Hjemløs Februar • 1/2010
1910-2010
Mændenes Hjem i 100 år
De første 100 år
Af Robert Olsen Forstander Mændenes Hjem
Hjemløs
20. årg. nr. 1, 2010
2
” Vi indvier da dette Hus til Brug for ’Missionen blandt Hjemløse Mænd i København’, i Faderens, Sønnens og Helligaandens Navn! I dette navn skal her og her ud fra gøres et Missionsarbejde blandt Hovedstadens hjemløse på den danske Folkekirkes Grund og i Haab om, at Herrens hellige Menighed må gøre det rigt ved Forbøn og Gaver. Maa ordet her forkyndes, eje Korsets og Opstandelsens Kraft, saa Sjæle kan frelses til Guds Rige …” Sådan lød ordene fra Pastor Oldenburg, næstformand i Missionen blandt Hjemløse Mænd i København, da Mændenes Hjem blev indviet den 6. marts 1910. ”Årets Betydningsfuldeste Begivenhed” hed det i Missionens årsberetning for samme år. I år kan Mændenes Hjem så fejre 100 års jubilæum. Der er langt fra de første kristne idealister, Napoleon Bang m.fl., der begyndte at lave opsøgende arbejde på Vesterbros værtshuse for at frelse fortabte sjæle, til i dag. Mændenes Hjems grundlæggere fandt, at der var behov for et herberg for hjemløse mænd, og samlede ind blandt borgere for at oprette det første Mændenes Hjem i Eskildsgade på Vesterbro. Her blev der holdt andagter og lagt vægt på mission. Med årene blev det missionerende arbejde mere og mere erstattet af socialfagligt arbejde. Mændenes Hjems grundlæggere I 1960 flyttede Mændenes Hjem til fandt, at der var behov for et den nuværende adresse i Lille Istedgade 2 herberg for hjemløse mænd, og og kom samme år ”på finansloven”. Med det fulgte nogle krav til driften, f.eks. at samlede ind blandt borgere for de hjemløse skulle resocialiseres. En tanke, at oprette det første Mændenes der heller ikke var fremmed i det tidligere Hjem i Eskildsgade på Vesterbro. arbejde. I dag er Mændenes Hjem et multihus for hjemløse. Her er herberg, bofællesskab og boenhed. Sygeplejeklinik og tandklinik med frivillige læger og tandlæger. Natcafe, kontaktsted, brobyggerprojekt og aktiveringsprojekt for arbejdsløse. Mændenes Hjem udleverer sprøjter, kanyler, kondomer, brugt tøj og distribuerer hjemløseavisen Hus Forbi. Hver dag besøger mellem 400 og 600 mænd – og kvinder – Mændenes Hjem. 1500 til 2000 besøg om dagen bliver det til. Selvom Mændenes Hjem i dag først og fremmest har en socialfaglig tilgang til arbejdet, så hviler værdierne stadig på et kristent, humanitært fundament. Efter hundrede års arbejde med hjemløse og udsatte mennesker skal Mændenes Hjem til stadighed reflektere over sit udgangspunkt og sin daglige praksis for at følge den udvikling, der sker på hjemløseområdet. Det giver løbende udfordringer både etisk og fagligt. I dette nummer af Hjemløs giver vi et historisk tilbageblik over Mændenes Hjem de første 100 år som institution og som en del af (velfærds)samfundet. I næste nummer, som kommer til marts, inviterer vi indenfor i multihuset Mændenes Hjem, som det ser ud i dag.
Missionen blandt Hjemløse Sekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk
Hjemløs nr. 1 2010
Redaktion: Robert Olsen (ansvar) Jacob Ørum Karen Pedersen (DJ) Forsidefoto: Københavns Bymuseum Layout og tryk: KLS Grafisk Hus A/S Trykt CO2-neutralt
Oplag: 4.800 ISSN: 1903-2803 Hjemløs udkommer 4 gange om året. Abonnement er gratis - kontakt sekretariatet. For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.
Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.
Et hjem for hjemløse I 1910 åbnede Mændenes Hjem. Et hjem for mænd uden netop et hjem – også for dem, der drak, stjal og sloges. Mændenes Hjem favnede de fleste, og arbejdet bestod i at hjælpe de hjemløse mænd både fysisk og åndeligt. I dette nummer af Hjemløs følger vi Mændenes Hjem fra oprettelsen og frem til i dag, hvor det er en af de gamle og erfarne aktører blandt hjemløsetilbud. Mændenes Hjems historie er også historien om hjemløse og udstødte gennem 100 år. Historien om velfærdsstaten og dens tilblivelse. Historien om privat velgørenhed, filantropi, i et kristent perspektiv. Og ikke mindst historien om en lang række ildsjæle, der har gjort – og gør en forskel. Af Louise Hviid
I slutningen af 1800-tallet blev en stadig større gruppe af omflakkende og hjemløse mænd synlige i det københavnske gadebillede. De sov på logihuse og arbejdede som daglejere – når der var arbejde at få. Danmark oplevede på det tidspunkt en sand revolution. Industrialiseringen fejede gennem Europa, og med den fulgte store forandringer i samfundet. Store dele af befolkningen på landet, især mændene, tog til byerne for at arbejde og slippe væk fra de ofte kummerlige forhold på landet. Men ved ankomsten til København og andre storbyer måtte mange sande, at drømmen om arbejde og det gode liv blot var en drøm. Snart havde de brugt deres sparepenge på herberger og måske også på at forsøde livet i de utallige beværtninger. Og de kunne til sidst findes i den
Arkivfoto/MBH
Optakten
Onsdagsmøde i Bethesda. Når kaffen var drukket, kom sangbøgerne frem, og snart tonede sangen gennem salen .
1893 25. oktober
1896
Skolebestyrer Napoleon Bang holder det første møde for hjemløse i missionshuset Bethesda.
Virksomheden bliver en offentlig institution under navnet Faldne Mænds Redning.
Hjemløs nr. 1 2010
3
Fattighjælp
Arkivfoto/MBH
Da Danmark fik en grundlov i 1849, overtog det offentlige et langt større ansvar for hjælpen til samfundets fattige. De skulle dog ikke kun hjælpes, men også opdrages til at kunne klare sig selv. Opdragelsesmidlerne var såkaldte fattighjælpsvirkninger. Modtagere af fattighjælp mistede borgerrettigheder, bl.a. deres stemmeret, og de måtte ikke gifte sig uden at spørge sognerådet om tilladelse. Det var der mange, der ville undgå, og de søgte hjælp hos de velgørende filantropiske foreninger, der forsøgte at afhjælpe armoden i samfundet. Fattighjælpsvirkningerne var gældende helt til 1961.
Værdigt eller uværdigt trængende
Napoleon Bang (1859-1917) huskes især som stifter af Missionen blandt Hjemløse. Han fortsatte sit filantropiske arbejde hele livet, bl.a. oprettede han flere børnehjem, et børnehospital, to hjemløse- herberger og to skoler. I 39 år udgav han det filantropiske månedsblad ”Nat og Morgen” for at finansiere arbejdet.
stadig større skare af hjemløse mænd. Mange blev alkoholiserede, nogle blev kriminelle. Alle var de målgruppe for det arbejde, skolebestyrer Napoleon Bang startede den 25. oktober 1893, da han holdt det første af mange møder for hjemløse mænd i et lokale i kælderen under Bethesda, Indre Missions hus i Rømersgade i København. Den 25. oktober regnes i dag for Missionen blandt Hjemløses fødselsdag.
