Hjemløs September • 4/2010
Byen og de socialt udsatte I Frederiks fodspor 3
En by med plads til alle? 6 Kunst med mening 14
Hjemløs nr. 4 2010
1
Den rummelige by
Af Nikolaj Olsen Forstander, Kollegiet Gl. Køge Landevej
Hjemløs
20. årg. nr. 4, 2010
2
Igennem de seneste ti år har København – som så mange andre europæiske storbyer – været præget af en udvikling, hvor stadig flere kvarterer renoveres og moderniseres. De tidligere så ramponerede brokvarterer – med Vesterbro som det mest lysende eksempel – har udviklet sig til mondæne boligområder. Med dette følger massive huslejestigninger, sammenlægninger af lejligheder og den billige lejelejligheds død. Brokvartererne har ændret karakter, og det samme har store dele af det klientel, der i dag bor og færdes der. Den tilrøgede bodega findes stadig, men er i dag en truet ’art’, der er blevet overhalet af økologiske kaffebarer fyldt med caffe latte-drikkende gæster. Vi skal ikke henfalde til at romantisere hensvundne tider, men en følge af denne udvikling er, at de socialt udsatte ekskluderes til det, som Preben Brandt inde i bladet kalder ’reservater’ for udstødte. En anden konkret følge af udviklingen er, at det kan være vanskeligt med en kontanthjælp på lommen at finde en bolig i København. Man kan med rette spørge, som forstander for Mændenes Hjem Robert Olsen gør i sit indlæg: ”Hvordan genopfinder vi i København den lille, billige lejlighed? Hvordan får vi plads til skæve boliger til skæve eksistenser?” Med den skitserede byudvikling in mente kan det umiddelbart være lidt vanskeligt at svare på. Hvordan genopfinder vi i En lille solstråle på den social- og boligpolitiske dagsorden er dog den københavnKøbenhavn den lille, billige ske hjemløsestrategi, der blev vedtaget i lejlighed? Hvordan får vi 2009. Den har som erklæret målsætning at plads til skæve boliger reducere antallet af gadehjemløse i perioden til skæve eksistenser? 2010-12. Strategien betyder bl.a., at der sættes ind i forhold til psykiatrisk behandling, at der laves flere afskærmede pladser til kvinder på herberger, og vigtigt i denne sammenhæng, at der fokuseres på at bygge boliger, der er egnede til hjemløse. En stor del af hjemløsestrategien i København handler om at skabe flere boliger for hjemløse i allerede eksisterende boligbyggeri rundt omkring i byen. Så hvis ambitionerne står mål med virkeligheden, vil der i løbet af de næste år være flere boliger for ’skæve eksistenser’. Kombinerer vi dette med visionære arkitekters, byplanlæggeres og kunstneres ideer om at skabe en rummelig by med plads til alle, så kan vi måske få skabt en byudvikling, der ikke kun tager højde for de ressourcestærke mange, men i lige så høj grad formår at rumme de socialt udsatte få.
Missionen blandt Hjemløse Sekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk
Hjemløs nr. 4 2010
Redaktion: Gitte Frydensbjerg (ansvar) Karen Pedersen (DJ) Forsidefoto: Holger Henriksen Layout og tryk: KLS Grafisk Hus A/S trykt CO2-neutralt
Oplag: 3.800 ISSN: 1903-2803 Hjemløs udkommer 4 gange om året. Abonnement er gratis – kontakt sekretariatet. For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.
Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.
I Frederiks fodspor Indtil for nylig levede grønlandske Frederik Olsen på gaden i København. I dag viser han sit Vesterbro frem for turister og københavnere, der gerne vil se andet og mere af byen end kronjuvelerne og Kastellet. Af Karen Pedersen • Foto Holger Henriksen
- Er der samling på gruppen? Frederik Olsen vipper i sejlerskoene og tager bestik af dagens gæster, der er samlet ved Hovedbanegårdens bagside. Poverty Walks står der på det orange badge på hans cowboyskjorte. 47-årige Frederik er tidligere hjemløs og byguide. I de næste par timer skal han vise de omkring 20, der har meldt sig til dagens byvandring, rundt på Vesterbro – som han kender det.
Første stop er enden af Halmtorvet, hvor stofbrugerne har lagt en mindesten for de døde. Frederik fortæller om herberget på den anden side af gaden. Om hjemløsestrategien, der siger, at ingen må leve på gaden. Om området: - To tredjedele af hovedstadens hoteller er samlet her, forklarer han og tegner en lille firkant med hænderne. - Turisthotellet derovre har de billigste overnatninger – 350 kr. for en nat. Sidst på måneden, når der er gået penge ind (kontanthjælp, red.), kan man leje et værelse for et par dage. Det er stor luksus – ellers har man ingen privatliv, Hjemløs nr. 4 2010
3
når man lever på gaden. Man sover fx på natvarmestuer på madrasser på gulvet, og folk snorker. Turen går videre ad Istedgade med pornobutikkerne, forbi Maria Kirkeplads og Mariatjenesten, der drives af Kirkens Korshær. - Stedet drives af frivillige ildsjæle. Hvis man samler to flasker, har man til en kop kaffe her. Man kan også hente brugt tøj – og få en samtale. Kirkens Korshær har det princip, at der er plads til alle, på de kommunale steder skal man vise sygesikringsbevis, fortæller Frederik og tager fat på en anden problematik: - Efter udvidelsen mod Østeuropa er der kommet mange fra øst i værestedet. Der er nogle plattenslagere imellem, og der opstår flere konflikter. Vi håber, deres hjemlande får styr på dem.
komme her, fordi der er meget ballade, fortæller Frederik, som selv bor i bofællesskab i Rigensgade. Det har han gjort siden april, men før det levede han tre år på gaden og sov rundt omkring på herberger eller på Hovedbanen.
