Hjemløs 1 - 2007 by WeShelter

HJEMLØS 1/2007 MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE Juni

Mod nye udfordringer

HJEMLØS

Juni 2007 - 17. årgang

MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE Gratis kontaktblad Udkommer 3-4 gange årligt Oplag: 3.200 ISSN 0906-3471 Sekretariat og ekspedition: Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 36 16 11 13 Giro 900-1859 Redaktion: Robert Olsen (ansv.) Karen Pedersen (DJ) Forsidefoto: Værestedet Amadeus.

Visioner og værdier Dette nummer af Hjemløs handler blandt andet om de udviklingsprocesser, der er i gang i Missionen Blandt Hjemløse. Organisationen står over for nye udfordringer, hvad enten det er nye grupper af hjemløse, nye organiseringsformer, udvikling af det faglige arbejde, kommunale krav, ny teknologi eller andre elementer med betydning for vores arbejde. Det er vigtigt for en organisation at kunne udvikle og ændre sig for ikke at dø hen eller stagnere. Men samtidig skal der være sammenhæng med de værdier, organisationen repræsenterer historisk. Missionen blandt Hjemløse er en vigtig bærer at et socialt arbejde, som tager sit udgangspunkt i næstekærlighed. En tidligere forstander på Mændenes Hjem, Bent Skovsgaard, udtrykte det således i 1979: ”Vort primære sigte og herbergets formål er fortsat det samme: At vi til enhver tid og i enhver situation kommer det nødstedte menneske til hjælp, at give en håndsrækning til det menneske, for hvem tilværelsen er gået i opløsning, eller for hvem det måske er på vej til at ske. Formålet er fortsat omsorgen for vort medmenneske.” Citatet rummer smukt den tilgang, der er til næsten i Missionen blandt Hjemløses arbejde. Med et sådant udgangspunkt skal organisationen, bosteder og væresteder bevæge sig i takt med tiden for på den måde at blive et tilbud og aktør på det sociale område til gavn for hjemløse og nødstedte mennesker. Robert Olsen, forstander, Mændenes Hjem

Navngivne indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens holdning. Sats & tryk: Fihl Jensen Grafisk Produktion Finsensvej 86 2000 Frederiksberg Tlf. 38 87 51 55 Ønsker De at modtage bladet i fast abonnement, så benyt kuponen på næstsidste side. Adresseændring eller opsigelse af bladet: Adresseændring eller opsigelse meddeles direkte til det lokale postkontor – eller brug blanketten side 19.

Støtte til Missionen blandt Hjemløse er ikke kun penge, men også hænder.

RING 36 16 11 13 hvis du har lyst til at være frivillig medarbejder i et af vores væresteder. Fortæl om dine forventninger til os og hør om vores forventninger til dig.

HJÆLP OS AT HJÆLPE

Tid til forandring Missionen blandt Hjemløse er en gammel dame med stolte traditioner. Men hun følger også med tiden. Den er nu til, at det opsøgende arbejde skal styrkes, og organisationen skal være mere synlig udadtil. Det fortæller Anders Poulsen og Hanne Thomsen fra Missionen blandt Hjemløse.

Af Karen Pedersen, journalist

Fokus på udvikling

”At hjælpe det enkelte menneske til at erkende og anvende egne ressourcer til at realisere et godt liv og at bidrage til et mangfoldigt samfund.” Sådan står der i målsætningen for Missionen blandt Hjemløses arbejde. - Arbejdet med hjemløse kræver, at man tager udgangspunkt i brugernes behov. Det vil vi gerne blive endnu bedre til, siger Anders Poulsen, som er nyvalgt formand for Missionen blandt Hjemløse. - Jeg synes, vores vigtigste vision er at skabe mulighed for, at vores arbejdssteder kan udvikle sig og gøre en forskel for brugerne. Det er vigtigt, at vi bruger de midler, vi har, så de kommer brugerne til gode.

Helt konkret betyder det blandt andet, at Missionen blandt Hjemløse har valgt at skære ned i administrationen og opprioritere det opsøgende arbejde ved at ansætte en ny medarbejder, som skal stå i spidsen for det (se side 6, red.) - Hidtil har vi brugt mange kræfter på at være organisation, fremover vil vi gerne nedtone den administrative del lidt og sætte mere fokus på det udviklende og opsøgende arbejde og sætte nye projekter i gang. I stedet for fælles administration ønsker vi en mere sammenhængende organisation med fælles mål og fælles visioner. Vi vil gerne styrke ”alle for en-tanken”, forklarer Anders Poulsen.

Den vigtigste vision er at skabe mulighed for at arbejdsstederne kan udvikle sig til gavn for brugerne. Her er det brugere fra Værestedet Amadeus, der er samlet om maden. (Foto: Amadeus)

Mere på tværs Missionen blandt Hjemløse driver flere forskellige tilbud i København: To større

bosteder: Mændenes Hjem på Vesterbro og Kollegiet på Gl. Køge Landevej. Og tre væresteder, Amadeus, Pegasus og Værestedet i Sydvest. I det daglige er de enkelte steder ret selvkørende og måske ikke altid gode nok til at arbejde sammen og udnytte hinandens viden og ressourcer på tværs. - Vi har mange ressourcer og stor viden fordelt på stederne, som vi kunne blive bedre til at udnytte. Missionen blandt Hjemløse er ”paraplyen” eller den samlede indsats, som vi gerne skulle føle et fælles ejerskab for. Vi er en slags ressourcebank, hvor man kan tænke på tværs, inddrage og trække på hinanden, når der er brug for det siger Hanne Thomsen, næstformand for Missionen blandt Hjemløse. - Vores styrke er netop mangfoldigheden. Vi kan rumme alle. Fra mennesker, der i en periode har brug for et midlertidigt sted at bo, til mennesker med misbrug og psykisk sygdom. Vi har væresteder og opsøgende arbejde, vi danner netværk, og vi udvikler professionelle frivillige, som lægerne på Mændenes Hjem (se artiklen side 11, red.).

