Hjemløs April • 1/2009
Hjemløshed
– mod nye indsatser Flere bliver sat på gaden side 3-6 Fat om gælden side 7 Skæve boliger med højt til loftet side 9-13 Hjemløs nr. 1 2009
1
Foto: Rune Hansen
Mod nye indsatser
Af Hanne Thomsen, formand, Missionen blandt Hjemløse
Hjemløs
19. årg. nr. 1, 2009
2
Hjemløshed skal afskaffes i 2013, var meldingen fra velfærdsminister Karen Jespersen (V), da hun sammen med Folketingets partier i foråret 2008 afsatte 500 mio. kr. til en ny hjemløsestrategi. Pengene falder på et tørt sted, for der mangler boliger til hjemløse. Både herbergspladser, skæve huse og særlige tilbud til kvinder, unge og nyligt løsladte. At afskaffe hjemløshed handler om meget mere end boliger. Man kan ikke fjerne hjemløshed uden at tænke i forebyggelse, psykiatrisk behandling, genetablering af personlige netværk og efterværn. Og uden at tale om ensomhed, fattigdom og misbrugsproblemer. Men boliger er en start. I udlandet taler man om ”housing first” – at begynde med at skabe tag over hovedet og ro om boligsituationen. Herhjemme har det også vist sig, at en såkaldt skæv bolig eller særbolig, hvor man kan bo på sine egne betingelser med støtte i hverdagen, er en god løsning for mange, som har svært ved at finde sig til rette i en almindelig lejlighed. Byggeriet af de skæve boliger er gået langsomt i de senere år, men måske kan den nye hjemløsestrategi sætte gang i det igen? I dette nummer af Hjemløs besøger vi de skæve boliger i Ellehjørnet. Vi møder Søren, en af de mange danskere, som er blevet sat ud af deres bolig, og derved er blevet hjemløse. Man kan ikke fjerne hjemløshed Og vi ser på et af de problemer, der både uden at tænke i forebyggelse, kan føre til og fastholde folk i hjemløshed, nemlig gæld. psykiatrisk behandling, gen Gæld tynger mange hjemløse, så de etablering af personlige netværk ikke har mulighed for at komme videre i og efterværn. livet. I Missionen blandt Hjemløse tager vi fat om gælden i et rådgivningsprojekt, der både skal lære os mere om gældsproblematikken og hjælpe beboere og brugere på vores herberger og væresteder med deres gæld. En gruppe, som ikke hører til på herbergerne, er de unge hjemløse. Miljøet på herbergerne inspirerer sjældent de unge til at finde vej ud af hjemløshed og misbrug. Der er brug for målrettede tilbud til dem. Missionen blandt Hjemløse er gået sammen med Askovgården om at drive det tidligere bo- og værested Gaderummet på Nørrebro. Det skal huse 30 unge hjemløse og være netværks- og kontaktsted for udsatte unge. Mens vi i spænding venter på, hvordan Velfærdsministeriet sammen med kommunerne vil udmønte hjemløsestrategien, er vi i Missionen blandt Hjemløse gået i gang med at afprøve nye indsatser mod hjemløshed. Vi tror ikke, at al hjemløshed er afskaffet i 2013, men vi vil gøre det bedste, vi kan. Det handler jo om mennesker.
Missionen blandt Hjemløse Sekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk
Hjemløs nr. 1 2009
Redaktion: Jacob Ørum (ansvar) Karen Pedersen (DJ) Forsidefoto: BAM / Christoffer Regild Layout og tryk: KLS Grafisk Hus A/S
Oplag: 3.800 ISSN: 1903-2803 Hjemløs udkommer 4 gange om året. Abonnement er gratis - kontakt sekretariatet. For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.
Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.
Erik Refner / Scanpix
- At jeg ikke kan administrere mine penge, er jo mit problem. Men hvis du spørger mig, om systemet er fleksibelt, er svaret nej, siger Søren. Han blev sat ud af sin lejlighed og bor nu på Kollegiet på Gl. Køge Landevej. Modelfoto.
Sat på gaden, da han ikke kunne betale huslejen En måneds manglende husleje er endt med en regning på 61.000 kr. for 46-årige Søren. Samtidig er den toværelses lejlighed skiftet ud med otte kvadratmeter. Af Maren Urban Swart
Da Søren for et år siden skulle tilbage på bistand efter en periode med arbejde, opstod der et gabende hul på hans konto i overgangen mellem lønindkomst og bistand. Derfor var der ingen penge til huslejen, og da rykkerbrevet dumpede ind ad brevsprækken, kontaktede han straks boligselskabet AAB. - De sagde, at jeg skulle snakke med bistandskontoret, og jeg fik yderligere syv dage til at betale, forklarer han. Men hos kommunen var der ingen hjælp at hente, og da AAB ikke var interesseret i at indgå en afdragsordning, blev sagen sendt videre til fogeden. - At jeg ikke kan administrere mine penge, er jo mit problem. Men hvis du spørger mig, om systemet er fleksibelt, er svaret nej, siger Søren.
Sat ud af fogeden Da han efter retsmødet ikke frivilligt var flyttet, mødte fogeden op på adressen. Søren forklarede, at det var gået alt
for stærkt, og han fik endnu en uge til at finde en løsning. Efter en uge var Søren stadig ikke flyttet, og døren til hans gamle tilværelse smækkede bogstaveligt talt i. - Jeg kunne godt have brugt, at der havde været en socialpædagog med. En, der havde sagt ”Hvad så nu, Søren?” Så havde jeg følt, at der var en på min side, men der var ingen.
En ny chance på Kollegiet Med to tasker i hænderne, en med tøj og en med bøger, drog Søren af sted til et nyt liv, hvor nætterne enten blev tilbragt på sofaen hos nogle venner eller på en bænk i Fælledparken i København. - Jeg troede, at jeg hurtigt kunne komme ovenpå, men når du bor på gaden, har du ikke en ærlig chance for at komme i arbejde eller få en lejlighed. Det gælder om at have et netværk, der kan hjælpe dig videre. Det, der hjalp Søren videre, var et par venner, der kunne se, at livet på gaden var for hårdt for ham. Efter seks måne-
Hjemløs nr. 1 2009
3
der uden fast tag over hovedet tvang de ham til at tage ud på herberget Kollegiet på Gl. Køge Landevej i Valby. - Jeg havde godt hørt om stedet, der i folkemunde bliver kaldt ”Drengehjemmet”. Men det der med drengehjem og 149 andre gutter og et værelse på otte kvadratmeter, det tiltalte mig ikke, forklarer han. I dag er der ingen tvivl om, at Søren ville være taget direkte ud til Kollegiet, hvis han kunne lave historien om. Godt nok har han ikke det samme råderum som før, men bare det at have sit eget værelse, hvor han kan lukke døren er langt at foretrække frem for livet på gaden. - Det er jo nedbrydende at bo på gaden. Her har du en chance for at få hverdagen til at køre. Her er så mange ildsjæle, der både hjælper mig med at finde en ny bolig og få styr på min gæld, fortæller han.
