Hjemløs 2 - 2007 by WeShelter

HJEMLØS 2/2007 MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE Oktober

Ulighed i sundhed

HJEMLØS

Oktober 2007 - 17. årgang

MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE Gratis kontaktblad Udkommer 3-4 gange årligt Oplag: 3.200 ISSN 0906-3471 Sekretariat og ekspedition: Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 36 16 11 13 Giro 900-1859 Redaktion: Robert Olsen (ansv.) Karen Pedersen (DJ) Forsidefoto: Scanpix/Stockfood Navngivne indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens holdning. Sats & tryk: Fihl Jensen Grafisk Produktion Finsensvej 86 2000 Frederiksberg Tlf. 38 87 51 55 Ønsker De at modtage bladet i fast abonnement, så benyt kuponen på næstsidste side. Adresseændring eller opsigelse af bladet: Adresseændring eller opsigelse meddeles direkte til det lokale postkontor – eller brug blanketten side 23.

Sygdom er ikke hver mands eje Den danske sundhedspolitik er i rivende udvikling. Amter er blevet til regioner med fokus på hospitaler, sammenlægninger, rationalitet og målrettede patientforløb. Samtidig sker der en privatisering af sundhedsydelserne, hvortil kun rige eller forsikrede danskere kan komme i betragtning. Hjemløse har ofte behov for at være kunder i sundhedssystemet. Men sundhedssystemet er indrettet på mennesker, som kan komme til tiden, samarbejde, vente … Det er ikke indrettet på mennesker, som er anderledes, dukker uventet op, som har et misbrug mv. Det betyder, at hjemløse og udsatte mennesker ikke har de samme muligheder for at få en service på for eksempel en hospitalsafdeling. På Mændenes Hjem ser vi talrige eksempler på, at hjemløse får nej til behandling på en hospitalsafdeling, eller at rammerne er så firkantede, at de udskrives, inden de er færdigbehandlede. Sygdom er ikke hver mands eje. Det har vi vidst i mange år. Levevilkår har betydning for vores sundhedstilstand og vores muligheder for at leve et langt liv. Hjemløse mennesker lever ofte et hårdt og alt for kort liv. I et perspektiv, hvor der tales om kvalitetsreform og velfærdsrettigheder, bør fokus være på den øgede ulighed i sundheden og sundhedstilbuddene til hjemløse og udsatte. Det er godt med gadesygeplejersker, frivillige læger og tandlæger, men hjemløse bør også have ret til behandling på et hospital, når der er behov for det. Patienten skal i centrum, også når det gælder syge hjemløse og udsatte. Robert Olsen, forstander, Mændenes Hjem

Støtte til Missionen blandt Hjemløse er ikke kun penge, men også hænder.

RING 36 16 11 13 hvis du har lyst til at være frivillig medarbejder i et af vores væresteder. Fortæl om dine forventninger til os og hør om vores forventninger til dig.

HJÆLP OS AT HJÆLPE

Den ulige sundhed Den sociale ulighed i sundhed er vokset op gennem 1990’erne. Men hvad er uligheden for en størrelse? Hvad er årsagen? Og ikke mindst – hvad kan vi gøre ved den? Af Karen Pedersen En gennemsnitsborger på Nørrebro i København kan fejre 71 fødselsdage, mens en borger i Søllerød fylder år 81 gange. Et billede på social ulighed i sundhed. Vi lader det stå et øjeblik. Danmark har ligesom andre lande to sundhedspolitiske mål: At forbedre folkesundheden i det hele taget, herunder at indhente vores efterslæb i forhold til andre lande, og at reducere den sociale ulighed i sundhed. En ulighed, der er tiltagende. Ser vi på middellevetiden i landene omkring os, halter vi efter både Norge og Sverige, som har en meget længere tradition for at tænke forebyggelse ind. Mens middellevetiden i Danmark er 77,7 år, så lever vores svenske søstre og brødre godt to år længere. - De fleste lande har øget middellevetiden gennem de seneste 30 år, men Danmark har så at sige ”kun fået det halve for pengene”. Økonomisk vækst fører ikke automatisk til god sundhed. Lande med samme økonomiske udvikling har stor forskel på sundhed, jo rigere vi bliver, jo mindre får vi for pengene. Og det samme ser vi på individniveau, fortæller professor, dr.med. Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Ulighed – hvad er det? Men hvad er social ulighed i sundhed for en størrelse? - Det handler om to ting – og politikerne blander det ofte sammen, siger Finn Diderichsen og forklarer: - For det første er der en såkaldt social gradient i sygdomsbyrden. Sådan at forstå, at de med den højeste uddannelse og indkomst er sundere end dem med de næsthøjeste uddan-

Der er mange årsager til ulighed i sundhed. Rygning, alkohol og stoffer er nogle af dem. (Foto: Holger Henriksen)

nelse og indkomst osv. For det andet er socialt udsatte mere syge end andre. Og sygdom er både årsag til og resultat af social udsathed – langvarig arbejdsløshed, fattigdom, social eksklusion m.m. Så altså, man bliver ikke syg af at bo på Nørrebro. Det handler snarere om, at vores helbred og sundhed afgør, hvor vi bor. Psykiske sygdomme vejer tungt Tager vi et nærmere kig på, hvad det er for sygdomme, der skaber gabet i sundheden, figurerer rygerlunger øverst på listen. Hernæst følger depression, alkoholmisbrug, hjertesygdom og lungekræft (se boks). Det er især værd at bemærke de psykiske sygdomme, som både i Danmark og internationalt er en hovedårsag til ulighed i sundhed. Seks psykiatriske diagnoser: psykoser, alkohol og stofmisbrug, depression og angst samt selvmord udgør to tredjedele af de udsatte gruppers oversygelighed – mens de til sammenligning kun tegner sig for en fjerdedel af sygdommene hos den øvrige befolkning. - Socialt udsatte grupper er udsatte ikke mindst, fordi de er psykisk syge. Kronisk psykisk handicap er en afgørende årsag til fattigdom, og psykiatriens rolle for at reducere de sociale konsekvenser af psykisk sygdom er afgørende, understreger Finn Diderichsen. Årsager til ulighed Årsagerne til den sociale ulighed i sundhed er komplekse. Forskningen oplister 13 årsager til ulighed som særlig vigtige – med opvækstvilkår, uddannelse og socialt boligmiljø som de første – hertil kommer sundhedssystemets rolle og to typer af skader: trafik og fald (se boks side 5). De fleste af disse årsager er dog hverken ”nødvendige” eller ”tilstrækkelige”. Det vil sige, at man sagtens kan blive syg, uden at de spiller ind. Ligesom de kan spille ind, uden at man bliver syg. Om man bliver syg eller ej, afhænger af, om der samtidig er andre årsager på spil – og i hvilken grad.

- Fordeling af sygdomsårsager, forekomst og konsekvens er ikke som én til én til én. De store folkesygdomme har ikke én, men mange samvirkende årsager i arv, miljø og adfærd. Årsagerne hober sig op hos mennesker kort uddannelse og lav indkomst, og dermed øges sårbarheden hos dem, siger Finn Diderichsen. Det har tre vigtige konsekvenser: • Indsatser tidligt i livet mindsker sårbarheden for, at det, som sker senere i livet, får negativ betydning for helbredet. • Samme reduktion af en risikofaktor i to grupper får størst effekt i gruppen med mange andre risikofaktorer (fx gruppen af lavtuddannede) • Forebyggende indsatser for borgere, som er udsat for mange samvirkende årsager i livet, får særlig stor effekt – både for den enkelte borger og for den sociale ulighed. Solidarisk sundhedspolitik – tak Vores sundhedspolitik er ikke god nok, når det gælder om at forebygge og ”helbrede” uligheden i sundhed. - Dansk sundhedspolitik har være ineffektiv sammenlignet med andre vesteuropæiske lande. Hvis man fokuserer meget på livsstil – som det er de udsattes eget ansvar at ændre på – så undermineres sundhedspolitikkens legitimitet, og dermed dens effektivitet, siger Finn Diderichsen.

