Hjemløs 1 - 2006

HJEMLØS 1/2006 MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE April

Det er muligt at give håb ÅRSBERETNINGER 2005

HJEMLØS

April 2006 - 15. årgang

MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE Gratis kontaktblad.

Udkommer 3-4 gange årligt.

Oplag: 3.200.

Det er muligt at give håb I 2005 har Missionen blandt Hjemløse både arbejdet med at udvikle det konkrete hjælpearbejde, organisationen og de administrative områder.

Af Lene Lund generalsekretær

ISSN 0906-3471 Sekretariat og ekspedition: Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 36 16 11 13 Giro 900-1859 Redaktion: Lasse Rydberg (ansv.)

Lene Lund Karen Pedersen (DJ) Fotos: Privatfotos fra være- og bostederne Navngivne indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens holdning.

Sats & tryk: Fihl Jensen Grafisk Produktion Finsensvej 86 2000 Frederiksberg Tlf. 38 87 51 55 Ønsker De at modtage bladet i fast abonnement, så benyt kuponen på næstsidste side.

Adresseændring eller opsigelse af bladet: Adresseændring eller opsigelse meddeles direkte til det lokale postkontor – eller brug blanketten side 27.

2

Missionen blandt Hjemløse yder hjælp til hjemløse og socialt vanskeligt stillede mennesker. Det konkrete hjælpearbejde foregår hovedsageligt i vores institutioner: Mændenes Hjem på Vesterbro, Kollegiet Gl. Køge Landevej i Valby og værestederne Amadeus, Pegasus og Værestedet i Sydvest, i Københavns sydvestkvarter. Fælles for dem er, at deres opgave er at afhjælpe de personlige, helbredsmæssige eller sociale problemer, som socialt udsatte mennesker henvender sig med.

Det er i sig selv en stor opgave, fordi problemerne blandt hjemløse er så komplekse og også består i sindslidelser, misbrug, ensomhed og følelsen af at leve en meningsløs tilværelse.

Vi kan naturligvis ikke umiddelbart tilbyde et menneske en mening med tilværelsen eller feje problemerne væk. Men det er muligt at give håb, og vi kan se den enkelte som et respekteret og accepteret medmenneske. Overalt i vores arbejde er det overordnede mål at sætte den enkelte bruger og hans individuelle problemer i centrum. Og overalt er formålet at gøre en indsats, der søger at skabe en værdig og meningsfuld tilværelse for den, der søger vores hjælp.

Værdifulde frivillige Med den indfaldsvinkel til arbejdet har Amadeus og Pegasus sat fokus på at inddrage deres brugere i stedernes daglige gøremål og planlægning. De, der har lyst, deltager nu i praktiske opgaver som indkøb, madlavning, cafedrift, rengøring

Også Kollegiet har arbejdet med at tilknytte frivillige medarbejdere for at imødegå den usikkerhed og risiko for ensomhed og isolation, som ofte følger med, når man flytter fra Kollegiets relativt trygge rammer til en tilværelse i egen lejlighed.

Beboere kan nu få tilbud om at få en frivillig netværksven, der kan hjælpe med at falde til i det nye lokalområde. Det er efterværnsarbejde, som hindrer, at udflytninger ender i nederlag, og som kun er muligt med frivilliges indsats.

Kost og sundhed

Flere af brugerne i værestederne arbejder også som frivillige. Her er der gang i køkkenet i Amadeus.

mv. Det giver dem følelsen af medejerskab til det værested, der for manges vedkommende er deres andet hjem. Hverdagen bliver mere aktiv, og selvværdet stiger, når selvopfattelsen ændres fra at være bruger til at være frivillig medarbejder i værestedet.

Den frivillige indsats er bærende i flere funktioner, som kun er mulige, fordi de udføres af frivillige og ulønnede medarbejdere.

I foråret fik Mændenes Hjem tilknyttet frivillige læger, der er til stede i sygeplejeklinikken tre gange om ugen i de tidlige aftentimer. Lægerne har konsultation og tager sig af aktuelle sygdomme hos beboere og andre brugere af klinikken. De har skabt et løft i det daglige sygeplejearbejde og udviklet et fint og pragmatisk samarbejde med hospitalerne.

Lægeordningen er den første af sin art i Danmark og er en succes. Både fordi brugerne er glade for tilbuddet, og fordi det er lykkedes at få udbredt kendskabet til ordningen til både brugere og samarbejdspartnere.

Omsorg er en væsentlig del af vores arbejde i Missionen blandt Hjemløse – også når det gælder kost og sundhed. Alle steder har i årets løb sat fokus på at tilbyde sund, grøn og så vidt muligt økologisk kost. Værestederne har desuden på brugernes initiativ taget hul på diskussioner om rygepolitik og måder at nå en generelt sundere livsstil. Det er naturligvis temaer, der arbejdes videre med i det kommende år.

Aktive Rødder i Sydvest Missionen blandt Hjemløses sekretariat varetager administrative opgaver og udvikler organisationens arbejde.

I januar 2005 oprettede Missionen blandt Hjemløse ”Aktive Rødder”. Det er en aktivitetsklub for de 20-25 øldrikkere, der i flere år har haft deres faste sted på Mozarts Plads i København SV. ”Aktive Rødder” er oprettet for PUF-midler og organiseret som en klub, hvor medlemmerne betaler kontingent.

Klubben har en bestyrelse, der mødes en gang om måneden for at planlægge aktiviteter mv.

Medlemmernes opfattelse er, at klubaktiviteterne har ændret deres måde at være sam-

3

men på, så de nu taler om andre emner og har mere at være sammen om end tidligere, hvor de mødtes om at drikke øl.

Omlægning af administrationen Med afsæt i en fælles temadag for alle bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere i Missionen blandt Hjemløse er der i årets løb sat gang i at omlægge de administrative funktioner og udvikle det organisatoriske samspil mellem institutionerne og sekretariatet. Vi skal løbende sikre en effektiv og billigst mulig måde at tilrettelægge vores administrative opgaver, og vi skal finde en intern opgavefordeling, der både understøtter samarbejdet i organisationen og tilgodeser den enkelte institutions behov for autonomi og udvikling.

Det er opgaver, der medfører spørgsmål, diskussioner og overvejelser om vores fælles visioner, værdier og samarbejde om nødvendige administrative funktioner.

Ingen organisation kan drives uden en vis administration, men fordi Missionen blandt Hjemløse også drives for indsamlede midler fra private bidragydere, kirkekollekter og fondsmidler, er vi forpligtet til, at midlerne mest muligt bruges til hjælpearbejdet. Det er det, vi arbejder på.

Synlighed og dokumentation I sekretariatet redigerer og udsender vi bladet HJEMLØS. I 2005 blev det kun til to numre: et med årsberetninger fra vores arbejde og et temanummer om væresteder og deres betydning. I det kommende år er det planen, at vi igen vil udsende 3-4 numre.

HJEMLØS er med til at synliggøre vores organisation og fortæller om arbejdet blandt hjemløse. Netop det at vise den indsats, som vi gør i Missionen blandt Hjemløse og andre tilsvarende organisationer, bliver i stigende grad vigtigt. Derfor inviterede vi også vores nære samarbejdspartnere til konference i november, om dokumentation af vores arbejde.

4

En sådan konference er både en mulighed for at lære og en mulighed for at mødes og udveksle erfaringer med kolleger fra andre organisationer.

Eksternt samarbejde Missionen blandt Hjemløse vægter eksternt samarbejde om socialpolitiske og diakonale forhold. I flere år har vi været valgt til Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde i København. Her har vi både som udvalgsmedlem og medlem af koordinationsudvalget blandt andet arbejdet med at formulere Københavns Kommunes nye frivilligpolitik om samspillet mellem forvaltningerne og det frivillige arbejde.

I årets løb har Socialministeriet udpeget Missionen blandt Hjemløse som bestyrelsesmedlem i Center for Frivilligt Socialt Arbejde i Odense, der har som formål at udvikle det frivillige sociale arbejde i Danmark. I Socialpolitisk Forenings internationale udvalg har vi været med til at arrangere møder og konferencer om internationale socialpolitiske temaer.

På det diakonale felt har vi været medarrangør af Dansk Diakoniråds diakonidage over temaet ”det autentiske møde” i november, og i Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg har vi blandt andet arbejdet med at udvikle muligheden for at give sms-kollekter og deltaget i den løbende dialog med repræsentanter fra Folketingets kirkeudvalg.