Skarpere profil Et formål med at stå mere samlet som organisation er at også at styrke organisationens profil udadtil. Til det er der planer om at ansætte en informations- og udviklingsmedarbejder. - Vi vil gerne have en skarpere profil. Missionen blandt Hjemløse skal have synergi og kompetence til at være samarbejdspartner for det offentlige, fx ved at indgå i partnerskaber og i udviklingsprojekter. Vi vil være en naturlig part, når der sker noget på hjemløseområdet. Ikke kun som udtalepartner, men også som aktivister. Vi vil gerne være med til at sætte ting i gang som ændrer det eksisterende, siger Hanne Thomsen og giver et eksempel: - Det kan fx være nye boligformer. Vi vil meget gerne være med til at initiere udvikling, nye kvaliteter og sætte pilotprojekter i gang. Men det kan også handle om at udvikle boligkvaliteten i vores nuværende botilbud. Eller om at arbejde generelt med rummelighed fx i samspil med almene boligselskaber. Man behøver ikke altid at bygge nyt.

Anders T. Poulsen Formand for Missionen blandt Hjemløse siden januar 2007. Medlem af hovedbestyrelsen siden 2003. Anders T. Poulsen er uddannet socialrådgiver og arbejder i Roskilde Kommune med familier med børn og unge med handicap. Han har tidligere arbejdet i Kriminalforsorgen.

Hanne Thomsen Næstformand for Missionen blandt Hjemløse. Formand for bestyrelsen på Mændenes Hjem. Leder af Missionen blandt Hjemløse 1987-1993. Hanne Thomsen er uddannet socialpædagog. Siden 2004 generalsekretær på Diakonissestiftelsen. Har i mange år arbejdet med boligsocialt arbejde i den almene boligorganisation 3B.

Missionen og visionen Missionen blandt Hjemløse blev etableret i 1893. Det er en kristen social organisation, der bygger på folkekirkeligt grundlag. Organisationen er ”paraply” for tre ligestillede arbejdssteder/grene: Mændenes Hjem på Vesterbro Kollegiet på Gl. Køge Landevej Opsøgende arbejde og væresteder. Organisationens vision er: • At være forebyggende • At lave hjælpearbejde blandt hjemløse og socialt vanskeligt stillede mennesker • At afhjælpe det enkelte menneskes konkrete problemer • At formidle viden om hjemløshed • At bidrage til udvikling af nye løsninger på hjemløseproblematikken.

Rummelighed i praksis Rummelighed er et nøgleord i Missionen blandt Hjemløse. Og rummelighed kan man arbejde med på mange måder: - Fx har det en dobbelt betydning at invitere frivillige læger ind på Mændenes Hjem. Brugerne får et bedre tilbud, men lægerne får også en bedre forståelse, som de tager med tilbage på deres arbejdspladser. Der ligger en stor udfordring i, at sygehuse og sundhedsvæsenet bliver mere rummelige. I det hele taget skal vi blive bedre til at være opmærksomme på hjemløse og socialt udsatte i de ordinære tilbud, mener Hanne Thomsen. - Kvaliteten i arbejdet med hjemløse og socialt udsatte er vigtig. Vi vil gerne være med til at sikre, at vi ikke får den mindste fællesnævner på området. Hvorfor skal de svageste i samfundet betjenes af de ringest uddannede? Hvorfor synes vi, det er godt nok, at

Dialog om Gaderummet Københavns Kommune har inviteret Missionen blandt Hjemløse og andre almennyttige organisationer til dialog om at videreføre driften af Gaderummet på Nørrebro i nuværende eller ændret form. Gaderummet er et bo- og værested for unge hjemløse med sindslidelser og misbrugsproblemer. Københavns Kommune valgte i foråret at lukke stedet, ifølge dagspressen blandt andet fordi ledelsen ikke ville samarbejde med psykiatrien om medicin til de unge og ikke overholdt en række påbud fra kommunen. Planen er, at Gaderummet skal fortsætte med en ny ledelse. - Vi har netop fået en henvendelse fra Københavns Kommune om muligvis at være med til at drive Gaderummet videre. Det er en opgave, vi meget gerne vil gå ind i. Det er vigtigt, at der findes den slags lidt skæve steder. De unge, som kommer i Gaderummet, kan ikke bruge de mere almindelige botilbud eller psykiatriske tilbud. Vi har en forpligtelse til også at tage os af dem, siger Anders Poulsen, formand for Missionen blandt Hjemløse. - Derfor håber vi, at vi kan finde en model for at drive Gaderummet videre, efter samme grundide, at det skal være et fristed med meget brugerindflydelse. Det ville ligge fint i forlængelse af vores øvrige arbejde. Gaderummet var ved redaktionens afslutning besat. Københavns Kommune arbejder på at finde en løsning for at videreføre det. kap hjemløse har adgang til en kirkebænk om vinteren, når det er koldt? - Det er noget af det, vi gerne vil lave om på, og gerne i samarbejde med andre, siger Hanne Thomsen.

Mere fleksible væresteder Længere åbningstider, mere brugerinvolvering – og mere samarbejde. Sådan lyder planerne for Missionen blandt Hjemløses væresteder og opsøgende arbejde.

Af Karen Pedersen, journalist Åbent: 10-15. Sådan er det i øjeblikket på værestederne Amadeus og Pegasus i Københavns sydvestkvarter. - Det må vi kunne gøre bedre, mener Anders Sørensen, nyansat leder af Missionen blandt Hjemløses væresteder og opsøgende arbejde. - Vi vil holde fast i åbningstiden med personale, men også gerne gøre åbningstiden mere flydende og fleksibel efter brugernes behov. Med hjælp fra brugere og frivillige, der sammen kan passe værestedet. I det hele taget vil vi gerne inddrage brugerne mere ved at lave flere mindre, frivillige og brugerstyrede tiltag, siger Anders Sørensen. Og faktisk er den udvikling godt i gang. - Aktive Rødder i Amadeus (brugerforening, red.) er et godt eksempel på det. De går nu ind og holder lørdagsåbent i værestedet. I Pegasus arbejder vi sammen med frivilligcentret i Kongens Enghave om at få etableret et korps af frivillige, der har lyst til at arbejde i værestedet og måske også holde åbent sam-

Anders Sørensen er ansat til at styrke det opsøgende arbejde i Missionen blandt Hjemløse. Anders er nyuddannet fra Aalborg Universitet, hvor han har læst samfundsfag og administration.

men med nogle af brugerne, som fx gerne vil være med til at lave mad, fortæller Anders Sørensen. På lidt længere sigt er det planen at sætte gang i mere opsøgende arbejde på gadeplan, gerne med base i værestederne. Ligesom fx Mændenes Hjem har et udegående gadeteam. - Men lige nu er det mit indtryk, at det bedste, vi kan gøre for brugerne er at holde mere åbent. Værestederne betyder meget for mange af dem, der kommer der. Mange har hele deres netværk i Amadeus og Pegasus, og medarbejderne gør en kæmpe indsats, fortæller Anders Sørensen.