Lejlighed og job på ønskelisten Ud over et par ubetalte bøder fra DSB og en skattegæld, har Søren lige fået en regning fra AAB på 61.000 kroner. Den dækker foruden den manglende husleje istandsættelse af lejligheden og advokatsalær. - Som arbejdsløs har jeg ikke en chance for at betale den regning, medmindre jeg vinder i lotto, siger han. Nu drømmer Søren om, at socialforvaltningen hurtigst muligt vil indstille ham til en lejlighed, og at han kan få sig et fast job. - Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper for DAMPbørn og har taget mig af alkoholikere og narkomaner gennem mit arbejde hos Kirkens Korshær. Min plan er ikke en tilværelse på bistand eller et liv som førtidspensionist, jeg vil gerne i arbejde igen. n
En regning man ikke må overse
Det gælder om at være påpasselig med huslejen. For udlejeren kan for sen betaling være en kærkommen lejlighed til at få sat en ”besværlig” lejer ud af lejligheden. Af Maren Urban Swart · Illustration: Daniel Greniman
De færreste ved, at seks dages forsinket betaling af huslejen i princippet er nok til at sende en fra hus og hjem. Huslejen skal betales inden for de tre første dage i måneden. Sker det ikke, kan udlejeren kræve, at lejekontrakten bliver ophævet, hvis ikke pengene går ind på kontoen inden for yderligere tre dage. Det er dog op til den enkelte udlejer at afgøre, om en forsinket husleje skal have så drastiske konsekvenser. - Mange sociale boligselskaber har ikke nogen interesse i at få sat folk ud, hvis bare de får deres penge, selvom de kommer forsinket. Andre udlejere bruger det som en kærkommen mulighed for at komme af med en lejer, som de af andre grunde ikke bryder sig om, forklarer dommer i Fogedretten i København Marianne Lund Larsen.
Forsvar hjælper sjældent I de tilfælde, hvor udlejeren ønsker at få sat lejeren ud, kontakter vedkommende fogedretten, der arrangerer et
4
Hjemløs nr. 1 2009
retsmøde. Fogeden orienterer socialforvaltningen, så den har mulighed for at gå ind i sagen og enten bistå lejeren økonomisk ved at dække den manglende husleje eller ved at finde en ny bolig til vedkommende. Men selvom socialforvaltningen bliver varslet ca. to måneder inden retsmødet, går de ikke altid ind i en sag, fortæller Marianne Lund Larsen. En stor gruppe af de lejere, der bliver indkaldt til retsmøde, dukker aldrig op. Nogle af de resterende vælger at indgå en frivillig aftale om at flytte, mens andre kommer med indsigelser. Men det er sjældent, at lejeren får medhold på retsmødet. - Det er svært at komme med et forsvar, hvis man ikke har betalt. I meget sjældne tilfælde kan man komme frem til, at det drejer sig om en bagatel. Det kan fx være, hvis lejeren ved en fejl kun har betalt 4.000, selv om huslejen er på 4.500, og vedkommende har skyndt sig at betale det resterende beløb, fortæller Marianne Lund Larsen.
Lejeren betaler for udsættelsen Omkostningerne ved udsættelsen lægges oveni det, som lejeren skylder. Omkostningerne i forbindelse med retsmødet er på 1.150 kr. Er der tale om en såkaldt effektiv udsættelse, kommer der yderligere udgifter til vognmand, låsesmed og udlejer på 1.100 kr. Hertil kommer eventuelle udgifter til opbevaring af møbler, udlejerens advokatsalær, husleje i opsigelsesfristen og istandsættelse af lejligheden. Kilde: Fogedretten København
Nogle får ekstra tid Hvis lejeren ikke er flyttet inden for den angivne frist, kan udlejeren bede om en såkaldt effektiv udsættelse. Her dukker fogeden, udlejeren, politiet, låsesmed og flyttemænd op. Låsen bliver udskiftet, og flyttefirmaet kører indboet væk. Er lejeren hjemme, får han eller hun den tid, det tager at udskifte låsen, til at pakke en taske med det mest nødvendige. Lars-Christian Sinkbæk, der er dommerfuldmægtig hos Københavns foged, assisterer ved de udsættelser, hvor man forudser en tvist. Det kan fx være sager, hvor der er børn, svagelige ældre mennesker eller psykisk syge involveret, og hvor socialforvaltningen ikke er skredet ind. - Hvis vi kommer ud til et lejemål, hvor der er børn, og socialforvaltningen ikke har reageret, gennemfører vi ikke udsættelsen i første omgang. Så lægger vi en seddel om, at vi kommer igen. Det giver socialforvaltningen og dem, der bor der, en ekstra chance for at skaffe nyt tag over hovedet, fortæller Lars-Christian Sinkbæk. Fogederne har en stående instruks om, at hvis der er den mindste tvivl, eller noget er betænkeligt, så udsættes fristen med en eller to uger.
Et nødvendigt job Men selvom fristen bliver forlænget, sker det, at socialforvaltningen fortsat undlader at reagere. - Vi havde en sag i efteråret, hvor vi flere gange kontaktede socialforvaltningen, fordi lejeren var en gammel svagelig dame. Men da vi havde forlænget fristen to gange og stadig ikke havde hørt noget, måtte vi gennemføre udsættelsen, fortæller Lars-Christian Sinkbæk. Det mest optimale er, når lejeren er flyttet, når fogeden kommer, for det at sætte folk på gaden er aldrig en positiv begivenhed. - Nogle reagerer meget voldsomt med at blive kede af det eller vrede. Jeg oplever stort set hele spektret af negative følelser. Det er ubehageligt, men også et job, som må gøres. Og så må man forholde sig professionelt til det, siger LarsChristian Sinkbæk. n
Hvem bliver sat ud – og hvorfor? Antallet af udsættelser er steget kraftigt i de seneste år – fra 1.499 i 2002 til 2.589 i 2006. I første halvår af 2008 blev 1.915 husstande sat ud af deres bolig. • Næsten 30 pct. af dem, der blev sat ud af deres lejlighed i 2006 var enlige mænd. • 17 pct. af de udsatte var enlige mødre. • I 43 pct. af husstandene var der børn. • 20 pct. havde en anden etnisk baggrund end dansk. • 40 pct. var lønmodtagere, 30 pct. på kontanthjælp. • 38 pct. havde mistet deres job lige op til udsættelsen. • 18 pct. kædede udsættelsen sammen med deres alkoholforbrug. • 18 pct. vurderede, at deres psykiske lidelse var grund til, at de blev sat ud. • Næsten 70 pct. havde ingen uddannelse. • 12 pct. var blevet sat ud mere end en gang. • 25 pct. af de udsatte var hjemløse et år efter. Kilde: Hvorfor lejere bliver sat ud af deres bolig – og konsekvenserne af en udsættelse. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, 2008.
Hjemløs nr. 1 2009
5
”Sat ud” hedder Erik Henningsens maleri fra 1892. Situationen er stadig aktuel i velfærdsdanmark anno 2009.
Flere bliver sat på gaden af fogeden Hver dag bliver ti familier sat ud af deres bolig med fogedens hjælp, fordi de ikke har råd til at betale huslejen. Hver fjerde af de udsatte er hjemløs et år efter. Af Jacob Ørum, Missionen blandt Hjemløse
Familien står ved kantstenen med deres indbo. De er blevet sat ud af deres bolig. Billedet passer i de flestes bevidsthed nok bedre for 100 år siden end her i det 21. århundrede. Ikke desto mindre sker det hver dag i velfærdsdanmark anno 2009. I første halvår af 2008 blev 1.915 husstande sat på gaden. Og tallet har været stærkt stigende de seneste seks år. Selvom Danmark i dette årti har oplevet en generel velfærdsfremgang, er der sket en samfundsmæssig polarisering, og den sociale ulighed er blevet tydeligere. Ifølge en undersøgelse Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fra sidste år, er årsagen til, at folk bliver sat på gaden oftest, at de har en lav indkomst, stor gæld og har vanskeligt ved at administrere deres økonomi. Tit for-
6
Hjemløs nr. 1 2009
stærkes disse problemer af, at lejeren mister sit job, oplever opbrud i familien, har misbrugsproblemer eller psykiske lidelser (se boks side 5).
