Hjemløs 2 - 2009 by WeShelter

Hjemløs Juni • 2/2009

De illegale - - -

Hjælp til de papirløse side 3-4 Tusinder lever et spøgelsesliv side 5-8 En historie om medmenneskelighed side 10-13

Hjemløs nr. 2 2009

Foto: Rune Hansen

De usynlige

Af Hanne Thomsen, formand, Missionen blandt Hjemløse

Hjemløs

19. årg. nr. 2, 2009

De går rundt midt imellem os. Måske er de flere end 5000 – nogle af dem børn. Uset opretholder de en eksistens nede i revnerne af det velfærdssamfund, vi andre lever i og er glade for. Men vi ved næsten intet om dem, og for nogle er forholdene så forfærdende, at det knapt er til at tro, at det finder sted i Danmark anno 2009. Illegale migranter kan have mange forskellige baggrunde. De kan være alt fra ofre for kvindehandel til fattige mennesker med en drøm. De kan være afviste asylansøgere eller billig arbejdskraft på det grå rengøringsmarked. I 2008 forsvandt 120 uledsagede flygtningebørn fra de danske asylcentre; ingen ved, om de har forladt landet, eller om de lever under jorden i Danmark. Fælles for de illegale migranter er, at de i det gennemregulerede danske samfund sjældent har adgang til behandling i sygehusvæsenet og ikke kan sende deres børn i skole. I Sverige og Norge kalder man dem papirløse migranter, og her har man i længere tid været opmærksom på, at en større gruppe opholder sig i landene uden at have opholdstilladelse. Omkring år 2000 begyndte man at undersøge deres vilkår og forhold I Danmark har vi tilsyneladende i Sverige, og siden har man måttet tavst besluttet, at vi ikke vil gøres justere sit skøn over antallet af paopmærksomme på de papirløse pirløse fra omkring 5-10.000 helt op til 35.000 papirløse migranter migranters eksistens. Måske pasi Sverige. ser de ikke ind i det billede, vi har I begge lande har private, af det danske samfund? kirkelige organisationer oprettet sundheds- og rådgivningstilbud, og i Sverige har en fagforening endda påtaget sig at arbejde for, at de papirløse får tålelige arbejdsforhold. Det skete, efter at det viste sig, at omkring 10 procent af medarbejderne i den svenske rengøringsbranche ikke havde opholdstilladelse. Der er ikke meget, som tyder på, at det skulle forholde sig anderledes her hjemme. I Danmark har vi tilsyneladende tavst besluttet, at vi ikke vil gøres opmærksomme på de papirløse migranters eksistens. Måske passer de ikke ind i det billede, vi har af det danske samfund? Eller er vi så bange for at ende som Europas og verdens ”varmestue”, at vi hellere helt vil lukke øjnene end erkende, at de allerede er her? I dette nummer af Hjemløs tager vi hul på debatten om migranterne. Uanset hvilke løsninger som måtte vise sig rigtige, er det nødvendigt, at vi ikke vender det blinde øje til.

Missionen blandt Hjemløse Sekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk

Hjemløs nr. 2 2009

Redaktion: Jacob Ørum (ansvar) Annette Wiborg (DJ) Forsidefoto: Sonja Iskov Layout og tryk: KLS Grafisk Hus A/S

Oplag: 3.800 ISSN: 1903-2803 Hjemløs udkommer 4 gange om året. Abonnement er gratis - kontakt sekretariatet. For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.

Modelfoto Holger Henriksen

Mange østeuropæiske arbejdere er kommet hertil uden arbejdsog opholdstilladelse og dermed uden rettigheder

Hjælp til de papirløse I Sverige og Norge er debatten om papirløse migranter langt fremme, i Danmark foretrækker vi at lade som ingenting Af Robert Olsen og Jacob Ørum, Missionen blandt Hjemløse

Mens forholdene for de papirløse migranter i Sverige og Norge opfattes som et af de vigtigste politiske temaer, er der megen lidt debat og næsten ingen statslige undersøgelser af gemte og papirløse mennesker i Danmark. Antallet af flygtninge, som har fået opholdstilladelse i Danmark, er faldet fra ca. 15.000 årligt i slutningen af 90erne til ca. 2.000 årligt i dag. En del af de afviste lever papirløst ”under jorden” i Sverige eller Danmark. I 2003 efterlystes i Danmark næsten 4.000 asylansøgere, som var forsvundet under asylprocessen. Heraf var omkring 300 børn under 18.

Hårde forhold De seneste års gode økonomi i Danmark har betydet en

stor efterspørgsel på arbejdskraft, og det har derfor været muligt for mange udlændinge at overleve på det grå eller sorte arbejdsmarked, hvor de har klaret sig uden arbejdsog opholdstilladelse og dermed også uden rettigheder. En ny undersøgelse fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOs) viser, at trusler ikke er ualmindeligt for polakker, som har arbejdet i Danmark under opsvinget. I undersøgelsen fortæller 17 procent af polakkerne, at de er blevet truet med bank af arbejdsgiveren. 32 procent har oplevet, at arbejdsgiveren truer med ikke at betale løn, og 38 procent har oplevet ikke at få den fulde løn for arbejdet. Mens mange af polakkerne rent faktisk har opholds- og arbejdstilladelse, gælder det ikke for de papirløse migranter, som derfor må formodes at

Hjemløs nr. 2 2009

have endnu værre arbejdsforhold. Men det vides ikke med sikkerhed.

Prostitution Murens fald, globaliseringen og fattigdom i Afrika har betydet, at det danske prostitutionsmiljø gennem de seneste 20 år har ændret karakter. København og Danmark er blevet et nordisk centrum for mange udenlandske kvindelige prostituerede, hvoraf mange i kortere eller længere tid lever i skjul for myndighederne. En del er, som nævnt andetsteds i bladet, ofre for trafficking – menneskehandel. Forsvunden diskussion I Danmark findes der ingen offentlig diskussion af de papirløses forhold og deres rettigheder. Da en række københavnske væresteder for hjemløse fortalte, at der opholder sig langt flere østeuropæiske hjemløse i København end tidligere, udtalte daværende velfærdsminister, Karen Jespersen, at: ”Østeuropæerne har ikke ret til sociale ydelser, og kommunen skal derfor ikke huse dem. I yderste konsekvens kan tilskuddet til de enkelte herberg standses, hvis de huser andre end danske borgere”. Dette har været den officielle danske holdning, når det gælder rettigheder for andre end danske statsborgere eller mennesker med opholdstilladelse. På den anden side er langt de fleste offentlige myndigheder godt klar over, at gruppen findes. I praksis mener vi også, at der er politisk opbakning fra næsten alle partier til at hjælpe de papirløse. Det er bare i øjeblikket nødt til at foregå som private hjælpetiltag, så politikerne kan fastholde, at det ikke er et politisk problem, de er nødt til at forholde sig til. Norsk debat I Norge er debatten omkring hjælp til papirløse for alvor blusset op, efter at Kirkens Bymisjon d. 29. januar i år meddelte, at den ville starte en sundhedsklinik for papirløse. Forslaget mødte umiddelbart stor modstand fra politisk hold, blandt andet fra Arbeids- og Inkluderingsdepartementet, som har det overordnede ansvar for flygtningepolitikken i Norge. Imidlertid var Bjørn Inge Larsen, direktør for Helsedirektoratet (den norske Sundhedsstyrelse) hurtigt ude og kommenterede sagen i Aftenposten, en af landets største aviser: ”Alle som opholder sig i Norge har ret og krav på medicinsk behandling, hvis de har brug for det”. Personer uden ophold i Norge kan frit kontakte sygehus eller lægevagt og få hjælp, skrev han og mindede om sundhedspersonalets tavshedspligt.