Grønlænderne holder sammen - Er der samling på gruppen? Tilbage på Halmtorvet med alle cafeerne fortæller Frederik mere om byfornyelsen: - For 10 år siden var der ingen, der gad at bo her pga. prostitution, nu er det et af byens mest mondæne steder. Her på torvet er det kaffen, der er i centrum – ikke øllerne. Øller har der været nogle stykker af i Frederiks liv. Han har sejlet i mange år, men mistede sit job og begyndte at drikke. Eller måske var det omvendt. På et tidspunkt hav-
åske kan vi få lidt mere venlighed ved at udrydde uvidenhed. M Her i finanskrisen er der længere mellem smilene. Frederik Olsen, guide i projekt Poverty Walks
Kryb hjem i jeres villaer! - Er der samling på gruppen? Vi er nået til Lille Istedgade, hvor Mændenes Hjem fylder godt i bybilledet. En flok hænger ud ved indgangen på hjørnet. Frederik trækker et stykke op ad gaden for ikke at forstyrre dem. - Mændenes Hjem er Skandinaviens største herberg, her er åbent hele døgnet, fortæller han og bliver afbrudt. En tydeligt påvirket fyr kommer til og blander sig: - Er I på sightseeing? Så håber jeg, I får de rigtige historier. Jeg kan fortælle jer om psykisk syge, der skærer sig i halsen, og om et liv, der leves i smerte. Så gå bort med jeres glæde i livet – kryb hjem i jeres villaer, lyder salutten. - Ja, Mændenes Hjem er et hårdt sted med mange stofmisbrugere, og mange ’ almindelige hjemløse’ undgår at
4
Hjemløs nr. 4 2010
nede han på gaden i København. Frederik er en af de ca. 5000 grønlændere i København, 500-1000 af dem har et misbrugsproblem. Og som Frederik siger, så er det som regel dem, vi hører om. - De 18.000 andre grønlændere, der bor i Danmark, lever et helt almindeligt liv og passer deres arbejde. På gaden passer man på hinanden: - Vi grønlændere har stort sammenhold, men hvis én begynder at tage hårde stoffer, så bliver han udstødt af gruppen. Frederik fortæller, og folk lytter interesseret. - Det er godt at komme lidt ned under overfladen. Det her er noget, vi ikke kender til i vores ordnede tilværelse. Jeg ser mig selv som meget gennemsnitlig, men her er man jo nærmest overklasse – med fast bopæl og arbejde – fjernt
fra det liv, som Frederik repræsenterer. Det giver stof til eftertanke, siger Arne Sørensen fra Ishøj. Det er hans nabo, der har taget initiativ til turen i dag. Også for Jette Brenholdt åbenbarer der sig en ny verden i Frederiks fodspor. - Det er ikke noget, jeg normalt ville interessere mig for, men jeg synes, det er spændende. Og jo mere jeg hører, jo mere spændende bliver det. Vi finder ud af, hvor godt vi har det.
Til søs igen - Er der samling på gruppen? I Skelbækgade bag en lang mur med graffiti, ligger det grønlandske kunstværksted og værested Qiperoq. - Herinde er der konsekvenspædagogik, griner Frederik og tager i døren. - Det er forbudt med alkohol og hash. Deltagerne myldrer rundt på anden sal i det kreative værksted, hvor folk maler, syr og sliber sten. Nogle bliver hængende lidt, mens guiden falder i snak nede i gården. - Hvad drømmer du om i dit liv? spørger en kvinde. Frederik er ikke i tvivl. - Jeg var langturssejler og sejlede i Afrika. Jeg skal ud at sejle igen, men søfarten er i krise. Nu er jeg så her. Og det her projekt (som guide, red.) er godt for ens selvtillid. Man skal op om morgenen, man har forpligtelser, og man holder sig fra flasken! siger Frederik, inden sejlerskoene sætter kurs mod dagens sidste stop: værestedet Naapiffik i Arkonagade. Langt mellem smilene - Er der samling på gruppen? Naapiffik betyder mødested på grønlandsk. Det er også rådgivningssted, man kan komme i aktivering få sprogundervisning og købe varm mad til 15 kr. Og hvis man ikke har penge, kan man arbejde og tjene til en spisebillet, forklarer Frederik, inden han viser rundt i kælderlokalet og demonstrerer grønlandsk trommedans.
Det var her i Naapiffik, at Frederik blev shanghajet til at være guide af Projekt Udenfor. - Vi er fem tidligere hjemløse guider, som har fået uddannelse. Projektet har kørt i Tyskland, England og Holland, og skal måske også til andre byen i Danmark. Uddannelsen er god, og hvis jeg kommer ud at sejle igen, kan jeg være guide i fritiden. Ude på fortovet igen er det tid til at runde af. - Tak for opmærksomheden, siger Frederik og får klapslaver, drikkepenge og ”du var go’!” den anden vej. Gruppen i dag var også meget god, synes han. - De var meget interesserede. Der er meget uvidenhed om hjemløse og udsatte. Man bliver ikke hjemløs, fordi man kan lide det, men fordi man havner i det. Måske kan vi få lidt mere venlighed ved at udrydde uvidenhed. Her i finanskrisen er der længere mellem smilene – jeg håber på flere venlige smil fremover.
Poverty Walks Poverty Walks er et initiativ under Projekt Udenfor, der arbejder på gaden blandt hjemløse, underviser og forsker i hjemløshed. Poverty Walks vil lancere København som en mangfoldig hovedstad. Ideen er at uddanne hjemløse som byguider for at inddrage socialt udsatte i byrummet. På byvandringerne mødes forskellige mennesker og får indblik i hinandens forskellige livsvilkår. Fem tidligere hjemløse arbejder p.t. som guider. De har fået undervisning af en professionel byvandrer og har selv været med til at forme ruterne. Der er byvandringer på Vesterbro, Nørrebro, i København nordvest, på Christianshavn og på Sundholm på Amager. Læs mere og book på www.udenfor.dk
Hjemløs nr. 4 2010
5
En by med plads til de skæve For nogle er byrummet også deres hjem. De lever, spiser og sover her. Deler dagligstue og soveværelse med resten af byens borgere. Og det giver indimellem problemer. Kan man skabe en mere mangfoldig by med plads til ’de skæve’? Ja, siger både socialarbejderen, antropologen og arkitekten. Men det er ikke let.
6
Hjemløs nr. 4 2010
Af Karen Pedersen • Foto Daniel Greniman
Halmtorvet på Vesterbro i København. Folk hygger sig på udendørscafeerne med fadøl og kaffe. Dejligt ser det ud, men der er også en bagside af sommerpostkortet. Kontrasterne i bydelen er blevet tydeligere i de senere år efter byfornyelsen. Gamle lejligheder er renoveret, og nye, mere velstillede borgere er flyttet ind og har ’fortrængt’ stofbrugerne og de prostituerede, der plejede at holde til her. ”Metropolborgerne har vundet bykampen”, som Preben Brandt siger det. Brandt er speciallæge i psykiatri, bestyrelsesformand i Projekt Udenfor, der arbejder med hjemløse, og forfatter til bogen Byen og social ulighed, der kom sidste år. Her langer han ud efter middelklassens metropolister, der ikke levner plads til de skæve, de udstødte, de anderledes. - Metropolisme er den behagelige livsstil, vi kan lide. Pænheden, effektiviteten, det funktionelle, det rigtige tøj ... At have travlt er den del af det. Medmindre man altså sidder på en cafe med en caffe latte eller en skummende leffe blanche (belgisk øl, red.). - Jo mere metropolisme, jo mere i øjnefaldende bliver dem, der ikke er som de fleste af os andre. De bliver henvist til særlige områder. På Vesterbro kan vi se, hvordan metropolismen æder sig ind, og de folk, der var her før, er skubbet ud i reservaterne. Vi ser det over hele byen. Et sted, hvor processen virkelig er gennemført, er i Nyhavn, hvor der før i tiden holdt mange outsidere til.