Lille indkomst og stor gæld Lejere, der bliver sat ud af deres bolig, har en væsentligt lavere indkomst end lejere i almindelighed, og de har ikke haft den samme indkomststigning de seneste år, som lejere generelt har. Deres månedlige rådighedsbeløb er i gennemsnit ca. 1.700 kr. mindre end andre lejeres. Det er altså de fattigste, som bliver sat på gaden. Risikoen for at blive sat ud forstærkes, hvis man har stor gæld. Og blandt udsatte lejere vokser gælden hurtigere end for lejere generelt. Derfor kan det bekymre, at danskernes
forbrug af nemme, dyre lån er i stigning. Over det seneste år er mængden af såkaldte ”kviklån” til meget høj rente steget med 11 pct. til i alt 21 mia. kr. For familier med dårlig økonomi kan et kviklån være den eneste måde at betale næste måneds husleje på – men på længere sigt kan det sætte gang i en gældsspiral, som kan ende med et tab af boligen. SFI’s undersøgelse viser, at hver fjerde, som sættes ud af boligen, er hjemløs et år efter. Mange må leve under usikre boligforhold, en del bor midlertidigt uden lejekontrakt hos venner og familie, og en mindre del bliver gadehjemløse. Uden en bolig er det vanskeligt at fastholde et arbejde. Desuden er der øget risiko for, at familien går i opløsning. Mange mister deres netværk, børnene skal måske skifte skole, og mister derfor deres kammerater.
Hjælpen skal komme tidligere Hvis vi vil bekæmpe hjemløshed i Danmark, kan vi ikke kun fokusere på dem, som allerede er hjemløse. Vi må også sørge for, at der ikke kommer nye hjemløse til. Ifølge SFI’s undersøgelse resulterede udsættelserne i mindst 700 nye hjemløse i 2006 – det er langt flere, end vi kan nå at hjælpe ud af hjemløshed igen. Kommunerne skal ifølge Serviceloven have underretning om lejere, som er i fare for at blive sat ud af deres bolig. Herefter skal lokalcenteret tage kontakt til den pågældende,
Det foregår som regel ved et brev. Men for mange udsætningstruede er det et mareridt at åbne og forholde sig til de mange kuverter, fra kreditorer m.fl., der dumper ind ad brevsprækken. Derfor ender det venlige tilbud om hjælp ofte sammen med alle de andre uåbnede rudekuverter. I princippet skulle brevet følges op af en personlig henvendelse til den udsætningstruede, men som beskrevet andetsteds i dette nummer af Hjemløs sker det ofte ikke i praksis, og fogedsagen fortsætter med en udsættelse af beboeren. En tidligere kontakt til lejere, der er i fare for at miste deres bolig, vil være en bedre løsning. Både socialt for den enkelte og for samfundsøkonomien – for herbergspladser og andre støttede boformer er langt dyrere end en tidlig indsats. Det vil derfor være en god idé, hvis kommuner og organisationer samarbejder med boligselskaberne om at finde og hjælpe de udsatte lejere, inden deres problemer bliver uoverstigelige. På satspuljen er der afsat en større millionbeløb til en initiativpakke, der skal gøre det muligt for kommunerne at gribe tidligere ind og yde bedre rådgivning til lejere, der har ondt i økonomien. Der er også sat penge af til at etablere frivillig gældsrådgivning. I Missionen blandt Hjemløse har vi sat gang i et gældsrådgivningsprojekt, som løber i foråret 2009. Læs mere om det nedenfor. n
Fat om gælden Missionen blandt Hjemløse tilbyder som noget nyt rådgivning om gæld og økonomi til brugere og beboere på væresteder og herberger. Af Jacob Ørum, Missionen blandt Hjemløse Illustration Daniel Greniman
Mange hjemløse slæber rundt på en stor gæld, som kan gøre det svært at komme videre. Derfor har Missionen blandt Hjemløse sat gang i et projekt om gældsrådgivning til beboere og brugere på vores to herberger og tre væresteder. I første omgang er der uddelt 148 spørgeskemaer til beboerne på Kollegiet Gl. Køge Landevej. De er blevet spurgt, om de har gæld, hvor stor gælden er, hvem de skylder penge, og om de ønsker hjælp til at få styr på deres gæld. Omkring en tredjedel har svaret, og vi er nu ved at gennemføre samtaler med de ca. 15, som gerne vil have en
hjælpende hånd til at få ryddet op i deres gæld. Dem skal vi nu i gang med at hjælpe.
Stor og lille gæld Ind til videre ser det ud til, at det er meget forskelligt, hvor stor gæld beboerne har. Nogle skylder ”kun” få tusinde væk, mens andre har milliongæld, fra fx en virksomhed, som er gået konkurs. Per Tørner er Kollegiets koordinator for gældsprojektet. Han fortæller: - Det er et fælles træk, at mange har gæld til det of-
Hjemløs nr. 1 2009
7
fentlige, og at de fleste har gæld til boligselskaber for istandsættelse af en lejet bolig, som de er flyttet fra. Gæld til kommunen er ofte et udlæg til betaling af depositum på en lejebolig, så ofte er det efterregninger fra den tidligere bolig, som spøger i mange år. Nogle beboere skylder få penge til en enkelt kreditor, andre har gæld til både det offentlige, banker, telefonselskaber, energiselskaber, sms-lån og til privatpersoner. - Vi er heldigvis positivt overraskede over, at relativt få har gæld til ”gorillaer” på det grå pengemarked, for det er næsten umuligt at hjælpe med, siger Per Tørner.
Klædt på til rådgivning I den kommende tid vil også brugerne af Missionens tre væresteder Pegasus, Amadeus og Offside få tilbudt rådgivning om deres gæld. Vi har sammen med de hjemløses landsorganisation, SAND, og Den Sociale Retshjælp i Århus holdt et kursus om gældsrådgivning for medarbejdere på væresteder og herberger, så de er klædt bedst muligt på til at hjælpe. Herefter vil vi gå dybere ind i de enkelte sager og forsøge at få lavet afdragsordninger og eventuelt gældssaneringsplaner. I nogle tilfælde bliver det nødvendigt at hjælpe folk videre til egentlig advokatbistand hos retshjælpsorganisationer. Kollegiet på Gl. Køge Landevej tilbyder allerede beboerne hjælp med gæld til enkeltkreditorer. Det kan fx være ved at ringe til telefonselskaber og bede dem fjerne rykkergebyrer. Kollegiet kan også hjælpe med at styre beboerens økonomi, så penge til husleje og mad bliver lagt til side først på måneden.
8
Hjemløs nr. 1 2009
En første succes Selvom gældsrådgivningsprojektet kun er i sin opstart, er der allerede en solstrålehistorie: En af de beboere, som har bedt om hjælp til at få styr på sin gæld, har været til de første samtaler. Efter at Per Tørner og han i fællesskab havde skabt et overblik over hans gældssituation, fandt han ud af, at han egentlig ikke skyldte så meget. Så han gik resolut på posthuset og begyndte at betale af på gælden, som vil være væk inden for overskuelig tid. - For en del er det helt uoverskueligt med alle rudekuverterne, selvom de egentlig ikke skylder så mange penge væk. Her kan en snak, hvor de får overblik over deres økonomi, være nok til at de kommer videre, siger Per Tørner. n Gældsrådgivningsprojektet er et forsøg støttet af Velfærds ministeriet og løber til sommer 2009. Herefter udarbejder Missionen om Hjemløse en lille rapport over erfaringerne.