Som medlem af arrangørgruppen i Diakoniåret har vi medvirket ved planlægning og kurser for deltagerne. Endvidere har vi fulgt arbejdet i Dialogforum for selvejende organisationer og institutioner og holdt ved et af møderne oplæg om udfordringerne i samspillet mellem det offentlige og de selvejende.

Også på uddannelsesområdet samarbejder vi. Mange folkeskoler kontakter os om interview, undervisning og materiale om hjemløshed. Vigtigere er, at vi hvert år i hele organisationen modtager mange besøg fra forskellige uddannelsesinstitutioner og har

faste undervisningsaftaler med sygeplejeuddannelserne på både Hvidovre Hospital og CVU Slagelse-Ringsted. Vi vil gerne bidrage til, at relevante faggrupper får indsigt i hjemløseområdet, som senere kunne blive deres arbejdsfelt.

Samlet var 2005 et år med mange kontakter og et år, hvor startskuddet til en del udviklingstiltag har lydt. Nogle opgaver er sat i gang, andre står for. Der er lagt op til et udfordrende 2006.

Missionen blandt Hjemløse er en kirkelig social organisation, der har lavet socialt hjælpearbejde i København siden 1893. Organisationen har tilknyttet Mændenes Hjem på Vesterbro, Kollegiet Gl. Køge Landevej i Valby og værestederne Amadeus, Pegasus og Værestedet i Sydvest.

Organisationen udgiver 3-4 gange om året bladet HJEMLØS, der fortæller om organisationens arbejde og om vilkårene for hjemløse og socialt vanskeligt stillede mennesker.

Missionen blandt Hjemløse deltager i nationalt og internationalt samarbejde om socialpolitiske og diakonale forhold.

Arbejdet drives dels for offentlige tilskud, kommunale driftsoverenskomster og socialministerielle puljemidler, dels for kirkekollekter, høstoffer, bidrag fra private mennesker og fonde.

Organisationens bestyrelse består af: Lasse Rydberg, Hanne Thomsen, Lars Jensen, Kirsten Fog Hjort, Ina Nielsen, Anders T. Poulsen og Anja Holgård.

Missionen blandt Hjemløse takker for enhver støtte, anerkendelse og interesse for vort arbejde.

Tak til de mange private mennesker, menigheder, fonde, institutioner og offentlige samarbejdspartnere, der betænker os, og som vi har et godt samarbejde med.

5

Værestedet Amadeus:

Alle kan noget Husmusikanter, gæstekokke og Aktive Rødder. I værestedet Amadeus handler det om at bruge det, folk er gode til.

Af Karen Pedersen journalist Hver fredag eftermiddag er der sang og musik i Værestedet Amadeus. Det ligger fast.

Men også de andre dage sker det tit, at Jørgen griber guitaren, der hænger klar på væggen.

- Musikken har den fordel, at man kan tage fat i et instrument og få en fælles ”ting” i rummet. Alle har et forhold til musik. En svensk undersøgelse viser, at den musik, vi hører, fra vi er 14 til 18 år, altid vil have en særlig plads. Når jeg møder en ny bruger, spiller jeg nogle gange noget fra dengang han var ung, et gammelt Bill Haley-nummer fx. Det gør, at der ofte kommer gang i snakken. På den måde kan man også bruge musikken som et værktøj, siger Jørgen Hansen, som er leder er værestedet og selv har spillet hele sit liv.

Amadeus har også sit eget lille husorkester, som tager ud og spiller for andre.

- Det er godt at tage ud at optræde. Det gør, at man lige ”strammer slipset” – man bliver anerkendt, siger Jørgen Hansen.

Og det er dét, det handler om, at blive anerkendt for det, man kan.

Brugernes sted Derfor gælder det i hverdagen om at finde frem til det, den enkelte er god til, og om at inddrage brugerne, hvor det kan lade sig gøre.

Brugerindflydelse har været diskuteret en del i værestedet.

- For nogle år siden indførte vi brugermøder, men der kom ikke særlig mange, så det blev

6

lidt pseudoagtigt. Nu har vi besluttet at gå mere praktisk ind i det, at sætte brugerindflydelsen i spil gennem aktiviteter, og det fungerer bedre. Vi vil gerne have brugerne til at føle ejerskab til stedet, siger Jørgen Hansen.

Som noget nyt er der hver onsdag gæstekokke i cafeen.

- Fem brugere laver mad på skift. Det er en måde at få deres ressourcer sat i spil og at anerkende de færdigheder, de har.

Og en gang om måneden er der ”store rengøringsdag”.

- Så lukker vi og gør rent. Den dag er der kun åbent for dem, der vil være aktive. Vi spiser fælles morgenmad, gør rent sammen og slutter med fælles frokost. Og det virker godt – man får et andet forhold til væggene, når man selv har vasket dem af!

Brugerne diskuterer også reglerne i værestedet, ikke mindst rygning! Som et første skridt til en rygepolitik har Amadeus indført en røgfri halv time fra 12 til 12.30, hvor de fleste spiser. Så bliver askebægrene samlet sammen, og det er der god forståelse for.

- Vi vil gerne motivere til mere sundhed i hverdagen. I første omgang håber vi, at brugerne vil formulere en rygepolitik i værestedet, senere kan vi sætte fokus på kost og motion, siger Jørgen Hansen.

Ferie og fodbold Ca. en gang om måneden er der udflugter.

Sidste år gik turene blandt andet til Arbejdermuseet, PolitihistoriskMuseum, Flakfortet og Knuthenborg Safaripark, sammen med værestedet Pegasus, og så selvfølgelig til Møn i sommerferien, det er fast tradition.

En anden tradition med udspring i væreste-

Hver onsdag er der gæstekokke i køkkenet. Fem brugere skiftes . til at lave mad

En gang skal der om måneden lu k lyst, hjæ gøres rent. De ker cafeen, SÅ brugere lper til. , der ha r

Helle

rked. pema p o l i in r til m ør kla g s n og Jø

Amadeu s som tag har sit eget hu er ud og sorkeste Her er r det på h spiller. je sidste å r, på Rå mløsedagen dhuspla dsen.

Sommerferieturen til Møn er en fast tradition. Og Møns Klint er lige fantastisk hver gang.

7

det er den årlige fodboldkamp mellem ”rødderne” på Mozarts Plads og politiet. Initiativet blev taget af en bruger og en medarbejder. Det var 10. gang sidste år, og denne gang var det den nydannede forening Aktive Rødder, der stod for arrangementet.

Aktive Rødder er et nyt initiativ, som er opstået i tilknytning til Amadeus. Rødderne arrangerer aktiviteter for sig selv, men blander sig også i lokalsamfundet og er med til at give øldrikkerne i området et mere positivt image (se også side 9).

Synlige i lokalområdet Værestedet gør bevidst en del ud af at være synlige i lokalområdet.

- Vi deltager i et tværfagligt forum for aktørerne i Sydhavnen, social-, skolevæsen, politi mv., og jeg er valgt til sydhavnsrådet,

som repræsentant for dem. Det er både vigtigt for organisationen og for stedet, at vi er synlige, siger Jørgen Hansen.

Han oplever, at beboerne i området har en god forståelse for stedet. Og forståelse for, at dem, der kommer her, måske ellers ville være på gaden.

- For en tid siden gjorde nogle beboere os opmærksom på en grønlandsk kvinde, som sov i en opgang. Om vi kunne tage os af hende. Hun ville ikke have hjælp, men det endte med, at hun blev indlagt.

- Vi oplever i øvrigt, at der kommer flere grønlændere i området. Derfor søgte vi penge til en opsøgende medarbejder, men fik afslag. I stedet forsøger vi nu at blive bedre klædt på til at have med de grønlandske brugere at gøre. Vi er blandt andet med i et supervisionsprojekt under Københavns Kommune.

Værestedet Amadeus er et tilbud til ensomme, hjemløse og socialt vanskeligt stillede mennesker i Københavns sydvestkvarter. Stedet bruges hovedsageligt af mennesker med sindslidelser og misbrugsproblemer. Der er 25-35 brugere om dagen.

I værestedet kan man møde andre, købe et måltid mad, deltage i de forskellige gøremål og aktiviteter, bruge computeren og få støtte og rådgivning.

Der er tre faste medarbejdere og som regel en medarbejder i samfundstjeneste. Desuden er der tilknyttet diakoniårs-frivillige medarbejdere. Nogle af brugerne arbejder også som frivillige i værestedet.

Amadeus ledes af en bestyrelse bestående af: Anders T. Poulsen, Ina Nielsen, Anne Marie Carlsen, Ib Knudsen, Britta Løvbo og Mie Juel Weinreich.