De 10 vigtigste sygdomme med betydning for ulighed i sundhed

1. Rygerlunger 3. Depression 3. Alkoholmisbrug 4. Hjertesygdom 5. Lungekræft 6. Slagtilfælde 7. Demens 8. Diabetes 9. Hørenedsættelse

Årsager til social ulighed i sundhed

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16.

Opvækstvilkår Uddannelse Lokalt socialt miljø Psykosocialt arbejdsmiljø Ergonomisk arbejdsmiljø Marginalisering Indkomst Fysisk miljø Tobaksrygning Alkoholmisbrug Stofmisbrug Kost Fysisk inaktivitet Trafikulykker Faldulykker Ulighed i sundhedsydelser

Han efterlyser i stedet en sundhedspolitik, som integrerer adfærdsændringer, som fx KRAM-initiativet gør det (se boks), med alle de andre politikker, som har effekt på folkesundheden. - At nogle mennesker af sociale og biologiske årsager er mere sårbare, kræver en solidarisk sundhedspolitik inkl. restriktioner. Det er snarere et spørgsmål om solidaritet med de sårbare end om valg af livsstil. Vi er fx også solidariske med børnene, som er sårbare i trafikken. På samme måde er rygeforbud i det offentlige rum, skat på alkohol, reklameforbud for usund mad mv. udtryk for solidaritet med dem, som af arvelige, psykologiske eller sociale grunde er mere sårbare for afhængighed og helbredseffekter. - Men det kræver en sammenhængende sundhedspolitik, understreger Finn Diderichsen. En politik, hvor stat, kommuner og regioner hver især tager ansvar for at bruge deres værktøjer. Han peger også på, at kommunale indsatser, som sker under andre overskrifter end lige netop ”sundhed” har stor betydning for lighed i sundhed.

- Fx har er det vigtigt at gøre en indsats for at minimere fattigdom blandt børnefamilier, at sikre daginstitutioner med god kvalitet for alle og en skole, som motiverer for uddannelse, at gøre en indsats for fuld beskæftigelse og integration og at skabe blandede ejerskabsformer i bydelene, siger han. Hertil kommer den individuelle indsats: Sundhedsplejerskernes hjemmebesøg, de praktiserende læges screening for blodsukker, blodfedt og blodtryk, forebyggende helbredssamtaler mv. - Denne form for indsats er også effektiv, men det er vigtigt at den når alle, siger Finn Diderichsen.

KRAM

KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Undersøgelsen gennemføres i 13 kommuner og består af en spørgeskemaundersøgelse om sundhedsvaner, en helbredsundersøgelse ved den KRAMbus, der kører rundt til kommunerne, og af lokale sundhedsfremme- og forebyggelsesaktiviteter. Desuden omfatter undersøgelsen registerbaserede oplysninger om sundhedstilstanden hos 650.000 borgere. KRAM-undersøgelsen er igangsat af Det Nationale Råd for Folkesundhed, og den udføres af Statens Institut for Folkesundhed. Der er oprettet en database over KRAM-kommunernes aktiviteter, initiativer og projekter. www.kram-undersoegelsen.dk

Hvad er sundhed for dig? Kaj, bruger i værestedet Amadeus - Det har meget at gøre med, hvordan man har det selv. Jeg går og har det meget fint – og dermed ikke sagt at det er sundt at ryge! (vifter med en smøg). Jeg har det godt, jeg er fraskilt, men glad for livet, spiller guitar, læser en masse og tager video. Jeg har en masse interesserer. Ensomhed er det største problem for mange af dem, der kommer her.

Yvonne, bruger af værestedet Amadeus - Man ved det jo godt (hvad man skal spise). Jeg er alene, så jeg laver ikke varm mad til mig selv, jeg kan godt lide at komme herned, det er hyggeligt og vanvittig billigt – 20 kr. for dagens ret. Føler du dig sund? - Jeg vejer for meget. Efter jeg havde en depression i 1997, tog jeg 20 kilo på. Jeg har lige fået en recept på motion fra min læge, to gange om ugen. Der er også en diætist og fysioterapeut tilknyttet. Nu er jeg spændt på, hvordan det kommer til at gå, det kræver viljestyrke. Så må vi se, om jeg kan blive ved med at spise her (i Amadeus), der er jo ikke så mange grønsager. Folk vil hellere have ”rigtig mad”, ikke grønt, men sovs og kartofler.

John, bruger af værestedet Amadeus - At komme herned og få en portion mad og et glas mælk. Hvad får du i dag? - Jeg ved ikke rigtig, hvad det er – bøf stroganoff vist nok.

Social kapital er vigtig for sundheden Ikke kun individuelle risikofaktorer spiller ind på sundheden. Vores såkaldte sociale kapital i form af vores relationer til andre mennesker har også meget at sige. Bjørn Holstein, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, har i mange år beskæftiget sig med social kapital, som han definerer som den sociale og kulturelle sammenhængskraft, eller den ’lim’, som holder samfundet sammen. Derfor ser Bjørn Holstein også social kapital som et nøglebegreb i arbejdet med børn og unge. Skolen er overset Hvert fjerde år gennemfører Institut for Folkesundhedsvidenskab en skolebørnsundersøgelse med fokus på de 11-15-åriges sundhedsadfærd og helbred. Undersøgelsen er det danske bidrag til et større internationalt forskningsprojekt. Skolebørnsundersøgelsen spørger blandt andet ind til børnenes sociale kapital: Siger man hej til hinanden, der hvor du bor? Kan man spørge naboen om hjælp? osv. Her viser det sig, at børn i områder med lav social kapital har et dårligere helbred end andre børn, og at høj social kapital omvendt kan modvirke social ulighed i sundhed. - Social kapital kan være et værktøj i kampen om ulighed i sundhed. Skolen har en central betydning for børns og unges sundhed, og den er et forsømt område inden for sundhedsfremme, siger Bjørn Holstein. kap

To indspark til debatten ”Sundheden er blevet absolut”, siger den ene. ”Fint nok at staten blander sig i vores sundhed”, siger den anden. Bjarne Lenau Henriksen, chef for Kirkens Korshær og Finn Kamper-Jørgensen, direktør for Statens Institut for Folkesundhed giver et indspark til debatten om social ulighed i sundhed – og nogle bud på handling. Af Karen Pedersen Bjarne Lenau Henriksen: Den almægtige sundhed - Når sundhed bliver til sandhed, risikerer det at blive et styringsredskab i samfundet, hvor de svage taber. At sundhed er lig med livskvalitet er udbredt i debatten, for det passer i det funktionalistiske samfundssyn. Der er brug for mennesker med tilpasningsevne. Derfor har vi et næsten religiøst syn på sundhed. Sundhed handler i dag om det perfekte menneske, ikke den mindste uregelmæssighed accepteres, tag bare den kosmetiske sundhedskultur. - Vi yder det bedste og ligger ikke nogen til byrde. Vi er uafhængige af fællesskabet med andre. Risikoen er, at vi bliver selvoptagede og egoistiske, og dyrker os selv. Vi kalder det den almægtige sundhed. Stegt flæsk kan være sundt - Jeg vil gerne lidt væk fra det perfekte og give plads til, at mennesker med anderledeshed har den samme værdi. Jeg bliver angst, når det bliver absolut. Jeg vil fx have lov til at ryge, men så det ikke generer andre. Og hvis jeg bliver syg, forventer jeg samme behandling som ikke-rygere. - Kirkens Korshær har været med til at skaffe dispensation i rygeloven, brugerne i vores varmestuer må gerne ryge, ellers skal vi jo sende dem ud på gaden, hvor de ikke må være. Vi serverer også stegt flæsk og persillesovs. Det er nok ikke så sundt, men vi mener, det er sundt her og nu, for livskvaliteten.