Faldne Mænds Redning Napoleon Bang gik rundt på gader og stræder, og han besøgte herberger, logihuse og ikke mindst beværtninger, hvor mændene kom, for at tale med dem og indbyde dem til de opbyggelige sammenkomster. Til møderne fik de sultne og forkomne mændene lidt mad og drikke, hvorefter Bang holdt en gudstjeneste, ud fra devisen om, at både krop og sjæl skulle have næring. På denne måde forsøgte Bang, der var overbevist kristen og troede på, at alle kunne ophjælpes, at overbevise
4
Frem mod århundredeskiftet blev især to grupper trukket ud af fattigforsorgens sociale lovgivning: ældre over 60 år og vanføre. De kunne modtage fattighjælp uden at blive omfattet af fattighjælpsvirkningerne (se ovenfor), fordi de blev betragtet som værdigt trængende: arbejdsomme og nøjsomme mænd, der var ofre for de økonomiske svingninger i samtiden. I modsætning hertil stod de drikfældige, upålidelige og dovne fattige, der blev anset for selv at være skyld i deres fattigdom og derfor var uværdigt trængende. De skulle være henvist til den offentlige hjælp og opdrages til arbejdsomhed gennem fattighjælpsvirkningerne. Også dele af den private velgørenhed skelnede mellem de værdigt og uværdigt trængende og henviste de uværdigt trængende til den offentlige fattigforsorg. Opdelingen var funderet i samtidens sociale problemer og havde ikke en teologisk begrundelse. Bl.a. derfor fandt kredsen bag Mændenes Hjem det ikke meningsfuldt at foretage denne skelnen. Dertil kom, at en stor del af de hjemløse mænd var drikfældige, havde været kriminelle eller på anden vis kunne betegnes som uværdige.
1897
1898
Bestyrelsen for Faldne Mænds Redning opløses. Virksomheden overdrages til Napoleon Bang.
En ny forening, Missionen blandt Hjemløse Mænd i København, stiftes.
Hjemløs nr. 1 2010
Arkivfoto/MBH
De hjemløse kunne arbejde i Missionens sorteringsværksted. Herfra blev de sendt videre til pladser på landet eller til redningshjem for drankere. Sorteringsværkstedet blev indrettet i 1906 i Krystalgade. I 1907 var 20 mænd beskæftiget her i 697 arbejdsdage.
mændene om, at de skulle søge at få et bedre levned uden drukkenskab, vold og tyveri. Napoleon Bang fik hurtigt flere frivillige med i arbejdet, og tre år senere oprettede han foreningen Faldne Mænds Redning. I bestyrelsen sad ud over ham selv bl.a. vognmand Hans Olsen og bogholder Boisen, der begge kom til at vie deres liv til arbejdet blandt de hjemløse i København.
1902
1905
Virksomheden optages som en gren af Kirkelig Forening for Indre Mission i København. Der dannes en bestyrelse med vognmand Hans Olsen som formand.
Hans Olsen antages som bymissionær og ansættes som sekretær og leder af Missionen blandt Hjemløse Mænd i København. Aagaard indtræder i bestyrelsen i hans sted.
Hjemløs nr. 1 2010
Arkivfoto/MBH
Pjaltet og sulten På grund af det store behov af en hjælpeindsats blandt de hjemløse, takkede bestyrelsen for Faldne Mænd Redning ja til et tilbud fra Indre Mission i København om at knytte arbejdet hertil. Det blev vedtaget på et bestyrelsesmøde med fire stemmer mod en. Modstanderen var stifteren Napoleon Bang, der trak sig fra arbejdet. Det blev enden for Faldne Mænds Redning, men Napoleon Bang fortsatte sit utrættelige filantropiske arbejde på andre områder. I 1898 blev en ny forening, stiftet af bl.a. Hans Olsen og M. Boisen, optaget i Indre Mission. Foreningen fik Foreningens nattely havde til huse i Eskildsgade i det, navnet Missionen blandt Hjemløse Mænd i Købender blev til det første Mændenes Hjem. Stående ses Hans Olsen, sekretær for havn. Et navn, der udmærket beskrev dens arbejde. Missionen 1905-27. I lighed med tidligere blev mændene først bespist og bagefter søgt påvirket åndeligt gennem samtaler eller
5
Arkivfoto/MBH
stezaruskirken”, var fyldt til bri alen, der også blev kaldt ”La des 5. Mø 0. 6-3 191 190 rts n, ma hav 6. i Køben Hjem den nen blandt Hjemløse Mænd Fra indvielsen af Mændenes Schmidt, formand for Missio r. Ch N. e læg len rsto tale punktet. På
gudstjenester. Og der var nok at tage fat på, de hjemløse var ofte meget forhutlede, både fysisk og åndeligt. ”Han er uden Arbejde, pjaltet og sulten. Han har ingen Venner, kun daarlige Kammerater. Han søger de tarveligste Beværtninger og tilbringer sin Nat i de billigste Logishuse eller under aaben Himmel. Hvor kommer Han Fra? Ikke, som mange tror, alene fra vor Hovedstad, men for en stor Del ogsaa indvandret fra alle egne og Byer i vort Land. Mangen Hjemløs Mand er af god Familie, og flere har faaet en udmærket Uddannelse.” (Meddelelser fra Missionen blandt Hjemløse Mænd i København, februar 1909, nr. 1). I takt med at flere og flere drog fra landet og til byerne for at søge arbejde i den nye industri, blev der flere hjemløse, og det blev tydeligt for foreningen, at arbejdet måtte udvides. Derfor opgav Hans Olsen sin vognmandsforretning for at blive foreningens første lønnede fuldtidsmedarbejder, ansat af Indre Mission i København.
6
Det betød, at han kunne udføre og koordinere det opsøgende arbejde. Og hjemløse var der nok af. I årene frem til 1910 havde Missionen blandt Hjemløse Mænd i København 4000-5000 gæster årligt til deres arrangementer. Et tal, der vidner om den sociale situation i København i begyndelsen af 1900-tallet. Foreningen havde i et lejet lokale oprettet en skrive- og læsestue, hvor mændene kunne fordrive tiden med at læse aviser og skrive breve til familien, som de desværre alt for sjældent havde kontakt til. I de kolde måneder fungerede skrivestuen som varmestue, så de hjemløse mænd ikke var tvunget til at vandre omkring på gader og stræder i dagtimerne.
Det første Mændenes Hjem i Eskildsgade Var dagene kolde, så var nætterne rå, og gaderne ugæstfrie. Derfor oprettede foreningen et nattely, hvor nogle få blandt
1906
1909
Læge N. Chr. Schmidt bliver bestyrelsesformand.
Ejendommen Eskildsgade 17 købes. Her åbnes ”nattely”.
Hjemløs nr. 1 2010
Et hjem for hjemløse
Arkivfoto/MBH
At Mændenes Hjem skulle være et hjem for hjemløse, var en følge af den betydning, hjemmet havde fået gennem 1800-tallet for især middelklassen. Hjemmet var ikke længere blot de fysiske rammer, hvor arbejdsfællesskabet i husholdet sov og spiste, men rammen om kernefamiliens intime liv. Hjemmet havde fået en følelsesmæssig funktion og var blevet et begreb, der var en tryg modsætning til byens vilde og farlige liv. Det var derfor naturligt, at de hjemløse mænd fik et hjem, der kunne værne dem mod gadens farer, og ikke eksempelvis en anstalt. Den private velgørenhed, filantropien, oprettede også værnehjem, børnehjem mv. til erstatning af asyler og anstalter. Mændenes Hjem blev også organisatorisk opbygget som et hjem, idet forstanderen boede på hjemmet og fik en husfader-lignende funktion, der mindede om familiestrukturen på landet.