8

Aktive rødder Øldrikkerne på Mozarts Plads kan andet end at drikke øl. De har lavet deres egen forening Aktive Rødder.

I vinduet til Amadeus hænger to opslag om Aktive Rødders kommende arrangementer, en endagstur til Odense og en sommerferietur til Bornholm. Og der er allerede pænt mange tilmeldinger i Jøns’ røde ringbind.

Jøns er brugerfrivillig i Amadeus og samtidig formand for foreningen Aktive Rødder.

Aktive Rødder blev dannet sidste år, da Missionen blandt Hjemløse søgte penge i Socialministeriet til at etablere en klub for ”øldrikkerne” på Mozarts Plads i Københavns sydvestkvarter. Dem hører Jøns også hører til, når han altså ikke er på arbejde i værestedet.

Og klubben er en rigtig god ide, synes Jøns: - Vi har fået mere sammenhold end ellers. Vi har et fællesskab, og når vi tager på ture, kommer vi hinanden lidt mere ved.

Der er ca. 30 med i foreningen og 7 i bestyrelsen, hvor Jøns altså er formand. Forslag til foreningens aktiviteter kommer op på bestyrelsesmøderne, som holdes en gang om måneden:

- Vi har været på Politihistorisk Museum, ude at bowle, på Flakfortet, på Sporvognsmuseet, i Cirkusrevyen og på fisketure. Der er noget for enhver smag. Jeg tager fx aldrig selv med på fisketure, andre gider ikke tage med på Flakfortet, men det er nok mere, fordi de skal tidligt op!

Klubben betaler indgang og mad, når der er arrangementer, og ellers betaler medlemmerne et kontingent på 100 kr. hvert halve år, ”for at folk ikke skal tro, de får det hele forærende”, siger Jøns.

En slags børnehjælpsdag Røddernes aktiviteter kommer ikke kun dem selv til gode. De har også markeret sig positivt i lokalområdet – som andet og mere end en flok øldrikkere.

- Da juletræet på Mozarts Plads skulle tændes sidste år, hjalp vi til med det praktiske, og en af medlemmerne var julemand, fortæller Jøns.

Og så er der den efterhånden berømte årlige fodboldkamp mellem rødderne og politiet.

Det er en gammel tradition, som Aktive Rødder nu kører videre.

- Vi spiller kampen på Frederiksholm Akutinstitution, som ligger i nærheden. Det er et sted for børn, som har det svært. Alt det, der sker den dag, er til fordel for børnene. Politiet kommer med udrykning, og sidste år havde de også brandbiler med – børnene var ellevilde.

- Vi havde fået en købmand til at give en kasse sodavand til børnene, og bageren gav wienerbrød. Vi plejer at have en virkelig festlig dag.

Amadeus stiller op med pølser, og vi sælger selv øl og vand, overskuddet går også til børnene. Det er sådan en slags børnehjælpsdag, siger Jøns, som allerede er godt i gang med at planlægge dette års fodboldevent.

Jøns (tv.) er både formand for Aktive Rødder og brugerfrivillig i Amadeus.

9

4 hurtige til Helle Helle Hansen blev ansat i Amadeus i oktober 2005. Helle er socialpædagog og har i mange år arbejdet med udviklingshæmmede.

Hvordan var det at komme til Amadeus?

- Det er rart, at det er folk med helt almindelige historier, der kommer her. Alle kan komme ud på et sidespor. Brugerne er jo ikke hjemløse i den forstand, at de mangler en bolig, men nogle har brug for et socialt netværk, som kan støtte dem, der hvor de nu er.

- Den rummelighed, der er i værestedet, er meget positiv. Her er plads til alle. Og hvis man kommer med et forslag, er det muligt at sætte nogle ting i gang, der er ikke så langt til ”toppen”. Der er mere fleksibilitet end på et kommunalt sted.

Hvad har været den største udfordring indtil nu?

- Det har nok været at undgå at blive skuffet. Jeg kan have nogle forventninger til, hvordan en dag vil blive, men det er aldrig til at vide, hvad der sker.

Vi har måske planlagt en tur, bestilt biler osv., og kommer der kun to. Det kan være svært.

- Rygningen er også en udfordring, men det har rykket sig – og det er dejligt!

Hvad kan du bidrage med?

- Jeg tror, jeg er god til at opfange signaler. Jeg har mange antenner ude. Hvis der fx er optræk til en krisesituation, eller én, der er lidt oppe at køre og har brug for at snakke, så kan jeg gå ind i det. Jeg kan anerkende, give respons og snakke med folk.

Hvordan er du blevet modtaget af brugerne?

- Rigtig godt, folk er skidesøde! Jeg tror, det er godt, at der både arbejder mænd og kvinder i værestedet. 75 pct. af brugerne er mænd, og de taler måske med mig på en anden måde – jeg giver måske en anden respons som kvinde. Omvendt er kvinderne også glade for, at der er en kvindelig medarbejder.

10

Værestedet Pegasus:

Fra værested til brugested Sådan lyder visionen på værestedet Pegasus. Men det er ikke sådan ”bare lige” at realisere det, for omstillingen til en mere aktiv linje sker ikke fra den ene dag til den anden.

Af Karen Pedersen journalist - Brugergruppen er ved at flytte sig, og vi er ved at forstå, at vi skal flytte os. Men vi har også mistet nogle brugere på det. Det er risikoen, siger Henning Laursen, som er leder af værestedet Pegasus.

Værestedet er inde i en omstillingsproces, og den har fyldt meget i 2005. Omstillingen handler kort fortalt om at ”stramme op” på stedets målgruppe, som er yngre psykisk syge mennesker, at få kontakt til flere brugere og at involvere dem mere i det daglige.

Med andre ord, at gøre værestedet til et mere aktivt sted, hvor brugerne kommer for at bruge sig selv og er med til at præge dagligdagen.

- Vi vil gerne blive bedre til at bruge brugernes ressourcer aktivt. Værestedet er et stop på vejen, ikke et blivested. Vi er ikke en varmestue eller en middagssal, siger Henning Laursen.

For netop at fjerne præget af varmestue skar Pegasus for en tid siden ned på serveringen, så der kun var varm mad mandag og fredag.

Men på utallige opfordringer er der nu igen gang i gryderne også om onsdagen. Til gengæld forsøger medarbejderne at inddrage brugerne i at lave maden – prøver i det hele taget at lave noget sammen.

- Vi forsøger at afdække brugernes ressourcer. Det kan man fx gøre, når vi sidder over en kop kaffe: ”Peter, jeg kan se, du kan meget, har du selv nogle ideer?” Så kommer det måske pludselig: ”Jeg kan godt lide at spille guitar.”

Musik er en ret ny aktivitet i værestedet. En af brugerne spiller klassisk guitar og går til

musikundervising på Kofoeds Skole. Sammen med en anden har han dannet en duo, som tager rundt på andre væresteder og lignende og spiller.

Det flytter sig Ca. en gang om måneden er der brugermøde i huset, her diskuterer brugerne mad, røg, åbningstider, aktiviteter og hvad der ellers rører sig. Medarbejderne forsøger også at inddrage brugerne i at planlægge ture ud af huset. Målet er, at der skal være en tur hver 14. dag, og selv om der ikke altid er den store opbakning til det, så bliver initiativerne fulgt til dørs.

- Det betyder fx også, at vi tager tre medarbejdere og en bruger af sted, hvis vi har planlagt en tur, og der så kun dukker en op.

Tidligere ville en af medarbejderne blive hjemme, fortæller Henning Laursen.

I årets løb har værestedet blandt andet været på ture til Dyrehavsbakken, Storm P. Museet, Knuthenborg Safaripark – og til ”Biler i Bella”. Værestedet får desuden gratis billetter til fodboldklubben Frems hjemmekampe, det er populært blandt mange.

Sundhed i centrum Ikke nok med at brugerne gerne skal være mere aktive – de må også gerne blive sundere! Det er i hvert fald værestedets mål at støtte op om det, og derfor har rygning, kost og motion været på dagsordenen i 2005.

Sammen med Folkesundhed København arrangerede Pegasus sidste år rygestop- eller rygereduktionskurser. Faktisk kom det første kursus i stand på opfordring fra en bruger. I alt syv brugere deltog i de to ryge-

11

stopkurser i efteråret. Tre gennemførte og er hhv. stoppet og har reduceret deres forbrug væsentligt. Til glæde for dem selv og værestedet.