Styr på gælden 57 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere har gæld til det offentlige, og gæld er ofte en stor barriere for at komme i job; bl.a. fordi der ofte alligevel ikke er nogen udsigt til at gælden bliver mindre. Det viser en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet. Derfor har Folketingets partier taget to rigtig gode initiativer. • Fra 2007 har man indført en ordning, hvor gæld til det offentlige kan eftergives gradvist over fem år, hvis man kommer i arbejde, under revalidering eller uddannelse efter fire år eller mere på kontanthjælp. • På satspuljen er der afsat 16 mio. kr. over de næste fire år til at etablere frivillig gældsrådgivning. Rådgivningen skal etableres gennem frivillige organisationer i hele landet i samarbejde med bankerne og skal hjælpe folk med især deres gæld til private. Så skulle det jo være nemt for alle at få styr på sin gæld, skulle man tro. Men for hjemløse er det ikke helt så nemt. For det første har mange både gæld til private og offentlige kreditorer, og for det andet har de færreste overblik over gælden. Ofte skyldes mere end halvdelen af gælden rykkergebyrer, renter, inkassogebyrer o.l. Endelig er den frivillige gældsrådgivning snarere tiltænkt dem med lidt for mange kviklån og afbetalingskøb end de mangeårigt hjemløse. Kilde: Modtagere af kontanthjælp, Socialforskningsinstituttet, 2006.
Ellehjørnet i Valby er en lille barakby med ti ”skæve” træhuse. Ellehjørnet blev indviet i 2002.
Højt til loftet i Ellehjørnet Mange hjemløse drømmer om en bolig, hvor de kan få lov være sig selv – uden for mange regler og løftede pegefingre. Det kan man i de ”skæve huse” Ellehjørnet i Valby.
Af Trine Lykkegaard · Foto Holger Henriksen
En overskuelig bolig, hvor der er plads til at være den, man er. Hvor man kan indrette sig, som man har lyst til. Og hvor man også har et fællesskab med andre. Sådan lyder ønsket om en bolig for mange hjemløse. Hvis man har boet i mange år på gaden eller på et forsorgshjem eller herberg, kan det være svært at flytte i en almindelig lejlighed. For mange kan det være vanskeligt at omstille sig til de gængse normer og døgnrytmer i et almindeligt boligkvarter. Og omgivelserne kan have svært ved at rumme den anderledes livsstil, som den nye beboer ofte har. Naboerne i opgangen synes måske ikke om, at han hænger billeder op klokken 2 om natten, har for mange larmende gæster på skæve tidspunkter af døgnet – eller et par store hunde. Når enderne trods mange velmente forsøg ikke kan mødes, er der heldigvis alternativer i form af såkaldte ”skæve boliger”, blandt andet i Ellehjørnet på Ellebjergvej i Københavns Sydvestkvarter. Her ligger ti små grå træhuse
på ca. 40 m2 med åbne, grønne arealer omkring. Her er lidt færre restriktioner og flere udfoldelsesmuligheder end i en lejlighed. Blandt andet er der mulighed for at have husdyr og sætte sit eget præg på boligen.
Social og praktisk vicevært - En del af dem, der flytter ind her, har aldrig haft egen bolig før, forklarer Henrik Larsen, som er social vicevært i Ellehjørnet og det lignende boligområde Krattet på Gl. Køge Landevej. - Nogle har boet længe på et herberg, mens andre har mange år på gaden bag sig og flytter ind her efter at have mødt en gadeplansmedarbejder. Som børn og unge har de måske boet på døgninstitution. Så bare det at fungere i egen bolig, købe ind og sørge for at få mad hver dag, kan være en udfordring. Derfor er der ifølge Henrik Larsen også mennesker, der fungerer for dårligt til at kunne bo i de ”skæve boliger”.
Hjemløs nr. 1 2009
9
Man er som et minimum nødt til at kunne tage vare på egne fornødenheder i hverdagen. Som social vicevært er det Henrik Larsens opgave at støtte beboerne i det daglige. På spørgsmålet om, hvad han laver, svarer han smilende: ”Så lidt som muligt” – forstået således, at jo færre opgaver, han har, jo mere selvhjulpne er beboerne, og jo bedre trives de. Kontortiden er minimeret til time om dagen, resten af tiden er Henrik Larsen at finde ude på området, hvor han også fungerer som almindelig praktisk vicevært – og det fungerer rigtig godt, fortæller han. - Jeg har en naturlig gang i bebyggelsen. Jeg er ikke ”burvagt”, som mange kender det fra de store hjemløse institutioner. Når jeg er på området, er jeg synlig og nem at nå for beboerne. ”Kommer du lige over til mig bagefter?,”
lyder det næsten dagligt. På den måde kommer kontakten mellem mig som støtteperson og beboeren til at finde sted i hjemmet, på beboerens hjemmebane. Det, beboerne i Ellehjørnet søger om hjælp til, kan være sociale, helbredsmæssige eller økonomiske problemer, eller det kan handle om helt praktiske problemer med huset – måske er der en vandhane eller noget andet, der skal skiftes. - Rollen som vicevært er vigtig i det daglige arbejde, siger Henrik Larsen. Ellehjørnet drives af boligforeningen KSB. Beboerne har lejekontrakt på deres bolig – og altså højt til loftet. - Beboerne sætter stor pris på friheden i Ellehjørnet, og de er glade for at opholde sig meget ude i den friske luft. Ud over enkelte tilfælde, hvor indslusningen ikke lykkes, vælger ingen at flytte igen, fortæller Henrik Larsen. n
Jeg føler mig heldig Aksel Nielsen trives godt i sit ”skæve hus” i Ellehjørnet. - I det store hele er det skidegodt. Jeg ville være godt dum, hvis jeg forlod mit hus her, siger han. Af Trine Lykkegaard · Foto Holger Henriksen
I et af de små grå huse i Ellehjørnet bor Aksel Nielsen på 48. Her har han boet i snart tre år, og han trives rigtig godt som ”sin egen chef ” uden overflødig indblanding fra omgivelserne. - I det store og hele er det skidegodt. Men selvfølgelig er der småproblemer af og til. Vi kan godt blive uenige – fx om, hvis hund, der har lagt en lort ude på plænen – det kan man jo ikke altid se på lorten, vel?, griner Aksel. Før han flyttede ind i Ellehjørnet, opholdt Aksel sig 15 år i Tingbjerg uden fast bopæl. - Jeg har altid været heldig at have gode venner, og kendt nogle søde damer, jeg kunne bo hos indimellem, fortæller han. - Men alligevel var det hårdt. Jeg har tit stået og banket på en dør klokken 2 om natten. På et tidspunkt kom Aksel i kontakt med en gadeplansmedarbejder i Tingbjerg.
- Måske møder jeg en sød pige en dag, så kunne jeg godt finde på at flytte, ellers ikke, siger Aksel. Han har boet i Ellehjørnet i tre år.
10
Hjemløs nr. 1 2009
Aksel (tv.) og Heinz har kendt hinanden i mange år – fra gaden og fra dengang Aksel købte en autocamper i Tingbjerg for to kasser øl.
- Jeg vidste godt, hvad jeg ville – jeg ville gerne bo her. Jeg fik først tilbudt et værelse på et herberg i Vanløse. Det ville jeg ikke. Der var en masse andre beboere og fælleskøkken og sådan. Og ikke noget privatliv. Jeg ville bo et sted som her. Så fik jeg tilbudt en bolig i ”På Sporet” ude på Amager (også boliger for socialt udsatte, red.) – men der ville jeg ikke bo. Der bor kun junkier, siger Aksel.