Forskellighed fremmer tolerancen ’Reservater’ for de udstødte. Det er nok de færreste, der bryder sig om den tanke. Men er det overhovedet muligt at skabe en by med plads til alle. Et mangfoldigt byrum, hvor mødet med ’de anderledes’ bliver positivt? Det har rådgivningsfirmaet Hausenberg og kunstneren Kenneth A. Balfelt sat sig for at undersøge i projektet Socialt udsatte i byens rum. Målet med projektet er bl.a. at udarbejde nogle guidelines, som man bruge i byplanlægningen i større byer. Projektmagerne har set nærmere på seks byområder i København, Ålborg og Odense, hvor såkaldt almindelige borgere og socialt udsatte færdes side om side. Og hvad har de så fået øje på? - Nogle erfaringer går igen de forskellige steder, fortæller antropolog og projektleder Marie Stender fra Hausenberg: - Det tyder på, at meget byliv, mange forskellige mennesker og funktioner fremmer tolerancen. Det er lettere at håndtere, at der er forskellige slags mennesker, hvis der er mange forskellige. De meget urbane rum med stort flow har lettest ved at absorbere socialt udsatte. På Enghave Plads på Vesterbro er der fx ikke ret mange konflikter. Tværtimod er de udsatte en værdsat del af bybilledet. Her
Dugnad og Plads til Alle Dugnad på Halmtorvet på Vesterbro arbejder for bedre forhold for stofbrugerne. Café Dugnad fungerer som kombineret værested, cafe og sundhedsrum. Pladsen foran cafeen har sin egen historie. Den var tænkt som et socialt eksperiment: Plads til Alle. Sidste år blev der sat åbne byporte af træ op for at invitere til fællesskab mellem brugerne i Dugnad og gæsterne på PH Cafeen i den anden ende af pladsen. Det fungerede ikke, og i dag står der i stedet et hegn tværs over pladsen. Dugnad er et norsk begreb, som man bruger til at beskrive et fælles udført arbejde, der har betydning for fællesskabet. Læs mere: www.dugnad.dk
De åbne byporte skulle invitere til fællesskab.
I dag adskiller et hegn stofbrugerne og gæsterne på PH Cafeen.
Hjemløs nr. 4 2010
7
er der et stort flow, og pladsen er indrettet med graduering af zoner, så man selv kan bestemme, hvor meget man vil i kontakt med hinanden. Man kan gå forbi ude på vejen, man kan gå gennem pladsen, eller man blande sig direkte.
Private i det offentlige Marie Stender har også et bud på, hvornår der opstår konflikter. Nemlig når det hele bliver lidt for pænt: - Når der er meget fokus på æstetik, når man fx låser baggårde af og lukker smøger. De socialt udsatte er kendetegnet ved, at de bruger byen på mange måder. De tager det private med sig ud i byrummet – tisser, er syge eller fixer her – det, vi andre gør derhjemme. Og ofte er det det, der skaber problemer. Derfor bliver det også et problem, hvis alt er pæne, æstetiske facader, der skal tåle at ses. For hvor skal man så gå hen? - Byen skal kunne håndtere det, de sociale indsatser ikke kan. En hjemløs kan bedre sove op ad en muret facade end op ad en glasmur, hvor folk kigger ud på ham. Og han kan bedre opføre sig ’urbant’, hvis han har fået sin søvn.
- To gange Christiania mere i København ville være på sin plads. Christiania har mange problemer, men det er også et sted, folk kommer for at se. Der skal være den slags steder med mulighed for selvbyg, og hvor man kan leve alternativt. Hvor der er rum for det anderledes og gerne plads til både ressourcestærke og svage. - Men først og fremmest skal der være rummelighed over for den enkelte. Vi skal sikre ordentlige og værdige forhold også for dem, der lever et andet slags liv. Ofte nedvurderer vi dem. Jeg kan godt forstå, at cafeejerne på Kultorvet er kede af det, når bordene står tomme, fordi der sidder folk og drikker på bænken ved siden af. Men jeg tror, man kan komme langt med planlægning, hvis man spørger både dem, der drikker, og cafeejeren.
Plads til alle? Et helt konkret forsøg på at skabe et inkluderende byrum er projekt Plads til Alle ved Halmtorvet på Vesterbro. På pladsen mellem PH Caféen, Husets Teater og Dugnad – værested, cafe og sundhedsrum for stofbrugere – blev der sidste år sat nogle store fleksible bymøbRum for de(t) skæve ler eller åbne byporte i Byen skal kunne håndtere det, For Preben Brandt er rumtræ op. Portene kunne de sociale indsatser ikke kan, og melighed et nøgleord. Og han flyttes rundt efter behov det offentlige rum skal kunne rumfyrer op under os alle: og skulle være med til - Ikke kun stadsarkitekten at dele pladsen op, så me alle borgere. En hjemløs kan og politikerne og dem, der de forskellige brugere bedre sove op ad en muret facade laver byplaner, har et ansvar. kunne være der på deres end op ad en glasmur, hvor folk Vi er alle sammen ansvarlige egne betingelser. Men kigger ud på ham. for, hvordan byen ser ud. sådan kom det ikke til Marie Stender, antroplog, Hausenberg Skal der komme en modat gå. Kort fortalt fyldte strøm til metropolismen, skal stofbrugerne for meget, den altså komme fra os selv. PH Cafeens ejer følte sig - Og der er nogle eksempler: Christiania og Thylejren, fx. trængt, så i stedet for åbne porte er der i dag bygget et Jeg tror, vi skal være mere bevidste om at skabe alternative hegn på tværs af pladsen (se boks side 7). levemiljøer. Haveforeningerne er efterhånden ved at blive Ærgerligt, synes Københavns nye stadsarkitekt Tina indtaget af intellektuelle, jeg er bange for, at rummeligheSaaby, som var med til at designe projektet med sit davæden forsvinder. rende firma Witraz Arkitekter. - Vi skal have nogle til at interessere sig for, hvordan Tina Saaby tror på, at man kan skabe en by med plads byrummet er konstrueret, og vi skal have opbakning i til mangfoldighed, og at arkitekturen kan spille en vigtig befolkningen for at få forståelse for et byrum med skæve rolle. Men det er ikke let, medgiver hun. vinkler. Tag fx det store herberg i Hillerødgade. Man kunne - Plads til Alle er et eksempel på det. Tidlige blev rive det ned. Finde nogle grunde og bygge nogle mindre pladsen brugt som parkeringsplads. Vores ide var at enheder med forskellige funktioner i stedet for: dagcenter, omdanne den, så gæsterne på PH Cafeen kunne drikke steder, hvor man kunne bo i hhv. kortere eller længere tid, en caffe latte og samtidig være bevidst om, at der også er siger Preben Brandt. andre slags mennesker, som stofbrugerne på Cafe Dugnad. Man kunne se hinanden og blive opmærksom på, To gange Christiania mere at man har samme behov for at sidde under en parasol Designere og arkitekter skal bygge elementer ind i byen, og snakke. Tanken var også, at de unge fra gymnasiet på som passer til de anderledes. Elementer som får en anden den anden side kunne skyde genvej over pladsen og se de status. Ikke som noget, man gemmer væk, men snarere som forskellige mennesker og reflektere over det. Den refleknoget, man viser frem, når der kommer turister, mener han. sion er vigtig. 8
Hjemløs nr. 4 2010
- Det forsøgte vi at lægge op til ved at sætte en række porte op på pladsen. Nu står der så i stedet for et hegn midt på pladsen. Desværre.