Hjemløs nr. 2 2009

Det gjorde den norske debat endnu mere celeber, at den norske kronprinsesse Mette-Marit er aktivt bestyrelsesmedlem i Kirkens Bymisjon.

Svensk indsats I Sverige er man endnu længere. Den svenske politiske debat har længe været mere positiv over for flygtninge og indvandrere end den danske, og offentlige såvel som private organisationer har etableret indsatser for at hjælpe de papirløse. Samtidig er det gået op for svenskerne, at hvad man troede var omkring ca. 10.000 papirløse, nok snarere er 30-50.000, der lever papirløst i Sverige. Bl.a. Røde Kors og Læger uden Grænser, men måske især Rosengrenska Stiftelsen har markeret sig med sundhedstilbud for papirløse i Stockholm og Göteborg. På klinikken, som er åben tre gange om ugen, var læger, sygeplejersker, jordemødre og sundhedsplejersker i fuld gang med at tilse og behandle omkring 200 migranter. Behovet er tydeligvis enormt. (Læs mere på www.rosengrenska.org), Et sådant sundhedstilbud giver ikke blot umiddelbar hjælp til nogle af samfundets mest udsatte mennesker. Det giver også mulighed for uformel kontakt, så bl.a. ofre for menneskehandel og papirløse børn kan identificeres. Og det giver mulighed for at rådgive om asylprocessen og yde hjælp til at returnere til hjemlandet m.m. n

Hvad med Danmark? Vi mener, at der er behov for et konkret sundhedstilbud til papirløse i Danmark. For at undgå sammenblanding med de offentligt støttede herberger bør det etableres i egne rammer, med egne frivillige og evt. ansatte. Vi vil i den kommende tid undersøge, om det kan lade sig gøre. I Sverige har 27 organisationer slået sig sammen i initiativet Ret til vård (vård betyder både helse, men også offentlig sygepleje; sjukvård). Det ville være oplagt, at danske organisationer gjorde det samme. For vi kan nok desværre ikke regne med, at det offentlige selv tager initiativ.

foto Sonja Iskov

Vi møder dem, når de sidder og tigger ved Nørreport station eller andre steder, hvor der kommer mange folk forbi – foto af Sonja Iskov

Tusinder lever et spøgelsesliv i Danmark Der er mange flere illegale migranter i Danmark, end vi går og tror – og det kan vi ikke blive ved med at lukke øjnene for, mener migrantforsker Helle Stenum Af Annette Wiborg

De lever et spøgelsesliv. Sover måske en nat her, en nat der, spiser lidt, sulter, forsøger at hutle sig igennem ved lidt sort arbejde eller lidt tiggeri – og håber på, at i morgen bliver bedre end i dag … Mange illegale migranter lever en spøgelsestilværelse i Danmark. De er her, men vi vil helst lukke øjnene og lade være med at forholde os til dem. Men: - Det nytter ikke at tro, at bare vi lukker vore grænser, forsvinder både mennesker og problemer! Ordene kommer fra migrationsforsker Helle Stenum, cand. mag. og ph.d. stipendiat ved Aalborg Universitet. Gennem flere år har hun studeret ”migration manage-

ment”, dvs. den måde staterne regulerer migrationsbevægelser på, primært i Europa, men også globalt. Og der er meget store forskelle på, hvordan de enkelte lande håndterer illegale migranter. Vi har talt med Helle Stenum, som er en af de forholdsvis få, der ved noget om dem, vi i sagens natur ikke ved særlig meget om: De illegale migranter i Danmark.

5000 er i underkanten For hvor mange er de egentlig? - Det er det evige spørgsmål, men det er umuligt at svare på. Det ligger i hele karakteren af illegalitet, at man er

Hjemløs nr. 2 2009

Modelfoto Holger Henriksen

De kommer med drømme om at få et arbejde og tjene penge til familien derhjemme

usynlig over for myndighederne, og det er umuligt at sige præcist uden enten en drastisk kontrol eller ved at give folk nogle rettigheder, som giver dem et motiv for at lade sig registrere. I Spanien har man fx som papirløs migrant visse sundheds- og skolerettigheder for sine eventuelle børn, hvis man registrerer sig i den kommune, hvor man opholder sig. I Danmark er det min fornemmelse, at der er flere papirløse migranter, end vi forestiller os. Jeg vil tro, at tallet 5000 er i underkanten. Det er et slag på tasken, men ideen om, at de ikke findes i Danmark, er ved at krakelere. Hvor kommer de typisk fra? - Det er også svært at sige. Men man kan se på, hvilke grunde, folk kan have til at komme hertil uden opholdstilladelse. Eller hvilke grunde de har til at blive i landet, selvom deres opholdstilladelse løber ud, eller de er blevet afvist som asylansøgere eller ikke har kunnet få tilladelse til familiesammenføring. Det kan være, man er blevet her alligevel sammen med sine forældre, sin mand eller kone, eller at man er kommet herop som migrantarbejder eller som tigger på jagt efter en bedre økonomi. Motiverne kan være mange. Man kan være kommet som handlet sexarbejder, og børn kan være kommet som uledsagede mindreårige eller som børn i familier uden papirer, der lever i Danmark. Afviste asylansøgere får også børn, selvom de lever illegalt.

Hjemløs nr. 2 2009

Der er faktisk børn, der fødes uden om alle systemer i Danmark, fastslår Helle Stenum.

Netværkets betydning Mange af de illegale migranter kommer typisk fra Mellemøsten, Afrika, Asien og Østeuropa. Som en tommelfingerregel kan man regne med, at migranterne kommer fra de lande, hvor ruterne går, og hvor mobiliteten giver mulighed for at bevæge sig. Man kan også se på, hvilke migrantgrupper, der i forvejen er i Danmark: - Hvis man skal klare sig som papirløs, er det lettere at overleve, hvis man har et netværk i landet i forvejen. Men det er ikke sådan, at migrantgrupper, der ikke har netværk i Danmark, ikke kan finde på at komme til Danmark. - En af måderne at klare sig på er ved at have et netværk, der kan sørge for et sted at bo, evt. et sort arbejde og forbindelse til en læge eller tandlæge engang imellem. På sin vis lever de papirløse ofte integreret i det danske samfund, men uden papirer og hele tiden med risikoen for at blive opdaget. Det er en dårlig måde at leve sit liv på, for man har ingen rettigheder og lever et spøgelsesliv. Derfor er et netværk enormt betydningsfuldt, hvis man skal kunne overleve som papirløs.