Hunden er på hospitalet En stor fordel ved at bo i Ellehjørnet er, at man kan have dyr. Aksel har en Rottweiler-hvalp på ti måneder – men hun er desværre kommet på hospitalet, fortæller han. - Hun er en god hund, og det plejer ikke at være nødvendigt at have hende i snor. Men så var jeg ude hos en kammerat et sted, hvor jeg var nødt til at have hende i snor. Det er hun ikke vant til, så hun brækkede bagbenet. Nu savner jeg hende, men hun kommer snart hjem igen. Om morgenen, når jeg vågner, går jeg stadig hen og åbner døren, så hun kan løbe ud. Jeg glemmer helt, at hun ikke er her for tiden. Aksel er på førtidspension. Hverdagen tilbringer han i selskab med hunden og i gode venners lag. I dag er Heinz på besøg, og de to opfrisker historier fra gamle dage over nogle øller. Selvom livet på gaden var hårdt, var der også gode tider og masser af fest i gaden. Aksel og Heinz fortæller grinende om dengang, Aksel købte en autocamper for to kasser dåseøl, og fik lov at lade camperen stå i Tingbjerg for en tid. De indrettede sig rigtig hyggeligt med køleskab og mikroovn, vennerne strømmede til, og der var altid fest. Men eget hus i Ellehjørnet slår nu alligevel autocamperen. - Man ved selvfølgelig aldrig, hvad fremtiden bringer, siger Aksel. - Måske møder jeg en sød pige en dag. Så kunne jeg godt finde på at flytte. Men ellers ikke. Jeg føler mig heldig. Jeg ville være godt dum, hvis jeg forlod mit hus her. n
Skæve boliger Ordningen med ”skæve boliger” blev søsat i 1999 som en forsøgsordning. Kommuner, boligorganisationer og andre kunne søge støtte til at etablere anderledes boliger til socialt udsatte, som har svært ved at finde sig til rette i det traditionelle boligbyggeri. Fra 2009 blev ordningen permanent. De skæve boliger er mindre, permanente boliger på størrelse med kollegieværelser/-lejligheder eller plejehjemsboliger. Nogle er fritliggende træhuse, andre er lejligheder i en opgang. Til boligerne er tilknyttet sociale viceværter, som fungerer som støtteperson for både den enkelte beboer og for beboergruppen som helhed. Evalueringer udarbejdet for Socialministeriet i 2004 og 2006 viser, at beboerne er glade for deres boliger, hvor der er plads til at være den, man er. Det giver tryghed og stabilitet og flere begynder at tage mere ansvar for eget liv. Der er bygget ca. 400 skæve boliger i hele landet, heraf kun 42 i København, hvor de fleste hjemløse opholder sig. Det skyldes bl.a., at kommunen har haft svært ved at finde egnede byggegrunde, bl.a. fordi mange ikke ønsker at være naboer til hjemløse. I de seneste år er byggeriet af skæve boliger i det hele taget gået langsomt. Flere kommuner har tøvet med at sætte byggeri i gang, både fordi det er svært at finde byggegrunde, og fordi omkostningerne er for høje. Regeringens hjemløsestrategi lægger op til, at kommunerne fremover bliver forpligtet til at etablere flere skæve boliger. - kap
Hjemløs nr. 1 2009
11
Hjemløse trives godt i egne boliger med råderum og støtte. Forholdet til naboerne er også vigtigt for, om boligen bliver varig.
Boligen er første skridt Egen bolig med støtte i hverdagen får hjemløse til at lægge livet på gaden eller herberget bag sig, viser ny rapport. Af Karen Pedersen · Foto Daniel Greniman
Når hjemløse får egen bolig, på egne præmisser og med en vis form for støtte, så er der gode chancer for, at de lægger livet på gaden eller herberget bag sig. Det viser en ny undersøgelse, som Kuben Management har gennemført i samarbejde med Københavns Kommune. Rapporten ”Udvikling af særboliger – fra herberg til egen bolig” dokumenterer, at når socialt udsatte først har fået lejekontrakt til en fast bolig, bliver det meget nemmere også at arbejde med afrusning, jobsituation og psykiske problemer. Undersøgelsen anbefaler derfor, at kommunerne etablerer flere særboliger forstået som lejligheder i opgangsfællesskaber, solistboliger eller selvstændige ”skæve huse” i mindre, afgrænsede bebyggelser. Rapporten peger på tre forhold, som er vigtige for, at særboliger er en succes: Boligen og den støtte, der tilbydes den enkelte, skal være af høj kvalitet og tilpasset den enkeltes ønsker og behov. Og så er det vigtigt, at kommunen og boligorganisationerne arbejder sammen om opgaven.
Det kan lade sig gøre Københavns Kommune har stillet sine erfaringer med boliger for socialt udsatte til rådighed for rapporten. Direktør i Socialforvaltningen, Jens Elmelund, er specielt glad for den nye viden, som dokumenterer alle de forhold, ud over de fysiske
12
Hjemløs nr. 1 2009
rammer, som er vigtige for, om folk trives og kommer videre. - Undersøgelsen viser os, at mursten og beliggenhed er vigtig. Men den siger også, at forhold til kommunens personale, naboer og boligforeninger er afgørende for, om turen fra herberg eller gaden bliver med en enkelt- eller en returbillet, siger han og opfordrer til at byde de nye naboer velkomme, når de flytter ind i vores ”baghave”. - Vi skal arbejde med rummelighed og naboskab. Det her kan lade sig gøre, og vi skal ikke være bange for konflikterne. Set fra min stol skal det politiske niveau ikke lade sig kyse af naboprotester, for vores erfaringer siger, at det sagtens kan lade sig gøre, hvis man altså tør, siger Jens Elmelund til Ritzau. Politikerne i København har vedtaget en hjemløsestrategi, der skal give størstedelen af dem, der i dag sover på gaden, fast tag over hovedet. I den forbindelse vil kommunen bl.a. omdanne boliger i det eksisterende boligbyggeri til særboliger, men det er ikke tilstrækkeligt. - Det er ikke nok at bygge særboliger – vi skal også have folk til at trives i dem. Gør de det, så er chancerne for at de holder fast i boligen og dermed får et bedre liv, størst, siger Jens Elmelund. Han anslår, at der på landsplan mangler omkring 4000 permanente boliger til gruppen. Kilde: www.kk.dk
Fra herberg til egen bolig For mange er det et stort skridt at flytte fra herberg til egen bolig. En kontaktperson kan være en god støtte i overgangen – og når det er blevet hverdag det nye sted. Af Trine Lykkegaard og Jacob Ørum, Missionen blandt Hjemløse
- At flytte fra Kollegiet i Valby til fx Glumsøparken i Brønshøj er for mange på linje med at flytte til Stockholm eller Dubai. Det fortæller Johnny Hedegaard, medarbejder på Kollegiet på Gl. Køge Landevej i Valby. Johnny Hedegaards primære opgave er at være kontaktperson eller social vicevært for en gruppe beboere, som er flyttet fra Kollegiet til opgangsfællesskaberne i Glumsøparken. Forskellen mellem at bo på herberg og i egen lejlighed kan nemlig opleves voldsom i overgangen, både praktisk og psykisk. Der er særligt to problemstillinger i forbindelse med udflytningen: økonomien og det mentale, fortæller Johnny Hedegaard.