Social parkeringsplads eller fristed? Dugnad er et eksempel på, at mange socialt udsatte på ét sted ofte giver problemer. Betyder det så, at det er bedre at sprede de socialt udsatte i byen? Det har Hausenberg også set på i deres projekt om byen og de socialt udsatte. Og projektleder Marie Stender nævner også Dugnad: - Ideen med Dugnad er jo at samle tilbuddene til socialt udsatte: mad, rådgivning, sundhedspersonale mv. Det gør det lettere at håndtere, men belaster også lokalmiljøet. Og set fra de udsattes synspunkt er det sværere at flytte sig et andet sted hen, hvis man har noget i klemme med nogen. Så der er fordele og ulemper. Når vi stiller spørgsmål ved vores måde at være sammen på, støder den pragmatiske tilgang ofte sammen med den etiske, påpeger Marie Stender. - Her fandt vi faktisk noget interessant i vores interview. Brugerne i Dugnad var på en måde mere på linje med ejeren af PH Cafeen. De synes ikke, det er fedt, at folk – og børn – ser på, at de fixer. Omvendt så følte nogle af gæsterne i PH Cafeen sig ubehageligt til mode over hegnet på pladsen, selvom de ikke selv satte sig ud på pladsen, da det ikke var der, fortæller Marie Stender og giver et andet eksempel, der ridser dilemmaet op: - I Nørrebroparken er der et indhegnet drikkested, Sumpen. Øldrikkerne der har stort ejerskab til stedet, og de andre beboere har ikke problemer med, at de er der. Men på større sigt er der et dilemma: Er det en social parkeringsplads? Hvor meget skal vi blandes? Er det o.k. at have hver sine zoner?
Byen og de socialt udsatte I projektet Socialt udsatte i byens rum arbejder rådgivningsfirmaet Hausenberg og kunstner Kenneth A. Balfelt med at indsamle og udvikle ny viden om socialt udsatte og brug af byens rum. Projektet vil udarbejde strategier for, hvordan man kan skabe byrum, hvor socialt udsatte og andre kan færdes side om side. Projektet gennemføres for Socialministeriet fra marts til oktober 2010 og er finansieret af byfornyelsesmidler. Læs mere: www.hausenberg.dk under Hvad laver vi? / Aktuelle projekter
Snak med dem, det handler om Uanset hvad, så der det vigtigt at tale med dem, det handler om. Det er socialarbejderen, antropologen og arkitekten enige om. Tina Saaby: - Vi skal snakke med brugerne og stille spørgsmål. Helt banale spørgsmål: Hvordan er din dagligdag? Hvorfor gør du det? Hvorfor sker der det? Anerkendelse er vigtig. - Som arkitekt har jeg arbejdet meget med brugerinddragelse. Da vi indrettede Dugnad, snakkede vi også med folk i området. Jeg bor selv på Vesterbro og cykler forbi Halmtorvet og græsplænen, hvor stofbrugerne holder til, hver dag. Pludselig sad jeg selv inde i det rum, på den græsplæne, og ’kiggede ud på mig selv’. Det var noget af en aha-oplevelse, at man kan være i det samme rum i byen på forskellige præmisser. Læs også interviewet med stadsarkitekt Tina Saaby side 10.
Hjemløs nr. 4 2010
9
? 5 til
Tina Saaby, stadsarkitekt i København
Det skal gøre en forskel ”Design Like You Give A Damn”, står der på Tina Saabys gule arbejdstaske. Frit oversat betyder det noget i retning af, at design sørme skal gøre en forskel. Og det skal det, mener Københavns nye stadsarkitekt. Hun synes, det er mindst lige så vigtigt, hvad arkitekturen gør ved folk, som hvordan den ser ud. Af Karen Pedersen • Foto Holger Henriksen
10
Hjemløs nr. 4 2010
Kan opfindsomhed og kreativ planlægning fremme fællesskaber og give plads til de skæve i byen?
- Ja, men det er ikke nemt. Det er Dugnad og Plads til Alle på Vesterbro et eksempel på. Ideen var at bringe folk sammen, og at stofbrugerne skulle føle sig som alle andre. Men nu er der sat et hegn op på pladsen i stedet for (se artiklen side 6, red.). - Byrummet skal give folk måder at mødes på. Jeg synes, det er interessant at arbejde med, hvordan man skaber bevægelseslinjer og zoner i byen. Man kan sikre, at folk går forbi hinanden, fx ved at lade være med at sætte hegn op. I den almene boligsektor er der ofte hegn om bebyggelsen, hvilket adskiller frem for at samle. - I Rotterdam var der på et tidspunkt et eksperiment i byen: Når folk gik over et bestemt område, blev deres silhuet lyst op på en stor hvid bygning, og de blev et kort øjeblik en del af det samme gadebillede. Der skete det, at folk begyndte at vinke til hinanden oppe på bygningen – er det ikke smukt? Den slags eksperimenterende initiativer vil jeg gerne se flere af i København. Det er lige så vigtigt, hvad arkitekturen gør ved os, som hvordan den ser ud.
Kan vi hente inspiration fra udlandet? - Jeg er meget inspireret af England, hvor jeg har boet og arbejdet. Englænderne er fantastiske til at sætte sociale projekter i gang, hvor folk lever dør om dør, og det smitter af på byplanlægningen. Tag fx Tate Modern (museum for moderne kunst, bygget i det tidligere Bankside kraftværk ved Themsen, red.), som ligger i et belastet område. Tænk, hvis vi havde placeret Operahuset i København i Sydhavnen. Hvorfor skal det pæne altid ligge i midtbyen? - Lige nu er der et spændende projekt med et nyt bibliotek og kulturhus på vej i Københavns nordvestkvarter. Det er modigt at lægge det der side om side med ungdomshuset, og det skaber en superflot kontrast i lige præcis det område. Det er en måde at skabe bevidsthed om hinanden på.
Synes du, at man skal sprede eller samle tilbuddene til de socialt udsatte? - Man kan begge dele. Men det er vigtigt at handle, hvis det bliver for massivt. Vi ser det også i boligområderne: Hvis man har mange af den samme type boliger, skaber det tit problemer. Man begynder at være opmærksom på,
at der skal være små og store boliger, plads til forskellige typer af mennesker og samtidig plads til, at man skal kunne identificere sig. - I mange almene boliger er der plads til folk, som ikke har mange penge, men der bor også nogle, der har en anden måde at leve på, og så kan man nemt komme til at føle sig udenfor. Jeg tror godt, vi kunne bruge fx flere skæve boliger til hjemløse. Hele kunsten er skalaen, altså at det er mindre områder, hvor de, der bor der, kan overskue stedet og deres naboer. At det ikke bliver for stort.