Livsstilssyndere - Al den megen tale om sundhed handler om angst for døden. - Det må ikke kunne ses, at livet slider, at vi ældes. Livet må ikke gå i stumper og stykker, selvom det gør det. I Det gamle testamente var sygdom lig straf. Det værste ved at være syg er den dårlige samvittighed: Det er min egen skyld. Vi er vant til straf for synd, og forventer også straf, hvis vi har syndet mod sundheden. Livsstilssyndere er dårligere end

- Vi har et næsten religiøst syn på sundhed. Sundhed handler i dag om det perfekte menneske, siger Bjarne Lenau Henriksen. (Foto: Scanpix)

andre, og de sunde har endda overskud til at foragte de syge. Derfor er der fx forbudszoner på Vesterbro, hvor narkomanerne og andre ikke må komme. 3 bud på, hvordan vi skaber mere lighed i sundhed? 1. - Socialt udsatte ikke opgives, selvom de er bøvlede. De nye kommunale sundhedscentre må ikke kun koncentrere sig om de velstillede. Vi skal sørge for behandling af dem uden for sundhedsforsikring, vi skal sikre en indsats for dem, som ikke magter eller ønsker at gøre brug af offentlige eksisterende sundhedstilbud. Og det skal ske med nænsomhed og værdighed. Kirkens Korshær samarbejder med opsøgende sundhedspersonale, vi skal ud på gaden og møde folk i øjenhøjde. Sygeplejersker på varmestuer og gadeplan kan give fodbade, og vejledning i, hvordan man ”sprøjter man sig ordentligt”. Jeg tror det er vigtigt, at det offentlige gør den slags. 2. - Det er også vigtigt ikke at udelukke folk fra behandling, selvom de udebliver fra aftaler, som mange misbrugere gør. 3. - Og så skal vi arbejde med at sikre den formelle og reelle udstødelse. En måde at forebygge udstødelse og formindske svingdørspatienter er at ansætte sociale sygeplejerske, som man fx har gjort på Bispebjerg Hospital.

Finn Kamper-Jørgensen: I orden med lidt formynderi - Jeg vil gerne tage fat i nogle etiske aspekter. Respekten for den enkeltes integritet – ryg hvor du vil med dig selv – over for formynderrollen, eller det, at der er nogen, der bekymrer sig om andre. Retfærdighedsprincippet er vigtigt og en af årsagerne til, at der er fokus på ulighed i sundhed.

- For år tilbage havde vi stor diskussion om sikkerhedsselen. Lovforslaget om tvungen brug af sikkerhedssele kom på baggrund af undersøgelser om trafikdræbte. Det skabte debat om den individuelle integritet: Skal staten nu bestemme, om vi skal have sele på … men vi fik en lov om, at det skal vi. Det er en udmærket parallel til dagens diskussion om rygning. - Der er masser af eksempler på, at paternalismen tager over, og jeg mener det er fint, at den tager over på rygeområdet, fordi oplysning ikke virker. - Og jeg tror ikke, som Bjarne Lenau Henriksen, at det fører til det funktionalistiske samfund. - Men der er en tendens til, at det er lettere at få ting igennem, når det skader andre, tag fx reglerne om asbest – det kniber mere, når der er noget, der skadeligt for en selv. Vaner fra barndommen - I øvrigt synes jeg, at debatten overser den sociale kontekst. Sundhedsvanerne er med os fra barndommen. Vi ser det i skolen. I nogle skoleklasser er der meget alkohol og hash, i andre er der ingenting. Man er meget påvirket af kammeratskabsgruppen. Mangler indsats for udsatte - Vi har et vidtgående solidarisk sundhedssystem i Danmark. Med privatpraktiserende læger mv. Men det er et problem, at det primært er de veluddannede, der tager sundhedsbudskaberne til sig. - Med regeringens plan Sund hele livet er der udstukket fire nationale mål: et længere liv, et sundere liv, et rigere liv og at gøre en indsats for den sociale sundhed. Regeringen vil nu også nedsætte en forebyggelseskommission. Og det er fint. Der er brug for regulært at gøre noget for den sociale ulighed. Det er godt, at vi har fået øjnene op for, at der skal bruges mere tid på de udsatte grupper. - Fx er det for dårligt, at der ikke findes en undersøgelse af socialt udsattes sundhed. Så derfor har vi nu vi taget arbejdstøjet på og sat en undersøgelse i gang sammen med Rådet for Socialt Udsatte (se boks næste side).

3 bud på, hvordan vi skaber mere lighed i sundhed?

Hvad er sundhed for dig?

1. - Sundhedspersonalets råd er vigtige. Det er vigtigt at lægerne tager spørgsmålet om sundhed op. Lægerne har en vigtig rolle. Men kontakten mellem de praktiserende læger og sundhedsplejerskerne er ikke god nok. Lægerne ser mange syge børn, både kropsligt og socialt, de kan opspore børnene og få dem videre. Men det er et generelt problem, at der er færrest læger i de områder, hvor problemerne er størst. 2. - Fokus på forebyggelse. Vi skal have mod til at sige, at forebyggelse koster penge. Forebyggelse har skiftet karakter fra projekt til drift (som skoletandlæger mv.), og drift koster penge. Men tingene flytter sig, hvis man bliver ved. 3. - Og så vil jeg nævne skolens betydning. Skolen er en vigtig arena. Men lærerne er trætte af alle de projektmagere, der ”kommer rendende”. Der bliver sat mange spændende projekter i gang, men der bliver ikke evalueret og samlet op på dem. De gode erfaringer kommer ofte ikke videre.

Allan, bruger af værestedet Amadeus - At være ren med sig selv og kroppen – og derhjemme – ikke leve i for meget rod. Det er noget af det eneste, jeg har lært af min mor!

SUSY UDSAT

Statens Institut for Folkesundhed (SiF) og Rådet for Socialt Udsatte satte i foråret gang i en stor undersøgelse af socialt udsattes sundhed, også kaldet SUSY UDSAT. Målgruppen for undersøgelsen er hjemløse, udsatte sindslidende, stofog alkoholmisbrugere samt prostituerede, som er blevet bedt om at udfylde et spørgeskema på de væresteder, herberger, natcafeer osv., hvor de færdes. Undersøgelsen gennemføres i København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg og på udvalgte væresteder i Kolding, Sakskøbing, Vejle og Holstebro. Resultatet fra undersøgelsen foreligger i foråret 2008. www.udsatte.dk www.si-folkesundhed.dk

Er du selv sund? - Njaaa, jeg har haft mange forskellige sygdomme.

Eva, bruger af værestedet Amadeus - Sundhed er mangel på sygdom. Og så er der alle nuancerne … Jeg har studeret alternativ sundhed og helse, så jeg har stor opmærksomhed på sundhed. Er du selv sund? - I forhold til hvad jeg fejler, så er jeg sund. Tandlægerne har forgiftet min krop med kviksølv, jeg har alle symptomerne. Hvad kan man gøre for at holde sig sund? - Først og fremmest er det vigtigt, at man ikke mister sin selvrespekt. Mister man den, går det den forkerte vej.

De fleste af artiklerne i dette nummer af Hjemløs er skrevet på baggrund af oplæg på temadage om sundhedens sociale slagside, på Brandbjerg Højskole i august. Dagene var arrangeret af Socialpolitisk Forening og Dansk Selskab for Folkesundhed.

