anmeldt hold og til de dyr, der er tilknyttet jagterne. På import udgør en endnu større risiko, da der her den måde sikrer man både sig selv og den øvrioftest ikke er kendskab til hverken afstamning, ge danske sundhedsstatus. sundhedsstatus, afsætning og spredning af dyr God Jagt! til flere aftagere, sygdomsstatus eller vaccinationsstatus.

Den risiko, der er forbundet med disse ulovlige Kristian Kristensen importer, er til skade for hele fjerkræproduktionen, produktionen af vildtopdræt samt den ge- Formand for nerelle sundhedsstatus i Danmark, og man skal Dansk Slagtefjerkræ være bevidst om, at udgifterne i forbindelse med et eventuelt sygdomsudbrud (beredskab, 21

Martin Hjort Jensen Formand for Erhvervsfjerkræsektionen

Nye ansættelser

Siden sidst

Herregaardsjægeren ønsker tillykke til: 

Lene Midtgaard, der pr. 15/3-2014 blev ansat ved Danmarks Jægerforbund, som markvildtrådgiver. Lene skal arbejde med etablering og drift af markvildtslav på Sjælland. Lene indgår i Uddannelses- og Rådgivningsafdelingens markvildtteam, der arbejder over hele Danmark med markvildtsprojektet.



Kasper Rabjerg der pr. 1/4-2014 blev ansat som skytte på Gjessinggård på Nord Djurs.



Theis Bagge Olsen der pr. 1/4-2014 blev ansat som skytte på Pandebjerg gods på Falster.



Henrik Ruseng der pr. 1/4-2014 blev ansat som skytte på ? i Nordjylland.



Søren Kjærgaard Jensen, der pr. 1/4-2014 blev ansat som skytte på Krabbesholm, øst for Holbæk



Lars Erland der pr. 1/4-2014 er blevet ansat som skytte på Fyrbjerggaard jagtvæsen, på Nord Samsø.



Peter Smærup der pr. 1/4-2014 indtrådte i en ny funktion ved Danmarks Jægerforbund. Peters nye funktion er som projektleder for henholdsvis den nationale mårhundeindsats, samt for reguleringsarbejdet i Danmarks Jægerforbund.

Dødsfald Edward S. Holm, tidl. Skytte på Egeskov-Fjellebro jagtvæsen, er den 29. marts 2014 gået bort i en alder af 94 år. Edward blev bisat tirsdag den 1. april 2014.

22

Husk at give besked til bogholder Paw Helms, hvis du har ændrede kontaktoplysninger, telefon, e-mail eller adresse.

Deadline Sidste frist for indlevering af jeres indlæg til de kommende 3 numre af

HERREGAARDSJÆGEREN Juli

2014……………….. den 15.06.2014

Oktober 2014……………….. den 15.09.2014 Januar

2015………………. den 15.12.2014 Materiale sendes til:

Fuglsangvej 55, 8450 Hammel eller e-mail: Herregaardsjaegeren@gmail.com 23

Mårstak Tekst af Rasmus Rasmussen skov og naturteknikker elev på Frijsenborg Billeder af Nicholai Koudal Pedersen a jeg skulle placere hvor jeg ville anlægge mine mårstakke havde jeg flere tanker bag placeringen. Det skal være nemt at komme dertil, uden for meget gang – altså tæt på kørefast spor/vej. Den må ikke ligge i et kørespor fra skovningsmaskine, og undgik så vidt muligt at anlægge den i en kultur, som ikke skulle afdrives eller anden måde bearbejdes indenfor den nærmeste fremtid. Samt er det også vigtigt med mulighed for at kunne skove nogle graner evt. brug af vindvæltede træer, som skal bruges til denne opgave.

Når ovenstående gjorde sig gældende, så startede jeg ud med at grave mit hul. Hullet skal være lidt større, end jeg ellers troede.

Det skal passe med, at de to tagplader dækker hullet, samt at en balle halm kan spredes ud i, det der bliver kedlen. Når hullet er stort nok og halmen er spredt med løshånd, så skoves der tre graner, som afgrenes (grenene bruges senere). Granerne bør have samme diameter alle tre – gerne på 20cm cirka. Herefter lægges de ved siden af hullet, og den sidste gran lægges på skrå ind over hullet. Der laves et lille hul, og det er dette som måren og hunden skal benytte. Det hul som vil opstå som er stort, dette dækkes stil med gran-trillere, samt jord for at undgå træk og anden færden på denne side af det brugbare hul.

24

Tidsforbrug cirka. 2 timer Til denne gende: · · · ·

opgave pakkede

Motorsav, hjelm Spade med forst Én lille balle halm To stk. tagplader

jeg bilen med føl-

+ kombidunk tærket skæfte m r

Tips & Tricks Vi vil i hvert nummer tilstræbe at kunne præsentere en eller flere tips og tricks, der kan hjælpe i hverdagen.

Har du en god idé, så kontakt os.

år dette er gjort, så lægges tagpladerne med et lille overlap oven på disse granrafter, så det dækker hullet. Det resterende halm fra ballen spredes ovenpå tagpladerne. Herefter dækkes alle kanter og sider til med jord, og dette skal helt op og dække bølgehullerne fra tagpladen. Samt foran hvor det store hul vil opstå ved den skrå granrafte. Når det vurderes at det hele er tæt, så begynder jeg at lægge grangrene, og kvas ovenpå tagpladerne og hele systemet.

Bunken skal have en hvis størrelse – hellere for stor end for lille. Brug noget til at markere begge indgange. Indgangene må gerne være dækket meget løst, for at undgå det kan blæse direkte ind. Afslutningsvis så lægges der nogle lidt tungere grene / rafter ovenpå det hele, da dette vil hjælpe med at holde det på plads.

Så gælder det bare om at vente på at måren flytter ind.

25

”Herregaardsjægeren” udgives af foreningen ”Danske Herregaardsjægere” Formand:

Kristian Stenkjær

tlf. 54 45 31 31

Vennerslundsvej 11 4840 Nørre Alslev E-mail: kst@life.ku.dk Bogholder:

Paw Helms

tlf. 20 25 64 94

E-mail: paw@phhelms.dk Kasserer:

Morten Truelsen

tlf. 22 61 87 45

Brahesborgvej 32 5610 Assens E-mail: morten_truelsen@hotmail.com Elevudvalgsformand:

Peter Bissø

tlf. 40 45 78 18

Moltkesvej 57 4690 Haslev E-mail: pb@bregentved.dk

Kontakt redaktionen Har du ris, ros eller bare kommentarer så kontakt os på: Herregårdsjægeren Nicholai K. Pedersen Fuglsangvej 55, 8450 Hammel +45 30 82 09 15

E-mail: Herregaardsjaegeren @gmail.com

Besøg os på internettet: www.herregaardsjaegeren.dk