- Den ene bruger, som er svært psykisk syg, røg omkring 40 cigaretter om dagen, nu er hun holdt op. Og hun har fået det meget bedre. Hun er ikke nær så udadreagerende som tidligere, er faldet mere til ro, fortæller Henning Laursen.

Som følge af de gode resultater fortsætter rygestopkurserne i 2006, hvor tilbuddet også bliver bredt ud til andre væresteder i området.

Samtidig er Pegasus i gang med at lægge kosten om til en mere grøn profil, og som step tre i ”sundhedsraketten” har de indgået en aftale med Idrætsforeningen Kæmperne om at tilbyde forskellige former for motion i 2006.

Brugere og frivillige søges Men tilbage til omstillingsprocessen – for den er ikke ovre endnu.

For at gøre værestedet mere kendt og få henvist eller tiltrække nye brugere er det nødvendigt at samarbejde med andre aktører på social- og psykiatriområdet. Og det gør værestedet i vid udstrækning. De samarbejder blandt andet med de opsøgende psykoseteam, distriktspsykiatrisk center, psykiatrisk

afdeling på Hvidovre Hospital, lokalcentret og hjemmeplejen.

- Vi er meget dialogsøgende, jeg mener ikke vi kan ikke blive dygtige nok!, siger Henning Laursen, som ikke er bleg for at tage kontakten, når der er brug for det.

- For en tid siden havde vi nogle ubehagelige oplevelser med skolebørn, der gav brugerne en ”fuckfinger” ind gennem vinduet til værestedet. En bruger fik det så dårligt, at hun blev indlagt. Så jeg ringede til skolen og har været ovre at tale med lærerne. Jeg har også tilbudt at komme og fortælle forældrene om, hvad vi er for et sted. Her bor mange med en anden etnisk baggrund i området, og de har et andet forhold til det at være psykisk syg, i mange kulturer er det forbundet med skam.

Pegasus har også en del besøg udefra, fra fx uddannelsesinstitutioner. Den lejlighed bruger Henning Laursen samtidig til at forsøge at hverve frivillige.

- Vi vil gerne have flere frivillige, blandt andet for at kunne udvide åbningstiden, så vi fx kan have åbent en søndag hver måned.

Og vi vil meget gerne have fat i studerende fra uddannelsesinstitutionerne: teologer, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger…

Jeg tror, det kan være med til at give stedet et løft. Det er også noget af det, vi vil arbejde videre med i 2006.

Pegasus er et socialpsykiatrisk værested primært for yngre psykisk syge og sårbare mennesker fra København. Værestedet er indrettet i en tidligere butik på hjørnet af Bavnehøj Allé og Enghavevej i Kgs. Enghave i Københavns sydvestkvarter. Stedet har både café og aktivitetslokaler. Brugerne kan købe et billigt måltid mad, mødes med andre og lave fælles aktiviteter, vaske tøj, bruge computeren, læse avis, få støtte og rådgivning fra medarbejderne.

Værestedet har tre faste medarbejdere, en medarbejder i aktivering og p.t. 3 frivillige tilknyttet.

Der kommer 15-30 brugere hver dag. Pegasus har kontakt til ca. 150 personer i alt.

Stedet ledes af en bestyrelse, der består af: Anders T. Poulsen, Ina Nielsen, Anne Marie Carlsen, Ib Knudsen, Britta Løvbo og Mie Juel Weinreich.

12

Farvel til Helene Med sin høje alder hørte Helene hørte ikke til kernemålgruppen i Pegasus, men i mange år satte hun sit helt personlige præg på stedet. Henning Laursen fortæller: - Helene brugte os som sin kontakt til livet. Hun stod ved døren, når vi åbnede om formiddagen, hun havde kun os, havde ingen kontakt til sin søn og sin datter. Helene var psykisk syg og kunstner, hun malede og ”fyldte” i vores aktivitetslokale.

Sidste år blev Helene syg, hun fik lungekræft og ville ikke have noget med os at gøre mere. Vi kontaktede hjemmeplejen, som etablerede terminalpleje. Medarbejdere fra hjemmeplejen og fra Pegasus skiftedes til at sidde ved Helenes sygeseng den sidste tid.

Jeg er glad for, at hun viste os den tillid.

Helene døde i januar 2005, 79 år gammel. Den dag, hun blev begravet lukkede værestedet, hele personalet og 18 brugere var med til begravelsen.

En af de gode oplevelser i 2005 var en udflugt til Dyrehaven. ”Jeg vil gerne have taget et billede sammen med dig”, sagde Rudi til Sanne, der er medarbejder i værestedet. Og knips! – her er de.

13

Udgangspunktet er sovs og kartofler…

Der er ikke brugerne, der skriger på mere (økologisk) salat. Alligevel er maden på bo- og værestederne blevet sundere, grønnere og mere økologisk i årets løb. Samtidig har de haft rygning til diskussion.

Af Karen Pedersen journalist Maden er vigtig. Ingen tvivl om det. Og i det seneste år er den blevet både mere grøn og mere økologisk på være- og bostederne under Missionen blandt Hjemløse. Dog ikke altid til brugernes udelte begejstring.

Mændenes Hjem og Kollegiet har været med i Københavns Kommunes ”dogme økologiprojekt”, der har som mål, at 75 pct. af fødevarerne i kommunale køkkener og kantiner skal være økologiske inden udgangen af 2008.

Det mål har man faktisk allerede nået på Gl. Køge Landevej. Køkkenpersonalet har været på kursus, og i 2005 er der indført økologisk køkken.

- Vi er oppe på mere end 90 pct., og det har været noget af en proces at nå dertil, specielt for nogle af beboerne, men også for nogle af medarbejderne, fortæller forstander Arne Jacobsen. - Beboerne var skeptiske. De mente, at det nok blev for dyrt, så det er ikke dem, der har råbt på mere økologi!

Men hvis beboerne ikke synes, det er en god ide, hvorfor så kæmpe for økologien?

Et større perspektiv - Jeg må indrømme, at jeg også selv var skeptisk over for projektet i starten, siger Arne Jacobsen. - Vores beboere fylder sig med alt mulig gift. Om de spiser økologisk, hjælper vel ikke på deres sundhedstilstand, tænkte jeg. Men det er ikke det, der er udgangspunktet. Der er et større perspektiv i

14

det. Hvis vi vil blive ved med at have rent drikkevand uden pesticider, er vi nødt til at tænke økologisk. Det handler simpelthen om at skåne moder jord! Vi skal den vej, det er jeg sikker på, og jeg synes, det er flot, at vi tager del i det.

Men omkostningsfrit er det ikke. Cafeen skal helst kunne løbe rundt i sig selv, og det kan den ikke med overgangen til økologi.

Derfor er dagens varme ret steget fra 18 til 25 kr.

At det koster penge at være økologisk bevidst, har man også erfaret på Mændenes Hjem. De var med i dogmeprojektet forrige år og prøvede sig lidt frem med økologien. I dag er ca. 30 pct. af fødevarerne på Mændenes Hjem økologiske - Det var det, vi landede på, for det skal også kunne løbe rundt, siger forstander Robert Olsen. - Det er helt klart, at hvis vi lægger maden om, og det bliver dyrere, så er der flere, der vælger kosten fra. Vi har eksperimenteret en del med det. På et tidspunkt var vi oppe på 100 procent økologisk, der fik vi et underskud på 90.000 kr. på tre måneder!

Jo højere procent økologi, jo større underskud. Her er vi anderledes stillet end fx plejehjem og andre, hvis vi ikke kan sælge vores produkt, så får vi ingen penge i kassen.

Skal Henning nu lave mad igen…

Også værestedet Pegasus har i årets løb ændret på kosten. Det sker som et led i et større projekt, som henvender sig til borgere bredt i Kongens Enghave – på initiativ af Folkesundhed København.

- Vi har lagt maden om til en mere en grøn profil, vi ville gerne gøre det økologisk, men det har vi ikke råd til. Men vi har haft to medarbejdere i praktik i køkkenet på Gl. Køge Landevej og taget deres erfaringer til os, fortæller leder Henning Laursen. Også han kan berette om skeptiske brugere: - ”Åh, nej skal Henning nu lave mad igen… men den der ret, han lavede sidste gang, var egentlig meget god!”. De få trækker de mange med.

Nogenlunde samme melding kommer fra Amadeus: - Udgangspunktet er sovs og kartofler – det er det, brugerne vil have. Vi prøver at få lidt flere grønsager med, men det er trin for trin.

Og der er stadig nogen, der mener, at det er kaninfoder. Men det har da sat noget i gang, fx er vi begyndt at lave mere salat, fortæller værestedets leder Jørgen Hansen.