Hvilke byrum synes du fungerer godt i København?
- Der er flere: SEB Bank ved Kalvebod Brygge er bygget i plateauer. Skaterne bruger det som ramper. Jeg synes, det er fantastisk, når folk tager byen i brug på den måde. - Den grønne cykelrute gennem byen er fin: Fra Nørrebroparken, hvor indvandrerne mødes og griller, forbi Mjølnerparken, hvor moderne kunstnere har udsmykket Kunstnerstien, til Frederiksberg, hvor der er mere stille. Man berøres af forskelligheden på ruten. - Jeg synes også, Rådhuspladsen er skøn: Kunstneren Olafur Elisasson lader folk bygge med legoklodser, her er klimaudstilling og hjemløsefodbold. Alt det kan den rumme. Og så ligger den flot foran Rådhuset. Det er også en måde at binde folk og magten sammen – de ser hinanden.
Hvad bliver din største udfordring som stadsarkitekt? - Der er god energi i København, men byen må gerne blive endnu mere levende med mere mangfoldighed og flere eksperimenter. Min udfordring bliver at bidrage til at få liv i de store flotte planer for byen: Ørestaden, Carlsberg, Nordhavn og Sluseholmen. - Det bliver en udfordring at skabe sammenhæng mellem de mange initiativer og projekter i byen og at skabe sammenhæng mellem de politiske visioner og de konkrete projekter. - Når det gælder de socialt udsatte boligområder, er det en udfordring at få mikset det almene boligområde med det kommunale. Hegn eller ej, så er de almene boliger ofte afgrænsede. Så snart der skal være en sti, diskuterer man, hvem der skal bestemme, om den skal være der, og hvem der skal betale. Det er to verdener, der mødes. Tina Saaby tiltrådte som stadsarkitekt den 1. september.
Hjemløs nr. 4 2010
11
København sådan lidt fra neden Foto: Holger Henriksen
Hvordan genopfinder København den lille billige lejlighed? Hvordan får vi plads til skæve boliger til skæve eksistenser? Hvordan får de fattige udlændige på gaden et sted at bo? Det er nogle af de bymæssige udfordringer, København står overfor.
suge til sig af det fremmede, uden at der opstår ’fattigdomslommer’. Af Robert Olsen, Byen skriger på billige boliger. De hjemløse og udsatte forstander Mændenes Hjem på gaden vil som regel gerne have en bolig. ”Jeg vil gerne Illustration: Lars Andersen have en lille, billig lejlighed. Den behøver ikke at være fancy eller noget. Jeg vil have mit eget hjem”, sagde en hjemløs til mig på et beboermøde. Udviklingen i byen har lagt vægt på at skabe større og Fattigdom i byen er ikke mere kun et nationalt problem, bedre lejligheder til børnefamilier med gode indtægter. heller ikke blandt hjemløse og udsatte i hovedstaden. FatDet står i modsætning til, at stadig flere lever som singler. tige fra resten af Europa Og i modsætning til den søger mod København, drøm om en bolig, som som er en rig by med masmange kontanthjælpsmodta Det er vigtigt at bygge bro melser af glitter og lys. gere har. De kan ikke betale lem forskellige slags mennesker, en byfornyet treværelses Man kan næsten drage for at byen ikke bliver til ’dem og lejlighed. paralleller til, da Mændenes Hjem begyndte sin Hvordan genopfinder os’, men i stedet til ’vi’. virksomhed på Vesterbro København den lille, bilfor 100 år. Dengang var lige lejlighed og det private målgruppen unge mænd, der var kommet til København pensionat med små klubværelser? Hvordan får vi plads til fra provinsen – og havnet på gaden. De kom til storbyen skæve boliger? Hvordan får de fattige udlændige på gaden med de samme drømme, som de fattige fra resten af Euroet sted at bo? Det er nogle af de udfordringer, som Køpa kommer med i dag. Drømmen ender desværre indimelbenhavn skal håndtere for at undgå, at mennesker bliver lem på gaden, i sovesale, overfyldte, små lejligheder eller i henvist til gaden. smarte forretningsmænds ’hoteller’ i industrikvartererne. Storbyens små og skæve oaser København skal i fremtiden håndtere ikke blot ’vores En af de større socialpolitiske succeser for hjemløse har egne’ socialt udsatte, men også en stadig større del af de været de såkaldte skæve boliger af forskellig slags som. Fx fattigdomsnomader, der kommer hertil. har en gruppe skurvogne, varmeisolerede, med køkken og Drømmen om en bolig eget toilet, i otte-ti år været bosted for en mindre gruppe Det er en stor udfordring, der ikke kun kræver en social hjemløse i hhv. Valby og på Amager. Skurvognen er folks indsats, men også en bymæssig udvikling; byen skal kunne eget hjem uden kontrol og overvågning. 12
Hjemløs nr. 4 2010
Men udbygningen af skæve boliger er stoppet. En blanding af bureaukrati, lokalplaner og grundpriser har sat den i stå. Hvis man skal lytte til de hjemløse selv, bør der etableres skæve boliger på nogle af de grunde, som måske ikke kan bruges til andet. Det vil være o.k. for en hjemløs at bo i et industriområde, også selvom lokalplanen siger noget andet. Kreativitet og medbyg kan tillige udvikle mindre byarealer med en anden tilgang til det at bo og have et hjem. I sangen Storbybeduin synger C.V. Jørgensen: ”Åh ja, men det vrimler med små oaser / lige fra Christiania & op til Hotel Plaza.” En oase er ifølge ordbogen et frugtbart område i en ørken. Byen kan, som C.V. Jørgensen også synger, føles som en ørken af huse og lukkethed. Storbyens oaser er mere end blot et frugtbart sted i ørkenen. De er mødesteder for mennesker på randen af normaliteten, subkulturernes åndehuller. Så er det lige meget, om det er hjemløse, seksuelle minoriteter, etniske mindretal, teatergrupper eller politiske grupper. Oaserne gør København værd at bo i og skaber mangfoldighed i byen. En af de mest levedygtige og kulturbærende oaser i byen er kolonihavekulturen.
Mere rundbold i gaderne Forfatteren Dan Turell skriver i Vangede billeder, at det bedste sted at opholde sig i hans ungdom var ”på hjørnet.” Det var her, det skete, her de sødeste piger var, her man så kammeraternes nye Puch. Hjørnet er knap så populært et samlingssted for unge i dag. Mange er krøbet indenfor, og kommunikationen sker foran fjernsynet eller på internettet. Der bliver spillet meget lidt rundbold i gaderne i dag. Hjørnet eller torvet har dog stadig sine faste gæster. Bænken er nu overladt til de pengesvage – de socialt
udsatte – som kun har råd til høkerbajere og friluftshash. Men det er ikke sagen at overlade byrummet til de socialt udsatte alene. Interaktion mellem forskellige sociale grupper er forudsætningen for tolerance og sameksistens. Hvis byrummet bliver delt op i ’dem og os’, går noget tabt. Hvis vi skal udvikle et byrum med mange mennesker, skal aktiviteterne tilbage i bylivet: Der skal karneval og musik i gaderne. Skakspil på torvet. Gadefodbold i bydelene. Skaterne skal ud af hallerne, og bænkevarmerne aktiveres, fx med at sælge hjemløseavisen Hus Forbi. Når politikere problematiserer, at socialt udsatte opholder sig på bænkene eller på gadehjørnerne på Vesterbro og i stigende grad kriminaliserer det, så er det imod idéen om fællesskab og oplevelser i byrummet.