Mændenes Hjem i Eskildsgade. Købet og ombygningen var finansieret af penge indsamlet blandt vennerne af arbejdet, som støttekredsen blev kaldt. I 1923 fik Mændenes Hjem vokseværk, opkøbte naboejendommene nr. 19-21 og kunne dermed lukke den berygtede og skumle beværtning Røde Mølle, der havde til huse her.
de mange hjemløse kunne få et stykke gulv at sove på med en voksdugspude under hovedet. Nattelyet havde til huse i det, der blev til det første Mændenes Hjem. Foreningen havde købt en faldefærdig ejendom i Eskildsgade, og allerede efter et år var bygningen blevet sat så meget i stand, at Mændenes Hjem kunne indvies. Det blev behørigt fejret med festligheder flere dage i træk. Der var festgudstjeneste i Eliaskirken for vennerne af arbejdet, gudstjeneste for de hjemløse mænd i selve hjemmet, og koncert med bl.a. Hjemløse Mænds Sangkor. Mændenes Hjem var en imponerende bygning med kirkelignende facade, lagerrum til det brugte tøj til mænde-
ne og værksteder, hvor de kunne sætte brugte ting i stand, til salg i en butik, der også var på Mændenes Hjem. De hjemløse kunne sove på rigtige sovestuer, vaske sig på badeværelserne eller opholde sig i spise- og opholdsrummene. Men det smukkeste rum var salen, der var i to etager og med sine høje ruder, pulpitur og skriftsteder på væggen lignede en lille kirke. Den blev hurtigt døbt Lazaruskirken af de hjemløse mænd. På hjemmet var der også boliger for sekretæren, hans assistent og øvrige medarbejdere.
1910 6. marts
Mændenes Hjem i Eskildsgade 17. indvies.
Hjemløs nr. 1 2010
7
denes Hjem, ca. 1915.
Arkivfoto/MBH
Smede- og blikkenslagerværkstedet på Mæn
Det første årti Det tætte samliv mellem medarbejderne og de hjemløse på Mændenes Hjem gav mulighed for at ophjælpe og opdrage brugerne gennem daglig personlig påvirkning. Desuden skulle det nære samliv styrke mændene i deres kamp for tilværelsen og lindre deres åndelige nød, for at de selv kunne arbejde sig ud af deres legemlige nød. Denne tilgang til arbejdet afspejlede det diakonale grundlag med helhedsforståelsen af mennesket. Arbejdet på Mændenes Hjem omfattede ugentlige gudstjenester og møder med bespisning. Desuden havde medarbejderne personlige samtaler med brugerne, hvor de bl.a. hjalp dem med at finde en arbejdsplads. Mændene kunne arbejde på værkstederne og få udleveret brugt tøj fra depotet. Dertil kom de sociale arrangementer, der hurtigt blev en tradition: julefest, den årlige skovtur, årsfest for støttekredsen og den årlige basar.
Krigens tid De første år på Mændenes Hjem var præget af Første Verdenskrig, der hærgede syd for grænsen, og som på trods af Danmarks neutralitet alligevel fik store konsekvenser for den danske økonomi og ikke mindst for fødevarepriserne. Som bestyrelsesformand N. Chr. Schmidt skrev i september 1914: ”Det er alvorlige Tider, det mærker vi alle, og det faar vi ogsaa at føle, naar Talen er om Arbejde for de hjemløse Mænd. Vi mærker det i det daglige Arbejde, vi føler Dyrtiden; i en stor Familie gaar der meget til, og vi er en stor Familie i Mændenes Hjem, hvor mange Munde skal have det daglige Brød.” (Missionen blandt hjemløse Mænd i København, september 1914, nr. 3, s. 1).
1915
Vigerslev Vang købes og indrettes til svineavl og hønseri.
8
Hjemløs nr. 1 2010
Samme år som krigen sluttede, kunne Missionen blandt Hjemløse Mænd fejre sit 25 års jubilæum i marts. På grund af en voldsom influenzaepidemi, der rasede i store dele af landet, blev de fleste af festlighederne udsat til december. Her kunne gæsterne til gengæld opleve forstander Hans Olsen vise moderne lysbilleder fra arbejdet på Mændenes Hjem!
Hjælp til selvhjælp Brugerne på Mændenes Hjem var i de første årtier præget af arbejdsløshed og boligmangel, der var dominerende samfundsproblemer. Holdningen på Mændenes Hjem var, at mændene skulle hjælpes til selvhjælp og ikke til hjælpeløshed. Det skete bl.a. ved at beskæftige dem i smede- og blikkenslagerværkstedet og i sorteringsværkstedet, hvor de sorterede og istandsatte københavnernes aflagte indbo, for at det kunne sælges i det lille udsalg på Mændenes Hjem. Mændene blev også beskæftiget på gården Vigerslev Vang, som Missionen blandt Hjemløse Mænd købte i 1915 for at avle grise til videre salg. Gården blev sat i stand og vedligeholdt ved brugernes hjælp, og grisene blev fodret med københavnernes affald, der blev indsamlet i særlige spande af de hjemløse. Dermed kunne mændene opdrages til arbejdsomhed, ligesom de ved deres arbejde kunne tjene penge til driften af Mændenes Hjem. Vigerslev Vang var i Missionens eje, indtil Københavns vokseværk i 1929 indhentede Vigerslev og umuliggjorde dyrehold. Dyreavl var stadig en god forretning, så Langstedgaard i Hvidovre afløste i små seks år Vigerslev Vang.
Vinteren 1917 At krigen satte sine spor, viser dette uddrag fra Missionens blad fra 1917: ”Vinteren gik. Lang og trang som den var paa mange Maader. Vanskelighederne med at faa, hvad der skulde bruges, blev for hver Uge og Maaned større og større. Ikke nok med, at alt blev så dyrt, men flere Ting var det umuligt at skaffe til Veje. I længere Tid ingen Kartofler, ingen Kul eller Kokes og næsten ingen Petroleum (…) Vort ”Nattely”, som i Aar har været meget stærkt besøgt, ligesom Varmestuen var vi ogsaa nødsaget til at lukke tidligere end vi ellers vilde have gjort, fordi vi ikke kunde skaffe Brændsel. Skønt vi nu er naaet saa vidt, at Fyring i Kakkelovne er ovre, kniber det alligevel med at faa saa meget Brændsel, at vi kan koge Mad til saa mange Mennesker. Det er ikke vor Lyst at skrive Véklager til vore Venner, og vi har nok heller ikke grund dertil.” (Missionen blandt Hjemløse Mænd i København, 1917, nr. 2)
Arkivfoto/MBH
I 1915 købte Missionen blandt Hjemløse Mænd gården Vigeslev Vang for at avle grise og høns. Gården skulle både tjene penge til arbejdet og give mændene noget at tage sig til. Grisene her ”blev afgået til Roskilde Slagteri”, hvor Missionen blandt Hjemløse Mænd var andelshaver. De blev solgt for 176 øre pr. kilo i 1916.
Hjemløs nr. 1 2010
9
1920’erne og 30’erne Steinckes socialreform Den økonomiske krise medførte en holdningsændring: Nødlidende mennesker var ikke altid lig dårlige mennesker. Den holdning ses tydeligt ses i Steinckes socialreform fra 1933. Med reformen søgte Steincke at forenkle og humanisere den sociale lovgivning. Det offentlige fattigvæsen begyndte i højere grad at tage sig af den brede befolkning og dennes behov, ligesom forebyggelse blev centralt i forsorgsarbejdet. Socialreformen var et vendepunkt for, hvordan den offentlige fattigforsorg forholdt sig til samarbejdet med den private velgørenhed. Noget af det vigtigste ved reformen var, at det væsentligste forsorgsarbejde skulle udføres af staten eller kommunerne. En stor del af den private velgørenhed, der hidtil havde fungeret som et nødvendigt alternativ til den mangelfulde offentlige forsorg, blev indføjet i den sociale lovgivning.