Mere samarbejde Opsøgende arbejde handler også om at opsøge ny samarbejdspartnere, at have antennerne ude efter nye områder, hvor Missionen blandt Hjemløse kan gå ind og være med til at gøre en forskel. - Københavns Kommune har inviteret os til dialog om at videreføre Gaderummet (se side 5). Det synes vi kunne være meget spændende og vigtigt, siger Anders Sørensen. - Der er mange muligheder for nye samarbejdsflader, fx med eksisterende cafeer og mødesteder. Det kunne også være en oplagt opgave for os at gå ind og støtte sådan et initiativ. - Vi behøver jo ikke opfinde den dybe tallerken hver gang. Det behøver ikke være stort og flot og nyt, hver gang vi sætter noget i gang. Der er tradition for, at de forskellige organisationer holder sig meget for sig selv og driver hver deres tilbud. Jeg synes det ville være fint, hvis vi kunne samle ressourcerne lidt mere. Det ville også være til gavn for brugerne.

Slut med røg i værestederne Brugerne i værestederne Amadeus og Pegasus har skoddet den sidste smøg – indendøre i hvert fald. Værestederne følger nemlig med tiden og er blevet røgfri. - Vi har taget tilløb i lang tid, og faktisk er det gået meget smertefrit, fortæller Anders Sørensen, som er leder af værestederne. - Brugerne har taget det pænt, de går udenfor og ryger. Det virker ikke som om, vi har ”tabt” nogen. Tværtimod er der nogen, der er vendt tilbage – folk med lungeproblemer. Nu kan de holde ud at være her igen, siger de. Personalet er også glade, det svider ikke længere i øjnene, når de kommer hjem fra arbejde! - Vi tilbyder også rygeafvænning i værestederne, men det er der ikke særlig stor interesse for. Brugerne ønsker ikke at holde helt op. Men mange fortæller, at de ryger mindre efter rygestoppet, og det har de det godt med. kap

Farvel og TAK I dette nummer af Hjemløs beskriver vi en række ændringer i Missionen blandt Hjemløse. Vi nedtoner det organisatoriske og administrative arbejde og lægger flere ressourcer i det opsøgende arbejde og informationsindsatsen. Derfor vil vi fremover forankre flere af organisationens fælles opgaver i tilknytning til vores tre arbejdsgrene og skære ned på de centrale funktioner. Det betyder, at stillingen som generalsekretær nedlægges, og at stillingen som forretningsfører omdannes og opdeles. I juli 2007 går forretningsfører Jørgen Baadsgaard på efterløn. Jørgen Baadsgaard vil fortsætte med at løse enkelte opgaver for Missionen blandt Hjemløse på konsulentbasis. I diakonalt arbejde fokuserer vi meget på det direkte møde med det enkelte menneske, men diakonien har også et skrivebord, der skal sikre en uangribelig administration af private bidrag og offentlige tilskud. TAK til Jørgen Baadsgaard for mere end 40 års tjeneste ved diakoniens skrivebord. I efteråret 2006 tog vi afsked med vores mangeårige generalsekretær Lene Lund. Vi skylder en stor TAK til Lene Lund, der har gjort en stor og engageret indsats for at binde organisationen sammen, ligesom hun har repræsenteret både os som organisation og de hjemløse i en række betydningsfulde organer. Ved årsskiftet 2006/2007 stoppede Lasse Rydberg af helbredsmæssige årsager som formand for Missionen blandt Hjemløse. Lasse Rydberg påtog sig i 2003 opgaven som bestyrelsesformand for at stå i spidsen for den organisationsændring, vi nu er ganske langt i. Det har været et langt sejt træk. Stor TAK til Lasse for vid og vedholdenhed og godt arbejdsfællesskab. Hanne Thomsen, næstformand for Missionen blandt Hjemløse

Netværksvenner hjælper på vej Frivillige netværksvenner hjælper udflyttere fra Kollegiet på Gl. Køge Landevej godt på vej, når de skal etablere en ny tilværelse uden for bostedet. Og glæden over venskabet går begge veje.

Af Helle Jørler, journalist ”Hmm,” tænkte Bjarne Hartmeyer, pædagog på Kollegiet, for tre et halvt år siden. 30 beboere var flyttet i egen lejlighed, og der var ikke penge til at følge op med de vigtige ’livline’-besøg m.m. efterfølgende. ”Frivillige!” tænkte han videre og, inspireret af Røde Kors Besøgsvenner, rakte han ud i verden efter netværksvenner.

- Det gav ikke megen pote i begyndelsen, indrømmer han. En annonce i gratisavisen Urban var dét, der skulle til. Annonceringen gentages forår og efterår. Indtil videre har Kollegiet 16 netværksvenner i sin ”stald”, hvoraf 12 er ført sammen med en tidligere beboer. Hver netværksven får kun én tidligere beboer, mens en beboer godt kan få tildelt to netværksvenner.

Går begge veje

Det kan være svært at skabe sig et nyt netværk, når man flytter fra Kollegiet. Her kan de frivillige netværksvenner give en hånd. (Foto: Scanpix/Jens Hage)

Netværksvennerne er med til at give udflytteren en god start på ”det nye liv”. De kan fx hjælpe ham med at finde sig til rette i den nye bolig og med at finde og bruge de tilbud, de er i området. - Beboerne er glade for at have en ven at støtte sig til i den første tid, hvor følelsen af ensomhed og isolation kan gøre det svært at bo uden for Kollegiets fællesskab. Netværksvennerne er også glade for ordningen. De møder nye mennesker, får nye oplevelser og bliver ”rigtige” venner, fordi de er frivillige og ulønnede, fortæller Bjarne Hartmeyer. De fleste netværksvenner er kvinder, men fire-fem mænd er dog kommet til. - Netværksvennerne kommer fra alle samfundslag og er i alle aldre, fra 25 år

og op. Mange har været pårørende eller venner til mennesker med problemer og derved fattet interesse for at hjælpe, fortæller Bjarne Hartmeyer.