Drømmen og håbet En del migranter bor på gaden, i interimistiske teltlejre og i det nu lukkede nødherberg, hvor deres opholdsgrundlag ikke nødvendigvis er ulovligt. Mange af dem er EU-borgere og har lov til at være her i tre måneder som turister og i seks måneder som arbejdssøgende. - Vi møder dem fx, når de sidder og tigger ved Nørreport station eller andre steder, hvor der kommer mange folk forbi. Der er mange rumænere og nogle af dem er romaer, som er her legalt, men uden rettigheder og sjældent med penge til at forsørge sig selv. Men som EU borgere er de bedre stillet end fx de afviste asylansøgere fra Irak eller Afghanistan, som kan sendes hjem uden chance for at vende tilbage, hvis de bliver fundet. Hvad er det for drømme og forventninger, de kommer med? - Mange af dem kommer herop med drømmen om at få et arbejde, så de kan forsørge familien derhjemme. Når de så ikke kan finde et arbejde, vælger de måske den alternative strategi: At sætte sig ned og tigge eller at lave noget kriminalitet. - Dem, jeg har talt med, der boede på nødherberget på Nørrebro i København, havde alle deres grunde og deres historier, fortæller Helle Stenum, som selv tog nogle vagter på nødherberget for at komme i kontakt med de hjemløse. En ting var fælles for de fleste, fortæller hun. De ville gerne have et arbejde og tjene nogle penge: - Nogle af dem havde været her så længe og levet et hjemløseliv, som gjorde, at drømmen om at få et arbejde var blevet urealistisk. Som hjemløs gennemgår man en social deroute ved at bo på gaden. Det er både hårdt og usundt. Andre af dem, jeg talte med, havde arbejdet legalt eller illegalt som migrantarbejdere i fx Italien eller Spanien, hvor krisen satte tidligere ind end i Danmark. Nogle havde rejst rundt i Norden, fordi de havde hørt rygter om, at der skulle være arbejde at få, men de var så kommet til Danmark efter forgæves at have søgt arbejde i Finland eller Sverige. Mange havde forpligtelser i hjemlandet og var rejst af sted for at skaffe mad til familien. Det kunne være til syge forældre eller til konen og børnene, som de jævnligt var i kontakt med pr. telefon eller på netcafeer.

Fjendtlighed Mange rumænere og romaer oplever diskrimination. De møder fjendtlighed mange steder i Europa, også her i Danmark, fortæller Helle Stenum: - Nogle af dem fortalte om fx Italien, hvor der nærmest havde været klapjagt på dem, og de oplevede forholdene i Danmark som bedre, for her var i det mindste nogle tilbud som fx nødherberget. Dem, der ikke havde været her så længe og derfor stadig havde håbet, oplevede det typisk

som vældig positivt og syntes, at danskerne var flinke. Men når der var gået nogle måneder, følte de sig diskriminerede og udelukkede.

Synlighed er farlig Gruppen af illegale migranter i nødherbergerne har det svært af mange grunde, siger Helle Stenum. Ofte skal de holde facaden over for familien derhjemme og lade, som om de er lige på vej til at få et job. Nødherberget, som er beskrevet andet sted i dette blad, blev åbnet, efter at to polakker døde forrige vinter, fordi de ikke havde noget sted at sove. I åbningsperioden var det åbent for alle, og det husede flest østeuropæere, men også migranter fra fx Marokko, Togo og Senegal – og indimellem også et par danske hjemløse, fortæller Helle Stenum, som lagde mærke til, at jo senere på vinteren, det var, jo flere migranter med ikke-europæisk nationalitet kom til nødherberget. Hvorfor? - Det kan være, fordi man som afvist asylansøger fra Afrika eller Mellemøsten er en mere synlig minoritet og derfor er mere bange for at blive opdaget. Derfor holder man sig fra sammenhænge, hvor man risikerer at blive opdaget, som fx et nødherberg, hvor man ikke ved, om politi og myndigheder kan opspore en. Der skal opbygges en tillid til, om man kan bruge sådan et sted, og det er sværere for en gruppe, der lever et spøgelsesliv, end for rumænere fx, der rejser rundt i større grupper. Hvis man er alene og har levet papirløst i tre år, tager man måske hellere en nat i en baggård, end man risikerer noget i et herberg. Det kan også handle om, at der går noget tid, før informationen om, at nødherberget eksisterer, er nået ud i andre netværk, end dem der traditionelt er på hjemløseområdet. Er der ikke også mennesker, der åbner deres hjem for dem? - Jo, det er der da.

Krise og sort arbejde Hvor svært er det at få sort arbejde – og hvor arbejder de? - Inden for nogle områder som fx rengøring og hotel- og restaurationsbranchen er det relativt let. Det kan fx være rengøring hos private eller i små firmaer. Efter finanskrisen er byggeriet skrumpet meget ind. Det gælder også som illegalt arbejdsmarked, men de kan måske gå lidt til hånde hist og pist, eller de kan få en tjans med frugtplukning eller andet sæsonarbejde som daglejere i fx landbruget. - Det er et åbent spørgsmål, om krisen giver færre muligheder for dem, der lever yderst på kanten. Hvis der ikke er arbejde, vil nogle af de papirløse måske give op og tage hjem. På den anden side: Hvis familien sulter, og migranten ikke

Hjemløs nr. 2 2009

et menneske!”. De føler, at deres menneskelighed bliver frataget dem, siger Helle Stenum.

Helle Stenum har gennem flere år studeret ”migration management” og har taget vagter på nødherberget for at komme i kontakt med de hjemløse

kan se noget perspektiv i at tage hjem, kan det være, han bliver i håbet om, at der alligevel falder noget af. Alt andet lige er der måske bedre chancer for at slå sig igennem på det papirløse sorte arbejdsmarked i Danmark. Så det kan gå begge veje, svarer Helle Stenum og tilføjer: - Men det, at man som migrant har svært ved at finde arbejde og derfor ikke kan sende penge til familien, gør det ikke lettere at vende hjem, for så er man måske blevet endnu mere fattig og forhutlet og vil tabe ansigt over for familien derhjemme. Hvad sker der, hvis man som illegal migrant bliver syg eller kommer til skade? - Den elendige sundhedssituation er et gennemgående træk, for illegaliteten i sig selv gør folk syge. Det gælder både dem, der bor på nødherberg og andre steder, hvor de lever uden papirer. De har brug for noget sundhedsassistance, fordi de som regel lever et hårdt og stresset liv. Det at være ekskluderet af samfundet og uden rettigheder er i sig selv sygdomsskabende. - Mange af de illegale migranter siger: ”Jeg vil bare være

Hjemløs nr. 2 2009

Fælles EU-politik Hvad mener du med din baggrund, at vi skulle gøre for at hjælpe de illegale til en mere menneskelig tilværelse? - Når det handler om EU, bør vi tænke mere langsigtet på, hvordan vi løser den sociale ulighed mellem landene. Jeg mener, at man i EU-regi skal tale mere om at indføre en fælles social politik, som indebærer, at man etablerer nogle rettigheder for EU-borgere som sådan og tager et fælles ansvar for fattigdommen. Man kan rulle hele velfærdsdiskussionen ud og tage den på EU-plan. Her taler jeg om nogle minimumstilbud, der opfylder en minimal værdighed for migranter. Man kunne etablere sundhedstilbud, som var åbne for alle, ligesom man har gjort det i Sverige og Norge. Herberger kunne være en del af denne minimumspakke, og her taler jeg om et herberg på et lidt højere niveau. - Vi kan ikke have, at folk sulter, og jeg mener, man kan diskutere, om børn ikke i forhold til børnekonventionen har ret til at gå i skole, uanset om de er fulgt med deres forældre herop eller er født i Danmark af forældre, der lever illegalt, siger Helle Stenum og slutter: - Argumentet om, at folk kan leve et fedt liv på suppekøkken og herberg, er absurd men desværre endnu ældre end velfærdsstaten. En stor del af migrationen forekommer jo, fordi folk i visse dele af Europa er ekstremt fattige, og vi kan ikke forskanse os i en lille lukket del af virkeligheden og tro, at bare fordi vi lukker øjnene og grænserne, så forsvinder menneskene og problemerne med dem. n

Nødherberget var en succes Af Jacob Ørum, Missionen blandt Hjemløse

Med udgangen af marts lukkede nødherberget i Thorsgade for denne gang. Takket være en stor indsats fra frivillige og ansatte i organisationerne bag herberget, lykkedes det at holde åbent hver eneste nat fra d. 2. januar til 31. marts 2009. Det er et samarbejde mellem Missionen blandt Hjemløse og bl.a. Projekt Udenfor, Kirkens Korshær, OSI og Domkirkens Sociale Arbejde, som har gjort Nødherberget muligt. Efter evalueringen af vinterens forløb er det i fællesskab besluttet at rette henvendelse til private fonde og Københavns Kommune for at bede om opbakning til en fremtidig udvidelse af projektet. Det er nødvendigt med en fast rådgivningsindsats hele året, informationsmateriale på især polsk, rumænsk og russisk samt et større nødherberg i vintermånederne med bedre forhold for de mange overnattende.