Rygepolitik Med til et godt måltid mad hører en smøg.

Det mener langt de fleste beboere og bru-

gere. Og de nøjes ikke med at ryge til måltiderne. De fleste ryger hele dagen. Og de ryger tæt.

I takt med, at rygning på arbejdspladsen og i det offentlige rum er sat på den politiske dagsorden, har være- og bostederne også taget hul på den snak.

I Amadeus bliver smøgerne slukket i middagspausen fra 12 til 12.30. Det blev vedtaget på et brugermøde sidste år. Forslaget var egentlig en hel times rygefri, men det førte til et ramaskrig. Så kompromiset blev en halv time.

- Det er en udfordring, at gøre det forståeligt at det er et problem overhovedet, siger Jørgen Hansen. - Vores brugere er ikke på arbejdsmarkedet og den diskussion, der ellers er om rygning på arbejdspladsen, går hen over hovedet på dem. Rygningen fylder en del, vi der ikke ryger, er nødt til at kunne være her.

Pegasus har på initiativ af brugerne selv indført rygereduktionskurser med godt resultatet.

- Vi prøver at styrke brugerne i at passe på

Der er kommet mere ”økologi” på tallerkenerne på være- og bostederne i det forløbne år.

15

sig selv, men lur mig, om det ikke også kommer som et krav fra kommunen, at værestedet skal være røgfrit, siger Henning Laursen.

Et dilemma Kollegiet har primært taget fat i ryge-problematikken set fra et arbejdsmiljøhensyn.

Arne Jacobsen: - Loven siger jo, at ingen må udsættes for passiv rygning. Vi har taget hul på at skabe et røgfrit miljø, men det er ikke så ligetil. Hvis vi indførte rygeforbud, kunne vi lige så godt nedlægge cafeen og mange af arrangementerne. Da vi fx henstillede til ikke at ryge under bankospillet og holde rygepauser i stedet, faldt deltagerantallet fra 50 til 15. Nu er det så på vej op igen. Der sker noget, beboerne rykker sig

16

også – men de anser det for en menneskeret at ryge.

På Mændenes Hjem må man ryge i fælleslokalerne, men ikke på kontorerne.

- Vi har også røgproblemer, og de indgår i vores arbejdspladsvurdering. Vi har sat filtre op og skal givetvis have mere ventilation, siger Robert Olsen, som også synes diskussionen om rygning eller ej er svær.

- Det er et dilemma. Vi skal være med til at hjælpe folk væk fra gadehjørnerne. Når de så kommer ind hos os, sætter de sig naturligt ned og ryger. Hvis vi var konsekvente og lavede rygeforbud, så ville vi jage dem ud igen, og så ville vi arbejde direkte mod vores mål. Det er et modsætningsfyldt problem, som det er meget svært at gøre noget ved, andet end at afhjælpe generne.

Kollegiet på Gl. Køge Landevej:

Misbruger – hvem mig?

– Ja, hvornår bliver forbrug til misbrug? Mange af beboerne på Kollegiet har massive alkoholproblemer, som er med til at holde dem fast i deres nuværende situation. En del vil også hellere blive boende på Kollegiet i trygge rammer end at flytte for sig selv.

Af Karen Pedersen journalist Nogle gange har man lov at være heldig!

Sidste år vandt en af beboerne på Kollegiet et ophold for otte personer i et sommerhus ved Vesterhavet. Det forærede han til Kollegiet, på den betingelse selvfølgelig, at han selv ville med.

Syv beboere og forstander Arne Jacobsen drog af sted og havde en fin tur, som beboerne i øvrigt har planer om at gentage i år.

- Sådan en tur er også sundt for personalet.

Når man går hjem klokken 16, får man ikke det hele med, det gør man, hvis man er sammen 24 timer i døgnet i en uge, siger Arne Jacobsen. - Fx får man virkelig ind under huden, hvad det vil sige at være afhængig af alkohol. Det første, der sker, når vi kommer til et nyt sted, er, at folk lokaliserer den nærmeste købmand og finder ud af, hvordan de kommer derhen. Når så forsyningerne er i orden, kan vi begynde at snakke om, hvad vi skal lave – men ikke før, de elementære behov er dækket.

Første step er erkendelse Misbrug var et temaerne i Kollegiets udviklingsplan for 2005.

- Jeg mener, at en væsentlig grund til, at mange bliver fastholdt i hjælpesystemet er et misbrug, som de er afhængige af. Alt andet kommer i anden række. Mange af vores beboere har et massivt alkoholproblem, men selv kalder de det forbrug, siger Arne Jacobsen.

Derfor vil Kollegiet også gerne præsentere forskellige behandlingstilbud for beboerne.

Forbrug eller misbrug?

De lagde ud med at arrangere en besøgsrække over tre gange, med to medarbejdere fra Lænken.

- Der kom bare ingen brugere! Anden gang gjorde vi opslaget mere bredt, så invitationen gik på alle, der kender nogen, der har et alkoholproblem. Der kom en gæst til en beboer. Tredje gang dukkede der en enkelt nysgerrig op, men det var ikke noget for ham.

- Vil gerne motivere beboerne til at bruge de relevante tilbud, men det første step er at erkende, at man har et problem. Det er der ikke mange, der gør.

Røg og økologi Et næsten lige så varmt emne er rygning – eller ikke.

- Det er også en diskussion, vi har taget hul på i 2005. Mange af beboere mener, det er en menneskeret at ryge, og hvis vi dekreterede

17

Morgenkaffe i Kollegiets kaffekælder – her må stadig ryges!

rygeforbud, kunne vi lige så godt nedlægge cafeen og aktiviteterne. Samtidig skal vi leve op til at have et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne ikke udsættes for passiv rygning.

I løbet af 2005 blev køkkenet på Kollegiet økologisk. Det skete på opfordring og med støtte fra Københavns Kommune, der har som mål, at mindst 75 pct. af fødevarerne i kommunale køkkener og kantiner skal være økologiske inden udgangen af 2008.

Beboerne er ikke uddelt begejstrede for omlægningen, og den nye økologiske linje har da også betydet, at prisen på et varmt måltid mad er steget, om end lidt forsinket, fra 18 til 25 kr.

Tilbuddet om en gratis tur til tandlægen blev til gengæld positivt modtaget af flere.

- Vi har haft godt udbytte af tandlægeklinikken Bisserne ved De Hjemløses Hus i København. 10 af vores beboere har fået gjort noget ved tænderne i årets løb, fortæller Arne Jacobsen.

I egen bolig Ca. 60 beboere flyttede i 2005 fra Kollegiet i egen lejlighed. For nogle er det et stort spring. Ensomheden lurer lige om hjørnet.

18

- Mange tør ikke flytte herfra, de får deres sociale behov dækket her. Det kan være et projekt i sig selv, at få nogen til at ønske sig noget andet. Tidens trend er, at hjemløse pinedød skal have deres eget, hvad enten de vil det eller ej. Det er samfundets ambition, men den enkeltes ambition er ikke altid sådan, siger Arne Jacobsen.

For at få det til at hænge bedre sammen har Kollegiet etableret et korps af frivillige netværksvenner, som hjælper udflytterne med at finde sig til rette i det nye hjem. Læs mere om det på side 20.

Som et andet nyt initiativ har Kollegiet i samarbejde med Københavns Kommune etableret et ”opgangsfællesskab” på fem lejligheder i Glumsøparken i Brønshøj. Det vil sige, opgangsfællesskab er ikke den helt rette betegnelse. Lejlighederne ligger nemlig ikke i samme opgang, men i forskellige opgange i en boligafdeling. Til fællesskabet er der tilknyttet en medarbejder fra Kollegiet, der fungerer som en slags social vicevært for beboerne.

- Det er igen for at afhjælpe beboernes frygt for at flytte. Viceværten kan være med til at sikre en vis kontinuitet, så er der i hvert fald en person, de kender, siger Arne Jacobsen.

Erfaringen efter det første år med opgangsfællesskabet er gode, og Kollegiet håber at kunne udvide til otte lejligheder, som det oprindeligt var planen.

Diskussionen om udflytning og ”tilsanding” på boformerne er vigtig og generel, understreger Arne Jacobsen.

- Nogle hjemløse vover ikke at flytte ud, fordi der ikke er de relevante tilbud til dem.

Derfor mener jeg også, vi må gå andre veje.

Det kan fx være at lave små bebyggelser i tilknytning til bostederne eller bedre faciliteter end de 8 kvadratmeter-værelser, man har mange steder. Samfundet har en ambition

om, at alle skal have sit eget, men hvis man ikke kan realisere det, så må vi give bedre forhold, der hvor folk nu engang er og føler sig trygge.