Når man flytter i egen bolig, kan man opleve en dyb ensomhed, som mange af os, der ikke har været i samme situation, ikke forstår. - Det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen, når man kun har en kontanthjælp eller en pension at gøre godt med, og ofte et misbrug, der kræver flere penge
Johnny Hedegaard er kontaktperson, for de beboere, der flytter fra Kollegiet til Glumsøparken. Og ”mellemmand” mellem beboerne og sociale instanser.
i dagligdagen end bare til mad. Selvfølgelig skal man også betale for at bo på Kollegiet, men her dækker beløbet både ophold og forbrug. Når man flytter i egen bolig, får man også regning for el, varme m.m. Det kan svært at overskue. - Kollegiet tilbyder folk, der er flyttet ud i egen lejlighed, at de kan blive ved med at have en konto her, få hjælp til at betale regninger og styre deres økonomi. På den måde får de både praktisk hjælp og bevarer kontakten til os, når de af og til kommer her for at hente deres penge. Vi håber, at det forøger chancerne for, at de kan beholde deres bolig – og for at de har det godt i den. Ud over økonomien er der mange andre ting, man pludselig skal forholde sig til, når man flytter fra Kollegiet. Der skal meldes flytning til Folkeregistret, skiftes sagsbehandler osv. - I den svære overgang fungerer jeg som en slags ”buffer”, som støtte- og kontaktperson og formidler mellem beboeren og sociale instanser, fortæller Johnny Hedegaard.
Vejen til bænken er kort Og så er der ”den mentale del”, som han siger: - Man rykker jo ud af sine vante omgivelser. Mange har – måske gennem længere tid – haft deres netværk på herberget og i lokalmiljøet. Når man flytter ud i egen bolig, kan man opleve en dyb ensomhed, som mange af os, der ikke har været i samme situation, ikke forstår. Man skal ud og finde et nyt netværk, som meget nemt bliver nede på bænken, og man begynder måske at drikke for meget igen. Derfor er det vigtigt med en kontaktperson i overgangsfasen, og for noget, som fortsætter endnu længere – en form for ”efterværn”. Her kan det også være en fordel, at den lille gruppe beboere, som er flyttet fra Kollegiet til Glumsøparken, kender hinanden fra tidligere og kan støtte hinanden. n Kollegiet på Gl. Køge Landevej har tilknyttet en gruppe frivillige netværksvenner, som følger beboerne, når de flytter i egen bolig. Læs mere om netværksvenner i Hjemløs nr. 3/2008.
Hjemløs nr. 1 2009
13
Hjemløsheden skal afskaffes Regeringen har lanceret en strategi, som skal bidrage til at afskaffe hjemløsheden i Danmark. Otte kommuner skal gøre en særlig indsats for at føre målsætningerne ud i livet. Af Karen Pedersen · Foto: Flemming Schiller
Ingen hjemløse skal leve et liv på gaden. Unge hjemløse skal ikke være henvist til forsorgshjem. Opholdstiden på forsorgshjem skal begrænses til tre-fire måneder. Og hjemløse på behandlingsinstitution eller i fængsel skal have afklaret deres boligsituation, inden de bliver udskrevet eller løsladt. Sådan lyder de fire hovedmålsætninger i regeringens hjemløsestrategi. Folketinget har afsat 500. mio. kr. på satspuljen til at føre strategien ud i livet, i første omgang i samarbejde med otte kommuner, der er særligt belastede af hjemløshed. Sidst i marts skulle kommunerne være klar med et politisk godkendt udkast til en plan for, hvordan de vil løse problemerne lokalt. Kommunerne skal også udvikle metoder, som andre kommuner kan få glæde af.
Tager ikke højde for gælden Hjemløsestrategien er blevet positivt modtaget af de hjemløses organisationer. Men der er også kritikpunkter. Fx peger organisationerne på, at planen ikke tager højde for, at hjemløses økonomi ofte hænger i laser.
- Mange af vores brugere er voldsomt gældsramte, og det betyder noget for muligheden for at komme i egen bolig, hvis man har så stor gæld, at man fx ikke kan få lån i banken til indskud i en lejlighed, siger Thomas Søndberg, formand for Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Danmark, til Berlingske Tidende. Også de hjemløses egen landsorganisation, SAND, er bekymret over, at strategien ikke omfatter de hjemløses økonomi. Udviklingskonsulent Ole Skou fra SAND henviser til, at mange hjemløse lever under et eksistensminimum. SAND er uenig i strategiens målsætning om, at hjemløse ikke bør være på forsorgshjem mere end tre-fire måneder: - Nogle har godt af at komme ud før, andre har brug for længere tid, derfor bør der ikke være en bestemt tidsfrist, mener Ole Skou, som også efterlyser mere fokus på udslusning, altså på overgangen fra forsorgshjem eller herberg til egen bolig. De otte kommuner, der skal gøre en særlig indsats for at komme hjemløsheden til livs, er: København, Frederiksberg, Albertslund, Høje-Taastrup, Odense, Esbjerg, Århus og Randers. De skal nu forhandle med Velfærdsministeriet om finansieringen af deres planer, og først til august forventes indsatserne at blive sat i gang. Det Nationale Forskningsinstitut for Velfærd (SFI) skønner, at 11.000-13.000 danskere årligt er berørt af hjemløshed. 5.200 danskere var hjemløse i uge 6 i 2007. 3.000 af dem holdt til i København. Ca. 13 pct. var under 25 år, og godt 10 pct. havde overnattet på gaden. n Ca. 35 hjemløse og deres organisationer mødte op i Velfærdsministeret sidst i januar for at høre velfærdsminister Karen Jespersens (V) præsentation af regeringens hjemløsestrategi og give deres input. De hjemløse var inviteret på initiativ af SF’s socialordfører Özlem Cekic.
14
Hjemløs nr. 1 2009
For 500 millioner hjemløsestrategi Det er både godt og tiltrængt, at regeringen har sat en pose penge af til at styrke hjemløseområdet. Men politikerne bør tænke mere helhedsorienteret. Det er ikke nok at skabe flere boliger. Af Robert Olsen, forstander Mændenes Hjem
Alle er da glade for at regeringen i satspuljeforliget for 2008 afsatte 500 millioner kr. til at styrke hjemløseområdet. Undersøgelsen ”Hjemløshed i Danmark” fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at 5.200 mennesker var hjemløse i uge 6 i 2007, heraf var 500 gadehjemløse. De fleste hjemløse var i Københavnsområdet. En særlig indsats på området er altså både nødvendig og tiltrængt, men regeringens hjemløsestrategi mangler flere elementer, som kunne styrke hjemløsearbejdet og forebygge hjemløshed.
En hjemløsestrategi bør være en helhedsorienteret indsats, som giver hjemløse mulighed for at realisere et liv i en egen bolig eller botilbud evt. med støtte. Mere end tag over hovedet Det er vigtigt at have for øje, at SFI’s undersøgelse viste, at hjemløse har en lang række sociale problemer, som de behøver hjælp eller støtte til for at få løst. Nogle har også brug for behandling. Det er ikke nok at skabe boliger og botilbud. Det er vigtigt, at der også er støtte, behandling og behandlingspladser til rådighed for hjemløse med behov for det, hvad enten det er i psykiatrien, alkohol- eller narko behandlingssystemet. Det nytter ikke noget at spare og skære ned i psykiatrien, når psykisk syge så havner i hjemløshed. Og det nytter ikke at gøre det besværligt og bureaukratisk at komme i behandling for sit misbrug, hvis det betyder, at man fastholdes i hjemløshed. En hjemløsestrategi bør være en helhedsorienteret indsats, som giver hjemløse mulighed for at realisere et liv i egen bolig eller et botilbud evt. med støtte.