Hvad blev der af Grønttorvet? Man kan også spørge sig selv: Hvor blev Grønttorvet af? Her kunne hjemløse få et stødt æble af de altid skrigende sælgere, og studerende få frugt og grøntsager lidt billigere lige før lukketid. Jeg har hørt, at mange af dem, som i gamle dage fik en stadeplads på Grønttorvet, var mennesker, som havde siddet i fængsel. Hvilken fortrinlig måde at reintegrere folk i samfundet og skabe liv i byen. Byen er blevet indrettet for middelklassen, og afstanden mellem middelklassen og hjemløse og socialt udsatte er blevet større. Ikke kun økonomisk, men også mentalt og fysisk. En rummelig by med evne til at suge til sig, skabe liv i gaden og forskelligartede boliger, og som fortsat udvikler og understøtter byens oaser, kan være skridt i den rigtige retning. Artiklen har tidligere været bragt som kronik i Berlingske Tidende. Hjemløs nr. 4 2010
13
Granitskulpturen ”Huset der regner” på Sankt Hans Torv er udformet af billedhugger Jørgen Haugen Sørensen. Den blev sat op i 1993 på foranledning af Københavns Kommune, Statens Kunstfond og Foreningen til Byens Forskønnelse. Et symbol på udviklingen i området, mener nogle: De pæne borgere rykker ind og skubber ’de mindre pæne’ ud.
Kunst med m
En skulptur på torvet eller en trup gøglere på gågaden. Sådan har kunsten i byrummet typisk set ud. Flere yngre kunstnere bruger i dag kunsten til at stille kritiske spørgsmål til byudviklingen og den måde, vi behandler forskellige marginaliserede mennesker i byen. Af Gitte Frydensbjerg • Foto: Daniel Greniman og Polfoto
- Det er ret symbolsk, at man skiftede pølsevognen ud med en skulptur. Ordene kommer fra billedkunstner Jakob Jakobsen. Vi har sat hinanden stævne på Sankt Hans Torv på Indre Nørrebro. Egentlig ville jeg have budt på en kop kaffe på en af de smarte cafeer ved pladsen, men han foretrækker at tage kaffen på en bænk ved den store granitskulptur midt på torvet. Det er ikke uden grund, at Jakob Jakobsen har valgt, at vi skal mødes her. Skulpturen, ”Huset, der regner”, fra 1993 står for ham som et symbol på den gennemgribende udvikling, Nørrebro som bydel har gennemlevet i de seneste par årtier. 14
Hjemløs nr. 4 2010
- Jeg har altid følt, at det var en invasion. Skulpturen blev sat op, uden at beboerne overhovedet blev inddraget. Denne slags kunst appellerer til en speciel smag, og den her skulptur repræsenterer nogle normer, som man typisk finder hos højere uddannede og mere velstillede mennesker. Den afspejler en udvikling, hvor kvarteret bliver mere og mere eksklusivt, og hvor folk, som måske ikke interesserer sig for kunst, og ikke har råd til at bo her pga. den dyre kaffe, de stigende boligpriser osv, stille og roligt bliver skubbet ud af kvarteret. Så skulpturen har måske banet vejen for en langsom udskillelse af nogle bestemte befolkningsgrupper, og virket som en attraktion for andre socialgrupper.
Hippe og kritiske kunstnere I de senere år det blevet mere og mere almindeligt at inddrage kunstnere i byudviklingsprojekter. Ifølge Mikkel Bolt, der er lektor i kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet, kan man tale om to måder, hvorpå kunst og kunstnere i dag involveres i byudvikling. - På den ene side kan kunstværker og kunstnere bruges til at gøre særlige kvarterer hippe, og de kan ses som aktive medspillere i byudviklingen. Det har man set både i København og i andre storbyer, som bl.a. New York i 70’erne, hvor kunstnere flyttede ind i kvarterer, der ikke var særlig attraktive, og ved deres blotte tilstedeværelse var med til at skabe et bedre renomme for en bydel. - På den anden side er der mange kunstnere, som gerne vil synliggøre sociale problemer, og som er mere kritiske, forklarer han. Bryder ind i de grønne gårde Jakob Jakobsen tilhører den sidste gruppe. Og han er både kritisk og selvkritisk. - Kunst er ikke nødvendigvis løsningen i forbindelse med byudvikling. Jeg mener hurtigt, at både kunstnere og arkitekter kan blive spændt for en vogn, der handler om en tiltrække en målgruppe med en særlig livsstil og økonomisk formåen.
ening - Hvis kunsten skal indgå i byudviklingen, skal den være kritisk og tage udgangspunkt i de samfundsstrukturer, som er med til at producere fx en boligpolitik, der marginaliserer grupper af mennesker, som i forvejen er udsatte. Eller tage udgangspunkt i helt konkrete lokale problemstillinger som kunstneren virkelig kender til fra sin hverdag. Det nytter ikke, at kunstnerne kommer ind i en helikopter og tror, at kunst kan løse alt. Både det kritiske og lokale er udgangspunktet for Jakob Jakobsens virke som kunstner og aktivist. I mange af sine projekter tager han udgangspunkt i de lokale problemer, han oplever som beboer på Nørrebro. Han har fx arrangeret byvandringer, hvor han har fortalt om udviklingen i bydelen, og i samarbejde med en gruppe aktivister har han planlagt projekt ”Nørrebro Åben by”, hvor aktivisterne bryder ind i de lukkede grønne gårde i området. Formålet er at åbne bydelen og med tiden at lave et alternativt kort, så alle kan få glæde af gårdene; kortet skal ligge på cafeerne. Et af
Jakob Jakobsens mere spektakulære projekter var et samarbejde med Det Kongelige Teater. På en bustur på Nørrebro kunne teatergængerne med egne øjne se den omdiskuterede bydel, samtidig med at en kongelig skuespiller læste fortællinger fra gaden op. Teaterstykket fungerede også som en kommentar til byudviklingen på Nørrebro.