Hvem boede på nødherberget? Nu er besøgsstatistikken gjort op, og den viser tydeligt, at Nødherberget havde sin berettigelse: • Med ca. 2600 overnatninger blev det til gennemsnitligt 28 pr. nat. I praksis var der overbelægning de sidste to måneder, hvor godt 30 mennesker sov skulder ved skulder på værestedet Oasens gulv. • I løbet af de tre måneder kom der 360 forskellige overnattende i alt • De 215 var fra Rumænien og de 65 fra Polen. • Langt de fleste – 316 personer - var mænd • Der var 44 overnattende kvinder. • På trods af de trange forhold var stemningen blandt de overnattende god, og der var meget få konflikter, selvom man var meget tæt på hinanden.

1 mio. kr. årligt Ud over at det må være tydeligt, at der er behov for et tilbud til målgruppen, vil et af argumenterne være, at østeuropæisk indvandring ifølge forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed bidrager til de danske offentlige finanser med mellem 1700 og 4200 millioner kr. årligt. Et rådgivningstilbud og nødherberg for de få, som falder igennem på arbejdsmarkedet og ender på gaden i København, vil koste omkring 1 million kr. om året – altså mellem 0,02 og 0,06 procent af statens samlede indtægter fra østeuropæerne, og langt mindre end de danske virksomheder under højkonjunkturen har investeret i hvervekampagner, som skulle bringe bl.a. polske håndværkere til Danmark. Missionen blandt Hjemløse deltager både i driften af nødherberget i den kommende vinter, samt i arbejdet med at udvikle et udvidet og forbedret tilbud til østeuropæiske hjemløse. Vi håber på, at mange frivillige igen til vinter vil være med til at drive nødherberget. Det er muligt at melde sig som frivillig allerede nu.

I Nødherberget i Thorsgade har mange kunnet få en madras at sove på i de koldeste måneder af året

Det er i øjeblikket tvivlsomt, om kommunen må støtte hjælpeforanstaltninger for østeuropæerne, da de ikke har krav på sociale tilbud i Danmark (se mere herom i Hjemløs nr. 3/2008). Men projektet møder stor opbakning fra flere private sociale fonde, og vi vil desuden forsøge at ansøge danske virksomheder og interesseorganisationer om støtte.

Hjemløs nr. 2 2009

Foto venligst udlånt fra Anja Dalhoffs film, ”Når månen er sort” om trafficking i Danmark.

De handlede kvinder er fanget i en fælde af afpresning og skyhøj gæld til bagmændene.

En historie om medmenneskelighed Hos ”Christians Venner” finder ofre for kvindehandel hjælp Af Jacob Ørum, Missionen for Hjemløse

I virkeligheden hedder han ikke Christian. Ligesom de kvinder han hjælper, fungerer han under et dæknavn. Han er en helt almindelig mand i 50erne, som har gjort det til sin livsopgave at hjælpe ofre for kvindehandel. - Det hele startede en regnvejrsdag for godt tre år siden. Jeg så en kvinde sidde og græde ved et busstoppested. Hun var udmarvet og så ud til sat være i chok, og hun svarede ikke, da jeg spurgte, hvad der var galt, fortæller Christian. - Til sidst foreslog jeg, at hun tog med hjem til mine døtre og fik et måltid mad. Hun fulgte apatisk med. Rose viser sig at være fra Nigeria. Hun er midt i 20’erne, men er som 17-årig blevet sendt til Europa for at arbejde som prostitueret. Hun har tjent mange penge til sine bagmænd, som har tatoveret deres ejermærker i hendes hud. Rose spiser og bliver tilbudt en seng. Næste morgen er hun væk.

Hjemløs nr. 2 2009

Flugten fra bagmændene Nogen tid efter står hun foran Christians dør med en Nettopose i hver hånd. Hun siger stadig næsten intet – men hun er stukket af fra kvindehandlerne. Efter en rum tid åbner Rose endelig op og fortæller om sit liv. En hel nat taler hun lavmælt om voldtægter, abort, vold, sult og afstraffelse. Om syv år på gaden i Italien. Christian har før hjulpet uledsagede flygtningebørn i et samarbejde med Røde Kors. Men han ved intet om ofre for kvindehandel. I den næste tid hjælper han sammen med venner langsomt Rose tilbage til livet. Det tager lang tid, før hun tør have en mening om noget – men det kommer lige så stille. Bagmændene er stadig efter Rose – en slave stikker aldrig af. I Nigeria tager de hendes søster til fange for at presse Rose tilbage. Christian får gennem den katolske

kirke forhandlet en aftale med bagmændene. Han får hele Roses familie til at gå under jorden – en svær ting i et stammeland som Nigeria. Og han køber søsteren fri. Det koster flere hundrede tusinde kroner, som Christian selv betaler. Rose bliver langsomt mere og mere menneske igen.

Christians Venner bliver til Efter en tid går Rose og Christian til politiet, og Rose søger om asyl. Hun fortæller alt, hvad hun ved, men får i første omgang afslag på asyl i Danmark. Sagen rejser en mediestorm og får opmærksomhed på Christiansborg. Efter lang tid omgøres afgørelsen, og Rose får lov at blive. I mellemtiden er Christian gennem Rose blevet kontakt

Blog 18. marts 2008 Det er en kold dag midt i marts, klokken er lidt over elleve om formiddagen. Mit hoved snurrer over de sidste dages telefonsamtaler. Jeg ryster en del, mens jeg står og venter uden for Botanisk Haves indgang. På den anden side af Nørreport, ved Gothersgade, står en af mine venner. Bagved mig, lige inden for indgangen til haven, står en anden af mine gode venner. De skal passe på mig, hvis noget går galt – selv om jeg ikke aner, hvad mødet vil bringe. Vi er i god tid. Aftalen er 11.30, men jeg er nervøs for at komme for sent. Kl. 11.25 kommer en velklædt sort afrikansk mand gående med et lille barn i hånden. De venter på, at lyset skifter i kurven. Han ser over mod mig og nikker svagt. Jeg nikker svagt tilbage, selvom jeg aldrig har set ham før. Det virker, som om alt går i slow motion, da de går over mod mig, efter lyset skifter. Mit hoved dundrer, og jeg er føler mig svimmel og utilpas. Manden går lige hen til mig og spørger: ”You John? You have something for me?”. Jeg forsøger at holde mine hænder i ro, mens jeg fisker den brune konvolut ud af min inderlomme. Den indeholder 28.000 kroner. Den sorte mand kikker hurtigt ned i konvolutten uden at tælle pengene. Uden et ord rækker han mig en anden konvolut. Jeg ser ned i den, som han gjorde med min. Den indeholder drengens få personlige dokumenter fra der, hvor han er født. Manden nikker igen og rækker mig den lille drengs hånd. Den lille sorte dreng tager imod min hånd. Den afrikanske mand vender sig uden et ord om og går tilbage over gaden imod Nørreport station. Dér, midt på gaden, midt i marts i år 2008, lige foran indgangen til Botanisk Have i København i Danmark,