Arbejdsløshed og boligmangel Årtiet var også præget af en sand bølgegang i dansk økonomi. Ved indgangen til 1930’erne slog en voldsom international økonomiske krise for alvor igennem i Danmark og fik betydelige konsekvenser i form af bl.a. skyhøj arbejdsløshed og boligmangel. De boliger, der var tilgængelige, var for få, for dårlige og ikke mindst for dyre. De hjemløses skare ændrede også udseende, der blev flere og flere unge, og færre, der var drikfældige eller arbejdssky. Pæne unge mennesker med uddannelser, pænt tøj og pæne familier kunne ikke få arbejde og derfor heller ikke betale de ublu priser for en af de få boliger, så de måtte søge til herbergerne. Den omfattende arbejdsløshed og boligmangel gjorde det tydeligt for enhver, at arbejdsløshed og hjemløshed ikke nødvendigvis var et resultat af den enkeltes dovenskab eller drukkenskab, men derimod kunne være uforskyldt. Begreberne selvforskyldt og uforskyldt (værdigt og uværdigt trængende, se boks side 4) havde domineret den sociale lovgivning og store dele af det private velgørende arbejde indtil 1930’erne. En selvforskyldt trængende, dvs. fattig, var selv ude om det, fordi han var drikfældig og doven, og hans kone var sjusket og kunne ikke holde et hjem. Hvorimod en uforskyldt trængende ikke kunne gøre for sin påtrængende fattigdom, men var ramt af en ulykke, der havde ødelagt hans ellers flittige og nøjsomme liv og bragt hans ordentlige kone og søde børn i en meget ulykkelig Tosengs værelse i Mændenes Hjems nye herbergsafdeling i Eskildsgade 19-21, ca. 1930. situation. 1923
1927
1929
Ejendommen Eskildsgade 19-21 købes.
Niels Sørensen ansættes som forstander og bymissionær.
Ejendommen Langstedgaard i Hvidovre købes.
10
Hjemløs nr. 1 2010
Arkivfoto/MBH
Snart oplevede Mændenes Hjem springet ind i de glade tyvere, hvor bl.a. ferien blev introduceret. Arbejdstiden blev kortere, og arbejderne fik mere fritid efter indførelsen af ottetimers arbejdsdagene i 1920.
Arkivfoto/MBH
mange at faa Huslejen betalt, at faa Vasketøjet hjem eller de sidste Dage i Ugen at faa Middagsmad; da kommer de til os og beder om en Haandsrækning, og vi tror, at en saadan Vennehaand til en Broder i Nød ofte har holdt Modet oppe hos Mændene i en Krisetid.” (Missionen blandt hjemløse Mænd, 1936, nr. 1, s. 2).
I 1927 døde Hans Olsen, mangeårige forstander for Mændenes Hjem. Han havde siden 1905 stået i spidsen for arbejdet som forstander og igangsætter af nye tiltag, bl.a. købet af bygningerne i Eskildsgade og gården Vigerslev Vang. Hans efterfølger, Niels Sørensen, var også ansat af Indre Mission som bymissionær med hjemløse som sit særlige område. Han blev lige så betydningsfuld i Mændenes Hjems historie.
I reformen var skellet mellem selvforskyldt og uforskyldt trængende fjernet i størstedelen af lovgivningen. Kun de allermest udstødte blev stadig betegnet som selvforskyldt, eller uværdigt trængende og blev derfor fortsat ramt af fattighjælpsvirkningerne, fordi de var ”(...) egentlig arbejdsmodvillige Personer, groft forsømmelige Forsørgere, Alkoholister, professionelle Vagabonder og prostituerede m.fl.”, som det hed sig. Eftersom de fattigste og mest udsatte ikke var omfattet af de øgede muligheder for at få hjælp fra det offentlige, fik socialreformen kun begrænset betydning for Mændenes Hjem og de øvrige aktører på området. Reformen blev kritiseret for at lade de svageste, bl.a. de hjemløse, i stikken. Blandt kritikerne var møbelhandler Hjalmar Svendsen, bestyrelsesformand for Missionen blandt Hjemløse Mænd i København fra 1936: ”Har Socialreformen ikke gjort Arbejdet overflødigt? vil mange spørge, vi vil dertil svare: at det Tal af Mænd, der søger Raad og Hjælp hos os, er i Stigning. Understøttelsen er saa lille, at der ikke er Raad til ret meget, selv af det, vi anser for nødstørftigt, saasom Mad og Beklædning, det kniber for
Nye hjemløse Frem til 1940’erne kom der stadig flere brugere på Mændenes Hjem. De bestod af to primære grupper: unge, arbejdsløse mænd, som var relativt nye hjemløse, og ældre ofte alkoholiske mænd, der havde været hjemløse i en længere periode. Deres holdninger til arbejdet på Mændenes Hjem og dets fundament var meget forskellige. Nogle var meget lydhøre over for det kristne budskab, mens andre forholdt sig meget kritisk til det. I den sidstnævnte gruppe befandt sig bl.a. de socialistiske og socialdemokratisk sindede brugere, der kunne finde på at afbryde gudstjenesterne med politiske slagord. Modstanden mod arbejdets diakonale grundlag fik medarbejderne til at stå endnu mere fast på det og på troen, at kun den kristent funderede gerning kunne skabe et kærlighedsforhold til de hjemløse. Og at kun Gud kunne give de hjemløse frelse. Arbejdet på Mændenes Hjem i disse år omfattede i høj grad fortsat både ånd og legeme.
Socialreformen i 1933 I 1933 lykkedes det socialminister Karl Kristian Steincke at få gennemført den socialreform, han havde arbejdet på i flere år. Det var den første reform af den sociale lovgivning siden slutningen af 1800-tallet. Den eksisterende lovgivning var efterhånden meget uoverskuelig og modsætningsfyldt og bar præg af at være stærkt forældet og fyldt med lappeløsninger. For eksempel var det ”bedre” at være invalid på landet, for der fik man mere i fattighjælp. Men så snart den invalide blev gammel nok til at få aldersrente, gjaldt det om at flytte til byen, hvor aldersrentemodtagere var bedre stillet. Socialreformen anses for at være grundstenen til den danske velfærdsstat. Men reformen blev kritiseret for at lade de svageste i stikken.
1933
1936
Socialminister K.K. Steincke gennemfører en socialreform.
Møbelhandler Hjalmar Svendsen bliver bestyrelsesformand.
Hjemløs nr. 1 2010
11
1940’erne Besættelsen I 1935 kunne Mændenes Hjem holde sit 25 års jubilæum. Den generelle stemning i Europa var anspændt, og jubilæet blev fejret med bekymring. Med krigsudbruddet i 1939 og besættelsen i 1940 fik arbejdet blandt de hjemløse langt sværere vilkår. Rationeringer og generelle prisstigninger på fødevarer og andre fornødenheden fik konsekvenser for driften af Mændenes Hjem. Ligesom det var svært at finde arbejde til brugerne af institutionen og dermed også tjene penge til driften. De hjemløses situation blev voldsomt forværret under besættelsen. De blev hårdt ramt af bl.a. udgangsforbuddet og spærretid, som gjorde livet på gaden svært og til tider di-
rekte livsfarligt. Missionen blandt Hjemløse og Mændenes Hjem gjorde da også en stor indsats for at skaffe midler, så livet kunne lettes for dem. Julen 1943 blev endda velsignet med Landbrugsministeriets såkaldte Baconudvalgs (1932-50) tilladelse til, at Mændenes Hjem kunne servere flæskesteg juleaften! Perioden bød dog også på fremskridt inden for arbejdet med de hjemløse. Hjemløseproblematikken var blevet så synlig i samfundet, at Københavns Kommune også var begyndt at udføre socialt arbejde blandt de hjemløse, bl.a. i samarbejde med Mændenes Hjem.
Arkivfoto/MBH
Julebespisning: Mændene bænket ved de fint dækkede langborde. Efter den gode middag ventede juletræet, salmerne og gaverne. Gaver var der skam, ofte et par hjemmestrikkede sokker eller noget andet lavet af vennerne af arbejdet, samt en fem- eller måske endda en tikrone.
Arkivfoto/MBH
Niels Sørensen var forstander for Mændenes Hjem i 34 år (1927-1961). Han har beskrevet sin tid her i bogen ”Solstrejf på livets skyggeside”.
1944
Pastor Charles Nielsen bliver bestyrelsesformand.