Bygger bro til sundhedssystemet Københavns Kommunes SundhedsTeam arbejder med ”dem, som ingen kan eller vil behandle”. En vigtig opgave er at fungere som bindeled mellem borgeren og sundhedssystemet. Af Karen Pedersen ”Morten” er 43 år. Han har været hjemløs i ca. 20 år og har karantæne stort set alle steder, hvor han færdes. Med jævne mellemrum ryger han i fængsel for mindre forseelser. Morten er svært marginaliseret på grund af sin adfærd. Han er afhængig af alkohol, er forsøgt diagnosticeret via psykiatrien i flere omgange, har været tvangsindlagt, men er ikke fundet psykotisk. Han har symptomer på ADHD og symptomer på personlighedsforstyrrelse, når han drikker. Og han er svært styret af sine impulser, når han er fuld. Morten er af de borgere, som Københavns Kommunes SundhedsTeam er sat i verden for at hjælpe. Også en af dem, der kan være svær at hjælpe, fordi hans problemer er så komplekse. Både i sig selv, og fordi mange professionelle skal arbejde sammen om dem, fortæller læge og leder af SundhedsTeamet Henrik Thiesen. - Alene på sundhedsområdet er der syv aktører: SundhedsTeamet, plejeafdeling på et bosted, hospital, skadestue, psykiatrien… remser Henrik Thiesen op. Tilsvarende skal der sociale instanser på banen. Og det er lidt af en udfordring at koordinere. - Der er nogle barrierer mellem social- og sundhedsvæsenet. Der mangler koordinering. Systemerne fungerer ikke altid, enheder og afdelinger spiller ikke sammen. Jeg plejer at sige, at det kræver et godt helbred at blive indlagt – det kræver i hvert fald overskud at holde øje med alt det, der sker. Og når det ene problem er løst, så opstår der typisk et andet, siger Henrik Thiesen. Brobyggere De fem medarbejdere i SundhedsTeamet arbejder med ”dem, som ingen kan eller vil be-

handle”, som Henrik Thiesen siger det. Det er ofte hjemløse, som ikke har kontakt med deres egen læge, eller som har det svært med rammerne og strukturen på hospitalet. Patienterne har typisk mange kroniske somatiske sygdomme, ofte relateret til alkohol, og ofte misbrug af flere forskellige stoffer, mange lider af hepatitis, angst og depression. - Almindeligvis er egen læge nøglen til sundhedssystemet. Men hjemløse bruger ikke lægen. Når de er syge, tager de akut på skadestuen. Det betyder, at der ofte ikke bliver fulgt op på tingene, fordi patienten hurtigt ryger ud igen – eller måske ”ryger ind”, i fængsel. De mest udsatte er faktisk de indsatte, siger Henrik Thiesen. - Med SundhedsTeamet har man valgt en strukturel løsning på et strukturelt problem. Vi skal ud, hvor folk er. I praksis betyder det, at SundhedsTeamet ikke har en klinik, men cykler rundt til de steder, hvor de mulige patienter opholder sig. Medarbejderne tager for eksempel blodprøver, henviser til diverse undersøgelser, følger op på behandling, der ikke kræver indlæggelse, eller forbereder måske borgeren til en indlæggelse. På den måde fungerer teamet som brobygger mellem den hjemløse og sundhedssystemet. Fast på Kollegiet Et af de steder, hvor teamet kommer fast, er på bostedet Kollegiet på Gl. Køge Landevej. Og her er man glade for tilbuddet. - Det har vi profiteret af. Mange af vores beboere opsøger ikke selv sundhedssystemet, for så får de at vide, at de skal holde op med alt muligt, og det gider de ikke. Derfor er der også mange, der selvmedicinerer sig selv til det yderste, siger forstander Arne Jacobsen fra Kollegiet.

- Vi har en fast aftale med SundhedsTeamet. De kommer nogle timer en dag om måneden. Desuden har vi deres akutte nummer, hvis der opstår noget. Der er hele tiden nogle beboere, der har ’noget i gang’ med dem. Lige netop i dag er der en beboer på vej til alkoholafvænning i Nordjylland, og en medarbejder fra Kollegiet og en fra SundhedsTeamet følger ham derop.

SundhedsTeamet

Københavns Kommunes SundhedsTeam består af fire sygeplejersker og en læge. SundhedsTeamet er en del af Københavns Kommunes gadeplansindsats. Det er en social og sundhedsfaglig indsats rettet mod de borgere, som ønsker hjælp, men som ikke selv formår at opsøge dem. Borgere, som har behov for hjælp, kan henvises af alle, for eksempel politi, hospital, væresteder og gadeplansmedarbejdere. Man kan også kontakte SundhedsTeamet for råd og vejledning. Læs mere på www.hjemlosesundhed.dk

Hjemløse bruger det akutte sundhedssystem

Hjemløse bruger ikke lægen, de går på hospitalet med akutte problemer. Det viser en undersøgelse som læge Henrik Thiesen har gennemført blandt 75 brugere af SundhedsTeamet (2000-2005). Af undersøgelsen fremgik det, at: 75% af alle kontakter er akutte. 25% af kontakterne er på grund af ulykker og vold. 20% af alle kontakterne ender uden behandling. 55% af alle kontakter er til psykiatrisk afdeling relateret til alkohol.

Hvad er sundhed for dig? Knud, bruger af værestedet Amadeus - Vi ved jo, hvad vi skal spise, for at være sund: frugt, drikke masser af vand, stoppe når man er mæt, tænke på fedtstoffet … Jeg prøver på det, men det er svært, når man er alene. Jeg kan godt lide grønt, men det skal hakkes eller blendes – sådan noget grøn salat sætter sig på tværs i halsen! Man skal også ud at røre sig. Kommer du det? - Jeg har gjort det meget, men det kniber i øjeblikket, jeg har ikke kræfter til det, fordi jeg har hjerteproblemer. Men jeg skal til at gå til motion to gange om ugen på et plejehjem.

Poul, bruger af værestedet Amadeus - Motion og sund mad. Er du selv sund? - Ikke i øjeblikket. I perioder prøver jeg at være det – knokler fysisk og spiser sundt. Men det er ikke altid, jeg overholder det. Jeg drikker for meget. Jeg har drukket siden nytår, fordi jeg har mistet to kvinder på to et halvt år. - Jeg har en lille kolonihave, hvor jeg normalt dyrker grønsager, men jeg gider ikke lave mad, når jeg bare er mig selv. Jeg synes, grønsager smager ad helvede til, frugt kan jeg heller ikke lide, men man kan vænne sig til det. Jeg tabte mig 30 kilo, gik fra 122 til 92, på et halvt år, ved at være frugtabe. Jeg spiste bare frugt og et halvt stykke rugbrød uden noget.

Plads til de særlige? Det er godt, at der er særlige sundhedstilbud til hjemløse og andre socialt udsatte. Men også vigtigt at det almindelige sundhedssystem bliver mere rummeligt.

Af Karen Pedersen - Et parallelt sundhedssystem kun til hjemløse er en ekstrem farlig udvikling. Hvis man laver alternative sundhedssystemer, får man et ringere tilbud. Man bør arbejde for, at det primære sundhedssystem kan rumme alle, i stedet for at opbygge alternative systemer. Det siger landssekretær Ask Svejstrup fra de hjemløses landsorganisation SAND. Han giver et konkret eksempel på, at systemet ikke fungerer godt nok. - I København har man lavet døgnvagten om, så man ikke bare kan komme til skadestuen, men først skal ringe til lægevagten, som så henviser videre. Det betyder, at nogle udelukkes. Mange hjemløse er vant til at henvende sig på skadestuen. Trods faren for glidebane mener Ask Svejstrup dog også, at de særlige sundhedstilbud til hjemløse har deres berettigelse. - De særlige tilbud er o.k. – fordi de er gode til at sætte fokus på, hvordan man kan håndtere de udsatte grupper. Men jeg mener, det er vigtigt at se sundhedsprojekterne som metodeudviklingsprojekter, siger han. Både og er godt Forstander Arne Jacobsen Fra Kollegiet på Gl. Køgevej har i mange år siddet i den europæiske hjemløseorganisation FEANTSAs arbejdsgruppe om sundhed. Problemerne med formel, men ikke reel, lige adgang til sundhedssystemet, går igen i hele Europa, fortæller han. Derfor kalder han også de alternative sundhedstilbud for nødvendige. - Jeg ser de særlige sundhedstilbud som et appendiks til det almindelige sundhedssystem – ikke som parallelle systemer. - For mig at se er det ikke et enten eller. Jeg mener, at vi er nødt til at have initiativer som

Mange hjemløse bruger ikke det almindelige sundhedssystem. Her er Triple T. hos “tandlægen” på Gammel Torv i København. (Foto: Holger Henriksen)

for eksempel SundhedsTeamet i Københavns Kommune. De gør jo også brug af det almindelige system, de ’fanger’ folk på gadeniveau og hjælper dem med kontakten til systemet. Og det viser sig jo, at systemet tager sig mere af patienten, når der er én med. På den måde har teamet en brobyggerfunktion. - Selvfølgelig ville det være ideelt, hvis systemet var så rummeligt, at det kunne rumme alle, men det bliver det nok aldrig.