til en anden kvinde, som stadig er på gaden. Hun og en række andre kvinder beder Christian om hjælp, og pludselig har han flere af dem boende. Sammen med venner og støtter, som er blevet opmærksomme på Christians arbejde gennem et TV-program om Rose, oprettes ”Christians Venner”, som låner penge til sammen med foreningen Safe and Alive at oprette et SafeHouse – et sikkert hus – et sted i Københavnsområdet. - Jeg opsøger stadig ikke kvinderne. De kommer af sig selv, fordi de hører det fra hinanden, siger Christian. I starten af 2009 bor der 6 kvinder og et barn i huset, og 30-40 kommer jævnligt forbi. Det er ofte kvinder, som er ved at tage mod til sig – og Christian kan se, at de er ved

har jeg tilsyneladende lige købt en lille sort afrikansk dreng. Jeg har købt en slaves søn. Jeg har for penge, kontanter, købt et barn, som selv er slave – sikkert uden selv at vide det. Han er jo bare et lille barn. Officielt eksisterer hverken drengen eller hans mor , og da slet ikke her i Danmark. Drengen ser op på mig, smiler, mens han siger ”hola!” på klingende spansk. Jeg nærmest vågner og bliver et øjeblik helt forvirret, men svarer igen med et ”hola!” til den lille kønne afrikanske dreng. Jeg kan ikke meget spansk, men spørger ham, hvordan han har det, og om han kan tale engelsk. Han svarer på spansk, at han har det fint, og slår så over i rent engelsk. Jeg spørger drengen om hans navn. “They say, I should say Tom, but my real name is Jay”. Min ven på den anden side af Gothersgade er fulgt efter manden, som gav mig dette lille barn. Han ringer og fortæller, at den sorte mand nu er ved Metroen og venter på tog mod lufthavnen. Han følger efter manden i metroen. Min anden ven bag porten i Botanisk have kommer ud. Han stirrer vantro på både den lille sorte dreng og mig. ”Helt ærligt Christian, hvad helvede har du gang i?”. Jeg svarer ham ikke, men tænker selv: Ja, hvad helvede har jeg gang i her? Jay er søn af Lisa, en prostitueret som har søgt hjælp hos Christians Venner. Ved at købe Jay fri af Lisas bagmænd, har menneskehandlerne ikke længere direkte kontrol over hende. Men Lisas familie i Nigeria er også i fare. Fra Christians blog på www.blog.christiansvenner.dk

Hjemløs nr. 2 2009

Foto venligst udlånt fra Anja Dalhoffs film, ”Når månen er sort” om trafficking i Danmark.

Kvinderne kommer bl.a. fra Nigeria og Uganda.

at være klar til at stikke af fra deres bagmænd ved, at de gradvis flytter deres ting ind i kælderen i SafeHouset.

I udgangspunktet har de handlede kvinder ikke ret til opholdstilladelse, men kan få 30 dages ophold, som forlænges til 100 dage, hvis de samarbejder med politiet. Opholdstilladelse I udgangspunktet har de handlede kvinder ikke ret til opholdstilladelse, men kan få 30 dages ophold, som forlænges til 100 dage, hvis de samarbejder med politiet. For de afrikanske og mellemøstlige kvinder betyder det ofte, at de ansøger om asyl, samtidig med at de anmelder, at de er ofre for menneskehandel. For en hjemsendelse betyder ofte, at de blot bliver sendt tilbage.. - Vi ser eksempler på at kvinder bliver udvist to eller tre gange, men kort efter er de tilbage i Danmark med nyt navn og pas. Når der er tale om kvinder, som er analfabeter, er det rimelig tydeligt, at der står menneskehandlere bag, siger Christian.

Hjemløs nr. 2 2009

Samarbejde med myndighederne Christians Venner har nu fået etableret samarbejde med både myndigheder og sundhedsvæsen. - Jeg synes, vi møder stor forståelse Det er lykkedes at få en god dialog og et eminent samarbejde med bl.a. Udlændingeservice, Politiet og Center mod Menneskehandel. Vi er ikke altid enige, men vi er positivt overraskede over, hvor godt samarbejdet går. En betingelse er naturligvis, at vi altid er ærlige over for myndighederne – selv om vi alle krydser fingre for, at en kvinde får opholdstilladelse, må vi aldrig give halve eller forkerte oplysninger. Vi skal være 280 pct. sikre. I Christians arbejde for at oplyse sagerne er han bl.a. blevet opmærksom på, hvor eksakt de forskellige afrikanske stammenavne kan bruges til at placere, hvor de pågældende kvinder stammer fra. Det er en metode, som man ikke har været opmærksom på tidligere. Brug for sundhedshjælp SafeHouse har to medarbejdere og mange frivillige. I et sundhedsrum i huset driver frivillige læger, sygeplejersker og psykologer en lille klinik, og i særlige tilfælde tager de kvinderne med til hospitalet eller til de frivilliges egne klinikker.

Den lille klinik kan foretage alle undersøgelser. Det er især kønssygdomme og urinvejsinfektioner, som plager kvinderne, men også skader efter vold og voldtægter. - Vi ser ofre for vold og voldtægt næsten ugentligt. Prostitutionsmiljøet er meget råt blandt de handlede kvinder, fortæller Christian..

I følge Rigspolitiet arbejder omkring 2500 udenlandske kvinder i den danske sexindustri Bagmændene Det er ikke nogen overraskelse, at kvindehandel florerer. - Kvinderne skal typisk tjene 2000 kr. i døgnet til bagmændene, som, hvis de bliver opdaget, normalt kun risikerer 3 mdrs. fængsel og udvisning af Danmark. Det er slet ikke nok til at stoppe den lukrative handel, mener Christian. I stedet foreslår han, at man gør som i Belgien, hvor man på et tidspunkt tilbød opholdstilladelse til alle handlede kvinder. I løbet af kort tid stod 273 kvinder frem, og derefter er man stort set ikke stødt på handlede kvinder i Belgien. Årsagen er iflg. Christian, at man på den måde fratager kvindehandlerne deres levebrød og ”produktionsapparat” – og at de derfor i stedet vender sig mod lande som Danmark og Norge. Hvem er de handlede kvinder? Ifølge Rigspolitiet arbejder omkring 2500 udenlandske kvinder i den danske sexindustri. De fleste er fra Asien, Øst- og Centraleuropa samt Afrika. Cirka 250 kommer fra Nigeria og Uganda.. Politiet anslår, at kun ca. 5 pct. ikke allerede ved, at de skal arbejde i prostitution, når de forlader hjemlandet. Men ud over dem, som bliver lokket hertil af falske løfter, bliver mange - som Rose - afpresset til prostitution. Christian fortæller, at bagmændene opdigter fiktive gældsposter, som typisk er på 45-100.000 euro. Først når gælden er arbejdet af, kan de gøre sig håb om at forlade prostitutionen. - I praksis betyder det, at de er fanget, lige så længe bagmændene ønsker det, siger Christian. Nogle gange har kvinderne underskrevet ”kontrakter” på gælden. I et eksempel fra Spanien (kilde: Stopkvindehandel.dk) har en nigeriansk kvinde skrevet under på, at hun

skylder menneskehandlerne 40.000 euro, og at menneskehandleren har ret til at slå hende ihjel, hvis hun ikke betaler sin gæld.