vis man som kunstner arbejder H med fx hjemløse, så skal man snarere forsøge at forstå, hvad det er for nogle samfundsmæssige forhold, der producerer hjemløshed, og måske prøve at konfrontere de instanser, der er ansvarlige for de processer. Jakob Jakobsen, billedkunstner
Kunst som problemløser Også billedkunstneren Kenneth A. Balfelt bruger kunsten ’politisk’. Balfelt er kendt for sit sociale engagement. Han stod for nogle år siden bag et midlertidigt fixerum på Halmtorvet, som han døbte ’beskyttelsesrum’. Han har nyindrettet Mændenes Hjem på Istedgade og ført lokale gadedrenge og bodegagæster sammen om at istandsætte bodegaen Café Heimdal på Nørrebro. Han har også været med i den projektgruppe, der indrettede Dugnad – et værested, café og sundhedsrum for stofbrugere på Vesterbro. Kenneth A. Balfelts værker opstår ud fra en socialpolitisk kontekst. Med sin kunst forsøger han at løse konkrete politiske problemstillinger, og med flere af sine projekter har han da også formået at få politikerne i tale. Da Balfelt udformede fixerummet, inddrog han en række aktører; stofbrugerne selv, sygeplejersker, folk i området o.a. Han gik ind i ind i den diskussion, der var om fixerum på det tidspunkt, og bidrog med et konkret visuelt bud i forhold til diskussionen. Det er netop det, han mener, at han kan som billedkunstner. - Man kunne se, føle og fornemme, hvordan sådan et rum kunne være. Beboere i området og stofbrugere kunne stille sig ned i det. Journalister kunne tage billeder af det og filme det. Det giver nogle helt andre lag i forhold til en diskussion om, hvad et fixerum skal kunne. Hellere konstruktiv end kritisk Balfelt har en anden tilgang end Jakob Jakobsen. - Jeg tror ikke på kritik som udgangspunkt for udvikling. Jeg tror på konstruktive løsningsforslag. Meget kunst forsøger af gode grunde med at stille spørgsmål og være kritisk, og det har sin berettigelse, men når man arbejder sammen med folk i et udviklingsforløb eller gerne vil bidrage med noget godt til en by, tror jeg ikke, man får et godt samarbejde ved Hjemløs nr. 4 2010
15
at være kritisk. Jeg vil hellere stille forslag og arbejde konstruktivt indefra. Selvfølgelig er der kritik i mine projekter, men det er ikke udtalt som kritik. - For mig at se har vi al den viden i verden, der er brug for, for at kunne løse alle problemer. Det handler om at agere og foreslå ting, så den viden bliver brugt. Det handler om at handle. Kenneth A. Balfelt er ikke uenig med Jakob Jakobsen i, at kunstnere i byudviklingsprojekter ofte lader sig ’spænde for en økonomisk vogn’, men for ham handler det om at arbejde noget etik ind i projektet frem for at stå på sidelinjen og kritisere. Som kunstner betragter han sig som en fri agent, der ikke arbejder på opdrag af andre. - Samtidig er kunstens rum et andet end det, man er vant til. Kunsten producerer en anden form for viden, end den man ellers producerer i samfundet. Det er derfor, jeg insisterer på at lave projekterne som kunstprojekter. Det giver nogle andre muligheder og en mulighed for at ’tviste’ rammerne. Som kunstner må man også gerne have en politisk holdning til tingene, det er svært som fx arkitekt.
Ikke tryllekunstnere Kunstnere vil også fremover blive inddraget som centrale aktører i byudviklingsprojekter, mener Balfelt. Det kan give andre indgangsvinkler til nogle problemstillinger. - Som kunstner har man en faglighed på lige fod med en antropolog, en tømrer eller en sygeplejerske. Kunstens faglighed er bare væsensforskellig fra de andre fagligheder, fordi man som kunstner arbejder uden målsætninger og det rationelle. Man arbejder så at sige på nogle andre planer. Set med Jakob Jakobsens briller skal man være varsom med ikke at have for store forventninger til, hvad kunstnere kan udrette: - Man går galt i byen, hvis man tror, at kunstnere kan trylle. Der er en tendens til, at man har for stor forventning til kunstnere, som bliver inviteret med i alle mulige sammenhænge som problemløsere. Hvis kunstneren ikke har en speciel viden eller interesse om det specifikke område, så er det forfejlet. Jakob Jakobsen mener fx ikke, at hjemløse eller narkomaner får bedre forhold ved, at en kunstner designer en seng til dem. - Hvis man som kunstner arbejder med eksempelvis hjemløse, så skal man snarere forsøge at forstå, hvad det er for nogle samfundsmæssige forhold, der producerer hjemløshed, og måske prøve at konfrontere de instanser, der er ansvarlige for de processer. Ellers ender man som kunstner som Dr. Mesmer i Lars von Triers film Epidemic. Han tager ud i verden for at redde den fra den forfærdelige epidemi. Og så viser det sig til sidst i filmen, at det er ham, der har virusset på gummistøvlen.
16
Hjemløs nr. 4 2010
Kenneth A. Balfelt forsøger med sin kunst at løse konkrete politiske problemstillinger. I 2002 installerede han i 16 dage “Beskyttelsesrum – fixerum til stofbrugere” i en gammel bunker på Halmtorvet.
Kenneth A. Balfelt (født 1966), billedkunstner. Har i de seneste mere end ti år været engageret i en lang række projekter, hvor fokus er på at inddrage forskellige aktører og betragteren i værket. Et eksempel er fixerummet til stofbrugere, som han installerede i en gammel bunker på Halmtorvet i København (se foto). Arbejder p.t. sammen med rådgivingsfirmaet Hausenberg i et projekt om byen og de socialt udsatte (se artiklen side 6). Læs mere om Kenneths A. Balfelts kunstprojekter på www.a-r-d.org Jakob Jakobsen (født 1965), billedkunstner, aktivist, skribent mv. Jakob Jakobsen er aktiv i miljøet omkring Folkets Hus på Nørrebro, hvor han bl.a. har arrangeret en række seminarer om bl.a. byrum og militans. Har stået bag en række udstillinger både herhjemme og i udlandet. Senest har han i år lavet udstillingen, teaterforestillingen mv. Billed Politik på Overgaden, Institut for Samtidskunst i København. Læs om Billed Politik på billedpolitik.dk
KORT NYT
Ligesom der er en international børnehjælpsdag, FN-dag og kvindedag, er der også en international fattigdomsdag – den 17. oktober. I Danmark kalder vi den Hjemløsedagen, og den markeres hvert år på Rådhuspladsen i København. Også i år vil der være taler og underholdning, der sætter fokus på hjemløshed i Danmark. Og der vil være gratis kaffe og kage og masser af information fra de organisationer, der til dagligt arbejder for at forbedre forholdene for hjemløse. Desuden uddeles årets hjemløsepris til en person eller organisation, som har gjort en særlig indsats. En række organisationer på hjemløseområdet står bag hjemløsedagen. Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved den 17 oktober! - gif
Foto. Karen Pedersen
ved Hjemløsedagen
Igen i år lægger Rådhuspladsen fliser til Hjemløsedagen den 17. oktober. Alle er velkomne.