Sundhedstilbud til hjemløse

Der findes flere sundhedstilbud til hjemløse i København. • Københavns Kommunes SundhedsTeam, som er en del af kommunens gadeplansindsats (se side 9-10). • Københavns Kommune har desuden etableret sygeplejetilbud på fire bosteder for hjemløse: Specialinstitutionen på Forchhammersvej, Herberget på Mændenes Hjem (Foto: Holger Henriksen) i Lille Istedgade, Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade og på Herbergscentret Sundholm. • På Mændenes Hjem har en gruppe frivillige læger lavet deres egen hjælpetjeneste. De frivillige læger var omtalt i sidste nummer af Hjemløs (juni). • Ved De Hjemløses Hus i Københavns nordvestkvarter har en gruppe frivillige tandlæger opbygget tandklinikken Bisserne. Hjemløsehuset har også en frivillig fodtrapeut (billedet).

Succes med social sygeplejerske på Bispebjerg

På Bispebjerg Hospital i København har man i en toårig forsøgsperiode ansat en socialsygeplejerske – den første af sin slags i landet. Hun hedder Nina Brünés og har flere års erfaring som gadesygeplejerske. Forsøget udgår fra Projekt Udenfor og udspringer af de erfaringer, som blandt andre Nina Brünés har fra sit arbejde som sygeplejerske på gaden. Her erfarede hun, at mange stofmisbrugere var tilbageholdende med at opsøge læger og skadestuer. Fordi de ikke magtede det og ikke følte sig velkomne. De kunne fortælle om mange nedværdigende og ydmygende oplevelser. Og når stofmisbrugerne endelig lod sig indlægge, opstod der ofte konflikter med personalet, som opfattede misbrugerne som en meget besværlige og tidskrævende. Det første ofte til, at misbrugerne enten forlod afdelingen eller blev udskrevet, før de var færdigbehandlet. Projekt socialsygeplejerske blev oprettet med det mål at skabe lige adgang til sundhed for stofmisbrugere ved at sikre dem en værdig og færdig behandling under indlæggelse. Og det er lykkedes. Socialsygeplejersken er til stede i afdelingen, når der er stofmisbrugere indlagt, og stiller sin tid og ekspertise til rådighed for både patienter og personale. Hun fungerer som sparringspartner, bindeled og brobygger mellem stofmisbruger og sundhedspersonale. Der er netop udkommet en evalueringsrapport fra projektet. Læs mere på www.udenfor.dk kap

Millionerne ruller til idrætsaktiviteter Idræt og motion skal afløse kaffe og kage på landets boformer og væresteder. Pengene til aktiviteterne kommer ikke fra idrættens egen verden, men er øremærket i Det Fælles Ansvar II, som er Socialministeriets femårsplan, der på den lange bane skal få flere udsatte i arbejde.

Af Thomas Hye-Knudsen Det er næppe undgået nogens opmærksomhed, at Danmark i år var vært ved VM i gadefodbold for hjemløse. 48 hold fra alle verdenshjørner deltog i en ugelang gadefodboldturnering – The Homeless Worldcup – på Rådhuspladsen i København. Finalen blev overværet af 2000 tilskuere og kronprinsen, der sammen med borgmester og socialminister gav håndtryk til alle 80 medaljemodtagere. To år tidligere var samme plads startrampe for Tour de Udsat, hvor medarbejdere og brugere af væresteder over hele landet på tandemcykler krydsede klinger på de danske landeveje i et etapeløb. Også her var blandt andre socialminister og socialborgmester i sadlen. Begge events formåede i kraft af mediernes tiltrækning at sætte fokus på socialt udsatte som mennesker med samme drømme, ønsker og håb som alle andre: Det handler om at være med. Det handler om at være en del at et fællesskab med fælles mål – og om at yde det ypperste, man formår – for holdet og for sig selv. Dansk Væresteds Idræt, Idræts Kraftcentre, FREMaktiv og OMBOLD er blandt de nye aktører i dansk idræt, der forsøger at få socialt udsatte til at lette rumpen og sætte kaffekoppen. Med millionstøtte fra Socialministeriet skal boformer og væresteders brugere og medarbejdere udvide deres aktiviteter i håbet om, at brugerne ved at deltage i sportslige aktiviteter får forbedret sundhedstilstanden, øget selvtillid og udvidet deres sociale færdigheder.

Forsigtige succeskriterier Når tv-kameraerne er slukket, og aviserne har fået deres ”historie”, bliver det ofte hverdag igen – med nye udfordringer og paradenumre – for både beslutningstagere og brugere. Sådan gik det imidlertid ikke i forhold til idræt for udsatte. For OMBOLD, der var initiativtager til VM i gadefodbold, og Landsforeningen af Væresteder (LVS), der stod bag Tour de Udsat, er opmærksomheden omsat til fremadrettede handlinger. Idræt for udsatte skal booste, og specielt LVS skal spille en aktiv rolle for at sætte gang i idrætten. Og for at sætte turbo på processen har foreningen etableret Dansk Væresteds Idræt, som skal være fødselshjælper for lokalt forankrede idrætsprojekter på landets væresteder. - Vi har formuleret en meget forsigtig målsætning om, at alle socialt udsatte i praksis får en mulighed for at dyrke idræt mindst én gang om ugen. Der er tale om et tilbud, som værestedernes brugere skal introduceres til netop som et tilbud, de skal have mulighed for at vælge til eller fra, og dermed ikke noget krav. Derfor må man forvente, at der kan gå år, før idrætten bliver en naturlig del af hverdagen for brugerne af værestederne, siger Cliff Kaltoft, sekretariatsleder i LVS og medlem af Rådet for Socialt Udsatte. Han hæfter sig ved, at der med de mange puljemidler er kommet et signal om, at idræt og fysiske aktiviteter på udsatte-området hører hjemme i Socialministeriet og ikke i Kulturministeriet. - Det kunne ideelt set have været ønskeligt, at den etablerede idræt havde set det som en

naturlig opgave at inkludere tilbud til udsatte grupper, som man eksempelvis har det i forhold til handicappede i Dansk Handicap Idrætsforbund. Men når virkeligheden nu ikke er sådan, så har vi har i Dansk Væresteds Idræt valgt at opfatte idrætsbegrebet meget rummeligt. Vi er ikke blege for at støtte og hjælpe væresteder, der ønsker at organisere tilbud om skak, kortspil, pool og dart og fisketure, vi vil ikke udelukkende basere os på konkurrencesport, der er meget fysisk krævende. Hjælp til organisering Når Socialministeriets projektmidler er opbrugt i løbet af de næste fire år, regner Cliff Kaltoft med, at mange forskellige idrætstilbud er blevet integreret i værestedernes samværstilbud. Han imødeser dog, at idrætsaktiviteterne i høj grad må bæres af frivillige, som man kender det fra den etablerede idræt. En del af arbejdet i Dansk Væresteds Idræt handler derfor også om at uddanne både

medarbejdere og frivillige, så de kan fungere som igangsættere og konsulenter, når idrætten skal sættes i system på værestederne. Dansk Væresteds Idræt opfordrer værestederne til at organisere sig og danne foreninger, og hjælper gerne med at få de organisatoriske rammer i orden. Cliff Kaltoft regner dog med, at foreningernes bestyrelser i nogen grad må besættes med værestedernes lønnede medarbejdere, og ikke som i den almindelige idrætsverden, hvor bestyrelserne arbejder ulønnet og frivilligt. - Det vigtigste er, at de ansvarlige i foreningernes bestyrelser er i stand til at påtage sig ansvaret og løfte de opgaver, som bestyrelserne skal varetage. Det handler både om at søge penge og forvalte de penge, foreningen modtager. Hvis vi lagde os fast på, at bestyrelserne udelukkende skulle bestå af brugere, så ville en del væresteder få problemer med overhovedet at søge om midler, fordi de ikke har den nødvendige erfaring og rutine i organisatorisk arbejde, siger Cliff Kaltoft.