Politikere skal mere end at bevilge penge. De skal tænke politik. Og de bør også politisk tænke mere helhedsorienteret. Gennem de senere år er antallet af husstande, der bliver sat ud af deres lejligheder steget, og med den omsiggribende finanskrise i Danmark er der grund til at frygte, at endnu flere bliver sat ud af deres lejlighed eller hus. Det må og skal forebygges gennem politiske initiativer, der skal gøre det sværere at sætte folk ud. Det vil både på kort og lang sigt være billigere og bedre for den enkelte end at havne i hjemløshed. Det er også vigtigt at være opmærksom på et andet forhold. På Mændenes Hjem møder vi flere og flere hjemløse, som har mistet kontanthjælpen, efter at man har oprettet jobcentre med strikte regler for at møde op og skrive ansøgninger. Mange hjemløse mister på den konto deres kontanthjælp og i flere situationer også deres bopæl. Dette bør kunne forebygges politisk.
Vi håber, mens vi venter Millionerne til hjemløsestrategien blev bevilget i forbindelse med finansloven for 2008. Man kan være bekymret for, hvornår pengene kommer ud og gavner de hjemløse. Tiden er indtil nu brugt på at lægge strategier i kommunerne. Der har været forhandlinger mellem stat og kommuner, evalueringer har været i licitation, og forligspartierne er taget i ed. Nu er det vel tid til at handle, men man skal være optimist for at tro, at pengene også bliver omsat til konkrete tilbud for hjemløse allerede i år. Vi håber, mens vi venter. n
Hjemløs nr. 1 2009
15
Nødrummet
– et særligt tilbud til unge hjemløse Missionen blandt Hjemløse er i gang med at indrette et nyt være- og bosted for unge socialt udsatte og hjemløse. De første unge er flyttet ind i herberget på Nørrebro. Af Jacob Ørum, Missionen blandt Hjemløse · Foto: Daniel Greniman
Der er gang i malerpensler og boremaskiner i Rådmandsgade nr. 60 på Nørrebro for tiden. Beboerne er ved at istandsætte deres værelser og fælleslokaler i Nødrummet – et kombineret herberg, værested og rådgivning for unge hjemløse.
Lokalerne i Nødrummet er nedslidte og ødelagte, efter at de har været besat. Der er nok at tage fat på, hvis stedet skal være helt klar til sommer.
16
Hjemløs nr. 1 2009
Unge hjemløse i København klarer sig langt hen ad vejen ved at bo rundt omkring hos venner og bekendte – en tid i hvert fald. Herbergerne er ikke målrettet deres behov. Og de unge hører heller ikke til her, i et ofte råt miljø blandt mangeårige hjemløse og misbrugere. Hvis de unge skal have en chance for at komme ud af hjemløsheden, kræver det tilbud særligt målrettet til dem. Sådan et tilbud er Nødrummet, som Missionen blandt Hjemløse siden december sidste år har drevet i partnerskab med Askovgården.
Nødrum med flere tilbud Nødrummet er både et fysisk sted, hvor de unge kan komme lige ind fra gaden, og en ”løsningsmodel” i flere trin. Værestedet er det uforpligtende mødested, hvor unge på kanten af hjemløshed kan komme og deltage i aktiviteter og få kontakt til projektet. Det kan både være unge, som lige er blevet smidt ud hjemmefra, og unge, som har levet på gaden i lang tid. Værestedet skal være et ”gadehjørne” som uforpligtende tilbyder de unge kontakt og hjælp – et åbent og skævt sted, hvor de unge ikke skubbes væk af følelsen af, at det er ”kommunalt”. Mange af de unge hjemløse har boet på ungdomsinstitutioner og børnehjem, og har meget lidt tillid til institutioner. Andre har svært ved faste rammer og skal først opbygge en tillid, før de vil involvere sig. Når de unge har fået ro og tillid til stedet og medarbejderne, vil de typisk gennem værestedet komme i kontakt
Nødrummet – historien • Nødrummet i Rådmandsgade er en forlængelse af det tidligere bo- og værested Gaderummet for socialt udsatte og hjemløse unge. • Gaderummet fik frataget sin bevilling af Københavns Kommune i sommeren 2007, fordi stedet ikke levede op til kommunens krav bl.a. om samarbejde med psykiatrien. Den tidligere ledelse nægtede at gå og besatte lokalerne. I november 2008 blev Gaderummet rømmet. • Til december måned 2008 drev Missionen blandt Hjemløse og Askovgården et midlertidigt Nødrum i Fensmarksgade, som en del af Gaderummets brugere benyttede, mens lokalerne i Rådmandsgade var besat. • I december 2008 overtog Missionen og Askovgården lokalerne i Rådmandsgade og arbejder nu på at sætte dem i stand så hurtigt som muligt.
med rådgivningen. Her kan de få hjælp til praktiske problemer og kontakt til psykologhjælp, hjælp til misbrug eller støtte til at komme i uddannelse eller arbejde.
Herberg med nattero De egentlig boligløse bor i herberget, som har en etage for sig selv. Her kan man få tag over hovedet og ro til at finde sine ben. Man kan bo på herberget i ca. et år, og i mellemtiden lægger man sammen med medarbejderne en plan for, hvad der skal ske bagefter. Mens man i værestedet og rådgivningen kan komme lige ind fra gaden, skal man inviteres indenfor i herberget. Det er et ønske fra beboerne, som gerne vil have mulighed for nattesøvn. Efter tiden i herberget er det tanken, at de unge skal videre til en egen lejlighed og i uddannelse eller job. Men de skal fortsat have tilknytning til Nødrummet, også efter de er flyttet ud – bl.a. ved at komme i værestedet og rådgivningen. I Nødrummet arbejder vi ud fra en model, som inddrager en lang række faktorer omkring den unges liv: familierelationer, skole/uddannelse/job, kriminalitet, fritid, impulskontrol, misbrug og helbred. Formålet er, at den
unge bliver opmærksom på sine ressourcer og begynder at forholde sig sine fremtidsmuligheder.