Glad i bad ”Hjemme” på Kollegiet var en af de gode nyheder i 2005, at der blev etableret to nye baderum. Et længe næret ønske. Eller rettere et lille skridt på vejen.

- Vores baderum er ikke blevet renoveret, siden Kollegiet blev bygget i 1960, og er i forfærdelig stand. De er lousy, vi trænger!

Sidste år fik vi bygget to rum om, men der skal laves i alt 24, så det har desværre lange udsigter og vil koste flere mio. kr. Men baderum står også højt på ønskelisten i 2006!

Et længe næret ønske: To nye baderum blev det til i 2005. Men der er langt igen til de 24.

Kollegiet på Gl. Køge Landevej har to botilbud. Et bofællesskab med 110 pladser, hvor beboerne bor i mindre enheder – beregnet til længerevarende ophold. Og et botilbud med 38 pladser, hvor hjemløse kan bo mere midlertidigt, mens de får hjælp til at komme videre. Desuden er der tilknyttet et ”opgangsfællesskab” i Brønshøj med 5 beboere. På Kollegiet er der cafe, fællesrum: bibliotek, motionsrum, edb-værksted mv. Beboerne får også tilbud om medlemskab af haveforening, skak- og billardklub, kulturforening og cykelklub, og der arrangeres udflugter og sommerferieture.

Kollegiets beboere er mænd med forskellige problemer, oftest med alkohol- og hashmisbrug.

Der er 14 faste medarbejdere og som regel en medarbejder i samfundstjeneste. Nogle af beboerne arbejder også i cafeen mv. og får arbejdsdusør for det.

Kollegiet er en selvejende institution og har driftsoverenskomst med Københavns Kommune.

Stedet ledes af en bestyrelse bestående af: Lars Jensen, Lasse Rydberg, Bente Frost, Bente Sørensen og Anita Rohwer.

19

En netværksven mod ensomhed Frivillige netværksvenner er med til at give udflyttere fra Kollegiet på Gl. Køge Landevej en god start på ”det nye liv”.

Af Karen Pedersen journalist Hvert år flytter omkring 50 beboere ud fra Kollegiet og i egen lejlighed. For de fleste er det ikke uden betænkeligheder. For hvad nu?

For at støtte udflytterne, har Kollegiet etableret projekt Netværksven.

- Hjemløshed hænger sammen med netværk.

Mange beboerne er ikke i stand til at skabe netværk, når de flytter fra Kollegiet. Og når de væk herfra, så er de væk. En netværksven kan hjælpe med at finde varmemesteren det nye sted, i det hele taget finde og bruge de tilbud, der er i området, siger Bjarne Hartmeyer, der er pædagog på Kollegiet og initiativtager til projekt Netværksven. Sammen med kollegaen Søren Roed står han for projektet.

Oprindelig var ideen at søge frivillige netværksvenner blandt studerende på Sydhavnsseminariet, men det kom der ikke meget ud af. Først da Kollegiet begyndte at annoncere efter venner i Urban, kom der gang i telefonerne.

-Netværksvennerne har meget forskellig baggrund. Vi har en psykiatrisk sygeplejer, en fodterapeut, en lagerarbejder, embedsmænd og efterlønnere – som i øvrigt er en gruppe, vi satser meget på. Men ofte er det nogen, der har haft hjemløshed eller misbrug inde på livet i familien, fortæller Bjarne Hartmeyer.

P.t. er der 19 netværksvenner, og tilgangen svarer nogenlunde til efterspørgslen. Faktisk kan det være svært at ”skaffe” beboere til projektet. Måske fordi det kan være svært at erkende, at man er ensom.

Bjarne Hartmeyer: - Nogle synes også, at andre har mere brug for hjælp, end de selv har. I begyndelsen var de fleste beboere med

20

”for min skyld”, når jeg nu havde fået et projekt. Sådan er det ikke længere.

De 19 ”par” bestemmer selv, hvor ofte de vil ses, og hvad de vil lave. De fleste ses ca. en gang om ugen.

Aflastning fra pædagoger Arbejdet som netværksven er frivilligt og ulønnet. For at blive netværksven skal man igennem en ”ansættelsessamtale”. Bagefter matcher medarbejderne netværkspersonen med en beboer.

Søren Roed: - I den første tid følger vi tæt op.

Vi tager rundt og besøger beboerne og hører, hvordan det går. Og netværksvennerne kan altid ringe til os, hvis der opstår problemer.

Kollegiet sender løbende nyhedsbreve til netværksvennerne, og to gange om året bliver de inviteret til en fælles komsammen med oplæg og erfaringsudveksling.

Ordningen har eksisteret i godt to år og kører efterhånden godt. Beboerne er glade for netværksvennerne, som kan bidrage med noget andet end de professionelle fra bostedet.

Bjarne Hartmeyer: - Netværksvennerne har mere tid til at snakke med folk, og de er ikke en del af systemet. Beboerne snakker med dem om andre ting, end de gør med os. Vi supplerer hinanden godt. Det er vigtigt, at folk omgås andre end socialarbejdere.

Søren Roed: - Ja, det er godt at blive ”aflastet” fra pædagoger! Man bliver set på på en anden måde. Og mødt mere lige.

Projekt Netværksven fik i 2005 støtte fra Socialministeriets PUF-midler. Ordningen kører videre med støtte i 2006, og efter projektperioden er det planen, at projektet skal forankres med en styregruppe bestående af nogle af netværksvennerne.

Mændenes Hjem:

Døren er åben Af Robert Olsen, forstander ”När jag kom till Västerbro var det som att öpnna en dörr och kliva in.

När jag kom till Västerbro var det som att hitta hem.”

Sådan lyder en lidt af teksten til Joakim Thåstrøms sang ”Sønderboulevard”. Joakim Thåstrøm er en af Sveriges bedste og mest kendte rockpoeter. Han har boet et par år på Vesterbro, og i sangen ”Sønderboulevard” fanger han stemninger, historier og myter om det Vesterbro, som mange elsker og kan fortælle en historie om.

Mændenes Hjems årsberetning for 2005 bringer et udpluk fra året, der gik, på den del af Vesterbro, som ligger på hjørnet af Istedgade og Lille Istedgade – med fokus på nye initiativer.

Vi gør en forskel I debatten om socialt arbejde hører vi af og til, at den sociale indsats ikke virker og ikke har nogen effekt.

Blandt andet den indsats, som Mændenes Hjem og Specialinstitutionen på Forchhammersvej gør, er med til at hjælpe mange stofmisbrugere væk fra miljøet på Vesterbro.

Det drejer sig, for de to institutioners vedkommende, om flere hundrede mennesker, som hvert år hjælpes tilbage til deres eget land, til anden kommune end København, i botilbud, behandling osv.

Desuden overnatter flere hundrede mennesker hvert år akut på Mændenes Hjem, så de ikke må sove i opgange og baggårde.

Vores primære funktion er at afhjælpe problemer for hjemløse og stofmisbrugere, som lever i et stresset miljø. Det gør vi blandt andet ved at tilbyde omsorg i form af mad, tøj, samtale, sygepleje og behandling.

Frivillige læger Mændenes Hjem fik i marts en henvendelse fra en gruppe læger, som tilbød frivillig lægeservice i forhold til udsatte grupper på gaden på Vesterbro.

Stofmisbrugere, alkoholikere og psykisk syge har betydelig øget sygelighed, og mange af dem har svært ved at bruge det etablerede behandlingssystem: praktiserende læger, skadestuer og sygehuse.

De frivillige læger tilbyder lægebehandling uden tidsbestilling i brugernes eget miljø.

Lægerne behandler lungebetændelse, sårinfektioner, bylder og hudinfektioner, og de tager sig af forstuvede led, mindre sår og flænger. De formidler også kontakt til sygehusene, når der er behov for yderligere behandling af alvorlige sygdomme eller sindslidelser.

Tjenesten er åben fire aftener om ugen fra 18.30 til 20.30 og bemandes på skift af 1215 frivillige læger. Al arbejde er ulønnet.

Lægerne arbejder tæt sammen med sygeplejerskerne på Mændenes Hjem.

Den frivillige lægetjeneste har betydet, at vejene ind i hospitalssystemet er blevet nemmere. Når kontakten til hospitalet går via lægerne, bliver brugerne indlagt, uden at det giver besvær. Indimellem lykkes det også at gå uden om den sædvanlige procedure på fx en skadestue, til stor gavn for brugerne.