Ikke et ægteskabsbureau Når man melder sig som netværksven, bliver man indkaldt til en samtale, og hvis det fungerer, kommer man i venteposition, til Bjarne matcher én med en tidligere beboer. De frivillige mødes en-to gange årligt. I princippet gælder venneordningen minimum et år efter fraflytningen, men det aftales individuelt. En ugentlig kontakt er det anbefalede. - Og det er ikke et ægteskabsbureau, griner Bjarne Hartmeyer - det informerer vi de tidligere beboere tydeligt om.

Netværksvennerne kan bidrage med noget andet, end de professionelle medarbejdere på Kollegiet. - For brugerne er det en stor fordel, at de kan betro den frivillige ting, som er uden for offentlig kontrol. Det er og bliver noget andet end os ansatte. Netværksvennen kan også støtte ved fx at gå med til møder med sagsbehandlere i kommunen – og have held med at være temmelig kritisk. Ifølge Bjarne Hartmeyer er de tidligere beboere meget glade for ordningen. Nogle har mere brug for den end andre, selvfølgelig. - De holder sig i højere grad ædru, rydder op og får ordnet sig selv, når de ved, at de får besøg. Så de har en chance for at holde stilen, siger Bjarne fortrøstningsfuldt.

Vi holder ved Ann Kristine Møller er på tredje år frivillig netværksven for Sten, som hun kalder sin ”ekstra familie” .

Af Helle Jørler, journalist Ann Kristine Møller, 31, er nysgerrig. Især med hensyn til hvad der rører sig i sind, som fungerer anderledes end hos flertallet. Og de ting, det kan føre med sig: misbrug, hjemløshed… Eller om det fungerer omvendt. Derfor har hun først uddannet sig til socialog sundhedshjælper, dernæst til socialpædagog. Da hun gik på Københavns Socialpædagogiske Seminarium i Sydhavnen, så hun et opslag om, at Missionen blandt Hjemløse søgte frivillige netværksvenner. Hun syntes, det lød spændende og havde brug for erfaring for at komme til at arbejde i drømmeområdet: socialpsykiatrien. Og så synes hun, man har pligt til at gøre noget, når man har muligheden for det.

- Jeg synes, at man skal dele ud af sine ressourcer og hjælpe sine nærmeste. At vi skal se hinanden mere, frem for kun at passe vores eget. Jeg mener, det er vigtigt for alle at have et socialt liv, siger hun.

Sympati med det samme Ann Kristine var den første, der henvendte sig til Kollegiet på Gl. Køge Landevej for at blive netværksven. Her foreslog ordningens koordinator Bjarne Hartmeyer, at hun blev ven for ”Sten.” Han er alkoholiker og har været beboer på Kollegiet. - Det første møde foregik hos Sten sammen med Bjarne og en anden medarbejder. Både Sten og jeg er lidt generte, så det var godt, de andre var med den første gang. Men vi fat-

Ann Kristine Møller: - Jeg synes det er stort, at jeg får lov til at være en del af Stens liv, sådan uden videre. (Foto: Privat)

tede nu med det samme sympati for hinanden. I begyndelsen sås vi ca. en gang om ugen. Sten kan klare mange ting selv, så jeg synes, jeg har fået en let ”opgave”. Sten siger ofte, når jeg tilbyder hjælp, at det kan han selv klare. Han er meget åben og ærlig og præsenterer mig som ”sin netværksveninde,” når vi er ude sammen. Han er stolt af det, tilfreds med sig selv og sit liv og føler sig tilmed begavet med en veninde, fortæller Ann Kristine.

leder op. Vi har også spist fast sammen i en periode, så vidt muligt hver onsdag. I begyndelsen var jeg i tvivl, om jeg ville give ham mit telefonnummer, men han fik det hurtigt, for jeg har tillid til ham. Og det fungerer fint. Sten har selv et o.k. netværk af familie og er ikke afhængig af mig. Hvis han synes, det er længe siden, ringer han og spørger, hvordan jeg har det, smiler Ann Kristine.

Perspektiv på det ”normale”

Sten har fået en ekstra netværksven, og de tre har netop været et par hygge-dage i sommerhus. - Det er fint, at jeg kan drøfte ting med min med-besøgsven. Vi kunne nok have glæde af nogle erfa-grupper blandt netværksvennerne, funderer Ann Kristine. Efterhånden er Ann Kristine og Stens kontakt uformel. Hun betragter Sten som ”lidt ekstrafamilie” – og det kan man godt have brug for, når den rigtige, som hendes, alle befinder sig i Jylland. Netværksvenner er kun forpligtet for et år. - Men vi holder ved, slår Ann Kristine fast.

- Jeg synes, det er stort, at jeg får lov at være en del af hans liv, sådan uden videre. At jeg får lov at fortjene den tillid. Det giver perspektiv på mit eget, ”normale” liv, at jeg oplever en, der er glad og tilfreds selvom han i perioder har haft det vanskeligt. - Sten er en stille mand, sød og rar. Fornuftig. Og det er såmænd ikke det store, vi gør sammen. Måske ryger vi bare en smøg, kigger i ugeblade, snakker om bøger, sidder på en bænk og nyder solen og ser på mennesker, som passerer forbi. Af og til har jeg givet en praktisk hånd med at hænge gardiner og bil-

Ekstra familie

Sten er ikke mandens rigtige navn.

Frivillige læger på Mændenes Hjem Tyve læger hjælper samfundets misbrugere og hjemløse på Mændenes Hjem på Vesterbro. De gør det af et godt hjerte – og uden en krone i løn.

Af Benny Lauridsen, journalist Vagtlægen sidder i behandlingsrummet og får en kop kaffe med sygeplejersken, mens de gennemgår listen med patienter, der har meldt ind, at de har behov for hjælp. Typisk har sygeplejersken en liste med trefire aftaler klar til lægen på vagt. En kan være syg på et værelse, en anden vil kigge ind senere, en tredje venter i varmestuen, og en fjerde er måske i gang med en guldbajer og en pibe hash ude på Istedgade. Når de er nået listen, går sygeplejersken ud og henter den første, finder om muligt vedkommendes journal frem på computeren – og den frivillige vagtlæge går i gang med det, der nu er på tapetet den aften på og omkring Mændenes Hjem. I flere år har fire sygeplejersker arbejdet fast på stedet og i miljøet, og det var på den basis, at de frivillige læger begyndte deres arbejde i maj 2005.