De heldige Uanset om kvinderne får asyl eller ej, arbejder Christians Venner med at bygge deres selvværd op og udfordre dem til selv at tage beslutninger og at skabe ting. Man lærer dem f.eks. at læse og skrive, cykle, sy tøj, eller at dyrke motion. Kvinderne udfordres løbende, så de gradvis kommer ud af deres apati. Christian fortæller, hvordan det, som for os andre er små bitte sejre, kan være store sejre for kvinder, som har været traumatiserede i 10-15 år. - De kvinder som har overlevet i det barske miljø i så mange år, har utrolige ressourcer, som gradvist dukker op over lang tid. Det kan tage år, men dem som får lov at blive, bliver næsten altid selvforsørgende skatteborgere og meget selvstændige og stolte. De bliver faktisk superrødstrømper, slutter Christian. Læs mere i Christians blog på www.christiansvenner.dk

Menneskehandel Det er i sagens natur svært at vide, hvor stort omfang, menneskehandel har. FN anslår at mellem 120.000 og 500.000 hvert år sælges til menneskehandel i Vesteuropa. Heraf udgør handel med kvinder langt hovedparten, og mange er under 18. Christian gætter på, at der normalt er mellem 70-150 handlede kvinder i København.

Hjemløs nr. 2 2009

Gerhard er død, men hans tanker lever Gerhard Stidsen er d. 18. maj 2009 afgået ved døden Af Hanne Thomsen, Missionen blandt Hjemløse & Arne Jacobsen, Kollegiet Gl. Køge Landevej

Gerhard Stidsen tiltrådte 1. januar 1962 som forstander for Mændenes Hjem og leder af Missionen blandt Hjemløse. Fra 1962-73 var han forstander for Mændenes Hjem og derefter forstander på Kollegiet Gl. Køge Landevej indtil 1989

I Gerhard Stidsens næsten 30 år som ”hjemløse-aktivist” var han en person, der formåede at sætte sine fingeraftryk og en person, der var på forkant med udviklingen af værdier, som i dag er blevet mere udbredte og anerkendte, i hvert fald her i kongeriget. Gerhard var ikke uddannet indenfor det sociale område. Han var oprindeligt møbelsnedker, men som aktiv kristen gled dette arbejde i baggrunden allerede i de yngre år, og han blev i stedet leder af sømandshjemmet i Rødvig på Stevns. I en alder af 35 år blev Gerhard i 1962 hentet (i dag hedder det headhuntet) til Mændenes Hjem som forstander. Gerhard havde på det tidspunkt næppe forestillet sig, at han skulle være forstander for et sted som Mændenes Hjem, midt i orkanens øje i det allerede dengang socialt set mest udfordrende kvarter i København. I de tidlige 60ere herskede der med nutidens øjne nærmest middelalderlige tilstande på de fleste hjemløseinstitutioner. De hjemløse var der ikke mange, der regnede med. De skulle helst holdes fra gaden, og så skulle de i øvrigt fortrænges fra bedsteborgernes bevidsthed. Der skulle ikke arbejdes for synliggørelse; mottoet var, ”den, der lever stille, lever bedst”. I dag er mottoet vel nærmest at ”den, der lever stille, bliver overset og dør”. Gerhard fortæller selv i en artikel i Hjemløs fra 2003, hvordan en medarbejder i Københavns Kommune forklarede, hvorfor Kommunen ikke i de tidlige 1960ere ville godkende opførelse af herberger med enkeltsengsværelser. Forklaringen var, at ”tre mænd aldrig kan enes om noget”. Underforstået at man betragtede alle hjemløse som potentielle kriminelle.

Hjemløs nr. 2 2009

Det er også i dag en fin balancegang både at kunne sætte temaer omkring hjemløse på dagsordenen, og at kunne bevare et nuanceret billede af hjemløse som ”rigtige mennesker” med håb og forestillinger som alle vi andre. Denne balancegang med udgangspunkt i det kristne menneskesyn – og specielt i beretningen om den barmhjertige samaritaner – formåede Gerhard at fastholde i sit arbejde. Gerhard ydede en utrolig arbejdsindsats både som forstander på Mændenes Hjem og på flere organisatoriske planer. Han var sekretær i Missionen blandt Hjemløse, og holdt op til 60 foredrag rundt omkring i landet hvert år samtidig med, at han var aktiv i de udvalg, der på landsplan arbejdede for at få moderniseret og udviklet området. På trods af de mange opgaver forfaldt Gerhards aldrig til overfladiskhed. Han var med i enhver detalje i institutionens dagligdag, og han bestræbte sig på i sit arbejde at opbygge et personligt forhold til hver enkelt hjemløs. Med udgangspunkt i arbejdet på Mændenes Hjem videreudviklede Gerhard sine tanker omkring hjemløsearbejdet, og efter et stort benarbejde fik han en aftale i stand med Københavns Kommune, så Missionen blandt Hjemløse i 1973 kunne overtage det økonomisk fallerede ”Københavns Ungdoms og Arbejderkollegium” på Gammel Køge Landevej. Kollegiet skulle fungere som hjemløseboform under et nyt værdisæt, hvor beboerne kunne have en mere værdig tilværelse end på de øvrige hjemløsetilbud. Det ville vel hedde empowerment i dag, men mødte modstand både fra Socialstyrelsens daværende ”konsulenthold”, Stidsens egne medarbejdere og endda fra de hjemløse selv. Stidsens værdisæt gav årsag til mange klager over, at de øvrige beboere (aldrig den utilfredse selv) nu kunne have gæster på værelset, spille musik etc. Gerhard Stidsen har sat sig spor, lokalt, hvor han har været tovholder, og i hele den måde, vi i dag ser på hjemløshed i Danmark. Vi vil savne Gerhard. Æret være hans minde!

Har du penge, så kan du få, har du ingen, så må du … blive? De første erfaringer fra gældsrådgivningsprojektet for hjemløse viser, at gæld både medfører og fastholder mennesker i hjemløshed Af Jacob Ørum, Missionen blandt Hjemløse

Giver op Hermed står mange hjemløse på herbergerne i en situation, hvor de kan være fastholdt i livsvarig gæld, fordi de ikke kan afdrage på gælden i samme tempo, som renter og gebyrer løber på. Hvis gælden vokser fra de typiske 50100.000 kr. til måske 250.000 kr. under opholdet på et herberg, bliver det næsten umuligt at afdrage gælden – det vil så kræve 10 eller ofte 20 års fast arbejde, hvor alle indtægter ud over det nødvendige til bl.a. husleje og mad går til afdrag. Det kan blive så svært at overskue, at man helt giver op. - I gældsrådgivningsprojektet møder vi en del som kommer med en plasticpose fuld af uåbnede

Mange fastholdes i livsvarig gæld, fordi de ikke kan betale afdragene foto Claus Christensen/Scanpix

I sidste nummer af Hjemløs kunne vi fortælle, at Missionen blandt Hjemløse har igangsat et pilotprojekt om gældsrådgivning for hjemløse og udsatte. De foreløbige erfaringer tyder på, at behovet er stort. Op imod en tredjedel af beboerne på Kollegiet Gl. Køge Landevej har besvaret et udarbejdet spørgeskema, og heraf har ca. halvdelen ønsket hjælp til at håndtere deres gæld. De mest almindelige former for gæld er gæld til boligudlejere, til det offentlige og til virksomheder – især telefonselskaber. For de flestes vedkommende er gælden relativt lille, og gebyrer og renter udgør en forholdsvis stor del af gælden. Men fælles for dem er, at de har meget svært ved at betale af på gælden, og at den derfor vokser måned for måned.