Hvidovre Hospital fortæller også, at de kan mærke, at der er kommet en frivillig lægetjeneste på Mændenes Hjem. Samarbejdet fungerer godt, og både Mændenes Hjem og

21

hospitalet har gavn at tilbuddet. Fx kan en frivillig læge vurdere, om en bruger skal indlægges. Hvis ikke det er akut, kan lægen selv sætte gang i en behandling, fx for lungebetændelse, frem for at personen skal på skadestuen for at blive behandlet. Det aflaster også skadestuerne.

Stofmisbrugere med anden etnisk baggrund Københavns Kommune iværksatte i sommeren 2005 en særlig indsats for svært problematiske stofmisbrugere med anden etnisk baggrund end dansk, der opholder sig på indre Vesterbro.

Projektet blev til i et samarbejde mellem rådgivningscentre for stofmisbrugere på Vesterbro og Mændenes Hjem. Baggrunden var, at der er kommet markant flere stofmisbrugere med anden etnisk baggrund i de seneste to år. Projektets formål var at afdække målgruppens problemer og behov.

Vi vurderer, at der er 30-60 stofmisbrugere, primært mænd i 25-40 års alderen, fortrinsvis fra Nordafrika eller Mellemøsten. I projektet har vi haft kontakt med 24.

Mange er kommet til Danmark i 80’erne og starten af 90’erne. De har været stofmisbrugere i 10-15 år, og alle er blevet det i Danmark. De er blandingsmisbrugere, kokain er deres foretrukne stof. 5 af de 24 i projektet, har været i døgnbehandling. 3 af dem har gennemført et behandlingsforløb. 19 er hjemløse, de fleste bor på Mændenes Hjem eller er i fængsel.

Alle er på overførselsindkomst, de fleste på kontanthjælp. Stort set alle er fra Københavns Kommune. Misbrugerne har ingen eller minimal kontakt til deres familier i Danmark eller hjemlandet, og mange har intet netværk. De har ikke arbejde, og forholdsvis ringe uddannelse. De fleste har permanent opholdstilladelse i Danmark, men kun et fåtal har dansk statsborgerskab.

Misbrugernes kontakt til det kommunale system er ringe, selvom 20 ud af de 24 er tilknyttet et rådgivningscenter. De formår

22

ikke at leve op til de krav, ”systemet” stiller til dem, og derfor har frontmedarbejderne svært ved at give dem tilbud, deriblandt behandling. Samtidig stiller misbrugerne sjældent krav i forhold til deres situation, så der er en tendens til, at sagerne ender ”nederst i bunken”. Misbrugerne kommer ofte på Mændenes Hjem, og vi oplever også, at det er vanskeligt at have fokus på forandring.

På baggrund af projektet kan vi konkludere, at der mangler oplysning og samarbejde på området, sandsynligvis både for målgruppen og de professionelle.

Misbrugerne drømmer om at blive stoffri og leve ”et almindeligt liv”. Projektet har stillet krav til personerne i målgruppen ud fra, hvad vi vurderede, at den enkelte kunne honorere og overholde. Kravene har været individuelle og realistiske. Men også anderledes – nogle vil sige mindre – end de krav, der sædvanligvis stilles.

Projektet har været med til at bygge bro på tværs af institutionerne. Vi har gjort erfaringer med fremskudt sagsbehandling, fremskudte afklaringsforløb og motivationssamtaler, og vi har i motivationsarbejdet gjort brug af institutioner (behandlingsinstitutioner, politiet), som der ikke – i samme omfang – er tradition for at inddrage. Det har gavnet målgruppens situation og mulighed for forandring. Og det har gavnet de implicerede institutioner.

Færdig med at bygge om I de sidste par år har vi bygget om på Mændenes Hjem. Vi har sat fokus på de fysiske rammer og deres betydning for det pædagogiske arbejde.

Vores ønske var at ændre behandler-patientforholdet eller bruger-socialarbejder-forholdet ved at rokere om på rummenes funktion, så brugere og personale får en dagligdag sammen, sidder sammen, spiser sammen, læser avis og foretager sig andre ting sammen. Det kunne vores gamle institutionslignende rammer ikke leve op til. For at ”få nye øjne på” på vores hus er ombygningen sket

Der er brugt associationer fra hjemløses hverdag i den nye indretning på Mændenes Hjem. Samtalerummet er indrettet som en campingvogn, og den gamle reception er lavet om til nattesoverum a la kupe i en togvogn.

i samarbejde med to kunstnere, Kenneth Balfelt og FOS. I første omgang ændrede vi på indgangen til Mændenes Hjem, for at signalere mere åbenhed. Før i tiden gik man ind i en mørk port, gennem et par saloondøre og frem til en reception, som mest af alt lignede en østtysk paskontrol. I dag er indgangen flyttet til hjørnet af Istedgade og Lille Istedgade. Den er synlig med en solid egetræsdør med udskæringer. Sidste år tog vi så fat på at renovere stueetagen. Den er nu indrettet som et slags cafemiljø, med ”koksestole”, hvor man kan slappe af. Der er kommet farver på væggene, og i stedet for små borde er der store fælles borde, som man kan rykke rundt på efter behov.

Vores samtalerum er bygget op som en campingvogn for at skabe en anderledes platform for dialog end normalt. Kunstnernes ide var at bruge associationer fra hjemløses hverdag i indretningen, og mange hjemløse drømmer om at få en campingvogn.

På lignende vis er vores gamle reception lavet om til et nattesoverum (observationsrum), med udgangspunkt i, hvordan en kupe i en togvogn er designet. Igen en association til hjemløses hverdag – mange har fra tid til anden sovet i et tog.

Samarbejdet med arkitekter og kunstnere har været intenst, besværligt og anderledes, men det har været givende at inddrage andre faggrupper, som har en anden tilgang end den klassiske sociale.

Nu glæder vi os til for alvor at tage de ”nye” lokaler i brug.

Nye udfordringer Der var ikke gået mange dage af 2006, før vi blev stillet over for nye udfordringer. En tagbrand ødelagde store dele af taget. Vores bofællesskab kan derfor kun benyttes delvist, og store dele af taget skal skiftes ud. ”Sikkerhedssprøjter” er sat på dagsordenen.

Mange stofmisbrugere smider kanyler på gaden til gene for beboerne på Vesterbro.

Politikerne har derfor besluttet, at der skal laves forsøg med ”sikkerhedssprøjter”, hvor kanylen forsvinder op i sprøjten efter brug.

Mændenes Hjem bliver med al sandsynlighed inddraget i dette forsøg.

Desuden arbejder vi videre med at ”bygge bro” til etniske brugere med stofmisbrugsproblemer. Dokumentationen viser et klart behov for et målrettet arbejde her.

Med en omskrivning af citatet fra Joakim Thåstrøm vil det også i fremtiden være sådan, at ”når man kommer til Vesterbro, så vil der altid stå en dør åben, så det er lige til at gå ind.”

23

Succes med rent værktøj på Mændenes Hjem Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune gennemførte i 2005 en brugertilfredshedsundersøgelse af Mændenes Hjems sprøjte- og kanyleudlevering.

- Der er ingen tvivl om, at brugerne af den gratis udlevering af sprøjter og kanyler er meget tilfredse med ordningen og den måde, vi administrerer den på. Det gælder både dem, der kommer regelmæssigt på Mændenes Hjem, og dem som kun kommer for at hente ”rent værktøj”, fortæller Robert Olsen.

Tilfredsheden går især på tilgængelighed, anonymitet og den centrale beliggenhed.

Generelt mener både brugere og personale på Mændenes Hjem, at ordningen fungerer uproblematisk. Brugerne kan hente rent værktøj 24 timer i døgnet – året rundt, og i takt med, at ordningen med gratis udlevering af sprøjter og kanyler

overgik til Mændenes Hjem fra kommunens kanylebus, er handlen med rent værktøj næsten forsvundet.

- En eller to personer sælger stadig ved Hovedbanegården og udfylder på den måde en niche i forhold til brugere, som ikke har lyst eller tid til at komme på Mændenes Hjem. Den fri tilgængelighed til rent værktøj har yderligere betydet, at markedsprisen er faldet til det halve, siger Robert Olsen.

- Hovedparten af de brugere, der henter rene sprøjter og kanyler på Mændenes Hjem, benytter også andre af stedets tilbud, ikke mindst muligheden for billig eller gratis mad og sygeplejeklinikken. På den måde får en del brugere et mere helhedsorienteret tilbud, end de tidligere fik med kanylebussen. kap

Mændenes Hjem er et slags ”multihus”, med forskellige tilbud til hjemløse og socialt udstødte.