Den frivillige hjælpetjeneste kom til verden på foranledning af reservelæge Ane Teisner fra Bispebjerg Hospital og 34-årige Kasper Iversen, der er ved at uddanne sig til kardiolog på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Han fortæller: - Vi er nogle læger, der gerne vil være med til at hjælpe mennesker på bunden af samfundet. Mange af os har familie og børn og kan måske derfor ikke lige nu realisere drømmen om at tage ud i verden og gøre en forskel. I det her frivillige arbejde har vi mulighed for at handle på det ansvar, vi føler, og lindre nogle liv, der bestemt ikke er kendetegnet ved en høj livskvalitet. I dag kører projektet af sig selv. Man tager en-to vagter om måneden ved at booke sig

En pibe hash på gaden 20 læger – fra nyuddannede reservelæger til erfarne overlæger – har lavet deres egen hjælpetjeneste for psykisk syge, hjemløse, narkoprostituerede, misbrugere og andre socialt udstødte mennesker, der har svært Lægerne på Mændenes Hjem tilbyder behandling til narkomaner i deres ved at bruge det etable- eget miljø og på deres præmisser. Det er hospitalerne ikke altid gearet til. rede behandlingssystem. (Foto: BAM/Ulrik Jantzen)

ind på vagtplanen. Når man stopper, finder man for det meste selv en afløser. - De fleste af os har som hospitalslæger oplevet, hvordan det er at behandle narkomaner. De kan ikke sidde og vente ret længe i en kø af patienter, inden abstinenserne jager rundt med dem. På den måde bliver de hurtigt til gene for de øvrige patienter, og nogle gange er de simpelthen smuttet, inden det bliver deres tur. Systemet er ikke gearet til den gruppe, fordi vi ikke kan behandle dem på deres egne præmisser. Det kan vi her, hvor de er – for vi er her på deres præmisser. De kan gå ud på gaden og drikke, ryge hash, eller hvad de nu gør i ventetiden, og så kan vi hente dem ind, når vi skal se på dem. På den måde kan vi gøre noget for dem, som det etablerede system kan have svært ved, forklarer Kasper Iversen.

Kan bruge bagvagten Den frivillige lægevagt holder åben tirsdag, onsdag, torsdag og fredag aften kl. 18.3020.30. De hyppigste årsager til folks henvendelser er infektioner, sår, bylder, ondt alle steder og så det psykiatriske arbejde. De frivillige læger tager sig ikke af fx stofbehandling, leverbetændelse og misbrugsbehandling. Det overlader de til specialisterne. Lægerne kan heller ikke udskrive recepter eller udlevere stoffer som morfin og stesolid – for det findes ganske enkelt ikke på stedet. Ud over den behandling lægerne laver på Mændenes Hjem, hvor der er en daglig gennemstrømning på 300-500 hjemløse og misbrugere, hjælper de også patienterne til at komme hurtigere ind i behandlingssystemet end ellers. - Får vi fx en svær blodforgiftning ind, kan vi ringe til bagvagten på et hospital og skøjte vedkommende direkte ind på en seng, i stedet for at de skal sidde og vente på at komme til, og vi risikerer, at deres abstinenser jager dem ubehandlet ud på gaden igen. Enkelte gange tager vi også med dem på skadestuen, så de kan få lov til at gå direkte ind og fx få taget røntgen og lagt gips på et brækket

håndled. På den måde hjalp vi en fyr, hvor det normalt ville have endt med, at han ikke havde fået behandling. Resultatet ville have været en kronisk dårlig hånd og endnu dårligere livskvalitet, forklarer Kasper Iversen og fortsætter: - Vi kan også være med til at hjælpe nogle af de voldsomt psykotiske, der ellers gemmer sig væk, hvor de kan. Det, at vi er i miljøet, kombineret med det årelange lokalkendskab, som sygeplejerskerne på Mændenes Hjem har, gør, at vi kan finde dem. Vi kan lave ”røde papirer”, tilkalde politiet og få dem indlagt.

Fremskudt skadestue Lægernes frivillige arbejde har taget fart. I starten kom der måske en enkelt om aftenen. Nu er der fyldt op hver aften. - Når patienterne går fra os efter behandlingen, er vi aldrig uvenner. De kan bruge os og respekterer os. De ved, at vi ikke har stoffer eller kan skrive recepter ud – og så er vi ude over det problem med det samme og kan koncentrere os om det, det handler om, nemlig behandlingen. - Vi er også blevet modtaget ualmindelig godt på Mændenes Hjem og hos deres sygeplejersker. Samarbejdet fungerer gnidningsfrit, og sygeplejerskerne kender patienterne og visiterer dem til os ud fra deres gode og årelange kendskab til miljøet og stedets brugere, fortæller Kasper Iversen. Det bekræfter Robert Olsen, forstander på Mændenes Hjem, hvor man er meget glade for lægernes indsats. - I dag er det velkendt i gaden, at man kan få akut og subakut behandling på det, vi kan kalde for en fremskudt skadestue i miljøet på Vesterbro. Lægerne behandler en gruppe, der ikke er venlige over for egen krop, og som ikke er vellidte, når de dukker op på hospitalerne, siger Robert Olsen. Artiklen har tidligere været bragt i Ugeskrift for Læger, nr. 20, 2007.

Udfordringer er der nok af Da strukturreformen trådte i kraft ved årsskiftet, overtog kommunerne de fleste boformer for hjemløse. Hvad betyder det for hjemløseområdet og for brugerne? Hvad er udfordringerne lige nu og fremover? Det spurgte vi Thomas Søndberg, formand for boformernes landsorganisation, om.

Af Karen Pedersen, journalist 52 boformer – herberger og forsorgshjem – for hjemløse er der prikket ind på Danmarkskortet på hjemmesiden hos Sammenslutningen af Boformer i Danmark. Boformerne har traditionelt været drevet af amterne, men ved årsskriftet overgik langt de fleste af dem til de nye kommuner. - Så lige nu er vi ved at finde vores ben i den nye struktur, fortæller Thomas Søndberg, leder af Det sociale døgncenter Sølyst i Horsens og formand for Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Danmark (SBH).

- Som boformer er det vores opgave at gribe bolden og være en aktiv part i forhold til hjemløse og socialt udsatte i vores kommuner. Regeringens udspil forpligter kommunerne til at sætte målsætninger for arbejdet med de udsatte, og her skal vi sætte vores fingeraftryk. Vi skal være en slags ” vagthund ” på området.