12
Hjemløs nr. 1 2010
1950’erne
Folkepension til alle
Drikfældige på antabus Efter krigen fortsatte Mændenes Hjem samarbejdet med den offentlige forsorg, ligesom medarbejderne begyndte at samarbejde med Københavns Kommunehospitals alkoholambulatorium om at tage drikfældige herbergsgæster i antabusbehandling. Det faldt godt i tråd med den indsats, der hidtil var gjort over for alkoholmisbrugere på Mændenes Hjem. En stor del af herbergsgæsterne var forfaldne til druk, og ifølge forstander Niels Sørensen besværliggjorde det arbejdet med at ophjælpe mændene. I sin erindringsbog beskriver han det således: ”Hvor kunne det knuge én at se disse mange, mange mænd, som livets storme havde hærget så brutalt, og ikke det alene, men nu var også brændevin med til at fuldbyrde ødelæggelsesværket.”
I 1956 kom Folkepensionsloven. Aldersrenten blev afløst af den universelle folkepension. Det var indførelsen af et af de vigtigste elementer i den danske velfærdsstat, princippet om at alle, uanset formue, og social status, havde ret til samme minimumsydelse fra samfundet. Det betød, at de ældre hjemløse principielt set blev ligestillet med ældre velhavere. Men som hjemløs var de fleste stadig omfattet af fattighjælpsvirkningerne, de særlige regler for fattighjælpsmodtagere, der først blev afskaffet i 1961.
På trods af det var fuldskab ikke forbudt på Mændenes Hjem. Medarbejderne vidste, at en stor del af de hjemløse ofte var dybt afhængige af alkoholen, så et forbud ville kun afholde dem fra at søge hjælp på herberget.
Skovtur til Tikøb Kirke og Skovene ved Hillerød, 1956. Helt fra de første år på Mændenes Hjem var den årlige skovtur en fast tradition.
Arkivfoto/MBH
I efterkrigstiden fortsatte udviklingen mod øget offentligt engagement, og stadig flere private tiltag blev erstattet, overtaget eller støttet økonomisk af det offentlige.
1953
1956
1958
Bestyrelsen beslutter at købe ejendommen Istedgade 21-Lille Istedgade 2 for at opføre nyt herberg.
Folkepensionsloven indføres. Alle får ret til samme minimumsydelse fra staten. Hjemløse er dog stadig omfattet af fattighjælpsvirkningerne, der først ophæves i 1961.
Provst Kr. Pontoppidan bliver formand for bestyrelsen.
Hjemløs nr. 1 2010
13
Mændenes Hjem i Lille Istedgade. Skiltet over døren annoncerer den årlige basar, der var med til at samle penge ind til driften I 1969 indbragte basaren 10.600 kr.
14
Arkivfoto/MBH
Det nye Mændenes Hjem i Lille Istedgade Allerede under besættelsen begyndte behovet for et nyt Mændenes Hjem at blive tydeligt. Bygningerne i Eskildsgade var utidssvarende og nedslidte. Det viste sig dog at være langt sværere end forventet at finde en egnet byggegrund. Da det endelig lykkedes at finde en nedrivningsmoden bygning med en god beliggenhed, kom det til at tage flere år, før byggeriet af det nye Mændenes Hjem kom i gang. Men da Mændenes Hjem i 1960 kunne fejre et halvt århundrede, skete det i det funklende nye bygninger på hjørnet af Istedgade og Lille Istedgade. Og der var en verden til forskel fra de gamle og saneringsmodne bygninger. Der var opholdsrum, tv-stue v lagt den 17. september berg i Lille Istedgade 2 ble og endda et bibliotek og ikke mindst ”(…) ualmindeGrundstenen til det nye her lsang-Damgaard. bl.a. Københavns biskop Fug 1959. Blandt deltagerne var lige gode toilet- og badeforhold, samt hyggelige opholdsstuer med centralvarme og en meget rummelig kantine, hvor mændene kan købe kaffe og smørrebrød og nu ikke mere behøver gå ud på mere eller mindre tvivlsomme steder.” (Missionen blandt hjemløse Mænd i København, 1961, nr. 1, s. 3).
1959
1960
Byggeriet af det nye herberg i Lille Istedgade påbegyndes.
Det nye Mændenes Hjem i Lille Istedgade indvies. Mændenes Hjem indgår kontrakt med Socialministeriet og ”kommer på Finansloven” med et fast årligt tilskud.
Hjemløs nr. 1 2010
Arkivfoto/MBH
1960’erne
På Finansloven 1960 blev på endnu et område skelsættende for Mændenes Hjem. Det blev året, hvor institutionen indgik kontrakt med Socialministeriet og ”kom på finansloven”. Til gengæld for den økonomiske støtte skulle Mændenes Hjem opfylde nogle krav til driften af herberget, f.eks. at de hjemløse skulle resocialiseres. Egentlig adskilte det sig ikke meget fra det arbejde, der allerede var blevet udført på Mændenes Hjem de seneste 50 år. Men nu blev det begrundet i mere videnskabelige og socialfaglige begreber og normer, hvor tidligere især den kristne næstekærlighed havde dannet grundlag. Alle disse begivenheder inden for et enkelt år kan give de fleste åndenød, og da forstander Niels Sørensen i 1961 trak sig fra sin stilling som 70-årig, var det til et fuldt velfortjent otium.
Arkivfoto/MBH
Interessekontoret for hjemløse I 1960’erne var behovet for en fornyelse af sociallovgivningen endnu engang påtrængende efter 30 år med Steinckes sociallovgivning. Socialdemokraten Bent Rold Andersen stod i spidsen for reformarbejdet, der var præget af årtiets gode økonomi. Desværre blev store dele af reformen først ført ud i livet i 1970’erne, hvor især oliekrisen gjorde sit til, at danskerne måtte spænde livremmen ind – og det samme
måtte de sociale kasser. Så de på papiret gode vilkår for bl.a. hjemløse blev afløst af en langt mere deprimerende virkelighed med stramninger og et minimum af hjælp. Mødet med ”systemet” og den komplicerede lovgivning blev efterhånden så svært for brugerne på Mændenes Hjem, at institutionen oprettede et interessekontor, hvor brugerne kunne få hjælp til kontakten til de offentlige myndigheder, eller hjælp til at få styr på de ofte store økonomiske problemer, som flere af dem døjede med. Interessekontoret fungerede også som bank, så de hjemløse havde et sikkert sted at få opbevaret deres penge, eller mulighed for at optage et lille lån. Denne resocialiseringsindsats blev i 1970 betegnet som en af institutionens hovedopgaver, hvorved brugerne skulle hjælpes til en bedre tilværelse. Det betød, at der var sket en forskydning fra tidligere, hvor missionsgerningen var det primære. I 1960’erne og 70’erne begyndte folkene bag Mændenes Hjem at betragte den diakonale indsats som en part af en større samfundsmæssig helhed. Forstander Gerhard Stidsen måtte dog flere gange over for støttekredsen betone, at arbejdet på Mændenes Hjem ikke, som tilfældet var i andre diakonale institutioner, ville udvikle sig til at blive ”ren humanitær”.
”Fin jakke, den kan jeg bruge”. Tøjdepotet på Mændenes Hjem, 1965. 1961
1962
1970
Forsorgsloven træder i kraft. Fattighjælps- virkningerne afskaffes, hjemløse får stemmeret.
Gerhard Stidsen tiltræder som forstander.
Generalsekretær pastor Gunnar Hermansen bliver ny bestyrelsesformand.
Hjemløs nr. 1 2010
15
POLFOTO
I 1970’erne blev narkomanerne for alvor synlige på Vesterbro og dermed også på
Mændenes Hjem.