Rådhuspladsen 2005. Socialminister Eva Kjer Hansen (V) skyder Tour de Udsat i gang. (Foto: Tune Andersen)

Liv i barndommens fodboldben Projekt OMBOLD handler om gadefodbold, og foreningen henvender sig til alle udsatte, uanset om de har deres dagligdag på væresteder, boformer eller er tilknyttet misbrugscentre. Siden 2003 har godt 4000 socialt udsatte deltaget i OMBOLDs aktiviteter. Af Thomas Hye-Knudsen - Vi har valgt at fokusere på noget, som de fleste på et eller andet tidspunkt har været i kontakt med, nemlig en fodbold. Vi har så udviklet nogle spilleregler og turneringsformer, som gør det nemt at komme i gang. Mange kan have vanskeligt ved at samle et større antal spillere på én gang, men da man kun behøver fire spillere for at danne et hold, kan Det danske hjemløselandshold fik en flot 4. plads ved sommerens VM de fleste være med, siger Ja- i gadefodbold, der blev afholdt på Rådhuspladsen i København. nek Majewicz, der er idræts- (Foto: Jørn Stjerneklar) konsulent i OMBOLD og træner for HjemløselandsSelvjustits og fællesskab holdet i gadefodbold. OMBOLD har eksisteret siden 2003 og ar- - Spillere, der udtages til landsholdet, indgår bejder med både bredde og elite forstået på i et syv måneders forløb, hvor der både fokuden måde, at OMBOLD blandt samtlige del- seres på deres sociale og boldmæssige komtagere ved årets stævner og turneringer står petencer. Spillerne får et certificeret trænerfor at udvælge de spillere, som hvert år del- kursus i DBU-regi, og vi har tilknyttet en tager i VM i gadefodbold, Homeless World socialrådgiver som er bindeled mellem de enkelte spillere og deres respektive kommuCup. - Vi arrangerer åbne regionale mesterskaber ner. og et årligt Danmarksmesterskab, fordi kon- - Socialministeriet lægger op til, at sagsbekurrencer, medaljer og mulighederne for at handlerne skal spille en mere fremskudt rolle avancere er en vigtig motiverende drivkraft og være mere opsøgende. Og det er vigtigt, for deltagerne. For at kompensere for ni- at kommunerne og de lokale sagsbehandlere veauforskelle blandt holdene gør vi meget får øjnene op for, at deres klienter rent fakud af, at der er forskellige pokaler at dyste tisk gennemgår en personlig udviklings- og om, og alle hold går meget op i at yde deres læreproces, når de deltager på landsholdet. bedste, siger Janek Majewicz. At spillerne Det handler både om at lære at samarbejde, indbyrdes kæmper om at blive udtaget til et løse konflikter og opnå nye færdigheder. Og dansk hjemløselandshold er med til at vores erfaringer er, at spillere med misbrugsskærpe motivationen for de mest talentfulde. problemer reducerer misbruget, og flere bruger direkte fodbolden som en anledning til at

komme fri af stoffer og alkohol, siger Janek Majewicz. Han fortæller, at det rent faktisk er på initiativ fra brugerne selv, at alle stævner nu er alkohol og stoffri, hvilket også indbefatter tilskuere og supportere. Drøm om klubhus OMBOLD har ikke umiddelbart fået del i de nye puljemidler til idrætsaktiviteter fra Socialministeriet, men OMBOLDs bestyrelsesformand Jens Tage Nielsen håber, at Københavns Kommune vil være med til at videreudvikle projektet, så afstanden mellem sekretariat og de forskellige interessenter bliver mindre. - Vi drømmer om at få en slags klubhus, hvor vi permanent kan have en bane stående, hvor spillere fra hovedstaden kan komme og træne, når de har lyst. Yderligere vil vi gerne have faciliteter til at udbyde trænerkurser, stævnelederkurser og dommerkurser, så både deltagere og aktivitetsmedarbejdere fra hele landet kan blive mere selvhjulpne, hvis de vil sætte gang i egne ombold-aktiviteter, siger Jens Tage Nielsen. I planen indgår også en café med sund mad, og et rådgivningskontor, der skal stilles til rådighed for socialrådgivere og gadeplansmedarbejdere, der vil i kontakt med klubhusets daglige brugere.

Kronprins Frederik og Hjemløselandsholdets træner Janek Majewicz hepper fra lægterne ved sommerens VM i gadefodbold. (Foto: Jørn Stjerneklar)

Partnerskaber i provinsen OMBOLD har ikke kun fat i hovedstaden, men det har knebet med at skaffe ressourcer til det opsøgende arbejde i provinsen. På den baggrund har man netop indgået partnerskaber med Odense og Århus Kommuner, der via Socialministeriet har fået midler til at sætte gang i idrætsaktiviteter lokalt. Kommunerne har ansat hver en lokal idrætskonsulent, der er ansvarlig for aktiviteterne, og som desuden skal lave opsøgende arbejde blandt de udsatte grupper for at få flere med i boldlegen.

Fodbolden virker

Det er nu dokumenteret, at fodbold virker forebyggende i forhold til livsstilssygdomme, er sundhedsfremmende og har betydning for oparbejdelse af såkaldt social kapital. Birgitte Krustrup har i en masterafhandling fra Institut for Idræt på Københavns Universitet fulgt Hjemløselandsholdet, FC Zulu og et par motions-fodboldhold i en tre måneders periode. Resultaterne viser, at spillerne forøgede konditallet med 17 pct., opnåede bedre balance, fik lavere blodtryk og større muskelmasse, og deraf større fedtfri kropsvægt. Undersøgelsen konkluderede også, at spillernes sociale fællesskab og hyppige træningssamlinger er med til at forbedre den generelle sundhedstilstand og livskvalitet.

Rygning forbudt – eller … Fra august i år var det slut med at ryge på offentlige steder. Stort set. Loven giver nemlig brugere på væresteder og varmestuer mulighed for at pulse videre – pr. dispensation. Og det er der delte meninger om. Af Karen Pedersen

Landsforeningen af VæreSteder

www.hr-offst.dk

HR Offset

Begræns udstødningen - man vil jo ikke have hvad som helst stukket i næsen

www.jens-tegner.dk

”I væresteder, varmestuer og lignende tilbud til socialt udsatte, hvor der kun er et opholdsrum for brugerne, kan det besluttes at rygning er tilladt.” Sådan står der i Lov om røgfri miljøer § 13. En lille paragraf, der skiller vandene på hjemløseområdet. ”Tak for den”, siger nogle. ”Dumt med særregler”, lyder det fra andre. Landsforeningen af Væresteder (LVS) var blandt dem, der talte imod rygeforbud i væresteder og varmestuer, inden loven blev vedtaget. - En af grundene til det var hensynet til hjemløse, som jo ikke har et hjem og derfor kun kan ryge på offentlige steder og i værestederne. Når det er sagt, så synes vi grundlæggende, at man skal passe på med at lave særregler for særlige grupper. Men lige her mener vi, at det er i orden. Det er også på værestederne, vi har kontakt til brugerne og hjælper dem videre i behandling. Hvis de ikke føler sig velkomne her, er der mange, som ikke kommer i behandling, siger Cliff Kaltoft, sekretariatsleder i LVS, der er paraply for 90 sociale væresteder med kontakt til cirka 10.000 brugere. Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde mener også, at det er i orden at brugerne ryger i værestederne. - Det er et kæmpe problem, hvis folk føler sig generet af, at vores brugere står på gaden og ryger. Loven risikerer at genskabe et problem, vi har brugt mange kræfter på at løse, nemlig at få brugerne væk fra gaden og ind på steder, hvor de føler sig velkomne, siger generalsekretær Lars Rahbek fra KFUM’s Sociale Arbejde til TV2 Nyhederne. KFUM’s Sociale Arbejde driver 26 sociale cafeer og væresteder over hele landet.

Landsforeningen af Væresteder har sat en kampagne i gang om hensynsfuldhed – både for rygere og ikke-rygere.