- Vi skal sørge for, at ”alle i beskæftigelse” ikke bliver til en heksejagt på hjemløse. Mange magter ikke de eksisterende aktivitetstilbud. Og for dem, der bor på gaden, er det endnu sværere, siger Thomas Søndberg. (Foto: Scanpix/Francis Dean)

Er den nye struktur en fordel for de hjemløse? - Både og … Før var der flere myndigheder – amt og kommune – at forholde sig til. Nu er alle tilbuddene samlet i kommunen. Det kan skabe større fleksibilitet. Man kan udnytte ressourcerne bedre i forhold til den enkelte bruger, fordi tilbud om beskæftigelse, misbrugsbehandling, bostøtte mv. er samlet under et. - Ulempen kan være, at kommunerne måske vil tænke centralistisk, kun på deres egne borgere. Vi skal holde fast i, at boformerne er landsdækkende og for alle. Hjemløse kan selv vælge, hvor i landet de vil bo, og på boformerne er vi forpligtet til at tage imod alle, også selv om de kommer fra en anden kommune.

Kommuner på dupperne Reglerne om finansiering er også ændret med strukturreformen. Før delte staten og amtet udgifterne, når en hjemløs opholdt sig på en boform. Nu skal den kommune, den hjemløse kommer fra, betale for opholdet. Kommunen kan så efterfølgende få refunderet halvdelen af udgiften fra staten. Hvad betyder det, at kommunerne nu skal til at betale for brugernes ophold? - Det er spændende at se, om kommunernes forbrugsmønster vil ændre sig, når de skal betale for, at borgerne opholder sig på boformen. - Vi kan håbe, det vil betyde, at kommunerne kommer mere op på dupperne og bliver bedre til at lave handleplaner, så borgerne kommer videre fra boformen. Vi kan håbe og arbejde på, at det kan være med til at sikre flere alternative løsninger, som fx skæve boliger og bedre udnyttelse af lovgivningen om udslusningsboliger mv. Mange hjemløse har svært ved at finde sig til rette i de eksisterende boliger. Der er brug for anderledes boligtyper til dem. - Skrækscenariet er, at nogle af de kommuner, som ikke har et botilbud til hjemløse,

måske vil oprette discounttilbud, fx sætte skurvogne op. Men jeg tror, det vil regulere sig selv. De hjemløse kan jo vælge frit, og hvis tilbuddet er for lousy, bliver de måske kun en enkelt nat og flytter så videre til et andet sted. - På boformerne har vi en udfordring i at sikre, at vores kvalitet og faglighed er i orden, og at det, vi tilbyder, ikke bare er tag over hovedet. Kommunerne vil have noget for pengene. Vi skal være professionelle og dygtige til at lave udredninger af, hvilke tilbud der er bedst for den enkelte.

Bedre til at dokumentere Hvordan måler man kvaliteten af jeres arbejde? - Det er også en udfordring. Vi kunne godt blive bedre til at dokumentere det, vi gør. Der kunne være sund fornuft i at ensarte dokumentationen med andre tilbud i kommunen. Jeg tror, vi skal passe på at med at gøre det for sofistikeret. Politikerne i kommunen skal ikke have social anamnese, men vi skal beskrive brugerens udviklingspotentiale og dokumentere, at der sker en forandring. Det kan være svært, fordi det vil altid være en subjektiv vurdering. Men jeg mener, vi kan blive bedre til det. Socialministeriet lægger op til at måle indsatsen på, hvor mange der kommer i egen bolig? - Man kan diskutere, om det er hensigtsmæssigt, for hvad siger det egentlig? Måske er det let nok at få beboeren ud i egen bolig, men for mange vil det kun fungere, hvis der følger en massiv bostøtte med. Desuden er der nogle regionale forskelle. Nogle steder, især i København, er det svært at få beboerne videre, fordi der er mangel på boliger. Andre steder, fx i Esbjerg, er det nemt at finde boliger. Det giver i sig selv en skævvridning.

Kvalitetsløft Synes du, I er dygtige nok til at hjælpe folk videre fra boformerne?

- Jeg synes, der er sket et kvalitetsløft på boformerne i de senere år. Vi er blevet bedre til at lave en god udslusning. Det lykkes bedst der, hvor vi ikke slipper beboeren helt. Hvor han eller hun fortsat har en tilknytning til boformen på en eller anden måde, og et netværk der. Men vi skal blive endnu bedre til at yde service, ikke kun på boformen, men også som støtte i egen bolig. - Der er kommet mere uddannet personale i de senere år. Det spiller en væsentlig rolle for kvaliteten i arbejdet. Når man arbejder på en boform skal man være lidt af en tusindkunstner. Man møder en broget skare mennesker med komplekse problemstillinger, og det kræver en bred faglighed. Er der noget i lovgivningen, som gør det svært for jer at skabe kvalitet? - Generelt synes jeg vi har en fornuftig vejledning, der siger noget om, hvordan vi skal navigere. Men der er nogle hurdler. - Fx har vi et dilemma, når en beboer kommer på hospitalet eller bliver indlagt på psykiatrisk afdeling. Skal hjemkommunen så betale dobbelt takst – både for opholdet på boformen og på hospitalet? Eller skal beboeren udskrives fra boformen, mens han er indlagt, med fare for at der så ikke er plads, når han kommer tilbage fra hospitalet. – Og arbejdet dermed bliver bombet tilbage? Det ar-

bejder vi kraftigt på at finde en løsning på sammen med Socialministeriet og Kommunernes Landsforening. - Reglerne om beskæftigelse kan også godt give nogle problemer. Nogle kommuner trækker i folks kontanthjælp med det samme, hvis de ikke møder op i et aktiveringstilbud. Det kan give problemer for os, fordi beboeren så ikke har penge til at betale husleje. På den måde kan man få gæld ved at bo på en boform. - Et andet aktuelt problem er unge på boformerne. Unge under 25 år på kontanthjælp har et minimum at leve for. Selvom taksterne er reduceret for unge uden børn, har mange af dem stadigvæk ikke råd til at bo der. Nogle boformer har derfor været nødt til at sætte taksterne yderligere ned.