Udviste romaer sagsøger Danmark
Rekordmange fattige i Danmark
Den danske stat kan se frem til et sagsanlæg fra de 23 rumænske romaer, der den 7. juli blev udvist af Danmark og sendt tilbage til Rumænien, fordi de havde sovet i et nedlagt postværksted på Amager eller camperet ulovligt på Amager Fælled. Det er European Roma Rights Center (ERRC), der på vegne af romaerne vil lægge sag an for uberettiget udvisning. Centerets advokater er i gang med at vurdere sagen og indsamle oplysninger, bl.a. på baggrund af interview med de implicerede romaer. Centret mener, at udvisningerne var i strid med både dansk lov og EU-lov, da romaerne kun kan udvises, hvis de udgør ”en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse” – og det udgør campering næppe. - gif
Over 300.000 danskere er fattige. Fattigdommen herhjemme er steget med 40 procent siden 2001. Det viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Rådet giver VK-regeringens social- og beskæftigelsespolitik skylden for den kedelige rekord: - For første gang har vi det sort på hvidt, at en del af stigningen i fattigdommen er skabt af regeringens egen politik. Uden kontanthjælpsloftet og de lave sociale ydelser ville mange tusinder i dag ikke leve et liv i fattigdom, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Især børn er ramt af fattigdom. Ifølge rapporten lever ca. 31.000 børn under 18 år i fattige familier. Kilde: Ritzau
- kap
Hjemløs nr. 4 2010
17
KORT NYT Ny sekretariatsleder:
Velkommen til Mia
Bliv
ven
med en hjemløs Er du voksen, tålmodig, robust og har et åbent sind? Har du interesse for frivilligt arbejde og ønsker at gøre en forskel? Så er det måske dig, der skal være vores nye frivillige netværks- eller besøgsven. Som netværksven besøger du ca. et par timer om ugen eller hver 14. dag en tidligere hjemløs, der er flyttet i egen bolig. Som besøgsven besøger du en af de faste beboere på Kollegiet Gl. Køge Landevej 137 i Valby.
Mia Sørup er pr. 1. august 2010 ansat som ny sekretariatsleder i Missionen blandt Hjemløse. Som sekretariatsleder skal Mia sikre, at Missionen blandt Hjemløses målsætninger og visioner bliver ført ud i livet. Og hun skal stå for indsamling og kommunikation. Missionen blandt Hjemløse ønsker med den nye stilling at styrke den videre udvikling i organisationen. Så Missionen fortsat kan bidrage med indsigt, indignation, engagement og ressourcer til at forbedre forholdene for hjemløse og udsatte borgere. Mia Sørup har mangeårig og bred erfaring fra frivillige sociale foreninger, og hun er næstformand i Frivilligrådet under Socialministeriet. Hun kommer fra en stilling som udviklingskonsulent i FOF.
18
Hjemløs nr. 4 2010
I bestemmer selv, hvad I laver sammen, fx kan I spille kort, drikke kaffe, dyrke motion, tage på sightseeing i København eller ud at fiske, alt efter fælles interesser og humør. Vi sørger for at ’matche’ dig med en beboer, som du har noget til fælles med, og at du bliver klædt godt på til opgaven. Som ny frivillig får du tilbud om kvalificerende introduktionskurser, uddannelse og løbende opfølgning. Derudover bliver du en del af et større netværk af frivillige, du kan udveksle erfaringer med. Læs mere på hjemlos.dk eller kontakt udviklingskonsulent Gitte Frydensbjerg, Missionen blandt Hjemløse på tlf. 8832 7879, mobil: 3125 1265 eller mail: venskab@hjemlos.dk
Her finder du Missionen blandt Hjemløse
www.hjemlos.dk
Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk
Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk
Værestedet Pegasus Enghavevej 152 2450 København SV Tlf. 3321 9815 pegasus@hjemlos.dk
Mændenes Hjem Lille Istedgade 2 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk
Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk
Projekt Offside Prinsesse Charlottes Gade 28 2200 København N Tlf. 3535 7344 www.projektoffside.dk
Værestedet Sydvest Enghavevej 171 2450 København SV Tlf. 3616 1113 RG60 – herberg, cafe og rådgivning for unge hjemløse Rådmandsgade 60 2200 København N christian.rg60@gmail.com
Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt sekretariatet på 3616 1113.
Nye særboliger i Colbjørnsensgade Mændenes Hjem skal fremover drive 20 særboliger med bostøtte i Colbjørnsensgade på Vesterbro i København. Særboligerne etableres som bofællesskaber i en ejendom, hvor der allerede nu er bofællesskaber for hhv. grønland-
ske mænd og kvinder. Mændenes Hjem skal stå for bostøtten i alle bofællesskaberne i ejendommen. Det sker med ressourcer fra Københavns Kommunes hjemløsestrategi.
Støtte til Missionen blandt Hjemløse kan trækkes fra på selvangivelsen Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet, der overstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst opnå fradrag for 14.500 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag. Det er nemt at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget. Læs mere om Missionen blandt Hjemløses arbejde på www.hjemlos.dk Du er altid velkommen til at kontakte os på 3616 1113.
Hjemløs nr. 4 2010
19
Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby
POST DANMARK Magasinpost UMM ID-nr: 42676
Fattigdomsår i Danmark “Sommeren er forbi nu, og den nærmest fløj af sted. Tomhændet står du tilbage og kan slet Ikk’ følge med”. Sådan synger C.V. Jørgensen i en af sine sange. Dan danske sommer er fløjet, og det samme er det europæiske fattigdomsår snart. Målet med fattigdomsåret er at komme fattigdommen til livs. I stedet er den vokset i Europa – og i Danmark. I Missionen blandt Hjemløse agerer vi på tre områder: Vi arbejder på at skabe flere ressourcer til området, vi forsøger at inddrage civilsamfundet i at tænke nyt, og vi er fortalere for hjemløse og socialt udsatte i et forsøg på at skabe et mere rummeligt og inkluderende samfund. Private bidrag fra enkeltpersoner, menigheder og fonde er meget vigtige for os. De giver os mulighed for at støtte områder, hvor det offentlige ikke er eller vil være, og kræfter
til at udvikle nye tilbud. Private bidrag er også med til at give os troværdighed, når vi taler de socialt udsattes sag. Som nu, når vi skal ud og argumentere for, at fattigdomsåret skal være mere konkret, og at regeringen bør komme med udspil, der bekæmper fattigdommen. Nok handler fattigdomsåret om at sætte fokus på fattigdommens udtryk og konsekvens, men det er ikke nok at vise den i en række fotoudstillinger. Fattigdom er et problem, der skal gøres noget ved – og der skal laves planer for indsatsen. Sker det ikke, ender vi med at stå ’tomhændet tilbage’ efter et år, der var fyldt med fine ord og hensigtserklæringer, men ingen reel handling. Hanne Thomsen, formand Missionen blandt Hjemløse
KVITTERING
Overførsel fra kontonummer
GIROINDBETALING 8
Indbetaler
CPR.:
7
Kontonummer: 900-1859
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Kontonummer: 900-1859
Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby
Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Post Danmarks kvittering
–
Evt. meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt
Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget i henhold til reglerne i ligningslovens § 8 A.
Kroner
Øre
.
.
Betalingsdato
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
+01<
+9001859<
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X 4030S 2008.11 DB 485-26428
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
.
.
Øre
,