1970’erne Narkomanerne flytter ind I løbet af slutningen af 1960’erne begyndte narko at vinde indpas i Danmark, og fra slutningen af 1970’erne blev narkotikaproblemer hverdagskost på Mændenes Hjem. Nogle af narkomanerne var muligvis kommet ud i misbruget på grund af de håbløse fremtidsudsigter for unge mennesker. Den økonomiske krise betød nemlig, at arbejdsløshed igen blev almindelig, og mange nyuddannede unge oplevede, at de ikke kunne bruge deres uddannelser til noget, men i stedet fik deres faste gang på ’bissen’ (bistandshjælp red.). De dårlige økonomiske muligheder og narkotikamisbrug medførte, at en del af den unge generation også røg ud i hjemløshed og opsøgte institutioner som Mændenes Hjem. Det betød, at nogle af de ældre hjemløse, der ofte ”kun” var alkoholikere, følte sig presset af de unge, der tit var kaotiske og utilregnelige. I et nummer af bladet fra Missionen blandt Hjemløse beskrives problematikken således: ”Den traditionelle alkoholmisbruger hører efterhånden til en
minoritetsgruppe, medens stadigt yngre, og mere voldsprægede og i særdeleshed psykiatrisk afvigende herbergsgæster nu præger billedet.” (Missionen blandt hjemløse mænd, 1978, nr. 3, s. 6). Efterhånden som der kom flere ”nye” beboere til, blev behovet for alternative bomuligheder for de ”gamle” hjemløse tydeligere. Så i 1973 åbnede Missionen blandt hjemløse Mænd endnu et hjem for hjemløse i nogle tomme kollegiebygninger i Valby.
Får overenskomst med kommunen Kravene fra det offentlige om, at der skulle være uddannet personale og udføres en resocialiserende indsats på private institutioner for udsatte mennesker blev skærpet med Bistandsloven i 1976. Sammen med bistandsloven kom der et nyt lovgrundlag for herberger, og Mændenes Hjem indgik en økonomisk overenskomst med Københavns Kommune. Det betød, at institutionen ikke længere var en privat institution med
1972
1973
1974
Mændenes Hjem begynder at servere varm mad.
Missionen blandt Hjemløse Mænd etablerer Kollegiet, Gl. Køge Landevej 137. Der oprettes en selvstændig bestyrelse for Mændenes Hjem med provst Jørgen Jessen som formand.
Bent E. Skovsgaard ansættes som ny forstander.
16
Hjemløs nr. 1 2010
Fragmenter af et døgn
Arkivfoto/MBH
Det er nat. Nat på Vesterbro. Luften lidt klam. En svag dis hænger i cirkler under gadelamperne. Nat, men uden nattens stilhed. Den findes ikke på Vesterbro. Dertil er bydelen for pulserende (…) I vagtstuen på Mændenes Hjem brænder lyset natten igennem, og her befinder de to nattevagter sig. En telefonsamtale med Mariatjenesten er netop afsluttet, og en ny gæst bliver indlogeret. En mand i sin bedste alder, der på grund af ægteskabelige problemer må flytte hjemmefra, for en tid i det mindste. Den anden vagt kommer ned fra etagerne, hvor han har været på en af de natlige runder for at sikre sig, at alt står vel til. På et af badeværelserne fandt han en ukendt mand i dyb søvn på bænken, men fik ham vækket og må vise ham ud, da han uberettiget har taget ophold her (…) Næppe er vagten kommet ned igen, før der lyder høje råb og skældsord. To berusede personer har indfundet sig. Den ene en beboer, den anden ikke. De har truffet hinanden på et værtshus, og da den fremmede ikke har noget sted at bo, foreslog beboeren, at han fulgte med til herberget (…) Senere på natten kommer et par kriminalbetjente for at tale med en beboer, der gentagne gange er udeblevet fra en anmodning om at henvende sig på stationen. Betjentene må gå med uforurettet sag, idet den pågældende fraflyttede herberget dagen i forvejen (…) De sidste beboere kommer hjem langt hen på natten, enkelte fra arbejde. De morgenfriske er begyndt at stå op, kommer ned og hilser godmorgen. Går sig en frisk morgentur eller sætter sig ind i stuen og trækker en kop kaffe i automaten ... (Forstander Bent E. Skovsgaard, Missionen blandt Hjemløse Mænd, 1978, nr. 3, s. 13)
Forstander Gerhard Stidsen (1962-73) blev den sidste, for hvem stillingen som forstander mere var en livsstil end et arbejde. Da han gik af i 1973, var det for at blive forstander på det nyoprettede Kollegiet på Gl. Køge Landevej.
statsstøtte, men selvejende institution finansieret af kommunale midler, og at kommunen skulle føre kontrol med arbejdet. Mændenes Hjem fortsatte med at arbejde på diakonalt grundlag, men med øget fokus på mere sociale problemstillinger. Man skulle i langt højere grad end tidligere samarbejde med de offentlige sociale forvaltninger om at forsøge at løse mændenes problemer, hvad enten de var økonomiske, sociale eller psykiske.
Arkivfoto/MBH
I 70’erne opstod behovet for alternative bomuligheder for nogle af de ”gamle” hjemløse på Mændenes Hjem. Så i 1973 åbnede Missionen blandt Hjemløse endnu et hjem for hjemløse i nogle tomme kollegiebygninger i Valby.
1975
1976
1978
Sognepræst Karsten A. Woll bliver ny bestyrelsesformand.
Bistandsloven træder i kraft. Mændenes Hjem indgår driftsoverenskomst med Københavns kommune.
Sognepræst Andreas Esbensen bliver bestyrelsesformand.
Hjemløs nr. 1 2010
17
1980’erne
Sidste station Mændenes Hjem Forstander Jørgen Arnt efterlyste i 1984 mere ”genklang” og samarbejde med hjemløse med svære problemer: ”… Vi oplever en markant stigning i beboernes fysiske, psykiske og sociale problemkompleks. En ret så stor del af beboerne er så belastede af deres problemer, at det burde være klart for enhver, at en anbringelse inden for herbergeområdet er en dårligst tænkelige! Jeg bruger med vilje ordet ”anbringelse”, fordi vi gennem lang tid har observeret, at andre institutioner inden for syge- og socialsektoren henviser deres klienter til herberget Mændenes Hjem. Vi oplever således psykiatriske hospitaler, der udskriver endnu ikke færdigbehandlede patienter direkte til Mændenes Hjem. Vi oplever, at Kriminalforsorgen henviser prøveløsladte personer og personer med behandlingsdomme til Mændenes Hjem. Vi oplever, at narkobehandlingssystemet placerer klienter på herberget, der er i behandling med metadonvedligeholdelse (…)” Disse mennesker har andre hovedproblemer end hjemløshed, fortsætter Jørgen Arnt: ”Jeg vover imidlertid den påstand, at disse menneskers hovedproblem er, at de er plejekrævende under én eller anden form. Og det i sådan en grad, at vi ikke kan opfylde deres plejekrav. Vi har hverken uddannelse eller personalemæssige ressourcer til at klare og hjælpe beboere, som det meste af dagen og en del af natten står ude i gården og taler med en parkeret bil. Vi har ikke ressourcer til at klare beboere, som til stadighed og på alle tider af døgnet eftersøges af politiet. Vi har ikke ressourcer til at hjælpe beboere med narkoproblemer, hvis sociale forhold langtfra er afklaret, og som kræver støtte og vejledning i et omfang, som institutionen ikke er personalemæssigt normeret til (…). Vi føler, at Mændenes Hjem af de tilgrænsende områder opfattes som et sted, man bare kan sende mennesker hen, som man i øvrigt ikke ved, hvad man ellers skal gøre ved! ” (Missionen blandt Hjemløse 1984, nr. 4, s. 9)
Fattigfirserne, som 1980’erne blev kaldt, var et årti præget af fortsat økonomisk nedtur. Den lange ledighed, økonomisk smalhals og de medfølgende problemer i hverdagen satte sit præg på skilsmissestatistikkerne. Og dermed også på hjemløsebilledet. For i en skilsmisse viste det sig ofte, at mænd stod i en langt sværere situation end kvinder. Nogle mistede store dele – eller hele – deres sociale netværk, de begyndte måske at drikke, blev depressive, kunne ikke passe deres arbejde, blev fyret og kunne ikke betale husleje – og så var vejen til gadelivet ikke lang. Et fåtal røg helt ud i hjemløshed, men nok til at det også kunne mærkes i hjemløsestatistikkerne. Desuden betød nedlæggelsen af de store psykiatriske institutioner, at mange psykiatriske patienter blev udstødt og ”tabt” af systemet. De blev udskrevet, fik en langt mere sporadisk kontakt til psykiatrien og måtte klare sig selv på bedste beskub. Det var der mange, der ikke kunne, og som havnede i hjemløshed. I fattigfirserne blev flere og flere fattigere, og skellet mellem rig og fattig blev større.