Beskæftigelse er mantraet Der er meget fokus på beskæftigelse for tiden ”alle skal i arbejde”. Hvilken rolle spiller I her? - Ja, regeringens program Fælles Ansvar II er meget målrettet mod beskæftigelse. Det kræver, at vi som boformer går i front. Hvis det skal lykkes at få flere af vores beboere i arbejde, skal det være afstemt brugernes niveau. Vi skal være mere kreative og visionære i forhold til tilknytning til arbejdet. Og

Altid en dør på klem ”Der er lys forude, døren står på klem – og vi er ikke så kantede endda.” Sådan karakteriserer Thomas Søndberg logoet for Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse. - Det illustrerer vores tilgang til området og den måde, vi møder brugerne på. Lige meget hvor håbløst det kan se ud, så er der altid et lille lys. Og uanset hvor tosset beboerne ter sig, så kan de altid komme igen. Døren er på klem. Og hvad med det kantede? - At vi ikke er så kantede vil sige, at vi har en rummelighed. Rammerne og reglerne hos os er mindre firkantede end i det omgivende samfund, siger Thomas Søndberg.

vi skal erkende, at nogle bare ikke ER parate til arbejdsmarkedet. - Vi skal sørge for, at mantraet om ”alle i beskæftigelse ” ikke bliver til en heksejagt på hjemløse. Mange af vores beboere magter ikke de eksisterende aktivitetstilbud, der er for mange krav og regler. Og for dem, der bor på gaden, er det endnu sværere. Det er svært at møde klokken 8, hvis man ikke har noget sted at bo. Nogle har også et misbrug, der først skal klares. Så her skal vi også ind og være en slags brugernes advokat.

Det koster det Når man flytter ind på en boform betaler man for kost og logi. Priserne for et ophold er i 2007: Logi: 70 kr. pr. nat (inkl. morgenmad). Kost: 32 kr. pr. måltid. Døgnprisen er 134 kr. svarende til ca. 4000 kr. om måneden. Priserne varierer lidt fra boform til boform.

Hjemløse tælles Der findes ingen tal på, hvor mange hjemløse der er i Danmark. Det vil socialminister Eva Kjer Hansen (V) gerne lave om på, så for første gang i år er hjemløse blevet talt. Det skete i uge 6 på herberger, væresteder, forsorgshjem og andre steder, hvor hjemløse kommer. Socialforskningsinstituttet stod for optællingen. - Nu venter vi spændt på resultaterne af hjemløsetællingen, siger formand Thomas Søndberg fra Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse. Hvad viser den, og kan vi bruge den? Hvilke erfaringer kan vi drage fra den, og hvor skal vi hen på landsplan for at mindske de problemstillinger, den viser? - Vi synes, det er en god ide at tælle de hjemløse, men det nytter ikke at gøre det, hvis det kun sker denne ene gang. Det er nødvendigt at følge op efter et eller to år for at se effekten. Også Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte, er glad for, at vi nu får overblik over antallet af hjemløse i Danmark. - Vi kan ikke leve med, at vi ikke interesserer os mere dybtgående for, hvor mange hjemløse der er, og hvor længe de er hjemløse, siger han til Ritzau. Hidtil har man kun haft tal på, hvor mange der i løbet af et år bor på forsorgshjem og herberger. I 2005 var det 7291 personer, og tallet har været ret stabilt i flere år. kap

Nu skal der tal på de hjemløse. Formålet er også at blive bedre til at sætte ind med den rigtige hjælp. (Foto: Scanpix/Sonja Iskov)

Hjemløsheden kender ingen grænser Hjemløshed er ikke mere blot et nationalt problem. Hjemløsheden er blevet ”globaliseret”.

Af Robert Olsen, forstander Mændenes Hjem Hjemløsheden udvikler og ændrer sig. Nye tider udfordrer både det danske velfærdssystem og det traditionelle hjemløsearbejde. Nye hjemløse med indvandrer- og flygtningebaggrund begyndte at dukke op på herberger og forsorgshjem i København i midten af 1995. Som et af de første billeder på, at verden var kommet tættere på herbergerne i Danmark. Pludselig var der hjemløse, som kom fra andre dele af verden. Flygtninge og indvan-

drere, som var raslet gennem det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Nogle var havnet i misbrug, andre var psykisk syge, og nogle var i deres stadige søgen efter lykken havnet på gaden i København. Undersøgelser fra Københavns Kommune, Sociologisk Institut, videnscentre m.fl. om hjemløse indvandrere og flygtninge viste, at problemet primært er et storbyfænomen, og at de hjemløse havde brug for hjælp. Det var mennesker fra mange dele af verden, ofte med en traumatisk forhistorie. Tre kategorier kom til hjemløsemiljøet. En gruppe med tunge misbrugsproblemer og psykiatriske

Flygtningelejr i Darfur, Sudan. Mindst en milliard mennesker må muligvis flygte fra deres hjem i denne halvdel af århundredet, fordi væbnede konflikter og naturkatastrofer, der opstår på grund af global opvarmning, vil tvinge en stor del af verdens borgere på flugt, advarer hjælpeorganisationen Christian Aid. (Foto: Scanpix/AFP)

problemer, en gruppe som havde svært ved at få fodfæste på det danske arbejds- og boligmarked (de havde sociokulturelle problemer), og så en gruppe af kvinder, som var havnet i hjemløshed på grund af opbrud i hjemmet. Hjemløsheden var blevet multikulturel.

Den globaliserede hjemløshed I vinter skrev aviserne om nye hjemløse polakker, som havnede på natcafeerne i København, oversvømmede varmestuerne og pressede de danske hjemløse ud. Pressen forholdt sig til problemet med en blanding af fremmedforskrækkelse og national romantisk forestilling om ”de rigtige danske hjemløse”. Samtidig med at ingen rigtig kunne give et overblik over problemets omfang. Det var en nyhed, der kom ud uden fakta og analyse. Københavns Kommune iværksatte en undersøgelse, der viste, at der på gaden var flere hjemløse og fattige fra Østeuropa, som var søgt hertil af fattigdom. På lignende måde var der sidste år fokus på norske og svenske stofmisbrugere og hjemløse, som kommer til Danmark for at komme i behandling for deres misbrug. Hjemløshed er problematisk, lige meget fra hvilken del af verden man kommer. I et lokalt og nationalt perspektiv er det selvfølgelig et problem med disse nye hjemløse, men det er ikke unaturligt i en globaliseret verden, hvor vi alle bevæger os mere og mere, og hvor fattigdom er tydelig i mange dele af verden. Mennesker flytter på tværs af grænser. Mere end nogensinde. Længslen efter frihed, flugt fra fattigdom, kærlighed eller eventyrlyst driver os på vej. Men ikke for alle ender rejsen lykkeligt. Afrikanske hjemløse og flygtninge lever illegalt i Spanien, legalt indvandrede polske arbejdere havner på gaden i København, og alkoholiserede hjemløse danskere strander på en ferieø sydpå.