Hjemløs nr. 2 2009

Kommentar: Frygter at hjemløse kommer sidst i bunken Erfaringer for vores eget pilotprojekt om gældsrådgivning for hjemløse i Missionen blandt Hjemløse tyder på, at gæld ofte både leder til hjemløshed og fastholder borgere i hjemløshed. Og vi ved, at der i det seneste årti er sket en fordobling i antallet af personer, som udsættes af deres bolig pga. dårlig økonomi. Vi ser derfor den nye indsats som tiltrængt og som en blandt flere forebyggende indsatser, som kan være med til at modvirke hjemløshed. Men de nye gældsrådgivninger skal være åbne for alle borgere, skal drives med udgangspunkt i frivillige bankansatte og bliver i høj grad målrettet ”almindelige mennesker”. Derfor kan vi godt frygte, at hjemløse kommer sidst i bunken – eller slet ikke får hjælp – fordi deres økonomiske situation ofte er meget uoverskuelig, og de kan have svært ved at overholde indgåede aftaler m.m. Derfor kan der være behov for særlige tilbud til hjemløse.

rudekuverter, og som ikke tror på, at det vil nytte, hvis de en dag får et job. Derfor bliver de fastholdt på herberget, fortæller Per Tørner, som er Kollegiets koordinator for Gældsrådgivningsprojektet.

Kommunerne emsige En anden erfaring fra projektet er, at især kommunerne er meget emsige med at inddrive gæld over borgernes NEMbankkonti. Ifølge reglerne om inddrivelse har man ret til et månedligt minimumsbeløb, når huslejen er betalt. Men for en del beboere på herbergerne gælder det, at kommunen rask væk trækker i kontanthjælpen, selvom beboeren ikke har et bare nogenlunde fornuftigt beløb tilbage til overlevelse. Dermed bliver det også svært at betale afdrag på højtforrentet gæld til inkassofirmaer m.m. Pilotprojektet om gældsrådgivning slutter ved udgangen af juni, hvorefter der bliver skrevet en projektrapport. Herefter bliver der taget stilling til, om Missionen blandt

Hjemløs nr. 2 2009

foto Jan Djenner/Scanpix

Hvis lommerne er tomme, kan det blive rigtig dyrt

Hjemløse vil ansøge om midler til at gøre projektet permanent.

Nye gældsrådgivningsprojekter på vej Folketinget har fra satspuljen afsat 16 mio. kr. til at oprette gratis gældsrådgivninger i hele Danmark for socialt udsatte borgere, som kæmper med økonomiske problemer. Rådgivningen skal hjælpe borgere med at få styr på deres privatøkonomi og dermed få tilværelsen til at fungere igen. Bl.a. Kristeligt Studenter Settlement og Social Retshjælp i Århus har fået bevillinger til at hjælpe udsatte. Læs mere om hele indsatsen og de organisationer, som er med i projektet på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside www.vfm.dk Værs’go betal 55.000 kr. Jens (opdigtet navn, red.) fik et chok, da han modtog efterregningen fra sin udlejer, da han fraflyttede sin lejlighed på Amager. Godt nok havde det knebet med at betale huslejen, men han syntes da, at lejligheden var i pæn stand. Han havde jo kun boet der i 3 år. Men udlejer havde i lejekontrakten stillet som betingelse, at lejligheden skule tilbageleveres som nyistandsat og sendte derfor en regning på 55.000 kr. Ved indflytningen havde Jens fået et lån fra kommunen til indskuddet på tre måneders husleje, så dem fik udlejer. Flere penge havde Jens ikke. Gælden vokser støt, mens Jens bor på Kollegiet Gl. Køge Landevej. Han kan fortsat ikke betale, for han er på kontanthjælp og skal i forvejen betale 2600 kr. om måneden for pladsen på Kollegiet. Med hjælp fra gældsrådgivningsprojektet forsøger Jens nu at få udlejer til at indgå en aftale, så gælden ikke vokser ham over hovedet, før han forhåbentlig får et job. Alt for dyrt Ifølge Lejernes Landsorganisation er mange udlejere begyndt at stille som betingelse, at lejemål overtages som nyistandsatte, og derfor også skal afleveres som sådan. Det mener Landsorganisationen er et stort problem: - Det er selvfølgelig lækkert at flytte ind i noget spritnyt, men når man flytter et par år senere, skal lejligheden altså shines fuldstændigt op igen. Ud fra en samfundsmæssig synsvinkel er det fuldstændigt vanvittigt, for maler du en toværelses lejlighed 10 gange på 15 år, så ødelægger du træværket, og dertil kommer, at det bliver alt, alt for dyrt at slippe ud af et privat lejemål, siger sekretariatschef i LLO Claus Højte til Dagbladenes Bureau 23.5 2009.

Ufleksibel lejelov Ejendomsforeningen Danmark, som repræsenterer en stor del af de private udlejere, er enig i, at det er grotesk at istandsætte lejligheder, der ikke trænger til det. Men udlejernes problem er, at lejeloven indeholder et ufravigeligt princip om, at man ikke må kræve, at lejemålet skal efterlades i bedre stand, end det var ved indflytning. - Hvis en udlejer siger: ”Ok, den ser ud som ny” og genudlejer den uden at lave en istandsættelse, vil han uden tvivl løbe ind i et problem, når den næste lejer fraflytter – og det måske efter at have boet der i en længere periode og efter at have slidt væsentligt mere på den. For man kan ikke kræve af lejer nummer to, at han skal nyistandsætte, når den ikke var istandsat ved indflytning. Vi må bare konstatere, at lejelovgivningen er ualmindelig ufleksibel, siger Mogens Dürr, der er advokat i Ejendomsforeningen Danmark, til Dagbladenes Bureau. Socialdemokraterne har i 2008 stillet forslag i Folketinget om at forbedre lejernes tryghed i forbindelse med fraflytning af private udlejningsboliger. Forslaget blev dog sat på standby, mens lejernes og udlejernes repræsentanter forhandlede om et forlig. De forhandlinger brød sammen i marts 2009, uden at der var opnået enighed på området. n Lovændringer skal modvirke udsættelser Den 1. juni 2009 trådte en række lovændringer i bl.a. Lov om almene boliger, Lov om Leje og Lov om aktiv socialpolitik i kraft. Formålet er at forhindre, at lejere sættes ud af deres boliger pga. manglende huslejebetaling. Konkret er det intentionen at forbedre lejernes situation, når de er i risiko for udsættelse. Det vigtigste element er muligvis, at hvis udlejer beder fogedretten om at udsætte lejeren, skal udlejeren desuden samtidig underrette kommunen skriftligt. Hermed kan kommunen hjælpe, inden lejeren står på gaden. Lovændringerne indeholder desuden en række andre initiativer, som åbner op for at kommunen inddrages tidligere i forløbet, og muligvis skærpes kommunens hjælpepligt en smule. I Missionen blandt Hjemløse er vi glade for initiativet og vil spændt følge, hvordan lovpakken konkret forvaltes i kommunerne. Det vil nemlig først herefter stå klart, om lovpakken medfører et fald eller blot en opbremsning i det stærkt stigende antal udsættelser.