De unge skal være med En grundtanke i Nødrummet er, at der skal være en stor andel af brugerinddragelse og -indflydelse, så brugere og beboerne føler ejerskab til stedet. Det skal både være til de aktiviteter, der foregår, og i forhold til at sætte lokalerne i stand og selv have mulighed for at sætte præg på stedet. Forløbig er herbergsdelen åbnet for ca. 15 beboere. De har selv malet deres værelser, og Missionen blandt Hjem løse vil ansætte en pædagog og tømrer på halv tid, som sammen med de unge skal istandsætte rådgivning og værested, når kommunens håndværkere har lagt grunden. Til det søger vi støtte fra en række fonde, så vi hurtigst muligt kan komme i gang. Det er planen, at Nødrummet er i fuld drift med herberg, værested og rådgivning inden sommerferien 2009. n
Unge hjemløse Der er ca. 1.300 hjemløse under 25 år i Danmark. Mens halvdelen af de voksne hjemløse bor på herberger og boformer, gælder det kun for 16 pct. af de unge. Der er ikke forsket meget i unge hjemløse, men der lader til at være flere grunde til, at de unge ikke bor på boformerne. For det første har de ofte lidt mere netværk i form af venner, hvor de kan sove nogle dage på en sofa. For det andet får de ofte ingen eller kun nedsat kontanthjælp og har derfor ikke råd til at betale de ca. 3600 kr., som en herbergsplads koster om måneden inkl. mad. Endelig og ikke mindst, så ”hører de unge ikke til” på herbergerne blandt mangeårige hjemløse og misbrugere. Miljøet på herbergerne er ofte råt, og der er for mange uvaner at lære. Kilde: www.sfi.dk
Hjemløs nr. 1 2009
17
KORT NYT Den 31. marts drejede nødherberget for østeuropæiske hjemløse nøglen om for i år. Nødherberget var åbent i de tre koldeste vintermåneder, og der var fyldt til bristepunktet. 30-35 hjemløse overnattede hver nat i herberget. Madrasserne på gulvet lå tæt, men det var bedre end at sove ude i vinterkulden. Frivillige sørgede for, at der var kaffe på kanden, suppe til natmad og morgenmad, inden gæsterne igen blev lukket ud på gaden. Mere end 125 forskellige personer, primært fra Rumænien, Polen og Baltikum, benyttede nødherberget. Det tyder på, at der er flere østeuropæiske gadehjemløse i København end de 200, som Københavns Kommune hidtil har formodet. Nødherberget blev drevet af Missionen blandt Hjemløse sammen med bl.a. Projekt Udenfor, Kirkens Korshær og de hjemløses landsorganisation, SAND. Herberget var støttet af den private fond OAK Foundation, som bl.a. betalte for kaffe og suppe, og for at der blev vasket soveposer og liggeunderlag. Bageriet Emmerys på
Ny rapport om hjemløses sundhed Rådet for Socialt Udsatte har offentliggjort en ny rapport om hjemløses sundhedstilstand. Rapporten ”Dårligt liv – dårligt helbred” belyser gennem 25 interview de typiske sundhedsproblemer blandt hjemløse, udsatte og misbrugere, og hvad udsatte synes om deres sundheds- og livs situation. Rapporten kan læses på www.udsatte.dk - jor Ny formand for Missionen blandt Hjemløse Hanne Thomsen, generalsekretær for Diakonissestiftelsen, er fra 2009 ny formand for Missionen blandt Hjemløse. Hun afløser Anders Poulsen, der har været formand siden 2007. I bestyrelsen sidder desuden: Benny Flindt (næstformand), Anja Holgaard, Lars Jensen, Kirsten F. Hjort og Steven Jensen (nyvalgt). Anders T. Poulsen og Ina Nielsen har valgt at forlade bestyrelsen. Vi vil gerne takke dem begge for deres store indsats for hjemløse og udsattes forhold. - jor
18
Hjemløs nr. 1 2009
Foto: Daniel Greniman.
Fuldt hus i nødherberget på Nørrebro
Frivillige i nødherberget på Nørrebro sørgede for forplejning til de overnattende gæster.
Nørrebrogade støttede nødherberget med dagens overskudsbrød. - jor
Mikrolån til hjemløse Inspireret af nobelprisprisvinderen økonomiprofessor Muhammad Yunus (Grameen Bank) fra Bangladesh har Socialt Udviklingscenter SUS søsat et udviklingsprojekt med mikrolån til socialt udsatte, der har mod på at springe ud som iværksættere. Projektet udfordrer den eksisterende tænkning i aktivering og arbejdsprøvning og giver socialt udsatte mennesker, der under normale omstændigheder ikke vurderes som kreditværdige, mulighed for at etablere sig som selvstændige. I 2009 har 12 iværksættere fået lån på hver 10.00050.000 kr. Iværksætterne får personlig vejledning, professionel erhvervscoaching og finansiel rådgivning. De er med i et netværk af låntagere, der sammen har deltaget i et undervisningsforløb. Låneforløb gennemføres i tæt samarbejde med den socialt udsattes sagsbehandler. Læs mere på www.sus.dk. - jor
Her finder du Missionen blandt Hjemløse Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk Mændenes Hjem Lille Istedgade 2 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk
www.hjemlos.dk
Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk
Værestedet Pegasus Enghavevej 152 2450 København SV Tlf. 3321 9815 pegasus@hjemlos.dk
Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk
Missionen blandt HjemProjekt Offside løse kommer gerne ud og Prinsesse Charlottes Gade 28 holder foredrag om hjem2200 København N løshed og socialt udsatte Tlf. 3535 7344 mv. Kontakt sekretariatet www.projektoffside.dk på 3616 1113.
Værestedet Sydvest Enghavevej 171 2450 København SV Tlf. 3616 1113
Bliv besøgsven for en hjemløs
Foto: Jens Hage / Scanpix
Kollegiet Gl. Køge Landevej i Valby etablerer nu en besøgstjeneste for Kollegiets faste beboere. Vi søger frivillige besøgsvenner, som ca. et par timer hver 14. dag vil besøge en af Kollegiets faste beboere, og fx spille kort, billard, drikke kaffe, dyrke motion eller tage ud at fiske sammen, alt efter fælles interesser og humør. Aktiviteterne kan foregå på Kollegiet eller ude i byen. Besøgsven og beboer ”matches” efter interesser og personlighed, og vi tilbyder introduktion, uddannelse og løbende opfølgning. Se mere på www.hjemlos.dk
Støtte til Missionen blandt Hjemløse kan trækkes fra på selvangivelsen Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet, der overstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst opnå fradrag for 14.500 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag. Det er blevet nemmere at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget. Læs mere om Missionen blandt Hjemløses arbejde på www.hjemlos.dk Du er altid velkommen til at kontakte os på 3616 1113.
Hjemløs nr. 1 2009
19
Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby POST DANMARK Magasinpost UMM ID-nr: 42676
Hjælp os at hjælpe
Finanskrisen tager til, men i Missionen blandt Hjemløse oplever vi heldigvis, at der stadig er overskud til at dele med andre. Mange vil gerne give et bidrag til, at hjemløse kan få det bedre. Det har vi blandt andet mærket ved vores kollekt i januar, og vi mærker det ved de personlige bidrag, vi modtager. Det vil vi gerne sige tak for. Ved udgangen af marts lukker det midlertidige herberg for østeuropæiske hjemløse på Nørrebro for i år. Her har frivillige givet deres nattesøvn hver torsdag nat for en god sag. De frivilliges indsats er helt uvurderlig, og vi håber at se jer alle sammen igen næste år. Vi vil også gerne sige goddag til de frivillige, som i øjeblikket melder sig som besøgsvenner til beboere på Kollegiet Gl. Køge Landevej. Vi håber, I får en god oplevelse og nye venskaber. Vi glæder os til at lære jer at kende. I dette forår har vi bl.a. fokus på herberget Nødrummet for unge hjemløse. Vi synes, at det er særlig vigtigt at forsøge at hjælpe de unge ud af hjemløshed så tidligt som muligt. Det ser heldigvis ud til at gå rigtig godt, de første er allerede kommet i uddannelse eller job. Lige nu arbejder vi på at sætte lokalerne i Nødrummet i stand, så der bliver plads til flere beboere, til rådgivning og værested. Vores arbejde var ikke muligt uden støtte fra enkeltpersoner, menigheder og fonde. Det er derfor med stor taknemmelighed, vi modtager private bidrag. Vi håber, at du vil støtte Missionen blandt Hjemløse. Uanset bidragets størrelse, vil det hjælpe og glæde. Hanne Thomsen Formand, Missionen blandt Hjemløse
KVITTERING
Overførsel fra kontonummer
GIROINDBETALING 8
Indbetaler
CPR.:
7
Kontonummer: 900-1859
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Kontonummer: 900-1859
Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby
Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Post Danmarks kvittering
–
Evt. meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt
Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget i henhold til reglerne i ligningslovens § 8 A.
Kroner
Øre
.
.
Betalingsdato
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
+01<
+9001859<
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X 4030S 2008.11 DB 485-26428
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
.
.
Øre
,