Store menneskemængder strømmer væk fra krig og miljøkatastrofer i Irak, Afghanistan, Sudan … De havner i første omgang som hjemløse og i anden omgang i midlertidige flygtningelejre under umenneskelige forhold. Hjemløsheden er ikke mere blot et nationalt problem. Den er blevet ”globaliseret” Man kan næsten sige, at hjemløsheden er et biprodukt af den globaliserede verden. Økonomien bevæger sig frit over landegrænser. Mennesker – i hvert fald mennesker fra den privilegerede verden – kan bevæge sig rundt og frem og tilbage. Det kan fattige og hjemløse ikke. De kan og vil søge mod rigere egne. Man fristes næsten til at parallelisere til Mændenes Hjems tidlige historie. Da Mændenes Hjem begyndte sin virksomhed på Vesterbro i København for snart 100 år siden, var målgruppen unge hjemløse mænd, som var indvandret til København fra provinsen. De havnede på gaden på Vesterbro, i dårlige lejligheder og på bydelens talrige værtshuse. Det var de samme drømme og håb, de unge hjemløse mænd fra provinsen dengang nærede, som findes hos hjemløse indvandrere i dag. Rejsen fra Jylland tog dengang samme tid, som det i dag tager at komme til København fra andre kontinenter. Drømmen ender desværre indimellem på gaden, i sovesale, overfyldte små lejligheder eller i smarte forretningsmænds ”hoteller” i industrikvarterer.

Et fælles ansvar Vi kan ikke skrue tiden tilbage og sende alle udenlandske hjemløse ud af landet. Det nytter ikke at bygge mure op. De vil blot skabe endnu mere desperation. ”Med åbne grænser for arbejdskraften er fattigdom, socialpolitik og beskæftigelsespolitik blevet et fælles ansvar” skrev tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i en kronik i Information den 6. marts 2007. Nyrup Rasmussen peger på, at vi med en aktiv beskæftigelsespolitik og grøn politik vil

✄

Meddelelse til bladkartoteket: □ Jeg ønsker at tegne abonnement □ Ret venligst mit abonnement til nedenstående □ Jeg ønsker at opsige mit abonnement □ Jeg/vi får 2 eksemplarer af bladet

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER Navn

Missionen blandt Hjemløse Adresse

Postnr.

Gammel Køge Landevej 137 +++ 2573 +++ 2500 Valby By

✄ kunne løfte Europas fattigdomsproblemer. Hvis man vender blikket ind ad mod Europa, må en sådan politik kombineret og støttes af bolig og hjemløsepolitik, som kan være med til at skabe boliger og botilbud for storbyernes hjemløse. Tilbud, der vel at mærke skal være til at betale. Armodens svar på marginalisering er ofte misbrug og aktiv selvdestruktion. En samfundsholdning til misbruget blandt marginaliserede mennesker er derfor meget vigtig i et samfund, som bliver mere og mere strømlinet. Her findes ansvaret både nationalt og internationalt. Men EU og Poul Nyrup Rasmussen, der jo i dag er europaparlamentariker, har et ansvar for, at de handelsaftaler, som EU indgår, ikke har en social slagsside. De mange bådflygtninge (fattigdomsflygtninge) fra Østafrika mod Tenerife og Spanien er i nogle tilfælde en direkte konsekvens af en fiskeriaftale, som giver spanske og portugisiske stortrawlere muligheder for at fiske i østafrikanske farvande med den konsekvens, at de østafrikanske fiskere mister deres eksistensgrund-

lag. De slår sig så på transport af fattigdomsflygtninge. EU kan være med til forhindre sådanne fattigdomsproblemer, hvis man vil bibringe handelsaftaler en social dimension.

Klinger hult Vi kan ikke bare lukke øjnene for de uligheder, som får mennesker til at søge mod vores privilegerede del af verden. Et fokus på fattigdom, som findes i verden omkring os, vil være et naturligt middel til at skabe rammer for fattige mennesker, så de ikke behøver at slutte sig til den voksende skare af den globale fattigdoms nomader. Der er ikke mere kun nationale svar på internationale fattigdom og hjemløseproblemer. Den gamle paroler om ” plads til alle” og ”et rummeligt arbejdsmarked” kan godt runge hult i ørene på dagens hjemløse og fattige, hvad enten de er født i Danmark eller lidt udenfor.

Overførsel fra kontonummer

GIRO INDBETALING 8

Indbetaler

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

900-1859 Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby Evt. meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto

GAVE TIL Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget på selvangivelsen i henhold til reglerne i ligningslovens § 8 A. Kroner

Øre

Betalingsdato

Dag

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

eller

Måned

År

Betales nu

Sæt X 4060S 2007.06 DB 9-025675

+9001859< Beløbsmodtager

Til frankering

900-1859 Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Hjælp os at hjælpe

Indbetalers navn og adresse

GIRO 900-1859 Kroner

Øre

Gave til Missionen blandt Hjemløse, som kan fradrages i selvangivelsen i henhold til reglerne i ligningslovens § 8 A. Post Danmarks kvittering er gyldig dokumentation over for skattemyndighederne. Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE Missionen blandt Hjemløse påbegyndte sit arbejde i 1893. Formålet er at lave socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker i hovedstadsområdet.

MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE Sekretariatet Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk

Bestyrelsesformand: Anders T. Poulsen Forretningsfører: Jørgen Baadsgaard Administrativ medarbejder: Helene Leparde Nielsen

Sekretariatet koordinerer og administrerer organisationens arbejde, udgiver bladet HJEMLØS og arrangerer gerne informationsmøder og undervisning.

MÆNDENES HJEM

KOLLEGIET, GL. KØGE LANDEVEJ

Lille Istedgade 2, 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk www.maendeneshjem.dk Forstander: Robert Olsen

Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk Forstander: Arne Jacobsen

OPSØGENDE ARBEJDE OG VÆRESTEDER Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby Tlf. 3616 1113 ans@hjemlos.dk Leder: Anders Sørensen

Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54, 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk Værestedsleder: Jørgen Hansen Værestedet Pegasus Enghavevej 152, 2450 København SV pegasus@hjemlos.dk Tlf. 3321 9815 Værestedet i Sydvest Enghavevej 171, 2450 København SV

HJÆLP OS AT HJÆLPE VED AT SENDE BIDRAG PÅ GIRO 900-1859