Også for kvinder Gruppen af hjemløse blev fortsat mere uensartet. Ligesom narkomanerne blev også indvandrere og kvinder en del af hjemløsemiljøerne i København, fra især 1990’erne. Kvindernes tilsynekomst betød, at Missionen blandt Hjemløse Mænd i 1981 lod det afsluttende ”mænd” i navnet falde bort.
Arkivfoto/MBH
Psykisk syge, kriminelle og narkomaner fylder stadig mere på Mændenes Hjem. Ofte fordi de bliver afvist andre steder. 1980
1981
1983
Mændenes Hjem begynder nednormering af beboerpladser, fra 135 til 90.
Jørgen Arnt ansættes som ny forstander.
Alle beboerværelser moderniseres og istandsættes ved hjælp af et ekstraordinært tilskud fra Københavns Kommune. Missionen blandt Hjemløse køber nabogrunden til Mændenes Hjem.
18
Hjemløs nr. 1 2010
Foto: Bent Poulsen/DR
Med tv-udsendelsen Orkanens Øje blev der sat fokus på Mændenes Hjem. Institutionen var på det tidspunkt et af landets største herberger med 93 pladser, der blev brugt af 600-700 forskellige mænd årligt. Flere boede der i længere tid. En herbergsplads kostede 32 kr. pr. overnatning.
1990’erne I orkanens øje I 1991 havnede Mændenes Hjem nærmest bogstaveligt talt midt i Orkanens Øje, efter tv-dokumentaristen Lars Engels lavede en dokumentarfilm om Mændenes Hjem, hvor han portrætterede herberget og mændene et par dage før juleaften 1990. Filmen, der blev vist på DR TV, nåede bredt ud til befolkningen og gav indsigt i et liv som hjemløse og et arbejde med de hjemløse. Udsendelsen blev vist flere gange de kommende år. Interessen for hjemløse og hjemløshed var øjensynlig stor blandt befolkningen.
tilstand uden et hjem og uden et hjemland. For ikke at tale om dem, der led under krigstraumer. Fra 1995 gik udviklingen stærkt. Blot 15 år tidligere var kun enkelte af Mændenes Hjems beboere født uden for de nordiske lande. I begyndelsen af 1998 var antallet steget til 33 pct. af alle beboere, og i november 1999 var 42 pct. af beboerne indvandrere og flygtninge. Herudover var 10 pct. af beboerne oprindeligt fra Grønland. 19 forskellige nationaliteter var samlet på et sted. Mændenes Hjem var blevet absolut multietnisk, og hjemløsheden flerkulturel.
Hjemløsheden bliver flerkulturel Op gennem 1990’erne blev indvandrerne en stor del af hjemløsebilledet. En forfejlet integration gjorde, at de udgjorde den største stigning i antallet af hjemløse. Deres problemer var mindst lige så komplekse som andre hjemløses, og ofte kæmpede de også med sproglige barrierer, kulturforskelle og en følelse af dobbelt hjemløshed, en
Byfornyelse på Vesterbro I midten af 1990’erne begyndte en massiv byfornyelse på Vesterbro, de gamle lejligheder blev istandsat og sammenlagt til større lejligheder, og bygningerne blev renoveret. Boligerne blev bedre, mere rummelige – og ikke mindst dyrere og mere attraktive. Efterhånden blev det svært at finde små billige lejligheder til tidligere hjemløse, samtidig
1990
1991
1993
Steen Dyngby Jensen bliver forstander og opsiges samme år efter uoverensstemmelse med Københavns Kommune.
Inger Groes indtræder som ny bestyrelsesformand. Niels Grann bliver forstander.
Robert Olsen bliver forstander. Beboerne bliver ikke længere bedt om at forlade værelserne mellem 8.00 og 14.00, som det har været kutyme på herberget fra dets start.
Hjemløs nr. 1 2010
19
med at beboergruppen på Vesterbro blev yngre, bedre uddannet og mere velstillet. Nogle af de nye beboere havde en lavere tolerancetærskel for, hvad de mente var i orden i kvarteret. Især narko, kanyler og larm var årsag til mange konflikter. Selvom narkomanernes antal næppe overskred 400, var de i nogle kvarterer en meget dominerende gruppe. Og i de senere år, hvor kokain i stadig højere grad har afløst heroin, er narkomanernes adfærd blevet mere støjende og aggressiv. I takt med Vesterbros fornyelse opstod der flere konflikter mellem de ”nye” og de ”gamle” beboere, mellem ”det stille” og ”det støjende” Vesterbro.
Avisen blev fra starten solgt på gaden af hjemløse og socialt udsatte, der fik ny positiv synlighed i gadebilledet. Mændenes Hjem blev senere distributør af avisen, dvs. at husets brugere kan købe den her til videresalg. Med Hus Forbi følte mange, at de hjemløse fik en stemme, og i 2001 kom de til alvor til orde i det politiske spil, da hjemløse og tidligere hjemløse dannede deres egen landsforening SAND (Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark), der skulle være med til at sætte de hjemløses problemer i fokus og modvirke de udstødende mekanismer i samfundet. Mange blev engageret i arbejdet i SAND, og efterhånden som der kom mere og mere fokus på hjemløse og hjemløseproblematikker, blev der også mere fokus på de hjemløses ressourcer.
Arkivfoto/MBH
Hjemløse får talerør De hjemløse blev på flere måder mere synlige i 90’erne. Ikke kun negativt. I 1996 så hjemløseavisen Hus Forbi så dagens lys.
Arkivfoto/MBH
I takt med Vesterbros fornyelse opstod der flere konflikter mellem de ”nye” og de ”gamle” beboere.
Mændenes Hjem 1995. Forstander Robe
rt Olsen med ryggen til.
1994
1997
1998
1999
Målsætningerne for Mændenes Hjem revideres, Herberget nednormeres til 83 pladser. Hanne Thomsen bliver bestyrelsesformand.
Der oprettes bofællesskab for psykisk syge misbrugere med 8 pladser.
Bistandsloven erstattes af Lov om social service. Københavns Kommune vedtager en omstillingsplan på hjemløseområdet.
Der oprettes en natcafe. Kvinder begynder at benytte sig af Mændenes Hjems tilbud.
20
Hjemløs nr. 1 2010
2000-2010
Foto: Kenneth Balfelt m.fl.
Sygeplejeklinik og opsøgende arbejde I 1998 vedtog Borgerrepræsentationen i København en omstillingsplan for hjemløseområdet. Den betød, at de store institutioner, bl.a. Mændenes Hjem, skulle gøres mindre og mere differentierede. Som et led i omstillingen blev Sundholms sygeafdeling nedlagt og ”decentraliseret” – dvs. at der blev tilknyttet sygeplejersker til flere herberger. På Mændenes Hjem blev der ansat to sygeplejersker og oprettet en sygeplejeklinik. Med den fik omsorg og pleje en vigtig opprioritering. Klinikken blev udvidet året efter, hvor der også blev oprettet et kontaktsted med opsøgende funktion. Medarbejderne her skulle søge kontakt til stofmisbrugere og hjemløse på Vesterbro og forsøge at motivere dem til behandling, tilbyde en overnatning eller evt. henvise dem til andre relevante tilbud. I 2003 – da ”kanylebussen” blev nedlagt – overtog Mændenes Hjem desuden udleveringen af sprøjter og
kanyler og kondomer til narkomaner og prostituerede på Vesterbro.