Stedet har flere botilbud: et herberg med 43 pladser, et bofællesskab for 8 psykisk syge misbrugere og en bo-enhed med 15 pladser. Herudover findes en sygeplejeklinik med frivillige læger, en natcafe og et kontaktsted, som er base for opsøgende arbejde.

Der er udlevering af sprøjter, kanyler og kondomer, og man kan få brugt tøj. Cafeen distribuerer også hjemløseavisen Hus Forbi.

Mændenes Hjem er en selvejende institution, der har driftsoverenskomst med Københavns Kommune.

Stedet ledes af en bestyrelse bestående af: Hanne Thomsen, Kirsten Fog Hjort, Tobias Børner Stax og Manu Sareen.

24

Værestedet i Sydvest:

Seriøst sammenhold De fleste af brugerne i værestedet i Sydvest har kendt hinanden i mange år.

Det gør, at sammenholdet i værestedet er noget helt særligt.

Af Karen Pedersen journalist Der er ingen faste åbningstider i Værestedet i Sydvest. Medlemmerne har selv nøgle, så de kan låse sig ind. Som regel kommer der liv i huset hen på eftermiddagen, hvor nogle lægger vejen forbi efter arbejde for at få en snak og en bajer eller to.

- Men på en lørdag kan der være gang i den fra klokken otte om morgenen, fortæller John alias Krølle, som kommer fast i huset og er med i værestedets bestyrelse.

De fleste i området kender det blå hus på Enghavevej. Og dem, der bruger huset, kender hinanden på godt og ondt.

Værestedet blev oprettet for 16 år siden som et tilbud til bydelens unge, der havde det med at samles på gadehjørnerne og drikke øl.

- Mange af os, der kommer her i dag, har været med fra starten, og mange har kendt hinanden endnu længere, nogle af os er vokset op sammen, fortæller John.

Det betyder, at sammenholdet er noget ud over det sædvanlige, og at medlemmerne værner om deres sted.

- Det er vigtigt at have et sted at mødes, så man ikke bare sidder hjemme i sin lejlighed og kukkelurer, siger Kim Lillelid, der ligesom John har været med fra starten og også er i bestyrelsen.

- Ja, man kommer ud, møder nye mennesker og får nye synspunkter, supplerer John.

Bruger hinanden Værestedet er ramme om socialt samvær af alskens slags. Snakken går ved bordene, og nogle gange bliver der også lavet mad. Og så er der udflugterne, kanoturen, sommerfesten, bif og banko. En tur i Operaen er det også blevet til.

- Og dem, der er alene, holder juleaften og nytår hernede, fortæller John.

Medlemmerne holder også selv huset og grunden. Maler, slår græs, søger for at haven ser ordentlig ud, og at petanque-banen er trimmet.

Sammenholdet i værestedet rækker langt ud over matriklen på Enghavevej. Hvis en ikke har vist sig et stykke tid, reagerer de andre.

Og medlemmerne bruger hinanden på kryds og tværs.

- Hvis en fx skal flytte, så stiller han en kasse Sommerfesten byder som regel på helstegt pattegris.

25

Sidste år gik kanoturen til Gudenåen.

øl til rådighed, så kommer der en seks-syv stykker og hjælper, fortæller Kim. Det var også kammesjukkerne, der stillede op, da han havde brug for hjælp til at få malet sit køkken, og da Lonnie skulle have revet sit gamle kolonihavehus ned.

- Og de, der har arbejde, skaffer hinanden job, fortæller John. Mange af medlemmerne har sæsonarbejde af forskellig slags.

Man skal opføre sig ordentligt Værestedet fungerer som en klub, hvor medlemmerne selv bestemmer, hvem der skal være med. Alle er i princippet velkomne, dog må man ikke være på stoffer. Det funge-

rer ikke, siger erfaringerne. Nye medlemmer kommer på prøve i en periode, inden de bliver stemt ind.

For at blive medlem skal man vise, at man er interesseret i at bruge huset – og så skal man opføre sig ordentligt.

John: - Der gælder de samme regler som hjemme hos en selv. Vi gynger sgu ikke i lamperne, man rydder op efter sig og så videre.

Medlemmerne har også regler om karantæne, men det er meget sjældent, der er brug for dem. Så vidt de husker er det over ti år siden, nogen har været oppe at slås…

Kim: - Hvis nogen kommer op at toppes, bliver de bedt om at finde ud af det. Begge bliver bedt om at gå hjem.

Der kommer flest mænd i huset, men ni af medlemmerne er kvinder. Og det er et godt mix – ”der sker lidt mere med hyggen”. Som Lange Søren siger: - Så kommer der et par blomster på bordet, og ikke kun tomme flasker.

Til sommer kommer der sandsynligvis både flasker og blomster på bordene. Der skal der nemlig være stor fest. Tre af medlemmerne fylder 50 år og to fylder 40.

Lange Søren: - Det skal fejres. - Og det sjove er, at de samme fem holdt fest her for 10 år siden!

Værestedet i Sydvest er et lille træhus, der ligger på en lejet grund tæt op ad S-togsbanen ved Sydhavn Station. Huset rummer et fælleslokale med åbent køkken, og grunden er anlagt med græsplæne, terrasse, petanque-bane og blomsterbede.

Der er ca. 35 faste brugere i huset, flest mænd i 35-45 års alderen. De lægger ikke skjul på, at de har et vist dagligt ølforbrug, men værestedet har medvirket til, at øldrikkeriet ikke længere er det primære at være sammen om.

Værestedet blev oprettet i 1990 i et samarbejde mellem Bavnehøj Menighedspleje, de lokale afdelinger af Socialdemokratiet og SF, Socialpædagogisk Seminarium, tidligere statsminister Anker Jørgensen og Missionen blandt Hjemløse, der tilsammen danner støtteforeningen Værestedets Venner. Støtteforeningen indsamler og administrerer driftsmidlerne til de faste udgifter. Brugerne af værestedet har deres egen bestyrelse, som tilrettelægger fælles aktiviteter, ture mv., som de selv finansierer.

26

✄

Meddelelse til bladkartoteket: □ Jeg ønsker at tegne abonnement □ Ret venligst mit abonnement til nedenstående □ Jeg ønsker at opsige mit abonnement □ Jeg/vi får 2 eksemplarer af bladet

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER Navn

Missionen blandt Hjemløse Adresse

Postnr.

Gammel Køge Landevej 137 +++ 2573 +++ 2500 Valby By

✄ Støtte til Missionen blandt Hjemløse er ikke kun penge, men også hænder.

RING 36 16 11 13 Hvis du har lyst til at være frivillig medarbejder i et af vore væresteder.

Fortæl om dine forventninger til os og hør om vores forventninger til dig.

HJÆLP OS AT HJÆLPE

27

MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE Missionen blandt Hjemløse påbegyndte sit arbejde den 25. oktober 1893 og har til formål at lave socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker i hovedstadsområdet. I dag omfatter arbejdet følgende områder:

SEKRETARIAT Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby Tlf. 36 16 11 13 – Fax 36 16 61 03 mbh@hjemlos.dk – www.hjemlos.dk Bestyrelsesformand: Lasse Rydberg Generalsekretær: Lene Lund Forretningsfører: Jørgen Baadsgaard Sekretariatet koordinerer og administrerer organisationens arbejde, udgiver bladet HJEMLØS og arrangerer gerne informationsmøder og undervisning.

MÆNDENES HJEM

KOLLEGIET, GL. KØGE LANDEVEJ

Lille Istedgade 2 1706 København V. Tlf. 33 24 39 04 mh@hjemlos.dk www.maendeneshjem.dk Forstander: Robert Olsen

Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 36 30 43 21 kollegiet@hjemlos.dk Forstander: Arne Jacobsen

VÆRESTEDET AMADEUS

VÆRESTEDET PEGASUS

Borgbjergsvej 54 2450 København SV. Tlf. 33 31 60 03 amadeus@hjemlos.dk Leder: Jørgen Hansen

Enghavevej 152 2450 København SV. Tlf. 33 21 98 15 pegasus@hjemlos.dk Leder: Henning Uhrenfeldt Laursen

VÆRESTEDET I SYDVEST Enghavevej 171, 2450 København SV. Ledet af Støtteforeningen “Værestedets Venner” og brugernes bestyrelse.

HJÆLP OS AT HJÆLPE VED AT SENDE BIDRAG PÅ GIRO 900-1959