Lighed for loven, tak Den modsatte holdning finder man i de hjemløses avis Hus Forbi (nr. 64 august), der i lederen plæderer for lighed for loven. Inde i avisen kalder Stig Tarnow, leder af de Hjemløses Hus i Københavns nordvestkvarter, loven for ’positiv diskrimination’ af samfundets svageste: - Hjemløse bør ikke være undtaget fra rygeloven. Det er diskrimination, selvom det måske er med ’positivt’ fortegn. Hvad bliver det næste? At hjemløse skal undtages fra Serviceloven og ikke have samme sociale tilbud som andre?, spørger han.

Missionen blandt Hjemløse går også ind for lighed for loven og har derfor valgt at indføre rygeforbud på deres bo- og væresteder. - Vi har den indstilling, at rygeloven gælder for alle. Hvorfor skal vi gøre de svage svagere, ved at der skal gælde særlige regler for dem, siger Anders Sørensen, som er leder af Missionen blandt Hjemløses opsøgende arbejde og væresteder. Smertefrit mod røgfrit Men hvordan er det så gået med at få røgen ud af værestederne? - Ret smertefrit, fortæller Anders Sørensen. Bostederne, Kollegiet på Gammel Køge Landevej og Mændenes Hjem, har haft rygeforbud i de offentlige rum længe, så vi havde nogle erfaringer at læne os op af. I vores to væresteder, Amadeus og Pegasus, har vi haft rygestop siden april. Der var lidt brok inden, men det gik i sig selv igen, og vi har ikke mistet brugere på den konto. De accepterer fuldt ud, at de skal udenfor og ryge. Og medarbejderne er glade for, at stederne er blevet røgfri. Man kan sige, at det er heldigt, at vi har indført forbuddet i den varme sæson. Nu hvor vinteren står for, kan jeg da godt frygte, om vi måske skal udvide fortovet med markiser eller andet. I debatten om rygeforbund var et af argumenterne, at det ville være med til at forværre sundhedstilstanden, når værestedernes brugere skulle stå ude i kulden og ryge. - Men den holder ikke, mener Anders Sørensen. - Det er altså helt andre sundhedsskadelige sygdomme, lungesygdomme mv., vi taler om her. Tværtimod mener vi, at loven kan være med til at reducere rygning for nogle. Det er vores erfaring, at brugerne ikke ønsker at holde op med at ryge. Men nogle fortæller, at de ryger 4-5 cigaretter mindre om dagen, og siger også, at de kan mærke det. Skruphamrende forkert Så vidt meningerne fra nogle af de ledere og medarbejdere, der tegner de forskellige organisationer. Men hvad siger brugerne? Vi lagde vejen forbi værestedet Amadeus en

tirsdag formiddag og slog os ned på rygernes bænk på fortovet. Her var det umiddelbart ret svært at finde tilslutning til rygeforbuddet indendøre. - Der er mange, der ikke kommer mere, det er ikke et værested mere, kun et spisested. Folk ryger jo ikke mindre, fordi det er forbudt. Der kommer heller ikke nogen til banko mere, fordi man ikke må ryge. Jeg synes, det er for dårligt. Der er mange psykisk svage, hvis eneste fornøjelse er en kop kaffe og en smøg, siger en utilfreds kvinde, som ikke har lyst til at få sit navn i bladet. Jøns er heller ikke helt tilfreds: - Jeg affinder mig med det og holder rygepause, men jeg mener, det er skruphamrende forkert. Der er mange, der er blevet væk. Folk kommer og spiser, men der er ingen, der sidder og hygger sig mere. Før havde vi rygning forbudt i frokostpausen, og det fungerede fint. Vi har udsugning, så jeg synes det er for hysterisk, at man ikke må ryge, siger han Det er ”dikatur”, mener Kaj. - Folk skal ud i snestormen for at få en smøg! Jeg havde ellers en ide om, at man skulle tage hensyn til de svageste. Alle dem, der kører rundt i deres store biler, forurener meget mere – og flyvemaskinerne … og så kaster de sig over os!

Det siger loven

Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer trådte i kraft den 15. august i år. Formålet med loven er, at ingen ufrivilligt udsættes for passiv rygning. Ifølge loven skal tre steder i samfundet være røgfri: Arbejdspladser, det offentlige rum og serveringssteder. Der er dog nogle undtagelser, blandt andet væresteder for socialt udsatte. Loven gælder foreløbig i tre år og vil blive revideret i Folketinget i løbet af 2009-2010.

Brugernes Bazar – i år med sundhed Socialt Udsatte skriver hver måned om sundhed fra Vorherres køkkenhave i hjemløseavisen Hus Forbi. I anledning af bazaren havde han hældt en pæn portion af naturens sunde sager på glas og flasker, som de besøgende kunne købe med hjem – efter smagsprøver naturligvis. Daværende socialminister Eva Kjer Hansen (V) fik overrakt en buket mjødurt. Efter sigende god for lidt af hvert. - Nordboerne brugte den som smagsstof i mjød, deraf navnet, men den er god til mange andre ting. Blomsten og bladene kan tørres og bruges som te. Og lader man blomsten trække i eddike, får man en vidunderlig kryddereddike, som enhver sild ville være stolt over at have været marineret i, fortæller Steen Viggo Jensen. Steen Viggo Jensen fra Rådet for Socialt Udsatte havde hældt naturen på glas og flasker. (Foto: Holger Henriksen)

Den 1. september var der ekstra leben i Kongens have i Odense. Anledningen var Brugenes Bazar, som Rådet for Socialt Udsatte holdt for fjerde gang. Bazaren er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor brugere, deres organisationer, politikere og andre interesserede og involverede mødes og diskuterer udfordringer og problemer for socialt udsatte. Og i år var temaet sundhed. Taler, debat, aktiviteter og stande, underholdning og musik satte på forskellig vis fokus på det. Steen Viggo Jensen (billedet), tidligere hjemløs og nuværende medlem af Rådet for

Hvad er sundhed for dig? Steen, bruger af værestedet Amadeus - Sundhed er at have adgang til nærhed, at have et privatliv. Fred og ro uden at det offentlige kommer og blander sig. - Så bliver der også plads til at dyrke grønsager. Er du selv sund? - Ikke spor sund! Jeg kom på ”psykopatanstalt” i 1989, og siden har jeg været ligeglad med mit helbred. Jeg vil have det tilbage, de tog fra mig, mit kæledyr fx … Jeg vil sige, at det er sundere at have det sjovt, end det er sjovt at leve sundt!

Bazaren set med politikerøjne Temaet for Brugerens Bazar var i år sundhed, og derfor var alle Folketingets sundhedspolitikere inviteret. Anne Baastrup fra SF var den eneste, der dukkede op. Her fortæller hun om sine indtryk fra dagen. Af Anne Baastrup Brugernes Bazar er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor mennesker, der af den ene eller anden grund har en udsat position mødes – og diskuterer. I år var temaet sundhed, og som sundhedsordfører var jeg inviteret. Det var en herlig dag. Jeg er helt på det rene med, at mange af disse mennesker, på grund af deres misbrug eller psykiske lidelse er svage – men gang på gang blev jeg mindet om, at det også er mennesker med ressourcer. Mennesker med værdighed. Bazaren var formet i en rundkreds med forskellige telte, hvor de enkelte organisationer præsenterede deres sag. Ud over at jeg lærte noget ved at gå rundt og snakke, så morede jeg mig også. Det var hyggelige mennesker, der med begejstring fortalte om deres konkrete arbejde – og som ikke lagde skjul på, at de undertiden havde store sociale problemer, og også mødte en mangel på velvilje fra myndighederne. Når man er hjemløs, kan livet være hårdt. Derfor var det en stor oplevelse at snakke med repræsentanterne fra SAND (de hjemløses landsorganisation, red.), der dels havde lavet et spørgeskema om sundhed og livskvalitet, som faktisk var svært at besvare, dels har en lang række projekter kørende landet rundt. Projekter, der har til formål at give de hjemløse livskvalitet. Den i pressen meget VM i fodbold er en ting, men det daglige arbejde med at løfte livet for de hjemløse, der ikke har fysik og sundhed til at løbe efter en bold, var i centrum i deres fortællinger. Et problem, der er alvorligt for mange er dårlig tandkvalitet. Derfor gik jeg til ”Bisserne”