Nye rammer Vesterbro var blevet fornyet i 90’erne, og i 2004 var det Mændenes Hjems tur. Så da institutionen kunne fejre sin 95-årsdag, var det ikke en gammel og affældig mand, der fyldte år. Mændenes Hjem var tværtimod mere moderne og ungdommelig end nogensinde. I samarbejde med kunstnerne Kenneth Balfelt og FOS (Thomas Poulsen), brugere og medarbejdere, var institutionen blevet ”vendt på hovedet”, moderniseret. Førhen skulle mændene ind ad en mørk port i Lille Istedgade, gennem nogle salondøre og frem til en reception, der mindede om en østtysk paskontrol. Indgangen blev flyttet til hjørnet af Istedgade og Lille Istedgade, og indgangspartiet viste nogle af de værdier, Mændenes Hjem stod for og gerne ville vise: åbenhed, imødekommenhed og robusthed. Når mændene kom ind ad den udskårne trædør, mødtes de ikke længere af en lukket reception, men af et åbent indbydende rum og af nye måder at tænke herbergsdrift og socialt arbejde på, bl.a. med muligheder for at opbygge tættere relationer til beboere og brugerne. En del af dette arbejde var indsatsen for at skabe hjemlige rammer og lære beboerne at ”være hjemme” og få dagligdagen til at fungere på Mændenes Hjem.
I 2004 fik Mændenes Hjem en ”makeover”. Institutionsmøblerne røg ud, og i dag træder man ind i et stort åbent cafe-lokale, hvor brugere og medarbejdere mødes ansigt til ansigt. Borde og stole står spredt i lokalet, og her er ”koksestole”, solide flydere, som man kan slå sig ned i. En campingvogn fungerer som møderum.
2000
2003
2004-2006
2007
Der oprettes en sygeplejeklinik for hjemløse. Der oprettes en boenhed med 15 pladser for længerevarende ophold. Herberget nednormeres til 43 pladser.
Mændenes Hjem overtager udleveringen af sprøjter, kanyler og kondomer til stofbrugere og prostituerede på Vesterbro
Mændenes Hjem bygges om og moderniseres.
Tobias Børner Stax bliver bestyrelsesformand.
Hjemløs nr. 1 2010
21
Foto. Scanpix
En levende 100-årig Mændenes Hjem har fra oprettelsen i 1910 stået for et socialt engageret arbejde med et stort hjerte. Især i de første 50-60 år fyldte husets kristne fundament meget, men næstekærligheden og medmenneskeligheden er i dag lige så levende som dengang. Ved oprettelsen rummede huset et herberg, en varmestue, tøjudlevering, et værksted og en lille butik, sovestuer og rigtige badeværelser og ikke mindst mødesalen.
I dag kan Mændenes Hjem bedst betegnes som et multihus for hjemløse. Her er tre forskellige boformer: herberg, bofællesskab og en boenhed. Her er et kontaktsted, en aktivitetscafe, en kantine, en natcafe, en sygeplejeklinik med frivillige læger, en tandlægeklinik, og gratis udlevering af tøj, sprøjter, kanyler og kondomer. Mændenes Hjem udvikling er udtryk for dansk socialhistorisk udvikling igennem de sidste 100 år, og vil også fremover afspejle den sociale virkelighed i velfærdsdanmark.
løse. Her er herberg,
e et multihus for hjem er Mændenes Hjem i Lille Istedgad I dag – 100 år efter etableringen – mange andre tilbud. bofællesskab, sygeplejeklinik, cafe og
Læs mere ... Teksten om de første 100 år er skrevet på baggrund af Louise Hviids speciale: Mændenes Hjem. Socialt arbejde mellem kirke og velfærdsstat. Specialeafhandling. Institut for historie og samfundsforhold, Roskilde Universitetscenter, 2007 Hele specialet kan ses Mændenes Hjems hjemmeside www.maendeneshjem.dk (under artikler og information) Læs mere om Mændenes Hjem anno 2010 i næste nummer af Hjemløs, som kommer til marts.
2008
2008
2009
2010 6. marts
Jens Johansen bliver bestyrelsesformand.
Mændenes Hjem indgår ny driftsoverenskomst med Københavns Kommune.
Regeringen vedtager en hjemløsestrategi (2009-2012).
Mændenes Hjem fejrer 100 års jubilæum.
22
Hjemløs nr. 1 2010
Mændenes Hjem 100 å
r
Mændenes Hjem fejrer fredag den 5. mart s 2010 sit 100 års jubilæum m ed en reception kl. 13.0 0- 16.00
Taler ved socialministe r Karen Ellemann, Køb enhavns socialborgmes Mikkel Warming og be ter styrelsesformand Jens Johansen
Alle er velkomne Lille Istedgade 2, 1706
København V
Støtte til Missionen blandt Hjemløse kan trækkes fra på selvangivelsen Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet, der overstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst opnå fradrag for 14.500 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag. Det er blevet nemmere at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget. Læs mere om Missionen blandt Hjemløses arbejde på www.hjemlos.dk Du er altid velkommen til at kontakte os på 3616 1113.
Hjemløs nr. 1 2010
23
Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby POST DANMARK Magasinpost UMM ID-nr: 42676
Uden jer var det aldrig sket ”Affald fra hjemmet” udgør ikke længere grundlaget for Mændenes Hjems økonomi. I dag modtager Mændenes Hjem kommunal støtte, men det er fortsat bidrag fra privatpersoner og fonde, som sikrer udvikling af nye tilbud. Det er almindelige borgeres engagement og økonomiske bidrag, der har skabt Mændenes Hjem og Missionen blandt Hjemløse. Initiativerne er taget af enkeltpersoner, som valgte at afhjælpe de behov og de uretfærdigheder, de så omkring sig. Den økonomiske støtte fra enkeltpersoner er med til at sikre, at vi kan udvikle ekstra aktiviteter for beboerne, f.eks. i forbindelse med julen, mens en række fonde allerede har meddelt, at de gerne vil støtte etableringen af nye badeværelser på Mændenes Hjem. Vi vil gerne takke alle, som har støttet os gennem tiden. Og sende en særlig tak til jer, som i ny og næ – nogle endda hver måned – støtter arbejdet for at gøre livet som hjemløs en lille smule bedre. Hanne Thomsen Formand, Missionen blandt Hjemløse
Gaver og affald fra hjemmet Frem til 1960 blev arbejdet på Mændenes Hjem hovedsageligt finansieret gennem gave-bidrag fra venner af arbejdet. Blandt vennerne fandtes en stor del af Indre Missions støtter, der på den måde sikrede driften af Missionen blandt Hjemløse og Mændenes Hjem. Og ikke kun rede penge gjorde lykke, i 1909 bad foren ingen om: ”al Slags Affald fra dit Hjem: Klud e, Jærn, Metaller, Papir, Blade, Bøger, Frimærker, Propper, Flasker, Tovværk, Gum mi, Lædervarer, brugte Møbler, Klæder, Fodtøj, Strømper og m.m.” Denne type forespørgsl er blev gentaget mange gange de følgende år.
KVITTERING
Overførsel fra kontonummer
GIROINDBETALING 8
Indbetaler
CPR.:
7
Kontonummer: 900-1859
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Kontonummer: 900-1859
Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby
Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Post Danmarks kvittering
–
Evt. meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt
Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget i henhold til reglerne i ligningslovens § 8 A.
Kroner
Øre
.
.
Betalingsdato
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
+01<
+9001859<
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X 4030S 2008.11 DB 485-26428
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
.
.
Øre
,