Hjemløs nr. 2 2009

KORT NYT Hjemløse østeuropæeres deroute

foto Bardur Eklund/Scanpix

- Paradokset er, at man gør det attraktivt og lovligt for østeuropæere at søge arbejde i Danmark og gennem lovgivningen ekskluderer dem i det øjeblik, de ikke længere er en ressource for det danske samfund. Det er åbenlyst, at det handler om at holde grænserne åbne for arbejdskraft, men lukkede for mennesker. Sådan beskriver de to socialrådgiverstuderende, Line Garbøl og Karina Andersen situationen for de hjemløse østeuropæiske arbejdere, der lever illegalt i de københavnske gader og parker. Deres bacheloropgave er den første danske, kvalitative undersøgelse, der sætter fokus på gruppen af østeuropæiske hjemløse i København. ”Arbejdskraftens frie ubevægelighed” er titlen på projektet, som belyser og foreslår tiltag over for det stigende antal østeuropæere,

Antallet af mænd, der går i hundene er steget støt de seneste år

Flere går i hundene ”Antallet af mænd, der går i hundene i Københavns gader, er steget støt de seneste år. Kirkens Korshærs varmestue og

Hjemløs nr. 2 2009

som er kommet til Danmark siden EU’s udvidelse mod øst i 2004. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Projekt UDENFOR, en organisation, som arbejder på gadeplan med hjemløse og forsker i hjemløshed og udstødelse. Projektet kan læses på www.udenfor.dk “I was promised a job in Denmark, but it only lasted for one month. There was 110 polish men working for the same company. It was terrible working conditions and dangerous construction work. I worked 12 hour days and I only got 50 percent of the salary, which I was promised.” Citat fra polsk hjemløs i “Arbejdskraftens frie ubevægelighed”

herberg i Stengade 40 på Nørrebro er ét af de steder, der tydeligt mærker, at østeuropæerne er en voksende gruppe på gaden. - Siden 2005 har vi set en stigning, og i dag har vi rigtig mange østeuropæere, fortæller Anne Mette Nyfos, Korshærsleder i Kirkens Korshærs Nørrebro-arbejde. Hun vurderer, at godt 600 personer, svarende til 60 procent af de hjemløse på gaden i København, i dag stammer fra Østeuropa. Et tal, der bekræftes af socialborgmester i Københavns Kommune, Mikkel Warming. Det svarer til mere end en fordobling siden december 2007, hvor organisationerne vurderede, at København lagde gader til godt 250 hjemløse østeuropæere”. Fra Dagbladet Information, 27. april 2009

Støtte til Nødrummet Oak Foundation har meddelt, at man vil støtte ombygning, istandsættelse og etablering af nye køkkener for de unge hjemløse i Nødrummet på Nørrebro med 290.000 kr. Tømmerhandler Johannes Fogs Fond støtter projektet med 50.000 kr. Beboerne i Nødrummet og Missionen blandt Hjemløse vil gerne sende en varm tak til begge fonde.

Her finder du Missionen blandt Hjemløse Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk Mændenes Hjem Lille Istedgade 2 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk

www.hjemlos.dk

Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk

Værestedet Pegasus Enghavevej 152 2450 København SV Tlf. 3321 9815 pegasus@hjemlos.dk

Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk

Missionen blandt HjemProjekt Offside løse kommer gerne ud og Prinsesse Charlottes Gade 28 holder foredrag om hjem2200 København N løshed og socialt udsatte Tlf. 3535 7344 mv. Kontakt sekretariatet www.projektoffside.dk på 3616 1113.

Fra Vorherres Køkkenhave

Steen vigg o JenSe n

Steen viggo JenSen

Steen Viggo Jensen er 56 år og bor i odense. Han er tidligere hjemløs og levede i et par år i naturen. Steen viggo overnatter stadig gerne i det fri, når han kan komme af sted med det. Her høster han med alle sanser, og hver måned bringer han sine indtryk og oplevelser videre i klummen ’vorherres køkkenhave’ i hjemløsea visen Hus Forbi.

Kandiserede martsvioler på lagkagen, stuvet fuglegræs til frikadellerne og spæde mælkebøtteblade og skvalderkål i salatskålen… Mulighederne for at supplere indkøbene i Super Brugsen eller Netto med urter og planter fra Vorherres Køkkenhave er uendelige, men vores viden om, hvad der kan spises, og hvad der bestemt ikke kan spises, har fortonet sig i det fjerne. Det kan Steen Viggo Jensen råde bod på. Han er kendt fra sin klumme ”Vorherres Køkkenhave” i hjemløseavisen Hus Forbi og har samlet sine bedste opskrifter og historier i en smuk illustreret bog af samme navn. I bogen leder han os gennem årstiderne fra den tidlige morgen og til sen aften, når natten falder på, og rygsækken er fuld af duftende urter. Lige til at spise. Steen Viggo Jensen: Vorherres Køkkenhave. Forlaget Revling, 110 s., ill. Forlaget Revling.

Værestedet Sydvest Enghavevej 171 2450 København SV Tlf. 3616 1113

Bogen her er en samling redigerede og ’opdatered e’ naturfortællinger herfra.

tag selv med ud i vorherres køkkenhave og oplev de fire årstider med Steen viggo Jensen som guide. Find ramsløg og revling, skovsyre og strandkål, hvidtjørn og havtorn ... Få planternes historie og opskrifter på, hvad du kan bruge dem til hjemme i køkkenet.

Vorh erre s KøKK enha Ve

Vorher res KøKKen haVe

”Uanset hvornår man tager på tur

i Vorherres

iSBn: 978-87-993102-0-3

Forlage t revling

køkkenhave, så står man midt i hele

livets fundament i al dets skønhed”

Forlage t revling

Støtte til Missionen blandt Hjemløse kan trækkes fra på selvangivelsen Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet, der overstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst opnå fradrag for 14.500 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag. Det er blevet nemmere at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget. Læs mere om Missionen blandt Hjemløses arbejde på www.hjemlos.dk Du er altid velkommen til at kontakte os på 3616 1113.

Hjemløs nr. 2 2009

Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby POST DANMARK Magasinpost UMM ID-nr: 42676

En hånd til de mest udsatte Alle har brug for håb. Tilværelsen som hjemløs kan være ulykkelig, men et måltid varm mad, en seng, et bad eller blot et smil kan gøre dagen en smule bedre. Når jeg går på gaden, glæder jeg mig ofte over at se helt almindelige mennesker i snak med hjemløse. Der handles Hus Forbi, gives et par kroner til en kop kaffe, eller måske hilser man bare på manden med harmonikaen, som står i tunnelen under Dronning Louises Bro. I udlandet ser man ofte, at de gadehjemløse er usynlige for de forbipasserende. Der er så mange, som rækker en bedende hånd frem, at man ikke kan rumme det og lukker øjnene, til de får en blind plet. I Missionen blandt Hjemløse håber vi, at vi i Danmark kan holde gadehjemløsheden på et lavt niveau, og at der fortsat vil være senge og støtte til de fleste. Det er vigtigt at forebygge hjemløshed. En bedre beskyttelse af udsatte borgere og lejere, gratis gældsrådgivning og en tidligere kommunal indsats er nødvendige tiltag, som måske nu er på vej.

Men på trods af forebyggende initiativer bliver nogle fanget i hjemløshed og må i kortere eller længere tid søge hjælp på herberger og andre boformer. Her er det vigtigt, at der er hensigtsmæssige og tidssvarende forhold, så opholdet ikke bliver en forlængelse af forholdene på gaden. Med støtte fra enkeltpersoner, kollekt og donationer fra fonde og offentlige puljer er det muligt at forbedre forholdene på Missionen blandt Hjemløses herberger. Oak Foundation har netop støttet nye køkkener i Nødrummet for unge hjemløse, og vi håber at fonde og enkeltpersoner i den kommende tid vil støtte op om etablering af nye badeværelser på Mændenes Hjem, så beboerne i 100-året for herbergets stiftelse får bedre forhold, end det er tilfældet i dag. Den støtte vi modtager, udmøntes helt konkret i bedre forhold for hjemløse. Det er derfor med stor taknemmelighed, vi modtager private bidrag. Vi håber, at du vil støtte Missionen blandt Hjemløse. Uanset bidragets størrelse, vil det hjælpe og glæde. Hanne Thomsen Formand, Missionen blandt Hjemløse

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

GIROINDBETALING 8

Indbetaler

CPR.:

Kontonummer: 900-1859

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Kontonummer: 900-1859

Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

–

Evt. meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget i henhold til reglerne i ligningslovens § 8 A.

Kroner

Øre

Betalingsdato

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+9001859<

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2008.11 DB 485-26428

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Øre