(tandklinik for hjemløse i København, red.) En begejstret tandlæge fortalte om det arbejde, hun sammen med nogle frivillige tandlæger laver – og hvor vigtigt det er for at kunne hjælpe. De møder ikke sjældent mennesker, der ikke kan tygge mad, fordi tænderne er i så elendig en tilstand. Al snak om sundhed forstummer jo, når det eneste, man kan spise er suppe. Også Hjemløsehuset i København er begyndt at arbejde målrettet med sundhed. De har fået en frivillig fodterapeut til at behandle fødder en eftermiddag om ugen. Et initiativ, som i den grad er vigtigt for mennesker, som går rundt den ganske dag. Respekt? Som altid når vi politikere bliver inviteret, var der afsat tid til en paneldebat. Alle sundhedspolitikerne var inviteret – og mange havde sagt ja. Ingen mødte op! Jeg var flov på mine kollegaers vegne, og havde lidt svært ved at starte mit eget oplæg, hvor overskriften var: Respekt! Men jeg fastholdt min linje, for disse mennesker har også brug for at blive behandlet med værdighed og respekt. Det har vi alle! Efter paneldebatten blev jeg selv udsat for behandling. På en stand under Rusmiddelcentet Odense var St. Dannesbo (boform for hjemløse, red.). De har i et par år brugt akupunktur. Man bliver stukket i ørene med mange nåle, og så en i hovedet. Efter 30 minutter tages nålene ud. Reaktionen er enten, at man bliver fyldt med energi eller får oplevelsen af en afslappet træthed. Jeg oplevede det sidste. Så efter et dejligt måltid mad tog jeg toget hjem – helt udmattet. http://sf.blogs.com/annebaastrup

NYT T R O K Tal på hjemløse

600 millioner til forbedret indsats

Godt 5.000 danskere sover på gaden, herberger, natvarmestuer eller midlertidigt hos familie, venner og bekendte. Den viser den første nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark. Langt hovedparten af de hjemløse, nemlig 3000, befinder sig i hovedstadsområdet. Halvdelen er mellem 30 og 49 år. Og det ser ud til, at der fortsat kommer nye hjemløse til, en fjerdedel er under 30 år. Misbrug og psykisk sygdom er for mange medvirkende årsag til hjemløsheden. En stor del, 69 pct. er afhængige af alkohol, hash/khat, narkotika og/eller medicin. 30 pct. har en psykisk sygdom. Derudover angiver en del den generelle boligmangel som en årsag til, at de er blevet hjemløse. Tre ud af fire er på kontanthjælp eller førtidspension.

Den “ufrivillige hjemløshed” skal afskaffes. Derfor vil regeringen nu investere 600 millioner kroner over fire år til at udbygge antallet af boliger og botilbud til hjemløse samt til en styrket socialpædagogisk indsats. Hjemløsestrategien har følgende overordnede målsætninger: • Der skal etableres flere boligtilbud til hjemløse. • Unge skal med det samme have et andet tilbud i stedet for forsorgshjem. • Mennesker, der løslades fra fængsler eller udskrives fra sygehus, skal straks hjælpes videre, så de ikke havner på gaden. Strategien blev præsenteret i sommer. Den kommer på baggrund af SFI’s kortlægning af hjemløse og en kortlægning fra CASA om det aktuelle behov for boliger, som hjemløse kan trives i, fastholde og betale. Læs mere på www.social.dk

Lars Benjaminsen & Ivan Christensen: Hjemløshed i Danmark 2007. National kortlægning. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, august 2007.

Fotoudstilling: Gadens konger Fotoudstillingen Gadens Konger kan i oktober måned ses i kulturhuset på Blågårds Plads på Nørrebro i København. Udstillingen om hjemløse i København er et samarbejde mellem fotograf Holger Henriksen og de hjemløses landsorganisation SAND. Alle billeder er til salg, og overskuddet går ubeskåret til en hundefond, der giver penge til dyrlægebehandling af hjemløses hunde. Læs mere om fotografen på www.holger-e.dk

(Foto: Holger Heniksen)

✄

Meddelelse til bladkartoteket: □ Jeg ønsker at tegne abonnement □ Ret venligst mit abonnement til nedenstående □ Jeg ønsker at opsige mit abonnement □ Jeg/vi får 2 eksemplarer af bladet

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER Navn

Missionen blandt Hjemløse Adresse

Postnr.

Gammel Køge Landevej 137 +++ 2573 +++ 2500 Valby By

✄ Temperatur på brugerindflydelsen

Hjemløsedag på Rådhuspladsen

De hjemløses landsforening SAND har taget temperaturen på brugerinddragelsen på boformerne for hjemløse. De har spurgt brugere og personale på over halvdelen af de såkaldte §110-boformer om, hvilke områder beboerne har indflydelse på, hvor stor indflydelsen er, og om beboerne inddrages på de områder, de synes er vigtige. Rapporten viser, at der er god overensstemmelse mellem, på hvilke områder hhv. beboere og personale angiver, at den største grad af brugerindflydelse finder sted, men at personalet generelt mener, der er mere brugerindflydelse, end brugerne gør. Der er en tendens til, at brugere på privatejede boformer oplever højere grad af brugerindflydelse end brugere på de offentlige boformer. Rapporten Brugerindflydelse på § 110-boformer for hjemløse i Danmark kan ses på www.sand-udvalg.dk

Den 17. oktober er der hjemløsedag på Rådhuspladsen. Med informationstelte og boder fra organisationer, der arbejder på hjemløseområdet, mad og underholdning. Desuden bliver årets hjemløsepris uddelt. Hjemløsedagen arrangeres af frivillige organisationer på hjemløseområdet. Den holdes på den 17. oktober, fordi det er FN’s internationale fattigdomsdag. Program fra 13-16. Se program på www.udenfor.dk

Overførsel fra kontonummer

GIRO INDBETALING 8

Indbetaler

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

900-1859 Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby Evt. meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto

GAVE TIL Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget på selvangivelsen i henhold til reglerne i ligningslovens § 8 A. Kroner

Øre

Betalingsdato

Dag

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

eller

Måned

År

Betales nu

Sæt X 4060S 2007.06 DB 9-025675

+9001859< Beløbsmodtager

Til frankering

900-1859 Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Hjælp os at hjælpe

Indbetalers navn og adresse

GIRO 900-1859 Kroner

Øre

Gave til Missionen blandt Hjemløse, som kan fradrages i selvangivelsen i henhold til reglerne i ligningslovens § 8 A. Post Danmarks kvittering er gyldig dokumentation over for skattemyndighederne. Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE Missionen blandt Hjemløse påbegyndte sit arbejde i 1893. Formålet er at lave socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker i hovedstadsområdet.

MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE Sekretariatet Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk

Bestyrelsesformand: Anders T. Poulsen Administrativ medarbejder: Helene Leparde Nielsen

Sekretariatet koordinerer og administrerer organisationens arbejde, udgiver bladet HJEMLØS og arrangerer gerne informationsmøder og undervisning.

MÆNDENES HJEM

KOLLEGIET, GL. KØGE LANDEVEJ

Lille Istedgade 2, 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk www.maendeneshjem.dk Forstander: Robert Olsen

Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk Forstander: Arne Jacobsen

OPSØGENDE ARBEJDE OG VÆRESTEDER Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby Tlf. 3616 1113 ans@hjemlos.dk Leder: Anders Sørensen

Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54, 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk Værestedsleder: Jørgen Hansen Værestedet Pegasus Enghavevej 152, 2450 København SV pegasus@hjemlos.dk Tlf. 3321 9815 Værestedet i Sydvest Enghavevej 171, 2450 København SV

HJÆLP OS AT HJÆLPE VED AT SENDE BIDRAG PÅ GIRO 900-1859